Revurdering af miljøgodkendelse Rudebækvej 2, 6500 Vojens

Revurdering af miljøgodkendelse Rudebækvej 2, 6500 Vojens Jf. 41 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) 22. september 2014 Haderslev Kommune

Datablad Revurdering af miljøgodkendelse, jf. 41 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) 22. september 2014. Ansøger Derk Jan H. Derksen Bedriftsoplysninger for Rudebæk Rudebækvej 2 Rudebækvej 2 6500 Vojens 6500 Vojens 20433065 CVR nr. 34987039 mail@rudebaek.dk CHR nr. 053138 Ejerlav Skovby, Vedsted Konsulent Rikke Kyhn Matrikel nr. 3 Landbrugsrådgivning Syd Helsingørvej 6 7100 Vejle 73742041/20245052 rky@lrs.dk Sags nr. 13/39777 Sagsbehandler Kvalitetssikring Lis Nowak Natur og Landbrug, Haderslev Kommune Håkon Karlsen Natur og Landbrug, Haderslev Kommune 2

Indhold Datablad... 2 Indhold... 3 1 Afgørelse om revurdering af miljøgodkendelse... 4 2 Offentlighed og høring... 5 3 Baggrund og retsgrundlag... 7 3.1 Ikke-teknisk resume... 7 3.2 Husdyrbrugets ophør... 7 4 Bedste anvendelige teknik... 9 4.1 Vejledende emissionsgrænseværdi for nitrat og fosfor... 9 4.2 Opbevaring af husdyrgødning... 13 4.3 Energi og vand... 16 4.3.1 Energiforbrug... 16 4.3.2 Vandforbrug... 17 4.4 Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning... 18 4.5 Ammoniakfordampning fra anlæg til kategori 1 og 2-natur... 18 4.6 Management... 19 5 Gener fra husdyrbruget... 21 6 Vilkår fra eksisterende miljøgodkendelse... 22 7 Bilag... 25 Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning... 26 Bilag 2 Oversigt over vilkår og påbud... 28 Bilag 3 Oversigtskort over anlæg... 31 Bilag 4 BAT beregninger... 32 Bilag 5 Kapacitetserklæring... 33 Bilag 6 Kategori 1 og 2 natur i forhold til anlæg... 34 3

1 Afgørelse om revurdering af miljøgodkendelse Husdyrbruget Rudebæk har en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 fra den 20. april 2006, som omfatter de eksisterende anlæg samt dyreholdet på ejendommen. Da der er forløbet 8 år siden denne miljøgodkendelse blev givet revurderes den nu i overensstemmelse med husdyrgodkendelseslovens 39, jf. 41 1. Denne revurdering er ikke en ny godkendelseshandling, men bygger på den eksisterende godkendelse. Igennem revurderingen har Haderslev Kommune skærpet den oprindelige godkendelses vilkår igennem påbud efter husdyrgodkendelseslovens 39. Disse påbud er meddelt jf. husdyrgodkendelseslovens 40, hvis der er fundet forurening, som går ud over det, som blev vurderet på godkendelsestidspunktet, hvis der er en bedre tilgængelig teknik, som kan nedbringe emissioner fra husdyrbruget, uden at det medfører uforholdsmæssige store omkostninger eller hvis der er tilgængelige teknik eller processer, som kan forbedre driftssikkerheden. Pligten til at gennemføre en vurdering efter habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 2, gælder ikke for revurderingsafgørelser, jf. 8, stk. 6 2. Baggrunden er, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, ikke gælder for eksisterende virksomhed, der fortsætter uændret. Heller ikke bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug giver hjemmel til at bestemme, at bekendtgørelsens 3 beskyttelsesniveau, jf. 9-11 og bilag 3 og 4, skal gælde i revurderingssager. Krav i forbindelse med revurdering af hensyn til den omkringliggende natur gennemføres derfor i overensstemmelse med princippet om Bedste Anvendelige Teknik (BAT), samt i forhold til ammoniakdeposition til nærmeste kategoriserede naturområde. De påbud, som Haderslev Kommune opstiller i forbindelse med revurderingen af dette husdyrbrug fremgår af de følgende afsnit. Disse påbud kan påklages, som det fremgår af klagevejledningen under afsnit 2. Vilkår fra den oprindelige godkendelse, og som er gentaget i denne revurderings afsnit 6, kan ikke påklages. I afsnit 6 beskrives endvidere hvilke vilkår som fjernes fra den oprindelige miljøgodkendelse, hvis de for eksempel erstattes af nyere lovgivning. En samlet oversigt over vilkår og påbud findes i Bilag 2. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der er meddelelsespligt. Det er kommunen, der vurderer, om fremtidige ændringer af bedriftens dyrehold eller staldindretning, opførsel af nye stalde eller opbevaringsanlæg skal udløse krav om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. Ændringer i ejerforhold skal ligeledes anmeldes til kommunen. Jævnfør 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, så skal en miljøgodkendelse regelmæssigt og mindst hvert 10 år tages op til revurdering, eller senest 4 år efter nye BAT konklusioner. Haderslev Kommune forventer at revurdere husdyrbruget igen senest i 2024. 1 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - LBK nr 1486 af 04/12/2009 2 Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF habitatdirektivet) 3 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug BEK nr. 1280 af 08/11/2013 4

2 Offentlighed og høring I dette afsnit gøres der rede for inddragelsen af offentligheden i forbindelse med denne afgørelse, herunder også lovpligtige høringer. Forannoncering Opstart af revurdering blev offentliggjort på kommunens hjemmeside www.haderslev.dk -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser den 7. februar 2014 Der indkom ingen bemærkninger. Høring af ejer og eventuelle parter Ejer modtog et udkast af ansøgningen til gennemsyn den 11. september 2014. Der blev givet en frist på 2 uger til at indsende bemærkninger. Der vurderes ikke, at være parter eller naboer som er berørt af revurderingen, da der ikke sker ændringer i produktionen. Denne høring udgør endvidere høringsperioden for varsel af påbud jævnfør husdyrgodkendelseslovens 58. Der indkom ingen bemærkninger. Offentliggørelse og klagevejledning Revurdering af miljøgodkendelsen af Rudebæk i henhold til 41 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, vil blive annonceret den 22. september 2014 på kommunens hjemmeside www.haderslev.dk -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Haderslev Kommune i hænde senest mandag den 20. oktober 2014, kl. 15.00. Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked om kommunen har modtaget klager. Det er muligt for enhver med individuel væsentlig interesse i en sag at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage skal være skriftlig og gerne elektronisk. Inden klagefristen udløber, skal klagen være modtaget af Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev eller teknikmiljoe@haderslev.dk. Derefter videresender kommunen klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, som er klagemyndighed. Der er fastsat et klagegebyr på 500 kr. Bliver gebyret ikke betalt til tiden, vil klagen ikke blive behandlet. Gebyret bliver opkrævet af Natur- og Miljøklagenævnet, og det bliver tilbagebetalt, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse skal ændres eller ophæves. Klageren får helt eller delvist medhold i klagen, eller Klagen bliver afvist på grund af, at klagefristen ikke er overholdt, eller hvis klager ikke er berettiget til at klage, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis: 5

