Velkommen til landets nationale 1-1-2 dag den

Velkommen til landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2015

Udgives af: Forum for Samfundets Beredskab www.samfundetsberedskab.dk Arrangør: Forum for Samfundets Beredskab Grafisk design: Thomas Bach Tlf. 51 88 87 47 Fotograf: Bjørn Ehrenreich Thorup Der tages forbehold for mulige ændringer i programmet Velkommen til landets syvende nationale 1-1-2 dag den 11.2.2015 Det er selvsagt med stor glæde at vi i Forum for Samfundets Beredskab (FSB) for syvende gang kan byde myndighederne og aktørerne i samfundets beredskab, politikere fra landets kommunalbestyrelser og regionsråd, medlemmer af Folketinget samt vores gæster fra Norge, Sverige, Island, Storbritannien, Italien og USA til landets nationale 1-1-2 dag den 11.2.2015. Traditionen tro vil Folketinget danne rammen om vores arrangement, hvor vi i Fællessalen vil sætte fokus på en række aktuelle og relevante problemstillinger i samfundets beredskab omfattende politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab m.fl. Opbakningen til afholdelsen af en national 1-1-2 dag hver den 11.2 i Folketingets Fællessal har fra begyndelsen været stor, og siden støt stigende. I den forbindelse skal også rettes en stor tak til de norske og svenske myndigheder og politikere, som bidrager med såvel deltagelse som bidrag. Med ønsket om en fortsat stor opbakning og godt samarbejde omkring landets nationale 1-1-2 dag, ser vi i FSB frem til at hilse dig velkommen den 11.2.2015. Preben Bonnén Arrangør, Forum for Samfundets Beredskab Indhold 04 Temavalg til 1-1-2 dagen den 11.2.2015 08 Program for 1-1-2 dagen den 11.2.2015 i Folketingets Fællessal 11 Tilmelding 1-1-2 dagen den 11.2.2015 12 Om Forum for Samfundets Beredskab (FSB)

