Branchevejledning Ergonomi i tandplejen
2 Indhold Indledning 3 Arbejdet på klinikken 4 Tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet 6 Indretning af arbejdspladsen 10 Arbejdspladsvurdering 15 Her kan du få mere at vide 15 Branchevejledning Ergonomi i tandplejen Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Styregruppen bag vejledningen har bestået af: Mogens Hyldahl, Dansk Tandlægeforening Birgitte Madsen, HK/Kommunal Preben Meier Pedersen, KL Anne Kjeldgaard, Dansk Tandplejerforening Ole Marker, Dansk Tandlægeforening Svend Erik Hermansen, HK/Service Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Tekst: BST job + miljø, Charlotte Sandvej Illustrationer: Anne-Sofie Helger, Climo v. Kate Reenberg Lay-out: replic Tryk: Knudtzon s Bogtrykkeri ISBN: 87-90998-30-8 Varenr. 152024 Branchevejledningen kan bestilles hos: Arbejdsmiljørådets Servicecenter, ASC, på telefon 3314 3131 eller i Arbejdsmiljøbutikken på www.asc.amr.dk Vejledningen kan også hentes i en printervenlig version på internettet på www.bar-sosu.dk
3 Indledning Branchevejledningens formål Denne branchevejledning giver gode råd til ledere og medarbejdere om ergonomi på arbejdspladserne i tandplejen med det formål at styrke forebyggelsesindsatsen på den enkelte klinik. Branchevejledningen beskriver: Konkrete løsningsforslag, der kan optimere de ergonomiske forhold på arbejdspladsen. Nogle af de muligheder, der er i forbindelse med ergonomisk indretning af arbejdsrum i tandplejen. De forhold, som det er vigtigt at tage hensyn til, når der skal indrettes nye arbejdsrum i tandplejen. Vejledningen er tænkt som et opslagsmateriale, hvor ledere og medarbejdere kan hente inspiration til løsning af aktuelle ergonomiske problemer i hverdagen. Den henvender sig til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere på private og offentlige klinikker. Branchevejledningens tilblivelse og baggrund Baggrunden for udarbejdelsen af vejledningen er rapporten "Tandplejens arbejdsmiljø Ergonomi i tandplejen" udarbejdet af ergonomigruppen fra Tandplejens Råds miljøudvalg, 1998. Denne rapport dokumenterer: at der er høj forekomst af besvær fra bevægeapparatet blandt tandplejepersonale at der er tale om et sundhedsproblem for tandplejefaget at hver tredje ansatte inden for tandplejesektoren inden for det sidste år har søgt læge, fysioterapeut, kiropraktor eller andre former for undersøgelse og/eller behandling. På baggrund af dette og det faktum, at visse former for arbejde inden for tandplejen er ensidigt belastende, blev det besluttet at iværksætte en række forebyggende initiativer, der kan medvirke til at mindske risikoen for skader i bevægeapparatet. På såvel kort som langt sigt. Denne branchevejledning er resultatet af ét af disse initiativer, og med afsæt i den kan man på den enkelte arbejdsplads tage fat på det forebyggende arbejde.
4 Arbejdet på klinikken Arbejdet på en klinik er tilrettelagt med patienten i fokus. Det er i sig selv naturligt, men det betyder, at tandlæger, klinikassistenter og tandplejere ofte glemmer hensynet til sig selv i arbejdet. Arbejdspladsen er ofte indrettet, så arbejdet udføres siddende i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med foroverbøjet, drejet ryg og nakke og løftede skuldre og arme. Hertil kommer, at der arbejdes statisk, hvad der kan være lige så belastende for musklerne som fysisk hårdt arbejde. Med andre ord er der tale om ensidigt belastende arbejde. Der findes flere begrundelser for de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger: arbejdspladsens indretning, udstyrets udformning og placering, patientens placering, hvordan samarbejdet er aftalt eller ikke aftalt, vaner, traditioner mv. Det kan synes svært at lave om på, men det er nødvendigt for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Vejledningen fortæller om, hvordan man med små ændringer og lidt ekstra omtanke konkret kan gribe det an.
