VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund



Relaterede dokumenter
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

(vs.1.2: ) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Dansk Land og Strandjagt

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Resultater fra vingeundersøgelsen 2014/15

O:\Skov- og Naturstyrelsen\Bekendtgørelser\557881\Dokumenter\ fm :45 k07 bpe

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Resultater fra vingeundersøgelsen 2013/14

Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13


Resultater fra vingeundersøgelsen 2017/18

Resultater fra vingeundersøgelsen 2016/17

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og

Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2013

Kendetegn for vildt Rovdyr

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

Feltkendetegn for klirer

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Data for svaler og mursejler

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020

Titel: Optælling af trækfugle fra land i perioden

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Gråanden Alberte MATERIALER:

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2014/15 og 2015/16

Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Rügen oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Lars Heltborg Fugleobservationer Side 1

Lundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række

Information om råger og rågekolonier i byer

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Svindinge Jagtforening Grejbank

På uglejagt i Sønderjylland

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2013/14

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Stær

Rastefugle på Tipperne 2013

Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016

Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae

Forslag til Natura 2000-plan

Fugleægget en ekstern livmoder

Feltkendetegn for klirer

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE

Jægerråbet. Vallensbæk Jagtforening. Nr. 1. Januar til juni årgang. Medlem af Danmarks Jægerforbund

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

Transkript:

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere

Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle Fasanfugle 11. Spurvefugle 12. Duer 13. Rovfugle 14. Ugler

Svaner Knopsvane Sangsvane Pibesvane Sort svane Alle svaner er fredet

Svaner Kendetegn: Pibesvane og Sangsvane er sort med gul basis Pibesvane Det gule felt på næbet går kun til næseborene Knobsvanen har rødt overnæb Sort knob ved næbets rod Kun Knopsvanen yngler i Danmark. Svanen er monogam.

Gæs Der findes 2 grupper - Grå gæs - Sorte gæs (Rajgæs)

Grå gæs - Grågås - Blisgås - Dværggås - Kortnæbbetgås - Sædgås - Knortegås

Grågås Kendetegn: Grå fjerdragt, kødfarvede ben. Vægt 3.400 4.350 gram. Yngler i Danmark. Der er jagttid på Grågås.

Blisgås Kendetegn: Grå fjerdragt, orange-gule ben. Hvid blis ved næseroden. Mindre end Grågåsen. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på Blisgås.

Dværggås Kendetegn: Grå fjerdragt. Blis der strækker sig helt op i panden. Den mindste af af de grå gæs, der kommer til Danmark. Yngler ikke Danmark. Dværggåsen er fredet.

Kortnæbbet gås Kendetegn: Næbet er sort med kødfarvet bånd på tværs. Lys forvinge. Vægt: 2.300 2.600 gram. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på kortnæbbet gås.

Sædgås Kendetegn: Næbet er sort med gult bånd på tværs. Hoved, hals, forvinge er mørke. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på Sædgås.

Knortegæs Kendetegn: Knortegåsen findes i 2 varianter; lysbuget og mørkbuget. Hals, bryst, næb og ben er mørke. Vægt: ca. 1.400 gram. Yngler ikke Danmark. Knortegåsen er fredet.

Sorte gæs - Rajgæs - Canadagæs - Bramgås - Nilgås

Canadagås Kendetegn: Brunlig ryg, sider og bug lyse. Hvid plet bag øjet nedover struben. Vægt: 4,5 5,0 kg Jagttid: Der er jagttid på Canadagås Andet: Canadagåsen er den største af rajgæsene.

Bramgås Kendetegn: Hvid kind, gråsort overside. Ligner Knortegåsen. Jagttid: Fredet

Nilgås Kendetegn: Broget fjerdragt. Tydelig mørkebrun øjenplet. Jagttid: Der er ikke jagttid, men den skal reguleres hele året, da den er en invasiv art.

Gravænder Kendetegn: Kanstaniebrun bælt om forpart, derudover sort og hvide farver. Vægt: 800 1.400 gram Jagttid: Fredet

Svømmeænder Gråand Pibeand Skeand - Spidsand Krikand Atilingand Knarand

Gråand Kendetegn: Andrik; Hoved, hals metalgrøn, hvid halsring, brunt bryst, hvidlig underside, grålig overside, gul næb røde ben. Hunnen har mørkt næb, brun fjerdragt. Vægt: Andrik 1½ kg, And 1.300 g Jagttid: Der er jagttid på Gråand Andet: Der nedlægges 500.000 600.000 pr. sæson

Pibeand Kendetegn: Hvid underside, kort gråblåt næb, Brunt hoved. Andrikken har desuden gulhvid pandeblis og hvidt felt på vingens overside Vægt: 550 1075 g Jagttid: Der er jagttid på Pibeand Andet: Kaldes også Brunnakke

Skeand Kendetegn: Næbbet er meget bredt og skeformet, blåligt felt på forvingen. Hunnen har brun fjerdragt, Andrik har brune kropssider og bug, hvidt bryst og grønt hoved og spejl. Vægt: 425 840 g Jagttid: Der er jagttid på Skeand Andet:

Spidsand Kendetegn: Langhalset og med en lang spids hale, hvid underside og bryst, brunt hoved, mat grønlig-brunt vingespejl. Hunnen er mere spættet. Jagttid: Der er jagttid på Spidsand Andet: Hunnen kaldes også Perleand

Krikand Kendetegn: Gråvatteret krop, Andrikken har et grønt bånd startende ved øjet og strækker sig bagud langs hoved nakke feltet er omringet af en flødefarvet stribe. Grønt spejl Vægt: 220 400 g Jagttid: Der er jagttid på Krikand Andet: Krikanden kan lette næsten lodret

Atlingand Kendetegn: Hvidlig bånd fra øjet og bagud til nakken, Blågrå forvinge, brunt hoved, Spejlet er mat-grøn metalskinnende. Hunnen har mere matte farver. Vægt: 300 500 g. Jagttid: Der er jagttid på Atlingand Andet: Der skydes kun 100 300 Atlingænder pr sæson. Atlinganden er den næstmindste svømmeand.

