SIMBA Givskud Zoo Nr.89 Forår 2010 Løve-æg ZIMS dyreregistrering Soldater-ara Naturen i parken Haren Sæsonens events HUSK GIVSKUD ZOO åbner 17. april Tema Guanakoen
SIMBA Givskud Zoo INDHOLD Udgives af Givskud Zoo Løveparkvej 3, 7323 Give Tlf.: 75 73 02 22, Fax: 75 73 03 21 e-mail: info@givskudzoo.dk www.givskudzoo.dk Bladet udkommer 4 gange om året og udsendes til alle, der har købt et årskort til Givskud Zoo. Det personlige årskort giver tillige adgang til de øvrige medlemmer af DAZA (Danske Akvarier og Zoologiske Anlæg) til rabatpris. Disse er: København Zoo Odense Zoo Aalborg Zoo Nordsøen Oceanarium Randers Regnskov Kattegatcentret Aqua Ferskvandsakvariet Fiskeri- og Søfartsmuseet Fjord og Bælt Danmarks Akvarium Øresundsakvariet Ree Park - Ebeltoft Safari Skandinavisk Dyrepark (50 %) Jesperhus Knuthenborg Park & Safari Se www.daza.dk Årskortet giver 50 % rabat på entréen til Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark og BonBon-Land i sæson 2010. Årskort: Voksne: Børn: 300,- kr. 150,- kr. Redaktør: Lone Hoy Studskjær Leder 3 Tema: Guanakoen 4 Vildt nyt: Sensationelle 6 gorilla-tvillinger Vildt nyt: Zoo-næsehorn 7 tilbage til Afrika Løverne bidrager til 8 grundforskning ZIMS dyreregistrering 9 Naturen i parken: Haren 10 Miljø i parken: Næsehornene 11 er blevet miljørigtige Fugl: Lille soldaterara 12 Kort nyt 13 Sæsonens events 14 Mest for børn 15 Kalender med 16 events og vandringer Forsidebillede: Guanako Tryk: PrinfoVejle - Jelling Bogtrykkeri as ISO 14001 certificeret Det er tilladt at citere fra Simba, når det sker med kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter skriftlig aftale. 2 GIVSKUD ZOOs sponsorer Dyr Bravo Safari - sponsor for alle næsehorn Dyrefondet - sponsor for en ulv Entreprenør Anders Chr Jensen ApS - sponsor for alle rødpandede lemurer H. & V. Larsen - sponsor for en kattalemur I.L. KortSystemer A/S - sponsor for en løve Lalandia A/S - sponsor for en chimpanse ISS Facility Services - sponsor for en chimpanse Royal Canin - sponsor for en løve og en ulv Sydbank A/S - sponsor for alle gorillaerne Team Benns Rejser - sponsor for alle giraffer TRE-FOR - sponsor for alle javaaber Zoo Gadbjerg Kloakservice Give Elementer Givskud El-forretning Givskud Smede- og Maskinværksted Givskud Vognmandsforretning H & P Frugtimport J. S. Produktion Kuwait Petroleum Malermester Armin Wistisen Murerfirmaet BKL Give Nykredit Prinfo Vejle - Jelling Bogtrykkeri
SIMBA leder Af Richard Østerballe, direktør Klimatopmødet i København i december har været udskældt fra mange sider og den store overordnede konsensus om, hvordan vi takler klimaændringerne i den nærmeste fremtid, blev heller ikke nået. Men man må godt nok sige, at Kong Vinter meldte sig ind på mødets sidste dage. For første gang i mange år fik vi virkelig vinteren at føle. Dette har sat sit præg på vores forberedelser til den kommende sæson, da vi har brugt mange ressourcer på at klare os igennem vinteren. Det har været hårdt, men nu presser foråret sig på, og vi glæder os til at tage imod jer fra den 17. april, når vi åbner den nye sæson. Den internationale økonomiske krise er formentlig ikke helt overstået, så vi forventer en sæson, hvor vore udenlandske gæster stadig helst vil blive hjemme. Men så bliver der jo så meget mere plads til jer. Givskud Zoo har igennem flere år arbejdet efter en masterplan, der på længere sigt betyder, at dyrene går i geografisk adskilte områder. Det vil sige, at man kan opleve dyrene fra Amerika, Afrika og Asien i hver deres område i parken. Vores afrikanske afdeling har længe været pænt afgrænset, men det kniber med den amerikanske og den asiatiske. I de kommende år vil vi derfor forsøge at opdele disse yderligere. Dette betyder bl.a. at vi som første fase vil flytte vores store legeplads for at skaffe plads til de asiatiske dyr i den østlige side af parken. Legepladsen er meget vigtig for den rekreative del af oplevelsen i Givskud Zoo, og vi har derfor tænkt os at styrke denne. Man vil således i løbet af sæsonen kunne opleve en del byggerod ved både den gamle og den nye legeplads, som kommer til at ligge tæt ved safarigrillen. Men bare rolig. Der vil på intet tidspunkt være færre muligheder for at få børnene aktiveret. Vi har også fået en mulighed for at renovere vores fritflyvningsvoliere overfor chimpanserne. Det er endnu ikke helt besluttet, hvad der skal være i den bortset fra, at det bliver asiatiske dyr. Derudover har vi en række mindre projekter, som bliver sat i gang i løbet af 2010. I kan følge med i vores projekter her i Simba, på hjemmesiden, på Zoo-TV, eller endnu bedre; kom og se, hvad det er, vi går og laver. Rigtig vel mødt i foråret. Jubiii, hvor er det sjovt i GIVSKUD ZOO Til tops i klatrestativet 3
