Lagkagehuset SKRIFTLIG AFLEVERING. - af Christian Olin

Lagkagehuset SKRIFTLIG AFLEVERING - af Christian Olin

Indhold Indledning............................... 1 1. Det nuværende Lagkagehus................ 1 1.1. Hvor kommer de fra og hvor er de på vej hen? 1.2. Nuværende bomærke 1.3. Det eksisterende website 2. Ny visuel identitet....................... 2 2.1. Den visuelle markedsplads 2.2. Konkretisering af Lagkagehuset 2.3. Nyt bomærke 2.4. Farver 2.5. Typografi 2.6. Billeder 3. Opbygning af website.................... 5 3.1. Websitet generelt 3.2. De udvalgte sider 3.3. Designprincipper og komposition 4. Kampagne og supplerende elementer......... 7 4.1. Valg af medier til den visuelle del 4.2. Mobil applikation 4.3. Webbanner 4.4. Kuglepen og favicon 4.5. Serviet 4.6. Bil 5. Refleksion............................. 8

Indledning & Det nuværende Lagkagehus 1 Indledning Opgaven handler om at designe en ny visuel identitet til Lagkagehuset. Projektet blev igangsat ved et introduktionsmøde med administrerende direktør for Lagkagehuset Christian Scheef Madsen. Han forklarede bredt om virksomhedens ståsted, værdier, visioner, kunder og besvarede de spørgsmål der undervejs blev stillet. Med udgangspunkt i mødet beskriver denne rapport de tanker, overvejelser og valg, jeg har gjort mig i forbindelse med udviklingen af en ny visuel identitet. Indledningsvis har jeg dog valgt at forholde mig til virksomhedens nuværende positionering, identitet og deres eksisterende website. 1. Det nuværende Lagkagehus 1.1. Hvor kommer de fra og hvor er de på vej hen? Under Introduktionsmødet med Christian Scheef Madsen stod det hurtigt klart, at Lagkagehuset har formået at positionerer sig på den plads firmaet egentlig ønsker. Det har nemlig indtaget en position som en dygtig kvalitetsbager, der prismæssigt ligger i den dyre ende. De vil hellere levere produkter af god kvalitet end at konkurrerer på prisen. Lagkagehusets ledelse vil meget gerne bevare deres nuværende position som kvalitetsbageri, men vil forsøge at blive endnu bedre, f.eks. ved at lytte til kunderne og deres medarbejdere. De vil meget gerne have designet et nyt website, da de ikke er tilfredse med det nuværende. Engang i fremtiden vil de muligvis forsøge at fokusere på økologi, eftersom kunder efterspørger dette. Christian Scheef Madsen mener desuden, at Lagkagehuset kan være svært at få øje på i gadebilledet. Det må gerne være mere synligt. 1.2. Nuværende bomærke De fire grundelementer i Lagkagehusets nuværende visuelle identitet, understøtter på fornuftig vis den ønskede positionering. Bomærket illustrerer en signatur af Ole & Steen. Selve udformningen signalerer håndarbejde, tradition, og troværdighed. Man kan dog indvende, at det nok er de færreste der er klar over, at bomærket også er navnene på de to stiftere af Lagkagehuset, Steen Skallebæk og Ole Kristoffersen. Navnetrækket er sat i majuskler med en grotesk font, som peger i retning af Optima fonten. Fontvalget er fornuftigt, da den tilfører et stilfuldt og moderne udtryk og samtidig skaber en god formkontrast til Ole & Steen signaturen. Typografien i dette bomærke må være det samme som navnetrækket, altså en grotesk font som beskrevet ovenover. Den mørkebrune farve er velvalgt. Den leder tankerne hen på kage, chokolade og brød, samtidig med at den signalerer kvalitet og troværdighed (se Figur 1). Et punkt, hvor bomærket står en smule svagt, er ved størrelseskontrasten mellem bomærke og navnetræk. Den er i mine øjne lige voldsom nok. Navnetrækket har tendens til at forsvinde en anelse, når elementerne enten bliver blæst op eller ned i størrelse. 1.3. Det eksisterende website Overordnet set er det eksisterende site bygget op omkring et centreret layout, hvor hovedindholdet er vist på et område, der svarer til 960 x 500 pixels. Dertil kommer menubaren og bomærket i toppen. Hovedind- Figur 1 Figur 2 Figur 3

