Sagsnr. 01.05.08-K08-26-17 Cpr. Nr. Dato 14-5-2018 Navn Sagsbehandler Birte Hvarregaard Notat - høringssvar Center for Plan og Miljø (CPM) udsendte den 4. maj 2018 et høringsbrev om Skårebækken. Der er indkommet følgende høringssvar. Høringssvar i kort form CPM s bemærkninger hertil Hovkrog 1 (Lise Marquardtsen og Ole Olsen) Ønsker ikke at Skårebækkens vandstand bliver hævet igen. Vi vurderer, at den nuværende vandstand er en overtrædelse af 3 dispensationen. Hovkrog 9 (Søren E. Petersen) Forstår ikke, at afgørelse sendes i høring hos naboer. Kommunen skal træffe afgørelse på fuldt oplyst grundlag, derfor gennemføres høring. Det er korrekt, at nabohensyn ikke kan tillægges betydning i sager efter naturbeskyttelseslovens 3. Medmindre naboerne samtidigt er ejere af berørt 3- natur. Borgere får besked på at lovliggøre et ulovlig forhold inden for en kort frist, hvorfor gælder det ikke kommunen? Kommunen er underlagt samme regler om lovliggørelse af ulovlige forhold som borgere. Hver enkelt sag forløber forskellige m.h.t. tidsfrister. Uddybning på være sket bevidst, da der er GPS-måler på maskinerne Vi kan ikke bekræfte, at der er tale om en bevidst uddybning. Tørlægning af mose og sammenskridning af brinker er allerede tydeligt. Vi vurderer, at naturtyperne ikke vil blive irreversibelt forringede ved kortere tids sænkning af vandstanden. Foreslår en midlertidig løsning med isætning af spærre på 20 cm ved rørbroen på grund af den lange sagsbehandlingstid. Vi vil overveje løsningsforslaget i en eventuel frivillig aftale om lovliggørelse. Kan ikke acceptere, at der gives dispensation til yderligere oprensning, da det er helt andre, skrappere regler, der gælder for private lodsejere, der søger om det samme. Der gælder samme regler for alle. Det er netop derfor kommunen behandler sagen med henblik på en lovliggørelse. Side 1 af 5
Ønsker en klar tilbagemelding, om kommunen fjerner ulovligt oprenset materiale og efterladte træer. Spørgsmålet behandles separat af kommunens vandløbsmyndighed, da det ikke indgår i afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven. Hovkrog 16 (Connie Holm og Morten Dahl Christensen) Oprensning er gået langt udover det, der er dispenseret til. Tykt lag ler på kronekanten viser dette. Det er korrekt at der er oprenset ler. Netop dette indikerer, at der er gravet for dybt. Noterer med tilfredshed, at kommunen også er nået frem til, at vandstandssænkningen er for meget for 3-området og ser frem til at få hævet vandstanden i søen mindst 15 cm. Dette afventer, at kommunen træffer endelig afgørelse i sagen. Foreslår to løsninger: a) Spærring i indløb til rørbro (den bedste løsning for fisk mellem sø og rørbro men med manglende vand fra rørbro til rørlægning) b) Spærring i indløb til rørlægning (vil hæve vandstand i hele det åbne forløb). Vi vil inddrage de to løsningsforslag i en eventuel retablering. Håber kommunen vil beslutte det udsendte forslag til afgørelse til gavn for dyrelivet og 3-området. Sagen behandles politisk den 4. juni 2018 af Teknisk Udvalg. De indkomne høringssvar vil indgå i udvalgets behandling. Går ud fra, at kommunen fjerner det ulovligt oprensede materiale langs åen. Spørgsmålet behandles separat af kommunens vandløbsmyndighed, da det ikke indgår i kommunens afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. Hovkrog 17 (Christoffer Rene Steffen Hansen) Mener at kommunen og lodsejerne i området ved åbning af en rørlagt del af vandløbet accepterede, at der skete en vandstandshævning i vandløbet på 35 cm. Som dokumentation henvises til dokument visende 4 tværsnit af vandløbet, som er opnået gennem aktindsigt. Mener at aftalen på daværende tidspunkt med lodsejerne var, at vandspejlet måtte hæves 35 cm over Vi har tidligere behandlet omtalte dokument i notat af 5. december 2017. Her blev det vurderet, at det drejer sig om 4 tværsnit af den nødrende, der blev gravet, inden den permanente åbning af vandløbet. Det skal understreges, at tallene i dokumentet er relative og uden enheder. Der er således ikke noget fixpunkt at holde dem op imod. Vi kender heller ikke tværsnittenes præcise Side 2 af 5