Til den nationale 1-1-2 dag den 11.2.2015 I Forum for Samfundets Beredskab (FSB) har vi vores fokus på aktuelle og/eller relevante problemstillinger i samfundets beredskab i de nordiske lande. For os er det vigtigt at skabe størst mulige opmærksomhed på samfundets beredskab og det vigtige arbejde, som den respektive myndighed og aktør udfører i dagligdagen, og som fortjener den største respekt. Den nationale 1-1-2 dag hver den 11.2 i Folketinget er således at betragte som dels en hyldest til dagligdagens eksperter i samfundets beredskab, dels en unik lejlighed til at præge fremtidens beredskab på en konstruktiv og positiv måde, hvor vi fælleskab får diskuteret hvordan vi kan blive bedre til opgaveløsningen, og hvordan vi kan skabe bedre rammer og forudsætninger for beredskabet samlede virke. Valget af temaer til den nationale 1-1-2 dag den 11.2.2015 har vi ligesom i de foregående år fundet frem til i samarbejde med Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, og kommunale redningsberedskaber, ligesom også de respektive politiske ordførere har været involveret. Vi ser således på ny og for syvende gang frem til en fagligt spændende og udbytterig dag i Folketingets Fællessal. TEMA 1 Operative myndigheders brug af droner i samfundets beredskab Gennem de seneste år, har man kunnet følge udviklingen inden for droneområdet, hvor stadig flere gør brug af droner i forskellige sammenhænge, herunder også de operative myndigheder i samfundets beredskab. Således er eksempelvis også Beredskabsstyrelsen klar med en plan for indkøb og implementering af droner i det statslige redningsberedskab. Hvor myndighederne er opmærksomme på såvel muligheder som barriere ved brugen af droner, er der omvendt ingen tvivl om, at brugen af disse vil vinde stadig større indpas i ind- som udland. Når det handler om de operative myndigheders anvendelsesmuligeder af droner i samfundets beredskab, foreligger der teknisk set to løsninger. Den ene løsning er fastvingede droner, der er særligt velegnede til f.eks. kortlægning, foto- og videodokumentering. Droner af denne type kan hurtigt danne overblik over områder begrænset til få km2. Den anden løsning er rotorbaserede droner, der som oftest har en mere begrænset aktionsradius, men som er meget anvendelig i forhold til visualisering af objekter i 3D, eftersøgning og overvågning. Hvor indkøbet af droner er op til den respektive operative myndighed i samfundets beredskab selv at beslutte, er det omvendt Trafikstyrelsen som skal udstede den nødvendige tilladelse til at kunne flyve over bebyggede områder, ikke at forveksle med at der ikke vil kunne dispenseres på stedet såfremt den tilstedeværende politimyndighed eller redningsberedskab vurderer, at det er nødvendigt at gøre brug af en drone. Men hvilken lovgivning på området behøves før droner kan implementeres som en fast bestanddel af det danske beredskab, og under hvilke omstændigheder bør en operativ myndighed kunne dispensere sig selv fra den gældende lovgivning? TEMA 2 Involveringen og anvendelsen af frivillige i samfundets beredskab Anvendelsen af frivillige i samfundets beredskab spiller en ikke ringe rolle. Det være sig frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab, hjemmeværnet og i et stigende omfang også i det præhospitale akutberedskab. Hvor der i alt indgår omkring 3.000 frivillige i det samlede redningsberedskab i stat og kommuner, har Hjemmeværnet at gøre med 48.000 medlemmer fordelt på en aktiv styrke på 20.000 medlemmer og en reserve på omkring 28.000 medlemmer. Hvad angår det præhospitale akutberedskab kan landets fem regioner i dag trække på frivillige 1-1-2 akuthjælpere, som rykker ud indtil ambulance, paramedicinerbil eller lægebil kan give fremmøde. Kendetegnende for de frivilliges indsats er, at denne er fokuseret på at bistå, understøtte og aflaste de operative myndigheder i samfundets beredskab, og således fungere som supplement til det primære beredskab. At brugen af frivillige i det kommunale og statslige redningskab samt også Hjemmeværnet finder sted i et stadig større omfang, bekræftes også af deres engagement i forhold til de udenlandske indsatser. Således har såvel redningsberedskaberne som hjemmeværnet været udsendt i op til flere internationale operationer. Hvor involveringen og anvendelsen af frivillige i samfundets beredskab er et godt og vigtigt supplement, er det omvendt ikke omkostningsfrit at trække på frivillige. Frivillige har et fuldtidsjob at varetage, og når der trækkes på deres arbejdskraft skal den tabte arbejdsfortjeneste kompenseres. Dertil kommer omkostningerne i forbindelse med uddannelsen af de frivillige, uniformering og udstyr. Men hvor lang tid kan man regne med en frivillig hvad angår rentabiliteten, og vil involveringen af stadig flere frivillige gå udover beredskabets parathed, at man er på tilkald mere og snarere end i beredskab? 4

