En guide til arv og testamente

Relaterede dokumenter
En guide til arv og testamente

SKRIV KRÆFT UD AF HISTORIEN Betænk Kræftens Bekæmpelse i dit testamente

Værd at vide... Hvilke regler gælder for arv og testamente? Find nyttig viden her. Testamentegaver til Danmarks Naturfredningsforening

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

Få styr på arvereglerne for din bolig

Hvorfor oprette et testamente?

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv Gave Testamente. April 2015

Testamentering af arv til Herlufsholm

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR?

Dødsfald. hvad sker der, når vi mister?

Arv, testamente, ægtepagt og gave

Arv. Din arv kan gøre en forskel for diabetessagen

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Velkommen til Vin og arv

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

Introduktion til den nye arvelov

Arv og begunstigelse gift uden børn

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente - Eksemplar

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside

Behandling af dødsboer i Frankrig

Fremtidsfuldmagter, arv og Testamente. v/advokat (L) Mette Rude Clemmensen

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

ARV, GAVE && TESTAMENTE. en folder pjece fra RET&RÅD

ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på:

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

Testamente mellem samlevende

Forord. Med pjecen ønsker vi først og fremmest at informere vores medlemmer om de arveretlige regler samt om vigtigheden af at få skrevet

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

BETÆNK KIRKEN I DIT TESTAMENTE. Har du taget stilling? DEN KATOLSKE KIRKE I DANMARK

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

Information om Begunstigelse

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Samlevertestamenter.

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Pas godt på hinanden - også juridisk. Torsten Lenstrup

arv og testamente Børnecancerfonden informerer

Velkommen til Vin og arv

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

n Forsvar for folkestyret og velfærden

Giv din omsorg videre

ARV. Hvem skal have del i din arv?

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Dødsboskifte April 2016

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

Lad din arv give liv

Arv. sådan fordeles arven efter dig. Ret&Råd Advokater Nørre Voldgade 16, 1. sal DK-1358 København K ret-raad.dk

Dit livs gave til KFUM og KFUK. Værd at vide om arv og testamente

Skal din arv hjælpe nødstedte børn? Betænk Terre des Hommes Danmark i dit testamente.

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Arv, gave & testamente

Arv, gave & testamente Hvem arver dig?

Kontakt os for at høre mere. Beskyt dem, du holder af. En folder om arv og testamente. Tidligere hed vi WSPA

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

DE FRANSKE ARVEREGLER. Danskere, der bosœtter sig i Frankrig vil som udgangspunkt vœre underlagt fransk arveret.


Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Bliver arven på familiens hænder

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER. Drachmann Arv og gave v6.indd 1

Arveafkald og afgifter

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Om fælles testamenter

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Cola -liv, arveret og arveafgift

RÅD OG VEJLEDNING. Når man mister en af sine kære

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt.

SKAL I GIFTE JER? November 2017

Er testamentet á jourført?

ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

INFORMATION TIL ARVINGERNE NÅR VI BEHANDLER ET DØDSBO

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet

Transkript:

En guide til arv og testamente

INDHOLDSFORTEGNELSE 4 Introduktion 6 Hvorfor oprette et testamente? 8 Hvordan fordeles arven uden testamente? 10 Hvordan fordeles arven med testamente? 12 Hvordan får du oprettet et testamente? 14 Hvem skal betale afgift? 15 Betænk velgørenhed 18 Din arv gør en stor forskel for de næste generationer 20 Vi passer godt på din arv 22 Hvis du vil vide mere, så ring eller skriv

Et testamente efterlader først og fremmest ro i maven Det kan være svært at forholde sig til sit eget testamente, men rigtig mange oplever, at det giver ro i maven, når det er gjort. Der er pludselig kommet styr på, hvem der skal arve hvad. Du får skrevet ind, at lige den særlige ting skal den særlige ven have. Og du er kommet eventuelle misforståelser eller stridigheder i forkøbet. Det giver også ro i maven hos dine nærmeste. For så er der vished om, at det er dig, der har truffet beslutningerne. Hvis du ikke er gift, kan du f.eks. sikre, at din samlever kan blive boende i jeres hus. Der er mange gode grunde til at oprette et testamente. I denne brochure kan du læse mere om, hvordan du gør, hvad du skal være opmærksom på, hvordan arveloven hænger sammen, og meget mere. Det er en guide, som du kan bruge, uanset om du ønsker at betænke Kræftens Bekæmpelse i dit testamente eller ej. Med venlig hilsen Jesper Fisker, adm. direktør Kræftens Bekæmpelse 4

