Supplerende retningslinjer til modultestning

Supplerende retningslinjer til modultestning

Udlændinge- og Integrationsministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration www.uim.dk/siri E-mail: siri@siri.dk August 2019

i Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sikkerhed ved opbevaring af CD er og USB ved testafholdelsen... 4 3. Nye mundtlige testopgaver på Danskuddannelse 1 og 2, modul 1 og 2... 5 4. Emner til den mundtlige del i en dansk kontekst... 5 5. Brug af ordbøger, verbelister mv.... 6 5.1 Billedordbøger...6 5.2 Elektroniske ordbøger...6 5.3 Verbelister...6 6. Handicapdispensationer... 7 7. Modultestning af udlændinge uden for danskuddannelsesområdet... 8 BILAG Bilag 1... 9 Særlige prøvevilkår ved modultestning...9 Fritagelse fra modultestning...9 Bilag 2...10 Ordblindes brug af CD-ord ved modultestningen...10 Bilag 3...11 Hjælperens rolle...11 Supplerende bemærkninger...11 Bilag 4...12 Oversigt over færdighedsmål i modultestopgaver...12 Mundtlig kommunikation...12 Skrivning...15 Læsning...16 Lytning...18 Bilag 5...20 Danskuddannelser til voksne udlændinge m.fl...20 2

1. Indledning Oprykning fra ét modul til det næste finder sted, når udbyder ved testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at kursisten har nået målene for det modul, hvor den pågældende aktuelt er indplaceret. Det er udbyderen, der indstiller kursisten til modultest. Testningen gennemføres ved brug af et testmateriale, som udarbejdes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og bedømmes efter de bedømmelseskriterier, som Styrelsen har fastsat. Resultatet af testningen er gældende for kursistens modulindplacering hos udbydere i alle dele af landet. Der er i dag tre hele sæt modultest til hver danskuddannelse: sæt 1, sæt 2 og sæt 3. Sættene bruges af alle udbydere i hele landet. Retningslinjer for bl.a. afholdelse af test og opbevaring samt den konkrete afholdelse af modultestningen fremgår af Vejledning om modultestning (2016), som findes på UIMs hjemmeside. Ved generelle ændringer justeres denne vejledning løbende. http://uim.dk/publikationer/vejledning-om-modultestning Beskrivelser af niveauer samt eksempler på kursistbesvarelser og bedømmelser findes i Vejledning til mundtlige og skriftlige modultest 2006 (også på UIMs hjemmeside): http://uim.dk/publikationer/vejledning-til-mundtlige-og-skriftlige-modultest UIMs vejledninger stadig er anvendelige, selvom der senere er sket ændringer, der gør, at visse oplysninger ikke stemmer overens med aktuel praksis. Desuden findes der på ministeriets hjemmeside materiale fra fx modultesterseminarer: http://uim.dk/arbejdsomrader/danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/danskuddannelse/modultestning Ved forhold, der ikke er beskrevet i ovennævnte materiale, henvises der til, at praksis for modultestområdet læner sig tæt op ad regler og praksis for de fire afsluttende danskprøver. Denne vejledning supplerer ovennævnte dokumenter med reviderede retningslinjer på modultestområdet. Den revideres løbende og er gældende på de punkter, hvor der er tale om ændringer fra de retningslinjer, der fremgår at ovennævnte vejledninger. 3

2. Sikkerhed ved opbevaring af CD er og USB ved testafholdelsen Da modultestmaterialet genbruges, er det afgørende, at der hos den enkelte udbyder gøres så meget som muligt for at sikre hemmeligholdelse af testmaterialet. Det drejer sig både om opbevaringen af CD erne med testmaterialet, så uvedkommende hindres adgang til det, og om sikkerheden ved selve testafholdelsen. Ved afholdelsen af de skriftlige test (i læseforståelse og skriftlig fremstilling) bør retningslinjerne for de afsluttende danskprøver følges. Dette betyder bl.a. at: Bordopstillingen skal være således, at prøvedeltagerne ikke kan nå hinanden Overtøj hænges uden for lokalet Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr afleveres (så ingen fristes til fx at tage billeder af testene) Der skal holdes opsyn med testdeltagerne, så der ikke forekommer snyd. Antallet af tilsynsførende skal stå mål med antallet af testdeltagere, og der bør som minimum være to tilsynsførende tilstede ved testen. Testerne sikre, at alt testmateriale indsamles, inden testtagerene får lov til at forlade testlokalet. Endelig anbefaler Styrelsen, at udbyderne gør brug af, at der findes tre unikke sæt modultestmateriale, og løbende udvælger opgaver på tværs af de tre sæt til modultestene i stedet for at anvende det samme sæt i en længere periode. 4

