Sex for en sofa. desperate kvinder på kontanthjælp. finanskrisens skraldemænd Foged og låsesmed på overarbejde

h u sfo r bi nr. 4 april 2010 14. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort desperate kvinder på kontanthjælp Sex for en sofa finanskrisens skraldemænd Foged og låsesmed på overarbejde sparekniv truer væresteder Kold skulder til grønlændere

h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Høvsgaard jens@husforbi.dk REDAKTIONSSEKRETÆR Simon Ankjærgaard simon@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Trine Kit Jensen Tine Seibæk Birgitte Svennevig Birgitte Ellemann Höegh Carsten Jensen Louise Thrane Jensen (ill.) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Joachim Rode (foto) Rikke Madsen (foto) Søren Zeuth (foto) FORSIDEFOTO modelfoto: Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf.2990 2424 redaktion@husforbi.dk ADMINISTRATION SEKRETARIATSLEDER Stig Tarnow stig@husforbi.dk SALGSMEDARBEJDERE Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128 jimmy@husforbi.dk Rikke Kratholm, tlf. 2932 9084 rikke@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 2990 2424, www.husforbi.dk DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk Næste nummer udkommer den 30. april 2010. DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf. 3132 8456/5133 8128 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG 85.000 LÆSERTAL 376.000 (2. og 3. kvartal 2009) jf. Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE ca. 500 ISSN 1397-3282 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Her går det godt Den modne del af Hus Forbis læsere husker sikkert det gamle Giro 413-hit Her går det godt, fru kammerherreinde. For den yngre del af læsergruppen vil jeg kort opridse forløbet i sangen: Kammerherreinden er bortrejst og ringer hjem til butleren, James, for at høre, hvordan det står til på slottet. Den servile tjener forsikrer fruen, at alt er i fineste orden bortset fra den lille bagatel, at den nye skimmel er død og vrinsker i sin himmel. Da kammerherreinden spørger ind til årsagen til dødsfaldet, får hun oplyst, at ridehesten omkom under den brand, der hærgede i stalden. En brand, der er afstedkommet af et stearinlys, og som i øvrigt har bredt sig til hele slottet. I det følgende vers afsløres det, at det var kammerherren, der var kommet for Kammerherren var kommet for skade at vælte lyset, da han tog sit jagtgevær og skød sig for panden efter at have erfaret, at han var ruineret. skade at vælte lyset, da han tog sit jagtgevær og skød sig for panden efter at have erfaret, at han var ruineret. Men ud over disse mindre uregelmæssige hændelser er der ikke noget at bekymre sig over, fortæller James: Her går det godt, fru kammerherreinde. Her går det godt, her går det godt!. Og hvorfor så finde denne gamle traver frem fra gemmerne? Fordi den nuværende regering og dens spindoktorer har downloadet omkvædet, lært det udenad og bevidst gentager det, når mindre heldige dispositioner skal bortgemmes for offentligheden. Da Thor Pedersen sad på statskassen, kunne vi købe hele verden. Det viste sig senere, at vi gjorde det på klods. Hans efterfølger som kassemester, Lars Løkke Rasmussen, holdt langt ind i finanskrisen fast i, at krisen ville slå et sving uden om Danmark. Det blev sagt, mens ganske almindelige danskere mistede job, pensionsopsparinger og bolig. Manden, der nu sidder i det fornemste ministerkontor, blev akkompagneret af chefstrateg og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der vedholdende påstod, at der manglede hænder i erhvervslivet. I virkeligheden var det ude på plejehjemmene, i børnehaverne og på skolerne, at der var brug for ekstra hænder, for de var blevet skåret væk, da skattestoppet skulle finansieres. Nu er Hjort finansminister, og i løbet af de kommende fem år skal han dække et hul i statens budgetter på 31.000.000.000 kroner, men skattestoppet bliver der ikke rørt ved ikke på denne side af valget i hvert fald. Det går jo rigtig godt med det stop, siger finansministeren og resten af regeringen, samtidig med at de endnu en gang stikker sparekniven i de svageste i samfundet. I dette nummer kan du læse om en gruppe innovative yngre kvinder (unge bistandsklienter, der betaler med sex for en bolig), en gruppe omstillingsparate grønlændere (udsatte mennesker, der mister deres væresteder) og en gruppe projektorienterede familier (4.000, der er blevet sat på gaden af Kongens Foged). Her går det nemlig godt, fru Kammerherreinde. Her går det godt, her går det godt! Jens Høvsgaard, ansvarshavende redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster 5.000 kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

indhold 4 Ingen hjælp til grønlændere Projekter for socialt udsatte grønlændere risikerer at lukke. Rasende borgmester Det er uanstændigt, mener Københavns socialborgmester. Åndehul truet Naapiffik er et af de lukningstruede væresteder. 8 Ydmygende huslejebetaling Unge kvinder på kontanthjælp betaler med sex for at få et sted at bo. Anjas liv i helvede 24-årige Anja havde ikke råd til egen bolig og flyttede ind hos en mand. Hun blev banket og tvunget til sex. 14 26 Flere ender på gaden Og det er regeringens ansvar, lyder kritikken. Travlhed i krisetid Fogeder og låsesmede løber ekstra hurtigt for at nå alle udsættelsessagerne. Lagunen kan selv Den Blå Lagune i Svendborg er de skæve eksistensers fristed. Styreformen er en skøn blanding af demokrati og anarki. Fogedens følge Der er et større ryk-ind, når fogeden rykker ud. Hus Forbi var også med. 22 12 13 + 23 24 32 så er det sagt Carsten Jensen hudfletter udenrigsministeren. 5 skarpe Hus Forbi stiller skarpt på Danmarks nye socialminister. noter Folkene bag vinterens nødherberger lover at fortsætte kampen for de hjemløse. læserne skriver historie fra gaden 'Jeg stinker som en hund lige nu og har haft det dårligt, siden jeg for et par måneder siden fik konstateret lungekræft.' Mød Hus Forbi-sælgeren Mikael Johansson. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Kold skulder. Hus Forbi-sælgeren Kurt charmerer sig ind på statuerne på Kultorvet i København. HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 3

Socialborgmester raser Uanstændigt at sætte projekter i gang og så rive gulvtæppet væk under dem. Det mener Københavns socialborgmester, Mikkel Warming, der nu vil bede Socialministeriet om en forklaring. Satspuljemidlerne ryger, så hvem skal nu betale? Sådan spørger Kofoeds Skole, der står bag det nødstedte værested Naapiffik. Det skal kommunen, lyder beskeden fra Socialministeriet, men den melding falder mildt sagt ikke i god jord hos socialborgmesteren i København. - De socialt udsatte grønlændere tages som gidsler, når ministeriet starter projekter op for så bagefter at rive gulvtæppet væk under dem og bede kommunerne betale. Det er uanstændigt, siger Mikkel Warming (Enh.). Borgmesteren vil derfor rette henvendelse til Socialministeriet for at holde det fast på driftsansvaret for projektet, som det selv har sat i gang og nu ikke vil følge til dørs. Mikkel Warming er fortørnet over, at ministeriet forsøger at tørre ansvaret for grønlænder-projekterne af på kommunerne i en tid, hvor deres økonomi er mere end stram. - Vi må ikke hæve skatterne, og selvom vi havde pengene, kunne vi på grund af serviceloftet ikke få lov at bruge dem, siger han. - De socialt udsatte grønlændere tages som gidsler, når ministeriet starter projekter op for så bagefter at rive gulvtæppet væk under dem. Mikkel Warming Borgmesteren vil gerne gøre alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe Naapiffik. På et møde med repræsentanter for Koefods Skole har han opfordret dem til at skrive en ansøgning om at komme med næste års kommunale projekt. Men der er et problem. - Budgettet for 2011 er allerede lagt rimeligt fast. Det betyder, at vi i givet fald skal tage penge fra et andet område. Og skal det så være fra Sundholm eller fra Mændenes Hjem i anledning af deres 100-års-fødselsdag? - tkj 4 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