Ny visuel identitet 2 holdet er delt op i tredjedele. To tredjedele er afsat til billeder, mens den sidste tredjedel bliver brugt til tekst, eller omvendt. Hvis websitet undersøges nærmere i forhold til designprincipperne, står det klart, at sitet ikke signalerer den kvalitet, som Lagkagehusets visuelle identitet ellers afspejler. Dette blev bekræftet ved introduktionsmødet af Christian Scheef Madsen, som på nuværende tidspunkt ikke er tilfreds med websitet. Det største og mest iøjefaldende problem er den manglende konsistens mellem sitets forside og de øvrige sider. Forsiden er domineret af et fullscreen farvefoto, mens de resterende sider benytter det førnævnte centrerede layout med en brun baggrundsfarve. Det medfølger, at universet ikke hænger sammen, og det giver en fornemmelse af komme ind på et helt andet site, når der vælges en underside (Figur 2 og 3). Et andet alvorligt problem er, at der på forsiden findes en ekstra menu i bunden af sitet. Denne menu er ikke videreført til undersiderne og er således kun tilgængelig fra forsiden. Den skal enten fjernes helt eller kunne nås fra samtlige sider. Derudover er bomærket placeret i toppen af højre side men skulle afgjort placeres i øverste venstre hjørne (Figur 2). Der er problemer med alignment på kontaktsiden. Billeder flugter ikke med hinanden og billedteksterne er ikke placeret ens. Den hvide tekst på forsiden kolliderer uheldigt med baggrundsbilledet og bliver svær at læse. For at afgrænse de enkelte siders indhold er der på nogle sider brugt streger som indikator og på andre kasser. Altså igen mangel på konsistens (Figur 2 og 3). 2. Ny visuel identitet 2.1. Den visuelle markedsplads Inden jeg for alvor fokuserede på processen omkring skabelsen af den nye visuelle identitet til Lagkagehuset, valgte jeg at kortlægge det øvrige marked for at studere, hvordan konkurrenterne præsenterer sig. Jeg fandt frem til over tredive bager- og konditor bomærker, som tilsammen danner et indtryk af ligheder og forskelle på markedet (Figur 4). Den mest i øjenfaldende tendens er brugen af oplagte illustrationer i bomærkerne. Særligt bagerkringlen går igen hos mange af konkurrenterne. Men også gifler, kager eller brød bliver flittigt anvendt som symboler. Stort set alle bomærkerne er gengivet således, at der ikke hersker tvivl om hvad mærket forestiller. Det efterlader derfor ikke meget frirum til selv at tolke på mærket og anspore derfor ikke til egne associationer. En anden tilbøjelighed ligger i farvevalget. Mange bagere benytter en bleg lys brun eller gullige farve, som formentlig skal lede tankerne hen på brød og dej. De fleste af disse bagere har desuden valgt at kombinere farven med en hjemmegjort illustration, som ofte kommer til at fremstå billig og uprofessionel. Der er umiddelbart ingen klar lighed vedrørende valget af typografi blandt bagerne, selvom mange dog anvender en form for grotesk skrift. Men der er også et bredt udvalg af forskellige skriveskrifter og antikvafonte repræsenteret. Figur 4

Ny visuel identitet 3 2.2. Konkretisering af Lagkagehuset Baseret på resultaterne fra introduktionsmødet og kortlægningen af de konkurrerende bagere fandt jeg frem til en konkretisering af Lagkagehuset. Ved mødet gentog Christian Scheef Madsen adskillige gange nøgleordet kvalitet, men i løbet af mødet blev han opfordret til at beskrive virksomhedens værdier yderligere. Det følgende er en kort opsummering af det jeg fandt væsentligst fra vores møde. Ved at tage afsæt i gode råvarer og solidt håndværk er det muligt for Lagkagehuset at fremelske kvalitetsprodukter som udsøgte kager og kvalitetsbrød. Derudover er det vigtigt at skabe en god oplevelse for kunderne, både når de handler i butikken og når de indtager det købte produkt. Traditionen knytter sig til selve håndværket og råvarerne, mens moderniteten forbindes med Lagkagehusets fysiske rammer. Som følge heraf valgte jeg at sætte fokus på følgende ord i konkretiseringen: Kvalitet Råvarer Håndværk Oplevelse Modernitet Tradition 2.3. Nyt bomærke På baggrund af denne konkretisering foretog jeg en brainstorm over mulige emner til bomærket. Ideerne inkluderede