FRAVÆRSSTATISTIK 2014

Transkript

1 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer til 6,5 dage pr. beskæftiget. Sygefraværet er på sit laveste niveau siden 1993, hvor en samlet fraværsprocent for arbejdere og funktionærer blev beregnet for første gang. Faldet er størst for kvindelige arbejdere, som traditionelt har mest sygefravær - fra 4,5 pct. af den mulige arbejdstid i 2013 til 4,0 pct. i 2014, jf. figur 2. Også mandlige arbejdere har mindre sygefravær i 2014 end året før, nemlig 3,2 pct i forhold til 3,5 pct. i De mandlige funktionærer har traditionelt det laveste sygefravær, og også her ses et fald fra 2,1 pct. i 2013 til 1,9 pct. i Sygefraværet for de kvindelige funktionærer er uændret 3,5 pct. Fravær på grund af børns sygdom og arbejdsulykker er uændret for alle grupper, bortset fra funktionærer i alt, hvor fravær som følge af børns sygdom er faldet 0,1 pct.-point. Barselsfraværet er uændret 0,8 pct. af den mulige arbejdstid for alle, selvom fraværet falder for både funktionærer og kvindelige arbejdere. Sygefraværet følger samme mønster som det samlede fravær, hvor arbejdere har et højere sygefravær end funktionærer og kvinder et højere sygefravær end mænd. Barselsfraværet fordeler sig anderledes. Barselsfraværet er højest hos de kvindelige funktionærer med 2,4 pct., hvilket er mere end dobbelt så højt som hos de kvindelige arbejdere. Også FIGUR 1 UDVIKLING I FRAVÆR Pct Sygefravær Øvrigt fravær Fraværets størrelse Det samlede fravær udgør 4,0 pct. af den mulige arbejdstid i 2014 på DA-området. Den største del udgøres af sygefravær med 2,9 pct.-point, jf. figur 1, efterfulgt af barselsfravær med 0,8 pct.-point. Fravær som følge af børns sygdom, arbejdsulykker og andet fravær udgør hver 0,1 pct.-point af det samlede fravær, jf. tabel FIGUR 2 SYGEFRAVÆR Pct. 7 6 Kvindelige arbejdere Fraværsprocenten er lavere for funktionærer end for arbejdere. Det samlede fravær for arbejdere udgør 4,2 pct. af den mulige arbejdstid i 2014, mens det udgør 3,9 pct. for funktionærer Mandlige arbejdere Kvindelige funktionærer For både arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder. Det samlede fravær er 3,8 pct. for mandlige arbejdere og 5,4 pct. for kvindelige arbejdere. For funktionærer er det samlede fravær 2,5 pct. for mænd og 6,2 pct. for kvinder. 2 Mandlige funktionærer

2 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 SIDE 2 TABEL 1 ANSÆTTELSESVILKÅR Pct. Egen Sygefravær sygdom Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær Fravær i alt Pct Alle 3,1 2,9 0,1 0,1 0,1 0,1 0,8 0,8 0,1 0,1 4,3 4,0 Arbejdere 3,7 3,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,4 0,4 0,2 0,2 4,6 4,2 Mænd 3,5 3,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 4,1 3,8 Kvinder 4,5 4,0 0,1 0,1 0,1 0,1 1,2 0,9 0,2 0,2 6,2 5,4 Funktionærer 2,6 2,5 0,2 0,1 0,0 0,0 1,2 1,1 0,1 0,1 4,1 3,9 Mænd 2,1 1,9 0,1 0,1 0,0 0,0 0,4 0,3 0,1 0,1 2,7 2,5 Kvinder 3,5 3,5 0,2 0,2 0,0 0,0 2,5 2,4 0,1 0,1 6,3 6,2 for mændene er barselsfraværet højere for funktionærer end for arbejdere - hhv. 0,3 pct. og 0,2 pct. Forskellene mellem arbejdere og funktionærers barselsfravær