Resen Kirke og Sogn Nr. 3, 28. årgang Juni, juli og august 2013 Nr. 3, 30. årgang Juni, juli og august 2015

Resen Kirke og Sogn Nr. 3, 28. årgang Juni, juli og august 2013 Nr. 3, 30. årgang Juni, juli og august 2015

Sognepræst Resen Præstegård Kirkevej 25 Tlf.: 97 52 18 06 email: hoen@km.dk Træffes efter aftale (undtagen mandag) Graver Kristen Faarkrog Dølbyvej 140 Tlf.: 97 52 79 10 Mobil: 23 40 11 6679 18106 Træffes bedst kl. 12-13 eller efter aftale (undtagen mandag) Organist Karen Skovbjerg Tlf.: 30 33 98 10 email: karenskovbjerg@energimail.dk Kirkesanger Anna Thomsen Tlf.: 97 52 36 22 Sognemedhjælper Kirke- og kulturmedarbejder Tina Damholt Tina Damholt Tlf.: 97 51 15 94 (privat) Tlf.: 30 24 84 22 Tlf. (mobil): 23 67 41 77 (kontor) email: td@km.dk email: td@km.dk Formand for menighedsrådet Svend Sandfeld Tlf.: 97 52 49 12 email: svendsandfeld@mail.dk Regnskabsfører Mads Holm Tlf.: 97 52 20 60 Kirkeværge Eigil Bach Tlf.: 97 52 50 90 Resen Sognehus Gudrun Saugbjerg Tlf.: 97 52 38 36 Marianne Sikjær Søndergaard Tlf. (mobil) 22 32 22 72 Kirkekontorleder: Kirkekontoret Bent Kordegn E. Jacobsen Jens Pedersen Tlf.: 97 52 01 46 Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Jens Holger Borgbjerg Tlf.: 97 52 06 44 Begge kontorer: Kontorer: Reberbanen 19, Skive Kontortid: Mandag-onsdag og fredag: 9-13 Torsdag: 13-17 Resen Kirkes hjemmeside www.resensogn.dk På hjemmesiden findes bl.a. oplysninger om sognets kirke, anmeldelse af fødsel og dødsfald, kirkelige handlinger, gudstjenester og øvrige aktiviteter samt det sidste aktuelle numre nummer af af kirkebladet. Kirkebil bestilles hos Byens Taxa på tlf.: 97 52 47 00. Sognepræsten Kirkebladets redaktion holder ferie den Helga 1. Ørgaard 28. juli (ansvarshavende) 2013. Tina Damholt Kirkebladets Svend Sandfeldredaktion (ansvarshavende) Tina Damholt Svend Sandfeld Poul Tolstrup Knud Ole Holm Forsiden Midsommerhimmel Landsbykirken i byen. over Resen Datoer for menighedsrådsmøder 20. juni og 15. august 2013. d. 18 juni og d. 13 august 2

år fortidens troldmænd bøjede sig Nned og så tilbage mellem benene, fik de magt til at rulle marker og skove op, som man ruller et tæppe sammen. Det forstår man meget godt, når man fra barndommen husker, hvor forunderlig alt var, set fra denne stilling. En verden, der stod på hovedet, havde sine egne naturlove, hvor det mærkelige var det almindelige og dagligdags. Grundede man så mere over det, kunne man få den tanke, om dette monstro ikke var den sande stilling, verden skulle ses i, at den netop stod på hovedet, når den så almindelig op og ned ud. Sådan skriver Martin A. Hansen i afsnittet om Marias søn, som er at finde i hans bog: Tanker i en skorsten. Må vi ikke med ham sige, at det er forfriskende at se alt i et andet perspektiv end det sædvanlige? Det erfarede Martin A. Hansen, da han læste Sagnet om Jesus af Georg Brandes. Brandes reducerer her kristendommen til det rene nonsens han piller den fra hinanden i stumper og stykker. Da Brandes således vendte det hele på hovedet, så Martin A. Hansen, Omvendt at evangeliet var sandt. Af Brandes kritik af kristendommen groede en ny og frisk forståelse af denne tro frem. I den indre bys gader møder Martin A. Hansen en morgen en kvinde, som er klædt i en fedtet og plettet silkekjole, hendes sminke er fedtet og udtværet, blikket er stift, hun har lyserøde sutter på fødderne, den ene har tabt svanedunene, og han er ikke i tvivl om hendes profession. Denne prostituerede kvinde bar en mælkespand uden hank mellem hænderne. Og den tanke slår ned i ham, om hun er på vej hen for at salve Guds søn? For Jesus sendte jo ingen væk, og mennesker, som andre så ned på, flokkedes om ham. Nogen mente, at det var den omvendte verden. I en tid som vores hvor vi ustandseligt vurderes efter evner, udseende og præstationer, er det også den omvendte verden, at der ikke gælder nogen form for personsanseelse hos Gud. Det er den omvendte verden, når de sidste arbejdere i vingården får ligeså meget i løn som de første, det er den omvendte verden, når en hyrde forlader 99 får for at lede efter et enkelt sølle pjok, der er blevet væk. 3 Fortsættes på side 4

