Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Relaterede dokumenter
Energieffektivisering et overblik

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareordningen - Status og ny aftale

Energibesparelser i eksisterende bygninger

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)

Analyse af det samfundsøkonomiske energibesparelsespotentiale

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Fremtidens energisystem

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Effektiv brug af energi

Varmeplan Hovedstaden 3

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Fremtidens energisystem

Holder regeringen løfterne?

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Energipolitisk aftale 2012

Rammer for klimapolitikken

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Mere vindkraft hvad så?

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Erhvervslivets energiforbrug

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Energieffektiviseringer i bygninger

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats

Fremme af varmepumper i Danmark

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.

Hvorfor energieffektivisering?

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Transkript:

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1

Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer har reduceret energiforbruget markant Fremstillingserhverv: Med mere end 60 pct. Opvarmning boliger: Med ca. 50 pct. Energistyrelsen 6. september 2017 Side 2

Virkemidler er driver for EE IEA Energy Efficiency Market Report 2016: Public policy has been the key driver of efficiency improvements But much more is possible and much more is needed Fremgår også klart af BF2017: Uden nye tiltag reduceres energieffektiviseringen i erhvervene meget kraftigt

Hvorfor spare på energien? Politiske målsætninger 50% VE i 2030 Uafhængighed af fossile brændsler i 2050 Hvis det samfundsøkonomisk er billigere end at forsyne EU-krav om årlige energibesparelser på 1,5% Konkurrenceevne, eksport, større robusthed 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% VE-andel (EU-metode) Følsomhed - spænd EU-mål for VE-andel Regeringsmål for VE-andel VE-andel - Grundforløb Energistyrelsen 6. september 2017 Side 4

Sammenligne samfundsøkonomiske omkostninger Energibesparelser: Tekniske omkostninger - investeringer Afledte omkostninger Ændring i D&V-udgifter Påvirkning produktivitet, arbejdsmiljø, indeklima, mv. (multiple benefits) Virkninger for fleksibilitet Nettoafgiftsfaktor Forvridningsomkostninger Virkemiddelomkostninger Ny forsyning: Investeringen i ny kapacitet D&V-udgifter Evt. brændselsudgifter Transmission- og distributionsudgifter Herunder tilslutning af havvindmølleparker Evt. udgifter til etablering af udlandsforbindelser Evt. udgifter til etablering af backup kapacitet Eksternaliteter, herunder miljøeksternaliteter Virkemiddelomkostninger Energistyrelsen 6. september 2017 Side 5

Et eksempel

EU-forpligtelse 1,5% per år Nye, årlige kumulative energibesparelser 2021-2030 Skal være additionelle skal opgøres ift. en baseline PJ 2014-2020 2021-2030 Årlig mål Årligt mål Akk. 2030 Samlet mål 1,5 pct. 6,13 5,80 58,0 Mindst i slutforbrug 1,13 pct. 4,60 4,35 43,5 Kræver en betydelig indsats fra 2021 til 2030 Måske på niveau med nuværende indsats En række usikkerheder Mål efter 2025 Fleksibilitet hvor stor og hvad? 7

Områder for ny indsats Fokus på: Forbruget i erhvervene procesenergiforbrug Eksisterende bygninger Men: EU-krav til produkter og apparater fortsat vigtigt DK bør fortsat påvirke EUarbejdet Nye bygninger også vigtige egen proces Energiselskabernes nuværende indsats Fordelingen af energibesparelser og omkostninger mellem sektorer og områder beregnet ud fra omkostning på 50 øre/kwh. Gennemsnit Omkostning 2013-2016 PJ Mio. kr. Husholdning 2,88 400 Offentlig sektor 0,70 97 Produktionserhverv 4,22 586 Handel og service 1,40 194 Transport 0,13 18 Ledningsnet og sol 0,73 102 I alt 10,06 1.397 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 8

Virkemidler efter 2020 Skal energiselskabernes indsats fortsætte? Evt. kun rettet mod erhvervene Finansiering af indsatsen helt afgørende Alternativer - erhverv Afgifter eller krav Udbudsordning Aftaleordning Tilskudsordning Kombinationer Energistyrelsen 6. september 2017 Side 9

Besparelse i pct. Bygninger: Virkemidler Allerede stærke virkemidler Men potentialet realiseres ikke med nuværende udvikling Hvordan styrkes bedst? Hvilke virkemidler? Overholdelse af krav Information Digitalisering?? 35 30 25 20 15 10 5 BF2017 BF2017 fremskrevet Omkostningseffektive potentiale 0 2010 2020 2030 2040 2050 2060 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 10