der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Se evt. vejledning om gebyrbetaling på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, www.nmkn.dk. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der i medfør af Offentlighedslovens 4 er mulighed for aktindsigt i sagen. Tidspunktet for eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med Haderslev Kommune på 74 34 21 45. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter miljøgodkendelsen er offentliggjort eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. Underretning Orientering om denne afgørelse er sendt til følgende: Til implicerede parter: Derk Jan H. Derksen, Rudebækvej 2, 6500 Vojens Som e-mail med vedhæftet fil: Ansøgers konsulent: Rikke Kyhn, Landbrugsrådgivning Syd, e-mail: rky@lrs.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København e-mail: dnhaderslev-sager@dn.dk Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N,e-mail: husdyr@ecocouncil.dk DOF, Vesterbrogade 140, 1620 København V., e-mail: natur@dof.dk Som e-mail med link til kommunens hjemmeside: Embedslægerne i Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe, e-mail: syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia, e-mail: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup e-mail: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, e-mail: ae@aeraadet.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 12188, 1017 København K. e-mail: fbr@fbr.dk Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Bent Karlsson, Højgårdsvej 9, Brøndlund, 6500 Vojens, e-mail: bent.karlsson@mail.dk Lokalafd. Danmarks Sportsfiskerforbund, Tom Donbæk, Vestergade 25, 6510 Gram e-mail: td@ledon.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten e-mail: post@sportsfiskerforbundet.dk DOF Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev e-mail: haderslev@dof.dk 6

3 Baggrund og retsgrundlag I dette afsnit gøres der rede for eventuelle ændringer, der har været på ejendommen siden den miljøgodkendelse, som revurderes, blev givet. Endvidere tages der stilling til husdyrbrugets ophør. 3.1 Ikke-teknisk resume Det miljøgodkendte husdyrbrug Der er i miljøgodkendelsen af 20. april 2006 givet tilladelse til et dyrehold på 350 malkekøer og 250 kvier/stude (0-28 mdr.), svarende til 498 DE, beregnet efter daværende beregningsmetoder. Dyreholdet blev på daværende tidspunkt udvidet i de eksisterende bygninger. Ændringer af det miljøgodkendte landbrug Der er den 28. marts 2011 givet tilladelse til at etablere et opsamlingsbassin til ensilagesaft og overfladevand. Den 19. juni 2014 er der truffet afgørelse om, at flytningen af 80 årsopdræt i alderen 0-6 måneder internt på husdyrbruget på Rudebækvej 21, 6500 Vojens ikke er en godkendelsespligtig ændring. Der er 30. juni 2014 givet tilladelse ( 28 i husgodkendelsesbekendtgørelsen samt efterfølgende byggetilladelse) til opførelse af en plansilo på 1.500 m 2 i tilknytning til de eksisterende plansiloer. Der er den 29. juli 2014 truffet afgørelse efter anmeldereglerne ( 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) om ændring af dyreholdet til: 350 malkekøer, 80 småkalve (0-6 mdr.), 180 opdræt (6-28 mdr.) og 180 tyrekalve (40-65 kg), svarende til 586,56 DE beregnet efter nuværende beregningsfaktorer. Ændringerne er vurderet ikke-godkendelsespligtige, jf. husdyrgodkendelsesloven 4. Oplysninger fra ansøger, som baggrund for revurdering af miljøgodkendelsen, er indsendt til Haderslev Kommune den 12. august 2014. Seneste supplerende oplysninger er modtaget den 9. september 2014. 3.2 Husdyrbrugets ophør Haderslev Kommune stiller påbud om oprydning i forbindelse med bedriftens ophør, så risiko for forurening og gener i form af for eksempel lugt, fluer og skadedyr begrænses, og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende stand. Det er kommunen, som vurderer, om foranstaltningerne er tilstrækkelige og om en tilfredsstillende stand er opnået inden for en rimelig tidsfrist. Påbud 1) Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. 4 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 1486 af 04/12/2009. 7

2) Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Haderslev Kommune, herunder tømning af gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. rengøring af staldanlæg og bortskaffelse af kemikalier og sprøjtemidler til godkendt modtager mv. Alle staldafsnit og opbevaringsanlæg skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Alle opbevaringsanlæg til foder skal tømmes. Gyllebeholder der er opført uden tilknytning til de øvrige bygninger skal fjernes. Alle olietanke der anvendes i forbindelse med driften af staldene skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativer. 8

4 Bedste anvendelige teknik I dette afsnit redegøres der for, at husdyrbruget lever op til bedste anvendelige teknik i overensstemmelse med husdyrgodkendelseslovens 39 5. 4.1 Vejledende emissionsgrænseværdi for nitrat og fosfor Ejers oplysninger Det samlede anlæg BAT niveau ved at der etableres skrabere i kostalden og i ungdyrstalden, hvor der er spalter. Der anvendes naturlig ventilation. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene er forholdsvis tørre, men det store luftskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Bedriftens ansvarlige har fokus på ressourceudnyttelse samt flow, og søger at optimere hvor der kan optimeres. Derfor følges der løbende op på installationer, og utætheder eller fejl på systemer søges repareret hurtigst muligt. Ved miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. BAT krav er udregnet efter vejledning fra Miljøstyrelsen og der er regnet er BAT niveau på 4590,39 kg N. BAT er overholdt med de valgte virkemidler og bliver 4496,2 kg N/år. I nedenstående er beskrevet de fravalg og tilvalg der er gjort i denne besætning. Fodring: Bedst tilgængelig fodringsteknologi Grovfoder opbevares i plansiloer. Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent, der på baggrund af analyser af grovfoderet, afstemmer foderet, ved anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. På den måde opnås en så effektiv og miljømæssig fodring som muligt. Småkalve fodres med mælk indtil de er ca. 2 måneder. Kviekalvene fodres på den måde, der er bedst for at give dem en god start på livet. Tyrekalvene er i besætningen i ca. 14 dage-3 uger inden de sælges til videre opfedning. Tyrekalvene fodres på den måde, der er bedst, for at give dem en god start på livet. Alle dyr i besætning har adgang til rent og frisk drikkevand. Reduceret tildeling af råprotein Der er fravalgt brugen af reduceret tildeling af råprotein, da det ikke kan udelukkes at køernes foder fremadrettet vil består af en stor andel af græs (mere end 25 %). 5 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 1486 af 04/12/2009. 9