Og sådan vendes den kendte verden på hovedet i evangeliet igen og igen. Og den omvendte verden får os til at betragte den kendte verden med nye, friske øjne. En folketingspolitiker (Mai Mercado) udtalte for nyligt, at kristendommen er en bedre religion end islam. En anden folketingspolitiker (Zenia Stampe) svarede, at det da vist ikke er særlig kristent at sige, at ens religion er bedre end andres. Dermed viser sidstnævnte, at hun ikke ved ret meget om, hvad kristendom er. Kristendom betyder, at ikke alt er lige godt. Men at kristendom er bedre end islam, betyder ikke, at kristne er bedre mennesker end muslimer! Mennesker fra begge trosretninger har forstået at misbruge deres tro og begå overgreb mod andre mennesker i Guds navn! Det skal ingen glemme. Men hvorfor må vi ikke sige, at kristendommen er bedre end islam? Hvorfor lider man i den vestlige verden af et selvhad, når det gælder egen tro og historie? Har vi glemt hvor vigtigt og forfriskende det er, at se verden gennem troens omvendte briller? Har vi glemt, at mennesker af natur er religiøse skabninger og at det ikke er lige meget hvilken trosretning, der får plads i vores tilværelse? Professor Hans-Jørgen Schanz udtalte i en artikel i Kristeligt Dagblad d. 4. maj, at moderniteten er en sølle religionserstatning. Her siger han: Hvis man står overfor et menneske i dyb sorg, siger man jo ikke Her, du får lige lidt mere demokrati, så skal det hele nok gå. Troen giver et andet rum for sorgen. Det er dybt problematisk, at den nye folkeskolereform giver dårligere betingelser for konfirmationsforberedelsen end tidligere. Selve konfirmationen er en festdag, hvor familie og venner samles om de unge konfirmander. Festen henter næring fra den forudgående konfirmationsforberedelse. Flotte og sjove køretøjer uden for kirken og festlige kjoler og frisurer kan ikke stå alene. Uden det indhold, som kristendommen giver, bliver de ydre markeringer som tomme skaller uden indhold. Ved konfirmationsforberedelsen er der ingen, som hverken tvangskristnes eller hjernevaskes. Her møder konfirmanderne kristendommen gennem engagerede mennesker, som efter bedste evne lader dem se verden gennem evangeliets omvendte briller. Det er et fælles ansvar for hjem, skole, kirke og regering, at der fortsat undervises i kristendom. Hånden på hjertet: Kan vi undvære at se verden omvendt? H.Ø. 4