Der er mange gode grunde til at skrive et testamente. 5

6

Hvorfor oprette et testamente? Det er en udbredt misforståelse, at du kun har brug for at oprette et testamente, hvis du har mange penge eller meget vanskelige familieforhold. Men faktisk kan mange mennesker have stor glæde af at oprette et testamente også selvom de ikke har en stor formue. Måske vil du gerne betænke nogle venner eller et familiemedlem med en bestemt ting eller et beløb, eller måske ønsker du at betænke en velgørende forening, som har haft betydning for dig. Det kan også være, at du ønsker at sikre dine børn ved at gøre deres arv til særeje eller sørge for, at din samlever kan arve dig. Når du opretter et testamente, sikrer du, at arven efter dig bliver fordelt, som du ønsker det, og du forhindrer, at der opstår misforståelser om fordelingen. Så det er også af hensyn til de efterladte, at du opretter et testamente. Dit liv forandrer sig hen ad vejen, så du kan også få brug for at ændre dit testamente. Det er derfor en god idé at se dit testamente igennem, f.eks. hvert femte år, og overveje, om det stadig lever op til dine ønsker. 7

Hvordan fordeles arven uden testamente? Hvis du ikke har oprettet testamente, bliver arven fordelt efter arvelovens regler. Arvegruppe 1 Arvegruppe 2 Arvegruppe 3 Arveloven opdeler arvinger i tre grupper: Ægtefælle Børn Børns efterkommere (dvs. børnebørn, oldebørn osv.) Forældre Søskende Søskendes efterkommere (dvs. nevøer, niecer og deres børn og børnebørn osv.) Bedsteforældre Bedsteforældres børn (dvs. mostre, fastre, morbrødre og farbrødre) Fætre og kusiner er ikke arvinger. 8

Hvis der ikke er arvinger i Arvegruppe 1, går arven videre til Arvegruppe 2, og er der heller ikke arvinger i den, går arven videre til Arvegruppe 3. Hvis der slet ingen arvinger er, går arven til staten. Der er naturligvis ikke noget galt i at lade være med at oprette et testamente og dermed lade det være op til lovgivningen at fordele arven. Men du mister retten til selv at bestemme, og hvis du f.eks. bor sammen med én, men ikke er gift, arver vedkommende intet, da ugifte samboende ikke er arvinger i henhold til loven. 9

Hvordan fordeles arven med testamente? Hvis du opretter et testamente, kan du i stor udstrækning selv bestemme, hvordan arven skal fordeles. Dog er ægte fælle, børn og børns efterkommere såkaldte tvangsarvinger, så de har krav på at arve en del af din formue. Du bestemmer selv over resten. Hvis du ikke er gift og ikke har børn, bestemmer du over hele din formue. Du kan i dit testamente også råde over enkelte genstande. Det kan f.eks. være smykker, et ur, et møbel eller andet. Du kan tage beslutninger om den arv, du giver videre, f.eks. ved at bestemme, at dine arvingers arv skal være særeje. Der er mange muligheder, og hvis du har særlige ønsker, er det en god idé at tale med en advokat om det. Hvis du er enlig eller samlevende Hvis du er enlig eller samlevende uden børn, kan du ved testamente råde over hele din formue. Hvis du har børn, kan du råde over en del af din formue, fordi barnet eller børnene er tvangsarvinger til 25 pct.. Hvis du er samlevende og ønsker at efterlade noget til din samlever, skal du oprette et testamente. Ellers har samlevende ikke ret til noget af arven. Udvidet samlevertestamente Hvis du og din samlever har levet sammen i mere end to år eller har børn sammen, kan I oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Så er der mulighed for, at den af jer, der lever længst, kan arve helt op til 87,5 pct. af den andens formue. ENLIG ELLER SAMLEVENDE UDEN BØRN ENLIG ELLER SAMLEVENDE MED BØRN MED UDVIDET SAMLEVERTESTAMENTE 100 % 75 % 25 % 87,5 % 12,5 % Du råder over hele din formue Du råder over 75 % af din formue Dine børns tvangsarv udgør 25 % af din formue Din samlever arver op til 87,5 % af din formue Dine børns tvangsarv udgør 12,5 % af din formue 10