Fordampningen af ammoniak fra malkekøer kan ofte reduceres ved at indholdet af råprotein i køernes foder sænkes. Det tilstræbes at køernes behov for protein til produktion, tilvækst og foster sker på så lille et forbrug af råprotein som muligt. For at optimere dette anvendes et computerprogram som anvender et proteinvurderingssystem, som bl.a. bygger på viden om AAT (Aminosyre Absorberet i Tarmen) og PBV (Protein Balance i Vommen). Til afstemning af optimal foderplan laves beregning der også anvendes viden om råprotein mængden i foderet. Bedrifter der anvender store mængde græs i foderet kan have svært ved at optimere rationerne ret meget samtidigt med at de skal opfylde normerne for AAT og PBV. Da denne besætning er under omlægning fra økologi til konventionel, har man endnu ikke fastlagt foder planer fremadrettet og hvilke fodertiltag der kan give effektiv mælkeproduktion ud fra det der kan dyrkes på arealerne. Det kan derfor ikke udelukkes at dyrene foder fremadrette vil bestå af store andele af græs, hvilket kan give problemer med afstemning af i forhold til råprotein. Reduceret tildeling af råprotein er på denne baggrund fravalgt og BAT niveau er opfyldt med brug af andre teknologier der giver mere formål at anvende på denne bedrift. Staldindretning: Bedst tilgængelig staldteknologi Kalve opstaldes på dybstrøelse. Der er endnu ikke BAT- /teknologiblade med dybstrøelse. Da dette staldsystem anses for at være bedst egnet til mindre kalve, anses dette for at være BAT. Køerne og de større kvier er opstaldet i sengestald med spalter. For at opfylde krav om BAT niveau, vil der blive etableret skrabere i kostalden og i ungdyrstalden hvor der er spalter. Forsuring Tilsætning af syre til gylle bevirker, at gyllens ph-værdi falder, hvorved gyllens indhold af ammonialsk kvælstof i stigende omfang omdannes til ammonium (NH4+), der ikke fordamper. Anlæg til svovlsyrebehandling af gyllen integreres med staldens ringkanalsystem. Ved behandlingen pumpes gylle på sædvanlig vis rundt i ringkanalen i stalden ved hjælp af en rørværkspumpe placeret i en skillevæg i staldens omrøringsbrønd. Omrørebrøndens trykside fungerer samtidig som mixerbrønd, hvor svovlsyre tilsættes under omrøring og beluftning således, at gyllens ph-værdi sænkes til 5,5 (målværdi). Behandlings-hyppigheden afhænger af gyllens phværdi målt før hver behandling således, at hyppigheden stiger med stigende initial ph-værdi. Ved normaldrift bliver al gylle i en ringkanal behandlet mindst én gang dagligt. Alle processer styres og overvåges automatisk. Forsuring af gylle er en teknologi, der normalt implementeres på hele bedriften, da teknologien ikke egner sig til en lille del af bedriften. Det skyldes blandt andet det faktum, at det normalt ikke er formålstjenligt at have to forskellige gylletyper på den samme bedrift eller at sammenblande almindelig gylle med forsuret gylle, idet der så ikke kan påregnes fuld effekt af forsuringen i lager såvel som ved udbringning. Gylleforsuringsanlæg bliver fravalgt da idet der er tale om et ældre staldanlæg og der ikke er 10

sikkerhed for at betonen i kanalerne kan holde til at så aggressiv miljø med tæring som følge, som gylleforsuring kan medfører. Det er dermed ikke miljøøkonomisk rentabelt at installere forsuringsanlæg og BAT niveau er opfyldt med brug af andre tekniske løsninger. Gyllekøling I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Gyllekøling er ligeledes noget der etableres i gyllekanal. Denne teknologi er fravalgt idet det er et eksisterende staldanlæg, med dybe kanaler, omrøring og kvægstald, hvor effekten ikke helt har vist optimale resultater. Gulve Der fravælges brug af drænet gulv, idet det er et eksisterende staldanlæg og der kan indsættes anden teknologi til at opfylde BAT niveau, og dette kan gøres mere rentabelt. Alle stalde til køer og større kvier er etableret med spalter og gyllekanal, og det er ikke rentabelt at ændre dette i forhold til at anvende anden teknologi til at opfylde BAT niveau. Bedst tilgængelig opbevaringsteknik Gyllebeholderen overholder kravene til flydelag. Teltoverdækningen er ikke nødvendigt, for at overholde kravene om reduktion af ammoniakemissionen, og det anses ikke normalt som et problem ved kvægbrug. Der anvendes sand i sengene og en del af dette ender ude i gyllebeholderen. Gylle fra stalden pumpes til den ene beholder og gylle heri flyttes 2 gange årligt, hvor en del af sandet har bundfældet. Dermed er det kun den ene tank der oftest skal graves ud for sand. Da dette med sand i beholderne er en del af produktionsforholdene, er fravalgt overdækning. Møddingspladsen vil blive etableret så den overholder de gældende regler, og der er afløb til gyllekanal. Udbringning af husdyrgødning Nedfældning (for 3 typer afgrøder) Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt 15-20 % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Det forsøges altid at finde den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. 11

