Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen ult. september 2009................. 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst, MIA................................. 2 2.2. MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR.............. 4 2.3. MIA erstattes af eindkomst i 2008........................................... 5 3.1. Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR.............. 5 4.1. Beregning af præsterede timer i ATR........................................ 7 5.1. Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR............................... 8 6.1. Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen........ 10 6.2 Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik................................ 12 6.3.1................................................. 12 6.3.2 Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller............ 13 7.1. Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter...... 15 Tabeloversigt Overgangstabel Oversigtstabel Figur 6.1.1 Overgangstabel for lønmodtagerjob i EBS og ATR.......................... 10 6.1.2 Overgangstabel for lønsummen i EBS og ATR.............................. 11 6.2.1 Overgangstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS og ATR............. 13 6.2.2 Overgangstabel for selvstændige i RAS og ATR............................. 14 6.2.3 Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller i RAS og ATR.............. 14 7.1 ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering........... 16 7.2 ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper.............. 17 2.1 27 branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR....................... 4 2.2 111 branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR... 4 7.1 ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering........... 15
Bilag 1 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen ult. september 2009 I forbindelse med offentliggørelsen d. 28. september 2009 af det kvartalsvise Arbejdstidsregnskab for 2. kvartal 2009 og offentliggørelsen af det årlige ATR d. 1. oktober 2009 er der følgende ændringer i forhold til tidligere: Bilag 2 Arbejdstidsregnskabet er blevet forsinket i forhold til en normal offentliggørelsesrytme, hvor ATR ville kunne udkomme medio september. Årsagen er, at en af de kilder der indgår i ATR, lønsumsstatistikken, har fået dataindberetninger senere end normalt på grund af omlægningen af Momsloven. Ændringerne i Momsloven indebar, at virksomhedernes indberetninger og indbetalinger af moms og arbejdsmarkedsbidrag kunne udskydes. Indberetningerne af arbejdsmarkedsbidrag udgør grundlaget for udarbejdelse af lønsumsstatistikken. Omlægningen af Momsloven vil betyde forsinkelser af arbejdstidsregnskabet for offentliggørelserne af 1. kvartal-3. kvartal 2009. Både det kvartalsvise og det årlige ATR offentliggøres nu også på den nye branchegruppering, DB07 / NACE rev.2. I statistikbanken foreligger arbejdstidsregnskabets opgørelser med data fra og med 1995 konverteret til de nye branchegrupper i ATR11, ATR11KV. Arbejdstidsregnskabets oplysninger er fra og med 1. kvartal 2008 beregnet blandt andet på baggrund af indberetninger af A-indkomst, som SKAT har modtaget via det nye eindkomst system. Frem til udgangen af 2007 blev de samme opgørelser beregnet på baggrund af SKATs oplysninger om månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA). De to forskellige indberetningsformer før og efter 2008 betyder, at usikkerheden på den udvikling, der kan opgøres fra 2007 til 2008 og 2009, er større end den ellers ville være. Dermed er usikkerheden på tallene i arbejdstidsregnskabet fra 1. kvartal 2008 og frem større end ved tidligere kvartalsopgørelser. Med indeværende offentliggørelse er strukturdata for 2007 indarbejdet i ATR. Når ATR benytter konjunkturkilderne lønsumsstatistik, ATP-statistik og MIA, konverteres oplysningerne fra SENR relaterede oplysninger til arbejdssteds relaterede oplysninger. Udgangspunktet for denne konvertering er arbejdsstedsrelaterede beskæftigelsesoplysninger fra de senest tilgængelige strukturstatistikker (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og erhvervsbeskæftigelsen). Med indeværende offentliggørelse foreligger der dermed arbejdsstedsoplysninger, der inkluderer ændringer som følge af strukturreformen. Opdaterede oplysninger til justering af lønsum i 2006 samt de arbejdsstedfordelte oplysninger i 2007 har endvidere medført behov for at revidere data for 2006. Det betyder større revisioner fra og med 2006 i forhold til tidligere opgørelser af ATR. 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst, MIA Formål og historie SKAT har siden juli 1995 modtaget månedlige indberetninger fra virksomhederne om, hvilke personer der har fået udbetalt A-indkomst fra den pågældende virksomhed i den pågældende måned. Indberetningssystemet kaldes månedlig indberetning af A indkomst forkortet MIA. 2