Grønlændere risikerer at blive lagt på is Over hele landet er projekter for socialt udsatte grønlændere truet af nedskæringer og lukning. Projekterne har hidtil været finansieret af Folketingets satspuljemidler, men det er slut med udgangen af 2010. Og der er ingen garanti for, at de økonomisk hårdt trængte kommuner vil tage over. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller På værestedet Naapiffik på Vesterbro i København kan grønlændere med sociale problemer få et pusterum fra det hårde liv på gaden og hjælp til at komme videre. Men det kan snart være slut. Fra næste år får Koefods Skole, der står bag stedet, ikke længere økonomisk støtte fra Folketingets satspuljemidler. - Det vil betyde, at vi må skrue ganske voldsomt ned for blusset eller lukke helt, medmindre vi kan få driftsstøtte fra kommunen, siger Kurt Olsen, leder af den grønlandske afdeling på Kofoeds Skole. Samme problemstilling gælder for værestedet Qiperoq under Det Grønlandske Hus i København, der mister en million kroner, og for en række sociale projekter under de andre grønlandske huse ude i landet. Også de har indtil nu levet af satspuljemidler. Men pengene i puljen er øremærket til udviklingsarbejde, og det er nu på tide, at projekterne forankres økonomisk ude i kommunerne, lyder meldingen fra Christiansborg. Når satspuljemidlerne trækkes til nytår, forsvinder der ifølge Grønlandsposten i alt 6,7 millioner kroner fra arbejdet blandt de socialt udsatte grønlændere. I kommunerne er økonomien så stram, at det langt fra er sikkert, at pengene kan hentes hjem her. Kurt Olsen frygter derfor, at grønlænderne vil blive ladt i stikken, og den bekymring deler direktøren for Det Grønlandske Hus i København, Inger Bruun. Hun er alvorligt bange for konsekvenserne, hvis det ikke lykkes at drive projekterne videre. Grønlænderne har nemlig ikke bare behov for åndehuller, hvor de som fremmede i Danmark uden det store netværk kan mødes med deres landsmænd. De har også hårdt brug for tilbud, der tager højde for sprogvanskeligheder og kulturelle barrierer, f.eks. i - Jeg frygter, at mange flere kommer til at gro fast på bænken og leve permanent på gaden. De, der har et sted at bo, risikerer at blive fuldstændig isolerede i deres bolig uden netværk, og det er jo heller ikke noget liv. Inger Bruun, direktøren for Det Grønlandske Hus i København forbindelse med kontakten til det sociale system. Her fungerer de lukningstruede projekter som brobyggere, og den indsats risikeres nu, at blive tabt på gulvet. - Jeg frygter, at mange flere kommer til at gro fast på bænken og leve permanent på gaden. De, der har et sted at bo, risikerer at blive fuldstændig isolerede i deres bolig uden netværk, og det er jo heller ikke noget liv, siger Inger Bruun. I farezonen Uden for København er bl.a. værestedet Permut i Aalborg med 30 daglige brugere i farezonen. Fra Det Grønlandske Hus hér lyder det, at man sammen med den lokale afdeling af Kofoeds Skole arbejder benhårdt på at finde en løsning, så stedet ikke må lukke og slukke. Men det bliver svært at køre Permut videre efter den nuværende model, der koster 700.000 om året, vurderer lederen af huset, Jan Thrysøe. - Vi er i tæt dialog med Aalborg Kommune og har endnu ikke fået hverken ja eller nej. Men da kommunen har lagt budget for de næste to år, er det nok ikke sandsynlig, at vi får alle pengene, siger han. Det Grønlandske Hus i Odense dækker hele Region Syddanmark. Satspuljemidler på 375.000 kroner har her betalt en café med åben rådgivning i Odense plus væresteder og rådgivningskontorer i Vejle og Esbjerg. Den sociale indsats foregår bl.a. i forhold til nyankomne grønlændere, som f.eks. kan få tolkebistand og hjælp til at finde ud af, hvordan de søger bolig og børnepasning. Samtidig ydes der konsulentbistand til kommunerne. - Grønlændere er stille folk, der ofte har mere brug for hjælp, end man umiddelbart tror. I Region Syddanmark er de en relativt lille gruppe, der er spredt over et meget stort areal, og vores indsats er med til at synliggøre deres behov, så de kan få hjælp præventivt før de stigmatiseres, fortæller forstander Kirsten Mærsk. Også i Odense leder man med lys og lygte efter penge til at fortsætte arbejdet, så den ekspertise, der er bygget op over syv-otte år, ikke ryger på gulvet. - Vi er meget bekymrede og forsøger at få kommunerne på banen. Men selvom de er positivt - Grønlændere er stille folk, der ofte har mere brug for hjælp, end man umiddelbart tror. Kirsten Mærsk, forstander for Det Grønlandske Hus i Odense stemt, så kniber det med at få konkrete tilsagn om økonomiske bevillinger, fortæller Kirsten Mærsk, som derfor også er i gang med at søge fondsmidler. Det er alle danske partier i Folketinget minus Enhedslisten, der står bag satspuljeforliget. Det grønlandske medlem fra partiet IA, Sofia Rossen, er ny på tinge som stedfortræder for Juliane Henningsen. Hun er rystet over, at de mange satspuljekroner til socialt udsatte landsmænd forsvinder fra årsskiftet, og vil nu tage affære. - Det her er noget, der skal tages fat om. På baggrund af omtalen i Hus Forbi vil jeg stille spørgsmål til socialministeren og tage sagen op i Grønlænderudvalget, siger hun. HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 5