3. Nye mundtlige testopgaver på Danskuddannelse 1 og 2, modul 1 og 2 I oktober 2017 bortfaldt den skriftlige test på Danskuddannelse 2, modul 2. Samtidig udgav Styrelsen nye mundtlige testopgaver til Danskuddannelse 1 og 2, modul 1 og 2 (opg. 1 og 3). I opgave 1 på modul 1 (6 personlige spørgsmål) er spørgsmålene ændret. I opgave 1 på Danskuddannelse 2, modul 2 (8 personlige spørgsmål) er spørgsmålene ligeledes ændret. Tidligere opgave 3 Danskuddannelse 1, modul 1 (emneopgaven) er udgået i januar 2019 og erstattet af Ugeskemaopgaven, som er et nyt format (nu opgave 1). Opgaven Foto med case er dermed opgave 2 (jf. bilag 4 for en beskrivelse af testopgavernes færdighedsmål ). 4. Emner til den mundtlige del i en dansk kontekst Af bilaget Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge i bekendtgørelsen om danskuddannelse til voksne udlændinge fremgår det, at sprogundervisningen skal tage afsæt i emner inden for domænerne arbejde, uddannelse, hverdagsliv og medborgerskab. På samme måde som ved prøverne Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 skal de valgte emner relatere til danske forhold, men der kan naturligt foretages sammenligning med tilsvarende forhold i kursistens hjemland. 5

5. Brug af ordbøger, verbelister mv. Ved modultestene gælder det som ved de afsluttende prøver, at kursisten til den skriftlige del må anvende almindelige ordbøger, som vedkommende er vant til at bruge i undervisningen. Dette gælder dog ikke, hvis de ordbøger, kursisten er vant til at bruge i undervisningen, ligger på en mobiltelefon, egen tablet eller computer. Det er ikke i noget tilfælde tilladt at medbringe eget elektronisk udstyr med til modultest. (jf. afsnit 2 ). Brugen af selvproducerede ordlister på Danskuddannelse 1, modul 5, fraviger de bestemmelser, der gælder for de afsluttende prøver Det er ikke tilladt for testdeltagerne at medbringe selvproducerede ordlister til pågældende modultest. Begrundelsen er, at det er ikke praktisk muligt for lederen at sikre, at testdeltagernes ordlister overholder de krav, der i øvrigt stilles ved de afsluttende prøver, da modultestning foregår løbende og ofte med kortere og mere spontan planlægning. 5.1 Billedordbøger Det ikke er tilladt at benytte de billedordbøger, hvor billeder gennemgående ledsages af hele korte sætninger, da er vanskeligt at bedømme en besvarelse, som bygger på en sammenstilling af afskrift af sådanne sætninger, idet besvarelsen i så fald intet vil sige om kursistens faktiske skrivefærdigheder. 5.2 Elektroniske ordbøger Ved brug af elektroniske ordbøger er det kun tilladt at bruge elektroniske ordbøger, som stilles til rådighed på udbyderens tablets, computere mv. Disse må ikke have adgang til nettet. Det skal sikres, at der ikke kan tages billeder af testmaterialet eksempelvis ved at dække kameraet til. Lederen skal sikre, at de anvendte elektroniske ordbøger kun giver mulighed for ordopslag af enkeltord. 5.3 Verbelister Det er tilladt at bruge verbelister med såvel stærkt som svagt bøjede danske verber i infinitiv, præsens, præteritum og perfektum. Der må ikke være tilføjet sætningseksempler. Dette for at sidestille prøvedeltagere med forskellig adgang til ordbøger. 6