Hvis du er gift Hvis du er gift og har fælleseje, vil din ægtefælle få sin del af jeres fælles formue dvs. halvdelen. Den anden halvdel, din del, er den egentlige arv. Hvis du ikke har børn, arver din ægtefælle det hele. Hvis du har børn, arver din ægtefælle halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel. Af din arv er 25 pct. tvangsarv enten til din ægtefælle alene eller, hvis I har børn, til din ægtefælle og dine børn til deling. Det betyder, at 12,5 pct. af jeres fælles formue er tvangsarv. Så du kan i dit testamente råde over 75 pct. af din halvdel, svarende til 37,5 pct. af jeres fælles formue. Du kan indsætte din ægtefælle, dine børn, en helt tredje person eller en velgørende forening til at arve den del. Det er helt op til dig. HVIS DU ER GIFT OG HAR FÆLLESEJE, MEN INGEN BØRN HVIS DU ER GIFT, HAR FÆLLESEJE OG BØRN 12,5 % 6,25 % 6,25 % 50 % 50 % 37,5 % 37,5 % Din ægtefælles del af jeres fælles formue er 50 % Din ægtefælles tvangsarv er 12,5 % af jeres fælles formue Du råder over 37,5 % af jeres fælles formue Din ægtefælles del af jeres fælles formue er 50 % Din ægtefælles tvangsarv er 6,25 % af jeres fælles formue Dit barns eller dine børns tvangsarv er 6,25 % af den fælles formue Du råder over 37,5 % af jeres fælles formue Uskiftet bo Uskiftet bo betyder, at man ikke udbetaler arv til børnene, når den første ægtefælle dør. Børnene får først deres arv, når den sidste af ægtefællerne dør, gifter sig igen eller selv vælger at skifte. Man har krav på at sidde i uskiftet bo med fællesbørn dem behøver man ikke spørge om lov. Man kan godt sidde i uskiftet bo med ens stedbørn, men kun hvis de giver tilladelse. Man kan kun sidde i uskiftet bo, hvis man har fælleseje. Hvis man har særeje, kan man ikke sidde i uskiftet bo. 11

Hvordan får du oprettet et testamente? Hvis dine ønsker om din arvs fordeling er meget enkle, kan du selv skrive dit testamente. Det gælder f.eks., hvis du vil efterlade alt til en bestemt person eller forening. Det er dog vores anbefaling, at du får hjælp af en advokat, så du er sikker på, at dine ønsker i testamentet er juridisk holdbare, og testamentet ikke kan misforstås. Testamentet skal være skriftligt og skal enten under skrives af en notar (notartestamente) eller af to vidner (vidnetestamente). 12