TEMA 3 Psykiske arbejdsskader hos ansatte i det civile samfunds beredskab Modsat forsvarets ansatte, er ansatte i det civile samfunds beredskab ikke omfattet af en kommende ny særlov for krigsveteraner med psykiske arbejdsskader, bedre kendt som posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Således er ansatte i politiet, redningsberedskabet eller sundhedsvæsnet, som også har været udsendt til krigs- eller katastrofeområder på forhånd udelukket, når det gælder om at få anerkendt lidelsen som arbejdsskade. I forvejen har eksempelvis Politiforbundet foreløbigt kunne tælle sig frem til 96 ansatte i politiet, som har fået afslag på at få godkendt PTSD som arbejdsskade. Umiddelbart synes det ovenud vanskeligt at stille diagnose om man som person er mere udsat som ansat i forsvaret end i det civile samfunds beredskab. Hvorvidt den nye særlov, som på tydeligvis udelukkende favoriserer ansatte i forsvaret, er et udtryk for et fejltrin eller om ansatte i det civile samfunds beredskab vurderes mindre udsatte skal være usagt. Men ikke desto mindre trænger spørgsmålet sig på om loven ikke bør være mere bredt omfavnende og derfor også omfatte ansatte i det civile samfunds beredskab, som ikke nødvendigvis har været udsendt. I den forbindelse skal henvises til urolighederne i forbindelse med EU-afstemningen på Nørrebro i 1993 og rømningen af Ungdomshuset i 2004, ikke at forveksle med andre eksempler fra dagligdagen. At ansatte i det civile samfunds beredskab kan blive ligeså meget berørt og påvirket, er ikke mindst de tragiske begivenheder i regeringskvarteret i Oslo og på øen Utøya den 22. juli 2012 udtryk for, hvor mange af de involverede er omend ikke traumatiseret så stærkt påvirket. Men hvorfor gøre forskel på de forskellige personale grupper og giver det nogen logisk mening overhovedet at gøre forskel? TEMA 4 Integration af kystlivredningstjenesten i det præhospitale akutberedskab Danmark har at gøre med en 7.314 km lang kyststrækning, som ikke alle steder er dækket ind af en kystlivredningstjeneste. At sikkerheden for badende gæster og turister ikke er højere prioriteret kan skyldes flere omstændigheder, herunder dels den manglende tilstedeværelse af et fra statens side formuleret regelsæt for uddannelse af kystlivreddere, og krav til kystlivredningstjenesten organisation og struktur, dels den manglende integration af opgavevaretagelsen med søredning ud fra kysterne i forhold til regionernes AMKvagtcentraler og det præhospitale akutberedskab. At behovet for et statsligt engagement er tilstede, bekræftes ikke mindst af den kendsgerning, at vi i Danmark har at gøre med gennemsnitligt 120 druknedøde om året, hvilket er dobbelt så mange, som lider branddøden. Involveringen af en statslig central aktør, er ikke at forveksle med at denne skal forestå detailstyringen i opgaveløsningen, men som minimum fastsætte krav og indhold til uddannelsen som kystlivredder. Hvor ambulancebekendtgørelsen oplister kravene til at kunne påberåbe sig titlen som eksempelvis ambulancebehandler og paramediciner, forholder det sig anderledes med titlen som kystlivredder, som ikke er en beskyttet titel. Opgaven med at redde liv er selvsagt ikke forbeholdt hverken myndighederne eller private aktører, men ikke desto mindre synes diskussionen om placeringen af ansvaret for opgaveløsningen og den manglende lovgivning omkring søredning ud fra kysterne uundgåelig. Men hvorfor denne mangel på en egentlig bekendtgørelse vedrørende søredning og uddannelsen til kystlivredder, og vil en lovgivning herom kunne bidrage til en egentlig integration af kystlivredningstjenerestens opgavevaretagelse med landets frem AMK-vagtcentraler og det præhospitale akutberedskab? 6

Program 10.02.2015: Reception og optakt til 1-1-2 dagen 17.30-18.00 Reception på Hotel Scandic Copenhagen og velkomst ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 18.00-22.00 Middag på Hotel Scandic Copenhagen 11.02.2015: 1-1-2 dagen i Folketingets Fællessal TEMA 2: Involveringen og anvendelsen af frivillige i samfundets beredskab 10.55-11.00 Introduktion ved beredskabspolitisk ordfører Tom Behnke (MF), Det Konservative Folkeparti 11.00-11.20 Indlæg ved Udddannelseschef Nicolai Raue Kristensen, Beredskabsstyrelsen Hedehusene 11.20-11.40 Indlæg ved Distriktschef Johan Audestad, Buskederud Sivilforsvarsdistrikt, Drammen, Norge 11.40-11.55 Spørgsmål Ekspert- og spørgepanel Formand Johnny G. Larsen, Folk og Sikkerhed Bornholm, Rønne Sektionschef Reinar Burgwald, Fagforening FOA - Fag og Arbejde, København Sekretariatsleder Mikkel Andersen, Fagforening 3F, København 08.00-08.45 Indregistrering og udlevering af materiale m.m. 09.00-09.05 Åbning ved ordstyrer Regin Buss Vels Jensen, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 09.05-09.15 Velkomst på vegne af Folketingets Præsidium ved formand Mogens Lykketoft, Socialdemokraterne 09.15-09.25 Introduktion til programmet i Folketinget ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) TEMA 1: Operative myndigheders brug af droner i samfundets beredskab 09.25-09.30 Introduktion ved retspolitisk ordfører Karina Lorentzen (MF), Socialistisk Folkeparti 09.30-09.50 Indlæg ved sektionschef Brian Wesselhoff, Beredskabsstyrelsen, Birkerød 09.50-10.10 Indlæg ved Chefjurist Keld Zülow,Trafikstyrelsen, København 10.10-10.25 Spørgsmål Ekspert- og spørgepanel Repræsentant, Politidirektoratet, Oslo Brandinspektør Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsen Major John Vincent Bjerre-Nielsen, Forsvaret 11.55-13.30 Frokost og besøg på Christiansborg Slotsplads, Højbro Torv og Holmens Kanal, hvor operative myndigheder og aktører fra samfundets beredskab i ind- og udland holder ÅBENT HUS arrangement, ligesom der afholdes en række tværfaglige øvelsesaktiviteter TEMA 3: Psykiske arbejdsskader hos ansatte i det civile samfunds beredskab 13.30-13.35 Introduktion ved Sundheds- og psykiatriordfører Liselott Blixt (MF), Dansk Folkeparti 13.35-13.55 Indlæg ved Cand.psych. aut. Henrik Lyng, direktør Center for Beredskabspsykologi, København 13.55-14.15 Indlæg ved Overlæge, dr.med. Nanna Eller, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, København 14.15-14.30 Spørgsmål 14.30-15.00 Pause Ekspert- og spørgepanel Cand.psych.aut. Pernille Andrés Blidsøe, Privatpraktiserende psykolog, København Viceberedskabschef Lars Robétjé, Roskilde Brandvæsen Repræsentant v/ Rigspolitiet/Politiforbundet 10.25-10.55 Pause 8