Knarand Kendetegn: På størrelse med en gråand, hvidt vingespejl, gråkrop, sort gumpe, Hunnen er brunlig. Jagttid: Der er jagttid på Knarand Andet: Der nedlægges 500 1000 Knarænder pr. sæson

Dykænder Rødhovedet and Taffeland Troldand Hvinand Bjergand Havlit Ederfugl Sortand Fløjlsand Amerikansk Skarveand

Rødhovedet and Kendetegn: Rødt næb, hvidt bånd langs vingens bagkant, hoved og øverste del af halsen er rødbrun Hunnen har brun isse og brunlig krop, gråhvid underside. Jagttid: Fredet Andet: Yngler meget sjældent i Danmark

Taffeland Kendetegn: Hoved og hals er brunt, sort bryst, ryg, vinger og kropssider er lyst vatteret, Hunnen er brunlig. Næbbet er mørkt med lys tværstribe for begge køn. Vægt: 500 1250 g Jagttid: Der er jagttid på Taffeland. Andet: De fleste Taffelænder skydes på øerne.

Troldand Kendetegn: Andrik; Sort / hvid med lang nakketop og hvidt bånd langs den sorte vinges bagkant, gråblåt næb. Hunnen brunlig men også med gråblåt næb. Jagttid: Der er jagttid på troldand Andet: Kraftig fald i udbytte de senere år

Hvinand Kendetegn: Sort hvid fjerdragt, cirkel rund hvid plet mellem næb og øje. Vægt: Andrik 1030 g, Hunnen 720 g. Jagttid: Der er jagttid på Hvinand Andet: Primært i Limfjorden og vestjyske fjorde.

Bjergand Kendetegn: Hvidvatteret på ryggen, hvide vingebånd. Vægt: 900 1.400 g Jagttid: Der er jagttid på Bjergand Andet: Udbytte på ca. 400 ænder. Kan forveksles med troldand, men mangler top.

Havlit Kendetegn: Andrikkens midterste halefjer er stærkt forlænget, Broget med vekslende sorte og hvide pletter, Hove og hals er hvid med mørkebrun plet på hovedets sider. Vægt: 600 900 g Jagttid: Der er jagttid på Havlit Andet: Findes særlig i det sydfynske øhav og ved Bornholm

Ederfugl Kendetegn: Andrikken er i sort / hvid. Felt fra nakken til bagerste issen er grøn, Næb gulgrøn. Hunnen har brun fjerdragt. Vægt: 1.500 2.500 g Jagttid: Der er jagttid på Edderfugle Andet: Kønsmoden som 2-4 årig, der nedlægges ca. 60.000 Ederfugle pr sæson. Ederfuglen er den største af dykænderne.

Sortand Kendetegn: Andrikken er ensfarvet sort, næb og ben er sorte bortset fra et rødgult felt på overnæb. Jagttid: Der er jagttid på Sortand Andet: Findes omkring Djursland, Vadehavet og det Sydfynske Øhav. Yngler ikke i Danmark.

Fløjlsand Kendetegn: Meget mørk fjerdragt, stort hvidt vingespejl. Vægt: 1.200 2.000 g Jagttid: Der er jagttid på Fløjlsand Andet: Findes især omkring Djursland. Yngler ikke i Danmark.

Amerikansk Skarveand Kendetegn: Brun hals og krop, mørkebrun isse, nakke og hale. Hvide kinder, lyseblåt næb. Vægt: 310 795 g Jagttid: Der er ikke jagttid på den Amerikanske Skarveand, men den må reguleres hele året ved beskydning jf. lov om vildtskader. Andet: Betragtes som invasiv art og er uønsket i den danske natur. Er set ynglende i Danmark.

Skalleslugere Stor Skallesluger Toppet Skallesluger Lille Skallesluger

Stor Skallesluger Kendetegn: Sorte og hvide områder i fjerdragten, næb og føder er røde, bryst og bug er hvid med et rosa skær. Vægt: 1.400 2.000 g Jagttid: Der er jagttid på Stor Skallesluger, dog særfredning i den sydlige del af Danmark Andet: 40 50 ynglende par i Danmark

Toppet Skallesluger Kendetegn: Strittende top, hvid halsring, brunt brystbånd og hvidt spejl. Vægt: 800 1.300 g Jagttid: Der er jagttid på Toppet Skallesluger Andet: De fleste nedlægges i Limfjorden

Lille Skallesluger Kendetegn: Hvid med sorte øjenplet og smalt sort issenakkebånd, sorte striber på langs af vingerne. Vægt: 500 800 g Jagttid: Lille Skallesluger er fredet Andet: Yngler ikke i Danmark.

Ændringer til lektionsplan og nyheder 11. 13. Februar Outdoor messe i Aalborg hallen 28. Februar Generalforsamling i Jagtforeningen 10. Marts Claus Balisager holder foredrag i Valsgård forsamlingshus 4. April flyttes 9. April Frivillig jagtprøve