KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Relaterede dokumenter
KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Kommuneplantillæg nr. 32 November 2018

Kommuneplantillæg nr. 8

Tillæg nr. 10. til Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan


Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 21. til Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Erhvervsområde Horsens Syd Erhvervsområde Horsens Syd

Paradigme. 018 Håndværksområde ved Skuldelev. Vedtaget. Status. Håndværksområde ved Skuldelev. Plannavn. Kommuneplantillæg uden VVM VVM. 8.

Tillæg nr. 4 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 68 til Herning Kommuneplan

Forslag. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Forslag. Tillæg nr. 5. til Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune. Offentlighedsperiode: xx. måned xx. måned 2017.

Boliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1994/KD

TILLÆG NR. 50 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN FOR NÆSTVED KOMMUNE. FORSLAG høringsperiode: 27. juni september 2018

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk

Kommuneplantillæg nr. 014

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Centerformål, Sønderbrogade Centerformål, Sønderbrogade

25. marts Bekendtgørelse

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Kommuneplantillæg nr. 1 KOMMUNEPLANTILLÆG. Nr. 1 April For Hundested bymidte. Natur og Udvikling

Kommuneplantillæg nr. 31

Forslag - fremlagt i offentlig høring i perioden

Bydelscenter Nørrebrogade

001 Lokalcenter i nordøstlige del af Hovedgaden i Skibby

Vedtaget den offentligt bekendtgjort den

Forslag til. Tillæg nr. 19 til Vordingborg Kommuneplan Ændring af erhvervs- og bolig- og detailhandelsområder i Ørslev.

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 52 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE

Retningslinje og ramme for detailhandel, Erhvervsbyvej, Horsens Retningslinje og ramme for detailhandel, Erhvervsbyvej, Horsens

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Naboer og andre interessenter. Lokalplan 14.8 Boligbebyggelse ved Robinievej med tilhørende tillæg nr. 1 til kommuneplan

Høring af forslag til ophævelse af Lokalplan for butikker og boliger ved Græsted Hovedgade/Centervej i Græsted

TILLÆG NR. 51 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE Offentliggjort den 13. juli 2016

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR Forslag til offentlig debat i perioden 6. maj 2015 til 3. juli 2015

TILLÆG NR. 14 B "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård

AFGØRELSE i sager om Halsnæs Kommunes miljøscreening og vedtagelse af Lokalplan for butik i Kregme

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 51 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE Offentligt fremlagt fra den 1. september 2015 til den 28.

Tillæg nr. 10 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 68 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

UDKAST TIL POLITISKBEHANDLING

Tillæg nr. 4. til Kommuneplan 2015 for Aabenraa Kommune

036 Centerområde i Lille Blødekvarteret

Kommuneplantillæg nr. 002

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Assens Kommune. Assens Kommune. Forslag til. Kommuneplantillæg nr Område til erhvervsformål ved Krengerupvej i Glamsbjerg

Lokalcenter Roskildevænget, Roskilde

Udvidelse af område til blandet bolig og erhverv i Sejet

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

TILLÆG NR. 49 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE

Kommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25

Tillæg nr. 46 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Køge Kommuneplan 2013 Forslag til tillæg nr. 25

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 54 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR AABENRAA KOMMUNE Offentligt fremlagt fra den 6. september 2016 til den 1.

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN FOR NÆSTVED KOMMUNE.

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 3 til Syddjurs Kommuneplan 2016

TILLÆG 005 TIL KOMMUNEPLAN Ny boligbebyggelse på Thorstedlund Vedtaget xx.xxxx 2019

Landzonetilladelse til etablering af ridebane og rotunde på Tollerupvej 82, matr.nr. 4a Tollerup By

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 014

Kommuneplantillæg nr. 6. for Kommuneplanramme 2.1.B.7 Boligområde - Troldebakken og Eventyrbakken, Aarup Marts, 2019 FORSLAG

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

Orienteringsbrev. Orientering om endelig ophævelse af lokalplan 4 for område i Outrup

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade

KOMMUNEPLANTILLØG NR. 37 Stationsområdet og detailhandel November AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-C602 For et. område ved Brydes Allé, Assens By

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplan Kommuneplan. Forslag til Tillæg 4 til. Forslag til Tillæg 4 til. Roskildevej 340. og bevaringsværdier for Hendriksholmskvarteret

Orienteringsbrev. Orientering om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 03 og lokalplan L06 Bofællesskab ved Rosenvænget i Ølgod.