I starten var der kun indberetningspligt for virksomheder med mindst 10 ansatte. Fra og med juni 2000 har MIA i princippet været en totaltælling, da indberetningspligten kom til at gælde for alle virksomheder, der udbetaler A-indkomst. Danmarks Statistik har siden maj 1997 modtaget MIA data ugentligt fra SKAT. Dataleverancen indeholder fortrinsvis oplysninger vedrørende den seneste måned, men kan også indeholde oplysninger vedrørende tidligere måneder og i enkelte tilfælde senere måneder. Indberetningen skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned, som A-indkomsten vedrører. Indberetning for december skal dog ofte først foretages omkring d. 16. januar. Oplysninger i MIA Indberetningspligten til MIA omfatter kun ganske få oplysninger. Den månedlige indberetning omfatter: 1. Den indberetningspligtiges SE-nummer 2. Indkomstmodtagerens CPR-nummer 3. Hvilken A- skatteperiode (måned) indkomsten vedrører Datamaterialet indeholder ingen oplysninger om beløbsstørrelser. Der er heller ikke oplysninger om, hvilken periode indenfor måneden der er tale om, eller oplysninger om arbejdsintensitet, der ellers indirekte havde kunnet give oplysning om beskæftigelsesomfang. MIA er derfor en bruttoopgørelse af job for lønmodtagere, som indeholder oplysninger om alle lønmodtagere der har været berørt af lønnet beskæftigelse. Fejlretning Anvendelse i ATR Forskelle mellem MIA og ATP-statistikken Datamaterialet bliver behandlet, således at indberetninger, som ikke vedrører beskæftigelse (bl.a. pension, kontanthjælp, SU), bliver frasorteret, før disse bliver anvendt i ATR. Endvidere indgår kun job for lønmodtagere bosat i Danmark, svarende til afgrænsningen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. I ATR er kvartalsudviklinger fra MIA indarbejdet som konjunkturkilde til beskrivelse af sæsonudviklingen hen over året i såvel job som beskæftigelsesserierne for lønmodtagere. Dog er 4. kvartal i ATR fikseret til opgørelserne af job og beskæftigelse i strukturstatistikkerne EBS (erhvervsbeskæftigelsen) og RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). MIA og ATP-statistikken som beskæftigelsesindikatorer bygger på hvert sit sæt af forudsætninger, og tolkningen af resultaterne er derfor også forskellige. En markant forskel er, at MIA medtager alle som har lønnet beskæftigelse, mens ATP-statistikken kun dækker beskæftigelsesforhold med minimum 9 arbejdstimer ugentligt. Derudover gælder det, at der i MIA ikke skelnes mellem heltidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse, mens deltidsansatte indgår i den beregnede ATP fuldtidsbeskæftigelse, med vægte som indirekte afspejler ugentligt timetal med beskæftigelse. Derudover er betalingsmønstret i ATP-statistikken en årsag til forskelle mellem MIA og ATP fuldtidsbeskæftigelsen, ikke kun på niveauerne, men antageligvis også på de relative udviklinger i beskæftigelsen. Sammenligner man MIA populationen med samme aldersinddeling som i ATPstatistikken, får man, at det samlede antal job for perioden fra juni 2000 og frem i MIA ligger i intervallet mellem 2.550.000 og 2.700.000, mens fuldtidsbeskæftigelsen i ATP-statistikken til sammenligning ligger i intervallet mellem 2.150.000 og 2.250.000. Bruttoopgørelsen af ansættelsesforhold i MIA giver dermed udslag i, at det samlede antal job i MIA ligger markant højere end ATP-statistikkens beregnede antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-statistikken i ATR Ud over at fungere som kontrol i ATR benyttes ATP-statistikken til at tilbageskrive MIA i perioden før denne blev en totaltælling. 3
2.2. MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA beskriver udvikling i job- og beskæftigelse for lønmodtagere RAS lægger niveau for den gnsntl. beskæftigelse i 4. kvt. Baggrunden for 2004-revisionen af ATR var erkendelse af, at usikkerheden baseret på de eksisterende statistikker var for stor, når det drejede sig om en meget detaljerede brancheopdelt beskrivelse af sæson hen over året. Siden april 2004 har indsatsen derfor været rettet mod at finde bedre data. Det har vist sig, at månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA) er en god kilde til opgørelser af job og beskæftigelse for lønmodtager hen over året selv på detaljerede branchegrupper. I ATR er niveauet for den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal bestemt af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den gennemsnitlige årlige beskæftigelse er beregnet som et gennemsnit af de 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse. Nogle brancher har sæsonudsving, der også påvirker niveauet for den gennemsnitlige årlige beskæftigelse. For at illustrere hvilken betydning anvendelsen af MIA får for niveauet af den årlige beskæftigelse, er beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere vist ved at bruge MIA i forhold til at bruge et simpelt gennemsnit af to RAS ultimo novemberopgørelser. Figur 2.1. 27 branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR 220.000 Gnsntl. antal beskæftigede 210.000 Beskæftigede i RAS 200.000 190.000 Beskæftigede i ATR 180.000 170.000 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Anm.: Kommunalreformen har medført sammenlægning af kommuner, dannelse af regioner, samt store omflytninger af opgaver inden for den offentlige sektor fra 1. januar 2007. Det har bl.a. betydning for opgørelser afgrænset til 27 branchegrupperingen undervisning (8000). Figur 2.2. 111 branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR 60.000 Gnsntl. antal beskæftigede 55.000 Beskæftigede i RAS 50.000 45.000 Beskæftigede i ATR 40.000 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 4