Åndehullet i Værestedet Naapiffik er åndehul og social skadestue for grønlændere på bunden af det danske samfund. Her bliver de mødt med forståelse for deres kulturelle baggrund og kan få den hjælp, som de har så hårdt brug for. Men stedet er et af de projekter, der nu er truet af lukning. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Hjørnet af Arkonagade og Ingerslevsgade på Vesterbro i København. Nede i kælderen er der ved første øjekast helt mennesketomt. Men inde i baglokalet, godt gemt under et tæppe på sofaen, er der én, som forsøger at indhente noget af den søvn, han om natten er blevet frarøvet på gaden. Og snart dukker flere op i Naapiffik, der på grønlandsk betyder mødested. Denne formiddag er 44-årige Kristoffer Kielsen en del af den lille flok, der kigger forbi. Han kommer her, fordi fest og ballade fylder for meget, hvor han ellers færdes. For meget fest og for meget ballade er årsagen til, at han ikke længere har sit værelse, men bor på gaden, og Kristoffer er træt af misbrugsmiljøet. - Jeg vil ikke drikke mig ihjel, og her kan jeg slappe af. Det er sundere for kroppen - og for sjælen, fortæller han over en kop te. Det er Kofoeds Skole, der står bag det alkohol- og stoffri værested, som holder åbent klokken 8-22 på hverdage og 9-17 i weekenden. Stedet opsøges hvert år af 350 grønlændere, og antallet af daglige brugere er omkring 30. Nogle af dem har en bolig, men mange lever på gaden, overnatter på herberger eller er sofasovere hos mere eller mindre tilfældige venner og bekendte. I kælderen på Arkonagade kan de få varmen, tage sig et bad, købe et billigt måltid mad eller optjene spisebilletter ved at deltage i madlavning og rengøring. De kan møde deres landsmænd i trygge rammer og få et hårdt tiltrængt pusterum fra det barske hjemløseliv eller for en stund bryde den isolation, de ofte havner i, hvis de er så heldige at have et sted at bo. Hovedparten af de daglige og mere faste brugere er mænd. Men flere og flere kvinder henvender sig akut for at få hjælp, f.eks. til at komme ud af et voldeligt forhold eller i misbrugsbehandling. Medarbejderstaben på otte - Jeg vil ikke drikke mig ihjel, og her kan jeg slappe af. Det er sundere for kroppen - og for sjælen. Kristoffer Kielsen tæller såvel danske som grønlandske ansatte og er sammensat med faglig ekspertise inden for bl.a. socialrådgivning, socialpædagogik, psykologi og misbrugsbehandling. Naapiffik er nemlig andet og mere end et åndehul. Værestedet fungerer også som social skadestue for en gruppe mennesker, der er hjemløse i mere end én forstand, fordi de kommer fra en anden kultur og i Danmark ofte ender nederst i gadens hierarki. - For vores brugere kan det være et fremskridt bare at få plads på herberg. Der er rift om herbergspladserne, og de fleste grønlændere er beskedne og tilbageholdende, så de banker ikke lige så hårdt på som danskerne, fortæller lederen af Naapiffik, Susanne Mejer. Mange opgaver Ikke alle grønlænderne er fortrolige med, hvordan det danske samfund er skruet sammen, og mange oplever, at de ikke bliver hørt 6 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

Arkonagade og respekteret i det sociale system. Det kan nogle gange skyldes regulære vanskeligheder med det danske sprog, men lige så ofte handler det om misforståelser, der opstår, fordi grønlændere og danskere udtrykker sig forskelligt, mener Susanne Mejer. - Grønlændere formulerer sig anderledes og snakker ikke helt så meget som danskere, men er man vant til at tale med dem, bliver det lettere at aflæse, hvad de mener. Derfor sender vi ofte vores to-sprogede tolk, Emilie, med, når de f.eks. skal på jobcenteret, siger hun. Ud over at være bisiddere i jobcentrene og på møder med kommunale socialrådgivere sørger de ansatte på Naapiffik for, at brugerne kommer til f.eks. tuberkuloseundersøgelser eller på skadestue. De følger kvinder på krisecentre, deltager i det videre forløb for de voldsramte kvinder og hjælper med at skabe kontakt til anbragte børn. Listen med opgaver er lang og omfatter også samarbejde med andre aktører på området: F.eks. Voksenteamet, Vesterbro-Kgs. Enghave, som Naapiffik giver en hånd med opsøgende gadearbejde blandt grønlænderne. For værestedets brugere er det afgørende, at personalet kender dem og har forståelse for deres baggrund. Det giver den tillid, der er forudsætningen for, at de kan tage imod hjælp, så de kan komme væk fra gaden, ud af et misbrug eller et voldeligt forhold, i job eller aktivering og få sig et stabilt liv. Flere gange om året står Naapiffik bag ugelange internat-kurser, hvor den røde tråd er temaer om personlig udvikling og hjælp til selvhjælp. - Det overordnede mål med arbejdet er at få brugerne videre. Så vi ser det som et sundhedstegn, hvis de på et tidspunkt bliver trætte - De fleste grønlændere er beskedne og tilbageholdende, så de banker ikke lige så hårdt på som danskerne Susanne Mejer, leder af Naapiffik af Naapiffik, der helst kun skal være en gennemgangslejr, siger Susanne Mejer. Rejser væk fra fattigdom Der er solstrålehistorier. Men for de fleste er det et langt sejt træk at komme væk fra gaden og misbrugsmiljøet. Mange får tilbagefald eller må tage tilløb flere gange, før det lykkes. De kan derfor vende tilbage til Naapiffik i en periode og nye brugere kommer hele tiden til. Siden værestedets spæde start for ti år siden er der kommet flere med psykiske lidelser og flere sociale flygtninge fra Grønland, hvor ufaglærte job er en mangelvare, ligesom kontanthjælp og førtidspension er lavere end her. Medarbejderne på Naapiffik møder også flere unge end tidligere. - Generelt er der en idé om, at alt i Danmark er lutter guld og grønne skove. Det holder naturligvis ikke stik, og når de unge f.eks. må opgive at gennemføre en uddannelse her, fordi de ikke er rustet til det fagligt, kulturelt og socialt, kan det være flovt for dem at tage tilbage til Grønland, fortæller Susanne Mejer. Alt tyder altså på, at der også fremover vil være brug for åndehullet i Arkonagade. Men lige nu er fremtidsudsigterne dystre, fordi de satspuljemidler, stedet hidtil har levet af, forsvinder fra nytår. Susanne Mejer har et håb om, at kommunen vil træde til og støtte driften økonomisk. Men sker det ikke, må Naapiffik lukke. Kristoffer Kielsen kom til Danmark for seks år siden, fordi der ikke længere var penge i trawler-fiskeriet på Grønland, som han havde levet af i over 25 år. At tage tilbage ser han ikke som en mulighed, og på sin egen lavmælte facon er han oprørt over, at kassen med satspuljemidler smækkes i. - Det er da meget trist. De kan da ikke bare smide os på gaden. Hvor skal vi så gå hen? Kristoffer kommer også på værestedet Qiperoq i Skelbækgade ikke langt derfra. Men også dette værested, som Det Grønlandske Hus i København står bag, er truet af lukning. Så sort ser det ud. - Der bliver da en 'værre' fest på Enghave Plads, konkluderer Kristoffer. HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 7