TEMA Guanakoen flytter til Sydamerika Af Kim Skalborg Simonsen, formidler Næste gang du kører ind på Givskud Zoos sydamerikanske område, vil du møde nogle andre dyr end hidtil. I stedet for alpakaer, som du plejer at møde, kan du nu opleve guanakoer. Ungen dier hos moren i et år I foråret 2009 fik Givskud Zoo for første gang guanakoer. 1 han og 10 hunner ankom fra Knuthenborg Park og Safari, og i juni måned blev den første unge født i GIVSKUD ZOO. Flokken er nu på i alt 15 dyr. Guanakoerne gik til at begynde med sammen med de eksotiske husdyr. Men fra sæson 2010 er de blevet flyttet over på det sydamerikanske område sammen med de øvrige vilde dyr. Tilsvarende er alpakaerne (som er husdyr) flyttet hen til husdyrene. En vild lama Der findes 4 slags lamadyr i Sydamerika. De to tamme former, alpaka og lama, er nok de mest kendte. Men der er også to vildtlevende former, nemlig vikunja og guanako. Faktisk mener man, at guanakoen blev tæmmet for 6-7.000 år siden og gennem avl er blevet til det, vi i dag kalder for en lama. Lamaen holdes først og fremmest som lastdyr, men også pga. dens kød og pels. Guanakoens uld er den næstfineste i verden, kun overgået af vikunjaens. Sydamerikas kameler Guanakoen er ikke kun beslægtet med de andre lamaer. Ligesom de andre lamaer er den faktisk også i familie med kamelen. En af lighederne er, at vægten ikke hviler på klovene, som hos andre klovdyr, men på sålplader. Hos lamadyrene er pladerne dog lidt smallere og er oven i købet bevægelige, så de bedre kan gå på klipper. En anden lighed er, at de kan klare sig i længere perioder uden væske. Ligesom hos resten af kamelfamilien er guanakoens overlæbe delt i to halvdele. Disse kan bevæge sig uafhængigt af hinanden og holde fast i f.eks. grene, når guanakoen plukker sin føde. Lever i bjergene Guanakoen lever i Andesbjergene i helt op til 4.000 meters højde. I de højder er der ikke så meget ilt i luften, så der skal transporteres mere blod rundt i kroppen. Til det formål har Guanakoen udviklet et hjerte, der er ca. 15 % større end andre dyrs af samme størrelse, og dens blod er faktisk også i stand til at transportere mere ilt end andre pattedyrs. Klarer de barske egne I det hele taget er guanakoen meget alsidig og kan klare sig i de fleste landskabstyper. Den spiser hovedsagelig græs og blade fra buske, men er der ikke ret meget mad, kan den også spise kaktusser. Den kan klare både høje og lave temperaturer og kan endda overleve uden vand i flere dage. Den bevæger sig også uden problemer på klippegrund. Drægtig hele livet Guanakoen lever i grupper med op til 10 hunner og deres unger. De holder sammen indenfor én hans territorium. Hunnen er drægtig i ca. 11 måneder, og bliver parret igen kort tid efter fødslen. Da alle parringer sker stort set samtidig, fødes alle unger også på cirka samme tidspunkt af året. Hunnen parrer sig første gang, når den er 4
Guanakoen er nært beslægtet med lamaen 2 år, så det er en meget lille del af sit liv, den ikke er drægtig. Ungen, der vejer 8-15 kg, kan følge moren umiddelbart efter fødslen. Den dier hos moren i godt et år. Hvis det er en hun, får den lov til at blive i gruppen, men er det en han, bliver den jaget væk fra gruppen, når den er 13-15 måneder. De unge hanner samler sig i ungkarlegrupper, der faktisk kan blive endnu større end grupperne af hunner. Kraftig tilbagegang Tidligere mente man, at der var op imod 50 mio. guanakoer i Sydamerika. Men nu er der mindre en 600.000 tilbage. Indianerne har altid jaget den for dens kød og fine uld, men efter at europæerne kom til Sydamerika, er tilbagegangen gået stærkt. Det største problem for guanakoen er, at dens naturlige leveområder i vid udstrækning er forsvundet eller optaget af husdyr. Bl.a. er der blevet indført mange får, som græsser flere områder helt ned. Guanakoen bliver også skudt af bl.a. fåreavlere, som frygter, at den kan smitte fårene med sygdomme. Reelt er det nok nærmere omvendt. Minedrift og olieudvinding er også med til at reducere guanakoens leveområder. Endelig får klimaforandringer skylden for, at flere områder nu er uegnede for guanakoen. Resultatet af alle disse faktorer er, at dyret i dag kun findes i ca. 40 % af dets oprindelige leveområde. Guanakoens eneste naturlige fjende er i øvrigt pumaen. Vidste du, at... guanakoen, ligesom alpakaen, vikunjaen og lamaen, spytter maveindhold efter fjender eller artsfæller, der kommer for tæt på. Det både lugter og svier på huden og i øjnene. Normalt vil alle unger i flokken have ca. samme alder 5
