1 Formanden skriver Vejrmæssigt startede året med en ubehagelig oplevelse, idet en kraftig vind fejede ind over landet. Heldigvis har vi fået el-forsyningen ændret til jordkabler i stedet for luftledninger, så katastrofen blev af mindre omfang end efter stormen i 1999. Inde i bladet er der blandt andet en artikel om tømningsordningen, som Helsinge kommune har udarbejdet på anbefalinger fra Teknologisk Institut. Kommunen har vedtaget, at vores veje skal betragtes som byveje. Kommer for eksempel en person til skade på en vej er det husejerens husansvarsforsikring, der vil dække et eventuelt erstatningskrav. Vær her opmærksom på, at grundejere, som ikke har hus på grunden, normalt heller ikke er forsikrede. Vi har desuden artikel om vintervedligeholdelse af områdets veje. I følge denne skal den enkelte grundejer sørge for, at vejen ryddes ud for vedkommendes grund. Da langt de fleste af vore medlemmer er sommerhusbeboere, er det naturligvis ikke rimeligt, at de skal sørge for vintervedligeholdelse. Grundejerforeningen håber at fremlægge et forslag til den kommende generalforsamling. Vi har haft en række henvendelser om byggeaffald m.v. på grundene. I øjeblikket har vi fremsendt et forslag til en lokalplan til Helsinge kommune og andre grundejerforeninger i området. Med venlig hilsen K. Bratting Jensen MARTS 2005-40. ÅRGANG - NR. 1
2 3 GRUNDEJERFORENINGEN PÅ SANDET BESTYRELSE & UDVALG: Revisorsuppleant: Formand: Næstformand: Martin Hansen Karsten Bratting Jensen Henning Dahl Veje og grøfter: Rådhusvej 61 Køgehusvej 14 Per Larsen 2920 Charlottenlund 3300 Frederiksværk Engpibervej 8, Tibirke Sand tlf. 3963 1380 tlf. 4876 3072 3300 Frederiksværk Kasserer: Bestyrelsesmedlem: tlf. 4871 1010 Leif Bitsch Walter Boss Gl. Kongevej 135 A, 3.tv. Suppleanter: Ramløse Sand Vejlaug: 1850 Frederiksberg C. Jan Allingstrup v/ Ulla Larsen tlf. 3331 5167 / 2070 5167 Erik Keller Steenstrups Alle 5, 2. th. (træffes bedst 17-19) Revisor: 1924 Frederiksberg C. Dann Kobbeltved Tlf. 3537 7718 SANDPAPIRET: Ansvarshav. redaktør: Redaktion: Annoncepriser pr. nr: Henning Dahl (ansvh. red) Leif Bitsch (gældende fra 1.1.2003) Leif Bitsch Henning Dahl 1/1 side kr. 600,00 Annoncetegning: PrePress: 1/2 side kr. 350,00 Henning Dahl Bitsch & Bitsch 1/4 side kr. 250,00 Køgehusvej 14 3300 Frederiksværk Tryk: Reprografisk Service Alle priser er excl. moms. tlf. 4876 3072 UDGIVELSER: Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 750 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen samt til de lokale by- og amtsrådsmedlemmer, folketingsmedlemmer, biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Udgivelse: Materialefrist: Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. Marts 1. Februar Maj 1. April Juli 1. Juni MEDLEMSTAKSTER: Oktober 1. September Kontingent til grundejerforeningen kr. 300,00 Bidrag til vedligehold af grusveje kr. 450,00 Bidrag Vejlauget Ramløse Sand kr. 300,00 Gebyr ikke rettidige indbetalinger kr. 100,00 plus kr. 50,00 pr. påbegyndt måned WWW.SANDET.DK iflg. generalforsamlingsbeslutning. Bladets indholdsfortegnelse Beskyttet natur på din ejendom side 3 For stor hastighed på grusvejene side 6 Grusdepoter side 8 Vand/Grundvandssænkning side 8 Vedr.vejforhold, Grundejerforeningen På Sandet side 10 Vejvedligeholdelse i vores område side 12 Orkan/storm over Danmark side 16 Opfyldning af tømte bundfældningstanke side 18 Bundfældningstanke