EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)



Relaterede dokumenter
Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Charlie McCREEVY (Det indre marked og tjenesteydelser)

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

10416/16 hsm 1 DG B 3A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

UDKAST TIL BETÆNKNING

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Rocco Buttiglione (Retfærdighed, frihed og sikkerhed)

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Stavros DIMAS (Miljø)

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Jonathan Hill

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD)

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

EUROPA KOMMISSIONEN ADMINISTRATIV ADFÆRDSKODEKS

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

REVISIONSRETTEN. Artikel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0652 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU. af

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

UDKAST TIL BETÆNKNING

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120),

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Olli REHN. (Udvidelse)

DANAKs strategi

UDKAST TIL UDTALELSE

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

BEKENDTGØRELSE OM LEDIG STILLING PE/140/S (2011/C 114 A/02) KONTORCHEF (AD 9) Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark (København) (m/k)

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU. af

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

(EØS-relevant tekst) Artikel 1. Kontaktpunkter

I medfør af 169 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. november 2014, som ændret ved lov nr. 129 af 16. februar 2016, fastsættes:

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

DEN EUROPÆISKE UNION

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Lige muligheder for mænd og kvinder

Grund- og nærhedsnotat

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING

under henvisning til udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2010/13/EU, og

9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

ÆNDRINGSFORSLAG 1-11

ÆNDRINGSFORSLAG

En ny start for arbejdsmarkedsdialog

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. november 2016 (OR. en)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/38/EF

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

PUBLIC. Bruxelles, den 14. december 1999 (19.01) (OR. f) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 12142/99 LIMITE PV/CONS 57 SOC 353

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile om handel med økologiske produkter

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2001) 386 C5-0447/ /0154(CNS))

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0053 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG

*** UDKAST TIL HENSTILLING

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Transkript:

DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og faglige erfaring føler De var af særlig relevans for Deres udnævnelse og fremtidige rolle som kommissær? Siden december 1990 har jeg været medlem af Folketinget for partiet Venstre. Fra november 2001 til august 2004 var jeg minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i den nuværende VK-regering. EU-lovgivningen har kraftig indflydelse på alle de nævnte områder. Jeg har derfor fået et værdifuldt indblik både i de fagområder, jeg var ansvarlig for, og i EU's institutionelle struktur. Under det danske formandskab i anden halvdel af 2002 var jeg formand for Ministerrådet (fødevarer, landbrug og fiskeri). I den egenskab arbejdede jeg tæt sammen både med Europa- Parlamentet og Europa-Kommissionen. I Folketinget var jeg formand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (1994-1998), Erhvervsudvalget (1998-1999) og til sidst Skatteudvalget (1999-2001). Ud over at have arbejdet med landbrugsspørgsmål på regeringsplan og i anden politisk sammenhæng har jeg også haft direkte personlige erfaringer med landbrug. Min far var landmand, og jeg voksede derfor op på en gård, hvor landbruget indgik som en del af min hverdag. I dag bor jeg på et gods, som min mand er eneansvarlig for driften af, jf. svar på spørgsmål nr. 3. 1

Jeg er varm tilhænger af det europæiske samarbejde. Dette giver mig sammen med min erfaring fra folketings- og regeringsarbejdet samt mit politiske virke og min landbrugs- og landbobaggrund gode forudsætninger for at udføre mine opgaver som kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikter. Jeg glæder mig til at påtage mig dette vigtige ansvar. Som kommissær agter jeg at handle ud fra følgende principper: - høring af de berørte parter - åbenhed - samarbejde og dialog med Europa-Parlamentet baseret på gensidig respekt. II. Uafhængighed 2. Hvordan vil De beskrive Deres pligt til at udføre Deres hverv i uafhængighed, og hvordan vil De helt konkret gennemføre dette princip i praksis? I henhold til artikel 213, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vil jeg udføre mit hverv som EU-kommissær i fuldkommen uafhængighed. Jeg vil hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. Endvidere vil jeg ikke udøve nogen anden lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Jeg vil træffe mine afgørelser i overensstemmelse med EU's fælles interesse. Jeg vil med omhu tage alle interesser i betragtning, uanset hvilke interesser det drejer sig om, og jeg vil bestræbe mig på at finde frem til det rette kompromis mellem alle disse interesser. I den forbindelse vil jeg afholde mig fra at gøre noget, der kan være i strid med Kommissionens uafhængighed eller på nogen måde uforeneligt med mit hverv. Som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri har jeg altid haft for vane at føre en åben dialog og høre de berørte parter. Det har jeg i sinde at fortsætte med som kommissær, hvilket falder meget godt i tråd med reglerne for god forvaltningsskik på europæisk plan. Jeg er tilhænger af at kommunikere med og møde mennesker, hvad enten det er inden for landbruget, i landdistrikterne eller i andre sammenhænge. Det er klart, at jeg som kommissær vil og skal være uafhængig af mit hjemlands nationale interesser. Naturligvis vil jeg bringe min nationale baggrund med mig til Kommissionen og vil på den måde kunne udnytte denne baggrund til at berige drøftelserne i Kommissionen. På samme måde mener jeg, at det er min pligt som kommissær at deltage aktivt i den danske debat om europæiske anliggender, at gøre rede for vore politikker over for den danske offentlighed og fremme bedre forståelse for det europæiske samarbejde og dets betydning for EU's borgere. 2