Driften er konventionel. Gylleudbringningen varetages af maskinstation. På arealer hvor afgrøden er etableret udbringes gyllen typisk med 20-25 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Incitamentet for at bruge maskinstation, er for at få fuld udnyttelse af gyllen bl.a. ved evt. at anvende udbringning med SyreN. På sort jord nedfældes gyllen. Nedfældning i græs afhænger af om udstyret er til rådighed. Evt. varetages denne af maskinstation. Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. Haderslev Kommunes vurdering Ejer har redegjort for, at husdyrbruget lever op til bedste anvendelige teknik (BAT), idet emissionsgrænseværdien for henholdsvis nitrat og fosfor er overholdt. I forhold til en eventuel fremtidig anvendelse af SyreN på arealerne, gør vi opmærksom på, at dette skal anmeldes og efterfølgende dokumenteres i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nitrat Ejer har beregnet den vejledende emissionsgrænseværdi til 4.590,39 kgn (se bilag 4). Haderslev Kommune har gentaget denne beregning baseret på miljøstyrelsens notat om beregning af vejledende emissionsgrænseværdier fra maj 2011 og har fået en vejledende emissionsgrænseværdi på 4.563,65 kgn. Denne grænseværdi overholdes ved anvendelsen af robotskrabere i malkekvægstald og ungdyrstald, hvilket har en reducerende effekt på 25 %. Der stilles ikke yderligere krav til BAT på husdyrbruget, da de vejledende emissionsgrænseværdier for nitrat er overholdt. Endvidere er det som ejer redegør for ikke rentabelt at etablere andre BAT initiativer på husdyrbruget. Der stilles påbud i henhold til Miljøstyrelsens teknologiblad; Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg 6. Fosfor Miljøstyrelsen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger. Dette jævnfør Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 7. På denne baggrund stilles der ikke påbud til at overholde vejledende emissionsgrænseværdi for fosfor. Påbud 3) I staldafsnit Malkekvægsstald og Ungdyrsstald skal der anvendes robotskraber. 6 http://mst.dk/media/mst/66971/skrabere%20på%20gangarealer%20i%20stalde%20til%20malkekøer.pdf 7 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) fra maj 2011 - http://mst.dk/media/mst/66880/batemissionsgrænser_malkekvaeg_maj2011.pdf 12

4) Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealer ved foderbordet hver fjerde time. Øvrige gangarealer skal ligeledes skrabes hver fjerde time. 5) Robotskraberne skal til sammen skrabe 10.500 m 2 i døgnet (1.755 m 2 6 gange i døgnet). 6) Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 7) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 8) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 5 dage. 9) Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 4.2 Opbevaring af husdyrgødning Ejers oplysninger 13

Gylleseparering Da ejendommen er en kvægejendom er der behov for at have harmoniareal til produktion af grovfoderet. Der er derfor ikke behov for at separere gyllen og der vil ej heller være stor 14

reduktion i indkøbt af handelsgødning, idet det er en kvægejendom hvor der anvendes 230 kg N/ha. Derfor fravælges gylleseparering. Haderslev Kommunes vurdering Opbevaringskapacitet Der produceres 402 m 3 fast husdyrgødning på husdyrbruget og 11.247 m 3 flydende husdyrgødning. Hertil kommer 2310 m 3 restvand fra plansiloerne på sammenlagt ca. 3000 m 2, som ligeledes ledes til gyllebeholder og 441 m 3 overfladevand fra det befæstede areal med kalvehytter. I alt ledes 13.998 m 3 til gyllebeholder, som det fremgår af kapacitetserklæring i bilag 5. Der har tidligere været ledt ensilagesaft og overfladevand til opsamlingsbassinet syd for ejendommen, som der blev givet tilladelse til i 2011. Grundet udfordringer med overløb og afløbsforhold til dette opsamlingsbassin er afløb omlagt, således at overfladevand og ensilagesaft ledes til ejendommens tre gyllebeholdere på henholdsvis 2040, 2040 og 3000 m 3. Af det faste husdyrgødning bringes 65 procent direkte ud, hvilket svarer til normen. Øvrig fast dybstrøelse opbevares på eksisterende møddingsplads på 210 m 3 eller i markstak. Det er ikke bedste anvendelige teknik, at opbevare den komposterede dybstrøelse i markstak, men det vurderes at være acceptabelt, da etablering af en ny møddingsplads ikke står mål med effekten set i forhold til ammoniakemission og risiko for punktforurening. Det vurderes, at opbevaringskapaciteten til husdyrgødning og spildevand er tilstrækkelig, jævnfør Bilag 5 - Kapacitetserklæring. Opbevaringskapacitet på minimum 9 måneder er lovpligtigt jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens 8 9. Gyllebeholder Husdyrbrugets gyllebeholdere er med naturligt flydelag, hvilket Haderslev Kommune vurderer som værende i overensstemmelse med BAT, såfremt husdyrgødningsbekendtgørelsen 9 overholdes. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens 20, stk. 6 er krav om, at der føres løbende og regelmæssig logbog, som dokumentation for, at overdækningen er tæt. Der vurderes ikke, at være behov for en overdækning af gyllebeholderen, da den vejledende emissionsgrænseværdi er overholdt igennem anvendelse af staldteknologi, og da kvæggyllen som udgangspunkt danner et solidt flydelag. Beredskabsplan Da der i forbindelse med håndtering af gylle til og fra gyllebeholderen er risiko for uheld med forurening til følge stilles der påbud om, at der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvodan der skal reageres ved uheld. Denne beredskabsplan skal fremsendes til Haderslev Kommune senest en måned efter, at der er truffet afgørelse om revurdering af miljøgodkendelse. 8 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/2014 9 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/2014 15

Denne beredskabsplan skal også beskrive hvorledes der skal reageres ved uheld i forbindelse med overfladevand fra ensilageoplag. Der er ikke krav om gyllealarm eller gyllebarrierer, da der er mere end 100 meter til nærmeste åbne vandløb og nærmeste sø. Der vurderes dog at være en risiko, som kan håndteres i en beredskabsplan. Denne vurdering baseres på, at der tidligere har været overløb fra opsamlingsbassin med ensilagesaft og overfladevand til vandløbet syd og sydøst for ejendommen, samt at der er 135 meter fra gyllebeholderne til drænssystem mod syd, der er forbundet til vandløbet mod syd og sydøst. En strækning, hvor terrænet falder med ca. 6 meter. Møddingsplads Husdyrbrugets møddingsplads er etableret i overensstemmelse med Landbrugets Byggeblade og er i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsen 10. Denne anvendes i dag delvist til kalvehytter. Haderslev Kommune vurderer møddingspladsen til at leve op til BAT og stiller ikke yderligere vilkår i forhold hertil. Påbud 10) Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal være oversat til et sprog, der er forståeligt for de ansatte. Beredskabsplanen skal revurderes en gang årligt og påføres med dato for revision. Nærved uheld skal noteres, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. 11) Beredskabsplanen skal foreligge og skal være fremsendt til Haderslev Kommune senest en måned efter afgørelse for denne revurdering af miljøgodkendelse. Det vil sige senest 22. oktober 2014. 4.3 Energi og vand 4.3.1 Energiforbrug Ejers oplysninger Kvægstaldene er naturligt ventillerede og der bruges derfor ikke energi til dette. Der er årligt eftersyn/service af traktorer hvorved fejl opdages og udbedres så maskinerne udnytter energien bedst muligt. Ved opbevaring af foder i plansiloanlæg og foderlade, ligger fodermidlerne mere samlet så energi kan spares på brændstof. Det at foder opbevares tæt på produktionsbygning, medfører et nedsat forbrug af energi, i det der ikke skal køres rundt efter foderoplag forskellige steder og med risiko for at hænge fast i mudderet markarealer i de våde perioder. 10 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 915 af 27/06/2013 16