bl.a. brød, kagestykker, korn der skulle symboliserer råvarer, Demeter (som er en korngudinde), oblater, bageredskaber mv. Men det endelige valg faldt på chokoladesnirkler, som er en slags chokoladeornament til at sætte påkager som pynt (Figur 5). Chokoladesnirkler er håndlavede og anvendes både hos konditorer og bagere. Flydende chokolade fyldes i et kræmmerhus og tegnes i æstetiske former. De kræver tid og ro at producere og er beregnet til at vække køberens visuelle appetit. (Wikipedia, 2011A) Fordi de er håndlavede symboliserer de naturligvis håndværk og tradition. Chokoladen står for den gode råvare og kvalitet. Udformningen giver en visuel oplevelsen. I bomærket er chokoladesnirklen stiliseret, hvilket giver et moderne udtryk, hvilket i øvrigt går igen i typografivalget, som bliver beskrevet i afsnittet omkring typografi. På denne baggrund mener jeg, at chokoladesnirklen indkapsler essensen af min konkretisering på fornuftig vis. Af samme årsag stod det klart, at bomærket skulle være let og luftigt, da chokoladesnirkler netop er sådan i udtryksform. For ikke at glemme ophavsmændene Ole og Steen, har jeg indarbejdet initialerne O og S i bomærket. Det er bevidst at bogstaverne ikke umiddelbart ses, da det ikke er dem, der primært skal fokuseres på. Bomærket og navnetrækket har samme tykkelse, hvilket skaber en god konsistens. Jeg har ridset de vigtigste årsager til designet op her. Men der er fortaget mange justeringer for at optimere bomærket så meget som muligt. Disse justeringer kan ses på skildringen af kompositionen i den visuelle rapport. Figur 5

Ny visuel identitet 4 2.4. Farver Farvepaletten er inspireret af en Sarah Bernhardt kage med hindbær og består derfor af mørkebrun, purpurrød, hvid og sort. I gennemgangen af markedet bemærkede jeg, at mange bagere benytter sig af blege lyse brune - eller gullige farver. Det er oplagt at prøve at adskille sig fra sine konkurrenter ved hjælp af andre farvekombinationer. Derfor skal farverne naturligvis ikke bevæge sig i den retning af den andre konkurrenter. Men da mir forslag til bomærket er en chokoladesnirkel, har jeg benyttet en brun farve. Den er dog langt mørkere og mere chokoladeagtig end konkurrenternes. fonte imellem. Jeg testede en enkelt nyklassiske antikva font. Men i sidste ende stod valget mellem tre grotesk fonte. Aurulent Sans, Optima og Futura. I samspil med bomærket var det klart Futura, der gav den bedste og mest helstøbte oplevelse. Den supplerer chokoladesnirklen godt, fordi bogstavtykkelsen og snirkeltykkelsen er den samme. Futura er høj, slank og rank og ser næsten majestætisk ud med dens lange overlængder. Den har desuden et moderne præg med geometriske kurver, hvilket jeg også var ude efter. Skriften er designet i 1927 af Paul Renner (Wikipedia, 2011B). Denne aflevering er sat med Futura og kan også ses i Figur 7. Farvepalette: Pantone 208 c C:0%, M:100%, Y:36%, K:37% Pantone 4625 c C:0%, M:60%, Y:100%, K:79% Sort Texture: flødeskum Hvid Den mørkebrune farve (pantone 4625 c) skal lede tankerne hen på brød, kage og i særdeleshed chokolade pga. bomærket. Farven er anvendt på både bomærke og navnetræk for at give et ensartet sammenhængende præg. Den purpurrøde farve (pantone 208 c) signalerer ifølge Cooper stolthed, sandhed og værdighed (Cooper, 1999). Der er en farve, der lyser op uden at være hidsig. På grund af signalværdien er det en farve, der egner sig godt til Lagkagehuset, der er stolte af forretningens brød og kager og med værdighed kan vise det frem. Sort bliver primært brugt til typografi og til at holde orden på f.eks. websitet. Den hvide farve skaber plads og ro, så der gives plads til billeder og tekst. Ifølge Cooper symboliserer hvid, enkelthed, renhed (Cooper, 1999). Der er en god symbolværdi i at have renhed i forbindelse med madvarer (Figur 6). 