5 Typiske ergonomiske belastninger i arbejdet på klinikken Statisk muskelarbejde Når en muskel arbejder statisk, er den i en konstant spændingstilstand. Det betyder, at den ikke får tilført den ilt og de næringsstoffer med blodet, som den har brug for. Ligesom affaldsstoffer ikke kan blive transporteret væk fra musklen. Selv ved kortere tids statisk muskelarbejde kan der opstå træthed, ømhed, smerter, hævelse og stivhed i muskler, sener og led. Symptomerne forsvinder dog, når belastningen ophører. Ved længere tids statisk arbejde kan der opstå deciderede skader på muskler, sener og led. Det kan være skader som tennisalbue, seneskedehindebetændelse, muskelømhed mv. Selvom smerterne forsvinder, når belastningen ophører, er der øget risiko for, at de vender tilbage ved fornyet belastning. Grunde til at der forekommer statiske belastninger er: at skulderbæltet skal fikseres, når man udfører præcisionsarbejde. Evt. med løftede arme at en foroverbøjning af nakken er nødvendig for at få en passende synsafstand til arbejdsfeltet at en fiksering af hovedet er nødvendig for at kunne udføre et synskrævende arbejde. Belastning af ryg, nakke, skuldre, arme og hænder Belastning af ryg, nakke, skuldre, arme og hænder forekommer også ofte i forbindelse med arbejdet i tandplejen: Ryggen belastes ved arbejdsstillinger, hvor den fx foroverbøjes, vrides og/eller sidebøjes. Man øger belastningen, hvis man holder arbejdsstillingerne i længere tid af gangen eller gentager bevægelsen ofte. Man øger den ligeledes, hvis man samtidig løfter en byrde eller løfter armene ud fra kroppen. Nakke og skuldre belastes meget i arbejdsstillinger, hvor man løfter armene frem og/eller op og holder hovedet i en fastlåst position. Eller hvis arbejdet stiller høje krav til syn og præcision. Arme og hænder belastes væsentligt af hyppigt gentagne bevægelser, hvor man samtidig bruger forholdsvis stor kraft i forhold til størrelsen af de involverede muskler, og hvor man arbejder med hånd- og albueled i en yderstilling. Det ses fx ved tandudtrækning og manuel depuration. Ved dynamisk muskelarbejde derimod foregår der en vekselvirkning mellem spænding og afspænding af musklen. Det betyder, at musklen får tilført både ilt og næringsstoffer til arbejdet, og at affaldsstofferne bliver ført væk. Dynamisk arbejde forekommer, når man i løbet af arbejdstiden skifter mellem forskellige arbejdsfunktioner, eller når man inden for samme arbejdsfunktion veksler mellem forskellige arbejdsstillinger.