Set herfra Selvbestemmer TEKST: BIRGITTE STOKLUND LARSEN, AKADEMILEDER & REDAKTØR Tro er en mulighed i det moderne samfund. Men en mulighed, der ikke opstår ud af ingenting I sfo en var der fra 2. eller 3. klasse en ordning, der hed selvbestemmer. Den gik ud på, at man som forældre kunne aftale med sfo en, at ens børn ikke skulle hentes, de kunne selv bestemme, hvornår de gik hjem. Man kunne aftale, at selvbestemmeren først gjaldt fx efter kl. 15. Fornylig har de faldende dåbsprocenter i folkekirken fået en tur i medierne. I 2010 blev 77,7 % af en årgang døbt, i 2014 var andelen faldet til 70,8%. Det er ikke nyt, at andelen falder. Det nye er, at man har underkastet tal og tendenser detaljerede undersøgelser, bl.a. i et forskningsprojekt på Københavns Universitet. Det er der kommet interessante ting ud af. Hvis man fx forestiller sig, at det er de statistisk set mest sækulariserede, de veluddannede i byerne, der vælger dåben fra, så er det langt fra hele sandheden. Veluddannede, ældre mødre er fx dem, der med størst sandsynlighed vælger at få deres børn døbt. Der er til gengæld ikke noget, der tyder på, at andelen af indvandrere i et område påvirker folkekirkemedlemmers lyst til at få deres børn døbt, selv om befolkningens andel af indvandrere naturligvis påvirker dåbsprocenten i nedadgående retning. Procenten beregnes af hele fødselsårgange, ikke kun for børn af folkekirkemedlemmer. Forskerne har nu også spurgt til, hvorfor folk får deres børn døbt. Svarene lyder typisk, at det er tradition i familien, at det handler Birgitte Stoklund Larsen er leder af Grundtvigakademiet og redaktør af Dansk Kirketidende, hvori hun skrev nedenstående indlæg april 2015. om navngivning, og det er en del af det at være dansk. Den religiøse begrundelse ligger længere tilbage, ifølge en af forskerne bag undersøgelsen. Den gennemgående forklaring på, hvorfor folk ikke lader deres børn døbe, er, at barnet selv skal have lov at tage stilling. De får med andre ord en selvbestemmer. Det kan man udlægge positivt, som at vi opdrager vores børn til selvstændighed og selvbestemmelse. Negativt udlagt er det at lade børnene i stikken, hvis de samtidig med selvbestemmelsen ikke får noget at pejle efter. Og noget kunne tyde på, at det er sådan det også er. Religionssociologen Ina Rosen undersøgte i en række fokusgruppeinterview, hvordan folk tænker og taler om tro og religion og tradition. Her blev også spørgsmålet om religiøs dannelse taget op. I halvdelen af interviewgrupperne opfattede man det ligefrem som et overgreb på barnets personlige integritet, hvis man påvirkede børn til at tro eller til at have en religion. Et overgreb. Måske handler det ligeså meget om egen vildrede og om tabet af et religiøst sprog. Det er den store udfordring. Tro er ikke tvang, det er en mulighed, en option, som 5 Fortsættes på side 6

den tyske sociolog Hans Joas har kaldt det. Men set herfra er det ikke en mulighed, der kommer ud af ingenting eller opstår i det tomme rum. Der skal være nogen at tale med og at finde ud af, at tro også er en måde at være i verden på. Når forældre vælger barnedåben fra, udfordrer det sammenhængen mellem dåb og tro i folkekirken. Der er en teologisk pointe i, at troen ikke er en præstation og at vi uanset alder bæres til dåben. Det er en pointe, unge, der fra morgen til aften vurderes efter kompetencer og performance, har fanget, når de vælger at blive døbt eller konfirmeret. Tilbage til sfo en. Det var en lettelse for de voksne, når børnene blev så store, at de fik selvbestemmer. Bekvemt. For børnene var der også en vis jubel forbundet med det. Men sjovt var det vist ikke altid: Hvem gider have selvbestemmer, hvis det bare betyder, at man er helt alene? Babysalmesang i Resen Kirke Tirsdag d. 1. september kl. 9.30 starter et nyt hold babysalmesang. Vi skal synge, lytte til musik og danse sammen med vores babyer i kirkerummet. Kirkens smukke rum er skabt til sang og nærvær, for her er der blevet sunget gennem mange hundrede år. Som forældre er det fantastisk at se, hvor opmærksomt det lille barn er, både når det lytter, ser og mærker. Kirke- og kulturmedarbejder Tina Damholt og organist Karen Skovbjerg glæder sig til at møde børn og forældre og til at opleve det musikalske samvær. Efter babysalmesang i kirken går vi over i Sognehuset til en kop kaffe og hyggeligt samvær. Tilmelding: td@km.dk Tlf. 30 24 84 22 eller karenskovbjerg@energimail.dk Tlf. 30 33 98 10 6

