9.3 Bilag Bilag 1: Resume Magt og Medier Resumé Denne opgave handler om, hvordan den kommercielle logik og magtforhold har influeret på Ekstra Bladet og BT s mediedækning af dagpengereformen i 2014. Der undersøges, hvilke forhold der spiller ind, når nyhedsmedier producerer forsidehistorier. Ekstra Bladet skrev den 19. august 2014, at 40.000 mennesker var kommet i klemme som direkte konsekvens af dagpengereformen fra 2009. Vi undersøger, hvilken betydning vendingen i klemme har. Projektet er et casestudie, hvor Ekstra Bladet og BT s mediedækning af dagpengereformen i 2014 er casen. Der redegøres for en udvikling i de danske mediers historie, hvor det fremgår, at sensationsjournalistikken tidligt blev en del af den danske medieverden. Videre fortæller den redegørende del om dagpengenes historie, at reformen blot få gange tidligere er blevet ændret siden sin oprettelse i 1907. I selve dagpengedebatten i 2014 viser vi, at debatten er blevet skildret unuanceret i Ekstra Bladet og BT, og at der ikke bliver taget forbehold for andre tolkninger af tallet 40.000. Ved hjælp af Pierre Bourdieu s analyse af det journalistiske felt og teorierne om indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, samt magt i en Garbage Can situation, skildrer vi, at dækningen af dagpengedebatten er udtryk for forskellige markedsmekanismer og magtforhold, som yder påvirkning på mediernes dækning. Analysen illustrerer, hvordan forståelsen af problemets omfang er perspektivistisk, og at tallet 40.000 kan forstås på forskellige måder, alt efter hvilken forudfattet holdning du har til problemet. Vi konkluderer, at forståelsen af sandheder afhænger af de præmisser, som medierne stiller op, alt efter hvor prægede de er af den kommercielle logik. God læselyst Oluf, Morten og Andreas 1
Bilag 2: Abstract: Power and Media Abstract This project seeks to examine how commercial logic and different power relations has influenced the media covering by Ekstra Bladet and BT s on the unemployment benefit reform in 2014. We investigate which relations that influence when news media produces frontpage stories. In 19th of August, Ekstra Bladet wrote that 40.000 people were directly harmed because of the unemployment benefit reform from 2009. We examine, which meaning the word harmed has and thus the goal with the project were to observe how there can be different assumptions of a problem, depending on which rationals and logics you are working under. The project is a case studio in which Ekstra Bladet and BT s covering of the unemployment benefit reform in 2014 is the case. We explain the development in the danish medias history and we conclude that sensational journalism became a part of the danish media world. Next we explain that the unemployment benefit law has only been changed a few times over the last decade. Then we show how the number 40.000 has been communicated in Ekstra Bladet and BT without nuance s. Using Pierre Bourdieu's analysis on the journalistic sphere and the theories on indirect power, consciousness controlling power and power in a garbage can situation, we have described how the debate about the unemployment benefit reform is an expression of different conditions that influences the media covering. The analysis also illustrates how the understanding of the problems proportions is perspectivist and that the understanding of the number 40.000 can be interpreted in different ways, depending on your preconception to the issue. We conclude that the understanding of truthness depends on the premises that the media upholds. Happy reading 2
Oluf, Morten, Andreas Bilag A: Ekstra Bladets forside fra 19.08.14 3
Bilag B: Ekstra Bladet: Åben krig om dagpenge. Udgivet af Ekstra Bladet d. 19.08.14 Åben dagpenge-krig SF-formand Pia Olsen Dyhr går i annonce-offensiv direkte henvendt til Helle Thorning - fagbevægelsen rasler også med sablen 19. aug. 2014 - kl. 07:32 Af: Janus Østergaard De har tidligere stået side om side som regeringspartnere, men nu er forholdet mellem formændene for SF og Socialdemokraterne, Pia Olsen Dyhr og Helle Thorning- Schmidt, anderledes køligt. 4