2.5. Typografi Forud for valget af typografi til navnetrækket gennemgik jeg en lang række fonte, hvoraf mange var egnede kandidater. Det var både groteske og antikva Fonten er desuden gennemgående på samtlige øvrige elementer, jeg ellers har produceret. Som allerede beskrevet har den et karakteristisk udseende, som gør den let genkendelig. Skriften optræder dog i forskellige punktstørrelser og garniture samt skydninger. Det er naturligvis for at skabe variation og hierarki i layoutet. Jeg har taget udgangspunkt i websitet, hvor menupunkterne er sat i punkt 13 og anvendt i garnituren light. Overskrifterne står skrevet med pkt. 18 og her anvendes medium oblique udgaven. Brødteksten står med 11 pkt. samt en skydning på 17 og igen i light versionen dog medium i deloverskrifter. Den relative store skydning giver luft, så Futura kommer til sin ret med sin høje slanke form og gør samtidig helhedsindtrykket mere elegant. Priserne er skrevet i 13 pkt medium oblique for at give indtryk af en god pris, uden at det kommer til at se billigt ud. Footeren skal ikke have for meget opmærksomhed og er derfor i 10 pkt. og vist i grå, derimod er intranet knappen stadig i 13 pkt. Figur 6 Futura fonten i garnituren light: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å a b c d e f g h i l k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 Figur 7

Opbygning af website 5 Intranet Figur 8 Figur 9 Figur 10 2.6. Billeder Ifølge Christian Scheef Madsen skal kvalitetsbrødet og kagerne kunne sælge sig selv. Det synes jeg er en meget væsentlig pointe. Det er derfor efter min opfattelse helt klart naturligt at fokusere på at gengive store, flotte og appetitlige farvefotos af disse. Det kommer tydeligt til udtryk på websitets forside, som prydes af et stort æstetisk foto af brød. Det er hensigten, at der skal indbygges et billed-rotations system, således at det ikke nødvendigvis er det samme billede, der vises hver gang forsiden hentes. Forsidebilledet er så stort, at jeg ikke har fundet det nødvendigt at beskære produktet. På websitets underside vedrørende kager, får billederne ligeledes meget fokus. Her skal der dog også være plads til tekst, priser og andet. Der er zoomet ind på alle kagerne, så detaljer bedre kan ses. Beskæringen af billederne er tilnærmelsesvis ens, dvs. at dele af kagerne er skåret fra for at give mere spænding og dynamik. 3. Opbygning af website 3.1. Websitet generelt Overordnet set er der taget udgangspunkt i et 960 grid med 16 kolonner. For anvendelse af grid se hhv. Figur 8, 9 og 10) På de udvalgte sider kan det ses at der er taget op til fire kolonner i brug. Som en detalje kan det nævnes at bredden på Facebook og Twitter ikoner tilsammen svarer til én kolonne i 16 grid systemet. Sitet er optimeret til en opløsning på 1024 x 768 pixels, som må være at betragte som laveste fællesnævner for skærmopløsninger ifølge FDMI (FDIM, 2011). Opløsningen ligger på tredjepladsen over de mest anvendte, og der er reelt ingen lavere skærmopløsninger, der er nødvendig at tage højde for. Jeg vil gerne sikre, at alle har mulighed for at kunne tilgå websitet, eftersom alle ifølge Christian Scheef Madsen er potentielle kunder. Sitet skal være let at navigere rundt i, enkelt og have et indbydende udseende, fordi det handler om madvarer. For at opnå dette har jeg anvendt flere virkemidler. For at skabe en behagelig stemning har jeg valgt at inkludere et baggrundsbillede med struktur af flødeskum. Billedet er dog så tilpas abstrakt, at der ikke direkte lægges mærke til det. Det giver et appetitlig udtryk, uden at forstyrre det forholdsvis simple helhedsindtryk. Det hvide baggrundsfelt og skyggen ved kanterne danner en illusion om, at websitet vises på et stykke papir, der er hævet over flødeskumsbaggrunden. Det løfter sitet og får det til at virke mere let og luftigt. Bomærket og menuen er dog flyttet udenfor dette område. Hvis det hvide felt gik til topkanten af browservinduet, ville det virke meget dominerende. Desuden synliggør det mere af den delikate flødeskumsbaggrund. Bomærket optræder i relativ stort størrelse øverst i venstre hjørne i sin primære farve, den brune pantone 4625 c. Bomærket er forholdsvist stort af to årsager.