Der er sensor styring på lyset. Ved dyrene er der natsænkning. Vakuumpumpe på malkeanlægget er frekvensstyret. Der er pt. almindelig lysstof rør, disse vil dog på sigt blive udskiftet til lavenergi, når de står til udskiftning efterhånden. Traktorer er til årlig kontrol hvor energieffektiviteten undersøges så fejl, der gør maskinerne dårligere til at udnytte brændstoffet kan opdages og udbedres. Varme fra mælk genanvendes køres over isbank. Varmen anvendes til opvarmning af vaskevand og varmt vand der forbruges i stalden. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at regelmæssigt opsyn og vedligeholdelse af energiforbrugende installationer er at betragte som BAT. Det vurderes, som værende BAT management, at registrere energiforbruget løbende med henblik på at identificere defekter samt vælge udstyr med fokus på energisparende egenskaber. Der opstilles påbud om, at forbruget skal overvåges og dokumentationen fremvises i forbindelse med tilsyn. Endvidere stilles der påbud om, at der i forbindelse med tilsyn skal fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget, såfremt dette stiger utilsigtet. Påbud 12) Der skal foretages en årlig opgørelse af forbruget af henholdsvis el, olie/gas/halm, der medgår til følgende dele af anlægget: Kostald, ungdyrstald og malkerum. 13) Forbruget skal registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 14) Stiger husdyrbrugets energiforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. 4.3.2 Vandforbrug Ejers oplysninger Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at regelmæssigt opsyn og vedligeholdelse af vandforbruget er at betragte som BAT. Det vurderes, som værende BAT management, at registrere vandforbruget løbende med henblik på at identificere defekter samt vælge udstyr med fokus på vandbesparelser. Der opstilles vilkår om, at forbruget skal overvåges og dokumentationen fremvises i forbindelse med tilsyn. Endvidere stilles der vilkår om, at der i forbindelse med tilsyn skal fremlægges virkemidler til nedbringelse af vandforbruget, såfremt dette stiger utilsigtet. 17

Haderslev Kommune vurderer, at vandforbruget på bedriften burde være i overensstemmelse med normtal fra Håndbog om Kvæghold 2013, som regner med et normforbrug på ca. 15.000 l. Der stilles ingen skærpende vilkår med henblik på at nedbringe forbruget, da det nuværende forbrug ikke er kendt. Haderslev Kommune har gjort ansøger opmærksom på, at det pt ikke foreligger en indvindingstilladelse af vand til drikkevand i stald, men kun til markvanding. En sådan tilladelse skal indhentes. Påbud 15) Der skal foretages en årlig opgørelse af det vandforbrug, der medgår direkte til husdyrproduktionen såsom dyrenes drikkevand og vask af stald. 16) Forbruget skal registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 17) Stiger husdyrbrugets vandforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af forbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. 4.4 Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning Ejers oplysninger Bedst tilgængelig udbringningsteknik Husdyrgødning bliver udbragt med gyllevogn, der er selvlæssende/med sugekran og påfyldning af gyllevogn sker under overvågning. Udbringningen sker desuden efter gældende regler. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at den angivne metode for udbringning er i overensstemmelse med BAT, da denne lever op til husdyrgødningsbekendtgørelsen og stiller ikke skærpende påbud til at sikre dette. 4.5 Ammoniakfordampning fra anlæg til kategori 1 og 2-natur I dette afsnit redegøres der for husdyrbrugets påvirkning af kategori 1 og 2. Ejers oplysninger Haderslev Kommunes vurdering Husdyrgodkendelsesloven 11 og bekendtgørelsen 12 definerer to grupper af kvælstoffølsomme naturtyper, hvortil der findes et totaldepositionskrav i forhold til ammoniakdeposition: 11 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 med efterfølgende ændringer 12 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1280 af 8. november 2013 med efterfølgende ændringer 18

Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. TABEL 1: AMMONIAKDEPOSITION TIL KATEGORISERET NATUR I NÆRHEDEN AF ANLÆGGET Naturområde Afstand til anlæg Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Kategori 1 Ingen indenfor 3000 m Kategori 2 >3 km 0,0 - - Overdrev 1,2 km NV 0,1 17,4 10-25 Kategori 1-natur Der findes ingen kategori 1-natur indenfor 3 km fra ejendommen se bilag 9. På grund af den store afstand vurderes det, at ingen naturtyper omfattet af kategori 1 modtager ammoniakdeposition fra ejendommen. Det vurderes på den baggrund, at ammoniakdeposition fra ejendommen på Rudebækvej 2 ikke kan påvirke kategori 1-natur væsentligt. Der stilles derfor ingen skærpende påbud. Kategori 2-natur Det nærmeste naturområde omfattet af kategori 2 er et overdrev som befinder sig ca. 1,2 km nordvest for ejendommen. Se bilag 9. Overdrevet modtager en totaldeposition fra ejendommen på 0,1 kg N/ha/år. Jf. bilag 3 i husdyrbrugsbekendtgørelsen må naturområder omfattet af kategori 2 maksimalt modtage en totaldeposition på 1 kg N/ha/år. Det vurderes på den baggrund, at kravet er overholdt og at ammoniakdeposition fra ejendommen på Rudebækvej 2 ikke vil medføre en ændring af overdrevets naturtilstand. Der stilles derfor ingen skærpende påbud. 4.6 Management Ejers oplysninger Driften forestås af ansøger selv, samt 2 medhjælper + 2 stk praktikanter. Ejer holder sig løbende orienteret om oplysninger vedr. den individuelle ko. Herunder bl.a. mælkeydelse, yversundhed, laktationsstatus osv. og disse parametre drages ind i driftsarbejdet så sundheden i besætningen kontrolleres/styres optimalt. Der er altid vand tilgængeligt for alle dyregrupper. 19