Årsagen skal findes i 40.000 danskere, der har mistet retten til dagpenge et tal, der vel at mærke er stødt stigende. Det til trods har Helle Thorning-Schmidt for nylig slået fast, at der ikke vil blive ændret på reglerne på området i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger. En melding, de er særdeles utilfredse med i SF. Derfor går Pia Olsen Dyhr nu i kødet statsministeren ved at indrykke en annonce i dagens Ekstra Bladet, der er direkte henvendt til Thorning. Det er Socialdemokraterne, der skal finde en løsning for de 40.000, der har mistet retten til dagpenge. Og der er én, der sidder for bordenden det er statsministeren, siger Pia Olsen Dyhr til Ekstra Bladet. Uret tikker I annoncen med overskriften Kære Helle Thorning- Schmidt Uret tikker appellerer Pia Olsen Dyhr til, at der findes en holdbar løsning for de mange familier, som først blev ramt af arbejdsløshed under krisen, og nu også mister deres dagpenge. Andet kan vi ikke være bekendt, lyder det videre i annoncen. Hvis der er nogen, der skulle kæmpe for den her sag internt i regeringen, så skulle det være Socialdemokraterne. Jeg regner ikke med, at Det Radikale Venstre har nogen interesser i det her, siger Pia Olsen Dyhr til Ekstra Bladet. Socialdemokraterne er et væsentligt større parti end De Radikale, siger Pia Olsen Dyhr og tilføjer: De Radikale har den kampagne, hvor de siger, at de lytter. De kunne måske reagere på det, de hører. Og der 5
er ikke andre end Socialdemokraterne, der kan få de radikale til det. Ligger I ikke, som I har redt i SF. I var selv med til at gennemføre dagpengereformen? Det er ikke rigtigt. Socialdemokratiet og SF stemte imod reformen i 2010. Den blev gennemført under en borgerlig regering med Dansk Dansk Folkeparti og De radikale. Vi kunne have ændret den efter valget, men det kunne bare ikke lade sig gøre på grund af det flertal, der var i Folketinget efter valget. Stopklods SF-formanden vil ikke høre tale om, at hendes eget parti har været med til at skyde en løsning af problemerne til hjørne ved at nedsætte en dagpengekommission. Vi har lavet en dagpengekommission, som skulle varsle før folketingsvalget. Nu sker det først efter folketingsvalget, hvilket jeg synes, er ganske ærgerligt, for så kan den ikke komme med løsninger, man kan gå til valg på. Den er kun en stopklods for at gøre noget nu og her, siger Pia Olsen Dyhr. Fagbevægelsen i offensiven SF-annoncen kommer samtidig med, at fagbevægelsen intensiverer presset på Helle Thorning-Schmidt. I forbindelse Socialdemokraternes sommergruppemøde, der begynder i dag, vil LO s hovedbestyrelse troppe op for at diskutere dagpenge-spørgsmålet med Thorning og hendes partifæller. Forbundsformænd, næstformænd og forbundssekretærer fra de fleste LO-forbund vil således møde op på sommergruppemødet onsdag. Jeg går til mødet med den indstilling, at mange socialdemokrater plejer at have nogle meget veludviklede 6
ører og hørefornemmelser. Så må vi se, om de ikke kommer i gang nu, siger HK-formand Kim Simonsen til Ekstra Bladet. De vælger selv, men jeg vil både være ked af og overrasket over, hvis Socialdemokratiet vender fagbevægelsen ryggen på det her. Føler du, at I taler for døve øren? Det har vi da i hvert gjort indtil i dag mandag, men nu er det først på onsdag, at mødet er. Jeg har en forventning om, at der er nogle socialdemokrater, der selv tager fat i det på deres møde i morgen. Vi snakker ikke om forslag til flere storebæltsbroer. Det drejer sig ikke kun økonomi, men også om vilje. Jeg håber, at Socialdemokraterne viser deres vilje til at hjælpe nogle af de svagest stillede, siger Kim Simonsen. Fakta om dagpengestriden VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale blev i 2010 enige om den omstridte dagpenge-reform. Men det blev S-R-SF-regeringen, der gennemførte den. Reformen halverer dagpengeperioden fra fire til to år og fordobler genoptjeningskravet for at opnå dagpengefra et halvt til et helt år. Oprindeligt lød vurderingen, at der ville ryge 4000 danskere ud af dagpenge-systemet, men det har vist sig at ramme langt, langt flere. I dag har i hvert fald 42.000 mistet dagpengene, og ved udgangen af 2015 vil tallet ifølge AK-Samvirke være cirka 60.000. Regeringen lancerede i efteråret 2012 den såkaldte akutpakke, som ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) var en hel og dækkende løsning, men som endte som et gigantisk flop. Hårdt presset måtte regeringen i marts 2013 ty til den særlige arbejdsydelse. 7
Ydelsen udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Ydelsen er uafhængig af ægtefællers indkomst og familiens samlede formue. Længden af den periode, man kan modtage ydelsen, afhænger af, hvornår man startede med at modtage dagpenge, og af ens forudgående forbrug af både dagpengeog særlig uddannelsesydelse. Ydelsen ophører helt i april 2016. I juni opgjorde Ugebrevet A4, at 6000 af de personer, der har mistet retten til dagpenge, stod uden både ydelse og lønindkomst. 8
Bilag C: B.T : Johanne presser Thorning: Vis nu at du det er forskel på dig og Løkke. Udgivet d. 19.08.14 Johanne presser Thorning:»Vis nu at der er forskel på dig og Løkke«Af Thomas Søgaard Rohde, Berlingske Nyhedsbureau Tirsdag den 19. august 2014, 14:17 Enhedslisten vil have gjort noget ved»dagpenge-katastrofen«og sender derfor en kraftig opfordring til statsministeren. Dagpengesystemet er en katastrofe, og der er brug for nye tiltag med det samme. Sådan lyder den klare opfordring til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø). Meldingen fra det parlamentariske grundlag kommer, mens fagbevægelsen, flere partifæller og a-kasserne råber på indgreb.»helle Thorning bør lytte til de mange røster fra fagbevægelsen, fra omegnsborgmestrene og fra a-kasserne,«siger Johanne Schmidt-Nielsen i en skriftlig kommentar og uddyber:»det nytter ikke noget bare dumstædigt at holde fast i, at dagpengereformen ikke kan ændres, før dagpengekommissionen barsler i slutningen af 2015. De mange tusinde, der ryger ud inden den deadline, kan jo ikke bruge kommissionen til at betale husleje med,«siger hun. I alt har næsten 44.000 ledige mistet dagpengene siden 1. januar 2013 som følge af den reform, som Venstre, de Konservative og Dansk 9
Folkeparti vedtog med stemmer fra de Radikale i 2010, og som den nuværende regering har videreført. En opgørelse fra a-kasserne og AK-Samvirke viser desuden, at knap 10.000 personer har mistet dagpengeretten i det første halvår af 2014, hvilket overstiger det forventede antal.»hele dagpengereformen er jo vedtaget på et fejlagtigt grundlag, hvor man troede, at den kun ville ramme få tusinde mennesker. Nu ser 60.000 mennesker ud til at blive ramt. Når man har taget så meget fejl, så ville det da være naturligt at annullere reformen, indtil dagpengekommissionen barsler, så vi kan tage en grundlæggende diskussion om hele dagpengesystemet,«siger Johanne Schmidt, som kræver, at Thorning træder i karakter:»kom nu, Helle Thorning. Du var imod dagpengereformen før valget. Vis nu at der er forskel på dig og Lars Løkke. At en socialdemokratisk regering lytter til lønmodtagerne og handler, når så mange mennesker kommer i klemme.«statsminister Helle Thorning-Schmidt har tirsdag i forbindelse med Socialdemokraternes sommergruppemøde i Helsingør afvist, at der er ændringer på vej lige foreløbigt.»vi lægger ikke op til, at der skal gøres yderligere, fordi vi har sikret, at der er forsørgelse til dem, der mister dagpengene,«sagde hun. 10
Bilag D: Børsen: Løgn på løgn om dagpenge. Udgivet af Børsen d. 03.09.14 Leder: Løgn på løgn om dagpengene 11