skal ses i lyset af, at arbejderne gennemsnitligt er yngre og ansat i kortere tid end funktionærerne. De næste sider indeholder detaljerede opgørelser af fraværet på DA-området. Opgørelserne viser bl.a., at kvinder generelt har mere fravær end mænd, som følge af et højere fravær i forbindelse med barsel samt egen og børns sygdom. Opgjort på hovedarbejdsfunktioner er sygefraværet for kvinder og mænd lavest for ledelsesarbejde og højest for operatør-, monterings- og transportarbejde, jf. tabel 2. Brancheopdelt er sygefraværet højest inden for slagterier og lavest inden for bygge og anlægsvirksomhed ekskl. bygningsinstallation og ingeniør virksomhed, jf. tabel 3. Sygefraværet er højest i Region Hovedstaden og lavest i Region Midtjylland, jf. tabel 6. Sygefraværet er højest for de årige, årige og årige med 3,1 pct. af den mulige arbejdstid, og lavest for gruppen under 20 år med 1,3 pct., jf. tabel 7. Gruppen under 20 år adskiller sig fra de øvrige aldersgrupper ved, at størstedelen har deltidsarbejde, og derfor er sandsynligheden for sygefravær for denne gruppe mindre. Det samlede fravær, hvor barselsfraværet indgår, var højest blandt de årige. En medarbejder har i gennemsnit 6,5 dages sygefravær, og en sygefraværsperiode har en gennemsnitslængde på 4,2 dage. Sygefraværsdage for perioder af 1 dags varighed udgør 9,5 pct. af alle sygefraværsdage, og 48,8 pct. af perioderne er af 1 dags varighed, jf. tabel 4. TABEL 2 HOVEDARBEJDSFUNKTION Sygefravær Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær Fravær i alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ledelsesarbejde 1,1 2,3 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 2,5 0,1 0,1 1,4 5,0 Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau 1,6 2,8 0,2 0,2 0,0 0,0 0,6 3,3 0,1 0,1 2,5 6,5 Arbejde der forudsætter viden på mellemniveau 2,0 2,9 0,1 0,2 0,0 0,0 0,3 2,0 0,1 0,1 2,6 5,3 Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 3,0 3,9 0,1 0,2 0,2 0,1 0,3 2,0 0,1 0,2 3,7 6,3 Service- og salgsarbejde 2,5 3,7 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 1,7 0,1 0,1 2,9 5,7 Håndværkspræget arbejde 3,0 4,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,2 0,9 0,1 0,1 3,5 5,4 Operatør-, monterings- og transportarbejde 3,5 5,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,9 0,2 0,3 4,2 6,8 Andet manuelt arbejde 3,1 4,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 1,1 0,2 0,2 3,7 5,9

3 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 SIDE 3 TABEL 3 BRANCHE Fremstillingsvirksomhed 3,6 4,3 5,1 6,6 1,5 2,2 2,9 5,2 3,0 4,1 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,9 4,6 5,6 8,0 1,2 1,5 2,3 4,2 3,5 4,6 Slagterier 4,5 5,5 6,3 9,6 1,2 1,5 3,0 5,9 4,3 5,8 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,4 4,0 5,2 7,2 1,2 1,5 2,1 3,8 3,1 4,0 Tekstil- og beklædningsindustri 2,8 3,8 4,1 4,5 3,2 3,6 2,1 5,2 3,0 4,2 Træ- og papirindustri 3,0 3,7 4,2 5,3 1,4 1,7 1,9 3,5 2,7 3,5 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 2,8 3,3 3,7 5,3 1,9 2,7 3,6 6,2 2,8 4,2 Kemisk-, gummi- og plastindustri 3,9 4,6 4,5 5,3 1,6 2,4 2,9 5,0 3,0 4,1 Kemisk