side 21 Beskyttet natur på din ejendom? modtaget fra Frederiksborg Amt. Antallet og arealet af naturområder i Danmark er gået meget tilbage de sidste hundrede år. Mange enge og moser er blevet drænet. Lavvandet søer og fjorde er blevet afvandet. Overdrev er groet til eller er blevet opdyrket. Vandløb er blevet rettet ud desuden har udvidelse af byer og anlæg af veje ødelagt mange naturområder. I disse naturområder lever mange plante og dyrearter som er i fare for at forsvinde. Nogle af disse arter er så sjældne at de er i fredet. Det gælder f.eks. alle krybdyr og padder, alle orkideer samt en snes andre planter. Desuden er nogle få guldsmede, sommerfugle og biller fredet. Folketinget har derfor besluttet at beskytte bestemte naturtyper senest i 1992 hvor naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Beskyttet natur i Ramløse Sand Store dele af området i Ramløse Sand har lavtliggende terræn i forhold til Arresø s vandspejl. Det medfører at grundvandet står højt, flere steder er afstanden fra terræn til grundvandspejlet mindre end 50 cm. I disse lavtliggende områder har Frederiksborg Amt registreret flere beskyttede moser. 2 3
4 5 Har du adgang til internettet, kan du på adressen: http://www.fa.dk/arealinfo se, hvilke beskyttede områder amtet har registreret. Vær opmærksom på, at et område godt kan være beskyttet, selv om det ikke er registreret. Du kan spørge amtet om et areal er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Amtet skal inden fire uger oplyse, om et arealet er beskyttet, og om et indgreb kræver tilladelse. Hvilke naturtyper er beskyttede? De beskyttede naturtyper omfatter søer, ferske enge, strandenge, strandsumpe, moser, overdrev heder samt mange vandløb. Søer skal være mindst 100 m 2 store, de øvrige områder mindst 2500 m 2 store. Arealer under 2500 m 2 er dog beskyttede, hvis de sammen med tilstødende beskyttede naturområder er mindst 2500 m 2. Moser på under 2500 m 2 er desuden beskyttede, når de ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb. En naturtype vil være beskyttet, uanset om det ligger på én eller flere ejendomme. Indgreb i beskyttede områder Du må ikke foretage indgreb, der ændre tilstanden i et beskyttet område. Det er f.eks. forbudt at lave terræn ændringer ved at grave eller lave jordopfyldning og det er forbudt at dræne, tilplante og fælde træer i større omfang. Du må gerne foretage almindelig pleje, som er med til at opretholde tilstanden i et beskyttet område, f.eks. må du fjerne selvsåede træer og buske i begrænset omfang. Har du planer om større plejetiltag, så kontakt amtet først. Dispensation I særlige tilfælde kan amtet give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Amtet kan f.eks. give dispensation til et indgreb, hvis det vil forbedre forholdene for de vilde dyr og planter i det beskyttede område. Har du planer om at ændre tilstanden i et beskyttet område på din ejendom, skal du først spørge amtet om tilladelse. Før du sender en ansøgning, så kontakt amtets Landskabs 4 5
