Kom godt i gang med kompost 1
Forord Denne pjece giver svar på de hyppigst stillede spørgsmål omkring fælleskompostering i boligområder. Hensigten er, at undgå de problemer som kan opstå når man kaster sig ud i noget nyt uden at have egne erfaringer. Den er henvendt til lokale beslutnings- og initiativtagere. Det vil sige bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger eller gårdlaug og beboere som ønsker at indføre kompostering af vegetabilsk køkkenaffald og haveaffald. Ved at kompostere sluttes naturens kredsløb. Næringsstoffer og strukturmateriale føres tilbage til jorden. Der er nogle få regler som skal overholdes ved fælleskompostering. Det skal ske på ejendommens grund og den færdige kompost skal bruges på ejendommens grund. Der er krav om afstand fra kompostpladsen til vej og bolig (5 meter). Det vil sige, at I skal gøre jer klart om i har plads til at lave kompost og til at bruge den færdige kompost. Miljøkontrollen i Københavns Kommune giver svar hvis I er i tvivl. 2
Indhold Hvad må komposteres? Hvordan skal vi sortere det fra? Kompostering af køkkenaffald - Kold kompostering - Varm kompostering i isoleret beholder - Varm kompostering i roterende beholder Kompostering af haveaffald Kan vi bruge komposten? Hvordan kommer vi i gang? Hvor skal kompostpladsen ligge? Hvem skal passe komposten? Hvis der opstår problemer Hvad skal vi gøre med komposten, når den er taget ud af beholderen? Tilfreds med kompost Få mere at vide om kompost 3
Hvad må komposteres? Det er tilladt at kompostere vegetabilsk køkkenaffald, det vil sige planterester. Animalsk affald er det ikke tilladt at kompostere. Det skyldes risikoen for spredning af husdyrsygdomme som svinepest og mund-og-klovsyge, og at kød- og fiskeaffald kan give lugtgener og tiltrække skadedyr. Af hygiejniske grunde skal køkkenaffaldet komposteres i lukkede og rottesikre beholdere. Det er mere overskueligt og ser pænere ud. Køkkenaffaldet bliver ikke spredt. Det er tilladt at kompostere: Alle typer frugt, grøntsager og nødder, kaffegrums og teblade med filter, brød, kager, gryn og mel, afskårne blomster, mindre potteplanter uden klump/jord, køkkenrulle og papirservietter. Små portioner kan afleveres i en papirpose (fra f. eks. bager eller grønthandler). Æggeskaller er som eneste produkt fra dyreriget tilladt i komposten. Læg evt. også iturevne æggebakker i komposten. Fibrene i papmassen er for ringe til at genanvende. Strøelse (halm, savsmuld, høvlspåner) fra kæledyr (undtagen kattegrus) kan også lægges til kompostering. 4
Det er ikke tilladt at kompostere: Kød, fisk, fedt, kødpålæg, rester af tilberedt mad, specielt sovs som kan indeholde kød. Bleer må ikke komposteres (hygiejne). Engangsbleer indeholder plast som ikke nedbrydes ved komposteringen. Derfor skal de ting der lægges til kompostering også være fri for rester af plastemballage. 5
Hvordan skal vi sortere det komposterbare affald fra? Det vegetabilske affald skal sorteres fra resten af affaldet i køkkenet. Det kan gøres på mange måder, f.eks. i en 8-10 liter plastspand med låg (type malerbøtte) eller i en firkantet spand, som udnytter pladsen i køkkenskabet bedre. Der findes også flere typer enkelt og dobbeltstativer til poser. Indhent tilbud hvis boligforeningen skal stå for indkøb og opsætning af sorteringsmateriel i køkkenet. 6
Kompostering af køkkenaffald Kold kompostering Har I kun små mængder vegetabilsk køkkenaffald, det vil sige, hvis det kun er få personer eller husholdninger med få madrester, der deltager i komposteringen, bliver kompostprocessen en såkaldt kold kompostering. Der er ikke nok volumen til at mikroorganismernes stofskifte kan hæve temperaturen. Man kalder ofte en kold kompostering ormekompostering. Det skyldes, at kompostregnormen en særlig art af regnorm ofte indfinder sig under de betingelser. Ormene blander det komposterende materiale og det bliver findelt og nemmere at nedbryde for mikroorganismerne ved at passere gennem ormens tarm. Ormegangene gør det også nemmere for luftens ilt at trænge ind. På den måde accelererer de nedbrydningen. Det varer fra ½ - 1 år at få færdigomsat kompost på denne måde. Kortest i sommerhalvåret hvor det er varmt og hvis der er orme til stede. Vær opmærkom på at alle ukrudtsfrø ikke bliver slået ihjel ved en kold