Vedtægter. Andelsboligforeningen Godthåbsvej 32 A og B



Relaterede dokumenter
VEDTÆGTER FOR KOLLEGIET GLANSHATTEN

V E D T Æ G T E R. for. Andelsboligforeningen Anneberghus - Sandbygård - Torbenfeldthus. Navn

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SØLVGADE 93.

Navn, hjemsted og formål. 1 Foreningens navn er Andelsboligforeningen Ingolf. Foreningens hjemsted er i Københavns kommune.

Vedtægter for Andelsboligforeningen Langørvej

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MALTAHUS I. 1. Navn Foreningens navn er andelsboligforeningen "Maltahus I".

VEDTÆGTER ANDELSBOLIGFORENINGEN TOMSGÅRDSHUSE

Vedtægter for Andelsboligforeningen Strandlodsgården

V E D T Æ G T E R. for. Andelsboligforeningen Nivå Bypark I

VEDTÆGTER AUNING VARMEVÆRK

Vedtægter for Andelsboligforeningen Lindbjerg II

VEDTÆGTER. for. Ejerforeningen Falen 6-14, 5000 Odense C

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N S U N D B Y V E S T E R

VEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED

Foreningens navn er: EJERFORENINGEN LYNGBO, og foreningen har sit hjemsted Bregnerødvej og Lyngborghave 2A 40 og 54 60, 3460 Birkerød.

Bestyrelsen for A/B Absalonsgade 24 stiller forslag om ændring af vedtægterne på baggrund af de vedtagne ændringer i ABF s standardvedtægt.

A/B GLADBOHUS VEDTÆGTER.

Vedtægter for Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 6-84.

VEDTÆGTER A/B Rosenåen. Abel Cathrinesgade 29 & Istedgade 15-17

Vedtægter. for. A B Rosenhaven

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN KRUSÅGADE 13-27

Vedtægter for. 2.1 Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matr. nr. 3 bo Foldby by, Foldby, med 12 andelsboliger.

Foreningens hjemsted er i Tølløse kommune (1/1-07 Ny Holbæk Kommune)

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN BÜLOWSGADE 66, ÅRHUS

Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er Andelsboligforeningen Strandgården III

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN BIRKESVINGET

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

VEDTÆGTER. for. A/B Falkonerhjørnet Falkoner Alle 27 og Nyelandsvej Frederiksberg. Matr.nr. 11 Sø Frederiksberg

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN MARIABORG

Vedtægterne er i overensstemmelse med: Normal vedtægt for en privat andelsbolig,

Andelsboligforeningen Solbjerg

VEDTÆGTER FOR GRÆSTED VANDVÆRK

Vedtægter for Grundejer- og Grundlejerforeningen Lungshave

Vedtægter for Andelsboligforeningen SØTOFTEN

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Andelsboligforeningen AST

Vedtægter for foreningen "Katrines Venner" (tilknyttet Socialpsykiatrien i Århus):

Vedtægter. Navn og hjemsted 1. Formål 2

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N I S T E D G A D E 8 7 / S A X O G A D E

ANDELBOLIGFORENINGEN VENNEPUNKTET VEDTÆGTER

V E D T Æ G T E R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N P R O V S T E V Æ N G E T

Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10

VEDTÆGTER FOR. A/B Skibelunden

Andelsboligforeningen AST

3 Medlemskab af organisation Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og er undergivet dennes vedtægter og bestemmelser.

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovsletten, i det følgende benævnt foreningen.

V E D T Æ G T E R FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SMEDELUNDEN

Andelsboligforeningen Strandparken 1. Reviderede vedtægter marts 2009.

V E D T Æ G T E R. for ANDELSBOLIGFORENINGEN ISTEDGADE

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej)

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo

Vedtægter for Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum

Vedtægter for. Andelsselskabet Gram vandværk. April 2018

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED: 1. FORMÅL: 2.

- - Grundejerforeningen Ville Heise

VEDTÆGTER. for ANDELSBOLIGFORENINGEN KIRKEVANGEN I

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260

VEDTÆGTER ANDELSSELSKABET VOLLERUP STRANDS VANDVÆRK

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

Vedtægter for Foreningen Glostrup Kulturhus

VEDTÆGTER FOR "ANDELSBOLIGFORENINGEN STOVESBERG"

VEDTÆGTER. Pligtigt medlem af foreningen er enhver ejer af parceller inden for foreningens område.

Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED

Vedtægter for Andelsboligforeningen Keplersgade 4-6

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET KOLLEGIET GLANSHATTEN LEJLIGHED XX.

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N W E S T E N D Formål.

Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune

V E D T Æ G T E R for "Andelsboligforeningen Ulfbuen"

V E D T Æ G T E R F O R A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E N V E K S Ø H U S E

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

Vedtægter for Foreningen, DC grundens private spildevandslaug (Herefter benævnt spildevandslauget)

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Fraugde Over Holluf. Vandværk. April April 2012

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

VEDTÆGTER for Dyrmoseengens Grundejerforening

VEDTÆGTER. Smidstrup Vandværk

Grundejerforeningen Det ny Jyllinge Vedtægter - april Grundejerforeningen Det ny Jyllinge

Vedtægter for. Skipper Clement

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED

VEDTÆGTER. for. A/B Rolfsvej 30 - Yrsavej 8. Foreningens navn er A/B Rolfsvej 30 - Yrsavej 8. Foreningens hjemsted er i Frederiksberg Kommune.

Vedtægter for Andelsboligforeningen Kornblomsten 2300 København S

V E D T Æ G T E R. for. Andelsboligforeningen TUSTRUP.

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

VEDTÆGTER FOR DALE KORSVEJ VANDVÆRK a.m.b.a.

Vedtægter for Grundejerforeningen Thorsager

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN SOLBJERG

Vedtægter for Vejlavet for XX-vej

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

V E D T Æ G T E R. Foreningens navn er grundejerforeningen for Bredbjerg vest af Foreningens hjemsted er Søndersø kommune.

VEDTÆGTER FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN FREDERIKSBORGGADE 33/NANSENSGADE 71.

Vedtægter for Hellerup Fægte-Klub

Transkript:

Vedtægter for Andelsboligforeningen Godthåbsvej 32 A og B Navn, hjemsted, formål. 1. Foreningens navn er Andelsboligforeningen Godthåbsvej 32 A og B. Dens hjemsted er Frederiksberg. Dens formål er at erhverve og drive ejendommen matr.nr. 14 gq og 14 gp Frederiksberg, beliggende Godthåbsvej 32 A og B. Kapitalforhold. 2. Medlemmerne hæfter kun solidarisk for den pantegæld, der indestår i ejendommen, såfremt panthaverne har taget forbehold herom. I øvrigt hæfter de for foreningens forpligtelser alene med deres foreningsindskud, der indgår i foreningens formue som ansvarlig kapital og ikke forrentes. Medlemmerne kan ikke modregne fordringer mod foreningen i forpligtelser over for denne. Andelene kan belånes i overensstemmelse med andelsboligforeningsloven. Andelsboligforeningen / administrator er berettiget til et gebyr for afgivelse af erklæring om andelshaverens brugsret til den pågældende lejlighed, jfr. andelsboligforeningsloven 4a. Foreningens eventuelle administrator bemyndiges til at afgive erklæringen på vegne af bestyrelsen. Udstedes beviser for foreningsindskud, betales stemplingen af medlemmerne. Det enkelte bevis herpå skal lyse på navn. Ejendommen finansieres ved købet delvis ved medlemmernes foreningsindskud, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen efter købesummen for ejendommen og værdien af det enkelte medlems lejlighed i denne. 3. Såfremt ikke alle lejligheder ved købet overgår til andelslejligheder, skal de resterende lejligheder søges overdraget til nye medlemmer, efterhånden som de bliver ledige. Overdragelsen skal ske til den for den pågældende lejlighed fastsatte andel med tillæg som anført i 15. Generalforsamlingen kan beslutte, at lejere, der ikke har indmeldt sig ved foreningens stiftelse, i stedet for de i 15 anførte tillæg skal betale et beløb, der højst må udgøre den forhøjelse af boligafgiften for andelshavere, der er gennemført ved foreningens erhvervelse af ejendommen, for perioden fra forhøjelsens gennemførelse til lejerens indtræden som andelshaver. Den pågældende har ved videresalg ret til tillæg efter 15, som om han var indtrådt som medlem ved foreningens stiftelse.