Vildt nyt Læs mere om Susa-tvillingerne på Verdensnaturfondens danske hjemmeside: www.wwf.dk Sensationelle gorilla-tvillinger Af Gerda Vest Hansen, formidler I menneskeverdenen fødes der kun tvillinger i 1-3 % af alle fødsler. Hos gorillaer sker det endnu sjældnere, og når det sker, kræver det rigtig meget af moderen, da hun er alene om at passe afkommet. I den internationale stambog for gorillaer er der registreret 8 tvillingefødsler ud af 1066 fødsler i alt i zoologiske haver indenfor de sidste 50 år. Kun 5 af disse tvillingepar blev født i live, og de blev alle håndopflasket for at sikre deres overlevelse. Solstrålehistorie Hvor mange tvillinger, der fødes blandt gorillaer i naturen, ved man selvfølgelig ikke. Når man har observeret tvillingefødsler i naturen, har resultatet altid været, at mindst én af ungerne bukkede under. Derfor var det en sensation, da et tvillingepar i Volcanoes-nationalparken i Rwanda så ud til at overleve i fin stil. De blev født i maj 2004 og er siden blev fulgt tæt af eksperter. Hvorfor overlevede netop dette par tvillinger? De er født i Susa-gruppen (opkaldt efter den nærliggende flod Susa). Gruppen talte på det tidspunkt nær 40 medlemmer og var den største kendte bjerggorillagruppe i naturen. Man havde observeret, at medlemmerne var meget sociale. Moderen var i starten meget beskyttende overfor ungerne, men efterhånden som hendes arbejdsbyrde blev for stor, lod hun andre i gruppen aflaste sig. Hun tillod endog, at andre bar rundt på ungerne. Dét er et sjældent syn hos gorillaer og er nok grunden til, at ungerne stadigvæk lever. Tvillingerne er nu to unge gorillaer, der laver deres egne reder hver dag og sover alene. Chain-grooming moren pelsplejer sin datter, der igen pelsplejer sin tvillingebror. Foto: Prosper Uwingeli/WWF 6
Zoo-næsehorn tilbage til Afrika Af Richard Østerballe, direktør Det nordlige hvide næsehorn var tidligere udbredt i Øst- og Centralafrika. Nu er det formodentlig udryddet i naturen, og der gøres en sidste indsats for at bevare denne underart. Som beskrevet i SIMBA nr. 84 er det nordlige hvide næsehorn formentlig udryddet i naturen på grund af sudanesiske krybskytter. Som konsekvens af dette besluttede man i Dvur Kralove Zoo i Tjekkiet at gøre en desperat indsats for at få de nordlige hvide næsehorn i fangenskab til at yngle. Fire af verdens sidste otte nordlige hvide næsehorn, to hanner og to hunner, blev flyttet til Ol Pejeta Conservancy, et privat reservat ved foden af bjerget Mount Kenya i det centrale Kenya. Fra Tjekkiet til Kenya Transporten fandt sted i december 2009. I samarbejde med de lokale myndigheder og internationale bevaringsorganisationer blev dyrene under stor mediebevågenhed flyttet fra Tjekkiet til Kenya. Det ældste af dyrene, en han på 38 år, med det meget symbolske navn Sudan, blev oprindelig fanget i Afrika af dyrehandlere fra netop Dvur Kralove Zoo. Det var et bevægende øjeblik, da han på ny satte foden på afrikansk jord. For og imod Som altid i denne slags sager var der en storm af meninger for og imod. Argumenterne gik fra helt basale bekymringer over, om dyrene nu kunne tåle en flytning fra Europa tilbage til afrikanske betingelser, og til om det overhovedet var et sikkert projekt. M.h.t. at kunne tåle flytningen kan man sige, at vi har rigtig gode erfaringer her i Givskud Zoo. Da vores næsehorn Brutalis i sin tid blev flyttet til Namibia, var betingelserne endnu skrappere, og han klarede det i fin stil. Indtil nu er der da heller ingen tegn på, at de fire næsehorn har problemer med at vænne sig til forholdene. Alle håber Efter en længere akklimatiseringsperiode og nøje overvågning er det håbet, at disse fire dyr vil begynde at yngle. Om det lykkes, vil tiden vise. Dyrene er meget nært beslægtede (halvsøskende), og de to hanner er gamle. Men situationen er ganske enkel; dette er den absolut sidste chance for at bevare det nordlige hvide næsehorn. Næsehorn i indhegning før de blev sluppet fri Næsehornene har fået savet hornene af, for at de kan få en naturlig form Vidste du, at... at næsehornene i Givskud Zoo tilhører underarten sydlig hvidt næsehorn. Se evt. mere på Ol Pejetas hjemmeside: www.olpejetaconservancy.org Den gamle han Sudan 7
Løverne i Givskud Zoo bidrager til grundforskning Af Kim Rasmussen, dyrlæge Æg fra nogle af GIVSKUD ZOOs løver bliver brugt til forskning, der forhåbentlig vil komme truede katte til gavn. GIVSKUD ZOO indgår i en række nationale og internationale forskningsprojekter, og i november 2009 havde vi besøg af to tyske forskere fra Leibniz-Institut für Zoo- und Wildtierforschung i Berlin. Anledningen var, at vi var nødt til at aflive tre hunløver, som vi ikke kunne komme af med til andre zoos. Katte og menneske-teknologi Forskerne fra Tyskland arbejder med 37 forskellige kattearter, der alle er truet af udryddelse. Den æg- og sædoverførselsteknologi, som i dag bruges med stor succes hos mennesker, der har problemer med at få børn, kan måske i fremtiden bruges til at hjælpe disse arter. For gynækologer er der udarbejdet standardprocedurer for udtagning af æg og sæd, befrugtning uden for livmoderen (reagensglasbefrugtning) og den efterfølgende fosterudvikling i moderen. En tilsvarende teknologi findes for landbrugsdyr