Konfirmander 2015 Konfirmander fra Krabbeshus: bagerst fra venstre: Lauritz Valdemar Vestergaard, Emil Overgaard Jakobsen, Mathias Jakobsen, sognepræst Jeppe Jensen Forrest fra venstre: Jannick Beyer Jensen, Frederik Nielsen Specialklassen: Bjarke Søgaard Munch, Thomas Høgh Bagger, Cecilie Strøm Østergaard, Poul Pajkjær Østergaard, Thorbjørn Kobæk Madsen, sognepræst Birgitte Haahr Callesen 7

7.A, bagerst fra venstre: Kristoffer Møller, Oscar Viborg Jensen, Sebastian Gundersen Gade, Asger Elsborg Mortensen, Mikkel Lassen, Frederik Gade Christoffersen, Daniel Færch Christensen, Asger Bilstrup Olesen, Anders Guttorm Pedersen, Mads Bligaard, Malte Gaardsted Kvistgaard Forrest fra venstre: Anne Nyborg Riis, Sarah Eickhardt Pedersen, Anne Børglum Stouby, Sarah Østergaard Bæk, Karoline Kempel Iversen, Caroline Bruun Kolding 7. B, bagerst fra venstre: Ebbe Holm Nyby, Oliver Grønbæk Skovsgaard, Emil Falk Serup, Anders Avnskov Pedersen, Oliver Fjalland Kimer, Viktor Strømsted Sørensen, Jeppe Brydsø Eskildsen, Jacob Heidemann Pedersen, Frederik Bernberg Hansen, Oliver Falk Serup, Jeppe Risvig, Mathias Sommerlund Ørum Forrest fra venstre: Signe Würtz Bundesen; Amalie Rosenvinge Jørgensen, Signe Østergaard Plougstup, Andrea Louise Andersen, Amalie Kathrine Søgaard, Anna Jelsgaard, Cecilie Dahl Svenningsen, Asta Burlund Jepsen 8

7. C, bagerst fra venstre: Jeppe Baadsgaard Stephansen, Niclas Juul Bennedsgaard, Christian Lykkegaard Fuglsang, Thomas Svoldgaard Thomhav Andersen, Tobias Vesterherup Nielsen, Mikkel Houlborg, Martin Dahl Kjeldsen, Andreas Virenfeldt, Oskar Holmgaard Storgaard, Nikolaj Dalby Larsen, Jeppe Kragh Sohn, Nicolai El-Nahhas, Frederik Winter Hessellund, Mads Emil Lundhus Jensen, Andreas Roed Brodersen Forrest fra venstre: Victoria Amstrup Christensen; Sofie Agnete Søgaard, Amalie Hougaard Lang, Maiken Lai Bonde Jensen, Mette Kristensen, Pernille Linea Saugstrup Brogaard, Luna Piil Josefsen 9