Medlemmer. 4. Som medlem kan optages enhver der ved foreningens stiftelse er indehaver af en lejlighed i ejendommen, og som forpligter sig til at betale foreningsindskud, eller som samtidig med optagelsen med bestyrelsens godkendelse overtager en lejlighed i ejendommen. Ved fraflytning bortfalder retten til at være medlem af foreningen. Endvidere kan kommunen ved foreningens stiftelse optages som medlem for så vidt angår de andele, som ikke overtages af lejere af beboelseslejligheder i ejendommen. 5. Et bolighavende medlem kan kun udmelde sig af foreningen, hvis han opsiger sin boligoverenskomst i henhold til 18 og kun fra det tidspunkt, til hvilket overenskomsten opsiges. 6. Mellem foreningen og det enkelte medlem oprettes en skriftlig boligoverenskomst, i hvilken boligafgiften og de øvrige vilkår angives. Overenskomstens stempling betales af medlemmet. 7. Boligafgifterne fastsættes af bestyrelsen, således at de indbyrdes står i samme forhold som værdierne af lejlighederne, og således at foreningen af sine indtægter kan afholde løbende driftsudgifter, betale afdragene på prioriteter i ejendommen og foretage passende henlæggelser til hovedistandsættelser, tab ved lejelejlighed og lignende. Boligafgiften kan forhøjes med 3 måneders varsel til den første i en måned. Viser det sig, at boligafgifterne på grund af indtrufne forandringer eller forkert ansættelse ikke indbyrdes står i samme forhold som værdierne af lejlighederne, foretages med 3 måneders varsel til den første i en måned sådanne forhøjelser og nedsættelser, at det rette forhold fremkommer. For opkrævninger af boligafgift, der ikke er rettidigt betalt, kan fordres et gebyr af samme størrelse som fastsat i lov om leje for ikke rettidigt betalt husleje. Et medlem skal sørge for forsvarlig vedligeholdelse af sin lejlighed. Større istandsættelser som følge af vandskade, svamp, eksplosion eller anden hændelig skade bekostes dog af foreningen. 8. 9. Uden bestyrelsens samtykke må et medlem ikke udleje sin lejlighed eller dele deraf, drive egentlig erhvervsvirksomhed, undtagen i lokaler, som af bestyrelsen er bestemt hertil, anbringe motorer, faste maskiner, reklameskilte og radio- og fjernsynsantenner i bygningen eller på grunden eller foretage væsentlige ændringer i lejligheden. Er kommunen indtrådt som medlem er samtykke til udlejning af de af kommunen overtagne lejligheder ufornødent. 10. Et medlem skal overholde sådanne regler til sikring af ro og orden, som bestyrelsen fastsætter.

11. Et medlem kan ikke modsætte sig, at forbedringer af ejendommen iværksættes ved foreningens foranstaltning. 12. Et medlem, der misligholder sine forpligtelser i væsentlig grad, kan udelukkes af foreningen med sådant varsel, som bestyrelsen bestemmer. Overdragelser af lejligheder. 13. Ved et medlems død har efterlevende ægtefælle, med hvem han boede sammen, ret til at indtræde som medlem i afdødes rettigheder og forpligtelser. Der skal være truffet aftale med bestyrelsen om overdragelse af andelen senest 3 måneder efter dødsfald. Er dette ikke sket, skal overdragelsen ske som nævnt under 15 c. 14. I særlige tilfælde kan bestyrelsen tillade, at en person som nævnt i 13 i et medlems levende live indtræder i hans rettigheder og forpligtelser. 15. En lejlighed, der ikke overdrages efter reglerne i 13 og 14, skal overdrages efter følgende rækkefølge: A. Til personer med hvem andelshaveren er beslægtet i lige op- og nedstigende linie, søskende, livsarvinger eller til personer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren. B. Til andre personer i forbindelse med bytte med en anden bolig, eller til personer, der indstilles af andelshaveren, dog med respekt af den under punkt 15 C nævnte interne venteliste. C. Bestyrelsen indstiller fra: 1. En intern venteliste blandt andelshaverne. 2. En ekstern venteliste. På den interne venteliste kan alle andelshavere blive skrevet op til enten en større eller en mindre lejlighed. Ved en andelshavers fraflytning eller død skal bestyrelsen skriftligt tilbyde lejligheden til den andelshaver, der først er indskrevet på den interne venteliste. Andelshaveren har en frist på 8 dage efter lejligheden er blevet tilbudt denne til skriftligt at acceptere byttet, idet lejligheden i modsat fald uden yderligere varsel kan tilbydes den næste på listen. Er to andelshavere skrevet på listen på samme tid afgøres det efter lodtrækning, til hvem af disse lejligheden skal tilbydes. Den af den fraflyttende andelshaver indstillede person, jf. 15 B overdrages den herefter ledigblevne lejlighed, idet lejlighedsbytte efter den interne venteliste forudsætter frigørelse af en lejlighed. Prisen for en lejlighed skal godkendes af bestyrelsen og fastsættes efter nedenstående principper: a. Andelens pris og prisstigning fastsættes under hensyntagen til værdien af foreningens ejendom (kontantværdien med eventuelle reguleringer og tillæg af senere forbedringer) og andre aktiver, samt størrelsen af foreningens gæld. b. Værdien af forbedringer i lejligheden ansat til anskaffelsesprisen med fradrag af 5% årligt på grund af alder og slitage.