Der udfordres efter foderplan, som er afstemt med tilskud/kraftfoder ud fra de foderanalyser der foreligger på grovfoderet. Fodringen afstemmes i samarbejde med fodringskonsulent. Størstedelen af grovfoder opbevares i plansiloer. Ved opbevaring af store dele af grovfoderet på fast bund undgås forurening af foder med uønskede stoffer, som kan medføre sundhedsproblemer. Kalvene opstaldes i bokse med strøelse eller i kalvehytter på befæstede pladser udenfor staldene. Kalvene mælkefodres indtil de er ca. 2 mdr. Der vil blive lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. Nyansatte orienteres om generelle forhold for ejendommen og der følges løbende op på besætning og evt. tiltag til forbedringer. Der udføres løbene vedligeholdelse og tilsyn med produktionen og tekniske installationer, for at begrænse miljøbelastningen og optimere produktionen. Arbejdsopgaverne fordeles løbende og eventuelle problemer diskuteres så der kan findes en løsning. Rengøring og desinficering Staldanlægget rengøres efter behov, dog vaskes løsdriftsstalden normalt ikke. Inventar til kalve vaskes efter behov. Skåle til mælk og vand rengøres mindst en gang dagligt. Der strøs halm i sengene hos køerne. Malkestalden og malkeanlæg rengøres efter malkning, dvs. 2 gange dagligt. Herunder bruges sæbe og vand, samt base og syre til. Rengøringsmidler opbevares i dunke teknikrum. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes at der foretages den relevante registrering og orientering, udover hvad der er stillet påbud om i de forudgående afsnit. Det vurderes, at en beredskabsplan som er kendt af husdyrbrugets ansatte og som regelmæssigt opdateres kan være med til at forhindre uheld og begrænse den miljømæssige skade, når de alligevel sker. Der er stillet påbud til en sådan i forbindelse med håndtering af husdyrgødning i afsnit 4.2. I forhold til rengøring og desinfektion, så vurderes det, at det vil være medvirkende til at minimere lugt og støvgener fra ejendommen, såfremt at også løsdriftsstalden regelmæssigt rengøres. Da der ikke opleves gener i denne sammenhæng stilles der ikke påbud hertil. 20

5 Gener fra husdyrbruget I dette afsnit beskrives de gener, der kan være forbundet med husdyrbruget og det vurderes om der er fremkommet nye oplysninger, som gør at der er uhensigtsmæssige gener forbundet med en uændret drift af husdyrbruget. Dette i overensstemmelse med 39 i husdyrgodkendelsesloven 13. Ejers oplysninger Husdyrbruget har ikke ændret sig væsentligt siden godkendelsestidspunktet og generne fra bruget vurderes ikke at være forværret. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Når gyllen køres ud på veletablerede afgrøder eller når der anvendes SyreN, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer. En del af arealerne op til vandløb, hvor der er bræmme er med græsareal (eng). Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer ikke, at der er forhold som har ændret sig, hvilket på baggrund af 39 i husdyrgodkendelsesloven skulle udløse påbud med den hensigt at reducere forurening fra husdyrbruget med gener til følge. 13 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 1486 af 04/12/2009. 21

6 Vilkår fra eksisterende miljøgodkendelse I dette afsnit redegøres der for vilkår fra den eksisterende miljøgodkendelse. En række vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse ophæves med denne revurdering, idet de ikke længere vurderes at være relevante. Det drejer sig om følgende: Vilkår 6 omhandlende at fodersiloer skal indrettes således, at evt. støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås fjernes, da sådanne fodersiloer ikke anvendes på en husdyrbruget. Vilkår 7 vurderes ikke længere at være relevant, da der anvendes kran med sug til flytning af gylle, hvorved risiko for spild minimeres. Dette vilkår ændres dermed til et påbud om, at den befæstede plads kan undgås, hvis der anvendes traktor med sugeanordning eller en tilsvarende løsning. Vilkår 11 ophæves idet at der anvendes maskinstation til markarbejdet og dermed er et minimum af maskiner knyttet til ejendommen. Den begrænsede vask af maskiner som sker, vil foregå på det befæstede areal i tilknytning til stalden. Dette vurderes, at være i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens 19 og med husdyrgødningsbekendtgørelsens paragraffer i forhold til afløb, hvorfor vilkår 11 overfløddigøres. Vilkår 14 ophæves, idet dette vilkår vedrørende håndtering af døde dyr i dag håndhæves igennem Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr 14. Vilkår 18 erstattes af nedenstående påbud, da Statens Skadedyrslaboratorium i dag erstattes af Skadedyrslaboratoriet under Institut for Agroøkologi, Århus Universitet. Øvrige vilkår fra miljøgodkendelsen fastholdes. Bemærk at disse vilkår ikke kan påklages. Påbud 18) Arealer, hvor der sker påfyldning af gylle til gyllebeholder, skal befæstes. Ved befæstet areal forstås, et areal, der er befæstet med et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og vogne ved fyldning og tømning. Befæstet areal kan undgås, hvis der anvendes traktor med sugeanordning eller en tilsvarende ordning, hvorved risikoen for spild minimeres. 19) På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; http://www.dpil.dk/dpil2005/sporgom.htm. Vilkår 20) Virksomhedens indretning og drift skal være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for sagens behandling (der henvises til godkendelsens liste over sagsakter) dog med ændringer og tilføjelser, som følger af nærværende godkendelse. (Vilkår 1) 21) Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt for de personer, der har ansvaret for virksomhedens daglige drift. (Vilkår 2) 14 Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr BEK nr 558 af 01/06/2011. 22

22) At virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) i intet punkt i området målt i skel ved nærmeste nabobeboelse overstiger nedenfor anførte værdier, som er normale for områder i landområder: Mandag fredag kl. 07.00 18.00 55 db(a) kl. 18.00 22.00 45 db(a) Lørdag kl. 07.00 14.00 55 db(a) kl. 14.00 22.00 45 db(a) Søn- og helligdage kl. 07.00 22.00 45 db(a) Alle dage kl. 22.00 07.00 40 db(a) Spidsværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). (Vilkår 3) 23) At virksomheden, såfremt miljømyndigheden finder det nødvendigt gennem målinger dokumenterer over miljømyndigheden i Vojens Kommune (Haderslev Kommune), at de ovennævnte støjvilkår overholdes. Målingerne skal udføres som angivet i miljøstyrelsens seneste vejledning, og kan maksimalt forlanges gennemført én gang årligt. (Vilkår 4) 24) At stalde og udenomsarealer skal vedligeholdes, således at væsentlighe støv- og lugtgener ikke opstår i området uden for ejendommen. (Vilkår 5) 25) At pumper og maskiner til transport af gylle (pumpning af gylle til gyllevogne) altid skal være under opsyn, når de er i brug. Herudover skal pumpeanlægget være udformet således, at uvedkommende ikke kan aktivere pumpen, hvorved der kan ske utilsigtet udpumpning af gylle. (Vilkår 8) 26) At der kun må afledes sanitært spildevand samt overfladevand i henhold til kommunens spildevandsplan. (Vilkår 9) 27) At processpildevand skal ledes til opsamling i f.eks. gyllebeholdere eller anden opsamlertank. (Vilkår 10) 28) At vask af gyllevogne/sprøjteudstyr foregår på befæstet areal med opsamling i tæt beholder. (Vilkår 12) 29) At der etableres et befæstet areal til opstilling af brændstoftanke og til påtankning, der kan tilbageholde tankens indhold. (Vilkår 13) 30) At sprøjtemidler/lægemidler skal opbevares forsvarligt, under lås, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer eller lignende. (Vilkår 15) 31) At påfyldning af marksprøjter foregår på befæstet areal med afløb til lukket beholder. Beholderens indholdes udspredes på markjord evt. samtidig med gylleudbringning. (Vilkår 16) 23