Kommuneplantillæg nr. 033 og lokalplan nr. 106 for boliger ved Tejn Havn - Afgørelse om at planerne ikke medfører, at der skal udarbejdes miljørapport

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Forslag til ophævelse af. Lokalplan nr Område til institutionsbyggeri. Boldershøj, Agerskov

Delvis ophævelse af. Lokalplan nr som følge af statslige anlæg FORSLAG

Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 25 til Herning Kommuneplan

Transkript:

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 20 September 2016 For Kregme Lokalcenter Natur og Udvikling 1

Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø og Teknik. Sag nr. 2014/0003337 Kommunenr. 260 Indholdsfortegnelse Hvorfor laver vi et kommuneplantillæg?... 3 Hvordan kan du være med, når vi laver et kommuneplantillæg?... 3 Tillæggets baggrund... 3 Tillæggets formål og indhold... 3 Vedtagelsespåtegning.... 8 2

Hvorfor laver vi et kommuneplantillæg? Al fysisk planlægning er reguleret af Planloven. Dvs. forhold om områders anvendelse til f.eks. byggeri, offentlige institutioner osv. I kommunerne styres den overordnede fysiske planlægning gennem kommuneplanen. Der skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøres en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde en beslutning om enten, at kommuneplanen skal revideres, at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode. I løbet af fireårsperioden kan der dog opstå situationer, hvor kommuneplanen ikke rækker. Her er det så muligt at lave et tillæg til kommuneplanen. Tillægget muliggør en ændring af anvendelsesmulighederne for lige præcis det område, der er aktuelt. Hvordan kan du være med, når vi laver et kommuneplantillæg? Loven sikrer, at du som borger kan være med til at bestemme udviklingen i din by eller dit lokalområde. Derfor laver vi først et forslag til det nye tillæg. Det sendes i høring i en periode, hvor du så har mulighed for at komme med dine kommentarer til det. Samtidig sender vi også forslaget til ministerier, styrelser med videre, der skal have mulighed for at se forslaget. De har også mulighed for at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag til forslaget. Når høringen er slut, bliver forslaget og alle de modtagne indlæg igen behandlet af Byrådet. Derefter vedtager Byrådet tillægget endeligt. Tillæggets baggrund I Kregme har et mindre område ved Hillerødvej i mange år været brugt til butiksformål. Det er nu blevet aktuelt at fastlægge funktionen for området, som er omfattet af kommuneplanramme 6.B7 Kregme Center, nærmere. Området har hidtil været udlagt til mindre dagligvarebutikker/ udvalgsvarebutikker, og har været tænkt at fungere som et lokalcenter for Kregmeområdet. Det har imidlertid ikke været udlagt som lokalcenter, hvilket besværliggør den tiltænkte funktion for området på grund af Planlovens bestemmelser om butiksplacering uden for centerstrukturen. Med dette tillæg udlægges området, som er omfattet af kommuneplanramme 6.B4 til lokalcenter, idet der redegøres for lokalcenterets sammenhæng med den øvrige detailhandelsstruktur i Halsnæs Kommune og for lokalcenterets placering i forhold til sit opland. Rammen justeres samtidig for at passe til lokalcenteret. Tillæggets formål og indhold Redegørelse Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge rammeområde 6.B7 Kregme Center til lokalcenter i detailhandelsstrukturen og tilpasse rammen en anelse. Detailhandelsstrukturen i Halsnæs Kommune fremgår af Kommuneplan 2013, afsnit 3.6 Centerområder og detailhandel, og er baseret på to større bymidter i de to gamle kommunecentre Hundested og Frederiksværk samt en mindre bymidte i Ølsted. Dertil er et antal lokalcentre, der er placeret i de større sammenhængende boligområder i den nordlige del af kommunen. 3