3. Kan De give Europa-Parlamentet nærmere oplysninger om Deres nylige eller nuværende erhvervsmæssige, økonomiske og politiske interesser og positioner og andre former for forpligtelser, som måtte være i uoverensstemmelse med Deres fremtidige opgaver? Jeg har ikke nogen erhvervsmæssige eller økonomiske interesser eller forpligtelser, der vil kunne være i uoverensstemmelse med mine fremtidige opgaver. Dette vil jeg fremsætte en offentlig erklæring om, når jeg tiltræder min stilling. Jeg er villig til at gøre rede for alle mine forpligtelser, hvilket jeg mener er væsentligt for at sikre fuld åbenhed omkring institutionerne og min troværdighed som kommissær. Jeg ejer et gods i Danmark. Europa-Kommissionens juridiske tjeneste undersøgte sagen på grundlag af en erklæring fra min revisor for at afgøre, om dette ejerskab var foreneligt med mine fremtidige opgaver som kommissær, og konklusionen var klar. Juridisk Tjeneste fandt det ikke uforeneligt med min stilling som kommissær, at jeg har en landejendom. Da jeg blev udpeget som kommissær, trak jeg mig straks som dansk minister for fødevarer, landbrug og fiskeri for at undgå eventuelle interessekonflikter. Jeg vil også opgive min plads i Folketinget, før jeg overtager mine opgaver som EU-kommissær. III. Den Europæiske Unions fremtid 4. Det er klart, at Kommissionen og dens medlemmer, indtil forfatningstraktaten er fuldt ud ratificeret, er bundet af de eksisterende traktater. Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen, nu hvor forfatningstraktaten er vedtaget, efter Deres opfattelse træffe allerede nu uden at afvente, at traktaten formelt ratificeres? Forfatningstraktaten bør ratificeres hurtigst muligt. Den nye traktat er et vigtigt skridt fremad i Den Europæiske Unions historie. Det er primært op til de nationale regeringer, der undertegnede forfatningstraktaten, at fuldføre processen, men Kommissionen kan spille en vigtig rolle ved så objektivt som muligt at forklare den europæiske offentlighed baggrunden for forfatningen og dens indhold. Mit hjemland har haft flere erfaringer med folkeafstemninger om europæiske spørgsmål, og derfra ved jeg, at det vil få negativ indflydelse på debatten, hvis befolkningen får den opfattelse, at der sker "indblanding udefra". Kommissionen bør helt klart være meget forsigtig med at foregribe nye procedurer, da dette kan blive opfattet, som om den foregriber ratificeringsprocessen i medlemsstaterne. Kommissionen har altid været positivt indstillet over for, at den fælles beslutningstagning også skulle gælde for landbrugspolitikken og udviklingen af landdistrikterne. Dette er principielt blevet bekræftet i forfatningstraktaten. Indtil den ratificeres og træder i kraft, har jeg som kommissær til hensigt at følge min forgængers gode eksempel ved at opretholde en nær kontakt til parlamentsmedlemmerne og især medlemmerne af Landbrugsudvalget. Erfaringen har vist, at dette nære samarbejde og 3