32) At ved påfyldning af vand i forbindelse med brug af spørjtemidler må der ikke være mulighed for tilbagesug. Der må derfor aldrig tages vand direkte fra an brønd/boring, et vandløb eller sø til dette formål. (Vilkår 17) 33) At udenomsarealer holdes i ryddelig stand, således at mulighed for rottetilhold og gerne for omgivelserne minimeres. (Vilkår 19) 34) At farligt affald opbevares under tag, i lukket emballage, på tæt bund med kant og uden afløb til kloak. (Vilkår 20) 35) At der til enhver tid skal kunne fremlægges tilsynsmyndigheden, Vojens Kommune (Haderslev Kommune), kopi af skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning eller kopi af forpagtningsaftaler. (Vilkår 21) 36) At der til enhver tid skal kunne fremlægges tilsynsmyndigheden, Vojens Kommune (Haderslev Kommune), dokumentation (slagteafregninger o.l.) for størrelsen af husdyrproduktionen på ejendommen. (Vilkår 22) 37) At der til enhver tid skal kunne fremlægges tilsynsmyndigheden, Vojens Kommune (Haderslev Kommune), fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt. (Vilkår 23) 38) At der skal ske både en alarmering til alarmcental (ring 112) og igangsætning af afværgeforanstaltninger, såfremt gylleudslip ved uheld eller lignende kan medføre forureninger af omgivelser herunder vandløb. (Vilkår 24) 24

7 Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning... 26 Bilag 2 Oversigt over vilkår og påbud... 28 Bilag 3 Oversigtskort over anlæg... 31 Bilag 4 BAT beregninger... 32 Bilag 5 Kapacitetserklæring... 33 Bilag 6 Kategori 1 og 2 natur i forhold til anlæg... 34 25

Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Gældende lovgivning og generelle regler for driften af landbrugsejendommen og håndtering af diverse produkter anvendt på ejendommen skal være kendte og skal følges af husdyrbruget. Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og følgende af Miljøstyrelsens love, bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr. 1572 af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 1486 af 04/12/2009 (Husdyrgodkendelsesloven). Vejledning 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1997 om kontrol af gyllebeholdere Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Vejledning nr. 7/1993 om Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 12/1992 Om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivning Udover vilkårene i denne miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt de til enhver tid gældende bestemmelser i gældende love og bekendtgørelser. Nedenstående liste giver et overblik over gældende lovgivning på afgørelsestidspunktet, samt relevante regulativer og planer, som husdyrbruget endvidere er underlagt. Populærtitler som anvendes i miljøgodkendelsen er angivet i parentes. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr. 1572 af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 1486 af 04/12/2009 (Husdyrgodkendelsesloven). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse - BEK nr. 879 af 26/06/2010 (Miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr. 951 af 03/07/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om vandløb LBK nr. 1208 af 30/09/2013 (Vandløbsloven) Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr. 1280 af 08/11/2013 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/2014 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om affald BEK nr 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand BEK nr. 1322 af 14/12/2012 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines BEK nr. 1321 af 21/12/2011 (Olietanksbekendtgørelsen) 26

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr. 408 af 01/05/2007 Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr 358 af 08/04/2014 (Museumsloven) Lov om randzoner LOV nr. 591 af 14/06/2011 (Randzoneloven) Regulativ for erhvervsaffald, Haderslev Kommune af 14/06/2012. Regulativ og yderligere oplysninger kan findes på www.haderslev.dk -> Erhverv -> Erhvervsaffald (Regulativ for erhvervsaffald) Kommuneplan 2013, Haderslev Kommune. Kommuneplanen kan finde på kommuneplan2013.haderslev.dk Regionplan 2005-2016, Sønderjyllands Amt. Regionplanen der i dag er ophævet til landsplandirektiv kan findes på naturstyrelsens hjemmeside. 27

Bilag 2 Oversigt over vilkår og påbud 1) Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. 2) Ved ophør af husdyrbruget skal der foretages en oprydning, som kan accepteres af Haderslev Kommune, herunder tømning af gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. rengøring af staldanlæg og bortskaffelse af kemikalier og sprøjtemidler til godkendt modtager mv. Alle staldafsnit og opbevaringsanlæg skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Alle opbevaringsanlæg til foder skal tømmes. Gyllebeholder der er opført uden tilknytning til de øvrige bygninger skal fjernes. Alle olietanke der anvendes i forbindelse med driften af staldene skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativer. 3) I staldafsnit Malkekvægsstald og Ungdyrsstald skal der anvendes robotskraber. 4) Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealer ved foderbordet hver fjerde time. Øvrige gangarealer skal ligeledes skrabes hver fjerde time. 5) Robotskraberne skal til sammen skrabe 10.500 m 2 i døgnet (1.755 m 2 6 gange i døgnet). 6) Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 7) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 8) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 5 dage. 9) Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 10) Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal være oversat til et sprog, der er forståeligt for de ansatte. Beredskabsplanen skal revurderes en gang årligt og påføres med dato for revision. Nærved uheld skal noteres, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. 11) Beredskabsplanen skal foreligge og skal være fremsendt til Haderslev Kommune senest en måned efter afgørelse for denne revurdering af miljøgodkendelse. Det vil sige senest 22. oktober 2014. 12) Der skal foretages en årlig opgørelse af forbruget af henholdsvis el, olie/gas/halm, der medgår til følgende dele af anlægget: Kostald, ungdyrstald og malkerum. 13) Forbruget skal registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 14) Stiger husdyrbrugets energiforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af energiforbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. 28