8 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

Sex for en sofa Lav kontanthjælp tvinger unge kvinder under 25 ud i uværdig boligstrategi. af Tine Sejbæk modelfoto Joachim Rode 5.384 kroner brutto. Eller omkring 4.500 kroner til det hele, når skatten er trukket. Det er, hvad en ung kontanthjælpsmodtager under 25 år har til rådighed. Og når et værelse i en af de større byer nemt koster 3.500 eller derover, så er det begrænset, hvad der er tilbage til livets andre fornødenheder. Derfor kaster flere unge kvinder sig ud i semiprostitution for at få et sted at bo og samtidig have råd til mobilen, mad og hårshampoo. - Det er så nedværdigende! Man føler sig som en luder for at få tag over hovedet. Og selvtilliden får det ikke ligefrem bedre, siger 24-årige Anja fra Odense, der i en periode på et halvt år har boet hos en ældre mand. Og hun er ikke ene om at føle sig ydmyget. Blandt hendes veninder er der andre, der har været presset til at gøre det samme, fortæller hun. Og fænomenet er ikke isoleret til den odenseanske kvindes omgangskreds. I hele landet kender ansatte i det sociale system til de unge kvinders situation. - Vi kan helt sikkert genkende profilen af de unge kvindelige kontanthjælpsmodtageres boligstrategi. Jeg har desuden tidligere arbejdet på en produktionsskole. Derfra kender jeg også billedet, siger Claus Bach, der er leder af 'Ungeteamet' i Odense Kommune. Sex som betalingsmiddel De unge kvinder har ofte komplekse problemer og kan derfor ikke bare gå ud og tage et job. Hvis de umiddelbart havde mulighed for at komme væk fra den lave kontanthjælp, var de smuttet for længst, siger de socialrådgivere, Hus Forbi har talt med, samstemmende. Muligheden for at få økonomisk hjælp fra forældre har gruppen ofte heller ikke, så tit er 'sofasurfing' at sove på sofaer hos venner og bekendte og kriminalitet blandt de strategier, de unge tyr til for at overleve. En mere skjult strategi, som nogle af pigerne benytter, er at finde kærester at bo hos. Og det er ikke altid kærester, pigerne ville have valgt at flytte ind hos, hvis - Vi så de unge piger flytte fra den ene fyr til den anden, og vi lagde ører til historier om ikke at blive godt behandlet, om at føle sig nedgjort og om at få bank og blive udsat for psykisk vold. Lene Nedergård, adjunkt på Den Sociale Højskole i København de selv havde haft mulighed for at få en bolig. Caroline Bjerg, der står for 'Ungetilbuddet' i Århus Kommune (afklaringsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 og 4), møder i sit job en del af de unge kvinder, der på den måde undgår hjemløshed. - Vi oplever, at de meget hurtigt flytter sammen med en kæreste, fordi de er presset til det økonomisk. Tendensen er i grove træk: Drengene bor på sofaer hos venner rundt omkring. Pigerne finder en kæreste at flytte ind hos, siger hun. I det hele taget er sex ikke så ualmindeligt som modydelse i gruppen af yngre kvinder på kontanthjælp, fortæller Caroline Bjerg. Hun oplever også, at det er en almindelig betalingsform, når det handler om at skaffe f. eks. hash, som flere af de unge kvinder har et jævnligt forbrug af. Hvor skal jeg gå hen? Socialrådgiver Lene Nedergård, der er adjunkt på Den Sociale Højskole i København, skrev under sin videreuddannelse speciale om konsekvenserne af de særligt lave kontanthjælpssatser til unge under 25 år. Derudover har hun også været vejleder på projekter for unge kontanthjælpsmodtagere på Center for Kompetence og Beskæftigelse (CKB) på Østerbro i København, og her mødte hun en del af de kvinder, der betaler med sex for et sted at sove. - Det var piger, der fandt sig i mere, end de egentlig havde lyst til, fordi de ellers ikke havde et sted at bo. Vi så de unge piger flytte fra den ene fyr til den anden, og vi lagde ører til historier om ikke at blive godt behandlet,om at føle sig nedgjort og om at få bank og blive udsat for psykisk vold. Ikke sjældent var der tale om mænd, der var ældre end pigerne selv, fortæller Lene Nedergård, der i langt de fleste tilfælde fik stillet spørgsmålet: Hvor skal jeg så gå hen? når hun forsøgte at fortælle de unge kvinder, at de ikke skulle finde sig i at leve under sådanne forhold. Ud over at være bekymret over, at de unge kvindelige kontanthjælpsmodtagere ser semi-prostitution som en mulighed for at slippe ud af den fattigdomsfælde, de er fanget i, frygter adjunkten også for følgevirkningerne af den ydmygende boligstrategi: - Det påvirker identiteten og selvværdet negativt at måtte finde sig i nedværdigende behandling, siger hun. HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 9

Det var så nedværdigende! 24-årige Anja boede i et halvt år hos en fyr, der slog hende. Hun er på den lave kontanthjælp og havde ikke råd til at få sin egen bolig. I stedet betalte hun husleje med sex. af Tine Sejbæk modelfoto Joachim Rode - Du har ingen selvtillid tilbage. Ingen overhovedet. Sådan svarer Anja, når hun skal beskrive konsekvenserne af, at hun har boet hos en mand, der både slog hende og krævede sex som betaling for huslejen. Hun gjorde det udelukkende, fordi kontanthjælpen er så lav, at det kan være vanskeligt at finde en bolig, der er til at betale. Anja er stadig på den lave kontanthjælp, men ikke længere tvunget til at give sex for at få et sted at sove. Hun har fået en et-værelses lejlighed, og når huslejen er betalt, er der hver uge 300 kroner tilbage til mad, tøj, transport, toiletartikler, byture og telefon. Selvom det ikke rækker langt, så er det trods alt bedre end at skulle betragte sig selv som luder, og det var, hvad Anja gjorde, da hun boede hos manden. - Det var SÅ nedværdigende, siger hun. Fik bank, hvis hun tabte en kop Hus Forbi møder hende på Odense Banegård. Hun har håret strøget tilbage i en hestehale, er iført hættebluse, kondisko og har en piercing i læben. Med sig til interviewet har hun veninden Louise, der er i 30 erne og også har mange år på kontanthjælp bag sig. Anja har, som en del andre unge på kontanthjælp, en problematisk baggrund. Moren har heftige misbrugsproblemer, og Anja har boet en del uden for hjemmet gennem opvæksten. Som 18-årig, efter en mangelfuld skolegang, kom hun på kontanthjælp. Som 19-årig flyttede hun sammen med en fyr, der slog hende. - Det var ikke noget bestemt, der fik ham til at slå. Bare det, at jeg var der, kunne være nok. Han kunne også finde på at slå, hvis jeg f.eks. tabte en kop. Anja understreger, at hun ikke ville have boet sammen med den ældre fyr, hvis hun selv havde haft råd til en lejlighed eller et værelse. Hun boede hos ham, fordi hun ikke havde andre steder at gå hen. Hun havde ikke råd til en bolig, og hun kunne ikke hente nogen form for hjælp hos sine forældre. - Der var ikke ret mange, der vidste, at han slog mig. Hvis jeg sagde det til nogen, fik jeg bare flere tæsk. Nogle gange brugte han også psykisk vold, blandt andet ved at sige dårlige ting om mig eller bruge min barndom imod mig. Brændemærker på lårene Efter et halvt år hos den voldelige fyr kom Anja væk, fordi kommunen af andre årsager valgte at sende hende på højskole. Louise, veninden, var i en lignende situation, da hun var I 20 erne. Hun fandt sig en kæreste, der var misbruger og gav hende 'verbale tæsk'. Hun havde heller ikke råd til at flytte. Hun blev gravid med manden, men med hjælp fra venner kom hun ud af forholdet. Begge kvinder har veninder, der bor hos kærester, fordi de på den lave kontanthjælp for unge under 25 år ikke har råd til egen bolig. - En af mine veninder bor hos en kæreste, og hun har næsten lige været på skadestuen efter vold. Når hun går i byen, har hun selvfølgelig store trøjer og halstørklæder på for at skjule mærkerne. Jeg har også set hende med brændemærker på lårene, siger Anja. - Når jeg spørger hende: 'Hvorfor går du ikke fra den nar?', siger hun, at hun ikke har andre steder at gå hen. Og det har med økonomi at gøre? - ALT har med økonomi at gøre! Hvis hun ikke havde den kæreste at bo hos, ville hun jo stå på gaden. Det kender vi faktisk andre, der har gjort, siger Anja. At flytte sammen med en ældre fyr eller at betale med sex er en mulighed, mange unge kvinder på den lave kontanthjælp benytter sig af, men det er ikke kun husleje, der bliver betalt for med naturalier, også når det gælder andre af livets fornødenheder er sex et gyldigt og brugbart betalingsmiddel. Seksuelle ydelser i bytte for f.eks. hash er ganske almindeligt. - Jeg har gjort det selv. Hash gør jo, at man bliver afslappet. Jeg kan godt forstå, at folk gør det. Hvis du virkelig har brug for et stof, vil du sælge alt, siger Anja, der håber at komme i gang med en 9. klasse, så hun kan få en uddannelse og dermed komme væk fra kontanthjælpen. Hun drømmer om et job som enten handicaphjælper eller pædagog. Anja og Louise er opdigtede navne. De to kvinders rigtige navne er redaktionen bekendt. 10 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 11

