MILITÆRT TIDSSKRIFT 1967 96. årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N
i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse... 251 Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/67... 252 Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver 1967-68... 405 UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance 1966-67. M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton... 343 K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen... 407 Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september 1967... 457 TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann... 18 Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen... 45 Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt... 46 Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann... 51 M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien... 127 Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen... 212 Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann... 472 KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker... 34 Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen... 165 Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby... 177 Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t... 305 Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan... 444 Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz... 516 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern... 73 Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch... 115 Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos... 136 De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg... 153 Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen... 231
U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer... 101 Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen... 107 Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il... 109 Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv... 397 VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen... 78 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard... 201 Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen... 277 Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede... 376 Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup... 385 Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup... 411 FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard... 185 Planlægning. Nogle betragtninger, - e -... 255 Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen... 355 Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on... 509 F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam... 39 Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam... 41 Polaris u-bådene... 42 Russisk kampvogn T-62... 144 Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation... 145 Tyske fly - Tysk panservæmskanon... 146 Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips... 195 Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige.. 196 Årsager til skilsmisse... 241 Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge... 293
Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n... 18 De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg... 153 Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv... 397 Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg... 434 Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen)... 93 The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen)... 95 Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen)... 98 Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V)... 98 Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.)... 146 Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen)... 148 W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup)... 197 Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø... 199 The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen)... 245 The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2)... 246 Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V)... 248 Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R)... 248 M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen)... 249 Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen)... 249 The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen)... 297 D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen)... 299 Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle 1943. Ernst K lin k. (K. V. Nielsen)... 300 Revue Internationale d Historie M ilitaire 1967. (Helge K lint)... 301 Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V )... 351 Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen)... 401 Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen)... 402 Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg... 402 Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.)... 502 Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.)... 502 De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn)... 503 Hitler. Jean Amsier. (P2)... 503 The Norwegian Campaign of 1940. J. L. Moulton. (K. V. Nielsen)... 504 Alverdens uniformer i farver. Preben K annik... 506 Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen)... 507 The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V )... 558 Malaya, The Communist Insurgent W ar, 1948-60. Edgar O Ballance (-V )... 558 Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)... 559