Det er i Lynæs (sydlig del af Hundestedområdet), Torup (landsby mellem Hundested og Frederiksværk), Liseleje (kystby og stort sommerhusopland), Asserbo (boligområde med stort sommerhusopland) og Enghaven (større boligområde i den nordlige del af Frederiksværk). I den sydlige del af kommunen har der hidtil kun været bymidten i Ølsted og et mindre område med en eksisterende dagligvarehandel med mere i Kregme. Kregme er et stort boligområde syd for Frederiksværk med et tilknyttet sommerhusområde. Kregme er et boligområde under udbygning, og for også at understøtte den udvikling, er det vurderet, at der er et behov for at udpege området til et lokalcenter på samme linje som de øvrige tilsvarende i kommunen. Dermed vil detailhandelsstrukturen for Kregmeområdet også leve op til et af formålene for detailhandlen i kommunen: sikre en lokal og let tilgængelig dagligvareforsyning i alle lokalområder. Desuden vil det på denne måde være muligt at sikre, at detailhandlen placeres et bestemt sted og ikke mere tilfældigt spredt som enkeltstående butikker. Lokalcenteret i Kregme vil betjene cirka 750 helårsboliger i byzone, hvortil kommer et mindre antal helårsboliger i landzone og sommerhusområdet. Dertil kommer et byudviklingsområde i den sydlige del af Kregme, hvor der er mulighed for at bygge yderligere 250 boliger. Endelig er der et tilknyttet sommerhusområde med cirka 450 sommerhuse. I alt lidt over 1.200 boliger i dag og potentielt omkring 1.450 boliger fremover. Der er derfor et stort og solidt opland til et lokalcenter i Kregmeområdet. Det er vurderet, at der både nu og især efter en færdigudbygning af Kregme er et behov for at sikre et lokalt handelsområde, hvor der ikke blot kan ligge en enkelt butik, men er en vis fleksibilitet for at kunne betjene området fornuftigt. I linje med den justering af lokalcentrene, der er udført tidligere, vil der også i Asserbo kun kunne være en større dagligvarebutik og et antal mindre butikker. Det er også vurderet, at sådanne lokale butikker bør placeres samlet, centralt og et sted med god trafikal adgang. Det vurderes, at den foreslåede udpegning opfylder dette. Trafikalt ligger lokalcenteret centralt. Det ligger ud til den overordnede vejstruktur, således at boligvejene ikke belastes af trafik til og fra butikkerne. Det ligger fint placeret i forhold til, at pendlere fra både nord og syd kan handle ind lokalt på vej hjem fra arbejde, ligesom det via områdets veje og stier er nemt at nå fra hovedparten af lokalområdet. Et minus er dog, at de fleste bløde trafikanter skal krydse Hillerødvej, hvor der er meget trafik. Der findes ikke nogen niveaufri passager, men der er flere midterheller, så passagen kan ske af to gange. Vejadgang til området sker dels fra Hillerødvej, der er en overordnet vej, dels fra Kappelhøjvej, der er en lokal vej, som forbinder de nord- og sydlige dele af Kregme. Stiadgang sker dels via de lokale veje og dels via stier, som alle munder ud i Hillerødvej eller Kappelhøjvej. Der er desuden busstoppesteder indenfor 100 meter fra lokalcenteret. Der er stoppesteder for såvel lokalbus som regionalbus tæt på lokalcenteret. Det vurderes ikke, at der i Kregme-området er nogle alternative placeringsmuligheder for et lokalcenter, som vil have den samme centrale placering, samme gode tilgængelighed og samme mulighed for synergi med allerede eksisterende funktioner (Statoiltanken). Ændringen i detailhandelsstrukturen vurderes at være minimal, idet der har været detailhandel med dagligvarer og servicestation på stedet i omkring 55 år. Lokalcenteret har været udlagt til butiksformål i kommuneplanen siden 2001. Retningslinjer Retningslinje 3.6.22 ændres til: 4