6. Handicapdispensationer Kursister med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse skal have samme muligheder for at benytte kompenserende hjælpemidler ved modultest som ved de afsluttende danskprøver. Reglerne er, som ved de afsluttende danskprøver, at en funktionsnedsættelse skal kunne dokumenteres ved en gyldig udtalelse fra sagkyndig. Udtalelsen må højst være to år gammel. Leder kan træffe afgørelse om særligt tilrettelagt modultest for kursister, der på grund af deres psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan fx omfatte praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler for ordblinde, tilstedeværelse af en hjælper, som udpeges af lederen, og som ikke må være prøvedeltagerens egen lærer samt tildeling af ekstra tid. Om nødvendigt kan lederen også fritage fra oplæsning af ordlister med nonsensord på Danskuddannelse 1 modul 2 og 3. Lederen træffer afgørelse om særligt tilrettelagt modultest én gang gældende for alle de modultest, som den enkelte kursist går op til. Til den afsluttende danskprøve skal der søges på ny med gyldig udtalelse fra sagkyndig. Af bilag 1 fremgår reglerne for særlige prøvevilkår ved modultestning og fritagelse for kursister med enten fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Af bilag 2 Af bilag 3 fremgår procedurer for brug af CD-ord i forbindelse med modultestning. fremgår reglerne for hjælperens rolle i forbindelse med modultestning. 7

7. Modultestning af udlændinge uden for danskuddannelsesområdet Modultest og modultestning hører under danskuddannelsesområdet. Der har imidlertid været eksempler på, at andre uddannelsesinstitutioner har ønsket efter et uddannelsesforløb at teste det dansksproglige niveau hos deres kursister, som endnu ikke har lært så meget dansk, at det er relevant at melde dem til en afsluttende danskprøve. Det kan fx også være en kommunal sagsbehandler, der ønsker en integrationsborgers dansksproglige niveau afdækket med henblik på at udarbejde af en realistisk uddannelses- og jobplan. I sådanne tilfælde kan et sprogcenter tilbyde at afholde modultest. Testningen skal foregå hos sprogcenteret og gennemføres ved en de modultestere, der normalt varetager opgaven under hensyntagen til styrelsens retningslinjer for sikkerhed omkring modultestning (jf. afsnit 1 ) Det er op til det enkelte sprogcenter, om det ønsker at et gebyr for testningen. 8

BILAG 1 Bilag 1 Særlige prøvevilkår ved modultestning Afgørelse om særlige prøvevilkår i forbindelse med modultestning kan træffes af lederen hos den modultestafholdende udbyder. Lederen kan giver tilladelse til brug af eksempelvis it-rygsæk til ordblinde på baggrund af en ansøgning fra kursisten eller forlænget prøvetid i tilfælde, hvor lederen skønner at kursister med fx synshandicap kan hjælpe vedkommende til at gennemføre en skriftlig test. Tilladelse til særlige prøvevilkår ved modultest forudsætter i overensstemmelse med prøvebekendtgørelsen, at ansøgning om særlige prøvevilkår i de tilfælde, hvor en kursist ikke lider af en åbenlys funktionsnedsættelse, vedlægges en udtalelse fra læge, psykolog, synskonsulent eller anden sagkyndig, der kan dokumentere funktionsnedsættelsen. Udtalelsen må ikke være mere end to år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen skal være lederen hos den prøveafholdende udbyder i hænde. Fritagelse fra modultestning Der kan fritages for modultestning i de forskellige deldiscipliner, for så vidt testopgaverne ikke kan løses på en fornuftig måde ved brug af en hjælper eller godkendte hjælpemidler. Det er Styrelsen alene, der kan træffe afgørelser om fritagelse fra dele af eller hele modultest. Fritagelse fra modultestning forudsætter i overensstemmelse med prøvebekendtgørelsen, at ansøgning om særlige prøvevilkår i de tilfælde, hvor en kursist ikke lider af en åbenlys funktionsnedsættelse, vedlægges en udtalelse fra læge, psykolog, synskonsulent eller anden sagkyndig, der kan dokumentere funktionsnedsættelsen. Udtalelsen må ikke være mere end to år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen skal være lederen hos den prøveafholdende udbyder i hænde. 9

BILAG 2 Bilag 2 Ordblindes brug af CD-ord ved modultestningen For at lette testningen i læseforståelse og skriftlig fremstilling for ordblinde, der har fået bevilget brug af fx CD-ord, lægges prøven over på et USB-stik, og nedenstående procedure benyttes. Til testen benyttes en computer indeholdende programmet CD-ord samt et USB-stik med en kopi af PDF en til den aktuelle modultest fra den originale CD-rom med modultest. Tester skal sikre, at kursisten kun får adgang til de sider, der aktuelt skal anvendes til testen. Procedure Den tilsynsførende eller kursisten sørger for, at dokumentet på forhånd er åbnet på siden for læseforståelsesdelen. En papirkopi af opgaven udleveres, og prøven går i gang. Når kursisten har løst første opgave, scroller den tilsynsførende til den næste opgave, og en papirkopi af denne opgave udleveres. Ved efterfølgende opgaver benyttes samme fremgangs-måde. Kursisten har på denne måde kun mulighed for at se et enkelt opgavesæt ad gangen svarende til den opgave i fortløbende nummerorden med de tilhørende ark papir, som kursisten får udleveret til at løse den enkelte opgave. Den tilsynsførende sikrer også, at tiderne overholdes. Oftest vil forstanderen have bevilget forlængelse af prøvetiden til ordblinde. Der er altid mindst to tilsynsførende til stede, hvoraf den ene kan være hjælper. PDF en på USB-stikket destrueres straks efterfølgende, og der er ingen dokumenter fra testen på computeren. Sikkerheden omkring modultestene skal prioriteres meget højt. 10