høringer om og tilpasninger af kommissionsforslag bærer frugt og baner vejen for meget vigtige beslutninger. Dette falder vældig godt i tråd med medlemsstaternes politiske opbakning om den europæiske integration. Også Kommissionen bør i sine handlinger og forslag tage hensyn til den nye forfatning, fx når det gælder det interinstitutionelle samarbejde. 5. Lissabon-strategien er en tiårig strategi, som skal gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i 2010. Lissabon-strategien indeholder tre søjler for bæredygtig udvikling: økonomien, sociale anliggender og miljøet. 2010 falder sammen med udløbet af Deres embedsperiode. Hvad vil De som medlem af Kommissionen gøre, for at der kan ske fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-målene, og hvor skal hovedvægten efter Deres opfattelse lægges? Midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien er en god lejlighed til at gøre status over, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at nå målene for 2010. Der er opnået væsentlige forbedringer, men det er tydeligt, at resultaterne indtil nu generelt har været blandede. Der er risiko for, at EU ikke vil kunne nå sit strategiske mål i 2010. Dette må der tages stilling til i evalueringen, og der må i den forbindelse fremsættes konkrete forslag til stats- og regeringscheferne om, hvordan innovation og konkurrenceevne kan forbedres i EU. Det er vigtigt, at vi udnytter drivkraften fra udvidelsen og det økonomiske opsving til at føre strategien videre. Jeg mener, at man kan sætte ind på fire fronter for at gennemføre Lissabon-strategien: 1) Der bør fokuseres på Lissabon-strategiens centrale mål, samtidig med at der foretages en kraftigere prioritering blandt målene. Inden for rammerne af skattemæssig, social og miljømæssig bæredygtighed kan fokus rettes mod at opnå bæredygtig vækst og beskæftigelse på lang sigt. 2) Strategiens videndimension bør styrkes, ved at der sættes skub i forskning, innovation og uddannelse. Hvis vi ønsker at konkurrere med de bedste økonomier i verden, må vi koncentrere vores indsats om ekspertise og øge udgifterne på dette område betragteligt. 3) Der bør på nationalt plan skabes en større følelse af at være medejer af strategien. Det er vigtigt, at foranstaltningerne gennemføres i medlemsstaterne, og at strukturreformerne videreføres. Derfor må Kommissionen udvide samarbejdet med medlemsstaterne for at sikre resultater, men det er også vigtigt, at Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets partere og borgerne som helhed inddrages yderligere. 4) Der bør fortsat fokuseres på at gennemføre det indre marked. Vi må løbende arbejde på at bevare et velfungerende indre marked med stærk vægt på miljø- og forbrugerbeskyttelse til fordel for EU's borgere og erhvervslivet. En af de store udfordringer er at gennemføre det indre marked for tjenesteydelser og at nå frem til en aftale om kemikalieforslaget. Især for så vidt angår landbrugspolitikken og udviklingen af landdistrikterne vil reformen af den fælles landbrugspolitik med afkoblingen af støtten styrke landbrugssektoren og gøre den mere effektiv. Landbrugspolitikken vil dermed bidrage til at realisere Lissabon-målene. Det forslag, der 4

er ved at blive udarbejdet om udvikling af landdistrikterne, hvor budgetmidlerne bliver forhøjet og samlet i en enkelt fond, vil også bidrage til, at landbosamfundene kommer til at spille deres rolle i Lissabon-strategien. 6. Hvordan vil De forbedre Kommissionens image udadtil? Jeg mener grundlæggende, at EU's succes afhænger af dets evne til at levere konkrete resultater til fordel for borgerne. Kommissionen har i den forbindelse en central rolle at spille. Jeg vil derfor bestræbe mig på at sørge for, at Kommissionen opstiller en dagsorden, som EU's borgere finder vigtig og relevant. Kommissionen skal være aktiv i spørgsmål, der optager borgerne, og skal gøre rede for formålet med sine handlinger. Lykkes det Kommissionen at gennemføre disse opgaver, vil den få et bedre image. Endvidere skal Kommissionen sørge for en forsvarlig og åben forvaltning. Kommissionens gode image afhænger af, at både politikker og finansielle midler forvaltes effektivt, forsvarligt og gennemskueligt. Kampen mod svig og misbrug af EU-midler må fortsat prioriteres højt. Endelig skal Kommissionen kommunikere bedre med borgerne. Indstillingen af Margot Wallström som næstformand med ansvar for kommunikation er et vigtigt skridt frem. Alle kommissærerne må imidlertid påtage sig et øget ansvar for at fortælle den europæiske offentlighed om Kommissionens politikker og mål og lytte til det, der optager EU-borgerne og deres valgte repræsentanter i Europa- Parlamentet. Jeg mener også, at kommissærerne bør spille en stadig større rolle i den nationale debat i deres hjemlande. Alle kommissærer har ansvar for at forandre EU's image som en anonym Union, der er fjernt fra borgerne. IV. Demokratisk ansvarlighed over for Europa-Parlamentet 7. Hvordan ser De på Deres demokratiske ansvarlighed over for Europa- Parlamentet? Europa Parlamentet spiller en central rolle i EU. Det er den eneste institution, der er direkte valgt, og som derfor nyder fuld demokratisk legitimitet. Europa-Parlamentet har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle i den europæiske integrationsproces. Som José Manuel Barroso sagde i sin tale til Europa-Parlamentet er det af afgørende betydning, at der er et nært og positivt forhold mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet. Jeg anerkender fuldt ud betydningen af Europa-Parlamentets demokratiske tilsynsrolle. I den forbindelse danner et nært, dagligt samarbejde på højt niveau grundlaget for en konstruktiv politisk dialog mellem de to institutioner. Dette indbefatter ikke mindst en nær og regelmæssig dialog mellem mig som kommissær og Europa-Parlamentet, hvor jeg står umiddelbart til rådighed for parlamentsmedlemmerne, respekterer princippet om åbenhed omkring Kommissionens aktiviteter og ikke mindst er villig til at lytte til Parlamentets ønsker. 5