3.6.22 Detailhandel kan placeres inden for bymidterne i kommunens større byer Hundested og Frederiksværk, den mindre bymidte i Ølsted samt inden for de 6 lokalcenter Asserbo, Lynæs, Torup, Enghaven, Kregme og Liseleje. Dagligvarebutikker i disse områder må kun placeres, hvor det er trafikalt hensigtsmæssigt. Ansøgeren skal om nødvendigt påvise det gennem en undersøgelse foretaget af en anerkendt rådgiver. Udenfor bymidter og lokalcentre kan der etableres enkeltstående butikker med et bruttoareal på op til 200 m², når de alene tjener lokalområdet. Det vil sige dagligvarer, cafeer/ restauranter og turistrelaterede butikker og lignende. Enkelte steder, kan der etableres enkeltstående dagligvarebutikker med et bruttoareal på op til 1.000 m² inkl. indendørs varegård, indendørs pap- og flaskehåndtering, op til 200 m² til personalefaciliteter samt op til 50 m² til udendørs vareudstilling (f.eks. blomster). Butikkerne skal fortrinsvis tjene til et lokalområdes daglige forsyning. Sådanne butikker skal placeres velbeliggende i det lokale boligområde, så der er mange boliger i nærområdet og de må af trafikale årsager ikke placeres nærmere Frederikssundsvej, Hillerødvej, Hundestedvej, Helsingevej og Amtsvejen end 75 meter. Butikkerne må ikke placeres i områder udlagt til erhvervsformål, og skal placeres trafikalt hensigtsmæssigt således, at de er let tilgængelige for fodgængere og cyklister og ikke medfører trafikproblemer ved dårlige adgangsforhold, kryds, veje der ikke er dimensioneret til trafikken med mere. Alle enkeltstående butikker udenfor bymidter og lokalcentre skal placeres mindst 500 meter fra bymidter og lokalcentre samt andre større (over 250 m²) enkeltstående butikker. Eventuelt kan affaldscontainere placeres udendørs, men afskærmet. De afgrænsede områder til detailhandel fremgår af retningslinjekortet for hver bymidte og hvert lokalcenter (Frederiksværk bymidte, Hundested bymidte, Ølsted bymidte, Lynæs lokalcenter, Torup lokalcenter, Liseleje lokalcenter, Asserbo lokalcenter, Kregme lokalcenter og Enghave lokalcenter). Den maksimale ramme for butiksbyggeri fremgår af tabel 3.6.4 Retningslinje 3.6.25 ændres til: 3.6.25 For at regulere detailhandlen i kommunen, er der fastsat et maksimalt antal kvadratmeter (bruttoetageareal) til detailhandel i Frederiksværk bymidte, Hundested bymidte og Ølsted bymidte samt i de seks lokalcentre. Det maksimale bruttoetageareal fremgår af tabel 3.6.4 Kort og tabeller Kort over bymidter og lokalcentre: 5

Tabel 3.6.3 tilføjes følgende linje: Område Maximalt bruttoareal for dagligvarebutikker Maximalt bruttoareal for udvalgsvarebutikker Kregme lokalcenter 1.000 m² 500 m² Tabel 3.6.4 tilføjes følgende linje: Navn Bruttoetageareal pr. 1.1.2016 Maksimal ramme for bruttoetageareal til detailhandel Kregme Lokalcenter 1.000 m² 1.500 m² 6

Til Bilag 2 Kortbilag til detailhandel tilføjes følgende kort over Kregme Lokalcenter: Kommuneplanramme Kommuneplanramme 6.B7 for Kregme Center justeres en smule for at tilpasse den lokalcenterudlægget. Den vil fremover være som følger: Område 6.B7 Kregme Center Plandistrikt Kregme Zonestatus Byzone Min. grundstørrelse m² 700 Max. bebyggelsesprocent 35 Antal etager 1 Anvendelse Lokalcenter med daglig- og udvalgsvarebutikker, restauranter og servicecenter Bemærkninger Bruttoarealet må ikke være større end 1.000 m² for dagligvarebutikker og 500 m² for andre butikker eksklusivt areal til personalefaciliteter. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke 7

overstige 1.500 m². Der må maksimalt være en dagligvarebutik med et areal på over 250 m² i området. Her gælder også: 3.3 By- og boligudvikling, 3.6 Centerområder og detailhandel, 6.1 Trafik og parkering og 6.2 Tekniske anlæg Vedtagelsespåtegning. Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 er vedtaget af Halsnæs Byråd den 26. april 2016 og har været i offentlig høring fra den 9. maj til den 8. juli 2016. Således endelig vedtaget af Halsnæs Byråd den 13. september 2016 i henhold til planlovens 27. 8

Byrådet i Halsnæs Kommune har på mødet den 13. september endeligt vedtaget Kommuneplantillæg nr. 20 for Kregme Lokalcenter og Lokalplan 06.30 for en del af Kregme Lokalcenter. Forslaget til planerne blev vedtaget af Byrådet den 26. april 2016 og har efterfølgende været fremlagt i offentlig høring i perioden fra 9. maj til den 8. juli 2016. Der indkom to indsigelser/ bemærkninger til forslagene, og der er på den baggrund ikke foretaget nogen justeringer i planerne inden endelig vedtagelse af Byrådet. Du kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet over Byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplan 06.30. for så vidt angår retlige forhold. Du kan ikke klage over indholdet i planerne og kommunens skøn, men du kan klage over, om planerne er i strid med gældende regler, f.eks. proceduremæssige fejl i sagsbehandlingen. Kommunen har screenet lokalplanen. Kommunen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes Miljøvurdering. Du kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering for så vidt angår retlige forhold. Hvis du ønsker at klage over disse afgørelser, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen, som er den 15. september 2016. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Sagen kan indbringes for domstolene senest 6 måneder fra dags dato. 9