BILAG 3 Bilag 3 Hjælperens rolle Hjælperen vil typisk bistå en ordblind kursist med at læse instruktioner og opgavespørgsmål højt. Kursisten kan bede om at få dette gentaget. Hjælperen må gerne forklare selve instruktionen med egne ord, hvis det er nødvendigt. Instruktionen udgør opgavens ramme. Det fremgår heraf, hvad opgaven går ud på og fx, hvor mange spørgsmål der skal besvares, om der er sætninger/tekster der ikke skal bruges osv. Hjælperen må fx også gerne vise, hvor et svar eller en besvarelse skal skrives i et opgavehæfte. Hjælperen må ikke yde en hjælp, som er en direkte del af det, prøven måler på. Således må hjælperen fx ikke forklare ords betydning i en læsetekst, hjælpe med at finde frem til den rigtige side eller det rigtige sted i en tekst, når kursisten leder efter svaret, eller rådgive om hvordan en skriftlig besvarelse kan gribes an, endsige bistå med at skrive et svar. Hjælperen må heller ikke læse kursistens svar og svarudkast højt for kursisten. Supplerende bemærkninger Ved læsetest må hjælperen ikke bistå med fx at læse den tekst højt, der udgør selve læseteksten. Dette er fordi, prøvens indhold og form ændres, idet læseteksten hermed (også) bliver til en lyttetekst. Det er dog tilladt at bruge hjælpeprogrammet CD-ord, når lederen har bevilget brug af kompenserende hjælpemidler fra den såkaldte IT-rygsæk. Hjælperen må ikke hjælpe kursisten med at formulere eller skrive et skriftligt svar ved kortsvarsopgaver. Hjælperen må ikke læse dele af en tekst op, som er en del af selve læsetesten. Dvs. opgaver, hvor der skal indsættes et manglende ord i en tekst eller opgaver, hvor en helsætning skal streges ud. Det gælder også opgaver, hvor spørgsmål og svar skal kombineres. Ved skrivetest må hjælperen udelukkende forklare prøvedeltageren, hvad opgaven går ud på. Dvs. udelukkende forklare selve rammen for opgavebesvarelsen. Hjælperen må altså ikke bistå ved en besvarelse. Blinde prøvedeltagere og andre, der af forskellige grunde ikke er i stand til selv at sætte et kryds, får hjælperen til at sætte krydset. Hjælperen spørger: Hvor skal jeg sætte krydset ved A, B eller C?. Den tilsynsførende sikrer, at dette foregår korrekt. 11

BILAG 4 Bilag 4 Oversigt over færdighedsmål i modultestopgaver på Danskuddannelse 1, 2 og 3 Mundtlig kommunikation Mundtlig kommunikation, Danskuddannelse 1 Modul 1 A1+ Modul 5 + 1. Færdighed i at besvare enkle faktuelle spørgsmål om helt basale personlige data. 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor kursisten svarer på helt enkle faktuelle spørgsmål om en person, kursisten kender personligt. 1. Færdighed i at kunne svare på helt enkle spørgsmål om tid og hyppighed om egne aktiviteter i løbet af en uge. Færdighed i at svare på andre enkle faktuelle spørgsmål til én eller to af aktiviteterne. 2. Færdighed i at stille helt enkle faktuelle spørgsmål til almindelige hverdags- og arbejdssituationer. 1. Færdighed i at fortælle om et selvvalgt emne samt besvare enkle faktuelle spørgsmål til emnet. 2. Færdighed i at stille enkle faktuelle spørgsmål til gængse situationer (ja/nej- og hv-spørgsmål). 1. Færdighed i at fortælle om et selvvalgt emne samt besvare forholdsvis enkle uddybende spørgsmål til emnet. 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor samtaleparterne stiller og besvarer forholdsvis enkle faktuelle spørgsmål. 1. Færdighed i at beskrive og fortælle om et selvvalgt emne samt besvare uddybende spørgsmål om emnet. 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor samtaleparterne stiller og besvarer faktuelle og uddybende spørgsmål. 12