Misforstået tal skaber grundlag for forkerte beslutninger om dagpenge. Foto: Scanpix Af Anders Krab-Johansen 3. sep. 2014 Danskerne er blevet givet det indtryk, at 41.000 arbejdsløse er blevet efterladt uden hjælp. Men ikke nok med det, lyder advarslerne: Snart vil tallet vokse til 60.000. Tallene gentages af fagforeninger som 3F og FOA, og det understøttes af tal fra a-kassernes interesseorganisation, AK Samvirke. Krisen tales op af Enhedslisten, mens det tidligere regeringsparti SF's nye formand, Pia Olsen Dyhr, laver reklamekampagne om sagen, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som stod fadder til dagpengereformen, har gjort blødere dagpengeregler til en mærkesag. Imens skriver størstedelen af den dansk presse misforståede tal i artikel efter artikel og messer fejl på fejl i nyhedsudsendelse efter nyhedsudsendelse. Problemet er, at historien om de 41.000 er misforstået. Fakta er anderledes. I et demokrati er det fair at have holdninger til, hvordan man behandler arbejdsløse. Hvor mange penge skal man have og hvor 12
lang tid? Men det er umuligt at tage fornuftige beslutninger, hvis grundlaget for debatten er misforstået. Lad os derfor gennemgå de officielle tal for antallet af personer, som har fået stoppet udbetalingen af dagpenge i perioden 1. januar 2013 til 31. maj 2014. Tallene er fra Beskæftigelsesministeriets portal jobindsats.dk. Det er de samme tal, som også AK Samvirke benytter. Opgørelsen her viser, at der er stoppet for udbetalingen af dagpenge til 41.028 danskere i løbet af de 17 måneder, siden reformen fik effekt. Så har regeringens kritikere jo ret, vil nogen indvende. Men nej. For 8255 har fået et job. Meningen med dagpengesystemet er netop, at man hurtigst muligt skal i arbejde, så det er godt. 1101 har genoptjent ret til dagpenge, så de fortsætter i systemet. 4653 er kommet i uddannelse med SU, mens 3076 får den særlige uddannelsesydelse. De bliver mere kvalificerede. Undskyld de mange tal, men fakta er vigtigt i denne sag, så her kommer et par til: 1913 er nu på efterløn. 2980 i seniorjob, og 97 i jobrotation. 1852 på sygedagpenge. Mere problematisk er situationen for de 6066, der nu får kontanthjælp. De har mistet mere end 3000 kr. i forhold til dagpengesatsen og er stadig arbejdsløse. Det samme gælder de 6243 personer på den nye arbejdsmarkedsydelse. Lad os håbe, at der kommer gang i økonomien, så de kan få et arbejde. Fælles for dem alle er, at de enten får løn eller overførselsindkomst. De er ikke blevet glemt af velfærdsstaten, som nogen prøver at give indtryk af. Noget er sket af sig selv. Noget fordi regeringen har brugt 3,3 mia. kr. på at afbøde konsekvenserne af dagpengereformen, ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelse. Nogen af os efterlyser, at man sænker satserne på overførselsindkomst og SU, så det bliver mere attraktivt at arbejde, og der bliver råd til skattelettelser. Men det er en anden sag. Tilbage i statistikken er 4779, som hverken får løn eller offentlig ydelse plus 13 uoplyste sager. De personer er svære at gøre sig klog på. Men en del lever formentlig af egen opsparing eller ægtefællens indkomst. Konklusionen er, at problemet med 41.000 er blevet til under 5000. Det ligner politisk selvmord, når SF, Enhedslisten og fagbevægelsen river hovedet af den røde regering, som de selv foretrækker, mens de sender vælgere i favnen på Dansk Folkeparti. Måske kan Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen ikke læse tal. Måske manipulerer Kristian Thulesen Dahl med vilje. Sandheden er, at flere og flere kommer i arbejde. Faktum er, at velfærdsstaten stadig tager hånd om de arbejdsløse. Anders Krab-Johansen 13