F r a u d la n d e t Russisk kampvogn T-62 Den nuværende russiske middeltunge standardkampvogn er T-54 eller T-55, der begge har en 100 mm kanon. Der er nu fremkommet en ny og forbedret kampvogn T-62, der har en del tilfælles med T 54/55, men som også adskiller sig fra disse på adskillige områder. Den nye vogn er således 90 cm længere, og dens pjece har kaliberet 115 mm. Bredden er forøget fra 327 til 337 cm. Bæltebredden er uforandret, men bærelængden på jorden er forøget fra 375 til 403 cm. Frihøjden er 43 cm. Nogle særlige beholdere indeholder røgstof, der kan blandes i udstødningsgassen og frembringe et stort volumen røg. Bag tårnet ligger en snorkel, ved hjælp af hvilken det er muligt at køre under vandoverfladen. Vognen synes ikke at være forsynet med en optisk afstandsmåler. T 54/55 har heller ikke optisk afstandsmåler. T-62 er muligvis forsynet med en LASER-afstandsmåler, men det menes mindre sandsynligt. Om ammunitionen er der intet oplyst fra russisk side, men man må naturligvis antage, at den 115 mm pjece er den 100 mm pjece en hel del overlegen. Røret er muligvis glatløbet til udskydning af en finnestabiliseret hulladningsgranat med meget stor begyndelseshastighed (ca. 1400 m/sek). Mere sandsynligt er det vel, at røret er riflet, og at panserprojektilet er underkalibret og ligeledes udskydes med ca. 1400 m/sek. På den anden side synes man ikke hidtil i Rusland at have benyttet underkalibrede granater, så den mest sandsynlige ammunition er måske lette kalibergranater med tungstenskerne. Også for et sådant projektil må der regnes med et V o på ca. 1400 m/sek. E n (skønnet) sammenligning mellem T-54 og T-62 fremgår af følgende skema: T-54 T-62 Kaliber, m m... 100 115 Kanonens kaliberlængde. 54 54 Antal patro n er... 43 45 Projektil med tungstenskerne Vægt, k g... 10,2 12 Beg.hastighed, m/sek.. 1200 1400 Panserbrydning, mm på 500 m 180 200 på 1000 m 160 180 på 1500 m 140 160 på 2000 m 120 140 på 2500 m 100 120 Alm. panserprojektil for T-54 og hulladningsgranat for T-62 Vægt, kg 16 12 Beg.hastighed, m/sek.. 900 1400 Panserbrydning, mm på 500 m 155 400 på 1000 m 135 400 på 1500 m 117 400 på 2000 m 100 400 på 2500 m 84 400 Soldat und Technik, 9/1966
Fra udlandet 145 Radaranlægr I Alaska har man fornylig taget et langtrækkende radaranlæg i brug. Det er det femte af de meget store anlæg til tidligst mulig varsling. Anlæggets antenne har en diameter på 25,6 meter. På 4000 km afstand kan man få ekko fra et stykke ståltråd, der er 40 cm langt og nogle få m illimeter tykt. Det tilhørende computeranlæg skal være så godt, at et ballistisk legemes bane kan udregnes så hurtigt, at modforholdsregler kan nå at komme til udfoldelse. Nyt fransk finskydningrsgrevacr På grundlag af det franske gevær MAS-36 er der blevet udviklet et finskydningsgevær, der har den noget mærkelige betegnelse FR-FI. Kaliberet er 7,5 mm (Frankrigs overgang til den 7,62 mm N A T O - patron sker langsomt). Geværets længde er 113 cm, vægten er 4,5 kg. Aftrækstrykket er 1,7 kg. Magasinet rummer 10 patroner. A f en eller anden årsag er de 4 riffelgange venstresnoede. Fortil er piben forsynet med en hylse, der virker som flammedæmper. Denne hylse har en vis indflydelse på præcisionen. Den kan justeres, så maksimum af præcision opnås. R iflingen er tilvejebragt ved en udvendig koldhamring. Hamringen sker over en indvendig dorn, der langsomt føres gennem løbet. Dornen har opragende felter, og det er disse, der giver riffelgangene i den færdige pibe. Denne metode, der toges i brug i Tyskland under den anden verdenskrig, giver et særlig glat løb og måske en længere levetid af piben. (Denne metode har også været anvendt i Danmark). Skæftet er 2-delt. Ragskæftet har en normal kolbe, men tillige således som det f. eks. også er tilfældet med FNgeværet (FN står for Fabrique Nationale, Belgien) og med 7,62 mm gevær M/66 - med pistolgreb, hvilket befordrer et godt og roligt aftræk. Forskæftet er ganske kort, således at piben rager langt frem foran dette, og det er fastgjort i mekanismen, således at det ikke berører piben, selv om det omgiver denne. H u llet fortil i forskæftet er altså så stort, at piben kan svinge frit, hvilket er et krav til et præcisionsgevær. K olben ender bagtil i en tyk gummikolbekappe, til hvilken der findes et forlængelsesstykke, således at en skytte kan vælge den for ham bedste anslagslængde. T i l geværet benyttes sigtekikkert. Som tilbehør til skydning i liggende stilling findes støtteben. Som noget særdeles interessant og forbilledligt kan anføres, at geværet ikke kan påsættes bajonet, ikke kan bruges til geværgranater, og at det føres i etui. Det er nemlig hensigten, at man med dette gevær skal kunne træffe, og så må man renoncere på eksercits og lignende misbrug af præcisionsgeværer. Særegen reparation I et forstærkerrør i elektronisk materiel på en amerikansk forbindelsesstation i M arokko havde der under brugen dannet sig dybe huller i rørets kobberplader. Derved stod man over for at skulle kassere røret, en klystron, men da en ny klystron koster ca. 25.000 kr., var man interesseret i en reparation, hvis en sådan kunne udføres. M an henvendte sig derfor til kommandør Andrews fra flådens tandlægekorps og bad ham se på røret. Han reparerede det ved at udbore de skadelige huller med et tandlægebor og derpå udfylde dem med den sædvanlige sølvamalgam, der bruges ved plombering af tænder. Der brugtes for 50 øre amalgam. Klystronen var efter reparationen atter fuldt tjenstdygtig.