Opbygning af website 6 Dels så brugeren ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvilket site vedkommende befinder sig på. Dels fordi Lagkagehuset kan være stolte af sine brød og kager og derfor kan stå ved det og vise sig frem. Når der scrolles på en side, vil bomærket og menuen blive stående, så indholdet forsvinder ved ophøringen af det hvide felt. Både menuen og footeren er holdt meget neutrale for ikke at stjæle unødig opmærksomhed fra sitets øvrige indhold, billeder i særdeleshed. For at undgå at menuen bliver uinspirerende, er de to vandrette streger, der indrammer menuen purpurrøde. Menuens struktur fungerer sådan, at punkterne, Brød, Kager og Kaffe, indeholder billeder, information, priser og en læg-i-kurv funktion på de respektive produkter på hver deres side. Butikssiden gør det muligt at lokalisere de forskellige butikker samt indhente kontaktinfo. På siden Om Lagkagehuset, giver en dropdownmenu valget mellem historie og vision. Det samme gør sig gældende med punktet kontakt, hvor valget står mellem, job og presse. Da sociale medier spiller en stor rolle i manges dagligdag, kan Facebook og Twitters ikoner findes i højre side af menuen. Footeren skal gå igen nederst på samtlige sider (den kan dog ikke ses på siden omkring kager, da der i så fald skal scrolles til bunden af sitet). Længst til højre i footeren er intranetknappen anbragt. Placeringen skyldes at hovedparten af brugerne, ikke har behov for at benytte denne funktion. Den er tiltænkt ansatte og andre fagpersoner. 3.2. De udvalgte sider På forsiden er der udover det generelle indhold som bomærke, menu, footer hovedsageligt et stort billede. Det kan som nævnt være forskellige billeder der vises fra gang til gang. Ligeledes kan teksten naturligvis udskiftes. Siden er opstillet symmetrisk i et fire spaltet layout med fokus på billeder. Der er informationstekst om hver enkel kage samt pris og læg-i-kurv funktion. I princippet kan der være plads til så mange kager, som Lagkagehuset har lyst til at inkludere, fordi der kan scrolles efter behov. Som de øvrige sider er butikssiden holdt enkelt i udtryk. Til venstre er der en oversigt, hvor Lagkagehusets forskellige butikker befinder sig. Københavnsområdet og Jylland er markeret med purpurrød for klarhedens skyld. Hvis en butik vælges, angives dette med den røde farve i nedtonet procent. Dette sker samtidig med, at kortet zoomer ind på det ønskede område. Kortet har i øvrigt den detalje, at bomærket placeres der, hvor Lagkagehusets butik ligger. Desuden vil butikkens kontaktinformation være tilgængelig i højre side af sitet. 3.3. Designprincipper og komposition I forhold til at fremstille et design der matcher ovenstående, har jeg brugt en række designprincipper for at komme frem til det endelig produkt. Consistency hander om at skabe en rød tråd igennem et design. (Lidwell et. al, 2010) På websitet er der stor konsistens i layoutet og baggrundsteksturen, der føres igennem til alle sider. Konsistensen spreder sig også til f.eks. mobilapplikationen. Selvom det er et andet medie og et andet format, er der ingen tvivl om at afsenderen er den samme. Hierarchy er en form for struktur eller prioritering af vigtighed. (Lidwell et. al, 2010) Der er et klart hierarki i sitets opbygning, som underbygges af størrelseskontraster. Billederne, som er det vigtigste, er størst og for mest opmærksomhed. Dernæst bomærket og menuen. Nederst i hierarkiet kommer den øvrige tekst. Der er gjort yderligere brug at kontraster på sitet. F.eks. er der farvekontrast mellem de farverige produktbilleder og den lyse baggrund, mens der er formkontrast mellem de firkantede billeder og chokoladesnirklen i bomærket. Princippet om alignment går på at få elementer til at flugte med hinanden. (Lidwell et. al, 2010) Det kendetegner hele sitet. Det hvide felt går til 960 pixels grænsen og er alignet med denne samt menuens vandrette streger. Bomærket er alignet med menupunktet længst til venstre og billederne eller tekstens venstrekant. Tilsvarende i modsatte side hvor det dog er Twitter ikonet der alignes efter. Billederne flugter også med hinanden og så fremdeles. Hick s law drejer sig om at nedbringe antallet af valmuligheder for at gøre ting mere overskuelige. (Lidwell et. al, 2010) Det kommer til udtryk i menuen, hvor der er kun er seks punkter. De elementer der er lukket inde hører sammen. (Birkvig, 1999) Lukketheden demonstreres i både menuen og footeren, som begge indkapsles af streger. Det hvide felt lukker selve indholdet inde. Butiksoversigten indrammes af farvede kasser.