6 Tilrettelæggelse og udførelse I det følgende vil der blive givet en række konkrete forslag til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges og udføres, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt for uhensigtsmæssige belastninger i løbet af arbejdstiden. De konkrete forslag vedrører emnerne: Rotation mellem forskellige arbejdsfunktioner Variation af arbejdsstillinger Den siddende og stående arbejdsstilling Synsafstand og arbejdsstilling Arbejde i teams Tunge løft Den enkelte medarbejders kropsbevidsthed har også indflydelse på effekten af forslagene. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen selv mærker efter. Fx om der er ubehag eller smerter. arbejdsfunktioner for at vurdere, hvilke belastninger de medfører for den enkelte medarbejder. Herefter vurderes det, hvordan arbejdet kan organiseres, så medarbejderne ikke udsættes for de samme belastninger hele tiden. Det mest belastende i arbejdet er de fastlåste siddende arbejdsstillinger. Hvis rotation skal have en effekt, er det derfor nødvendigt, at man veksler mellem forskellige arbejdsstillinger, der giver mulighed for også at arbejde fx stående med ret ryg og nakke og med sænkede arme og skuldre. Rotation er således ønskværdigt ud fra ergonomiske hensyn, men kan selvsagt kun praktiseres på klinikker med flere ansatte og flere afgrænsede funktioner af en vis varighed og et vist omfang. Hvis det ikke er muligt at praktisere rotationsprincippet, er det vigtigt at udnytte de korte afbrydelser i arbejdet, hvor der er mulighed for fx at lave cirkulations- og afspændingsøvelser. Rotation Arbejdet bør være tilrettelagt, så den enkelte har mulighed for at variere mellem forskellige arbejdsfunktioner i løbet af arbejdstiden. Denne form for variation kaldes også rotation. Rotation på arbejdspladsen betyder, at arbejdsopgaver, som ikke knytter sig til ét bestemt fagområde, fordeles mellem flest mulige medarbejdere i det omfang, det er muligt og relevant. Denne måde at arbejde på giver mulighed for at bruge kroppen varieret, hvilket har den fordel, at det minimerer den vedvarende belastning på bestemte muskelgrupper. Ligesom det betyder en afveksling mht. arbejdstempo, koncentration mv. For at kunne indføre rotationsprincippet i arbejdet på en klinik, må man se arbejdspladsen som en helhed. Det kan være nødvendigt at kortlægge alle
7 af arbejdet Den siddende arbejdsstilling Når der arbejdes i den siddende stilling, kan der være begrænset plads til medarbejdernes ben under behandlingsstolen. Ofte bliver klinikassistenten, tandplejeren eller tandlægen derfor nødt til at dreje benene væk, samtidig med at de sidder med front mod patienten. Det betyder, at de arbejder med vrid i ryggen. For at skabe mere plads bør behandlingsstolen og operatørstolene køres højere op. højt op, at medarbejderen kun skal bøje let i knæene for at sidde. Det er ikke nok at se isoleret på selve siddestillingen. Det er vigtigt også at vurdere, hvilke øvrige forhold der medfører uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det kan dreje sig om rutiner, patientens placering, hvordan samarbejdet er aftalt mv. Fordele ved en højere placering af operatørstolen: Lændesvajet bevares. Større bevægelsesfrihed dvs. mindre vrid i ryggen. Grundarealet bliver mindre, og dermed kommer man tættere på arbejdet. Bedre overblik over arbejdet. Mulighed for at arbejde med sænkede skuldre og arme. En højere placering af operatørstolen kræver, at der er mulighed for at vippe stolesædet, eller at sædet har saddelform. Fra siddende til stående arbejdsstilling Ved at ændre arbejdsstilling fra siddende til stående sker der ofte det ergonomisk set hensigtsmæssige, at overkroppen rettes væsentligt, armene sænkes og andre muskelgrupper bliver aktive. Derfor anbefales det at veksle mellem siddende og stående stilling i løbet af arbejdstiden. Den stående stilling egner sig specielt til kraftbetonet enearbejde som fx en tandudtrækning. Den stående stilling kan i nogen grad efterlignes ved at vælge en stå-støtte-stol, der kan køres så
8 Tilrettelæggelse og udførelse Synsafstand og arbejdsstilling Den arbejdsstilling, en person spontant indtager, indebærer som regel en optimal synsafstand til arbejdsfeltet. Dette betyder imidlertid ofte, at nakken bøjes forover og hovedet fikseres, så nakkens og ryggens muskler arbejder statisk. Generelt forholder det sig sådan, at hvis arbejdsopgaven er krævende i henseende til præcision og koncentration, afkortes afstanden til arbejdsfeltet. Og tilsvarende hvis arbejdsopgaven er mindre kompliceret, kan afstanden til arbejdsfeltet øges. Men det er faktorer som syn, alder og arbejdsopgavens karakter, der er bestemmende for, hvor stor synsafstand den enkelte person har brug for. Det betyder, at det ikke er muligt at definere en optimal synsafstand, der gælder alle. Man skal derfor være opmærksom på sin egen optimale synsafstand, fx når man anvender lupbriller. Arbejdsstillingen kan forbedres ved at: dreje øjnene mod arbejdsfeltet i stedet for at bøje nakken lade patienten bøje nakken bagover eller dreje hovedet til den ene eller anden side bruge evt. mulighed for indstilling af nakkestøtte på behandlingsstolen bruge spejl til arbejdet bruge armstøtte ændre arbejdshøjde udnytte behandlingsstolens funktioner og køre arbejdsfeltet op mod øjnene i stedet for at bøje nakken Bed patienten dreje hovedet, så synsforholdene optimeres uden at det går ud over arbejdsstillingen.