BILAG 4 Mundtlig kommunikation, Danskuddannelse 2 Modul 1 A1 + Modul 5 B1 1. Færdighed i at besvare enkle faktuelle spørgsmål om helt basale personlige data. 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor kursisten svarer på helt enkle faktuelle spørgsmål om en person, kursisten kender personligt. 1. Færdighed i at besvare enkle faktuelle spørgsmål om basale personlige data. 2. Færdighed i kort at fortælle om et selvvalgt emne og i at besvare enkle faktuelle spørgsmål om emnet. 3. Færdighed i at stille enkle faktuelle spørgsmål til almindelige hverdags- og arbejdssituationer på billeder. 1. Færdighed i at fortælle om et selvvalgt emne. Færdighed i at besvare uddybende spørgsmål om emnet 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor samtaleparterne stiller og besvarer faktuelle spørgsmål og deler ansvaret for at indlede og gennemføre samtalen, evt. med støtte fra tester. 1. Færdighed i at beskrive og fortælle om et selvvalgt emne samt besvare uddybende spørgsmål om emnet. 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor samtaleparterne stiller og besvarer faktuelle og uddybende spørgsmål. 1. Færdighed i at beskrive og fortælle om et selvvalgt emne samt besvare uddybende spørgsmål, der også inviterer til, at testtageren begrunder. 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor samtaleparterne giver udtryk for synspunkter og stiller og besvarer uddybende spørgsmål. 13

BILAG 4 Mundtlig kommunikation, Danskuddannelse 3 Modul 1 A1 B1 1. Færdighed i kort at fortælle om et selvvalgt emne og i at besvare enkle faktuelle spørgsmål om emnet. 2. Færdighed i at stille enkle faktuelle spørgsmål til almindelige hverdags- og arbejdssituationer på billeder. 1. Færdighed i at fortælle om et selvvalgt emne. Færdighed i at besvare uddybende spørgsmål om emnet. 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor samtaleparterne stiller og besvarer faktuelle spørgsmål og deler ansvaret for at indlede og gennemføre samtalen, evt. med støtte fra tester. 1. Færdighed i at beskrive og fortælle om et selvvalgt emne samt besvare uddybende spørgsmål, der også inviterer til, at testtageren begrunder. 2. Færdighed i at indgå i en interaktion, hvor samtaleparterne giver udtryk for synspunkter og stiller og besvarer uddybende spørgsmål. 14

BILAG 4 Skrivning Skrivning, Danskuddannelse 1 Modul 5 A1 1. Kendskab til alfabetisk rækkefølge samt færdighed i at skrive små og store bogstaver. 2. Færdighed i at skrive eget navn og adresse. Kursisten må gerne benytte fx sygesikringskort som forlæg. 3. Færdighed i at skrive relevante ord til et bestemt emne. 1. Færdighed i at skrive eget navn, adresse, fødselsdato mv. Kursisten må gerne benytte fx sygesikringskort som forlæg. 2. Færdighed i at skrive relevante sætninger til et bestemt emne. 1. Færdighed i at overføre information og udfylde et enkelt skema med personlige oplysninger uden forlæg. 2. Færdighed i at skrive faktuelle oplysninger til et bestemt emne. Skrivning, Danskuddannelse 2 + 1. Færdighed i at overføre information og udfylde et forholdsvis enkelt skema med oplysninger fra en kort tekst. 2. Færdighed i at skrive faktuelle oplysninger herunder beskrive og evt. stille spørgsmål. 1. Færdighed i at beskrive og give faktuelle oplysninger. 2. Færdighed i kort at beskrive og fortælle om aktiviteter og personlige oplevelser. Skrivning, Danskuddannelse 3 + B1 1. Færdighed i at skrive faktuelle oplysninger herunder beskrive og evt. stille spørgsmål. 1. Færdighed i at beskrive og give faktuelle oplysninger. 2. Færdighed i kort at beskrive og fortælle om aktiviteter og personlige oplevelser. 1. Færdighed i at fortælle en historie, virkelig eller opdigtet herunder at beskrive virkelige eller opdigtede oplevelser. 2. Færdighed i at kommentere og udtrykke og begrunde synspunkter. 15