c. Værdien af inventar fastsættes til anskaffelsesprisen med fradrag på grund af alder og slitage. Køber skal dog frit kunne nægte at overtage inventar. d. Såfremt lejlighedens vedligeholdelsesstand er usædvanlig mangelfuld, kan bestyrelsen beregne et prisnedslag under hensyn hertil. e. For så vidt angår erhvervsandele medregnes værdien af virksomheden, herunder goodwill, driftsmidler, varelager o.lign., der sædvanligvis indgår ved overdragelse af erhvervsvirksomheder. Bestyrelsen skal ikke godkende denne del af prisfastsættelsen. Fastsættelsen af prisen for forbedringer, inventar og løsøre sker på grundlag af en opgørelse udarbejdet af den fraflyttede andelshaver. Fastsættelsen af prisen for forbedringer, inventar og løsøre over kr. 5000,00 sker på grundlag af opgørelse udarbejdet af en af bestyrelsen udpeget sagkyndig, der foretager syn og skøn efter gældende regler. Udgiften til den sagkyndige påhviler sælger. I lejligheder, der ikke har opsat HPFI-relæ, skal dette opsættes på købers regning. Såfremt den fraflyttede andelshaver ikke kan acceptere den af bestyrelsen/sagkyndige fastsatte pris, foretages en vurdering og et syn af en sagkyndig udpeget af Frederiksberg Boligret. Skønsmanden M/K skal ved besigtigelsen af lejligheden indkalde både den pågældende andelshaver og bestyrelsen og udarbejde en vurderingsrapport, hvor prisfastsættelsen specificeres og begrundes. Skønsmandens vurdering er bindende for såvel andelshaveren som bestyrelsen. Omkostningerne ved skønnet skal fordeles mellem den fraflyttede andelshaver og foreningen eller eventuelt pålægges den ene part fuldt ud, idet der tages hensyn til, hvem af parterne der har fået medhold ved skønnet. 16. Ønsker et medlem at udtræde af foreningen og fraflytte lejligheden, må han skriftlig underrette bestyrelsen om, til hvem lejligheden ønskes overdraget på de i 15 omhandlede vilkår, og hvorledes købesummen nærmere er beregnet. Endelig overdragelse må ikke finde sted, forinden bestyrelsens samtykke foreligger. Finder bestyrelsen, at købesummen ikke overstiger det efter reglerne i 15 beregnede beløb, meddeles samtykke til overdragelsen. 17. Erhvervsandele overdrages ikke efter foranstående regler, men kan overdrages til den fysiske person, den fraflyttende andelshaver indstiller. Bestyrelsen kan nægte at meddele samtykke til overdragelsen, såfremt der fremsættes en saglig begrundelse herfor, eksempelvis at den indstillede andelshaver skønnes at have til hensigt at drive erhverv, der ikke er foreneligt med foreningens interesser. Der kan i andelsforeningen ikke etableres restaurant, grillbar eller lignende erhverv, der ved støj, lugt eller på anden måde kan være til gene for beboerne. Udlejede lejligheder, der er overtaget af kommunen som andelshaver skal ved ledighed søges overdraget til andelshavere efter regler i 13. Kommunen kan dog til stadighed være andelshaver af indtil 2 lejligheder, der er egnede boliger for bevægelseshæmmede husstande. 18. Et medlem kan opsige sin boligoverenskomst med 1/2 års varsel til den første i en måned. Med en forening, et selskab eller en institution samt vedrørende lejemål om butiks-, kontor- eller værkstedslokaler kan dog andet opsigelsesvarsel aftales. Udelukkes et medlem af foreningen i henhold til 12, skal han fraflytte lejligheden til det tidspunkt, fra hvilket udelukkelsen gælder. Derudover kan et medlem kun opsiges til fraflytning, hvis ombygning af ejendommen medfører, at lejligheden må rømmes eller i øvrigt ganske særlige omstændigheder taler for, at opsigelse bør kunne ske, og medlemmet har i sådanne tilfælde krav på 1/2 års varsel til den første i en måned.