industri 4,0 4,7 3,7 5,0 1,9 2,7 3,0 5,2 2,9 4,1 Medicinalindustri 5,1 6,6 7,9 8,7 1,5 2,5 3,1 5,4 3,1 4,7 Plast og gummi industri 3,7 4,2 4,1 4,8 1,2 1,4 2,1 3,6 3,1 3,7 Sten-,ler- og glasindustri 3,8 4,7 4,1 5,9 1,5 1,8 2,4 4,3 3,1 4,0 Jern- og metalindustri 3,6 4,3 5,0 6,1 1,6 2,0 2,3 3,6 3,2 4,0 Maskin- og elektronikfremstilling 3,4 4,0 5,2 6,5 1,5 2,1 2,9 5,3 2,8 3,7 Elektronikfremstilling 4,0 4,7 5,4 6,7 1,5 2,2 2,7 5,0 2,9 3,9 Maskinfremstilling 3,2 3,8 5,0 6,5 1,5 2,0 2,9 5,5 2,7 3,7 Transportmiddelindustri 3,6 4,4 4,6 5,9 1,5 1,8 2,9 6,1 3,1 4,1 Anden fremstillingsvirksomhed 3,5 4,3 5,1 6,3 1,7 2,6 3,4 6,6 2,8 4,3 Fremstilling af møbler, legetøj mv. 3,2 3,9 5,0 6,3 1,8 2,6 3,1 5,2 2,9 4,0 Forsyning 4,7 5,6 1,5 2,7 3,8 8,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 2,7 3,3 3,4 3,7 1,2 1,6 1,7 2,5 2,4 2,9 Bygge og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 2,6 3,1 3,2 3,5 1,1 1,5 1,8 2,6 2,3 2,8 Bygningsinstallation 2,9 3,6 4,2 4,8 1,5 1,8 1,5 2,1 2,6 3,1 Serviceprægede erhverv 3,0 3,5 3,5 4,8 2,2 2,8 3,8 6,8 3,0 4,2 Bilhandel og værksteder 3,3 3,9 6,7 7,4 1,6 2,0 2,8 4,2 2,6 3,2 Engroshandel 3,7 4,2 4,0 4,8 1,8 2,2 3,0 5,3 2,5 3,5 Engroshandel med fødevarer 2,8 3,2 4,0 4,9 1,9 2,3 2,9 5,6 2,5 3,8 Engroshandel med it 4,4 5,1 3,9 5,0 1,5 2,2 3,0 5,5 2,4 3,5 Øvrig engroshandel 3,6 4,1 4,1 4,6 1,9 2,3 3,1 4,5 2,6 3,2 Detailhandel 1,7 2,0 1,6 2,2 2,6 3,1 4,5 7,9 3,0 4,6 Detailhandel food 1,5 1,8 1,1 1,5 2,4 2,8 4,5 6,8 2,7 3,7 Detailhandel nonfood 2,0 2,5 2,6 4,0 2,9 3,6 4,6 9,3 3,5 6,0 Hotel- og restaurationsvirksomhed 2,0 2,2 2,9 4,8 2,2 2,6 2,9 6,5 2,5 3,9 Transportvirksomhed 3,3 4,0 5,5 7,4 2,7 3,3 4,6 7,4 3,6 4,7 Godstransport 3,5 4,2 5,8 7,9 2,1 2,6 4,0 6,3 3,6 4,7 Persontransport 2,9 3,3 4,0 5,1 3,5 3,8 6,4 10,1 3,7 4,6 Telekommunikation 2,9 3,7 4,3 7,1 Forretningsservice 2,7 3,2 4,3 5,6 1,9 2,6 3,3 6,5 2,8 4,1 It-virksomhed 2,0 2,4 3,0 4,4 Finansiel service mv. 3,3 3,9 4,4 5,0 1,7 2,2 3,3 6,5 2,9 4,2 Liberale erhverv 2,5 3,4 2,3 3,3 1,8 2,9 3,1 7,2 2,4 4,7 Ingeniør virksomhed 1,7 2,1 1,3 3,7 2,0 2,8 3,5 7,4 2,3 3,9 Vikarbureauer og arbejdsformidling 1,9 2,1 3,5 4,1 3,3 3,4 Operationel service 2,9 3,3 4,7 6,0 1,9 2,2 3,7 5,6 3,5 4,4 Andre serviceprægede erhverv 3,1 3,3 3,3 4,8 2,6 3,5 4,0 6,8 3,2 4,6

4 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 SIDE 4 TABEL 4 FRAVÆRETS VARIGHED Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Andel personer med fravær, pct. 50,8 41,6 47,8 49,8 58,6 53,5 50,7 Heraf andel personer med sygefravær, pct. 46,0 38,3 43,5 43,8 52,8 47,6 45,5 Fraværsdage pr. beskæftiget Sygefravær 7,0 8,9 7,5 4,3 7,7 5,6 6,5 Børns sygdom 0,2 0,2 0,2 0,3 0,4 0,3 0,3 Arbejdsulykker 0,3 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,2 Barsel mv. 0,4 2,1 0,8 0,7 5,4 2,5 1,7 Andet fravær 0,4 0,4 0,4 0,2 0,3 0,2 0,3 Fravær i alt 8,4 11,9 9,2 5,6 13,8 8,8 9,0 Fraværsdage pr. fraværsperiode Sygefravær 4,4 5,4 4,6 3,5 4,0 3,8 4,2 Børns sygdom 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Arbejdsulykker 9,3 11,1 9,6 12,6 11,9 12,4 9,9 Barsel mv. 12,1 71,5 25,3 15,6 77,5 46,0 39,2 Andet fravær 1,0 1,3 1,1 