Sæson påvirker den årlig gnsntl. beskæftigelse I nogle brancher vil RAS gennemsnittet ikke repræsentere den årlige beskæftigelse retvisende. Således har fx den overordnede branchegruppe undervisning et tydeligt sæsonmønster, hvor beskæftigelsen er lavest i 3. kvartal (sammenfaldende med sommerferien) og højest i 4. kvartal. Netop fordi beskæftigelsen er højest i 4. kvartal, vil den gennemsnitlige årlige beskæftigelse være overvurderet, hvis RAS alene blev brugt til at beskrive den årlige beskæftigelse. Tilsvarende bliver beskæftigelse i forlystelse, kultur og sport overvurderet, når gennemsnittet af to RAS opgørelser anvendes. 2.3. MIA erstattes af eindkomst i 2008 Fra 1. januar 2008 er MIA erstattet af løbende indberetninger af A-indkomst, som SKAT har modtaget via det nye eindkomst system. De to forskellige indberetningsformer, som ligger til grund for dataene før og efter 2008, betyder, at usikkerheden på den udvikling, der kan opgøres fra 2007 til 2008 og 2009, er større end den ellers ville være. Bilag 3 3.1. Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af den gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job Den gnsntl. beskæftigelse (og gnsntl. antal job) i året er i ATR beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse (henholdsvis 4 kvartalers gennemsnitlige antal job). Det er således kvartalssystemet, der danner grundlag for beregning af beskæftigelse og job i det årlige ATR 1. Udgangspunktet for beregningen i ATR er oplysninger om antal beskæftigede i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og antal primære og sekundære job i Erhvervsbeskæftigelsen ultimo november. Beskæftigelsesstatistikregister bruges som kilde Årsagen til at beskæftigelsesstatistikregisteret vælges som kilde til at beregne beskæftigelse og job i ATR er, at der her er adgang til en totalpopulation af beskæftigede og job med meget detaljerede oplysninger. Det er ikke muligt på baggrund af beskæftigelsesstatistikregisteret alene at beregne beskæftigelse/job i løbet af året, da datomarkeringerne i beskæftigelsesstatistikregisteret kun er gode, når de vedrører ultimo november, men ikke i resten af året. Oplysninger om beskæftigelse og job fra beskæftigelsesstatistikregisteret er i ATR aggregeret til: 6-cifret branchekode (DB) markedsmæssig/ikke-markedsmæssig produktion (på baggrund af funktionskoden i Erhvervsregisteret) opdeling på statusgrupper (lønmodtagere, medarbejdende ægtefæller og selvstændige) opdeling på primære og sekundære job køn 4 grupper af arbejdsomfang (opdelt på baggrund af ATP-bidrag, svarende til 0-8 timer om ugen, 9-17 timer om ugen, 18-26 timer om ugen, eller over 27 timer om ugen) 1 For øvrige begreber i ATR (præsterede timer og lønsum) er kvartalssystemet udgangspunkt for beregningen af foreløbige årlige værdier. Men ved beregningen af gnsntl. antal job og gnsntl. beskæftigelse danner kvartalssystemet grundlag for årsværdierne i hele perioden som tidsserien dækker, og altså ikke kun for den periode hvor strukturkilder ikke er til rådighed. 5
Fremskrivning hen over året for lønmodtagere Konjunkturkilder benyttes i ATR til fremskrivning af beskæftigelse og job hen over året. For lønmodtagere beregnes udviklingen hen over året i ATR ved at kombinere strukturopgørelserne ultimo november og den kvartalsvise konjunkturkilde MIA. Data fra MIA er opdelt på den 6-cifrede Dansk Branchekode, en funktionel opdeling på produktion af markedsmæssig/ikke-markedsmæssig varer og tjenester samt køn. Således fremskrives beskæftigelse med ligning (1) og antal job med ligning (2): MIA i. t t 1 = 4 4 MIAt 1 i i 4 MIAt. antal job t = EBS( antal job) t 1, i = 1,.., 4 4 MIAt 1 i 4 t (1) gns beskæftigelse = RAS( beskæftigelse), i 1,.., kvt (2) gns kvt Fremskrivning hen over året for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Niveauet fastlægges af RAS/EBS opgørelserne For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er jobudviklingen alene beregnet som en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (af henholdsvis beskæftigede i RAS og antal job i Erhvervsbeskæftigelsen). Dog er årsopgørelser fra AKU benyttet til fremskrivning af data for den periode, der ligger efter seneste strukturopgørelse (dvs. fra og med 4. kvartal 2007) 3. For at mindske stikprøveusikkerheden er det den helt overordnede beskæftigelsesudvikling for hhv. selvstændige og medarbejdende ægtefæller fra AKUs årsopgørelser, der er benyttet som indikator i fremskrivningsperioden. De kvartalsvise opgørelser ligger til grund for arbejdstidsregnskabets årlige opgørelser af beskæftigelse. Såfremt de fremskrevne værdier for gennemsnitlig beskæftigelse og gnsntl. antal job ikke rammer de registerbaserede opgørelser, der repræsenterer gennemsnittet for 4. kvartal i året, vil differencen blive fordelt som en jævn udvikling hen over året. Således vil 25 pct. af differencen lægges til i 1. kvartal, 50 pct. af differencen lægges til i 2. kvartals, 75 pct. af differencen lægges til i 3. kvartal og den samlede differencen (100 pct.) lægges til opgørelserne i 4. kvartal. På den måde sikrer man, at fremskrivningerne fikseres til strukturopgørelsernes niveau i 4.kvartal. Når nye årlige oplysninger indarbejdes i ATR, vil nye differencer for disse år blive beregnet og fordelt, og nye niveauer for job og beskæftigelse vil blive beregnet for perioden efter seneste strukturopgørelse. 3 De årlige opgørelser fra AKU, der benyttes i ATR er såkaldte rullende årsopgørelser, dvs. opgørelser af de seneste 4 kvartaler. 6