5skarpe til Benedikte Kiær Valget faldt på den konservative Benedikte Kiær, da Danmark med den store regeringsrokade fik ny socialminister. socialministeren er blevet skiftet ud hele tre gange siden 2007, så det virker ikke, som om posten har en særlig høj status i regeringen. hvorfor skulle du blive en længerevarende succes? Mit udgangspunkt har altid været, at kommer man ud for sociale problemer, så skal man have den rigtige hjælp hurtigt. Hvis man er syg, har været ude for en trafikulykke, får en depression, ender i et stofmisbrug eller lignende, må samfundet træde til. Som socialminister vil jeg arbejde hårdt for, at det også sker. i det nye regeringsgrundlag er målet, at alle hjemløse har en bolig i 2014. kritikere kalder det utopisk. hvordan vil du helt konkret gøre ambitionen til virkelighed? Ingen skal være tvunget til at leve på gaden. Det er målet for regeringens hjemløsestrategi. Der er afsat 500 millioner kroner til hjemløsestrategien, og regeringen vil fortsætte arbejdet med at skaffe botilbud, der er rummelige og fleksible nok til hjemløse. Jeg lægger særlig vægt på, at der bliver sat ind over for de helt unge hjemløse, så de ikke ender på forsorgshjem. de lave kontanthjælpsydelser bliver fra flere sider kritiseret for at fastholde de fattigste i fattigdom. vil du henstille til beskæftigelsesministeren, at de ændres? Regeringens mål med overførselsindkomstsystemet er, at det skal kunne betale sig at arbejde. foto polfoto og scanpix, photoshop Flemming Schiller regeringen mener, at de frivillige organisationer skal inddrages mere i det sociale arbejde og blandt andet bruges mere målrettet og offensivt. er det i virkeligheden ikke at få frivillige og private kræfter til at udføre det arbejde, som stat og kommune burde udføre? Stat og kommune skal træde til, når der opstår sociale problemer. Derudover har vi en lang række frivillige organisationer, som gør et fantastisk socialt arbejde. Jeg synes, det er godt, at man har mulighed for at deltage i frivilligt arbejde. Den frivillige indsats kan faktisk noget, som det offentlige ikke kan, blandt andet skabe sociale netværk. Et andet godt eksempel er den frivillige gældsrådgivning, hvor privatansatte finansfolk på frivillig basis hjælper andre mennesker med at få styr på deres økonomi. Regeringen sætter yderligere 100 millioner kroner af til de frivillige organisationer til næste år. som dine forgængere er du afvisende over for en decideret fattigdomsgrænse, der kan give et konkret billede af antallet af fattige i danmark. er du bange for, at problemets omfang er større end antaget? Fattigdom og social udstødelse skal bekæmpes. Et menneske med problemer skal hjælpes tilbage til et godt liv. Men det er alt for forsimplet at udtrykke fattigdom med et enkelt tal. En kvinde med psykiske problemer, uden uddannelse, uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, alene med to børn og på kontanthjælp. Hun skal have hjælp til sine problemer! Men hendes grundlæggende problemer bliver jo ikke løst med en fattigdomsgrænse. Derfor arbejder regeringen med en række fattigdomsindikatorer, der kan styrke vores viden om den enkeltes situation, så det er muligt at gå ind mere præcist og løse problemerne. Jeg vil ikke parkere folk, men målrette støtten og hjælpen til selvhjælp, så man kan blive herre i eget liv. 12 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

ikke fælles fodslag i norden Der er så store forskelle på social- og boligpolitikken i Danmark, Norge og Sverige, at det kan aflæses i hjemløse-statistikken. Det viser den seneste forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). SFI konkluderer, at det er nemmere for socialt udsatte at få tag over hovedet i Danmark og Norge. Blandt andet den kommunale boliganvisning og mindre restriktive krav medvirker til, at der er færre hjemløse i de danske provinsbyer end i tilsvarende svenske byer. -sia Se mere på www.sfi.dk Se Hus Forbis hjemmeside med nyheder og fakta om hjemløse og socialt udsatte på www.husforbi.dk Socialt udsatte, som hjemløse Triple-T hér, slipper nu for at klare tandproblemerne på gaden. Bisserne giver den en tand til Nu kan socialt udsatte helt gratis gå til tandlægen på Kofoeds Skole. Det er foreningen Bisserne, der i samarbejde med Kofoeds Skole og Københavns Kommune står for klinikken. Bisserne er en forening af tandlæger, der ulønnet og frivilligt behandler de mennesker, som af forskellige årsager ikke passer ind i det etablerede system. Cirka 30 har sagt ja til at give en hånd med på den nye klinik. En undersøgelse foretaget af Rådet for Socialt Udsatte viser, at 44 procent af de socialt udsatte har mindre end 20 tænder tilbage i munden. Dårlige tænder kan være meget smertefulde og i sidste ende føre til fejl- eller underernæring. Flere af de socialt udsatte har ydermere fortalt, at de føler sig flove over deres tænder, når de er sammen med andre mennesker. -sia Foto: Holger Erik Henriksen med det sociale ansvar som drivkraft I bogen Drivkraft sætter forfatterne og journalisterne Anette Ketler og Christine Theisen fokus på ti virksomheder, der på forskellig vis hjælper socialt udsatte på andre måder end det offentlige system. Det drejer sig eksempelvis om narkoprojektet Dugnad på Vesterbro, Væksthuset på Sundholm og Gældskompagniet. - Disse virksomheder har den sociale sag som det bærende element. Sagen er målet, og pengene er midler til at nå dette mål. Vi kan se, at der kommer flere og flere af disse virksomheder i øjeblikket, og at de af mange ses som vigtige brikker i udviklingen og bevaringen af det danske velfærdssamfund, siger Anette Ketler Bogen udkom i slutningen af marts og er udgivet af Erhvervsskolernes Forlag. -sia LANDSFORENINGEN SIND, REGION HOVEDSTADEN FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. KONTAKT Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup og Albertslund, Christel Lous, tlf.: 20 47 97 26 eller mail: c.lous@get2net.dk Mariatjenesten søger FRIVILLIGE MEDARBEJDERE Har du hjerterum, et åbent sind og lyst til at engagere dig i samfundets skæve eksistenser på Vesterbro, så har Kirkens Korshær brug for dig til: Mariatjenesten i Mariakirken, Istedgade. Et værested for alle. Vi søger frivillige (25+) til dag- eller aftenvagter ca. én gang om ugen. Herberget i Valdemarsgade. Overnatning kun for kvinder. Vi søger frivillige (kvinder, 25+) til en vagt hver anden uge kl. 22-10. Det er muligt at sove på vagten. Herberget drives i samarbejde med Diakonissestiftelsen. Miljøet er præget af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom og prostitution. Ring for flere oplysninger: Ole Andersen eller Mariann Ditlevsen Mariatjenesten Istedgade 20, 1650 København V Tlf. 3324 5050 hverdage kl. 10-12 Kirkens Korshær er en folkelig hjælpeorganisation, der har sit virke blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper. Kirkens Korshær har 380 ansatte og ca. 6.000 frivillige medarbejdere. HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 13

