Hedensted - St. Dalby Kirker Kirkeblad November 2014 - februar 2015 OBS! "Kirkenyt" i stedet for Kirkeblad Dette er det sidste kirkeblad vi udgiver på denne måde. Fra 1. marts 2015 vil der komme et nyhedsbrev, "Kirkenyt", som indeholder præstens klumme, arrangementer samt gudstjenestekalender. "Kirkenyt" vil kunne modtages som papirudgave og elektronisk. Det vil udkomme mindst 4 gange om året. Hvis du ønsker at modtage "Kirkenyt" i din postkasse så ring til Kirkekontoret på tlf. 75 89 10 99. Hvis du ønsker at modtage "Kirkenyt" på mail, så tilmeld dig på hjemmesiden, www.hedenstedkirke.dk Derudover vil "Kirkenyt" være tilgængeligt offentlige steder i byen, i kirkerne og i kirkecenteret. Kirkebladet udgives af Hedensted - St. Dalby menighedsråd. Redaktion: Thea Køllgaard Olsen (ansv.), Børge Smidt, Niels Hørlyck og Flemming Holtoug Ændringen skyldes, at vi nu kommunikerer i flere forskellige medier end før. Hjemmesiden, Facebooksiden og på den nye elektroniske ugeavis, www. hedenstedby.dk, hvor kan man finde alle arrangementer annonceret og gudstjenester i kalenderen. www.hedenstedkirke.dk
At tro på trods Af sognepræst Line Svendsen Vi er, hver især, ansvarlige for vores eget ve og vel, og hvis vi ikke stopper op og lytter til kroppens signaler, men bare tonser videre, så vil filmen før eller siden knække. Vi skaber, hver især, vores egen virkelighed, forstået på den måde, at samfundet dikterer endnu ikke vores forventninger og krav til os selv, eller de valg vi træffer. Men det er virkelig vanskeligt at sige fra, drosle ned for forventningerne og måske endda mærke efter, hvad der gør en godt, og hvad der ikke gør. Jeg har, som mange af jer sikkert ved, siden pinse været sygemeldt med stress. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det skulle overgå mig. Som så mange andre er mine forventninger til mig selv høje. Der er, som oftest, fuld fart på, så meget, der skal gøres og alt for lidt tid. Men virkeligheden er ofte en anden, end vi forestiller os. Det blev jeg klar over, da kroppen sagde fra, og jeg officielt blev sygemeldt. Men hvorfor havner så mange mennesker i en lignende situation? I Danmark er antallet af stress-sygemeldte støt stigende. Mange har haft, eller kender en, som har haft stress. Flere og flere bliver alvorligt syge i længere perioder - hvad er det der går galt? I det her forløb har jeg fået hjælp mange steder fra, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Men som præst er det nærliggende at søge hjælp hos Gud. Jeg må dog indrømme, at jeg langt hen af vejen har troet, at det her var noget jeg selv måtte klare. Magtesløshed Men med Preben Kok s bog "Skæld ud på Gud" har jeg erfaret, at det er i magtesløsheden, meningen kan genfinde sig. Da jeg accepterede, at jeg ikke kunne andet end at lytte til min krop og ta den med ro, begyndte det at gå fremad. Da blev jeg løst fra magten, forventningerne og kravene til mig selv. I 2. Korinterbrev står der da også; "I din magtesløshed udfolder Guds kraft sig" og det var præcist sådan jeg oplevede det, for i det øjeblik jeg stoppede med at fokusere på, at det var mit eget "ansvar" alene, og i stedet hvilede i situationen, begyndte det hele at lysne igen. Men følelsen af magtesløshed er ikke rar, den er uvant og uforudsigelig, i hvert fald for mig. Alligevel oplever jeg, at det er når vi slipper tøjlerne og tror, at det hele virkelig udfolder sig. Er det samfundets skyld? Det ville være så let at citere TV2 og skyde skylden på samfundet. Men jeg har i forløbet erkendt, at sådan hænger det ikke helt sammen. Gud er med os Det er, når vi er fri fra magten, at alt det magiske sker. Det er dér, vi møder kærlighed, fornemmelsen af, at nogen holder af os på trods, dér vi sættes fri til at mærke efter, dér vi ser, at Gud er med os ligegyldigt hvilken livssituation, vi måtte befinde os i. Det hele handler om at turde tro på trods, turde sætte sin lid til, at det hele nok skal gå, og at vi, selv i de værste situationer, har følgeskab af en som vil os, på trods af alt det, vi mener, vi bør være, men måske langt fra er.