BILAG 4 Læsning Læsning, Danskuddannelse 1 Modul 5 A1 1. Kendskab til alfabetet små og store bogstaver. 2. Færdighed i at udnytte det fonematiske princip i læsning. 3. Færdighed i at genkende hyppigt forekommende ordbilleder. 1. Færdighed i at udnytte det fonematiske princip i læsning. 2. Færdighed i at læse og forstå meget korte, enkle tekster læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at forstå tekstsammenhæng i meget korte, enkle tekster læse omhyggeligt lokalt. 1. Færdighed i at udnytte det morfematiske princip i læsning identificere rodmorfemer. 2. Færdighed i at læse og forstå korte, enkle tekster læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at forstå tekstsammenhæng i korte, enkle tekster - læse omhyggeligt lokalt. 1. Færdighed i at lokalisere faktuelle oplysninger i en tekst skanne/ læse hurtigt lokalt. 2. Færdighed i at forstå detaljer i en tekst læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at forstå tekstsammenhæng læse omhyggeligt lokalt. 4. Færdighed i at forstå budskabet i en tekst læse hurtigt globalt. 5. Færdighed i at udnytte det morfematiske princip i læsning identificere rodmorfemer og bøjningsmorfemer. 16

BILAG 4 Læsning Danskuddannelse 2 A1 + 1. Færdighed i at lokalisere faktuelle oplysninger i en tekst skanne/ læse hurtigt lokalt. 2. Færdighed i at forstå detaljer i en tekst læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at forstå tekstsammenhæng læse omhyggeligt lokalt. 4. Færdighed i at forstå budskabet i en tekst læse hurtigt globalt. 1. Færdighed i at lokalisere oplysninger i en tekst skanne/læse hurtigt, lokalt. 2. Færdighed i at læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at forstå tekstsammenhæng læse omhyggeligt lokalt. 4. Færdighed i at lokalisere væsentlige detaljer i en tekst søgelæse/ læse hurtigt globalt. 1. Færdighed i at skanne/læse hurtigt lokalt. 2. Færdighed i at læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at læse omhyggeligt lokalt. 4. Færdighed i at søgelæse/læse hurtigt globalt. Læsning, Danskuddannelse 3 + B1 1. Færdighed i at lokalisere oplysninger i en tekst skanne/læse hurtigt, lokalt. 2. Færdighed i at læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at forstå tekstsammenhæng læse omhyggeligt lokalt. 4. Færdighed i at lokalisere væsentlige detaljer i en tekst søgelæse/ læse hurtigt globalt. 1. Færdighed i at skanne/læse hurtigt lokalt. 2. Færdighed i at læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at læse omhyggeligt lokalt. 4. Færdighed i at søgelæse/læse hurtigt globalt. 1. Færdighed i at lokalisere faktuelle oplysninger i en tekst skanne/ læse hurtigt lokalt. 2. Færdighed i at læse omhyggeligt globalt. 3. Færdighed i at forstå tekstsammenhæng læse omhyggeligt lokalt. 4. Færdighed i at lokalisere væsentlige detaljer i en tekst søgelæse/ læse hurtigt globalt. 17

BILAG 4 Lytning Lytning, Danskuddannelse 1 A1 A1+ Modul 5 + 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt. 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til monologer. 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer og fortælle en historie, virkelig eller opdigtet. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en monolog. 3. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en dialog. 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en monolog. 3. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en dialog. Lytning, Danskuddannelse 2 A1 A1+ Modul 5 + 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt. 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til monologer. 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer og fortælle en historie, virkelig eller opdigtet. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en monolog. 3. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en dialog. 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en monolog. 3. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en dialog. 18

BILAG 4 Lytning, Danskuddannelse 3 B1 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en monolog. 3. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en dialog. 1. Færdighed i at lytte lokalt med henblik på at identificere detaljer (ord, tal) i korte monologer. 2. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en monolog. 3. Færdighed i at lytte omhyggeligt globalt til en dialog. 19

BILAG 5 Bilag 5 Danskuddannelser til voksne udlændinge m.fl. Studieprøven Skriftligt Mundtligt C1 Modul 6 Prøve i Dansk 3 B2 Prøve i Dansk 2 Mundtligt Modul 5 Prøve i Dansk 1 Mundtligt Skriftligt Modul 6 B1 Modul 6 Modul 5 + Skriftligt Modul 5 Modul 6 Modul 1, 2, 3, 4, 5 Modul 1 Modul 1 Modul 1 A1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 A1,, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer 20