14 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

Regeringen skyld i at flere ender på gaden Sidste år blev næsten 4.000 familier sat på gaden af fogeden. Regeringen vil gerne have antallet ned, men den har i høj grad selv skabt problemet, lyder kritikken. af Simon Ankjærgaard foto Søren Zeuth Antallet af familier, der bliver sat på gaden af fogeden, er eksploderet til det dobbelte, siden VKregeringen kom til magten. Og det er regeringen med sin beslutning om at lægge loft på kontanthjælpen selv skyld i, lyder kritikken fra Gert Nielsen, direktør for Boligselskabernes Landsforening. - Flere og flere lejere får reduceret i et eksistensgrundlag, der allerede er begrænset. Deres økonomiske problemer vokser, til de til sidst er så uoverkommelige, at de bliver sat på gaden. Det er en meget bekymrende udvikling, siger han. Lovændringer i 2009 forpligtede bl.a. boligselskaberne til tidligt i forløbet at kontakte kommunerne, hvis en lejer kom bagud med huslejen, men Gert Nielsen mener ikke, at det er tilstrækkeligt kun at fokusere på procedurerne og ikke forholde sig til det stigende antal familier, der har så få penge mellem hænderne, at det er umuligt at få budgettet til at balancere. Helene Toxværd, nyvalgt formand for Lejernes LO, er helt enig. - Lovændringen tager ikke fat om det reelle problem, nemlig at alt for mange lavindkomstfamilier bor i en bolig, de ikke har råd til. Skal der rettes op på dette problem, skal der sættes ind på flere områder. Lavindkomstgrupperne skal sikres bedre økonomi, for eksempel ved at den individuelle boligstøtte forbedres. Men helt overordnet handler det om at få bygget betalelige boliger til almindelige gennemsnitsindkomster, og så må regeringen til at få lukket for de huller, der betyder, at betalelige boliger omdannes til dyre lejligheder, siger hun til bladet Vi Lejere. Fremtidens hjemløse Gunvor Christensen, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er heller ikke blevet overbevist om effekten af regeringens politik på området. - Faktum er, at de økonomisk nødstedte familier står med de samme problemer, som de har gjort i årevis. De har ikke fået bedre muligheder. Det eneste, der har ændret sig, er at der bliver flere og flere af disse familier, siger hun. I 2009 blev 3.912 familier sat på gaden mod under det halve, 1.832, i 2002. Ifølge Gunvor Christensen er det særligt kombinationen af lav indkomst, stor gæld og manglende overblik over regningerne, der bringer familierne på randen af økonomisk kollaps. Når de rammes af eksempelvis arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, vælter læsset, og vejen til et liv på gaden bliver forsvindende lille. Og risikoen for at ende i permanent hjemløshed er høj. SFI konkluderer, at en fjerdedel af de lejere, der ender på gaden, ikke har fundet en ny bolig et år efter udsættelsen. I næsten halvdelen af de familier, der sættes på gaden, er der børn. Den konservative socialminister Benedikte Kiær mener imidlertid, at kurven er knækket, og at det nu vil gå den rigtige vej. - Vi har haft en langt mindre stigning end årene før, og i sidste halvdel af 2009 har vi faktisk haft et fald. Det er værd at hæfte sig ved, for det viser, at de beslutninger, vi traf i 2009, nu begynder at have en effekt. Og nu gælder det om at holde fast, sagde hun, da Domstolsstyrelsens tal blev offentliggjort i midten af marts. Problemet er størst i byerne Det er særligt i landet store byer, at antallet af udsættelser bliver ved med at stige. Det viser en rundringning, som Hus Forbi har foretaget til boligselskaber over hele landet. Eksempelvis registrerede boligselskabet KAB, der har boliger i hele Hovedstadsområdet, 347 udsættelsessager i 2009 mod 208 året før. Og i de første to måneder af 2010 er der allerede blevet registreret 70 udsættelser mod 40 i de to første måneder af 2009. En lang række andre boligselskaber, heriblandt både store selskaber som AAB og det mindre 3B, oplever de samme eksplosive stigninger. - Og det har desværre stået på i en årrække, siger Solvejg von Barm fra 3B til Hus Forbi. - Flere og flere lejere får reduceret i et eksistensgrundlag, der allerede er begrænset. Deres økonomiske problemer vokser, til de til sidst er så uoverkommelige, at de bliver sat på gaden. Gert Nielsen, direktør for Boligselskabernes Landsforening HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 15

Fogeder og låsesmede løber hurtigere Antallet af danskere, der bliver smidt ud af deres boliger, eksploderer. Det betyder mere arbejde til Kongens Foged og låsesmedene. af Simon Ankjærgaard Den enes død, den andens brød. Den arbejdsløshed, der kan betyde det endelige økonomiske kollaps for en socialt udsat familie, betyder arbejdspladser for andre. Det viser en rundringning, som Hus Forbi har foretaget til landets fogedretter og til de låsesmede, der arbejder fast med at åbne døre i udsættelsessager. - Der er ingen tvivl om, at vi har fået meget mere at lave. For to år siden brugte vi en halv dag om ugen på fogedsager. Nu bruger vi to hele dage, fortæller Johnny Tullin, der er afdelingschef i City Låsepartner. Kenneth Binau, indehaver af låsesmedsfirmaet 4 x 60 Binau, bruger nu tre hele dage om ugen på at køre for fogeden mod to dage for få år siden. En lang række andre låsesmede i de større danske - Der er ingen tvivl om, at vi har fået meget mere at lave. For to år siden brugte vi en halv dag om ugen på fogedsager. Nu bruger vi to hele dage. byer bekræfter et lignende boom i opgaverne for fogedretterne. Flere hænder i fogedretten Også i retssystemet kommer der flere på lønningslisten. Nye jurister ansættes for at få bugt med de lange ventelister, der opstår i kølvandet på det stigende antal udsættelsessager. - Vi har fået del i de 110 millioner kroner, som domstolene er blevet bevilget, og har brugt pengene på nyansættelser, fortæller dommer Bodil Toftemann. Hun er leder af Københavns Fogedret, hvor man i 2009 gennemførte 337 udsættelsessager Johnny Tullin, City Låsepartner mod 294 året før. - Vi skruer simpelthen flere hænder på apparatet for at komme ned på en acceptabel behandlingstid for udsættelsessagerne. Ambitionen er at få ventetiden ned fra to-tre måneder til én. I fogedretten i Glostrup gennemførte man sidste år 517 udsættelser mod 470 i 2008. I et svar til Hus Forbi fortæller retten, at man også dér er i gang med at ansætte nye folk, så den nuværende ventetid på tre måneder på en almindelig fogedsag kan blive nedbragt. Ved Retten i Esbjerg har man oplevet en stigning i fogedsager på 54,3 procent fra 2007 til 2009, hvilket blandt andet har været medvirkende til ansættelsen af to nye dommere. 16 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