Som kommissær har jeg i sinde at engagere mig aktivt over for Europa-Parlamentet og vil straks informere Parlamentet om vigtige anliggender og holde mig i nær kontakt med Landbrugsudvalget og andre udvalg med interesse i den fælles landbrugspolitik og dens konsekvenser. a. Er De ud fra et rent politisk standpunkt af den opfattelse, at et indstillet medlem af Kommissionen, såfremt en høring resulterer i en negativ konklusion, bør trække sin ansøgning tilbage? Det er af største vigtighed, at der er et nært og konstruktivt samarbejde mellem alle kommissærer og Europa-Parlamentet. Kommissionens arbejde kan ikke bære frugt, hvis Europa-Parlamentet ikke har tillid til den. Høringerne er af afgørende betydning for at skabe tillid mellem Parlamentet og Kommissionen. Skulle en høring resultere i en negativ konklusion, er det op til Europa- Kommissionens formand af afgøre, om en kommissærs ansøgning skal trækkes tilbage. Jeg accepterer fuldt ud det princip i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, i henhold til hvilket Kommissionens formand kan anmode et medlem af Kommissionen om at træde tilbage, hvis Parlamentet udtrykker mistillid til vedkommende. b. I hvilket omfang finder De, at De er ansvarlig for Deres tjenestegrenes besvarelser af spørgsmål fra Udvalget for Andragender eller andre kompetente udvalg? I hvilket omfang anser De Dem for at være ansvarlig over for Parlamentet, hvis De anmodes om at begrunde eller forklare nogle af Kommissionens tidligere handlinger eller undladelser? Som kommissær påtager jeg mig det fulde ansvar for mine tjenestegrenes besvarelser inden for mit ansvarsområde. Kommissionen er ansvarlig for at sørge for institutionel kontinuitet og sammenhæng i sine politikker. Hvis der dukker problemer op inden for mit ansvarsområde, påhviler det mig at informere Europa-Parlamentet og træffe alle nødvendige foranstaltninger og fremsætte forslag til, hvordan problemerne kan løses. c. Hvad forstår De ved politisk ansvarlighed over for Parlamentet for Deres generaldirektorats/ers arbejde? Hvad agter De at gøre for at sikre, at Deres generaldirektorat/er ledes godt? Som kommissær vil jeg respektere rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa- Parlamentet og Kommissionen og tage det politiske ansvar for de initiativer, som mine tjenestegrene tager inden for mit ansvarsområde. Generaldirektøren er ansvarlig for, at de retningslinjer, som Kommissionen har udstukket, følges, og for at forvalte generaldirektoratet. Det betyder naturligvis, at 6