Kampagne og supplerende elementer 7 Chunking er en teknik til at kombinerer enheder, så information lettere kan huskes. (Lidwell et. al, 2010) Brugen af chunking kan specielt ses på butikssiden i venstre kolonne med kontaktinfo. Hele tekstafsnittet er chunket, men læg især mærke til telefon- og faxnummer. Ockham s razor handler om at skærer overflødige elementer fra. (Lidwell et. al, 2010) Ockham s razor er brugt i den forstand, at alt overflødig er skåret fra, uden at layoutet går hen og bliver kedeligt og ligegyldigt. Loven om nærhed siger, at de elementer der er anbragt tæt ved hinanden ses som samhørende. (Birkvig, 1999) For at brugeren ikke skal være i tvivl om, hvilken tekst der hører til hvilket billedet, er der gjort brug af princippet om nærhed. Det synliggøres på kagesiden, hvor støder teksten op til billedet ovenover. 4. Kampagne og supplerende elementer 4.1. Valg af medier til den visuelle del Jeg har valgt at fremstille en interaktiv kampagne bestående af: Mobil applikation Et webbanner Derudover har jeg suppleret opgaven med følgende: Kuglepen og farvicon En serviet En Bil 4.2. Mobil applikation Idet Lagkagehuset får designet en ny visuel identitet, kan de i samme ombæring forsøge at være nytænkende indenfor kampagner og reklame. Altså synes jeg klart, at de skal stase på et område, hvor de ikke har været hidtil. Desuden synes jeg, at det er oplagt at designe en mobil applikation, der kan fungere som en mobil butik. Det vil sandsynligvis kunne sætte gang i et mersalg til kunder der allerede handler i Lagkagehuset. Det vil muligvis også tiltrække nye kunder, der er beviste omkring gadgets og teknologi. Designet fra websitet er overført og tilpasset mediet. Det vil sige at der med applikationen satses på at sælge brød, kager og kaffe. 4.3. Webbanner Webbanneret er udviklet i 300 x 250 pixels og er sat ind i aok.dk s kontekst. Opbygningen er hentet fra websitets forside, hvorfor en hvid ramme indkredser billedet af kanelsneglene. Skyggen gør at banneret kommer til at fremstå som et foto, der skiller sig ud fra aok s øvrige indhold. Flødeskumsgrunden har jeg ikke medtaget af to årsager. Dels ville det blive for småt til rigtig at kunne ses, og dels fordi det ville betyde, at de øvrige elementer skulle skaleres yderligere ned for at få den fornødne plads. Banneret linker direkte til siden med kager. Dette skyldes naturligvis nyhedsskiltet, som fortæller, at kanelsneglene er en nyhed. Der er derfor oplagt at linke til siden, hvor informationen findes. 4.4. Kuglepen og favicon Kuglepennen er vist i naturlig størrelse i den visuelle rapport. Det er en kuglepen af god kvalitet, fordi den skal afspejle den valgte konkretisering. Bomærke er vist i den brune hovedfarve i relativ lille størrelse, og det giver ikke anledning til problemer mht. læsbarheden. Farvicon præsenteres både i 16 x 16 pixels i 100% størrelse samt opskaleret for at vise hvert enkelt pixel. 4.5. Serviet Jeg har valgt en stofserviet, for at den ligesom kuglepennen signalerer kvalitet og overskud. Jeg er bevidst om, at det er en stor udgift i forhold til billige papirservietter, men tanken er dog heller ikke, at kunderne kan tage dem med. Det er meningen, at de skal bruges i Lagkagehusets loungeområder og kan således kun bruges, hvis kunderne indtager de købte varer der. Jeg tror, det vil bidrage til en bedre oplevelse for kunderne, dog skal Lagkagehuset muligvis beholde de nuværende papirservietter til at dele ud af. For at udfordre designet en smule har jeg valgt at fremstille servietten i den brune pantone 4625 c og sat bomærket i negativ. Det opnår den effekt, at servietten ikke ser alt for snavset og brugt ud efter brug. Men alternativt kunne den sagtens produceres i hvid med brunt bomærke. 4.6. Bil Med hensyn til bilscenariet har valgt en alternativ bil at demonstrere bomærket på. I stedet for at vise den klassiske varevogn, jeg først havde i tankerne, har jeg valgt en Mercedes Benz CLS White Label en sportspræget biltype. Det er en luksusvogn, der signalerer kvalitet, modernitet og oplevelse, altså nogle af de samme værdier, som Lagkagehuset gerne vil associeres med. På den led kan vogn og Lagkagehuset kobles sammen. Den er tænkt som en showbil, der kan vække opsigt i gadebilledet.