Vi har fundet en børnekorleder! Vi har nu valgt vores nye børnekorleder ved Hedensted Kirke. Valget faldt på Bodil Frimodt Rønnow fra Brabrand. Bodil er 25 år, og har en musikpædagogisk uddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun har under sin uddannelse arbejdet med både børnemusik og børnekorledelse, så Bodil har et godt fagligt fundament for at arbejde med børnekor. Hun tiltræder stillingen, der er normeret til 5 timer om ugen, pr. 1. november. Bodil, og vi andre, glæder os nu til at få kontakt til mange sangglade børn som små nye skud på stammen. At synge i kirkekor har, i tidens løb, for mange ud over landet, været indgangen til et langt, måske et livslangt engagement i både sang, musik og kirke. Ja, adskillige præster har faktisk, som børn, startet deres engagement i kirken via kor-arbejde. Børnekoret forventes at gå i gang kort tid efter nytår. Vi vil gerne opfordre alle sangglade børn (og deres forældre), som har lyst til at være med, til at være opmærksom på omtale på vores hjemmeside www.hedenstedkirke.dk, samt i dagspressen i forhold til sted og tidspunkt for opstart. Også den mere præcise aldersgruppe, vi starter ud med, vil snarest blive udmeldt. Vi forventer i skrivende stund, at det bliver i januar-februar 2015, at vi starter. Det helt præcise tidspunkt skal naturligvis aftales med vores nye børnekorleder. Men glæd jer, vi tror det bliver spændende, udviklende og oplevelsesrigt - og med plads til både sangglæde, dygtiggørelse og socialt samvær. Jørgen Breindahl Kontaktperson i Hedensted Menighedsråd DET ER IKKE BARE MOL DER DUR! KOM OG SYNG MED!
Julens gudstjenester og arrangementer "Vi glæder os.. Englesang og julebag til at fejre det lille barn der blev født for ca. 2000 år siden. I Hedensted kirke holder vi onsdag den 10. december kl. 19 en musikgudstjeneste hvor julens glade budskab vil blive fortalt gennem tekslæsninger og musik. Kirkens voksenkor medvirker under ledelse af organist Anni Poldrugatsch med både kendt og ukendt julemusik, og selvfølgelig kommer tilhørerne også til at røre deres sangstemmer. Herudover medvirker kirkesanger Tore Hansen og sognepræst Thea Kjøllgaard Olsen..og vi håber I kommer og glæder jer sammen med os." Søndag d. 14. dec. kl. 19.00 synger vi julen ind i St. Dalby kirke. Julens salmer, englesang og levende lys i kirken. Sammen med kirkens voksenkor vil vi tage hul på julens glæder og lade evangeliet om Jesu fødsel fylde vores hjerter. Efter julesangen er alle velkomne til kaffe og julebag hos Marie Kristensen på Højløkkevej 21. FAKTA I 1808 tændte grevinde Wilhelmine Holstein på det sydsjællandske gods Holsteinborg et juletræ for sin lille pige. Det er alt hvad man ved om det første juletræ i Danmark. Gudstjenester juleaften I år er der seks tidspunkter man kan gå til gudstjeneste i vores kirker juleaften FAKTA Kirkeåret begynder den første søndag i advent. På en af de syv datoer mellem den 27/11 og den 3/12, indledes Herrens år med en fire uger lang adventstid, hvor man åndeligt skal gøre sig rede til at modtage juleevangeliets budskab om Herrens komme - det er hvad Adventus Domini betyder på latin. Én specielt for børnefamilier kl. 11.45 i Hedensted kirke og derefter fire almindelige kl. 12.45, 14.00, 15,15 og 16.30. I St. Dalby er der gudstjeneste kl. 15.15. Se også gudstjenestelisten her i bladet og på hjemmesiden - www.hedenstedkirke.dk Julegudstjenester for små og store børn 10/12 kl. 9.30 Vuggestuer/dagplejer 19/12 Hedensted skole 0. - 2. kl. 22/12 Fire skolegudstjenester FAKTA Første gang Jesu fødsel, med sikkerhed vides at være blevet fejret, den 25. december, var i Rom i året 336. Alle ønskes en rigtig glædelig jul!
