Skolen forskønnet i uge 24



Relaterede dokumenter
Valdemarskolen, Ringsted dec. 2009

Ny SFO-leder. Valdemarskolen, Ringsted juni 2006

Pigerne nåede kvartfinalen

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Frørup September 2015

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Kære børn og forældre!

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

Ugebrev uge 33 gruppe 2

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Skolenyt Skolenyt juni

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Krabber og Søstjerner

Du er klog som en bog, Sofie!

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

Ugebrev uge 41 gruppe 2

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Interview med drengene

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Jeugdtour van Assen 1996

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

S K O L E N Y T. Du kommer ikke langt, hvis du ikke ved, hvor du skal hen. Oliver Cromwell

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Månedsinformation. Skole og SFO

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Opgaver til:»tak for turen!«

UGEBREV nr. 17 uge 50 Årgang 6

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Afsluttende Kom/It projekt

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Måneds-nyt oktober 2014

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. Skolernes motionsdag og Elevparlamentet. Et lille tilbageblik

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Jeg skal ikke med på VIA, så jeg er på skolen. I må meget gerne selv aftale det med læreren.

Stensnæsskolen. Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer, og glæder os til vi ses igen mandag den 12. august 2013 kl Juli 2013.

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Samuelsgården. Skolevænget Oksbøl

Nyttige telefonnumre.

November måneds nyhedsbrev til forældre

MGP i Sussis klasse.

Varmt farvel til Jer alle.

Nyhedsbrev uge

Forældreposten juni 2014

VESTERMARIE BØRNEHUS VESTERMARIEVEJ RØNNE Tlf

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Elcykel Testpendlerforløb

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Nyhedsbrev nr. 46. Lockout. Afsked. Fra skolen. Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til skoleårets sidste nummer af Heldagsnyt.

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Nyt fra AKT. Nyt barn. Benjamin starter i klassen efter efterårsferien. Benjamin går i 2. klasse. Velkommen til Benjamin og hans familie.

Tale til sommerafslutning 2010

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

HUGIN OG MUNIN NYT FRA SKOLELEDEREN

1. årgang nr. 9. April 2009/10. Teamteatrets forestilling MÆRKELIG. Brobygningsprojekt i 7. årgang

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Kære 9. klasse kære dimittender.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Der er telefonsvarer på i vagtstuen fra kl til kl Telefonsvareren aflyttes kl , og

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Nej sagde Kaj. Forløb

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Ugebrev 43 Indskolingen 2015

Børnehave i Changzhou, Kina

Men en stor tak skal lyde til:

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Jagttur den 16. maj 2012

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Dagbog fra Ramadan 2005

Ugebrev 37 Indskolingen 2015

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Månedsinformation. Karup skole og SFO

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transkript:

Valdemarskolen, Ringsted juni 2007 Skolen forskønnet i uge 24 Levende skulpturer poserer for fotografen Læs bl.a. om: Nyt fra skoleledelsen Referat af klasserepræsentantskabsmødet d. 14. juni Tegneserie om Tors fisketur Uge 24, Valdesladder m.m. Valde-Super-Athlon Operation Forskønnelse i fuld gang

