13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Lørdag 5.oktober kl. 15.00, Christians kirke Søndag 6.oktober kl. 15.00, Aarhus Domkirke DR VokalEnsemblet Dirigent: Marcus Creed Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2013/14 2 Lørdag 5. oktober kl. 15.00 Christians kirke Søndag 6. oktober kl. 15.00 Aarhus Domkirke DR VokalEnsemblet Dirigent: Marcus Creed Koncerten sendes i P2 koncerten 15.oktober kl. 19.20 Francis Poulenc (1899-1963) Messe en sol, FP 89 (1937) 1. Kyrie (Animé et très rythmé) 2. Gloria (Très animé) 3. Sanctus (Très allant et doucement joyeux) 4. Benedictus (Calme mais sans lenteur) 5. Agnus Dei (Très pur, très clair et modéré) Sopransolo i Agnus Dei: Malene Nordtorp Luigi Nono (1924-1990) Sarà dolce tacere (1960) Synges af: Klaudia Kidon og Malene Nordtorp, sopran Hanna-Maria Strand og Rikke Lender, alt Adam Riis og Poul Emborg, tenor Johan Karlström og Daniel Åberg, bas Johannes Brahms (1833-1897) Drei Gesänge, op. 42 (1859-1861) 1. Abendständchen 2. Vineta 3. Darthulas Grabesgesang Benjamin Britten (1913-1976) A.M.D.G. (Ad majorem Dei gloriam), op. 17 (1934) 1. Prayer I 2. Rose mystica 3. God s grandeur 4. Prayer II 5. O Deus, ego amo te 6. The Soldier 7. Heaven - Haven Ensemble- og konst. korchef: Kim Bohr Producent og producer: Ivar Munk Korregissør: Peter G.Tönshoff Lydtekniker: Knud Esmarch Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: e-types A/S Tryk: Hellbrandt
Værket Koncerthuset 2013/14 3 De fire komponister, Benjamin Britten, Johannes Brahms, Luigi Nono og Francis Poulenc samler i denne koncert de fire store musiknationer England, Tyskland, Italien og Frankrig i et monumentalt favntag med den stolte, europæiske kortradition. Francis Poulenc: Messe en sol Af Christian Hildebrandt Poulencs Messe en sol (Messe i G) fra 1937 er i form, genre og tonesprog på flere måder beslægtet med Benjamin Brittens A.M.D.G. Og alligevel ikke. Den franske komponist, der var medlem af den tidlige modernismegruppe Les six, fandt sit kunstneriske ståsted i en dybt følelsesmæssigt forankret ekspressiv tonalitet. Lige så uagtet Poulencs traditionalisme har gjort ham i det modernistiske selskab, lige så stor udbredelse og indflydelse har hans korværker fået i det 20. århundredes opblomstring af a cappella-korsangen. Det kunne synes som om Poulenc og Britten var nært forbundne i den henseende, men selvom de begge er tonalt funderede og dybt personlige mestre af a cappella kormusikken, så er der alligevel en verden til forskel. Mens Britten var fritænker og humanist, ledte Poulencs personlige udvikling ham i mellemkrigstidens slutning tilbage til et tæt forhold til den katolske tro, og hans Messe en sol står med sine nøje udkomponerede ordinariumsatser som et monument over denne bekendelse. Poulencs kunstneriske dilemma var et livslangt modsætningsforhold mellem religiøsiteten og en samtidig ubændig tilbøjelighed til et frigjort bohemeliv. Dilemmaet synes han at have løst ved at dyrke skønhed og følsomhed i sin musik. Luigi Nono: Sarà dolce tacere Der er et spring på 100 år fra Brahms tre sange til Nonos modernistiske korværk Sarà dolce tacere fra 1960, som er serielt komponeret til en dekonstrueret tekst. Værket stammer fra slutningen af et årti med modernistiske eksperimenter, som Nono var blandt de førende kræfter til at udvikle under de legendariske sommerkurser i Darmstadt. Musikken er fuldstændig renset for tonalitet, melodi og regelmæssig rytme. Alligevel har Nono ligesom Brahms stærke
Værket Koncerthuset 2013/14 4 rødder i den gamle tradition. Værkets struktur rækker tilbage til senmiddelalderens komplicerede kanonprincipper, som også dengang kunne resultere i musik af usædvanlig abstrakt fremtoning. Efterhånden som man lytter sig ind i det otte minutter lange værk, bliver Sarà dolce tacere en mærkeligt nærværende og meditativ opdagelsesrejse i korets klange og sangernes forskellige stemmeudtryk. Også den fragmenterede tekst kommer til udtryk, når konsonantansatser får deres egen abstrakte karakter. Johannes Brahms: Drei Gesänge De tre korsange er komponeret omkring 1860 og hører til Brahms tidlige værker, men de viser tydeligt mesterens beherskelse af korets udtryksmuligheder og hans dybe kendskab og forbundethed med a cappella-kortraditionen. Brahms udvider det firestemmige kor til seks stemmer ved at underdele alt- og basstemmen. Hermed skaber han ekstra klangrigdom i det dybe leje og giver mulighed for såkaldt antifonal brug af koret, hvor stemmerne synger forskudt i to grupper og svarer hinanden som ekko. Den effekt bruger han både i Abendständchen og Darthulas Grabesgesang, men på to helt forskellige måder. I midtersatsen synger koret samlet og den sødmefuldt dansende tre ottendedelstakt giver satsen et umiskendeligt romancepræg. Alle tre satser er sindrigt vævet i kompleks polyfoni, som dog aldrig virker satsteknisk tung og konstrueret. Musikken strømmer med organisk lethed. Især Abendständchen trækker på traditionen for polyfon motetkunst tilbage fra baroktidens mestre Schütz og