6 7 afdeling. Her kan du få råd og vejledning samt oplysninger om, hvordan amtet behandler en ansøgning. Fredede områder Der er flere fredet områder ved Ramløse sand jf. kort. Bækkegård fredningen nord for Arresø har til formål at bevare udsigten over Arresø. Her må man ikke lave indgreb som ændre udsigten over Arresø. Arresø, søbred fredningen ved Ramløse Sand har til formål, at bevare tilstanden herunder beplantningen. Her må man ikke fælde træer og buske eller opføre bygninger af nogen art. Ryeng fredningen har til formål, at bevare tilstanden herunder den eksisterende naturtype. Her må man ikke ændre i den hidtidige anvendelse af arealet eller opføre bebyggelse m.m. Arresø Hele Arresø, inklusiv søbred, er internationalt beskyttet naturområde. Formålet med beskyttelsen er blandt andet, at sikre, at fuglene kan overleve og formere sig. Det betyder, at der ikke må ske forurening, forringelse eller forstyrrelser af nogen art som kan have betydning for overlevelsen og formeringen af fuglene i området. Der kan ikke dispenseret fra denne beskyttelse. Udover, at være internationalt naturbeskyttelsesområde afkaster Arresø også en søbeskyttelseslinie på 150 m fra søbredden. Her må man ikke foretage indgreb, der ændre tilstanden. Det er f.eks. forbudt at lave terræn ændringer ved at grave eller lave jordopfyldning og det er forbudt at dræne, tilplante og fælde træer i større omfang. For stor hastighed på grusvejene Der har ved flere lejligheder fra beboerne været fremsat ønske om én eller anden form for fartdæmpning på vore veje. Efter at have undersøgt mulighederne i vor kommune, må det fastslås, at der er nogle krav, som skal være opfyldt, nemlig at der skal være vejbelysning udfor eventuelle bump eller lignende, der skal være flertal blandt beboerne langs den strækning, som ønskes trafiksaneret, ligesom beboere udfor bump, skal give tilladelse, da de kan blive udsat for støjgener. 6 7
8 9 Grusdepoter Der er i lighed med sidste år udlagt depoter flere steder. Vi håber de vil blive flittigt benyttet. Løber I tør, giv da et ring til Vejformand Per Larsen. Vand/grundvandssænkning For en del grundejere er det en årlig tilbagevendende begivenhed, at dele af grundene er oversvømmet i vinterhalvåret se billede fra uge 1-2005. Mest af alt minder det en del om Bangladesh. Vor kommune har gennem det seneste år fået foretaget opmåling i vore områder, således at man har fået opdateret koter. Ud fra disse opmålinger skulle det være muligt at finde frem til eventuelle ændringer af vore grøfter, etablering af nye samt mulig etablering af pumper. Meget af vort vandproblem kunne sikkert løses, hvis et øget samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen vedr. vandstand i Arresø, kunne indgås, forstået derhen at vandstand, så vidt det umiddelbart fremgår ved vore vandstandsmærker i tide kunne sænkes, før regntiden sætter ind. KNUD BAHR HELSINGEVEJ 155-3300 FREDERIKSVÆRK ÅBENT ALLE ÅRETS 365365 DAGE Alt i træ-, tagpap og malerarbejde Tlf. 48 71 18 12 Fax. 48 71 18 15 Jeg kan tilbyde rimelige priser på... * LYSTHUSE * TAGPAP * BRÆNDESKURE * UDESTUER * TILBYGNING * KØKKENRENOVERING * DØR- OG VINDUESUDSKIFTNING * MONTERINGSOPGAVER * GRÆSTAGE * PLANKEVÆRKER * FORSIKRINGSSKADER * TRÆTERRASSER * GULVBELÆGNING * ISOLERING * OMBYGNING * LETTERE MURERARBEJDE * TAGRENDER * VINDSKEDER * LEGEHUSE * MØBELRESTAURERING * FUGLEHUSE * BADEVÆRELSER * CARPORTE * HAVELÅGER * TÆPPEPÅLÆGNING * HÅNDBYGGEDE HAVEMØBLER * LÅSEUDSKIFTNING * GLASVÆV * VINDUESKITNING * UDLEJNING AF BRÆNDEFLÆKKER * LISTELOFTER * SANITETSUDSKIFTNING * SKILLERUM * GULVSLIBNING * RAFTEHEGN * SNEDKERARBEJDE * TOTAL ENTREPRISE * NEDRIVNINGER * ETERNITUDSKIFTNING * GÆSTEHYTTER * MALERARBEJDE * O.M.A. ALT DETTE OG MEGET MERE GLÆDER JEG MIG TIL AT GIVE ET TILBUD PÅ. Venlig hilsen Peter Sonne Bisp Absalonsvej 2 Tibirke Sand 8 9