Bilag E: Berlingske Tidende: Bluffnummeret om de 40.000 der faldt ud d. 04.09.14 Bluffnummeret om de 40.000 der faldt ud AF TOM JENSEN 4. SEPTEMBER 2014 Der findes flere måder, hvorpå politikere kan snyde vælgerne. En af de mest brugte er at love ét i en valgkamp og gøre noget helt andet efter valget. Som bekendt. Men et andet og ofte virkningsfuldt politisk bluffnummer er at kræve løsninger på problemer, der i virkeligheden slet ikke findes. Eller langt fra findes i det omfang, man påstår. Sådan en øvelse har SF og Enhedslisten gang i lige nu. Den får på alle tangenter med et slet skjult politisk mål. Bluffnummeret som de to partier udsætter vælgere og politiske modstandere for, handler om de 40.000, der har mistet retten til dagpenge. Det kan næppe have undgået nogens opmærksomhed, at dem er der 40.000 af. Det er altsammen dagpengereformens skyld, må man forstå. Kombinationen af en forkortet dagpengeperiode og en forlænget genoptjeningsperiode har sendt 40.000 lige lukt ud af dagpengesystemet. Hvordan skal det dog ikke gå de stakkels mennesker? Hvad bilder blå blok og de radikale sig ind at have gennemført så brutal en reform, og hvorfor har ondskaben også grebet Socialdemokraterne og især statsministeren og hendes finansminister, der på kynisk vis ikke vil gøre noget ved problemet? Konsekvenserne af det politiske bluffnummer er til at tage at føle på. Kravet om at gøre noget for de 40.000, der er faldet ud af dagpengesystemet, er SF og Enhedslistens absolutte hovedprioritet forud for finanslovsforhandlingerne med regeringen. Det kan presse regeringen ud i en situation, hvor der må udskrives valg. Der er utilfredshed langt ind i Socialdemokraterne over, at partitoppen ikke er til sinds at rokke sig i dagpengediskussionen. Senest har en gruppe LO-formænd forsøgt at lægge pres på den nye radikale leder Morten Østergaard for at gøre ham blød i knæene i dette spørgsmål. 14
Kort sagt: Spørgsmålet om de 40.000, der er faldet ud af dagpengesystemet, udgør det afgørende politiske drama i Danmark i disse måneder. Det kan afgøre, hvornår der bliver valg. Det kan måske afgøre også udfaldet af dette valg. Ikke desto mindre er der tale om et bluffnummer. For at anskueliggøre hvorledes bluffnummeret har foldet sig ud, skal vi et øjeblik dvæle ved, hvordan problemet med de 40.000 udfaldne er blevet formuleret af politikere og interesseorganisationer: 15
16
Lad os blot et øjeblik mere opholde os ved eksempelvis udsagnet fra FOAs Dennis Kristensen. Formuleringen lyder ordret: Mere end 40.000 mennesker har mistet retten til deres dagpenge og står i en økonomisk svær situation. Alligevel nægter regeringen at hjælpe. 40.000! Og regeringen nægter at hjælpe. Men netop tallet 40.000 er den afgørende ingrediens i det politiske bluffnummer, hvis mål er at udøve et politisk pres ved at kræve løsninger på et problem, der i virkeligheden slet ikke eksisterer. For de 40.000 eksisterer ikke. Der er ikke 40.000, der er faldet ud af dagpengesystemet. Det er der en hel stribe medier, der over de seneste uger har dokumenteret. Heriblandt Danmarks Radio, som i grafisk form har anskueliggjort, hvad der umiddelbart er sket med de 40.000, som ikke længere får dagpenge. Eller mere præcist: De 41.000 ifølge DRs optælling. Lad os løbe tallene igennem i nogle hovedkategorier: Flere end 11.000 af de 41.000 har fået enten lønnet arbejde eller et seniorjob. De er altså på ingen måde faldet nogen steder hen. De har bragt sig ud af en situation, hvor de havde behov for dagpenge. Det er vel ikke et problem, som regeringen skal løse? Så er vi nede på 30.000. Næsten 8.000 af de 41.000 får enten SU eller uddannelsesydelse. De er heller ikke på nogen måde faldet nogen steder hen. De har taget en uddannelse, og herved har de også bragt sig ud af en situation, hvor de havde behov for dagpenge. Det er vel heller ikke et problem, som regeringen skal løse? Så er vi nede på 22.000. 17