9 af arbejdet Arbejde i teams Arbejde i teams kan forårsage uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, hvis arbejdspladsens indretning kun passer til den ene af de involverede. Et typisk eksempel er, hvis en meget høj og en mindre person arbejder sammen. Hvis det er muligt, bør man derfor danne teams, hvor de involverede er ca. lige høje. Hvis der ikke er mulighed for det, bør man tage hensyn til de forskellige højder, så højdeforskellen udlignes mest muligt. Det kan fx gøres ved, at den høje person arbejder siddende, mens den mindre person sidder på en stå-støtte-stol. På denne måde arbejdes der i stillinger, der er acceptable for begge parter. Når der skal arbejdes i teams, er det derfor en fordel, at medarbejderne har hhv. stole til siddende arbejdsstilling og stå-støtte-stole til høj siddende arbejdsstilling til rådighed. Gravides arbejdsmiljø Der skal tages særlige hensyn til den gravides fysiske arbejdsmiljø, idet tunge løft og langvarigt stående og gående arbejde udgør en risiko for, at hun aborterer eller føder for tidligt. Derfor skal man sørge for, at den gravide ikke får tunge løfteopgaver, og at hun har mulighed for at veksle mellem siddende, stående og gående arbejde. For den gravide gælder, at hun i: 1.-6. graviditetsmåned maksimalt må løfte 10-12 kg 7.-9. graviditetsmåned maksimalt må løfte 5-6 kg Det betragtes ikke som noget problem i det daglige arbejde på en tandklinik at efterkomme disse løftegrænser. Tunge løft Relativt tunge løft i tandplejen kan fx forekomme, når der arbejdes med sterilisationsbakker. Bakkerne kan være tunge, hvis de er meget fyldte. Og hvis de løftes i armsafstand, må det betegnes som et tungt løft, der belaster ryg, nakke, skuldre, arme og hænder. Et andet eksempel er løft af 25-liters dunke med sprit eller destilleret vand, som typisk løftes fra gulv til bord for at blive omhældt til mindre portioner. Disse løft er uhensigtsmæssige og kan undgås: ved at undlade at overfylde sterilisationsbakkerne ved at indkøbe hospitalssprit og destilleret vand i mindre dunke (fx 1, 5 eller 10 liter) Det er imidlertid ikke kun vægten af en byrde, der er bestemmende for, om et løft er sundhedsskadeligt. Det er også afgørende, hvor byrden befinder sig i forhold til kroppen. En tommelfingerregel er, at jo tungere en byrde er, jo tættere på kroppen skal den løftes.