10 11 Vedr.vejforhold, Grundejerforeningen På Sandet. Brev fra Helsinge Kommune 14/10-2004. Jeg skal starte med at undskylde den sene besvarelse og takke for din store tålmodighed. Vedrørende vedligeholdelse af Store Ryvej kan det oplyses, at den vedligeholdes efter kendelse nr. 29 af 2. oktober 1963 ved kommunens foranstaltning og på en hel del grundejeres regning. Hvis du ikke har kopi af denne kendelse, er du velkommen til at kontakte mig herom. Snerydning foregår efter den samme kendelse. Glatførebekæmpelse udføres ikke på Store Ryvej. Da alle veje i området er private fællesveje, er det den tilgrænsende grundejer der har erstatningsansvar, hvis der sker en ulykke ud for dennes ejendom. Vedkommende har pligt til at holde øje med sin halvdel af vejen og kontakte kommune eller grundejerforening for at få forholdene bragt i orden. Hvis det skyldes huller m.m. i vejen er det lovbekendtgørelse nr. 670 af 19.8.1999, om private fællesveje 57, stk. 1 der gælder. Hvis det skyldes sne eller is er det lov nr.714 af 11.9.1997 om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 7, stk. 1 der træder i kraft. Det kan oplyses, at Byrådet i Helsinge Kommune ved sit møde den 18. december 2001 vedtog, at sommerhusområder iht. privatvejslovens 13 skal administreres efter lovens afsnit I, III og IV. Som følge heraf har kommunen meget bedre muligheder for bl.a. at give påbud om beskæring af beplantning, fjernelse af store sten i rabatterne og placering af nye overkørsler til de enkelte ejendomme. Som følge af, at kommunen har valgt at benytte byreglerne i sommerhusområderne, er det reglerne i vintervedligeholdelseslovens 7, der skal anvendes. Dvs. at tilgrænsende grundejere skal vedligeholde vejen ud for sin grund og ind til vejens midtlinie. Vi arbejder for tiden på at udarbejde en lovbefalet vintervedligeholdelsesplan for Helsinge Kommune. KNUD BAHR HELSINGEVEJ 155-3300 FREDERIKSVÆRK ÅBENT ALLE ÅRETS 365 DAGE HUSK DEN NYE HÆVEAUTOMAT VED KØBMANDSGÅRDEN DEN KAN ANVENDES I DØGNETS 24 TIMER 10 11
12 13 Vejvedligeholdelse i vort område jvnf. brev fra Helsinge kommune Vedligehold af vore veje er at regne som Private fællesveje, hvor kommunen har benyttet sig af sin ret i Vejlovens 13 stk.2 til at kræve, at de strengere byregler skal gælde for vort område. Groft sagt går det på, at det er de grundejere, der har tilstødende grunde, der skal holde vejen i god og forsvarlig stand. Kommer f.eks. nogen til skade p.g.a. manglende vedligehold, f.eks. huller i vejen, kan den enkelte grundejer ifalde et erstatningsansvar. Dette ansvar vil dog typisk være dækket ind via grundejerens Husansvarsforsikring. Vær her opmærksom på, at grundejere, som ikke har hus på grunden, normalt heller ikke er forsikret. Sørg for tegning af forsikring Grundejerforeningen har som ét af sine formål, at vedligeholde vore veje, men hvis dette ikke er godt nok, vil ansvaret være den enkelte grundejers. Vintersnerydning er ikke omfattet af grundejerforeningens formål. De juridiske forhold er i øjeblikket under nærmere undersøgelse, ligesom vi checker, om det er relevant at grundejerforeningen tegner en ansvarsforsikring. Vedr. snerydning Følgende artikler er hentet fra Parcelhusejernes Landsforenings blad, Mit Hus, nr. 3/2004: Snerydning i sommerhusområder Vejdirektoratet har været stillet en række spørgsmål, omkring den situation, hvor man som sommerhusejer selv skal stå for at rydde private fællesveje i sommerhusområder. Hvordan det kan lade sig gøre i praksis, hvis man f.eks. bor på Sjælland og sommerhuset er i Jylland? Er der i det hele taget generelle regler for hele Danmark eller fastsættes det specifikt i den enkelte kommune? Hvad sker der, hvis en person kommer til skade på den private fællesvej (såfremt der ikke er ryddet for sne)? Vejdirektoratet bekræftede, at vintervedligeholdelsesloven ikke 12 13