køer, heste og grise men denne kan ikke umiddelbart overføres til kattedyrene. Ny procedure Formålet med det tyske besøg var således at udvikle en procedure til udtagning af æggestokvæv, transport af dette væv i forskellige transportmedier ved vekslende temperaturer, og endelig nedfrysning af vævet. Formålet med at bruge æg fra løver er ikke, at lave reagensglasløver, for løverne har ikke problemer med at formere sig. Men resultaterne skal på længere sigt anvendes til at hjælpe mere kritisk truede kattedyr. Fra løve til mus Udtagningen af æggestokkene gik planmæssigt. Bagefter kørte tyskerne tilbage til Berlin, hvor de samme aften nedfrøs det udtagne æggestok-væv. Det lykkedes dem at isolere hele 72 levende løveæg. Efterfølgende har man udført forsøg med forskellige optøningsprocedurer, dyrkning af vævet i laboratoriet og indsættelse af æg i forsøgsmus. Forsøgsmusene er specielt fremavlede mus, hvis immunforsvar ikke afstøder det fremmede væv. Løve-æg Løve-parring 8
Nyt system til dyreregistrering Af Kim Rasmussen, dyrlæge Næsten 1000 zoologiske haver fra hele verden har i mange år samarbejdet om registrering og udveksling af oplysninger om dyr. Nu er et helt nyt online-program på vej. ISIS og ARKS En væsentlig del af GIVSKUD ZOOs formål er at forske og bevare truede dyrearter. Derfor har vi i 27 år, været med i den internationale organisation ISIS (International Species Information System). Det betyder, at vi er med i et databasesamarbejde, hvor alle dyr i de deltagende zoos er registreret med deres individuelle data, hvilke zoos de bor og har boet i, medicinske oplysninger osv. Databasen, som kaldes ARKS (Animal Records Keeping System), har efterhånden en del år på bagen. Den nuværende version er fra 2001, hvilket jo er ældgammelt i it-verdenen. ZIMS For ca. 10 år siden opstod ideen om at etablere en ny webbaseret database, og der er sidenhen blevet arbejdet hårdt på at skabe en sådan løsning. Projektet er et samarbejde mellem zoologiske haver og akvarier, og ZIMS-databasen (Zoological Information Manegement System) vil sætte os i stand til at registrere oplysninger om dyr, fisk og planter i et hidtil uset omfang. Kort fortalt vil hvert eneste individ i de næsten 1000 samarbejdende zoologiske haver få et unikt personnummer, som er internationalt gældende, og som følger det hele livet. Alt dette bliver til stor gavn for det voksende internationale samarbejde om hold af dyr i zoologiske haver. Med fra starten Opbygningen af en sådan database kræver et stort forarbejde. Fra dansk side har København Zoo og Givskud Zoo været med fra starten. Verden over har der været afholdt mange møder, og alle deltagere har haft mulighed for at komme med en ønskeliste til databasens muligheder og indhold. Processen med at oversætte de biologiske ønsker til en brugerflade i et it-system har været lang og til tider problematisk. Testpiloter De 2 danske zoos (og et akvarium i Australien) er udvalgt til at teste systemet. Vi har derfor været i USA flere gange for at mødes med styregruppen, der foruden zoofolk består af it-designere fra Pakistan og Indien. Det er en fantastisk oplevelse at være med i dette internationale samarbejde. Vi mødes jævnligt via telefonmøder på internettet (tidspunktet er altid et kompromis mellem jordens forskellige tidszoner). Vi har desuden et par årlige møder af en uges varighed, hvor den tekniske side kan afprøve systemet på os fra den biologiske side. Så sker det Nu er testfasen ovre, og d. 1. april 2010 er en skelsættende dato. Da skal alle vores data flyttes over i det nye system, og vi skal se, om systemet lever op til vores forventninger. Det er vigtigt for os at bevare de historiske data, og overflytningen af data er klogelig opdelt i 4 faser over de næste 3 år. Vi har gennemført adskillige testkørsler, men man kan aldrig være helt sikker på, at der ikke sker fejl. Vi er spændte på arbejdet med den nye brugerflade i ZIMS. Vi løber sikkert ind i uforudsete ting, men vi og kolleger verden over er klar til opgaven og ser fortrøstningsfuldt på fremtiden! Fremtiden Programmet kan vise os alle registrerede data fra hele verden og kan håndtere fotos, videoer, gps-data og meget mere. På lidt længere sigt kan vi nyde godt af erfaringerne i andre zoologiske haver, ligesom vores erfaringer kan hjælpe andre. For hvad gør man hvis en dik-dik hoster? Hvilken medicin skal den have? Hvad skal man undgå osv. Alt dette og meget mere vil systemet kunne give svar på. Så vi glæder os meget til, at systemet kommer i brug i fuldt omfang. Der arbejdes hårdt med ZIMS 9