Reflektion & Referencer 8 5. Refleksion 10-punkts modellen (Wisler-Poulsen, 2007) har fungeret som et rigtig godt redskab i forhold til udviklingen af den visuelle identitet. Jeg har været omkring de fleste trin, men ikke i en bestemt rækkefølge, og jeg har sprunget lidt frem og tilbage i mellem dem. Modellen var med til at sætte at skub i udviklingen, når det gik langsomt. Derudover oplevede jeg, at des mere viden jeg fik omkring Lagkagehuset og bager/konditor branchen som helhed, des mere konkrete blev tankerne og ideerne omkring den visuelle identitet. Med hensyn til websitet vidste jeg allerede efter introduktionsmødet, at jeg ville fokuserer på lækre billeder. Derfor var det en udfordring at finde brugbare fotos. Jeg har som følge heraf brugt meget lang tid på googlesøgninger efter disse. I sidste ende måtte jeg købe billederne af flødeskumsbaggrunden og forsidebilledet for at få det udtryk, jeg søgte. Jeg producerede en del håndskitser, inden jeg layoutede websitet på computer. Efter en del tilretninger kom jeg frem til et fornuftigt resultat, men det var først med tilføjelsen af flødeskumsbaggrunden, at jeg blev tilfreds. Udseendet inden denne justering var lidt for klinisk. Efter den første side var designet, kom de næste to forholdsvis let derefter. Dog skulle de illustrerer forskellige måder at bruge layout og grid på. til. Jeg har en tendens til at blive meget grundig og gå op i små detaljer, hvilket jeg overordnet set synes er en styrke i grafisk design. Men grafisk design handler også om at nå sine deadlines og få tingene produceret. Det gælder derfor om at finde en løsning, hvor designeren selv er tilfreds og deadline nås. Det mener jeg at have opnået med denne opgave. Referencer Birkvig, Henrik; 1999; Smukkere grafisk design; Grafisk Litteratur Cooper, J. C.; 1999; Symbolleksikon; Politikens Forlag FDIM; 2011; Skærmopløsning; Læst den: 02/12-2011; www.fdim.dk/statistik/teknik/skaermoploesning Lidwell,Willam; Holden, Kritina; Butler, Jim; 2010; Universal Principles of Design; Rockport Publishers Wikipedia; 2011A; Snirkel; Sidst opdateret: 26/01-2011; Læst den: 02/12-2011 http://da.wikipedia.org/wiki/snirkel Wikipedia; 2011B; Futura (typeface); Sidst opdateret: 07/12-2011; Læst den: 08/12-2011 http://en.wikipedia.org/wiki/futura_(typeface) Wisler-Poulsen, Ian; 2007; 10 punkts modellen; Grafisk Litteratur Jeg synes, at det har været et enormt spændende og sjovt projekt at arbejde på. Det har dog til tider også været en smule frustrerende, når fremskridtene var små. Men da først bomærket var på plads, var fundamentet for den øvrige del af den visuelle kommunikation skabt. Det gjorde at resten af projektet relativt hurtigt tog form, da der nu var noget konkret at forholde sig til i forhold