Notartestamente Når du har oprettet dit testamente, enten selv eller i samarbejde med en advokat, kan du få det registreret hos en notar, som er en embedsmand tilknyttet den lokale skifteret. Notaren skal sikre din identitet ved billedlegitimation, og at du er ved din fornufts fulde brug ved oprettelsen af testamentet. Det koster 300 kr. (2019) at få registreret testamentet hos notaren, og en kopi af testamentet vil herefter blive opbevaret i Centralregisteret for Testamenter. Så selv hvis det originale testamente bliver væk, har du garanti for, at testamentet altid kommer frem. Vidnetestamente Hvis du ikke ønsker at oprette et notartestamente eller på anden vis er forhindret i det kan du oprette dit testamente for to vidner. Du skal underskrive testamentet samtidig med de to vidner, og vidnerne skal vide, at de underskriver et testamente. Endvidere må vidnerne ikke selv være betænkt eller nært beslægtet med nogen, der er indsat i testamentet. Hvis et af kravene ikke er opfyldt, kan vidnetestamentet tilsidesættes. Derudover er der ikke sikkerhed for, at testamentet bliver fundet, da det ikke er registreret nogen steder modsat notartestamentet. Vi anbefaler altid, at du opretter dit testamente som et notar testamente. Så er du sikker på, at din sidste vilje bliver ført ud i livet, fordi dit testamente kommer frem, når du dør. Indbotestamente Du kan på en meget enkel måde oprette et indbotestamente, hvor du kan bestemme, hvordan almindeligt indbo skal fordeles. De eneste formkrav til denne type testamente er, at du skal underskrive og datere det. Du skal være opmærksom på, at det kun er almindeligt indbo, du kan fordele på denne måde. Hvis der derimod er tale om værdifuldt indbo, som f.eks. designermøbler eller dyre malerier, kræver det, at du opretter et notar- eller vidnetestamente. Ændring eller tilbagekaldelse af testamente Du kan til enhver tid ændre dit testamente. Det er vores anbefaling, at du indimellem overvejer, om dit testamente stadig afspejler dine ønsker. Det kan også være, at din livssituation ændrer sig, så dit testamente skal ændres. Hvis du ønsker at ændre eller tilbagekalde testamentet i sin helhed, sker det på samme måde, som når du opretter et testamente. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være nogle begrænsninger, hvis du vil ændre et testamente, du har oprettet sammen med din ægtefælle. Det kan derfor være en god idé at tage stilling til i det fælles testamente, om længstlevende ægtefælle skal kunne ændre testamentet, når den første ægtefælle er død. 13

Hvem skal betale afgift? Hvis du efterlader dig arv, vil det i de fleste tilfælde medføre, at der skal betales en boafgift, tidligere kaldet arveafgift. Afgiftens størrelse afhænger af boets størrelse, samt hvilken relation du og den enkelte arving har. Boafgift Arving 0 % Ægtefælle og velgørende foreninger 15 % + 25 % (tillægsboafgift) Børn, børnebørn, forældre, stedbørn, svigerbørn, ugifte samlevende med fælles bopæl i mindst 2 år Alle andre, f.eks. søskende, niecer og nevøer * I ethvert dødsbo er der et bundfradrag. Beløbet, som reguleres årligt, er i 2019 på 295.300 kr. Det betyder, at boafgiften på 15 pct. alene beregnes af arv, der overstiger bundfradraget. Er boet mindre end bundfradraget, skal der kun betales tillægsboafgiften på 25 pct., hvis der er arvinger i boet omfattet af denne personkreds. 14

Betænk velgørenhed og giv dine arvinger mere Du har mulighed for at betænke dine arvinger og samtidig støtte en eller flere velgørende foreninger. 30 pct.-løsningen er en særlig løsning, hvor en eller flere velgørende foreninger arver 30 pct. af din formue på betingelse af, at foreningen betaler bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger, som modtager 70 pct. af formuen uden at skulle betale afgift. Løsningen er en fordel for dig, som efterlader dig arvninger, der ud over boafgift skal betale tillægsboafgift på 25 pct. Det kan f.eks. være niecer, nevøer eller en god ven. Et eksempel Søren og Anne er gift, men efterlader sig ikke nogen børn. De ønsker, at arven på 1.000.000 kr. efter dem skal gå til Sørens nevø, Oliver. I den forbindelse overvejer de 30 pct.-løsningen med Kræftens Bekæmpelse som velgørende forening. Uden 30 %-løsning Med 30 %-løsning 32,9 % 22,1 % 7,9 % 67,1 % 70 % Oliver får 670.721 kr. i arv Samlet boafgift til staten er 329.279 kr. Oliver får 700.000 kr. i arv uden at betale afgift Samlet boafgift til staten er 220.529 kr., som Kræftens Bekæmpelse betaler Kræftens Bekæmpelse får 79.471 kr. i arv Beregningerne er baseret på 2019-tal. 15

16

Hvis du betænker Kræftens Bekæmpelse i dit testamente, er det en investering i livet. 17