Om foråret samles hannerne for at kæmpe om hunnerne Naturen i P a r k e n Af Gerda Vest Hansen, formidler 10 Haren Vi ser tit harer i Givskud Zoo, og vi kan tydelig se deres karakteristiske fodspor i sneen. Harespor i sneen Haren er svær at se, når den sidder stille i sædet Haren efterlader sig mange forskellige spor ud over fodspor i sneen. Den følger tit den samme rute gennem landskabet. Det resulterer i en sti af nedtrådt græs en såkaldt veksel. Om dagen sidder haren med bagdelen i en fordybning i jorden, som kaldes et sæde. Her hviler og sover den indtil den skal ud og finde føde i skumringen og tidligt om morgenen. Haren foretrækker friske grønne plantedele. Men om vinteren æder den f.eks. tjørnebær, hyben og bark af unge grene. Bidfladen på grene og bark er skrå og glat som var det udført med en kniv. Harens ekskrementer er gulbrune runde kugler med en diameter på 1 2 cm. Ser man nøje efter, kan man se små stykker plantefibre. Ramlertiden starter tidligt Hos haren kaldes hannerne ramlere og hunnerne sættere. Parringstiden kaldes derfor for ramlertiden, fordi hannerne kæmper om hunnerne. Tidligt om foråret kan man se boksende hanner, der kæmper om retten til en hun. Vinderen får hunnen, og parret søger væk. Parringen sker om natten, og efterfølgende går hannen på jagt efter andre hunner. Hunnen er drægtig i 41 til 44 dage. Inden fødslen parrer hunnen sig igen og er så drægtig med det næste kuld, før det første er født. På den måde kan den få 3 4 kuld om året. Venter på mor Hunnen føder 2 5 killinger, på en græsmark et tørt og beskyttet sted. Der dier hun ungerne én gang i døgnet lige efter mørkets frembrud. Mælken er meget fed og nærende, og allerede efter en måned vejer killingerne ca. 1 kg og kan nu klare sig selv. Der er dog en dødelighed på op til 80 % af alle killinger om året. Bedste forsvar er flugt Harens fjender er ræv, skovmår, husmår og rovfugle som musvågen. Og så er den jagtbytte for jægere. Opdager haren en fjende, forsøger den først at undgå at blive opdaget ved at forholde sig helt ubevægelig. Kommer faren for tæt på, løber haren væk. Haren kan løbe 80 km/t over korte afstande, og nogle mener, den kan holde en fart på 50 km/t over en distance på 1 kilometer. Haren er også som skabt til hurtigløb. Den har lange kraftige bagben, mens forbene er kortere. Den har et tykt lag hår på fodsålerne, der gør den i stand til at stå fast på f.eks. isdækket jord. Bliver haren forfulgt, kan den ændre sin løbsretning 90 grader i ét spring. Haren bevæger sig i galop, både når den bevæger sig langsomt og hurtigt. Bagbenene sætter fodaftrykkene foran forbenenes aftryk. Du kan derfor nemt genkende harens spor i sneen. Færre og færre harer i Danmark I de sidste 30 til 40 år er bestanden af harer her i landet halveret. Dette skyldes flere faktorer. Omkring 100.000 harer (20 % af bestanden) bliver hvert år jagtbytte. Man regner også med, at 10-15 % af harebestanden dræbes i trafikken hvert år. Men omlægningen af landbruget har måske den største betydning. Markerne bliver større, og større og det giver mindre skjul til haren. Haren foretrækker mindre marker med afvekslende afgrøder og skjulesteder i markskellene. Der dyrkes også mindre græs i dag, og haren og specielt harerkillingerne skal have græs for at overleve. Vidste du, at... Vildkaninen ligner haren. Haren har dog længere ører med en sort spids. Vildkaninen er også mindre end haren. Fransk vildkanin Haren har lange ører med en sort spids
Miljø i Parken Næsehornene er blevet miljørigtige Af Lone Hoy Studskjær, formidler Deres stald er i hvert fald godt på vej. I maj måned 2009 blev der nemlig opsat solfangere på taget. Vakuum-solfangere I 2009 tog Givskud Zoo endnu et skridt mod målet om at blive CO 2-neutral, da der blev opsat otte vakuum-solfangere på taget af næsehornsstalden. Hver solfanger er på ca. 2 m 2. Driftchef Kaj Rauff-Nielsen forklarer her hvordan solfangerne fungerer: Vi har valgt at sætte de såkaldte vakuum-solfangere op. De er særligt gode til at holde på den varme, de optager, også i de kølige måneder, hvor næsehornene har ekstra brug for varmen. Hver solfanger er sammensat af flere lange rør, som hver består af to lag glas. Imellem de to lag glas er der lufttomt (vakuum), og i midten af røret løber et kobberrør. Heri er der en væske, som på sin vej gennem solfangeren bliver varmet op af energien fra solen. Den varme væske ledes så til en buffertank på 1500 liter, hvor varmen gemmes, indtil den skal bruges i stalden. Den varme væske benyttes til gulvvarmeanlægget, som sørger for en gulvtemperatur på 16 18 C Solvarme om vinteren I vinterhalvåret er solfangerne også i stand til at producere varme. Bare der er lys, optager solfangeren varmen fra solen og overfører den til varmesystemet i stalden. Så selv på overskyede dage har man gavn af en solfanger. Det er et problem, hvis solfangerne er dækket af sne, men den øvrige del af året giver anlægget en besparelse på olieforbruget og dermed også en økonomisk besparelse, siger Kaj. Fra anlægget blev installeret i maj og et halvt år frem, har rørsolfangerne således produceret