Knap 2.000 af de 41.000 er gået på efterløn. Med tanke på det ramaskrig, der fulgte, da VK-regeringen indledte afskaffelsen af efterlønnen, kan det vel heller ikke anses for at være et problem, som regeringen skal løse ved at sende disse folk tilbage på dagpenge? Så er vi nede på 20.000. Knap 2.000 af de 41.000 er på sygedagpenge. De er altså syge. Men de får dagpenge. Det lyder heller ikke som et problem, regeringen behøver at løse. I hvert fald ikke gennem ændringer i dagpengereformen. Så er vi nede på 18.000. Flere end 1.000 af de 41.000 har genoptjent dagpengeretten eller er i jobrotation. Det er vel ikke et problem, som regeringen skal løse? Så er vi nede på 17.000. Flere end 6.000 af de 41.000 er på kontanthjælp ELLER uddannelseshjælp. Det er og har jo været systemet i mange år. Når man ikke længere kan få dagpenge, får man kontanthjælp. Men samfundet står klar til at hjælpe én. Er det et problem, regeringen skal løse, og i givet fald hvordan? Med stadfæstelsen af en evig ret til dagpenge? Så er vi nede på 11.000. Flere end 6.000 af de 40.000 er på den nye arbejdsmarkedsydelse. Den er lavere end dagpengene. Og den er midlertidig. Men den er en del af et forlig mellem regeringen (der da også bestod af SF) og Enhedslisten. Og regeringen har signaleret, at man senere med afsæt i de anbefalinger, den nedsatte dagpengekommission kommer med formentlig i løbet af 2015 vil diskutere permanente løsninger. Tilbage i det, der nu endegyldigt står tilbage som et afpillet politisk bluffnummer, er knap 5.000 mennesker, der hverken får nogen ydelser eller synes at have en lønindkomst. Hvordan situationen er for disse mennesker, er der tilsyneladende intet overblik over. Men et kvalificeret gæt er, at en væsentlig del af dem i henhold til den nye forsørgelsespligt simpelthen bliver forsørget af eksempelvis en ægtefælle. Det kan være helt i orden eller det kan være mindre sjovt og medføre en stram økonomi i nogle familier. Men selve det, at folk forsørges af en ægtefælle og dermed ikke ligger de offentlige kasser til last er det nødvendigvis et problem, regeringen skal løse? Svaret på samtlige ovenstående spørgsmål er naturligvis nej. Der er ikke noget problem, nogen regeringen skal løse. Der er i hvert fald under ingen omstændigheder et problem i den størrelsesorden, Enhedslisten, SF, fagbevægelsen, dele af Socialdemokraterne og talrige andre forsøger at tegne. Vi skal hjælpe de 40.000, siger de. Der må gøres noget for de 40.000, der er faldet ud af dagpengesystemet, siger de. Det er en skændsel, at 40.000 har mistet retten til dagpenge, siger de. 18
Men de 40.000 findes slet ikke. De udgør et politisk bluffnummer. Som bør afsløres klarere og mere utvetydigt, end det indtil videre er sket. Hvilket er vigtigt af mindst to grunde. For det første misbruger 40.000-kampagnens ledere i partier, fagbevægelse, interesseorganisationer og tænketanke en stor gruppe borgere, der i virkeligheden slet ikke står i alvorlige problemer. De udnytter dem i egen politisk interesse. Tænk at være blandt de 11.000, som er kommet i arbejde eller seniorjob, og så se sig misbrugt i en kampagne, der går ud på, at man i stedet stadig burde have været på dagpenge. For det andet er hele kampagnen frygteligt afslørende. Den afslører, at dem der nu taler for at hjælpe de 40.000, egentlig slet ikke prioriterer at hjælpe disse mennesker, så de kan komme fri af afhængigheden af offentlige ydelser og i stedet komme i arbejde. Deres prioritet er at gennemføre en politik, der i stedet fastholder disse mennesker på dagpenge. For det er jo hele omdrejningspunktet i argumentationen. Det er galt, at de ikke er på dagpenge. Det er mere galt, end at de ikke er på dagpenge. At forblive på dagpenge synes at være den bedste løsning, 40.000-kampagnen stiller alle disse mennesker i udsigt. Fattigere bliver en politisk ambition vel næppe. At den samtidig har været omdrejningspunktet for store dele af den politiske dagsorden i Danmark i mange, mange måneder, og at det formentlig vil vedblive at være sådan i en rum tid endnu det nærmer sig jo det absurde. Men omvendt er det vel blot et tegn på, at bluffnummeret indtil videre lykkedes. 19