18

Din arv gør en stor forskel for de næste generationer Hvis du betænker Kræftens Bekæmpelse i dit testamente, er det en investering i livet. I dag er over 60 pct. af kræftpatienter stadig i live fem år efter, at de blev diagnosticeret. Det skyldes bl.a. bedre screening og forbedret behandling. Med din støtte kan Kræftens Bekæmpelse fortsætte arbejdet med forskning, oplysning og patientstøtte og skabe endnu bedre resultater for de næste generationer. Vi er nået langt, men der er fortsat meget at gøre I fremtiden vil flere få stillet en kræftdiagnose. En prognose peger på, at 33,6 pct. flere mænd og 25,5 pct. flere kvinder vil blive ramt af kræft i 2033. Det svarer til, at over 48.000 danskere vil få kræft i 2033. Så selvom overlevelsesprocenten bliver bedre, er behovet for endnu bedre behandling stadig til stede. Og her kan din arv gøre en stor forskel. 1. 2. 3. 4. Hver tredje dansker får kræft, før de fylder 75 år. Resten bliver pårørende. Hver dag får 97 danskere konstateret kræft, og 42 dør som følge af sygdommen. I dag lever 267.496 danskere med en kræftdiagnose. Hvert år får 200 børn konstateret kræft. Du kan støtte et specifikt formål Du kan vælge at donere din arv generelt til Kræftens Bekæmpelse, men du kan også lade den gå til et specifikt formål, f.eks. kræftforskning eller støtte til patienter og pårørende. Det er helt op til dig. 19

Vi får mest muligt ud af dine penge Vælger du at testamentere til Kræftens Bekæmpelse, passer vi godt på dine penge. For det er en investering i vores ambitiøse mål om, at kræft bliver en sygdom, man kan leve med og ikke dør af. Uanset om du betænker Kræftens Bekæmpelse med et bestemt beløb eller med en procentdel af din formue, fordeler vi din arv til vores tre hovedformål: 62 % FORSKNING 62 pct. går til forskning i bedre muligheder for at opdage kræft i tide, gøre behandlingerne skånsomme og effektive og sikre, at flere har et godt liv efter kræft. Hvert år bruger vi ca. 400 mio. kr. til dansk forskning i verdensklasse, så vi sammen kan komme kræften til livs. 17 % PATIENTSTØTTE 17 pct. går til støtte og gratis rådgivning af patienter og pårørende. Det foregår på vores rådgivningscentre i hele landet, via Kræftlinjen, chatforums m.m. Hvert år hjælper vi mere end 90.000 danskere. 18 % OPLYSNING 18 pct. går til oplysning og information om bl.a. sundere livsstil mindre sol mellem kl. 12 og 15, mindre røg, mere fuldkorn osv. Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men kun hvis vi får gjort danskerne opmærksomme på, hvordan de selv kan gøre en forskel for deres helbred. 20

Vi er meget taknemmelige uanset din arvs størrelse. Da vi er en uafhængig organisation, modtager vi kun 3 pct. af vores indtægter fra det offentlige, og derfor er testamentariske gaver og private bidrag afgørende for vores arbejde. Hver eneste krone tæller, og vi arbejder hele tiden på at nedbringe vores administrative omkostninger, så der kan gå flere penge til de formål, vi arbejder for. Vi anvender i dag kun 3 pct. af midlerne til administration. Resten går direkte til kræftsagen. 21

Hvis du vil vide mere om arv og testamente, så ring eller skriv Arv og testamente er en personlig og følsom sag. Hvis du ønsker mere information, så kan du med fordel læse videre på www.cancer.dk/arv eller kontakte en af vores arvespecialister på enten 35 25 75 81 eller arvesager@cancer.dk. 22

Få tilskud til advokatregningen Hvis du gerne vil have en advokat til at se på dit testamente, kan vores arvespecialister hjælpe dig med at finde én. Hvis du ønsker at tilgodese Kræftens Bekæmpelse i dit testamente, kan du tilmed få et tilskud på op til 5.000 kr. til advokatregningen. 23

Kræftens Bekæmpelse Att.: Arvesager Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf.: 35 25 75 81 arvesager@cancer.dk www.cancer.dk/arv Varenr.: 5117