kompostering. beholdere der sælges af f.eks. byggevaremarkeder eller planteskoler. Beholderne er ofte af plast og kan have form som en keglestub, evt. med tilnærmet kvadratisk eller mangekantet facon med et låg til indkast af vegetabilsk affald for oven og en skydelem til udtag af kompost for neden. Bunden er en perforeret plade, som hindrer, at større dyr som rotter og mus kommer ind i beholderen. Nogle beholdere har ikke lem til udtag af kompost. I stedet skal man flytte keglen eller skille den for tømme beholderen. Denne type beholder findes med rumfang på 250 til 2000 liter. Priserne ligger fra 500-600 til 2500 kr. Skal I bruge mange beholdere er det en god at handle direkte fra producenten og få rabat. I kan også bygge beholderen selv. Evt. som et båsesystem af rødkernede træsorter eller andet træ med lang holdbarhed i kontakt med jord med flere rum. Husk låg og flytbar ydervæg! Miljøkontrollen kræver tegninger af selvbyggede beholdere for at kunne vurdere om de er rottesikre. Til kold kompostering er det nemmeste at købe en af de 7
Humus kompostbeholder, pris ca. 800 kr. Green Line kompostbeholder, pris ca. 1000 kr. Selvbyg kompostbeholder, pris ca.??? kr. 8
Varm kompostering i isoleret beholder Ved at lægge et lag isolationsmateriale i væggen på kompostbeholderen kan man holde temperaturen oppe i beholderen. Det er især vigtigt i en kold vinter, at kompostprocessen ikke går i stå. Beholderne er konstrueret som et kompromis mellem tæthed, så varmen ikke slipper ud, og tilstrækkeligt ventilerede til at mikroorganismerne kan få ilt til deres stofskifte. Samtidig skal den væske der afgives fra det våde vegetabilske affald og det vand er dannes ved komposteringen fjernes. Væsken (perkolatet) kan opsuges ved tildeling af strukturmateriale som groft savsmuld eller spåner. Desuden bør isolerede beholdere have et afløb eller bundkar, som opsamler evt. overskydende væske. Isolerede stationære beholdere findes med rumfang på 400 til 600 liter. Pris 7000 til 12.000 kr. Når beholderen er fyldt, går der 3-4 måneder til, at den kan tømmes. Anskaf derfor et lige antal beholdere så I kan fylde i den anden beholder, mens den første modner. Nørrebro Storbykompost pris ca. 12.500 kr. pr. stk (12 stk ). Kapacitet 350 kg. organsikaffald pr. uge 100 familie ved 3,5 kg organisk affald pr. uge. 9
Varm kompostering i roterende beholder Beholderen er en tromle, som er ophængt på en aksel. Der findes små modeller med volumen på 125 til 250 liter, som kan drejes rundt med hånden. Større modeller har en tandhjulsudveksling. Der findes beholdere med volumen på adskillige m 3 med motor, ventilator og automatik til indstilling af rotationsfrekvens. Pris 6000-7000 op til mange hundrede tusind kr. Flere af de store beholdere kræver frostfri placering. Det betyder, at der oven i prisen på kompostmaskinen skal lægges et tilsvarende beløb (og findes plads) til et udhus til maskinen. Fordelene ved de roterende beholdere er en bedre luftning af komposten end i de stationære, hele indholdet væltes rundt, når beholderen drejes. Det betyder, at komposten bliver hurtigere færdig. I de store modeller er komposten færdig efter 4 til 6 uger. Den store kapacitet betyder også, at temperaturen er mere stabil høj med god hygiejnisering. Ukrudtsfrø bliver ødelagt i procesen. Bemærk at med én stor kompostmaskine vil beboerne få længere at gå for at aflevere deres komposterbare affald. Jora 5100 pris ca. 165.000 kr. Kapacitet 350 kg. organsikaffald pr. uge, 100 familie ved 3,5 kg organisk affald pr. uge. 10
Kompostering af haveaffald Haveaffald alene kan komposteres i en åben bunke på jorden. Grene op til fingertykkelse kan lægges til kompostering, når de er hugget op i stykker på 5-6 cm. Det er vigtigt at blande forskellige materialer, græs, urteagtige grønne plantedele, blade og småkviste i tilstrækkelig mængde for at få komposten i gang. Grenene er vigtige ved at danne hulrum i milen, så der kommer luft til de mikroorganismer, der omsætter affaldet til muld. Bunken skal vendes et par gange inden man har færdig kompost efter et år. Det kræver plads og afstandskravet på 5 meter til vej eller bolig (mur med vindue) skal opfyldes. Husk! Haveaffald er velegnet som strukturmateriale i vegetabilsk husholdningsaffald. Flis og kviste giver struktur og luft. Frisk grønt hæver temperaturen. 11