Er bygningen ikke mere egnet til sit formål, kan med henblik på nedlæggelse af foreningens ejendom samtlige medlemmer, der har bolig i den, ved bestyrelsens foranstaltning opsiges med 1 års varsel til den første i en måned. 19. Udgift ved istandsættelse af en lejlighed efter medlemmets flytning eller død, overtages af erhververen af lejligheden, medmindre der er tale om misvedligeholdelse i henhold til 8 eller medlemmet er opsagt i henhold til 18 sidste afsnit. I disse tilfælde modregnes udgiften i medlemmets eller boets tilgodehavende jfr. 20. 20. Ved et medlems flytning eller død skal overdragelsessummen senest 2 uger før overtagelsesdagen indbetales kontant til foreningen / administrator, som - efter fradrag af sine tilgodehavender og nødvendigt beløb til indfrielse af et evt. garanteret lån med henblik på frigivelse af garantien - afregner provenuet først til evt. rettighedshavere, herunder pant- og udlægshavere, og dernæst til den fraflyttende andelshaver. 20A I tilfælde af, at foreningen i henhold til tidligere regler i vedtægterne og andelsboligforeningsloven har afgivet garanti for lån til delvis finansiering af en overdragelsessum, og låntager ikke betaler renter og afdrag rettidigt, skal långiver underrette foreningen skriftligt om restancen. Bestyrelsen / administrator skal i så fald sende skriftligt påkrav til låntager om berigtigelse af restancen inden en angiven frist på mindst 4 dage. Såfremt restancen berigtiges inden fristens udløb, skal långiver være forpligtet til at lade lånet blive stående som oprindeligt aftalt. Såfremt restancen ikke berigtiges inden fristens udløb, kan bestyrelsen ekskludere låntageren af foreningen og herved bringe hans brugsret til ophør. Långiver kan først rejse krav mod foreningen i henhold til garantien, når overdragelsessummen for salg af boligen er indbetalt, men dog senest 6 måneder efter, at skriftlig underretning om restancen er givet. Garantien kan kun gøres gældende for det beløb, som restgælden efter låneaftalen skulle udgøre, da underretning om restancen blev givet, med tillæg af 6 foregående månedsydelser og med tillæg af rente af de nævnte beløb. 20B Andelsboligforeningen / administrator kan kræve, at overdrageren refunderer udgiften til forespørgsel til Andelsboligbogen, samt refunderer udgifter og betaler et rimeligt vederlag for bestyrelsens / administrators ekstraarbejde ved afregning til pant- eller udlægshavere og ved tvangssalg eller auktion. 20C Såfremt andelsboligforeningen på tidspunktet for en overdragelse af en lejlighed i årsregnskabet opgør andelskronen med udgangspunkt i den kontante handelsværdi som udlejningsejendom, betaler den fraflyttende andelshaver 1/2 af prisen for den senest indhentede valuarvurdering til foreningen. Generalforsamling. 21. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Uden beslutning af generalforsamlingen kan væsentlige forandringer, nedlæggelse eller salg af ejendommen, ændring af vedtægterne eller opløsning af foreningen ikke finde sted.

22. Hvert år afholdes i marts eller april ordinær generalforsamling. Dagsorden for denne skal være følgende: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af årsregnskab og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af årsregnskabet. 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 5. Forslag. 6. Valg af formand til bestyrelsen. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 8. Valg af suppleanter. 9. Valg af revisor. 10. Eventuelt. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når det til behandling af et angivet emne skriftligt begæres af mindst 1/4 af samtlige dennes medlemmer, eller når en tidligere generalforsamling har besluttet det. 23. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinære generalforsamlinger kan forkortes til 1 uge. Alle forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indleveres til bestyrelsen senest 1. marts. 24. Adgang til generalforsamlingen har medlemmer af foreningen og disses ægtefæller eller dermed sidestillede. Er kommunen indtrådt som medlem, har kommunen stemmeret i forhold til det antal andele den ejer. Stemmeret har kun medlemmer, der har andel i foreningen og har betalt foreningsindskud. Hvert sådant medlem har én stemme. Er kommunen indtrådt som medlem udøver den stemmeret f.s.v. angår kommunens andele. Ved overdragelse af en lejlighed fra et medlem til et andet har det andet medlem stemmeret, selv om han endnu skylder foreningsindskud. På et gift medlems vegne kan stemmeret udøves af ægtefællen eller dermed sidestillede. Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent. 25. Beslutninger træffes af de mødende stemmeberettigede ved en simpel stemmeflerhed. Til vedtagelse af forslag om ændring af vedtægterne eller opløsning af foreningen kræves dog, at 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for forslaget. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede, afholdes ny generalforsamling inden 14 dage og på denne kan forslaget - uanset antallet af fremmødte - vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. Om forhandlingerne optages i en af formanden for bestyrelsen autoriseret protokol en kort beretning, der underskrives af dirigenten og formanden for bestyrelsen. Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunen, så længe denne er andelshaver.