146 Bøger T y s k e fly Tyskland råder over 764 fly af typen F 104, 150 fly af typen F 86, 550 af typen F 84, 380 stk. G 19, 68 stk.»sea H A W K «og ca. 550 skole- og træningsfly. Endvidere findes ca. 1600 forbindelses- og transportfly samt et antal helikoptere. T y s k p a n servæ rn skanon Der er i Tyskland udviklet en ny 90 mm panservæmskanon. Dens kammer svarer til den amerikanske 90 mm patron. Pjecen er lav. I skudstilling er dens højeste punkt 140 cm over jordoverfladen. Kanonen er forsynet med adskillige røggranatkastere, således som kampvogne ofte er det. Pjecen kan ikke rubriceres som det, man i alm indelighed kalder en selvkørende kanon, men den er alligevel selvkørende, idet den er forsynet med en hjælpemortor, så den kan bevæge sig i terrænet med en hastighed på op til ca. 20 km/time. (M o toren er på 1500 cm3, og pjecens samlede vægt er 5000 kg). Motoren er anbragt bagest på lavetten, og her findes de med spader forsynede drivhjul. Pjecen kræver kun 3 mand til betjening, og i nødsfald kan 1 mand skyde med pjecen. Bøgrer J. R. Hegland: Marineholmens historie. En skildring av Sjøforsvaret i Bergens Distrikt 1807-1962. Forsvarets krigshistoriske avdeling, Oslo 1966. Bogen giver ikke alene marinestationens historie, den viser også, hvorledes man i Norge har haft et stadigt tilbagevendende problem : Skal den norske marine lægge hovedvægten på forsvaret af kyster og skærgård eller skal den kunne tage kampen op ude til søs? - problemet er foreløbig løst ved Norges indtræden i N A T O. Den starter det år, hvor man efter den dansk-norske flådes ran måtte søge hurtigst muligt at sætte Bergen i stand til at forsvares mod flådeangreb. Bergen var da Norges største by med 180C0 indbyggere og stærkt trafikeret uden andet forsvar end Bergenhuus fæstning, hvis kanoner var i en elendig forfatning. Som overalt i Danmark-Norge måtte snarest bygges og udrustes kanonbåde, og kølen til D E N G O D E H E N S I G T blev lagt i januar 1808. Overlods og inrulleringschef kommandørkaptajn F. J. Friess var den stedlige sømilitære chef, men var ikke særligt in teresseret i de små fartøjer og ledelsen af disse blev overladt til premierløjtnant J. C. A. Bielke, der tiltrådte 19/3 1808. E n samling breve fra ham og hans efterfølger, Akeleye er tidligere udgivet af kommandørkaptajn Olavsen og har været en af de her benyttede kilder. Besætningerne måtte i begyndelsen indkvarteres i byen, hvilket var særligt upraktisk ved hurtig udrykning, hvorfor man bjergede og indrettede et strandet engelsk skib S A L L I N G G R O V E til logiskib. Som lager benyttedes et af havnens pakhuse. M an havde ikke plads til at trække bådene på land om vinteren, kun en enkelt ophalerbedding, hvor de blev taget op på tøm for kalfatring. I 1809 blev Bielke beordret til at finde et egnet sted til marinebasis med plads til bådeskure m. v. og han foreslog Koholmen