Opsummering Der er fortsat billige besparelse EE er central i omkostningseffektiv opfyldelse af politiske mål EU-mål kræver ny indsats Hvad er den bedste indsats fremover? Effekt, omkostningseffektivitet, administrerbar, osv. Tak for opmærksomheden Energistyrelsen 6. september 2017 Side 11

Er det altid fornuftigt at spare på energien? Søren Dyck-Madsen

Ja, det er fornuftigt at spare på energien Det er dumt at spilde energien, hvis det kan undgås Markedet klarer ikke alt der er brug for politiske rammer Lavere energiforbrug gør den grønne omstilling lettere og billigere Kan industriens TBT for EE øges fra 3 til 10 år er meget vundet De fleste energibesparelser sparer fladt ikke kun ved rigelig el Innovation og el-besparelser går ofte hånd i hånd i industrien El-besparelser reducerer altid brug af fossile brændsler Frem mod 2050 skal næsten alt alligevel skiftes Summerschool 2017

Ja, det er fornuftigt at spare på energien Der er begrænset plads til vind og sol Stigende brug for billig energilagring, der opbevarer i længere tid Kan energien flyttes ved lagring kan et mindre spild accepteres Adfærd er vigtig, men moral skal suppleres af økonomi m.v. Energi spares bedst og billigst, når der alligevel skal ske noget På sigt er varmebesparelser også el-besparelser Energieffektive bygninger er normalt også gode og sunde bygninger Summerschool 2017

Økonomer og ingeniører forskellige tilgange Økonomer mener tilsyneladende, at hvis bare de teoretiske betingelser er i orden, så er det godt nok. Ingeniører derimod vil gerne lige sikre sig, at det også fungerer i praksis, før de er tilfredse Summerschool 2017

KOMPAGNISTRAEDE 22 1208 COPENHAGEN K + 45 33 15 09 77 WWW.ECOCOUNCIL.DK INFO@ECOCOUNCIL.DK

Energieffektivisering i en ny energiaftale Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri Summer school 2017

Hvorfor en energieffektiviseringsindsats? Uden en energispareindsats bliver den grønne omstilling dyrere Udgift vs. mængde af besparelser Balancen mellem energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi skal findes Der bør investeres i energirenoveringer til det punkt, hvor udgiften til varmeforsyning bliver billigere end flere renoveringer Behov for reduktion i varmeforbruget på 40 % frem mod 2050 Kilde: Aalborg Universitet, 2016 og Dansk Byggeri

Energikommissionen anbefaler øget energieffektivisering i fremtidens energipolitik Potentialet for energieffektivisering er stadig stort, og på globalt plan er der stigende efterspørgsel efter energieffektive løsninger, bl.a. som led i klimaindsatsen efter Paris-aftalen. Selvom Danmark er langt fremme på området, er energieffektivisering fortsat en afgørende del af løsningen for at nå målsætningerne om mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 og et lavemissionssamfund baseret på vedvarende energi i 2050 på en omkostningseffektiv måde. Kilde: Energikommissionen, 2017 og Dansk Byggeri

Klimarådet anbefaler øget energieffektivisering til Omstillingselementer der opfylder reduktionsbehovet frem mod 2030 reducering af CO2 i den ikkekvoteomfattede sektor Omstillingselement Potentiale Samfundsøkonomisk omkostning Energirenovering af bygninger 1,4 mio. ton CO2e Meget billigt I høj grad Letter omstillingen frem mod 2050 Individuelle varmepumper 3,3 mio. ton CO2e Meget billigt I nogen grad Energieffektivisering af produktionserhvervene 2,6 mio. ton CO2e Meget billigt I nogen grad Gas i tung transport 0,2 mio. ton CO2e Meget billigt I nogen grad Store varmepumper 0,9 mio. ton CO2e Billigt I høj grad Solvarme 0,8 mio. ton CO2e Billigt I høj grad Forsuring af gylle 1,0 mio. ton CO2e Billigt I nogen grad Elbiler 2,2 mio. ton CO2e Medium I høj grad Overlap I alt -0,3 mio. ton CO2e 12,0 mio. ton CO2e Kilde: Klimarådets Hovedrapport, 2017 og Dansk Byggeri

Hvordan skal indsatsen prioriteres i en ny energiaftale? Energibesparelser skal prioriteres til det punkt, hvor det ikke er omkostningseffektivt mere i forhold til udbygningen med VE

Der skal en lang række virkemidler til for at realisere energibesparelserne Kilde: SBI, 2013:05

Husk sigt mod 2050 og indgå et bredt forlig