den eksisterende vandspejlshøjde i den rørlagte strækning. (bilag 2 i høringssvar). stationering. Vi ved ikke, hvem der har lavet dokumentet. Ej heller om lodsejerne i området har været bekendt med det. De angivne afstande i dokumentet (tolket som centimeter) stemmer ikke overens med de afstande, man kan regne sig frem til i det opmålte længdeprofil i regulativet. I regulativets længdeprofil er afstanden mellem terræn og det gamle rør aldrig mindre end ca. 125 cm. I dokumentet som lodsejer henviser til svinger afstanden mellem terræn og et angivet rørsymbol mellem 65 cm og 110 cm. Der er således en række forhold ved dokumentet, som gør tolkningen af det usikkert. Samtidig er der ikke noget ved dokumentets form, der antyder, at det udgør en aftale med lodsejerne. Mener at regulativets bestemmelser stadig er gældende Vi har vurderet på baggrund af sagsforløbet i 1989 1991, at der skete en regulering af vandløbet i forbindelse med den permanente åbning i 1991. Altså en ændring af den skikkelse som er beskrevet i regulativet, hvorefter det er den nye skikkelse, der gælder. Ifølge regulativet kan der ved bundoprensning med maskine oprenses aflejrede materialer indtil 20 cm under regulativmæssig bund. Der vil dog i dette tilfælde skulle tages hensyn til naturtilstanden i sø og mose, hvorfor det er kravene i 3 dispensationen, der gælder. Mener at søerne er blevet større Søerne og vandstanden gennem årene er behandlet i notat af 2. oktober 2017. Vi vurderer på baggrund af luftfotos, at søernes udstrækning er omtrentligt identiske i perioden 1995 og frem til nu. Fotos fra 1989 og 1993 er mindre tydelige. Mener at rørbroen i st. 202 209 er ulovlig og henviser til manglende høring samt bundkoter i regulativ. Anmoder om ansøgning, konsekvensvurdering og godkendelse af rørbro. Spørgsmålet er behandlet på TU den 26. juni 2017 (sag nr. 157). Der er for mere end 10 år siden anlagt en overkørsel (rørbro) i det åbnede forløbs formodede bundkote. Det fremgår ikke af sagsakterne, at der er søgt om godkendelse af bro/overkørslen. Side 3 af 5
Overkørsler/broer, som myndigheden vurderes at ikke have betydning for afstrømning, kan lovgivningsmæssigt godkendes uden partshøring af naboer. Tidligere var det ifølge lovbemærkningerne til vandløbsloven ikke praksis at udstede egentlige godkendelser til mindre overkørsler. Denne praksis var i mange år, også efter lovpræcisering af godkendelse efter forsimplet procedure, ret udbredt især i mindre kommuner. Det kan forklare, at der i den mellemliggende periode ikke har været kontakt til broejer omkring lovliggørelse, på trods af, at broen ved gennemgang ifm. vedligehold har kunnet konstateres. Broejer kan derfor påberåbe sig at have været i god tro omkring lovligheden af broen/overkørslen. Overkørslen har en dimension og beliggenhed, som gør, at den umiddelbart kan lovliggøres ved at blive optaget i tillægsregulativet. Omvendt er det tvivlsomt,om der er hjemmel til at kræve broen fjernet, da den ikke skader vandløbet. Rørbroen ligger på den strækning, som blev åbnet i 1991. Der kan derfor ikke henvises til bundkoterne i regulativet, som jo er ændret efter åbningen. Mener at det ikke er korrekt, at søerne vil udtørre, hvis Skårebækken bliver lovliggjort efter regulativets bestemmelser Vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven er sidestillede love Vandstanden i søerne afhænger af en række faktorer. Den vil variere noget fra år til år og være forskellig på forskellige årstider. De faktorer, der indvirker herpå er f.eks. nedbør, tilført vandmængde med dræn og fordampning. Men der er ingen tvivl om, at hvis afløbet fra søerne sænkes, vil vandstanden i søerne sænkes ned til maksimalt det niveau som afløbet angiver. Naturbeskyttelsesloven rangerer højere end vandløbsloven i lovhierakiet, da naturbeskyttelsesloven er en forbudslov og vandløbsloven er en lov, hvorefter der kan gives tilladelse. Det afspejler sig f.eks. i 19 i bekendtgørelse om vandløbsrestaurering og regulering. Tilladelse efter vandløbsloven kan først meddeles, når en nødvendig dispensation efter naturbeskyttelsesloven er endeligt meddelt (klagefrist udløbet). Side 4 af 5
Henvisning til NMK-510-00541 Klagenævnets afgørelse baserer sig på, at vandløbet er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og at tilstanden i det derfor ikke må ændres. Vi mener ikke det kan sidestilles med Skårebækken, som ikke er et 3- beskyttet vandløb. Klagenævnet har den nævnte sag vurderet, at beskyttelsen af vandløbet må gå forud for beskyttelsen af en ulovligt anlagt sø. Den natur, der ligger i tilknytning til Skårebækken er ikke ulovligt anlagt, og dermed kan sagerne heller ikke sidestilles på dette punkt. Kommunens henvisning til NMK-510-00637 Vi er klar over, at sagens omstændigheder er nogle andre, da der er tale om grøfter i et 3-område. Men de bemærkninger der gengives fra klagenævnets afgørelse er af principiel karakter. Side 5 af 5