Hans Tausen og den hvide sten Den danske reformator Hans Tausen kom så tidligt som i 1525 til Viborg og begyndte at prædike inspireret af Luthers lære. Det blev optakten til, at reformationen slog igennem i Viborg 1529 altså 7 år før 1536, hvor den lutherske reformation blev en realitet i det øvrige land. Umiddelbart nord for Viborg Domkirke ved resterne af Gråbrødre Kloster findes et smukt lille anlæg med bøgehæksmarkering af munkenes nedbrudte kirke og mindemonumenter for Hans Tausen. Her skal kun kort omtales, den såkaldte hvide sten grånet af tidens tand og nu placeret i en glasmontre under Bjørn Nørgaards Hans Tausen-statue, som Viborg kommune i 2004 satte i anledning af 475-året for reformationens gennemførelse i Viborg. I henhold til en række forskellige kilder tilbage fra 16-1700 tallet tyder meget på, at her virkelig er tale om den sten, som Hans Tausen stod på og prædikede af mangel på plads i kirkerummet og til dels uvilje fra det munkevæsen, som han jo selv havde været en del af som johanniter-munk i Antvorskov. Skovgaard Museet og Viborg Stiftsmuseum udgav i 1986 i anledning 450-året for reformationen et fint lille hæfte af Jens Vellev, der beskriver en række historiske fakta om denne sten, der allerede i 1400-tallet havde en nærmere beskrevet placering som gravsten for familien Løvenbalk ved den nu nedbrudte klosterkirke. I 1768 blev stenen afbildet af den kendte arkivtegner Søren Abildgaard på en af sine mange rejser rundt i landet for at registrere ældre gravmonumenter. Denne sten betegnes som værende af hviidagtig Marmor. I hans tekst til tegningen indgår bl.a.således: Der siges, at den første Lutherske Prædiken er holdt på denne Sten af Magister Thausen Besigtigelse af erstatningsstenen i Hinge april 2015 10

Bjørn Nørgaards skulptur af Hans Tausen i Viborg i Viborg. Det, sammenholdt med en række andre kilder, gør stenen interessant. Kort sagt, så lå stenen på kirkegården i Viborg til 1786, da den ved auktion erhvervedes af Madam Lunow i Frausing, hvor den med en vidtløftig ny inskription over hendes mand og søn, der var herredsfogeder, fik sin plads på Hinge kirkegård. I 1830 blev de sidste ruiner af den gamle Gråbrødre Klosterkirke som nævnt nedbrudt, og man begyndte at spekulere på, hvad tomten skulle bruges til. Det blev besluttet at omdanne stedet til et lille anlæg, som stadig findes, til minde om Hans Tausen. Man fortrød nu salget af stenen, og det lykkedes at købe den tilbage mod levering af en erstatningssten en kopi, som stadig findes på kirkegården i Hinge. Udformning og dimensioner er korrekte. Men skriften er ændret i overensstemmelse med funktionen. Den originale Løvenbalksten kom nu tilbage til Hans Tausens Anlæg i Viborg - liggende eller stående til skiftende tider med så godt som udviskede inskriptioner men dog genkendelig på form, indtil den efter en række forhandlinger og betingelser i 2005 blev indsat i en glasmontre som den hvide sten i Bjørn Nørgaards meget specielle Hans Tausen-statue. En lang historie er i ovenstående beskrevet meget kortfattet. Men det kan anbefales interesserede at aflægge et besøg i det lille anlæg i Viborg og måske på Hinge kirkegård. I den forbindelse vil det være oplysende at 11 få fat på det omtalte skrift af Jens Vellev og brochuren, der beskriver detaljerne ved Bjørn Nørgaards skulptur. Først da får man det fulde udbytte af et spændende, tankevækkende og kontroversielt reformationsminde, hvor et antikvarisk islæt er forenet med Bjørn Nørgaards nutidige formsprog. Stedet og stoffet er velegnet til kirkehistoriske og historiske ekskursioner for skoleelever og konfirmander, hvad der er erfaring for. Ofte fokuserer man alene på besøg i Domkirken, hvad den med al respekt fortjener. Men det kan meget anbefales, at man ved samme lejlighed bevæger sig nogle få skridt nord for Domkirken til anlægget Hans Tausens Minde. //Svend Sandfeld

Sensommergudstjeneste Søndag d. 6. september kl. 14.00 Sensommergudstjeneste Denne sensommersøndag holder vi gudstjeneste i gårdhaven ved Resen sognehus. Efter gudstjeneste er der kaffe i sognehuset. Her åbnes en ny udstilling med billeder af Karin Ulrich. Søndag d. 6. september kl. 14.00 Denne sensommersøndag holder vi gudstjeneste i gårdhaven ved Resen sognehus. Efter gudstjeneste er der kaffe i sognehuset. Sogneudflugt 2015 Her åbnes en ny udstilling med billeder af Karin Ulrich. Årets sogneudflugt går til Timring Kirke og Møltrup Optagelseshjem. Tirsdag d. 8. sept. kl. 12.30 kører bussen fra Resen sognehus. Vi kører først til Timring Kirke, hvor vi skal høre om kirken og kirkegården. Derefter kører vi til Møltrup Optagelseshjem, hvor vi i herregårdens stuer skal høre om arbejdet på stedet samt se en film herom. Der vil være kaffe med hjemmebagte boller og kager. Vi forventer at være tilbage ved sognehuset kl. ca. 18.15. Pris for deltagelse: 80 kr. Tilmelding til Povl Borregaard på tlf. nr. 97 51 23 77 eller til Bent Brejner tlf. nr. 20 29 66 77 senest onsdag d. 2. sept. kl. 17. 12