10 Indretning af arbejdspladsen Behandlingsrummet Placering af behandlingsstolen og bestykning af unit er udgangspunkt for, hvordan resten af behandlingsrummet er indrettet, og for hvordan medarbejderne kan arbejde. Derfor bør der være: så god plads omkring behandlingsstolen, at man kan arbejde i den position, der passer bedst mulighed for at arbejde i både siddende og stående stilling mulighed for at indrette arbejdspladsen, så den passer til den arbejdsopgave der udføres. Det kan være meget forskelligt, hvordan man placerer sig i forhold til patienten afhængigt af, om behandlingen fx foregår i over- eller underkæbe mulighed for, at arbejdsfunktionerne kan spejlvendes, hvis fx tandlægen er venstrehåndet Belysningen i behandlingsrummet Belysningen i tandklinikker skal tage hensyn til både medarbejdere og patienter. Det nødvendiggør, at der i forbindelse med indretningen af et behandlingsrum tages hensyn til og planlægges i forhold til alle overflader, former, materialer og farver. Belysningen af operationsfeltet skal være sådan, at den inden for et afgrænset område og på en afstand af 800 mm fra patientens ansigt giver en lysstyrke, der kan reguleres fra 12 000 lux til 20 000 lux. Operationslampen bør belyse et rektangulært eller elliptisk felt på mindst 200 mm i vandret retning og ca. 100 mm i retningen vinkelret herpå. Belysningen af arbejdsfeltet ved behandlingsstolen skal være af en lysstyrke på 1000 lux. Belysningen i den øvrige del af behandlingsrummet skal være sådan, at den giver en lysstyrke på 500 lux. Belysningen må ikke afstedkomme direkte blænding eller store blændende kontraster, da det kan betyde, at man indtager uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for at undgå blændingen. Krav til belysning er beskrevet i Dansk Standard 705, 3. udg. 2002-11-06, Kunstig belysning i tandlægeklinikker. Arbejdsbord Ved arbejdsbordet arbejdes der typisk i stående stilling og i kortere tid af gangen. Derfor er det tilstrækkeligt med et fast bord i arbejdshøjde til stående arbejde. Arbejdsbordet kan normalt ikke anvendes som skærmarbejdsplads. Mobilbord Hvis klinikassistenten eller tandplejeren arbejder ved et mobilbord, skal bordpladen dimensioneres, så der er plads til alle de instrumenter, der kan blive behov for i løbet af en behandling. Instrumentbord og -bakke Instrumentbord og -bakke står på en svingarm, så det kan flyttes i forhold til, hvilken position der arbejdes i, og hvilken arbejdsopgave der skal udføres. På den måde kan instrumenterne være inden for rækkevidde uafhængigt af arbejdsposition. Det vigtigste i forhold til placeringen af instrumentbord og -bakke er, at man stiller det, så der kan arbejdes med korte rækkeafstande.
11 Placeringen af behandlingsstolen i rummet er bestemmende for, hvordan resten af behandlingsrummet er indrettet. Sørg for god plads omkring stolen, så det er muligt at arbejde i forskellige arbejdsstillinger og med forskellige arbejdsopgaver.
12 Indretning af arbejdspladsen Operatørstole Operatørstolene bør have vippefunktion i sædet og mulighed for højde- og hældningsindstilling af evt. lændestøtte. Ligesom der bør være mulighed for at køre stolen så højt op, at den enkelte kan sidde med en åben vinkel i hoften (> 90 ). For nogen kan det være en fordel at bruge en stå-støtte-stol. Da stolen skal fungere som støtte i den stående stilling, er sædet ofte formet som en saddel, der på nogle stoletyper er udstyret med en forhøjning fortil. Forhøjningen gør imidlertid stolen ubehagelig at bruge, hvis den stilles for lavt. Man bør derfor vælge stole uden denne forhøjning, hvis de skal bruges til både siddende og stående stilling I behandlingssituationen kan det være en fordel for nogle medarbejdere at sidde omvendt på en stol med ryglæn og bruge ryglænet som "mavelæn". Gode råd i forbindelse med indkøb af nye operatørstole: stolene bør være betrukket med et vaskbart materiale stolene bør have bløde hjul, så stolen ikke kører for let på et hårdt underlag stolene bør have indstillingsmuligheder af sæde og lændestøtte stolene bør kunne køres forholdsvis højt op stolen skal have fem hjul for at være stabil vurder om stå-støtte-stolene kun skal bruges til ståstøtte, eller om de også skal bruges til siddende arbejdsstilling få altid stolene til afprøvning, inden I køber vær opmærksom på at tage individuelle hensyn, da ikke alle medarbejdere kan bruge samme stole Der bør være adgang til forskellige typer stole fx stole med vippefunktion i sædet, stå-støtte-stole, eller saddelstole. Få altid stole på prøve