TEMA 4: Integration af kystlivredningstjenesten i det præhospitale akutberedskab 15.00-15.05 Introduktion ved Beredskabspolitisk ordfører Nikolaj Villumsen (MF), Enhedslisten 15.05-15.25 Indlæg ved Lifeguard Services Manager Lee Fisher, Royal Navy Lifeboat Instution, Dorset, Storbritannien 15.25-15.45 Distriktschef John Mogensen, Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste, Gribskov, Halsnæs og Helsingør Kommune 15.45-16.00 Spørgsmål Ekspert- og spørgepanel Formand Sven Hedegaard, Rådet for Større Badesikkerhed, København Formand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden, Hillerød Præhospital direktør Poul Anders Hansen, Region Nordjylland, Aalborg 16.00-16.10 Afslutning ved arrangør og analytiker Preben Bonnén, Forum for Samfundets Beredskab (FSB) 18.30-19.00 Velkomst til festmiddagen på Hotel Scandic Copenhagen med modtagelse af Københavns Politi Orkester 19.00-19.30 Gæsterne går til bords 19.30 Forretten serveres 20.00 Hovedretten serveres 21.30 Desserten serveres 22.00 Kaffe og avec 23.00 Afslutning ved holdet bag 1-1-2 dagen den 11.2.2015 23.00-01.00 Fri bar Tilmelding til 1-1-2 dagen den 11.2.2015 Tilmelding kan finde sted med eller uden deltagelse i festmiddagen på Hotel Scandinavia Copenhagen, ligesom der er mulighed for også at deltage i optakten aftenen forinden omfattende reception og middag, som ligeledes finder sted på Hotel Scandinavia Copenhagen. Tilmelding (A) Optakt med reception og middag dagen forinden Symposium i Folketingets Fællessal Morgenmad og frokost Festmiddag Pris: Kr. 3.895.- Tilmelding (B) Symposium i Folketingets Fællessal Morgenmad og frokost Festmiddag Pris: Kr. 3.595.- Tilmelding (C) Symposium i Folketingets Fællessal Morgenmad og frokost Pris: Kr. 2.975.- Alle priser er inklusiv moms. Tilmelding med angivelse af model (A) eller (B) eller (C) skal finde sted på hjemmesiden www.samfundetsberedskab.dk og er at betragte som bindende. Bekræftelse og faktura fremsendes umiddelbart herefter til den ved tilmeldingen oplyste kontaktadresse. For tilmelding efter den 5. januar 2015 pålægges et ekspeditionsgebyr på kr. 500.- 10