Når indbo bliver til hittegods Fogeden kommer aldrig alene, når en lejer skal sættes på gaden. Med i følget er både politimand, låsesmed, advokat og flyttemand. af Tina Juul Rasmussen foto Søren Zeuth Klokken er 9.20. Taxaen kører i tomgang, chaufføren holder høfligt bilen varm, mens fogeden og politimanden forcerer den bidende blæst på vej til nr. 82 i et mondænt nybyggeri i Københavns Sydhavnskvarter med havneudsigt og arkitekttegnede kanaler. Her venter låsesmeden, to repræsentanter for ejendommens udlejer og deres to advokater. Lejeren i nr. 82 skal sættes på gaden i dag. Indenfor kanter beboeren, en mand på omkring de 30 år, sig rundt blandt flyttekasser og møbler, der står stablet i midten af stuen, klar til at blive båret ud. Stilen er hvid og moderne. Det er et år siden, han sidst har betalt husleje, og udlejers tålmodighed er for længst brugt op. Men lejeren har et forslag: - Jeg har købt en ny lejlighed rundt om hjørnet og kan flytte ind i overmorgen. Jeg venter bare på, at banken godkender de sidste papirer. Jeg vil gerne have udsættelse i to dage. Så afleverer jeg nøglen og flytter selv mine ting. Han står uroligt i sine strømpesokker med hænderne samlet på ryggen. Hans lille tottede terrier trodser den alvorsfulde stemning i stuen og springer glad op af både foged, politi- HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 17

mand og ejeren selv, som irriteret skubber det lille kræ væk. Fogeden, Tine Hammershøj fra Retten på Frederiksberg, kommer manden i møde. - Så skal du også være ude fredag. Vi berammer et nyt besøg om en uge, og er du her stadig, flytter vi dine ting ud til fortovskanten. Lejeren nikker samarbejdsvilligt og forsikrer, at det blot er et spørgsmål om formalia med banken, så er han ude. Udlejeren protesterer: - Det kan da ikke passe, at han ikke betaler husleje i et år og så bare får udsættelse igen. Men Tine Hammershøj fastholder fornuften i ikke at pålægge manden endnu flere udgifter til både politi, flyttemand og låsesmed, hvis han selv kan klare flytteforretningen om to dage. Da fogeden minutter efter går tilbage til den - For mig er det et job ligesom at præsten skal begrave folk. Det kan han heller ikke lide. Kurt Ellenshøj, politiassistent lune taxa, flankeret af politiassistent Kurt Ellenshøj og låsesmedene Kenneth og Jan Binau, er sagen klar: Manden i nr. 82 har to dage til at fraflytte lejligheden og aflevere nøglen. Næste stop er lige rundt om hjørnet i en tilsvarende mondæn ejendom. Kvindens navn står stadig på døren. Lyset strømmer over parketgulvet fra de store vinduer i stuen, som er gabende tom - som resten af lejligheden. En repræsentant for udlejeren vifter med en kvittering på nogle hvidevarer fra Elgiganten. Hvad skal han gøre med den? - Jeg vil tro, at hun skylder husleje fra mindst et halvt år, og sådan en lejlighed ligger vel på cirka 9.000 kr. om måneden, gætter han på. Tine Hammershøj noterer, at lejligheden er fraflyttet, og nøglen afleveret, og går atter ned ad trapperne. Hun har 20 minutter til hver udsættelse. Her tog det blot fem. De fleste har givet op Kortegen af biler låsesmed, flyttemand og taxa holder uden for en ældre, rød murstensejendom i den mere socialdemokratiske del af Sydhavnen. Kenneth Binau går i gang med at skifte låsene. Når lejeren først er sat på gaden, er der adgang forbudt. - Jeg gemmer de cylindre, vi tager ud, stiller låsen om hjemme på værkstedet og genbruger dem, siger han. Hans far, Jan Binau, har åbnet døre for fogeden 'siden ruder konge var knægt'. - I gamle dage mødte jeg bare op i fogedretten og fik sagerne der. Dengang havde taxachaufføren et koben i bilen, og så var det bare op med døren. Men udlejerne var kede af at få ødelagt hoveddøren hver gang. Siden har sønnen Kenneth overtaget fars butik og kører fast for fogedretten. Tirsdag og fredag for Københavns Fogedret, onsdag for Frederiksberg. - Jo, det er da et lidt mærkeligt job at have, men jeg tænker ikke over det længere. Jeg holder mig i baggrunden, lidt ydmyg, forklarer Kenneth Binau. - Nogle steder kan man se, at det er gået helt galt for folk. Jeg tror, mange af dem har givet op. Det kan man se på deres hjem, eksempelvis når de bare stabler pizzabakkerne op i et hjørne af stuen eller ikke bærer aviser og skrald ud. Jeg kan huske et sted i Valby, hvor der var et kæmpestort askebæger med et bjerg af skodder, der flød ud over hele bordet. Det er utroligt, at folk kan leve sådan. For nogle tror jeg faktisk, at det kan være et spark bagi til at komme videre, når vi sætter dem ud. Men nogle bliver jo også hjemløse, det har vi set. På gaden med maden For enden af en smal, mørk gang, der fører forbi flere tomme værelser, står lejeren, en yngre mand med et nedslået blik. På gulvet i køkkenet står en lille papkasse med resterne fra køleskabet. - Den skal du nok lige sætte ud på bagtrappen, hvis du vil have den med, opfordrer Tine Hammershøj. Lyset i køkkenvinduet brydes af en farvestrålende børnetegning. På køkkendøren hænger skolebodens vintermenu med farvestrålende billeder af Københavns Kommunes skolemad. - Hvad med bordet og stolene, skal du ikke have det med? spørger fogeden. - Nej, det bliver her, mumler fyren og træder ud på bagtrappen. Køkkendøren lukkes indefra. Holdet går ud af hoveddøren, som smækker, og ejendomsfunktionærerne får nøglerne til den nye lås overdraget. På dørmåtten står der ironisk nok 'Velkommen'. Ude på gaden går manden alene hen ad fortovet med sin papkasse under armen. Lejeren lå død i stuen Klokken nærmer sig 10.30. Der er 13 udsættelser på listen i dag, og næste stop er en lejlighed på 2. sal i P. Knudsens Gade. Lejeren er flyttet til Grønland sidste sommer. Det glemte han bare at fortælle boligselskabet, og huslejen er ikke betalt siden. Sagen har været i byretten, som har ophævet lejemålet ved dom, fortæller advokaten, der repræsenterer boligselskabet og er med på rundtur til en håndfuld lejligheder, hvor girokortene har hobet sig op lidt for længe. Det runger i den halvmørke opgang, da Kurt 18 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang

- Nogle steder kan man se, at det er gået helt galt for folk. Jeg tror, mange af dem har givet op. Det kan man se på deres hjem, eksempelvis når de bare stabler pizzabakkerne op i et hjørne af stuen eller ikke bærer aviser og skrald ud. Kenneth Binau, låsesmed HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang 19

- Jeg husker, at han sad der på en klapstol med sin lille kuffert. Vi gav ham adressen på Mændenes Hjem. Ham tænker jeg da på, hvordan det mon er gået. Tine Hammershøj, foged Ellenshøj myndigt og fast banker på døren. Ingen svarer. Kenneths låsepistol klikker hurtigt døren åben, men kun et par centimeter. - Den er blokeret indefra. Det kunne jeg se, da jeg kiggede ind ad brevsprækken i morges, lyder en stemme en halv trappe nede. Det er ejendommens varmemester. Gennem brevsprækken aner man en lang liste, som står i spænd mellem gulv og dør. Med en metalslynge får Kenneth erfarent skubbet den til side. Tine Hammershøj går en runde i den møblerede lejlighed. I køkkenet står krydderier fremme på bordet, der er madrester på komfuret, og opvasken står pænt til tørre på en bakke ved vasken. Her er sengetøj på sengen, en kop på sofabordet, tøj i gangen. - Vi kigger os lidt omkring, fordi ingen er hjemme. Vi skal sikre os, at lejeren er orienteret om, at vi kommer i dag. Vi vil jo helst ikke smide nogle ud, som ikke er klar over det. Derfor leder vi efter brevet, men jeg kan se i mine papirer, at vi har sendt det til Grønland, så vi må antage, at han har fået det. Flyttemand Jon konstaterer, at her er to møblerede værelser, som skal flyttes - cirka 40-50 flyttekasser. - Vi ved aldrig, hvad der venter os, når vi går ind. Jeg kom engang ind i en lejlighed en sommerdag - gik og småsludrede med låsesmeden, indtil det gik op for os, at lejeren lå død derinde og havde ligget død så længe, at han var svulmet op til dobbelt størrelse. Ikke så mærkeligt, at han ikke havde betalt husleje. Det gjorde indtryk. Når det ikke længere gør indtryk, skal man holde op, konstaterer advokaten, som har medvirket ved udsættelsessager i 25 år. - Men jeg er glad for, at jeg ikke gør det hver dag. Det ville være for deprimerende. Tine Hammershøj efterlader et brev på sofabordet fogeden har været her. Hun kaster et sidste blik rundt i stuen. - Jo, jeg tænker da over de skæbner, vi møder. Og nogle sager husker jeg længe. Vi havde en sag hos en mand i december. Han var lige kommet hjem fra hospitalet og var det rene skind og ben. Han fik 14 dage til at komme ud, men da vi kom tilbage, var han lige vidt, så ham måtte vi sætte på gaden. Jeg husker, at han sad der på en klapstol med sin lille kuffert. Vi gav ham adressen på Mændenes Hjem. Ham tænker jeg da på. Hvordan det mon er gået? Kun børnene påvirker mig Kurt Ellenshøj sidder ved sofabordet og noterer i sine papirer. - Jeg er blandt andet med for at beskytte fogeden og har da været oppe at slås et par gange. Men først og fremmest skal jeg sørge for at få lejers indbo flyttet. Udlejer har ansvaret for at flytte det til fortovskanten, og når det står der, er det hittegods, og så flytter vi det ud på et lager. Vil man have sine ting igen, skal man henvende sig på vores kontor for udsat bohave og betale regningen for flytning og opbevaring. Han rejser sig op. - Det er et arbejde, som skal gøres. Det rører mig ikke. Jo, hvis der er børn. Og nogle gange, når man kan se, at folk virkelig er nogle stakler. Men ellers ikke. Som jeg siger: Nogle lever af det. De får en lejlighed, betaler ikke husleje, og efter et halvt år bliver de opsagt. Så går der seks måneder til, inden fogeden kommer. Og så får de en ny lejlighed. Dem har jeg ikke medlidenhed med, kun med børnene, fordi det går ud over dem, at deres forældre er nogle fjolser. For mig er det et job ligesom præsten, når han skal begrave folk. Det kan han heller ikke lide. Det er jura ikke socialt arbejde På Frederikssundsvej står to unge kvindelige sagsbehandlere og skutter sig i kulden. De sociale myndigheder skal være til stede, fordi der bor et barn på den adresse, fogeden skal besøge. - Vi er her for at sikre os, at moren og barnet har et sted at overnatte. Hvis de ikke har det, hjælper vi med en plads på krisecenter eller herberg. Tine Hammershøj går rundt i den gabende tomme lejlighed. En børnetegning dingler fra døren ind til det, der før var drengens værelse. - Men hun er her ikke, så vi må gå ud fra, at hun kan klare sig selv. Små træsplinter stritter ud af store huller i to brune finérdøre. En hel glasvæg i køkkenet er erstattet af en spånplade. Noget er gået voldsomt for sig her, men præcist hvad, ved kun kvinden og barnet, som har boet her. Og de er smuttet. - Vi er en domstol, som er pålagt en opgave ud fra nogle regler i lovene, som samfundet har sat op. Vi er ikke en social myndighed, selvom det nogle gange ville være rart, hvis vi vidste, at folk ikke bare endte på gaden at der var en køjeseng eller et krisehjem til dem et sted. Men vi orienterer jo socialforvaltningen på forhånd om udsættelsen, så de må tage affære, forklarer Tine Hammershøj, der har arbejdet med udsættelsessager i København og på resten af Sjællandsiden 1990. - I nogle sager ved jeg på forhånd, at der kan være optræk til ballade, fordi folk har ringet til os. Dem tænker jeg selvfølgelig over, hvordan jeg vil tackle. Men i de fleste tilfælde ved vi jo ikke, hvad vi kommer ud til, så man må tage tingene, efterhånden som de sker. Jeg er heldigvis aldrig blevet slået på eller overfaldet. Men det her bliver aldrig just another day at the office. Turen fortsætter. Frederiksberg, Nørrebro, Valby. Lejlighed efter lejlighed. Nogle rungende tomme, andre delvist møblerede, enkelte stadig proppet fra loft til gulv. Hver især bærer de spor af levet liv. Her har været hverdag, indkøb i køleskabet, mad på bordet, aftener foran fjernsynet. Børn, legetøj, støj. Kys, kram og skænderier. Billeder på væggene fortæller lidt, de tomme flasker, rodet i stuen og de fastbrændte madrester på komfuret lidt mere. Men langt det meste må man som med lejligheden på Frederikssundsvej gætte sig til. 20 HUS FORBI nr. 4 april 2010 14. årgang