så meget varme, at Givskud Zoo har sparet ca. 2100 liter olie, svarende til ca. 16.000 kroner. Varmepumpe Rørsolfangeren på næsehornsstalden bliver imidlertid ikke den eneste alternative energikilde hos næsehornene. I 2010 er det planen, at der skal tilføjes to varmepumper af typen luft til vand. Den slags varmepumper overfører varmeenergi fra luften uden for bygningen via propangas under tryk til vand. Det varme vand opvarmer bygningen via et rørsystem, forklarer Kaj. Pumpen virker så længe lufttemperaturen er over minus 21 C. (læs mere om denne type varmepumper i Simba nr. 86). Varmegenveksanlæg Når både rørsolfangeren og varmepumperne er installeret i løbet af i år, skal de også levere varme til både gorillastalden og lemurstalden. På længere sigt er det tanken, at der også skal installeres et varmegenveksanlæg i gorillastalden. Et varmegenveksanlæg hiver varme ud af den udgående luft og overfører den til den indgående luft. På den måde spares der igen olie og penge. Når alle tiltagene er gennemført, forventer jeg et årligt olieforbrug i de tre stalde, som er ca. 20.000 liter mindre end forbruget i 2008, siger Kaj Rauff- Nielsen. Der skal selvfølgelig bruges noget strøm til at drive varmepumperne og genveksanlægget. Men alt i alt sparer Givskud Zoo årligt ca. 150.000 kroner, der kan bruges til andre formål og miljøet spares for en masse CO 2, slutter Kaj. Næsehornet Kaj og buffertanken i baggrunden Vacuumsolfangeren på taget af næsehornsstalden 11
Lille soldaterara (Ara militaris mexicana) Af Susanne Toft Henriksen, Formidler Den lille soldaterara er en stor papegøje. Med sine 70 cm i længden og en vægt på ca. 1000 g er det dog den næstmindste af de 5 ara-arter, som findes i GIVSKUD ZOO. Den lille soldaterara har måske fået sit navn, fordi den blev bragt til Europa af spanske soldater Truet i naturen Der findes i alt 3 underarter af lille soldaterara. Den underart, du kan opleve i GIVSKUD ZOO, kommer fra Mexico. De to øvrige underarter kommer fra Sydamerika. I hele udbredelsesområdet er bestanden af lille soldaterara klassificeret som sårbar. Den underart vi har her i GIVSKUD ZOO, findes stadigvæk i det nordlige Mexico, men i det sydlige Mexico er den udryddet hovedsagelig pga. af kæledyrshandel. Glad for klipper I naturen lever den lille soldaterara af frugter, bær, frø og nødder. Den findes i forholdsvis tørre, løvfældende skove i 600 til 2600 meters højde. Her foretrækker den områder med skrænter af f.eks. ler eller sandsten. Den lille soldaterara laver huler i skrænterne, som den bruger til redeplads og hvilested. Den kan også lave rede i en hul træstamme. Ny redekasse I Givskud Zoo har vi en han og en hun, som begge kommer fra Antwerpen Zoo. De kom hertil i henholdsvis 1994 og 1997. Arapapegøjer danner par for livet, og de to papegøjer har dannet par, siden de blev bragt sammen. Parret har aldrig vist interesse for de redekasser og hule træstammer, som benyttes af de blågule og de mørkerøde araer. Det fik dyrepasser François Lemonnier til at kontakte Antwerpen Zoo i Belgien for at få en tegning af deres redekasser. De er anderledes end kasserne her i parken, og da François fik lavet en ny kasse efter de belgiske tegninger, skete der pludselig noget. Unger i kassen Parret gik i gang med at hakke i kassen rundt om indgangen. Det var næsten, som var de i færd med at lave en rede i det fri, og hunnen lagde 3 æg. I maj 2009 klækkede 2 af æggene. Desværre døde den ene unge efter 2 måneder, men den anden unge lever i bedste velgående. Det er af stor betydning, fordi ungen er efterkommer af vildfangne papegøjer. De blev konfiskeret i 1987 sammen med 32 andre soldateraraer, der blev sendt ulovligt fra Mexico til Holland. Ungen er derfor vigtig i det europæiske avlssamarbejde for lille soldaterara. En succes Da ungen kom ud af kassen efter 3 måneder, var den i fuld fjerdragt og næsten lige så stor som de voksne papegøjer. Bortset fra størrelsen og adfærden kunne den kun kendes på et lidt mindre næb og nogle mørkere øjne. I løbet af sommeren hoppede den rundt i bunden af udeanlægget og lagde sig på maven og skreg og tiggede efter mad. Det bekymrede mange af vores gæster, som troede, at den var syg. Når dyrepasseren gik ind i anlægget fløj den dog 2-3 meter væk uden problemer. Da ungen blev 5-6 måneder gammel var den flyvefærdig. Ungen vil formentlig på et tidspunkt blive sendt til en anden zoo, men ellers kan den blive ved at gå sammen med forældrefuglene resten af livet. Vidste du, at... Den lille soldaterara er let at træne og nem at have med at gøre. Den kan også lære at tale, og derfor er den attraktiv som kæledyr. Pga. artens status i naturen er handel med lille soldaterara dog strengt forbudt. 12 Ungen her er 1 måned gammel Ungen kigger ud af redekassen