Ledelse. 26. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Den består af de antal medlemmer generalforsamlingen fastsætter, dog mindst 2 foruden formanden. Valgbare er foreningens medlemmer. Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidigt valgte medlemmer ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Fratræder et bestyrelsesmedlem mellem 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, indtræder en suppleant. Findes ingen suppleanter indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Ved en forretningsorden træffer bestyrelsen nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. 27. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af foreningens anliggender. Hvert år vedtager bestyrelsen inden 1. december budget for det følgende kalenderår. Til at forestå den daglige drift kan bestyrelsen ansætte en forretningsfører. Hvorvidt fornøden medhjælp for forretningsføreren kan antages af ham eller skal ansættes af bestyrelsen, bestemmes ved forretningsordenen. Dog foretages eventuel ansættelse af bogholder eller kasserer eller af inspektør af bestyrelsen. Forretningsføreren kan ikke være medlem af bestyrelsen. Det samme gælder den, der indtager en særlig stilling som bogholder, kasserer eller inspektør. Foreningen forpligtes også for så vidt angår salg eller pantsætning af fast ejendom ved underskrift af formanden eller næstformanden for bestyrelsen og et andet medlem af denne samt forretningsføreren, hvis en sådan er ansat. 28. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller af et bestyrelsesmedlem, såfremt 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede. Beslutning træffes af de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i forhandling eller afstemning om en sag, i hvilken han selv, hans ægtefælle, et af hans børn, nogen af hans forældre, søskende eller børnenes ægtefæller har en særinteresse. Ved bestyrelsesmøderne tages referat, som ved næste møde godkendes af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget. Revisor. 29. Foreningens regnskab revideres af en statsautoriseret revisor, der vælges af generalforsamlingen. Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. I forbindelse med sin revision skal revisor undersøge, om forretningsgangen er betryggende. Revisor har adgang til at efterse alle regnskabsbøger og beholdninger og kan fordre enhver oplysning, som han finder af betydning for udførelsen af sit hverv.

Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, hvori han skal anføre hvilke revisions-arbejder, der er udført, og hvilke mangler vedrørende bogholderi og regnskabsvæsen, der måtte være konstateret. I forbindelse med sin beretning om revision af et årsregnskab skal revisor angive, hvorvidt han finder forretningsgangen betryggende. Hver gang indførsel i revisionsprotokollen er sket, skal den fremlægges på førstkommende bestyrelsesmøde og de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen med deres underskrift bekræfte, at de har gjort sig bekendt med indholdet af indførelsen. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Årsregnskabet. 30. Er forretningsfører ansat, forelægger han bestyrelsen udkast til årsregnskab. Det vedtagne regnskab underskrives af bestyrelsen og påtegnes af revisor. Er forretningsfører ansat, underskriver også han regnskabet. Likvidation. 31. Ved likvidation af foreningen anvendes denne midler i første række til betaling af gæld, så til indfrielse af foreningsindskudskapital. Er der derefter noget tilbage udloddes det til medlemmerne i forhold til foreningsindskuddene. Likvidationen foretages af 2 likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen. Vederlag til likvidatorerne betales af boet. -o-o-o- Således vedtaget på foreningens generalforsamling den 5. september 1978 og senere ændringer vedtaget på generalforsamlinger i 1980, 1996, 1999, ekstraordinær generalforsamling den 18. maj 2004, ordinær generalforsamling afholdt den 14. april 2005, ekstraordinær generalforsamling den 4. juli 2005, ordinær generalforsamling den 27. april 2006 og senest på den ekstraordinære generalforsamling 3. september 2009. Frederiksberg, den 18/9 2009