"Sorg og livsmod" Højskoleaften i Hedensted den 20. januar 2015 kl. 19.00 ved sygeplejerske og forfatter Rita Nielsen, København Rita Nielsen, der i mange år har arbejdet blandt alvorligt syge, og deres pårørende, og også har erfaring med mennesker, der har mistet, vil denne aften dele nogle af sine erfaringer med os. Første del vil handle om sorgen, og anden del vil handle om, hvordan vi hjælper hinanden, når sorgen holder sit indtog. Følgende spørgsmål vil blive berørt i foredraget: - Hvad er sorg? - Er der forskel på sorg og savn? - Hvordan kan man leve med sorgen? - Hvordan får man modet og livsglæden igen? - Hvad kan jeg selv gøre, når jeg er i sorg? - Hvad kan jeg gøre, når andre er i sorg? Rita Nielsen er forfatter og sygeplejerske, og har arbejdet med sjælesorg i mange år, både som udøvende sjælesørger, som underviser og som forfatter til en del bøger om emnet. Der vil blive serveret kaffe og lidt godt undervejs. Mødested: Hedensted kirkecenter, Kirkegade 15 - Pris: 80 kr. H.C. ANDERSEN - hvem var han? Var H.C. Andersen kristen? H. C. Andersens forhold til Gud, hans syn på døden og det evige liv - primært belyst ud fra hans breve, biografier og lyrik. Foredragsrække over 3 til 4 aftner. Torsdag 29. januar, torsdag 5. februar; torsdag 26. februar og evt. torsdag 5. marts. Kl. 19.00 - ca. 21.00. Der vil være kaffe undervejs. 3-4 aftner ved Anne Grethe Holm, cand. teol. og tidligere præstekone i Nordborg, i Kirkecenteret, Kirkegade 15, Hedensted Tilmelding pga. materiale-udgifter senest 19. januar til kirkekontoret, tlf. 75 89 10 99, flho@km.dk Ny præst Sognepræst i Ølsted Marianne Nielsen vil i det næste år frem, og muligvis længere, være præst i Hedensted i 25 % af min stilling. Jeg har p.g.a. personlige forhold søgt om midlertidig nedgang i tid og det var muligt for Marianne at træde til. Hun skal have et konfirmandhold, minikonfirmander, nogle begravelser og gudstjenester på Bøgely. Marianne er tidligere sygeplejeske og har været præst i Ølsted i 3 år. I den periode jeg er på nedsat tid vil jeg have to ugentlige fridage, mandag og tirsdag. Jeg vil dog kunne træffes på telefon alle dage som vanligt. Thea Køllgaard Olsen
Kontakt Sognepræst Morten Seindal Krabbe, Lysagervænget 48, 8722 Hedensted 75 89 28 08, mskr@km.dk Fridag: mandag. Sognepræst Thea Køllgaard Olsen Vesterlundvej 5, 7323 Give Kontor i kirkecenteret. 40 34 10 99, tko@km.dk Fridag: mandag. Sognepræst Line Theresia Svendsen Ny Munkegade 76, 1. tv., 8000 Aarhus C. Kontor i kirkecenteret 21 43 99 46, lts@km.dk Fridag: fredag Sognepræst Marianne Nielsen Ny Kirkevej 14. Ølsted, 8723 Løsning, tlf. 21 73 46 93, mn@ km.dk Kirkekontoret, Kirkegade 15, 75 89 10 99 - flho@km.dk Kordegn Flemming Holtoug. Man-tirs-tors-fre kl. 9-13. Ons kl. 13-16.30. Kirkegårdene Kirkegårdsleder Jesper Goth Skjøttsvej 11. 75 89 14 14 hedensted-kirkegaard@mail.dk Kontortid man - fre kl. 9-10. Organist Anni Poldrugatsch, 21 15 67 95 organisthedensted@gmail.com Kirkesanger Tore Asbjørn Hansen 22 45 91 25 kirkesangerhedensted@gmail.com Kirketjener Ole Møller 40 20 56 15 kirketjenerhedensted@gmail.com Hedensted - St. Dalby menighedsråd Kjell Laursen, formand Æblevænget 14, 8722 Hedensted 75 89 19 25, kjelau@mail.dk Menighedsrådets officielle mail-adresse: 7971@sogn.dk Faste arrangementer Babysalmesang Hold øje med hjemmesiden, www.hedenstedkirke.dk - der starter jævnligt nye hold op. Legestue Hver torsdag kl. 9.45 i Kirkecenteret - undtagen i skolernes ferie. Børnekirke Aktiviteter, sang og fadervor under præstens prædiken i søndag d. 25/1 og 22/2. Bemærk ingen børnekirke i november (familiegudstjeneste d. 30/11) og december. Se efter B i gudstjenestelisten. Har du lyst og mulighed at give en hånd med 1-2 gange årligt, kontakt da Line Svendsen på tlf. 21 43 99 46. Vi har ikke kun åbent om søndagen... Voksenkor Øver onsdage i Hedensted kirke kl. 18-20. Se hjemmesiden. Andagter på Bygmarken Torsdag kl. 10.30 d. 20/11-22/1-19/2. Juleandagt d. 16/12 kl. 18.00 Andagter på Bøgely Tirsdag kl. 10.30 d. 11/11-25/11-9/12-6/1-20/1-3/2-17/2-3/3. Julegudstjeneste d. 21/12 kl. 14.30 Aften for enlige Fællesspisning, sang, underholdning og hygge i Kirkecenteret, mandag d. 17/11-15/12-19/1-16/2-16/3. Tilmelding til kirkekontoret, tlf. 75 89 10 99, senest fredagen før. Kirkebilen kan rekvireres - ring 75 89 24 44. Kirkekaffe Et par søndage om måneden er der kaffe efter gudstjenesten i Hedensted kirke. Se efter K i gudstjenestelisten.