13 Opvaskemaskinen bør placeres i en højde, så man undgår at skulle stå foroverbøjet, når den fyldes og tømmes. Autoklaven til sterilisation af roterende instrumenter placeres på en udtræksplade i et lavere niveau end det øvrige bord. Sterilisationsrum Et sterilisationsrum er indrettet med fast bordhøjde til stående arbejde, og der arbejdes kun i kort tid af gangen. Det er vigtigt at planlægge rummet i forhold til, hvor mange arbejdsfunktioner der skal foregå, og Ved indretning eller ændring af sterilisationsrum: hvis flere medarbejdere skal arbejde i rummet på samme tid, skal man være opmærksom på, at der skal være tilstrækkelig bordplads hvis flere medarbejdere skal arbejde i rummet på samme tid, skal man være opmærksom på, at der skal være et tilstrækkeligt gangareal mellem bordene hvis der er meget høje skabe, skal der være en trappestige til rådighed. hvor mange maskiner der skal være plads til. Da der er et stort behov for opbevaringsplads i rummet, bør det være indrettet hensigtsmæssigt med skuffer og skabe. Skærmarbejdsplads Hvis der er en eller flere skærmarbejdspladser i receptionen, skal den/de indrettes i overensstemmelse med de regler, der gælder på området. For yderligere information se: www.bar-foka.dk og www.barkontor.dk Tekniske hjælpemidler Tekniske hjælpemidler er fx unit, behandlingsstol, operationslamper, instrumenter, sug, tastatur, mus mv. De tekniske hjælpemidler skal tilpasses de personer, som anvender dem. Dvs., at de bør være udformet og placeret, så de ikke medfører uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for den enkelte.
14 Indretning af arbejdspladsen Ledningsfri hjælpemidler Der findes mange ledningsfri hjælpemidler, fx hærdelampe, tastatur og mus. De ledningsfri modeller er at foretrække, fordi de giver brugeren større frihed til at indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Behandlingsstole Behandlingsstole giver gode muligheder for indstilling af forskellige højder og positioner, og ofte kan de mest brugte indstillinger kodes ind. Det gør stolens indstillingsfunktioner nemmere at anvende. Stolen kan være unitmonteret eller fritstående, dens sokkel skal optage så lidt plads som muligt, og units fodpedal bør være skridsikker og nem at betjene. Der bør være mulighed for individuel indstilling af nakkestøtte. tandplejere overvejende i stillinger, der i sig selv belaster nakke, skuldre, arme og hænder. Derfor bør instrumenterne have så lav en vægt, som det er teknisk muligt. Herudover gælder: at instrumenterne skal være udformet, så de ligger godt og stabilt i hånden at evt. kontakter skal være placeret, så hånd og fingre kan arbejde i naturlige stillinger uden statisk belastning af musklerne at der bør være en sådan afstand mellem kontakterne, så man ikke behøver se på instrumentet for at ramme den rigtige kontakt Vær opmærksom på følgende ved indkøb af behandlingsstol: at stolen kan bruges til både siddende og stående arbejdsstilling at der er plads nok til benene under stolens ryg til siddende arbejdsstilling at nakkestøtten kan indstilles frit, og om den passer til børn Placering af en pc-skærm i forbindelse med unit er en god ide, fordi det betyder, at de oplysninger, der er behov for i forbindelse med arbejdet, er nemme at komme til. På den måde behøver den der udfører arbejdet ikke dreje væk fra patienten for at se skærmen og kan derfor undgå vrid i ryggen. Skærmen skal kunne indstilles, så den passer til alle arbejdsstillinger. Instrumenter Instrumenters vægt og form af greb har stor betydning for, hvordan de er at arbejde med. Som allerede nævnt arbejder tandlæger, klinikassistenter og Der findes forskellige tykkelser på skafterne afhængig af håndens størrelse og arbejdsopgaven. Instrumenterne bør have fortykkede skafter for at minimere belastningen på hånden. Desuden bør de være let riflede, så de ligger stabilt i hånden.