15) Der skal foretages en årlig opgørelse af det vandforbrug, der medgår direkte til husdyrproduktionen såsom dyrenes drikkevand og vask af stald. 16) Forbruget skal registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares i fem år og skal fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 17) Stiger husdyrbrugets vandforbrug utilsigtet, så skal der i forbindelse med tilsyn fremlægges virkemidler til nedbringelse af forbruget. Processen med at finde og efterfølgende implementere disse virkemidler finansieres af husdyrbruget. 18) Arealer, hvor der sker påfyldning af gylle til gyllebeholder, skal befæstes. Ved befæstet areal forstås, et areal, der er befæstet med et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og vogne ved fyldning og tømning. Befæstet areal kan undgås, hvis der anvendes traktor med sugeanordning eller en tilsvarende ordning, hvorved risikoen for spild minimeres. 19) På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; http://www.dpil.dk/dpil2005/sporgom.htm. 20) Virksomhedens indretning og drift skal være i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for sagens behandling (der henvises til godkendelsens liste over sagsakter) dog med ændringer og tilføjelser, som følger af nærværende godkendelse. (Vilkår 1) 21) Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt for de personer, der har ansvaret for virksomhedens daglige drift. (Vilkår 2) 22) At virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) i intet punkt i området målt i skel ved nærmeste nabobeboelse overstiger nedenfor anførte værdier, som er normale for områder i landområder: Mandag fredag kl. 07.00 18.00 55 db(a) kl. 18.00 22.00 45 db(a) Lørdag kl. 07.00 14.00 55 db(a) kl. 14.00 22.00 45 db(a) Søn- og helligdage kl. 07.00 22.00 45 db(a) Alle dage kl. 22.00 07.00 40 db(a) Spidsværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). (Vilkår 3) 23) At virksomheden, såfremt miljømyndigheden finder det nødvendigt gennem målinger dokumenterer over miljømyndigheden i Vojens Kommune (Haderslev Kommune), at de ovennævnte støjvilkår overholdes. Målingerne skal udføres som angivet i miljøstyrelsens seneste vejledning, og kan maksimalt forlanges gennemført én gang årligt. (Vilkår 4) 24) At stalde og udenomsarealer skal vedligeholdes, således at væsentlighe støv- og lugtgener ikke opstår i området uden for ejendommen. (Vilkår 5) 25) At pumper og maskiner til transport af gylle (pumpning af gylle til gyllevogne) altid skal være under opsyn, når de er i brug. Herudover skal pumpeanlægget være udformet således, 29

at uvedkommende ikke kan aktivere pumpen, hvorved der kan ske utilsigtet udpumpning af gylle. (Vilkår 8) 26) At der kun må afledes sanitært spildevand samt overfladevand i henhold til kommunens spildevandsplan. (Vilkår 9) 27) At processpildevand skal ledes til opsamling i f.eks. gyllebeholdere eller anden opsamlertank. (Vilkår 10) 28) At vask af gyllevogne/sprøjteudstyr foregår på befæstet areal med opsamling i tæt beholder. (Vilkår 12) 29) At der etableres et befæstet areal til opstilling af brændstoftanke og til påtankning, der kan tilbageholde tankens indhold. (Vilkår 13) 30) At sprøjtemidler/lægemidler skal opbevares forsvarligt, under lås, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer eller lignende. (Vilkår 15) 31) At påfyldning af marksprøjter foregår på befæstet areal med afløb til lukket beholder. Beholderens indholdes udspredes på markjord evt. samtidig med gylleudbringning. (Vilkår 16) 32) At ved påfyldning af vand i forbindelse med brug af spørjtemidler må der ikke være mulighed for tilbagesug. Der må derfor aldrig tages vand direkte fra an brønd/boring, et vandløb eller sø til dette formål. (Vilkår 17) 33) At udenomsarealer holdes i ryddelig stand, således at mulighed for rottetilhold og gerne for omgivelserne minimeres. (Vilkår 19) 34) At farligt affald opbevares under tag, i lukket emballage, på tæt bund med kant og uden afløb til kloak. (Vilkår 20) 35) At der til enhver tid skal kunne fremlægges tilsynsmyndigheden, Vojens Kommune (Haderslev Kommune), kopi af skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning eller kopi af forpagtningsaftaler. (Vilkår 21) 36) At der til enhver tid skal kunne fremlægges tilsynsmyndigheden, Vojens Kommune (Haderslev Kommune), dokumentation (slagteafregninger o.l.) for størrelsen af husdyrproduktionen på ejendommen. (Vilkår 22) 37) At der til enhver tid skal kunne fremlægges tilsynsmyndigheden, Vojens Kommune (Haderslev Kommune), fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt. (Vilkår 23) 38) At der skal ske både en alarmering til alarmcental (ring 112) og igangsætning af afværgeforanstaltninger, såfremt gylleudslip ved uheld eller lignende kan medføre forureninger af omgivelser herunder vandløb. (Vilkår 24) 30

Bilag 3 Oversigtskort over anlæg 31

Bilag 4 BAT beregninger Ansøgers beregninger Haderslev Kommunes beregning Samlet Emissionsgrænseværdi pr. årsdyr IT2011 emissionsgrænseværdi 345 malkekøer, sengestald med spalter 9,8 3381 180 kvier/stude (6-26 mdr.) 5,36 964,8 10 småkalve (0-6 mdr.), dybstrøelse med kort ædeplads normtal fra ansøgningssystem 20,62 5 malkekøer, dybstrøelse normtal fra ansøgningssystem 50,2 35 småkalve (0-3 mdr.), dybstrøelse normtal fra ansøgningssystem 59,97 35 småkalve (3-6 mdr.), dybstrøelse normtal fra ansøgningssystem 14,88 180 tyrekalve (40-65 kg), dybstrøelse normtal fra ansøgningssystem 72,18 4.563,65 32

Bilag 5 Kapacitetserklæring Produceret m 3 total henholdsvis flydende og fast Flydende Fast Produceret husdyrgødning 11.247 m3 402 m3 Restvand fra plansiloer (som ledes til gyllebeholder) Overfladevand fra befæstet pladser (kalvehytter) 2310 m3 441 m3 Total 13.998 m3 402 m3 Opbevaring: Gyllebeholder A Gyllebeholder B Gyllebeholder C Kanaler 3000 m3 2400 m3 2400 m3 2780 m3 Møddingsplads 210 m3 Total 10.580 m3 210 m3 Beregnet opbevaringskapacitet 9 måneder 6 måneder 33

Bilag 6 Kategori 1 og 2 natur i forhold til anlæg 34