KORT NYT Af Lone Hoy Studskjær, formidler Gerda Vest Hansen hos ulvene Hård vinter Vinteren 2009/2010 har været usædvanlig lang og hård, og det har haft stor betydning for de daglige rutiner i Givskud Zoo. Selvfølgelig mest af alt for dyrene og dyrepasserne. Gorillaerne, chimpanserne og javaaberne har for eksempel ikke kunnet komme ud længe, fordi vandgravene i deres udendørsanlæg er frosset til. Og elefanter og næsehorn har kun været ude i kortere tid ad gangen. Det skyldes, at begge arter kan få frostskader på ørerne. Farvel til Gerda Vi siger held og lykke fremover Gerda Vest Hansen har været ansat som formidler i Givskud Zoo siden 1986. Hun har nu valgt at sige sin stilling op og er fratrådt pr. 1/3-2010. Givskud Zoo/Løveparken har haft en formidlingsafdeling eller skoletjeneste, som det oprindeligt blev kaldt, siden 1975. Gerda er uddannet lærer og blev ansat for at styrke denne formidlingsafdeling. Igennem mange år var Gerda indbegrebet af formidling og undervisning i Givskud Zoo. Tusindvis af skoleelever i alle aldre har gennem årene oplevet Gerdas engagerede og praktisk orienterede naturformidling. Specielt har undervisningen ved elefanterne og chimpanserne altid været Gerdas egne favoritter, og de nuværende undervisningsprogrammer er i høj grad udviklet på baggrund af Gerdas mangeårige pædagogiske erfaringer. En anden af Gerdas hjertebørn er SIMBA. I Gerdas sikre redaktionelle hænder har SIMBA i over tyve år bragt store og små nyheder ud til Givskud Zoos trofaste årskortholdere. Med Gerdas fratrædelse siger Givskud Zoo farvel til en dybt engageret og trofast medarbejder. Vi siger tak for indsatsen og ønsker hermed Gerda al mulig held og lykke med fremtiden. Den nyfødte kafferbøffelkalv med sin mor og halvsøster Jumba og Synneni hygger sig i snevejret Et kamelføls første tur i sneen Unger i sneen Hos kafferbøflerne blev der født en ny kalv i februar. Kamelerne har også fået unger i vinterkulden. Hele 3 styk. Hunkameler går drægtige i 11-13 måneder, og i Givskud Zoo fødes føllene ofte i marts og april. Men det hele er blevet rykket lidt denne gang, fordi hankamelen i lang tid har været for ung til at kunne parre sig med hunnerne. For ca. et år siden var han endelig blevet gammel nok, så nu kommer føllene efter næsten to års ventetid. Lidt usædvanligt er der i januar måned blevet født en unge hos javaaberne. Det er før sket midt om vinteren, men fødslerne sker som regel fra maj til august. 13
Sæsonens events Af Kim Skalborg Simonsen, formidler Endnu en gang disker Givskud Zoo op med en række sjove og spændende events i løbet af sæsonen. Her er et overblik over, hvad du kan opleve i 2010. 24.-25. april - Bag kulisserne Vi åbner til flere af dyrenes stalde og inviterer dig med bag kulisserne. Se hvor elefanterne, næsehornene og løverne opholder sig om natten og hør om dyrepassernes hverdag med dyrene. 30. maj - Sigurds Bjørnetime Mød Sigurd Barrett og Bjørnen Bjørn, kendt fra Sigurds Bjørnetime på TV. Kom og syng med, når Sigurd spiller en masse kendte børnesange om dyr. 26.-27. juni - Afrikadage Vi sætter fokus på Afrika og vores afrikanske dyr i samarbejde med TEAM BENNS. Der vil være et rejsegavekort på højkant, og du kan møde den dansktalende masai Geoffrey Sendeu. 16.-24. juli - Farverige Asien Hele ugen kan du på den asiatiske markedsplads få pirret dine sanser med indtryk fra Asien. Hjælp med at fodre kameler, hør om de imponerende elefanter og kom tæt på vores mange asiatiske dyr. 28.-29. august - Overtøj i dyrenes verden Hvordan holder dyrene varmen? Kan de holde sig tørre, når det regner? Og benytter vi mennesker nogle af de samme metoder til at holde varmen, som dyrene gør? 11.-12. september - Sebastians skøre safarishow 2 dage i træk opfører Sebastian Klein sit skøre safarishow i Givskud Zoo. Oplev dyr, musik, gøgl og sensationelle sensationer! Sebastian er kendt fra utallige tv-programmer og er altid populær hos børnene. 16.-24. oktober (Efterårsferien) Har du en dyrepasser i maven? I hele skolernes efterårsferie kan du få afprøvet dine dyrepasser-evner. Der skal aktiveres, fodres og selvfølgelig muges ud. 14
MEST f o r b ø r n Hvem er jeg? Af Susanne Toft Henriksen, formidler Her kan du læse eksempler på, hvordan 4 forskellige dyr kommer til verden. Kan du gætte hvilke dyr, der er tale om? Ved du hvordan det foregik, da du selv blev født? Hvem er jeg? Min mor er drægtig i 15 måneder. Når jeg bliver født, står hun op, og jeg falder 2 meter mod jorden. Da er jeg ca. 1,80 meter høj og vejer omkring 100 kg. Jeg bliver hurtigt større, for jeg vokser ca. 8 cm om måneden. De første par uger hviler jeg i skyggen af et træ, mens min mor spiser i nærheden. Senere slutter jeg mig sammen med andre unger. Vores mødre går hele tiden i nærheden og spiser. Samtidig holder de øje med om der kommer hyæner, løver og andre rovdyr, som kan finde på at æde os. Hvem er jeg? Min mor går