Bilag 4 4.1. Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af præsterede timer Præsterede timer beregnes ved at multiplicere gnsntl. ugentlige præsterede timer (eksklusiv ubetalte timer) pr. kvartal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) med antal uger i kvartalet og det gnsntl. antal primære og sekundære job i kvartalet fra ATR (se bilag 3). Når kvartalsudviklingen i timetal for lønmodtagere beregnes i ATR, er data fra AKU kun opdelt på køn og arbejdsomfang, således at sæson i timetallet i høj grad er bestemt af udviklingen i job for lønmodtagere på baggrund af MIA. Det er ikke muligt at opdele oplysninger om beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller efter arbejdsomfang, idet denne gruppe ikke er omfattet af ATP-ordningen. Da selvstændige og medarbejdende ægtefæller generelt arbejder mange timer, antages det, at de arbejder på fuld tid. Dog er timetallet for sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller sat til det halve af timetallet for de tilsvarende grupper på fuld tid. Da jobbene for selvstændige er beregnet på baggrund af rullende årsopgørelser, er der i ATR forsøgt at introducere sæson i timetallet ved at opdele timetal for selvstændige på 9 branchegrupper. Det antages at selvstændige er relativt gode til at vurdere, hvilken branche de er ansat i. Af hensyn til stikprøveusikkerheden er timetallet for medarbejdende ægtefæller beregnet uden opdeling. Opregning til års niveau Lønmodtagertimerne er herefter opregnet til det niveau, der er fastlagt ud fra strukturopgørelser i ATR. Timeoplysningerne baserer sig her på detaljerede indberetninger fra virksomhederne. Præsterede timer i det årlige ATR inkluderer også timeoplysninger i de job, der ligger ud over personens hovedbeskæftigelse og største bijob. Timebegrebet afgrænses således i det årlige ATR ud fra internationale retningslinier. Herefter står kvartalssystemet for at tilføre data sæson og fremskrive niveauerne for den periode, der ligger efter de seneste årsopgørelser. Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønmodtagertimer skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at opregne til. I stedet tages udgangspunkt i de differencer mellem kvartals tal før og efter årsopregning i det seneste år med struktur tal. Således lægges differencen for 1. kvartal til alle fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres, når nye strukturopgørelser indarbejdes. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er AKU den eneste kilde til rådighed med timeoplysninger. Timeoplysningerne i AKU er ugentlige timeoplysninger i primære og sekundære job baseret på indberetninger fra de beskæftigede selv. Når årlige timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller er beregnet, er der taget udgangspunkt i årlige timeoplysninger for lønmodtagere. Disse oplysninger er dog korrigeret med, hvor meget mere selvstændige (henholdsvis medarbejdende ægtefæller) siger de arbejder i forhold til lønmodtagere i AKU. På den måde forsøges der at korrigere for niveauforskelle som følge af forskellige typer indberetninger (virksomhedsindberetninger eller indberetninger baseret på de beskæftigedes egne oplysninger). Samtidig overføres implicit oplysninger om årlige job længder (dvs. oplysninger om jobbenes varighed) fra lønmodtagere. Oplysninger om job varighed foreligger ellers ikke for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Det er de herved beregnede årlige timeoplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som kvartals tallene opregnes til. 7
Bilag 5 5.1. Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overblik Lønsummen i ATR er grundlæggende beregnet i års systemet. Her er udgangspunktet den offentliggjorte lønsum i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), der justeres med en række mikro- og makrobaserede løn komponenter, således at løn begrebet bliver defineret i overensstemmelse med det løn begreb, der anvendes i Nationalregnskabet. Løn komponenter, der alene findes på aggregeret niveau, fordeles til beregningsniveauet (mikro niveau fra og med 2000). Sideløbende med det løn begreb der anvendes i ATRs nationale offentliggørelser, defineres et andet løn begreb, der anvendes til EU s korttidsforordning (STS). Årlig lønsum for lønmodtagere Beskæftigelsesstatistikregistret indeholder oplysninger om A-indkomst for samtlige lønmodtagere og udgør derfor hovedkilden til lønsumsopgørelsen i ATR. Beskæftigelsesstatistikregistret er også leverandør af følgende oplysninger, der anvendes til justering af lønsummen i ATR; refusioner af syge- og barselsdagpenge, ATP samt pensioner med løbende udbetalinger. De fleste af løn komponenter, der skal bruges i arbejdstidsregnskabets, findes i Erhvervsbeskæftigelsens lønsum 5 ; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i EBS mangler dog følgende komponenter i forhold til lønsummen i ATR; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATP-bidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i EBS også den del, der eventuelt måtte blive refunderet fra det offentlige i form af syge- og barselsdagpenge, som ikke skal medregnes i ATR. Neden for er de forskellige justeringer af lønsum fra EBS beskrevet. Lønsum i ATR= lønsum i EBS over 15 år +arbejdsskadeforsikring skattemæssig værdi bil og telefon +frynsegoder i markedspriser +jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver +rederibidrag +ATP +pensioner med løbende udbetaling +tjenestemandspension refusion af barselsdagpenge refusion af sygedagpenge Kvartalsvis fremskrivning hen over året Lønsummen i ATR fremskrives kvartalsvist på baggrund af sæsonudviklingen i Lønsumsstatistikken. Lønsumsstatistikken er baseret på den arbejdsmarkedsbidragspligtige del af lønsummen og er indberettet på virksomhedsniveau (SE- nummer). Inden der gøres brug af lønsumsstatistikken, er den konverteret til arbejdsstedets og ikke virksomhedens brancheplacering samt en opdeling på markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig produktion. Den kvartalsvise lønsum opregnes til det niveau, der er gældende i det årlige ATR. 5 Offentliggørelsen af Erhvervsbeskæftigelsen sker på baggrund af oplysninger i Beskæftigelsesstatistikregisteret, hvor oplysninger om antal primære og sekundære job samt antal arbejdssteder ultimo november i året offentliggøres sammen med oplysninger om antal ATP- fuldtidsbeskæftigede og A-indkomst (inklusiv kapitalpension) i året. 8
Den kvartalsvist fremskrevne lønsum ligger til grund for beregning af foreløbige årlige opgørelser af lønsum i ATR, for perioden efter den seneste opgørelse af Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). lønsumt, i WSUM t, i = WSUM t 1, i + diff ( i), i = 1,.., 4kvt lønsum t 1, i Opregning til årsniveau Hvis lønsummen i årets fire kvartaler ikke summer til det årsniveau, der fremgår af Beskæftigelsesstatistikregisteret, fordeles differencen ud på lønsummen i de enkelte kvartaler ud fra kvartalets andel af den årlige lønsum. Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønsum skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at justere disse til. Justeringen sker derfor i praksis ved at se på forskellen før og efter justeringen i det sidste år med strukturoplysninger. Denne årlige difference fordeles ud på de fire kvartaler ud fra kvartalets andel af den samlede lønsum i de fire kvartaler. I fremskrivningsperioden lægges differencen for 1. kvartal også til fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres når nye endelige (struktur-) data forefindes. 9
Bilag 6 Beskrivelse af overgange mellem ATR og inputkilder til ATR Overgangen fra ATR til NR vil blive beskrevet i Nationalregnskabets publikationer, da ATR er inputkilde til Nationalregnskabet. Således er den indeværende version af ATR ikke indarbejdet i Nationalregnskabet før december 2009. 6.1 Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Erhvervsbeskæftigelsen indeholder en opgørelse af antallet af job for lønmodtagere. Der er dog visse områder, hvor Erhvervsbeskæftigelsen medtager job, der ligger uden for afgrænsningen af Arbejdstidsregnskabet. Derfor justeres oplysningerne fra Erhvervsbeskæftigelsen i ATR. Se oversigtstabel 6.1.1. Oversigtstabel 6.1.1. Overgangstabel for lønmodtagerjob 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 * 2008 * Lønmodtagerjob i den tilbageskrevne Erhvervsbeskæftigelse ultimo november 2 758 003 2 790 276 2 825 790 2 847 166 2 808 293 2 770 571 2 783 196 2 845 951 2 920 971 2 959 337... Primære job besat med personer under 15 år 22 234 22 335 22 095 20 599 16 781 16 427 14 333 13 892 14 362 14 549... Primære job besat med personer på barsel 25 926 25 983 26 538 25 374 36 527 40 847 38 855 39 775 40 263 41 266... Lønmodtagerjob 4. kvartal 2 709 842 2 741 949 2 777 055 2 801 155 2 754 927 2 713 297 2 730 008 2 792 312 2 866 346 2 903 522 2 942 266 Lønmodtagerjob 3. kvartal 2 666 401 2 711 660 2 760 687 2 777 352 2 760 422 2 721 977 2 726 286 2 777 441 2 834 078 2 893 437 2 936 654 Lønmodtagerjob 2. kvartal 2 658 331 2 696 052 2 736 308 2 787 852 2 774 117 2 725 965 2 727 493 2 770 645 2 825 057 2 897 275 2 918 897 Lønmodtagerjob 1.kvartal 2 559 589 2 634 350 2 683 654 2 720 571 2 703 882 2 676 630 2 654 457 2 670 695 2 747 316 2 843 443 2 871 000 Lønmodtagerjob for året 1 2 648 541 2 696 003 2 739 426 2 771 733 2 748 337 2 709 467 2 709 561 2 752 773 2 818 199 2 884 419 2 917 204 1 De årlige lønmodtagerjob udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. antal Job besat af personer under 15 år Justering for længerevarende fravær Gnsntl. antal job i året Fra antallet af job i Erhvervsbeskæftigelsen fratrækkes antal primære og sekundære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år. Denne nedre grænse svarer til den fælleseuropæiske (EUROSTAT s) afgrænsning af arbejdsstyrken. Arbejdstidsregnskabet omfatter kun de aktive job, dvs. de job, der er besat med personer, som er på arbejde eller som kun er kortvarigt fraværende fra arbejdsmarkedet. Derfor fratrækkes omfanget af barselsorlov i det primære og sekundære ansættelsesforhold, fordi det er et længerevarende fravær. Det jobbegreb, der herved opnås, er sat til at repræsentere det gennemsnitlige antal job i 4. kvartal. Når gennemsnitlige job beregnes for de øvrige kvartaler i året, sker dette ved at overføre sæsonmønsteret for det tilsvarende jobbegreb fra MIA, samtidig med at 4. kvartal altid rammer niveauet fra det justerede jobbegreb fra Erhvervsbeskæftigelsen. Det gennemsnitlige antal job i året beregnes som et gennemsnit af de 4 kvartalers job opgørelser. 10