Monteverdi. Men de tre sanges poetiske tekster sætter dem tæt i forbindelse med samtidens intime liedgenre, hvor den unge Brahms fortolker teksterne både harmonisk og rytmisk med et anelsesfuldt udtryk, som viser ham som ægte romantiker. Benjamin Britten: A.M.D.G. Den specielle værktitel er forkortelse for "Ad majorem Dei gloriam", som betyder "Til ophøjelse af Guds herlighed". Det er et gammelt motto for jesuitterordenen, og dermed hentyder Britten dobbelt til tekstens religiøse indhold og dens forfatter, digteren Gerard Manley Hopkins, som selv var jesuit. Det næsten tyve minutter lange værk i syv satser komponerede Britten i USA til et vokalensemble, som hans partner Peter Pears var medlem af. 2. verdenskrigs udbrud senere samme år forhindrede imidlertid den planlagte uropførelse i London. Senere trak Britten værket tilbage
Værket Koncerthuset 2013/14 5 og forbød både opførelse og udgivelse af det. Opførelsen kom derfor først i 1984, otte år efter komponistens død. Satserne er teknisk meget krævende for sangerne, men også et overdådigt opbud af varieret musikalsk udtryk og stemninger med både humor og dybe psykologiske betydninger. Første sats, som er en bøn til Jesus, er stærkt ekspressiv helt fra begyndelsen og slynger sig i lange elegiske klange stadig mere intenst frem mod et næsten ekstatisk klimaks for til sidst at trække sig sammen igen og slutte med et stille amen. Anden sats, Rosa mystica, er en af Brittens smukkeste korsange. Damestemmerne synger her med intens tilbageholdt hengivenhed om den mystiske og hemmelighedsfulde rose, som både er symbol på digterens mor og Jomfru Maria. Imens gentager herrerne som et mantra sentenser om Paradis og længslen mod moderen. I tredje sats kastes koret ud i en pompøs og burlesk besyngelse af Guds storhed. Også her springer et mantra-agtigt gentagelsesmotiv frem med ordene the grandeur of God, som på typisk Brittensk vis bruger tekstartikulationen som rytmisk drivkraft. Fjerde sats er igen en bøn, denne gang til Gud som fader. Digtets usikre og ydmyge selvransagelse kommer frem i musikkens messende og urolige famlen sig frem, rækkende op fra den jævne strøm i formindskede intervaller, der kan minde om blå toner som i en negrospiritual. Satsen ender i en middelalderlig, tom klang. Femte sats byder igen på sceneskift til en rytmisk spændstig kærlighedserklæring til Gud, inden sjette sats overraskende bryder ud i næsten parodisk soldatersang. Slutsatsens poetiske naturbilleder sætter en værdig og tidløs ramme om det storslåede og ejendommelige korværk.
Biografier Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Marcus Creed DR VokalEnsemblets chefdirigent fra 2014 tilhører den absolutte verdenselite. Marcus Creed, født 1951 i Eastbourne, Sussex, begyndte studietiden ved det navnkundige King's College, hvor han også fik mulighed for en sublim korskoling i King's College Choir. Herefter gik vejen til Oxford og Guildhall School i London. Efter dirigenteksamen flyttede Marcus Creed i 1976 til Tyskland og indledte her en bemærkelsesværdig musikalsk løbebane. Først som korinstruktør ved Berlins operakor og siden bl.a. som kunstnerisk leder af det berlinbaserede RIAS Kammerchor med hvem han op gennem 1990'erne udgav en række cd'er med tysk romantisk kormusik, der stadig sætter standarden. I 1998 blev Marcus Creed professor i direktion ved Hochschule für Musik i Köln, og i 2003 leder af SWR Vokalensemble Stuttgart, hvor den eksklusive diskografi er fortsat med internationalt berømmede udgivelser af den store europæiske kortradition.
Kor Koncerthuset 2013/14 7 DR VokalEnsemblet Sangerliste: Sopran: Astrid Kastensson Navarro- Alonso Malene Nordtorp Lise Bech Bendix Nina Fischer Hjørdis Jakobsen Klaudia Kidon Alt: Rikke Lender Hanna-Maria Strand Kirsten Grove Tobias Nilsson Tenor: Poul Emborg Adam Riis Christian Damsgaard-Madsen Lars Pedersen Palle Skovlund Bas: Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Daniel Åberg Steffen Bruun Johan Karlström DR VokalEnsemblets 18 professionelle fuldtidssangere har siden debuten i 2007 taget livtag med alt fra tidlig musik og barok til romantiske værker og krævende ny musik. Værker, der kræver stærke individuelle præstationer, står højt på listen hos DR VokalEnsemblet. De 18 sangere er erfarne solister, som bringer udtryk og liv ind i musikken. Det handler om personligt engagement og knivskarp præcision, hvad enten det er moderne værker som Messiaens Cinq rechants for 12 solostemmer eller Monteverdis Mariavesper. Flere nulevende komponister har skrevet specielt til ensemblet, fx Sven-David Samdström, Peter B ruun og Sunleif Rasmussen. Ensemblet har en mindre, men udsøgt diskografi, som i 2012 har indbragt bl.a. en tysk ECHO Preis for bedste innovative kor-cd og en nominering til både en amerikansk grammy og den engelske Gramophone Award. I 2011 tiltrådte svenskeren Olof Boman som DR VokalEnsemblets chefdirigent. I sommeren 2014 overtager aftenens dirigent Marcus Creed posten som chefdirigent.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drve