I Kirkekoret maj sang kirkekoret to koncerter sammen med Egeris kirkes kor. Tresafinado var omdrejningspunktet for koncerterne. Tresafinado er en dansk/brasiliansk trio med fløjte, guitar og percussion, som har skrevet musik for kirkekor. De er utroligt dygtige musikere, og får musikken helt op at svinge. Koret har øvet og øvet, vi har haft korweekend og brugt omkring tre måneder på at lære de seks sange, som koret deltog i. Det har været sjovt, men det har også været krævende. Til gengæld var det fantastisk for koret at opleve koncertstemningen og synge med de professionelle musikere, og korene sang, så loftet lettede og jeg tror, at flere end korlederen mærkede nakkehårene rejse sig. Til næste år skal koret også have store musikalske oplevelser. Vi skal stadig arbejde med stemmerne og musikken og vi vil fortsat være et kor, det er rart at være i. Vi har det godt med hinanden. Der er plads til flere i koret, så hvis du går i 6. klasse, eller derover, og er interesseret, kan du kontakte korlederen/kirkens organist på 30 33 98 10. /Karen Skovbjerg 13

To kirke- og kulturmedarbejdere i Skive og Resen Der eksisterer et godt samarbejde mellem Skive og Resen Sogne. I en årrække har kirke- og kulturmedarbejder Tina Damholt været ansat i begge sogne og som noget nyt er de to sogne nu gået sammen om at ansætte kirke- og kulturmedarbejder Mette Thybo Jensen. Mettes stilling er en deltidsstilling og indebærer først og fremmest kontakt til skolerne. Den nye undervisningsreform indbefatter understøttende undervisning, hvor foreninger og institutioner uden for skolen indgår i undervisningen. Her kommer kirken ind som en naturlig medspiller. På Skive DNA s hjemmeside kan man se, hvad der findes af tilbud om understøttende undervisning til skolerne i området. De to kirke- og kulturmedarbejdere beskriver her deres arbejdsområde: Da jeg trådte ind i stillingen som kirkeog kulturmedarbejder i Skive og Resen sogn, trådte jeg ind i en ny verden. Ikke kun en ny arbejdsverden, men også en verden med store spørgsmål på tapetet, varme og et glimt i øjet. Det er spændende og dejligt at opleve. Min primære opgave er, at være med til at styrke og organisere samarbejdet mellem kirken og skolerne i vores to sogne. Sognene har en lang tradition for at tage imod skoleklasser i alle aldre og bidrage med kirkens holdning om fx dødsstraf, når de store elever skriver projektopgave, eller klassen har en emneuge. Nu er vi en mere på holdet, og vi kan skabe nye og flere undervisningstilbud og sætte kirkens budskaber i spil sammen med eleverne Jeg kommer fra en stilling som formidlingsinspektør i MUSE UM, og arbejder halv tid i en arbejdsgruppe, som skoleafdelingen har nedsat til at udvikle en række undervisningsforløb for kommunens skoler, som indebærer et besøg hos lokale virksomheder, institutioner eller foreninger for på den måde, at leve op til kravene i den Åbne skole. Ellers er jeg gift med Tobias. Vi bor i Stoholm, og sammen har vi Mads, Laura og Gustav. /Kirke- og kulturmedarbejder Mette Thybo Jensen Jeg har nu været kirke- og kulturmedarbejder i Resen sogn (50%) i snart 11 år. Jeg har gennem årene haft lidt forskellige opgaver, men mit primære område har altid været børn og unge. En stor del af mit arbejde er undervisning af konfirmander og minikonfirmander; det giver rigtig god mening at have begge dele, da jeg på den måde møder børnene/de unge flere gange i deres liv. For et par år siden startede vores organist Karen Skovbjerg og jeg med Babysalmesang i Resen kirke, så nu glæder jeg mig til at gense babyerne, når de kommer til minikonfirmand J. 14 Udover de tre kerneområder har jeg andre mindre opgaver som f.eks.: sognets hjemmeside, referent for menighedsrådet, tager i mod skoleklasser og dagplejemødre med børn i kirken og deltager ved børnegudstjenester. Mit job er meget alsidigt og det holder jeg meget af; der er altid nye udfordringer og nye veje at gå. Mange af mine opgaver løser jeg i et frugtbart samarbejde med vores præst, et samarbejde som jeg sætter stor pris på. Kirke- og kulturmedarbejder Tina Damholt. /Kirke- og kulturmedarbejder Tina Damholt