Søndag d. 2. november Alle Helgen - MSK Hedensted kirke kl. 17.00 - alle præster medvirker Søndag d. 9. november 21. s. e. trinitatis - TKO K Lørdag d. 15. november Dåbsgudstjeneste - MSK Hedensted kirke kl. 10.00 Søndag d. 16. november 22. s. e. trinitatis - MSK St. Dalby kirke kl. 9.00 Søndag d. 23. november Sidste søndag i kirkeåret - TKO Søndag d. 30. november 1. s. i advent St. Dalby kirke kl. 9.00 - LTS K familiegudstjeneste - MSK Søndag d. 7. december 2. s. i advent - MSK Hedensted kirke kl. 9.00 Onsdag d. 10. december Musikgudstjeneste - TKO Hedensted kirke kl. 19.00 Søndag d. 14. december 3. s. i advent - TKO K St. Dalby kirke kl. 19.00 Julen synges ind K Søndag d. 21. december 4. s. i advent - LTS K Onsdag d. 24. december Juleaften Hedensted kirke kl. 11.45 Familiegudstjeneste kl. 12.45, kl. 14.00, kl. 15.15, kl. 16.30 St. Dalby kirke kl. 15.15 Gudstjenester Torsdag d. 25. december Juledag - LTS Fredag d. 26. december 2. juledag - MSK Søndag d. 28. december Julesøndag - TKO Onsdag d. 31. december Nytårsaften - LTS Hedensted kirke kl. 15.00 Søndag d. 4. januar Hellig tre kongers søndag - LTS Hedensted kirke kl. 9.00 Søndag d. 11. januar 1. s. e. Hellig tre konger - TKO K Onsdag d. 14. januar Evangelisk Alliance Hedensted kirke kl. 19.00 K Søndag d. 18. januar 2. s. e. Hellig tre konger - MSK St. Dalby kirke kl. 9.00 Søndag d. 25. januar Sidste s. e. Hellig tre k. - MSK ABK Søndag d. 1. februar Septuagesima - TKO Hedensted kirke kl. 9.00 Søndag d. 8. februar Seksagesima - LTS Søndag d. 15. februar Fastelavn - MSK Hedensted kirke kl. 15.00 Familiegudstjeneste Tøndeslagning - fastelavnsboller Søndag d. 22. februar 1. s. i fasten - TKO St. Dalby kirke kl. 9.00 ABK Søndag d. 1. marts 2. s. i fasten - LTS Hedensted kirke kl. 9.00 Søndag d. 8. marts 3. s. i fasten - MSK A = Alkoholfri altervin B = Børnekirke u. prædiken K = Kirkekaffe Indsamlinger Menighedsrådet har vedtaget følgende indsamlinger i kirkerne: 2/11: DSUK, 9/11: Dansk flygtningehjælp, 16/11 og 23/11: Menighedsplejen, 30/11-21/12: Danmission, 28/12-11/1: Bibelselskabet, 18/1-1/2: Y s mens clubbernes indsamlingsprojekt, 8/2: Menighedsplejen, 22/2-8/3: Folkekirkens Nødhjælp. Kirkebil Kirkebilen kan rekvireres af gangbesværede til gudstjenester samt til menighedsrådets arrangementer i kirkecenteret. Ring til bilen på tlf. 75 89 24 44.
Konfirmandgospel Den 19. og 20. november kl. 17.00 er der gospelgudstjeneste i Hedensted Kirke. Konfirmanderne synger sammen med gospelinstruktør Rune Herholdt. Evangelisk alliances bedeuge 11. - 18. januar 2015 Bøn og eftertanke på tre fællesmøder med Folkekirken i Hedensted, Hedensted valgmenighed, Adventistkirken og Indre Mission. 12., 14. og 16. januar kl. 19.00-19.30. Babysalmesangsgudstjeneste 11/11 kl. 17.30