drægtig i hele 16 måneder. Jeg dier hos min mor, til jeg er mellem 1 og 2 år gammel. Mælken er meget næringsrig og jeg vokser hurtigt. Når jeg bliver født, vejer jeg omkring 50 kg, men når jeg er et år gammel, kan jeg allerede veje 800 kg. Hvis der er fare på færde, løber jeg lige foran min mor, så hun kan forsvare mig, hvis det er nødvendigt. Når jeg er 2-3 år gammel, får min mor en ny unge, og så må jeg klare mig selv.? Hvem er jeg? Min mor er drægtig i 8,5 måned, og jeg vejer knap 2 kg, når jeg bliver født. Når min mor går, skal jeg holde fast i pelsen på hendes mave. Det gør jeg med mine hænder og fødder. Når jeg bliver lidt større, kan jeg ride på hendes ryg. Hvis jeg får lov, bliver jeg ved med at die hos min mor, til jeg er 3-4 år gammel. Så får jeg nok en lillebror eller lillesøster, og så er det slut. Jeg bliver dog ved med at leve tæt sammen med min mor, til jeg er 6-9 år gammel. Hvem er jeg? Min mor er drægtig i 3 ½ måned. Hun forlader sin flok for at finde en busk eller et andet skjul, hvor hun kan føde i fred og ro. Jeg er nok ikke den eneste unge, for vi kan være helt op til 6 unger i et kuld. Jeg vejer kun 1300 g og kan først se, når jeg er knap 14 dage gammel. Først når jeg er 2 måneder gammel, får jeg lov til at komme med tilbage til flokken. Hvis jeg er heldig, er der også andre hunner, der har unger. Så kan jeg die både hos min egen mor og de andre mødre, indtil jeg er omkring 8 måneder gammel. Svar: Grøn/giraf - Rød/Gorilla - Brun/Løve - Blå/Næsehorn 15
Givskud Zoo, Løveparkvej 3, 7323 Give ID. NR. 46 607 Aktivitetskalender 2010 Givskud Zoo åbner lørdag den 17. april kl. 10.00 L 17 S 18 M 19 T 20 O 21 T 22 F 23 L 24 S 25 M 26 T 27 O 28 T 29 F 30 April Maj Juni Juli August September Oktober L 1 S 2 M 3 T 4 O 5 T 6 F 7 L 8 S 9 M 10 T 11 O 12 T 13 F 14 L 15 S 16 M 17 T 18 O 19 T 20 F 21 L 22 S 23 M 24 Bag kulisserne T 25 O 26 T 27 F 28 L 29 S 30 Sigurds Bjørnetime T 1 O 2 T 3 F 4 L 5 S 6 M 7 T 8 O 9 T 10 F 11 L 12 S 13 M 14 T 15 O 16 T 17 F 18 L 19 S 20 M 21 T 22 O 23 T 24 F 25 L 26 S 27 M 28 T 29 O 30 De gule felter markerer dagene med events i Givskud Zoo. Læs om de forskellige events på vores hjemmeside. Årskortvandringer Kom og oplev GIVSKUD ZOO bag kulisserne. Vi tager dig med i udvalgte stalde og viser naturligvis også sæsonens nyheder frem. Tilmelding åbner onsdag den 20. april kl. 9.00 Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside. Har du ikke adgang til internettet, kan du ringe til Givskud Zoo onsdag den 20. april kl. 9.00 på tlf. nr. 75 73 02 22. Ved tilmeldingen skal du oplyse medlemsnummer, navn, adresse og telefonnummer. Der er 50 pladser på hver vandring. Hvem kan deltage? Indehavere af gyldige årskort til Givskud Zoo. Betaling og gyldighed Tilmeldingen er først endeligt gældende, når billetten 70 kr. pr. deltager er betalt. Du kan nu betale online på vores hjemmeside www.givskudzoo.dk. Afrikadage T 1 F 2 L 3 S 4 M 5 T 6 O 7 T 8 F 9 L 10 S 11 M 12 T 13 O 14 T 15 F 16 L 17 Farverige Asien S 18 M 19 T 20 O 21 T 22 F 23 L 24 S 25 M 26 T 27 O 28 T 29 F 30 L 31 S 1 M 2 T 3 O 4 T 5 F 6 L 7 S 8 M 9 T 10 O 11 T 12 F 13 L 14 S 15 M 16 T 17 O 18 T 19 F 20 L 21 S 22 M 23 T 24 O 25 T 26 F 27 L 28 Overtøj i S 29 dyreverdenen M 30 T 31 Betalingen kan også ske i Billetsalgets åbningstid eller pr. indbetaling til Sydbank, Reg.: 7030, kontonummer 200403-4 senest en uge efter tilmeldingen. Ved nogle homebank-programmer skal kontonummeret skrives: 0002004034. Husk: Praktisk fodtøj Børnevandring lørdag den 8. maj Programmet denne morgen er tilpasset børnefamilier. Deltagerne medbringer selv morgenkaffen, der nydes lige før klokken 10.00. Målgruppe: Børn med deres voksne. Tidspunkt: Kl. 7.30 til 10.00. Morgenvandring søndag den 9. maj Her er der mulighed for at komme bag kulisserne. Vi ser ind i udvalgte stalde og kommer tæt på dyrerne. Deltagerne medbringer morgenkaffen, som nydes før klokken 10.00. Målgruppe: Voksne. Tidspunkt: Kl. 7.30 til 10.00 O 1 T 2 F 3 L 4 S 5 M 6 T 7 O 8 T 9 F 10 L 11 Sebastians skøre S 12 safarishow M 13 T 14 O 15 T 16 F 17 L 18 S 19 M 20 T 21 O 22 T 23 F 24 L 25 S 26 SafariCup M 27 T 28 O 29 T 30 F 1 L 2 S 3 M 4 T 5 O 6 T 7 F 8 L 9 S 10 M 11 T 12 O 13 T 14 F 15 L 16 Har du en S 17 dyrepasser i M 18 maven? T 19 O 20 T 21 F 22 L 23 S 24 Sæsonen slutter Gæstevandring tirsdag den 18 maj På denne aftenvandring er det muligt for årskortholdere at invitere en gæst med. Programmet er tilrettelagt for voksne deltagere. Deltagerne medbringer aftenkaffen, som nydes undervejs. Målgruppe: Voksne. Tidspunkt: Kl. 17.00 til 19.30 Aftenvandring torsdag den 10. juni Deltagerne kan her opleve Givskud Zoo i skumringen. Vi ser ind i udvalgte stalde og kommer tæt på dyrene. Deltagerne medbringer aftenkaffen, som nydes undervejs. Målgruppe: Voksne. Tidspunkt: Kl. 17.00 til 19.30 www.givskudzoo.dk