14 15 indeholder bestemmelser specifikt for sommerhusområder, og der derfor ikke findes generelle regler herom for hele Danmark. Derimod giver lovgivningen kommunerne mulighed for at fastsætte regler herfor i de enkelte sommerhusområder. En kommune kan således i medfør af privatvejslovens 13, stk. 2, træffe beslutning om, at de private fællesveje i et sommerhusområde skal være omfattet af privatvejslovens bestemmelser om private fællesveje i byer og bymæssigt bebyggede områder. Og hvis en sådan beslutning er truffet, er det Vejdirektoratets opfattelse, at de private fællesveje i området også må være omfattet af vintervedligeholdelseslovens bestemmelser om private fællesveje i byer og bymæssigt bebyggede områder, jf. denne lovs 7, hvorefter kommunen i så fald efter forhandling med politiet kan bestemme, at grundejerne i nærmere fastsatte områder skal vintervedligeholde vejene. Har kommunen ikke truffet beslutning efter privatvejslovens 13, stk. 2, vedrørende det konkrete sommerhusområde, må vejene i området betragtes som private fællesveje på landet og er derfor omfattet af vintervedligeholdelseslovens 8 om private fællesveje på landet. Efter denne bestemmelse kan kommunen fastsætte konkrete og individuelle bestemmelser om vintervedligeholdelse af hver enkelt vej efter samme principper, som gælder for den almindelige vedligeholdelse af vejene i privatvejslovens afsnit II. Det er forudsat, at kommunen kun træffer en sådan beslutning, hvor der er en væsentlig trafikal interesse i, at en beslutning træffes, eller hvor grundejerne er uenige om spørgsmålet. Hvis grundejerne pålægges snerydningspligt efter nævnte bestemmelser, skal hver enkelt grundejer selv drage omsorg for, at vejene ryddes ud for hans ejendom. Denne pligt kan ved anvendelse af lovens 14 overdrages til en anden person, der bor i nærheden af ejendommen, og en sådan overdragelse skal finde sted, såfremt grundejeren ikke bor på eller i nærheden af ejendommen, hvilket er det normale for sommerhusområder. Det er væsentligt at man ikke bare laver en løs aftale men har en skriftlig (gælder for alle grundejere), således at man i påkommende tilfælde kan dokumentere, at man har løftet/ eller har 14 15
16 17 forsøgt at løfte vedligeholdelsesaftalen. Kommunen kan også løse dette problem ved at bestemme, jf. vintervedligeholdelseslovens 10, at snerydningen udføres ved kommunens foranstaltning, men på de forpligtedes regning. Spørgsmål om eventuel erstatning for skader som følge af manglende snerydning mv. er et privatretligt anliggende mellem den, der er skadet og den, der efter de fastsatte regler har pligt til at snerydde. Spørgsmålet afgøres i almindelighed efter dansk rets almindelige erstatningsregler. På baggrund heraf må PL kraftigt opfordre sine medlemmer (specielt hvor der ikke er en lokal grundejerforening, der varetager vedligeholdelsen) til at undersøge hos den lokale