Oversigtstabel 6.1.2. Overgangstabel for lønsummen 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 * Erhvervsbeskæftigelsens lønsum 1 562 673 588 990 617 185 645 235 660 757 670 676 682 430 715 911 755 180 802 369 - Lønsum for personer under 15 år 423 510 461 466 426 422 394 398 429 446 + Arbejdsskadeforsikring 2 1 988 2 080 2 098 2 288 3 045 3 508 5 093 5 506 5 797 6 694 + Frynsegoder 7 819 8 424 8 849 9 190 9 662 10 124 10 829 12 459 13 310 14 244 - Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon 3 743 4 201 4 562 4 682 4 658 4 601 4 606 4 360 4 628 5 035 + Jubilæumsgrat., fratrædelsesgodtg. og gaver 1 929 2 262 2 030 1 876 2 167 2 199 2 231 2 095 1 957 1 867 + Rederibidrag 3 3 3 3 2 3 8 3 4 2 + ATP (både arb.giver- og lønmodt.bidrag) 5 114 5 163 5 229 5 262 5 237 5 125 5 214 5 286 6 120 6 159 + Pensioner med løbende udbetalinger 25 696 31 245 35 909 40 452 45 522 51 271 57 929 64 670 73 640 80 810 + Tjenestemandspension 10 772 9 776 10 383 11 132 11 731 12 319 12 953 13 549 13 944 13 944 - Refusion for barselsdagpenge 2 689 2 888 3 074 3 188 3 819 3 465 3 703 4 024 4 015 4 432 - Refusion for sygedagpenge 1 663 1 768 2 734 3 615 5 302 4 319 4 554 5 291 5 320 5 974 + Rettelser i forbindelse med konsistenskontrol - 16 224 350 424-5 440 968-162 - 2 1 189 Arbejdstidsregnskabets lønsum 607 461 638 800 671 204 703 911 723 914 742 857 764 398 805 243 855 558 911 392 mio. kr. 1 Det offentliggjorte tal fra Erhvervsbeskæftigelsen er mindre end tallet i oversigtstabellen, fordi løn optjent på arbejdssteder under aktivitetsgrænsen ikke indgår i Erhvervsbeskæftigelsen. 2 Fra og med 1/1 1999 overtog Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) erhvervssygdomsdelen af arbejdsskadeforsikringen. Arbejdsskadeforsikringen er inkl. præmieindtægten i AES. * Foreløbige tal. Løn begrebet i Erhvervsbeskæftigelsen indeholder de fleste af arbejdstidsregnskabets løn komponenter; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) mangler dog følgende komponenter i forhold til arbejdstidsregnskabets lønsum; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATPbidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen sygeog barselsdagpenge, som arbejdsgiveren har fået refunderet af det offentlige, og som derfor ikke skal medregnes. I oversigtstabel 6.1.2 er de forskellige justeringer af Erhvervsbeskæftigelsens lønsum beskrevet. Personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Arbejdstidsregnskabet omfatter beskæftigede personer på 15 år og derover. Derfor fratrækkes lønsummen i job, der er besat med personer under 15 år. Arbejdsgiverne er ved lov forpligtiget til at betale præmie til arbejdsskadeforsikring for deres ansatte. Dette beløb lægges til lønsummen, da det er en del af arbejdsgiverens udgifter til sociale ordninger. De samlede indbetalte præmier til arbejdsskadeforsikring fordeles på de enkelte brancher ud fra deres andel af ATPfuldtidsbeskæftigede, idet virksomhedens indbetalinger er afhængige af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Yderligere opdeling på undergrupper sker herefter ud fra oplysninger om antal job i undergrupperne. Frynsegoder er løn udbetalt som naturalier. Justeringen for frynsegoder omfatter den markedsmæssige værdi af kantinetilskud, fri avis, fri pc, fri rejse, fri bolig, fri bil og telefon som lægges til lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen. Oplysningerne stammer oprindeligt fra det Centrale Oplysningsseddelregister som opgørelser af skattemæssige værdi af de enkelte frynsegoder, hvor de findes for hvert lønmodtagerjob i årets løb. Disse oplysninger, der er opgjort i skattemæssig værdi, er i Nationalregnskabet konverteret til opgørelser i markedsmæssig værdi. Opgørelserne fra Nationalregnskabet er summeret til nationalregnskabets 130-branchegruppering. Oplysningerne disaggregeres igen på baggrund af den relative andel af frynsegoderne i undergrupperne opgjort i skattemæssig værdi. Imidlertid inkluderer lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen allerede den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon, hvorfor den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon skal fratrækkes og erstattes af opgørelserne i markedsmæssig værdi jf. ovenfor. 11
Jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver Rederibidrag ATP Pension med løbende udbetaling Tjenestemandspensioner Refusion af barselsog sygedagpenge Værdien af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver hentes fra det Centrale Oplysningsseddelregister. Oplysningen findes for hvert lønmodtager job i årets løb og værdien lægges til erhvervsbeskæftigelsens lønsum. Oplysninger om rederibidrag hentes fra den seneste statistik over Skatter og afgifter og fordeles på undergrupper til den private del af branchegruppen skibsfart ud fra undergruppernes relative andel af lønsummen i undergrupperne. I lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen er indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ikke medtaget. De samlede indbetalinger - fra både lønmodtagere og arbejdsgivere - hentes fra beskæftigelsesstatistikregistret. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen omfatter kun indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner. Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger skal derfor lægges til. Dette beløb hentes fra det Centrale Pensionssystem for den enkelte lønmodtager og henføres til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. Ved tjenestemandspensioner optjener lønmodtageren rettigheder til pensioner, men beløbet bliver ikke indbetalt til hverken forsikringsselskab, pengeinstitut eller pensionskasse. I statistikken over Offentlige finanser beregnes et beløb, der svarer til de optjente rettigheder. Arbejdstidsregnskabet modtager disse oplysninger fordelt på nationalregnskabets branchegrupper og opdeling på offentlig/privat, men omfordeler og disaggregerer disse ud fra fordelingen af tjenestemandspension indberettet til lønstatistikken. Oplysninger om refusion af barsels- og sygedagpenge hentes fra sygedagpengestatistikregistret for hver enkelt dagpengemodtager. Såfremt en lønmodtager har haft flere job i årets løb henføres refusionerne af barsels- og sygedagpenge til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. 6.2 Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 6.2.1 I oversigtstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen vises forskellene mellem beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og ATR. For mere præcist at udtrykke beskæftigelsesbegrebet i ATR, er antallet af primære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år, fratrukket fra beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Denne beskæftigelsesopgørelse ultimo november antages at repræsentere den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal i året. 12
Oversigtstabel 6.2.1. Overgangstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 * 2008 * i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 1 2 516 688 2 529 467 2 550 524 2 559 945 2 532 461 2 507 892 2 514 021 2 559 121 2 626 391 2 663 058... Primære job besat med personer under 15 år 18 284 18 318 18 103 16 694 16 368 16 004 13 869 13 565 14 030 14 226... 4. kvartal 2 498 403 2 511 148 2 532 418 2 543 214 2 516 094 2 491 888 2 500 152 2 545 614 2 612 361 2 648 832 2 685 799 3. kvartal 2 467 186 2 491 254 2 523 288 2 527 394 2 520 344 2 498 588 2 499 877 2 537 235 2 584 525 2 638 538 2 680 968 2. kvartal 2 458 136 2 476 632 2 500 787 2 534 771 2 526 410 2 496 518 2 500 659 2 531 856 2 574 185 2 641 534 2 664 815 1.kvartal 2 373 873 2 426 678 2 456 952 2 479 696 2 462 035 2 451 094 2 437 991 2 446 873 2 507 072 2 595 547 2 623 942 for året 2 2 449 400 2 476 428 2 503 361 2 521 269 2 506 221 2 484 522 2 484 670 2 515 394 2 569 536 2 631 113 2 663 881 antal 1 Den tilbageskrevne RAS refererer til, at data fra før ultimo november 2002 er justeret i forhold til de ændringer som databruddet i RAS gav i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelsen ultimo november 2002/befolkningen 1. januar 2003. En nærmere beskrivelse af bruddet kan findes på: www.dst.dk/vejviser/portal/arbejdsmarked/beskaeftigelse/ras/rasbesk/brud.aspx 2 De årlige lønmodtagerbeskæftigelse udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. 6.3.2 Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Arbejdstidsregnskabet er den eneste arbejdsmarkedsstatistik, der medregner de sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I Arbejdstidsregnskabet afgrænses beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller på samme vis som i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Selvstændige består således af følgende 4 grupper: arbejdsgivere, momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Der foretages i øvrigt de samme justeringer i afgrænsningen af beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller som for lønmodtagere. 13
Oversigtstabel 6.2.2 Overgangstabel for selvstændige 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 * 2008 * Beskæftigede selvstændige i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 1 198 888 198 255 192 233 194 403 198 748 189 352 187 949 187 715 188 043 187 860... Primære job besat med personer under 15 år 25 25 28 25 21 20 21 23 28 24... Beskæftigede selvstændige 4. kvartal 198 863 198 230 192 205 194 376 198 725 189 332 187 928 187 692 188 015 187 836 192 183 3. kvartal 198 532 198 525 194 231 194 359 198 171 191 808 188 392 187 858 188 073 188 005 190 821 2. kvartal 198 259 198 837 195 914 193 981 197 258 194 330 188 920 188 120 188 151 188 225 191 185 1.kvartal 197 624 198 846 197 256 193 271 195 991 196 510 189 097 188 001 187 899 188 085 190 436 Beskæftigede selvstændige for året 2 198 320 198 610 194 902 193 997 197 536 192 995 188 584 187 918 188 035 188 038 191 156 antal 1 Den tilbageskrevne RAS refererer til, at data fra før ultimo november 2002 er justeret i forhold til de ændringer som databruddet i RAS gav i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelsen ultimo november 2002/befolkningen 1. januar 2003. En nærmere beskrivelse af bruddet kan findes på: www.dst.dk/vejviser/portal/arbejdsmarked/beskaeftigelse/ras/rasbesk/brud.aspx 2 Den årlige beskæftigelse for selvstændige udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. Oversigtstabel 6.2.3 Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 * 2008 * Beskæftigede medarbejdende ægtefæller i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 15 970 14 096 12 815 11 553 10 179 9 190 8 492 7 810 7 207 6 647... Primære job besat med personer under 15 år - - - - - - - - - -... Beskæftigede medarbejdende ægtefæller 4. kvartal 15 970 14 096 12 815 11 553 10 179 9 190 8 492 7 810 7 207 6 647 5 763 3. kvartal 16 433 14 607 13 171 11 903 10 556 9 481 8 702 8 021 7 395 6 824 5 648 2. kvartal 17 008 15 199 13 615 12 346 11 025 9 831 8 990 8 291 7 651 7 077 5 824 1.kvartal 17 321 15 553 13 837 12 557 11 266 9 986 9 055 8 370 7 695 7 108 5 990 Beskæftigede medarbejdende ægtefæller for året 2 16 683 14 864 13 360 12 090 10 757 9 622 8 810 8 123 7 487 6 914 5 806 antal 1 Den tilbageskrevne RAS refererer til, at data fra før ultimo november 2002 er justeret i forhold til de ændringer som databruddet i RAS gav i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelsen ultimo november 2002/befolkningen 1. januar 2003. En nærmere beskrivelse af bruddet kan findes på: www.dst.dk/vejviser/portal/arbejdsmarked/beskaeftigelse/ras/rasbesk/brud.aspx 2 Den årlige beskæftigelse for medarbejdende ægtefæller udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. 14