Kan vi bruge komposten? Det vegetabilske affald fra en husstand udgør 0,5-1 kg pr. uge. Det svarer til 1-2 liter pr. uge. Volumen svinder til under halvdelen ved komposteringen. Der kan derfor laves nogle overslag over mængden af færdig kompost og det grønne areal I skal råde over for at anvende komposten. Der kan generelt lægges ca. 10 liter (en stor plastspand) kompost pr. 5 m 2 pr. år. Som topdressing til græsplæner kan udlægges et lag sigtet kompost på op til 1 cm 3 gange i vækstsæsonen. Som komponent i jordblandinger til potter eller kummer bruges en fjerdedel kompost i blandingen og resten sand eller sandmuld. Gødes i stedet med perkolat kan doseres op til 50 liter pr. m 2 pr. år. 12
Hvordan kommer vi i gang? Første skridt til at realisere kompostering i din ejendom er, at opnå enighed om, at det er en god ide. Tag emnet op med andre beboere, boligbestyrelsen / ejeren, gårdmanden med flere. Mange almennyttige boligselskaber har en positiv holdning til at gøre noget for miljøet og har måske allerede opstillet grønne regnskaber for at spare på vand, el og varme. Her skal du kontakte både administrationen og ejendomsfunktionærerne samt afdelingsbestyrelsen. I den ældre boligmasse især i brokvartererne er mange karréer organiseret i gårdlaug, som har fået overdraget dispositionsretten over gården fra de enkelte udlejningsejendomme, andels- og ejerforeninger. Her skal både gårdlaugsbestyrelsen og de enkelte ejendommes ejere inddrages. Når I har afklaret om forudsætningerne for at kompostere er til stede når I har overvejet om der er plads, hvor den færdige kompost kan bruges, i gårdens bede, plæner, til beboernes potteplanter, hvilken type kompostering i vælger og hvilken beholder, hvor den skal stå og hvem der skal passe komposten (se følgende) skal der tages en beslutning. Det kan være ejeren i den private udlejningsejendom, der gør det, det kan være i boligbestyrelsen eller som punkt på en generalforsamling, afhængig af den demokratiske tradition og praksis hvor I bor. 13
Hvor skal kompostpladsen ligge? Kompostbeholderen /-beholderne konkurrerer om pladsen med andre aktiviteter i gården. Foreslå ikke at den skal stå i den bedste solkrog, men hellere et sted med skygge. Der må ikke være for langt at gå til beholderen, hvis den skal blive brugt. Det er en god ide at placere den langs en eksisterende sti eller ganglinje, f. eks. den vej man går, når man skal ud af porten til gaden, eller ved de eksisterende affaldsbeholdere hvor man er vant til at komme med sit affald. Husk at der skal være 5 meters afstand til vindue med bolig! Overvej samtidig om de eksisterende affaldsbeholdere er rigtigt placeret og der er det rigtige antal. I kunne begynde at udsortere andre typer affald end det komposterbare. Når andre typer affald og det komposterbare affald sorteres separat bliver der brug for færre beholder til dagrenovation. Når I har besluttet typen af kompostbeholder, og placeringen er valgt kontakter I Miljøkontrollen, der sender jer et ansøgningsskema, hvor I skal beskrive kompostbeholderen. Bygger I den selv skal I vedlægge en tegning. Køber I beholderen, er det nok at angive dens navn. I skal oplyse hvor mange husstande der deltager i komposteringen, ansvarlige personer og placering af beholderen / beholderne. 14
Hvem skal passe komposten? Få fra start gjort en professionel, lønnet person ansvarlig for komposten. Det skal være en, der er uddannet til det, som har erfaring og som har (får) tid. Det kan være en gårdmand eller ejendomsfunktionær. Frivillige kan gøre en stor indsats, mens initiativet er nyt, men de bliver trætte eller flytter på tidspunkt. De stationære beholdere kræver få minutters servicering pr. beholder om ugen i driftsfasen, men det er vigtigt, at det sker! Det er især vigtigt at holde fladerne ved låg / indkast rene, så brugerne finder det appetitligt at bruge beholderne. Desuden skal der med mellemrum tilføres tørstof i form af grenflis eller savsmuld, og en evt. tank til opsamling af overskydende væske skal tømmes. Der skal bruges lidt længere tid ved opstart og især tømning, ca ½ time pr. beholder. Det er helt afgørende for en vellykket kompostering, at der lægges et 5-10 cm lag grenkvas i bunden af beholderen inden