det daglige samarbejde mellem kommissæren og generaldirektoratet bør være baseret på loyalitet, tillid og åbenhed. For at opnå denne loyalitet, tillid og åbenhed og for at blive korrekt informeret har jeg til hensigt at holde mig i løbende kontakt med mine tjenestegrene om alle spørgsmål, der vedrører mit ansvarsområde. Min personlige managementstil er baseret på en åben dør-politik, hvor jeg tilskynder alle til at give udtryk for deres meninger, før jeg træffer min afgørelse. Ifølge min erfaring giver det frugtbare resultater at motivere og tilskynde medarbejderne til at fremkomme med deres ideer. Som en af de første ting vil jeg sammen med generaldirektøren gennemgå forholdene i Generaldirektoratet for Landbrug for så vidt angår gennemførelsen af Kommissionens reform af den økonomiske forvaltning, personalepolitikken og den politiske planlægning. Det er vigtigt, at reformprocessen videreføres og udbygges. Hvis jeg i min embedsperiode som kommissær bliver opmærksom på mangler i det generaldirektorat, som jeg er ansvarlig for, vil jeg træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det forvaltes korrekt. 8. Hvor vigtig mener De, gennemførelsen af det interinstitutionelle samarbejde (mellem Kommissionen og Parlamentet) er, specielt samarbejdet med de relevante EP-udvalg inden for Deres ansvarsområde? Hvad betyder for Dem i denne nye sammenhæng gennemskuelighed i den interinstitutionelle lovgivningsprocedure mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og i de interinstitutionelle forbindelser generelt? Forholdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet reguleres af de gældende aftaler (rammeaftalen fra juni 2000, komitologiaftalen, den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og forordningen om offentlig aktindsigt). Som kommissær vil jeg lægge stor vægt på gennemførelsen af det interinstitutionelle samarbejde, som er uundværligt, når det gælder om at få EU's institutionelle system til at fungere, sikre EUbeslutningsprocessens effektivitet og legitimitet samt gennemføre princippet om god forvaltningsskik. Specielt vil jeg arbejde på at skabe åbenhed omkring beslutningsprocessen. Med en åben politisk proces får borgerne mulighed for at deltage i processen, hvorved Kommissionens legitimitet øges. Åbenhed er særlig vigtig, når det gælder om at forbedre lovgivningens kvalitet og gennemføre princippet om demokratisk legitimitet, subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet. Som kommissær vil jeg arbejde for at øge åbenheden og informationsudvekslingen. Fra min tid som minister i den danske regering er det min erfaring, at det interinstitutionelle samarbejde bør baseres på åbenhed, gennemskuelighed, gensidig tillid, effektivitet, løbende dialog, regelmæssig indberetning og udveksling af oplysninger under hele lovgivningsprocessen. Derfor vil jeg lægge vægt på at udvikle et godt forhold til Landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet. Høringen er en vigtig første lejlighed til at etablere et godt samarbejdsforhold. 7

Det er også vigtigt for mig som kommissær at bevare en nær kontakt til Budgetkontroludvalget og deltage i dets møder, når det er nødvendigt. Det nyoprettede Udvalg om International Handel, Miljøudvalget og Udviklingsudvalget mener jeg også er af betydning for mit ansvarsområde. V. Ligestilling 9. Hvilke konkrete foranstaltninger anser De for nødvendige for at sikre, at integreringen af ligestillingsaspektet gennemføres inden for Deres ansvarsområde? Har De en politisk strategi, og hvilke finansielle og menneskelige ressourcer er efter Deres opfattelse nødvendige for at gennemføre integreringen af kønsaspektet på Deres område? Jeg går ind for ligestilling og integrering af ligestillingsaspektet på alle politikområder og alle stadier af den politiske beslutningstagning. Tidligere rapporter fra Kommissionen har vist, at kønsfordelingen er skæv inden for mange politikområder, selv om der er sket visse fremskridt. Kommissionen skal fortsætte sin indsats på dette område ved at udarbejde kønsfordelingsstatistikker og indikatorer, gennemføre "budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv" og afsætte de nødvendige midler til dette område. Som kommissær vil jeg prioritere ligestilling højt både internt i Kommissionen, og når det gælder de forskellige politikområder i min portefølje. Jeg har med glæde noteret mig, at der i Generaldirektoratet for Landbrug er nedsat en arbejdsgruppe, der tager sig af lige muligheder for kvinder og mænd i generaldirektoratet. Jeg vil følge dette arbejde nøje og forventer at se konkrete forslag til foranstaltninger til at forbedre ligestillingen mellem kvinder og mænd. I den forbindelse vil jeg gerne se på forholdene sammenholdt med andre generaldirektorater og se, hvilke muligheder der er for at forbedre ligevægten mellem kønnene. Forordning (EF) nr. 1257/1999 om udvikling af landdistrikterne indeholder bestemmelser, der kæder udviklingsstøtten sammen med fjernelse af forskelsbehandling og fremme af lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at der ydes støtte til projekter, der startes og iværksættes af kvinder. Jeg forpligter mig til yderligere at støtte særlige foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne til fordel for kvinder. Det er vigtigt, at ligestilling prioriteres højt på alle de forskellige stadier af programgennemførelsen. Dette skal ske i nært samarbejde med medlemsstaterne og kræver fremme af relevante projekter. Kommissionen spiller også en vigtig rolle, når det gælder kommunikation på dette område. 8