Bilag 7 7.1. Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter I arbejdstidsregnskabet er oplysninger fra MIA, ATP-statistikken og lønsumsstatistikken konverteret til arbejdsstedernes branche og sektor. Indberetningerne til disse kilder sker på SE-nummer, der normalt kun vil muliggøre en opdeling på det overordnede firmas branche og sektor tilhørsforhold. Dette er sket ved at benytte beskæftigelsesstatistikregisterets fordelinger af lønsum, ATP-fuldtidsbeskæftigelse og antal job på underliggende arbejdssteder. For at kunne belyse effekten af arbejdsstedskonverteringen, er oplysninger om ATPfuldtidsbeskæftigede fra ATP-statistikken før og efter arbejdsstedskonvertering sammenlignet. Figur 7.1. ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet 0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000 700.000 ATP-fuldtidsbeskæftigede 15
Når man ser på 27-branchegrupperingen er der stor afvigelse mellem antal ATPfuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering i offentlige og personlige tjenester. Oversigtstabel 7.1. ATP fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Underopdeling af offentlige og ATP-fuldtidsbeskæftigede i 3. kvt. 2005 personlige tjenester på 27- branchegruppering: Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Offentlig administration 640 142 153 101 Undervisning 72 613 175 555 Sundhedsvæsen 39 617 132 207 Sociale institutioner 34 968 283 353 Foreninger, kultur og renovation 80 736 104 268 Bemærk at før arbejdsstedskonverteringen lå offentlig administration på et meget højere niveau (640.142) end den er, når vi opgør samme statistik på arbejdsstedsniveau (153.101). Der er en forskel på 488.837 ATP fuldtidsbeskæftigede i 3. kvartal 2005. Til gengæld stiger antal ATP-fuldtidsbeskæftigelsen markant efter arbejdsstedskonvertering inden for undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner samt foreninger, kultur og renovation. Da beregningen af ATP-fuldtidsbeskæftigede før arbejdsstedskonvertering sker via en virksomheds SE nummer, er branchefordelingen af ATP-fuldtidsbeskæftigede ikke så præcis som den er efter arbejdsstedskonverteringen. Det skyldes, at et SE- nummer kan være hovednummer for flere arbejdssteder med forskellige aktiviteter. Virksomhedens aktiviteter er uden arbejdsstedskonvertering branchefordelt efter hovedaktiviteten på summen af de underliggende arbejdssteder. Et eksempel på at firma-branchefordelingen ikke alene betyder forskydninger i beskæftigelsesniveauerne mellem brancher, men også kan påvirke beskæftigelsesudviklingen i de forskellige brancher, er vist i oversigtstabel 7.2. Her ses, at ATPfuldtidsbeskæftigelsen fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005 steg med næsten 12 pct. inden for energi- og vandforsyning. Årsagen hertil er, at Københavns Energi ifølge erhvervsregistrets firma-brancheoplysninger var placeret i offentlig administration i 2. kvartal 2004, selv om kun få pct. af de ATP- fuldtidsbeskæftigede arbejder i offentlig administration mens 93 pct. arbejder inden for energi og vandforsyning. Det skyldes, at Københavns Energi før 2. kvartal 2005 var en offentlig virksomhed som altid placeres i branchegruppen offentlig administration. I 2. kvartal 2005 blev den privat og derfor flyttet til firmabranchen energi og vandforsyning, hvilket selvfølgelig medførte en stigning i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen indenfor energi og vandforsyning. Havde Københavns Energi været placeret i branchen energi og vandforsyning i ATP- statistikken i 2. kvartal 2004, ligesom størstedelen af den er i ATR (93 pct.), ville der have været et fald i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen på omkring 7 pct., som i ATR. 16
Oversigtstabel 7.2. ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper ATP-fuldtidsbeskæftigede (ikke sæsonkorrigerede tal) Før arbejdsstedskonvertering Årlig stigning Efter arbejdsstedskonvertering 2. kvt. 2004 2. kvt. 2005 2. kvt. 2004 2. kvt. 2005 Årlig stigning fuldtidsbeskæftigede pct. fuldtidsbeskæftigede pct. I alt 2 191 488 2 207 481 0,7 2 191 488 2 207 481 0,7 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 35 025 34 363-1,9 38 218 37 680-1,4 Industri 371 796 360 897-2,9 371 081 360 438-2,9 Energi- og vandforsyning 9 096 10 135 11,4 12 675 12 125-4,3 Bygge- og anlæg 140 473 148 860 6,0 142 738 151 355 6,0 Handel, hotel og restauration 337 952 345 397 2,2 342 196 347 822 1,6 Transport, post og tele 155 487 154 843-0,4 154 035 153 178-0,6 Finansiering og forretningsservice 271 201 282 354 4,1 282 014 292 183 3,6 Offentlige og personlige tjenester 869 480 868 216-0,2 847 840 848 712 0,1 17