kommune, hvorledes status er for de berørte veje, idet en manglende overholdelse af en vintervedligeholdelsespligt jo direkte kan medføre erstatningsansvar. Stadig flere forsikringsselskaber har strammet deres regler og gør nu regres gældende overfor grundejere, der ikke løfter deres ansvar, selv om man i et sommerhusområde altså ikke plejer at rydde sne m. v. og dette altså er stiltiende accepteret. Problemstillingen er endvidere aktualiseret af, at der er stadig flere steder, hvor nogle af sommerhusgrundene anvendes til godkendt helårsbeboelse eller til udlejning - også i vinterperioden. Derfor skal man få afklaret problemet og det kan man altså kræve, at kommunen tager stilling til, således at den fastlægger en bestemmelse om, at en eller flere veje undtages fra de ellers gældende regler. Orkan/storm over Danmark Den 8. januar havde vi så en næsten gentagelse af orkanen i 1999. Denne gang var vi heldige at have strøm uden afbrydelse p.g.a. de nedgravede kabler. Ikke mange grunde har undgået væltede og knækkede træer, nogle har endda fået skade på hus eller carport. Ved hurtig indsats fra beboere blev vejene farbare allerede næste formiddag. Hovedparten af de væltede træer er grantræer, som åbenbart står meget løst. For at undgå fremover at få træer ned i huset, vil det nok være fornuftigt i tide, at fjerne de træer, som skønnes at få retning mod hus ell. lign. ved eventuel kommende storme fra SV,V og NV. 16 17
18 19 Opfyldning af tømte bundfældningstanke Iflg. Forespørgsel til kommunens tekniske afd. og svar fra samme bør en bundfældningstank fyldes ca. 2/3 med vand, når den tømmes i forbindelse med tømningsordningen. Efterfyldningen anbefales af Teknologisk Institut. Årsagen er, at normale bundfældningstanke består af et vandvolumen, hvor den mekaniske rensning finder sted. Når tanken fungerer korrekt, vil det reneste vand løbe til nedsivning, når der tilføres nyt beskidt vand til tanken. Årsagen til, at kommunen nævner efterfyldningen, er teknologisk instituts anbefalinger m.h.t. renseeffekten. På denne måde sikrer man, at tanken fungerer korrekt, hvilket er ejerens ansvar. Mange tanke på Sandet har relativt små volumener, i forhold til nyere standarder. Fra Teknologisk Institut fremgår det således, at det vigtigste for disse (små) bundfældningstanke er, at de tømmes. Derfor vil vigtigheden med en genfyldning være mest aktuel for nyere tanke med min. volumen 2000 liter og 3 kamre. Arresøgruppen Arresøgruppen er et netværk af grundejerforeninger og andre lokale interessenter, der ønsker indflydelse på anvendelsen af Arresø og dens bredder. OAK.Nielsen indkaldte til møde 25/10-2004. Mødet tog udgangspunkt i status på aktiviteter og på en evt. nedsættelse af brugerråd med Arresø og bredzone som primære mål. Den 5/11-2004 afholdtes møde med skovrider J. Bjerregaard Christensen, som gerne ser et brugerråd oprettet. Fællesmøder med de berørte foreninger forventes indkaldt i løbet af vinteren med det klare formål at danne et brugerråd. Ref.forkortet-HD. 18 19
20 21 Bundfældningstanke I fortsættelse af artikel om bundfældningstanke, kan det stærkt anbefales, at besøge internettet på hjemmeside: www.helsingekommune.dk under punktet kloak. Her kan man finde regulativ om tømning af bundfældningstanke, kørselsdatoer m.m. samt regulativ for samletanke. 20 21
22 23 22 23
24 G/F På Sandet Gl. Kongevej 135 A, 3.tv. 1850 Frederiksberg C. B