der lægges køkkenaffald i den. Det er med til at bevare hulrum i bunden og dermed ventilation, efterhånden som der kommer mere materiale i beholderen. Desuden lægges der podemateriale i form af næsten færdig omsat kompost fra en anden kompost(beholder helst af samme type). Det er især vigtigt i en ny beholder. Har beholderen været brugt før, vil der være rester af kompost i bund og på sider. I koldkompostbeholderne skal man sikre, at der følger kompostregnorme med podematerialet. Ved tømning af beholderne der sker manuelt, bør man bære maske, for at hindre indånding af svampesporer / mikrorganismer samt bære arbejdstøj og have adgang til omklædnings- badefacilitet. For de små roterende beholdere gælder, at opstart og tømning er enklere. Der skal ikke lægges kvas i ved opstart, og tømningen kan typisk ske ned i en trillebør. I de store roterende beholdere er ind- og udmadning automatiseret, ofte er der en kværn ved indkastet, som findeler materialet. 15
Hvis der opstår problemer Problemer skal helst forebygges. Komposteringen går hurtigere, hvis det organiske materiale er findelt, før det kommer i beholderen. Det skal fremhæves i informationen til brugerne. Er der alligevel kommet store klumper brød eller grøntsager i beholderen, må den, der passer komposten, hugge det i mindre stykker med spade eller et andet værktøj med skarpt blad. Grove fejlsorteringer fjernes herunder plastposer med knude. Det grønne affald i plastposen får ikke luft, og forrådnelsen der så starter, vil gøre indholdet ildelugtende og være generende for brugerne, når der går hul på posen. Hvis komposten lugter, er den for våd - det begrænser tilgangen af ilt til mikroorganismerne. Der er kommet for lidt strukturmateriale / tørstof i beholderen, og det (savsmuld, flis) må så tilføres og arbejdes ind i kompostmassen. Hvis der er bananfluer i komposten, er den for kold. Det kan ske, hvis beholderen bliver fyldt på meget langsomt. Så skal der friskt grønt i beholderen, som f.eks. græsafklip eller andre urteagtige grønne plantedele, som indeholder meget kvælstof. Det stimulerer mikroorganismernes vækst, og temperaturen stiger. Fluelarver og pupper fjernes fra de frie indvendige sider i beholderen (med børste og vand), og overfladen på kompostmassen dækkes med savsmuld eller flis, så fluerne ikke så let kan komme til de frugtrester, som larverne lever af. Er der myrer i komposten er den simpelt hen for tør og skal vandes. 16
Hvad skal vi gøre med komposten, når den er taget ud af beholderen? Når kompostbeholderen bliver tømt, er det ikke altid, at der straks er mulighed for at bringe komposten ud. Så man skal afsætte et overdækket areal / båsesystem, hvor komposten kan ligge, indtil den skal bruges. Komposten bliver også bedre af denne eftermodning uden for beholderen. Dækket kan være en pressening. Det hindrer, at regnvand udvasker næringsstoffer fra komposten, inden den skal bruges. Alt efter anvendelse skal komposten viderebehandles. Hvis den skal bruges i potteplanter, såbede eller som topdressing til græs, skal grove dele fjernes. Komposten skal sigtes. Det kan ske gennem hønsenet på en skråtstillet ramme. Til brug under træer og store buske behøver komposten ikke at blive sigtet. Af æstetiske grunde kan man vælge at sigte al komposten og fjerne fejlsorteret materiale (plastik, metal). Uomsatte grenstumper kan gå tilbage i kompostbeholderen. 17
Tilfreds med kompost Ved at kompostere det grønne husholdningsaffald i fællesskab er der som nævnt i denne pjece en række fordele. En ting, der ikke er nævnt, er den pædagogiske effekt i at se affald blive omdannet til eftertragtet jordforbedringsmiddel. Har I meget grønt areal i jeres ejendom, er det værd at overveje udlæg af dyrkningslodder, hvor beboere kan dyrke grøntsager og på den måde slutte kredsløbet helt. 18
Få mere at vide om kompost Københavns Miljø- og Energikontor Blegdamsvej 4 B, 2200 København N. Tlf. 3537 3636 Permakultur Danmark / Vestergror Istedgade 79, 1650 København V. Tlf. 3331 5694 Oichos.net, erhvervsdrivende forening Nyhavn 53 C, 1051 København K. Tlf. 3336 5544 www.rentskrald.dk + andre KMEK-publikationer Alm, Gustaf m. fl.: Kompostbogen, Jordbrugsforlaget 1992 Reeh, Ulrik: Gladsaxe/Roskilde hæftet Din håndbog om kompost, Affaldsselskabet I/S FASAN 19
20