15 Ældre og handicappede patienter Som hovedregel skal medarbejdere på tandklinikker ikke varetage forflytninger af ældre og handicappede. Denne funktion skal udføres af plejepersonale eller andre samarbejdspartnere. Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). På virksomheder, hvor der er etableret en sikkerhedsorganisation, vil udarbejdelse af APV være en del af sikkerhedsorganisationens arbejde. APV en er virksomhedens eget redskab til at kortlægge, prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer. Denne branchevejledning kan bruges i forbindelse med udarbejdelsen af en APV, idet vejledningen kan anvendes til at identificere ergonomiske arbejdsmiljøproblemer og til at udarbejde løsningsforslag og handlingsplan. På virksomheder, hvor der ikke er en sikkerhedsorganisation, skal udarbejdelsen forgå i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Arbejdstilsynet har udarbejdet brancherettede APV-tjeklister, som kan anvendes. I øvrigt kan man hente råd og vejledning om ergonomiske forhold hos ergonomiske ressourcepersoner som fx ergo- eller fysioterapeuter eller hos Bedriftssundhedstjenesten. Her kan du få mere at vide På nettet: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed: www.bar-sosu.dk Her findes branchevejledninger og andre udgivelser. Hjemmesiden indeholder desuden oplysninger om mange forskellige forhold omkring arbejdsmiljøet. Siden opdateres løbende og giver en god fornemmelse af, hvilke arbejdsmiljøforhold der bør arbejdes med. Dansk Tandlægeforening: www.dtfnet.dk Her kan tandlæger og deres ansatte hente hjælp til APV og andre vejledninger vedrørende arbejdsmiljøet på tandklinikker KL: www.kl.dk Her findes værktøjer til arbejdet med arbejdsmiljø. Ligeledes findes vej videre til andre relevante links om arbejdsmiljø på internettet HK/Service PTA klinikassistenter: www.hk-service.dk HK s sektor for privatansatte tandklinikassistenter. Her kan man finde vejledning om arbejdsmiljø på tandklinikker, herunder vejledning om APV. HK/kommunal: www.hk-kommunal.dk Her kan kommunalt ansatte tandklinikassistenter hente vejledning om arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøbutikken: www.asc.amr.dk I arbejdsmiljøbutikken findes aktuelle informationsmaterialer om arbejdsmiljø. Det kan være bøger, pjecer og videoer, branchevejledninger, forskningsrapporter eller spil. Der er mere end 900 produkter, bl.a. alle udgivelser fra Branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljøinstituttet, ligesom der kan findes materialer fra Lederne og DA. Regler og vejledninger: Regler og vejledninger kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.arbejdstilsynet.dk Arbejdsmiljøloven Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse At-vejledning D.1.1 Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering At-vejledning D.3.1 Løft, træk og skub At-vejledning D.3.2 Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde At-meddelelse 4.05.3 Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser At-meddelelse 4.10.2 Siddende arbejde At-meddelelse 4.10.3 Ryg, nakke og skulderbesvær Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning At-vejledning A.1.8 Gravide og ammendes arbejdsmiljø At-meddelelse 1.01.14 Inventar på faste arbejdssteder Arbejdsmiljøvejviser 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Andet: Dansk standard 705 Kunstig belysning i tandlægeklinikker
Branchevejledning Ergonomi i tandplejen Denne branchevejledning giver gode råd til ledere og medarbejdere om ergonomi på arbejdspladserne i tandplejen med det formål at styrke forebyggelsesindsatsen på den enkelte klinik. Vejledningen er tænkt som et opslagsmateriale, hvor ledere og medarbejdere kan hente inspiration til løsning af aktuelle ergonomiske problemer i hverdagen. Den henvender sig til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere på private og offentlige klinikker. Varenr. 152024