1,0 1,0 1,0 1,1 Fravær i alt 4,1 6,2 4,6 3,5 6,8 5,0 4,8 Fordeling af sygefraværsdage, pct. 1 dag 7,6 6,6 7,4 12,5 11,5 12,0 9,5 2 dage 11,5 8,5 10,8 14,4 12,1 13,3 11,9 3-5 dage 22,1 15,3 20,3 20,5 14,7 17,8 19,2 2 uger 9,2 7,4 8,7 7,8 6,6 7,2 8,0 3 uger 5,2 4,5 5,0 4,0 3,9 4,0 4,6 4 uger 3,6 3,6 3,6 3,0 3,4 3,2 3,4 Over 4 uger 40,7 54,0 44,2 37,8 47,7 42,5 43,4 Fordeling af sygefraværsperioder, pct. 1 dag 42,4 48,9 44,3 51,3 54,7 53,1 48,8 2 dage 23,4 21,0 22,7 23,0 21,6 22,3 22,5 3-5 dage 24,3 19,6 22,9 18,5 15,5 17,0 19,9 2 uger 5,1 4,6 4,9 3,4 3,4 3,4 4,2 3 uger 1,6 1,6 1,6 1,1 1,2 1,1 1,4 4 uger 0,8 0,9 0,8 0,6 0,7 0,7 0,7 Over 4 uger 2,5 3,4 2,8 2,0 2,7 2,4 2,6 TABEL 5 ARBEJDSGIVERBETALT ANDEL AF SYGEFRAVÆR Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Arbejdsgiverbetalt andel af sygefraværsdage, pct. Ved 14 dages grænse 64,1 53,1 61,3 67,1 58,7 63,1 62,1 Ved 15 dages grænse 65,4 54,5 62,6 68,2 60,0 64,3 63,4 Ved 21 dages grænse 69,5 59,5 66,9 71,9 64,5 68,4 67,6 Ved 30 dages grænse 74,5 65,9 72,3 76,5 70,3 73,6 72,9 Anm: Arbejdsgiverne har indtil 2. april 2007 skullet betale for de første 14 sygedage. Fra 2. april 2007 blev den arbejdsgiverbetalte periode sat op til 15 dage, fra 1. juni 2008 blev den sat op til 21 dage, og fra 1. juni 2012 blev den sat op til 30 dage.

5 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 SIDE 5 TABEL 6 REGION Region Hovedstaden 3,3 3,9 4,3 5,6 2,1 2,9 3,7 6,8 3,1 4,4 Region Sjælland 3,1 3,7 3,4 4,7 2,0 2,5 3,6 6,2 2,9 3,9 Region Syddanmark 3,2 3,8 4,0 5,2 1,7 2,2 3,4 5,8 2,9 3,9 Region Midtjylland 3,0 3,6 3,8 5,5 1,8 2,3 3,2 5,8 2,8 3,8 Region Nordjylland 3,3 3,9 4,2 5,4 1,8 2,2 3,2 5,7 3,0 3,9 TABEL 7 ALDER Under 20 år 1,4 1,5 0,8 0,9 1,5 1,7 2,0 2,4 1,3 1, år 2,9 3,6 3,3 5,7 2,2 2,8 4,1 8,8 3,1 4, år 3,3 4,4 5,4 8,9 1,9 3,3 3,8 10,6 3,1 5, år 3,2 3,8 4,7 5,4 1,7 2,1 3,2 4,0 2,8 3, år 3,4 3,8 4,8 5,3 2,0 2,2 3,3 3,5 3,1 3,4 60 år og derover 3,4 3,8 4,0 4,3 2,2 2,4 2,8 3,0 2,9 3,2 METODE Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer i procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage. I FraværsStatistik 2014 indgår i alt ca medarbejdere på DA-området. Alle resultater for 2014 er sammenvejet på baggrund af antal helårsbeskæftigede i DA s StrukturStatistik Vikarbureauer indgår i statistikken fra og med 2014, så sammenligninger med tidligere år mellem grupper med vikareransatte skal tolkes med forsigtighed. Ændringen har ingen betydning for de overordnede resultater i tabel 1. DA STATISTIK FraværStatistik udkommer elektronisk én gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementsservice i medlemsområdet på egen medlemsorganisations hjemmeside. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.) og Martin Jeppesen. Produktion: Henriette A. R. Petersen. Abonnement for ikke-medlemmer: FraværStatistik, 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Statistik, salg@da.dk. DA har siden 1972 udarbejdet fraværsstatistik for arbejdere og funktionærer hver for sig og siden 1993 for hele DA-området samlet. Læs mere om metoden i dokumentationen, som kan rekvireres ved henvendelse til DA.