12

Reservation kan foreatges via mail: copenhagen@scandichotels.com eller på telefon: +45 3375 7088 Ved henvendelse til hotellet, venligst oplys følgende kode: FSB100215. RESERVATION Hotel Scandic Copenhagen byder velkommen til Samfundets Beredskab. Hotel Scandic Copenhagen glæder sig over at være blevet valgt som hotelvært for den nationale 1-1-2 dag den 11.2.2015, hvor vi vil gøre vores yderste for at give dig og dine kollegaer en god oplevelse i gode rammer. Med Københavns bedste beliggenhed, har du centrum lige for dine fødder og et stenkast fra Tivoli, strøget, samt alle seværdighederne er inde for gå afstand. Hotellet har 18 etager og giver derved i kraft af sin højde gæsterne en unik udsigt fra alle etager! Hotellet ligger ca. 20 minutter i bil/taxa fra Københavns Lufthavn, og der er kun 200 meter til Københavns Hovedbanegård. Scandic Copenhagen har lige gennemgået en gennemgående renovering af hele hotellet og blev færdig med den store forvandling Juni 2012. Gør dig klar til en rejse, med trendy design, gynger, spejle og moderne interiør som danner en atmosfærefyldt ramme om dit besøg. Vi råder over 450 værelser og 36 suiter, som alle er stilfuldt indrettet i moderne design. Indloger dig i vores trendy city view værelser eller vores naturrige lake view værelser, som er med til at sikre et behagelig ophold med en unik udsigt. Hotellets 1500 kvm store konference center, som kan tilpasses helt efter dine behov, hvad enten det drejer sig om en reception for 1200 personer eller et privat møde med 2 deltagere. Konference lokalerne er moderne indrettet med det nyeste udstyr indenfor IT og AV udstyr, som er med til at sikre jer et tilfredsstillende møde. Trådløst internet er tilgængeligt og gratis overalt på hotellet. Efter dagens oplevelser kan du slappe af i vores stemningsfulde loungebar og få lette anretninger. Eller tag plads i en af gyngerne imens du hører afslappende musik i høretelefoner. For de af vores gæster, som skulle få brug for overnatning har FSB og Scandic Copenhagen reserveret et antal værelser og indgået aftale om en række attraktive priser. Enkelt værelser: 1.150,- DKK per overnatning Dobbelt værelser: 1.250,- DKK per overnatning Dobbelt værelser 2 personer: 1.350,- DKK per overnatning Venligst bemærk at ovenstående priser inkludere stor morgenbuffet samt trådløst internet. Langt de fleste af hotellets 486 værelser har en fantastisk udsigt over København samt mod søerne, Værelserne er total ny renoveret i lækkert nyt og moderne design. 14

Om Forum for Samfundets Beredskab (FSB) Forum for Samfundets Beredskab (FSB) er et uafhængigt tværfagligt organ, som beskæftiger sig med områder indenfor samfundets bered-skab omfattende politi, brand og redning, det præhospitale akutberedskab, forsvaret, m.fl. FSB har til formål: At sætte fokus på samfundets beredskab som samlebetegnelse for de fælles bestræbelser på at sikre landet, herunder de ændrede forudsætning for den nuværende organisation og struktur for aktørernes virke og opgave løsning. At sætte fokus på behovet for udvikling af de nuværende uddannelser i samfundets beredskab. Dels som værende tilstede med henblik på at styrke og højne niveauet, dels at vurdere muligheder for nye relevante uddannelser. At sætte fokus på områder hvor tværfaglig heden mellem aktørerne i samfundets beredskab kan styrkes med det formål at skabe de bedste forudsætninger for en optimal opgaveløsning på skadestedet. FSB har til opgave: Udarbejdelse af analyse- og udrednings arbejde, herunder udarbejdelse af papers, notater og rapporter m.m. vedrørende samfundets beredskab Planlægning og udbud af fagligt relevante seminarer og konferencer til aktørerne i samfundets beredskab samt foredragsvirksomhed om relevante temaer og problem stillinger med udgangspunkt i samfundets beredskab Planlægning af studieture og ekskursioner med henblik på vidensopsamling og videns deling for aktørerne i samfundets beredskab og øvrige interessenter I varetagelsen af det i ovenstående omtalte formål og opgavesæt lægger FSB megen vægt på samarbejdet med de forskellige aktører i samfundets beredskab. Det være sig i forhold til såvel udrednings- og analysearbejdet som planlægningen og afholdelse af arrangementer, herunder landets nationale 1-1-2 dag hver den 11.2, konferencer, seminarer etc.