Resen Kirke og Sogn Program for Indre Mission, Christiansgade 6. www.skiveim.dk Juni: Tir. d. 2. kl. 19,30. Sangaften v/musikkonsulent Peter Ringgaard, Aalborg. Man. d. 8. kl. 9,30. Formiddagsmøde v/fritidsforkynder Johannes Kloster, Hodsager. Man. d. 8. kl. 19,30. Møde v/missionær Finn Najbjerg, Vinderslev. Fr. d. 19. - søn. d. 21. Samfundslejr på Kildeborg. Missionær Poul Erik Hansen, Farsø medvirker fredag og lørdag. Separat program. Man. d. 22. kl. 19,30. Møde v/missionær Henrik Dideriksen, Skive. Man. d. 29. kl. 9,30. Formiddagscafé. Juli: Man. d. 13. kl. 14,30. Åbent hus hos Birgith Troelsen, Kærvænget 21, Dommerby. August: Man. d. 10. kl. 9,30. Formiddagsmøde v/fritidsforkynder Chr. P. Olesen, Ejstrupholm. Man. d. 10. kl. 19,30. Opstart efter ferien v/missionær Villy Sørensen, Hammel. Solosang v/louise Frøkjær, Viborg. Tir. d. 18. kl. 19,30. Møde v/ungdomskonsulent Daniel Præstholm, Grindsted. Tor. d. 27. kl. 17,30 på Aakjærsskolen. Familiemøde med fællesspisning. Tale v/ungdomskonsulent Jim Pfrogner, Viborg. Man. d. 31. kl. 9,30. Formiddagscafé. TAK til Poul Tolstrup Som det fremgår nederst side 2, udtræder Poul Tolstrup af kirkebladets redaktion. Her har vi i høj grad nydt godt af Pouls store historiske viden samt hans gode kendskab til lokalområdet. Der skal lyde en stor tak til Poul for mange gode, fine, velskrevne og særdeles velunderbyggede artikler fra hans hånd. /H.Ø. 15

Gudstjenesteliste Resen 7. juni kl. 10 1. søndag efter trinitatis Jesper Hornstrup 14. juni kl. 10 2. søndag efter trinitatis 21. juni kl. 10 3. søndag efter trinitatis 28. juni kl. 10 4. søndag efter trinitatis 5. juli kl. 10 5. søndag efter trinitatis 12. juli kl. 10 6. søndag efter trinitatis Natalia Packert Andresen 19. juli kl. 10 7. søndag efter trinitatis Jesper Hornstrup 26. juli kl. 10 8. søndag efter trinitatis Mads H. Callesen 2. august kl. 10 9. søndag efter trinitatis 9. august kl. 10 10. søndag efter trinitatis 16. august kl. 10 11. søndag efter trinitatis Mads H. Callesen 23. august kl. 10 12. søndag efter trinitatis 30. august kl. 10 13. søndag efter trinitatis 6. sept. kl. 14 14. søndag efter trinitatis Sensommergudstjeneste i sognehusets gårdhave