Buntmager svendeprøve juni 2005. Annette Traberg Thomsen. Læreplads: Kopenhagen Fur. Vejleder: Marianne Hansen, EUC SYD.
Indholdsfortegnelse:. Opgaven: Opskæring: Grotzmærkering: Fugtning: Håndstrækning: Tørring: Opdamp- og kartning: Grovsortering: Sortering: Nummerering: Sammenskæring: Samlemærker: Sammensyning: Søm glatning: Hårlængderne: Taljen samles: Sværtning: Hårlængder igen: Opzweckning: Overzweckning: Usynlig forlængning: Afzweckning: Markering: Tromling: Mønsteroplægning: Renskæring: Læder: Læder og minksammensyning: Vliesning: Lommer: Klar til samling: Individuel størrelse: Arbejdstegning Snitudvikling: Mønsterdele med indstribning: Foermønster: Materialer: Rykkeberegning: Tidsplan: Arbejdsplan for de resterende 26 lektioner: Konklusion: Side 4 Side 4 Side 4 Side 4 Side 8 Side 8 Side 8 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 2
Opgaven: Svendeopgaven er en klassisk ¾ lang herre jakke med revers. Den skal laves i sorte mink tæver med kanter i sort okse nappa. Opskæring: Minken skæres op i bugen og forbenene åbnes. Det er vigtigt at man skærer minken nøjagtigt op i bugen, således at man har 2 lige store dele ud fra grotzen. Hvis opskæringen ikke er korrekt, vil det give problemer senere ved sammensyningen. Grotzmærkering: Grotzen og krydset tegnes op Der ses efter anbragninger, de markeres, vurderes og anbrages. Fugtning: Skindene fugtes med lunkent vand fra hanen. 3
Håndstrækning: Skindene strækkes op, først med hånden for at blødgøre skindet og derefter med et stræktræ. Derefter glattes skindet ud; det er vigtigt at tjekke at hvirvlerne, lige under forbenene, er ude samt at bagbens området også er strukket ud. Tørring: Skindene stables på plader med luft imellem og tørrer natten over. Opdamp- og kartning: Skindene dampes og kartes godt igennem, dette gøres modhårs. Skindets farvenuance og struktur træder nu flottere frem Grovsortering: Skindene vurderes efter farve og størrelse. De skind der falder helt ved siden af fjernes. 4
Sortering: For både at se skæret og farvenuancerne karter jeg det øverste af skindene op. Jeg har kasket på for at skygge for lyset og dermed bedre at kunne fokusere. Derudover tages hænderne op langs ansigtet ligeledes for at skygge. Sammensætningen af skindene vurderes om igen og igen til den mest perfekte sortering fremkommer. Jeg skal bruge 18 i kroppen og 6 i hvert ærme. Deslige har jeg brug for 2 til belægning/krave samt rest fra ærmegabet. Alt i alt er det 32 skind jeg skal bruge. Nummerering: Da jeg er tilfreds med min sortering nummererer jeg skindene således at jeg ved præcis hvor de skal placeres i hhv. jakken og ærmerne. Sammenskæring: Skindene skæres sammen således at der er ca ½ cm ekstra i bredden. Der tages også højde for hårlængde forskelle, da der jo ikke er 2 skind der er ens. De skind der skal syes sammen, tages op og der pustes således at hårene rejser sig, og man kan 5
dermed vurdere om hårlængderne passer sammen. Samlemærker: Der markeres samlemærker med en fedtpen. Sammensyning: Skindene syes sammen modhårs med en 22;27 nål, således at jeg får den fineste søm. Søm glatning: Sømmene glattes med enden af buntmagerkniven. Hårlængderne: Sammensyningerne tjekkes og eventuelle hårlængde forskelle rettes. Der sættes nåle i den side, hvor hårene er korte. Sømmen pilles op, der skæres af og der syes sammen på ny. Hvis der er syet hår ned, det er især ved krydset det sker, pilles det op og syes om. 6
Taljen samles: Der skæres af hhv. pumfpen og nakken og det samles. Sømmene og grotzerne skal passe overfor hinanden. Sværtning: Der sværtes ved ombuk, ved sømme samt ved alle kanter. Det gøres så man ikke ser den hvide skindside igennem. Hårlængder igen: Hårlængderne tjekkes lige en sidste gang. Opzweckning: Skindene fugtes og delene zweckes op efter mønsteret. Der zweckes efter lineal ved de lige sømme. Overzweckning: Der er overzweckning ved øvre del af midt bag samt ved sidepanelet, de steder bruges der en håndhæfter. Usynlig forlængning: Skindet der skal bruges til belægning/krave forlænges med et fra ærmet, således at det bliver usynlig overgang. Derud over bruges stykkerne fra ærmegabbene til det nederste af belægningen. Afzweckning: Alle klammer, der sidder inde på selve stykket, fjernes, således at stykket hænger fast i yderkanten. Der stryges forsigtigt med jern (svag varme, 2 prikker) de steder, hvor skindene skal trække sig sammen. Der bruges børste og viskelæder for at blødgøre. 7
Derefter fjernes de resterede klammer. Markering: Hjørnerne afmærkes på lædersiden, således at det er nemt at placere mønsteret. Tromling: Delene tromles i kort i tid for at blødgøre. Mønsteroplægning: Mønsteret lægges præcist op og aftegnes. Renskæring: Delene skæres rene. Læder: Alle delene lægges op på læderet. Jeg er især opmærksom på evt. fejl i skindet. Her ses alle delene, de er lagt dobbelt (forkant og ærmekant firdobbelt) op. Det gøres for at undgå at de fejl, der er i læderet, med. Læder og minksammensyning: Læderet sys sammen med den renskårende krop. 8
Jeg er meget påpasselig i alle mine hjørner i forkanten. De steder læderet skal samles med læder, sys det sammen på en alm. stikkestingsmaskine. Det gøres for at mindske hullerne. Vliesning: Forkanten og området ved lommerne pikeres med vlies. Reverset pikeres med tættere sting, og vlies formes således at reverset buer lidt. Pikerstoffet dampes godt igennem, for at sikre at det ikke krymper. Det klippes ud efter mønsteret, men med sømrum. Der pikeres langs hårretningen med en stinglængde på 2 2½ cm med en 9 nål. Tråden er sort buntmagertråd str A. Der båndes rundt i kroppen. Jeg har valgt at bånde forneden på jakken og ærmerne, for at få en bedre afslutningskant. Lommer: Lommeposerne klippes. Den ene klippes 1 cm større ved lomme åbningen, således at sømmen ikke bliver tyk. Der stikkes en purple stikning ved overgangen mellem læder og foer. Klar til samling: Jakken er nu klar til at blive samlet og foeret 9