Fra skoleledelsen Skoleåret 2006/07 er nu ved at slutte. Det har været et år med mange ministerielle tiltag, der har haft betydning for den daglige undervisning. Ændring af folkeskolens afgangsprøver, indførelse af nationale test og elevplansarbejde er blandt de områder, der har fyldt meget på skolen. Afviklingen af digitale afgangsprøver forløb til fredsstillende, hvorimod de nationale test har voldt os vanskeligheder, som kendt fra pressen, - ærgerligt, at børnene skal udsættes for disse test, når de ikke er ordentligt gennemprøvede. Til næste år skal den nye karakterskala, den såkaldte syv-trins skala, anvendes, så forandringen fortsætter i Folkeskolen. Lokalt ser vi med spænding på den forandring, der venter, når Solhammerskolen åbner. I øjeblikket får Valdemarskolen jo en del elever fra det distrikt, der fremover vil være Solhammerskolens. Der ingen tvivl om, at der er brug for en skole mere. Til august forventer vi at være næsten 800 elever. Det er mange i de bygninger, vi har til rådighed, så endnu engang må vi tænke: Hvordan får vi mest muligt ud af de bygninger vi har til rådighed og ikke, som vi helst ville, have bygninger til rådighed som i større grad imødekommer forventningerne i den gældende skolelov. Et håb er, at Ringsted Kommune ser nødvendigheden af at afsætte midler også til Valdemarskolen i de kommende år. Planlægningen af næste skoleår er ved at være slut. Fire børnehaveklasser er blevet til tre 1. klasser. Tak til forældrene for forståelsen ved sammensætningen af de tre klasser. Fire nye børnehaveklasser begynder den 1. august, to klasser er sammensat af eleverne fra det kommende Valdemarskoledistrikt og to klasser fra det kommende Solhammerdistrikt, - Dette har været muligt, da der var ca. lige mange børn fra hvert område og både ledelse og skolebestyrelse mener, at det er rigtigst, at danne klasser, der kan flyttes samlet, så vi undgår at skulle dele børnene, når Solhammerskolen tages i brug. Vi har ansat 4 nye lærere, Rikke Hedegaard Olsen, Tine Nielsen, Tina Larsen og Dorthe Berg. Sidstnævnte er allerede begyndt som vikar i den klasse, hun skal være klasselærer i efter sommerferien. Farvel siger vi til Anne-Lise Bjerregaard, der har valgt at på pension, Vibeke Svenningsen, der bliver børnehaveklasseleder i Kværkeby, Gitte Strand Olsen, der har valgt anden beskæftigelse, og Heidi Kronblad, der skal på en anden skole. Tak til dem alle for indsatsen på Valdemarskolen i den tid, de har været her. I løbet af skoleåret 2006/07 har vi sagt farvel Tom Rosenquist Jensen, Malek Rafn og Valdemar Villadsen. De har alle valgt at gå på pension. Derudover har afdelingsleder Kirsten Vad opsagt sin stilling for at søge andet arbejde. Ny afdelingsleder pr. 1. august bliver Jette Mathiasen.

Også tak for indsatsen til de medarbejdere, der har valgt at forlade Valdemarskolen i løbet af skoleåret. Vi lever i en turbulent tid, hvor arbejdspladsskift er blevet almindelig. Det er derfor rart også at kunne sige tak for årets arbejde til de mange medarbejdere, der fortsætter på skolen. Til slut vil jeg ønske alle børn og forældre en god sommerferie og sige tak for samarbejdet og den opbakning skolen har fået i det skoleår, der er ved at slutte. En særlig tak til klasserepræsentanterne for deres indsats og for fremmødet til de årlige møder, hvor skolen orienterer og forældrene kommenterer og hvor meninger udveksles, alt sammen fordi vi vil børnene det bedste. Per Aagaard Kristensen konst. skoleleder Ny afdelingsleder Den 1. august tiltræder Jette Mathiasen som ny afdelingsleder på Valdemarskolen. Jette er 48 år, uddannet fra Ribe Seminarium i 1983 med linjefagene dansk og håndarbejde samt speciale C og har virket som lærer siden da. Indtil 1991 på folkeskoler i Herning og Hvalsø, fra hvilket år hun fik sin nuværende ansættelse på Holbæk Lille Skole. Jette har ansvaret for skolens specialundervisning, tilrettelægger denne samt rådgiver og vejleder kollegerne. På skolen laves der individuelle beskrivelser af børnene efterfulgt af handleplaner, og hendes opgave er så ud fra disse centralt at søge ressourser. Vi glæder os til samarbejdet, Jette. Velkommen!

Referat af klasserepræsentantskabsmødet torsdag d. 14. juni 2007 1. Mobbepolitik Skolens mobbekonsulent Pernille Rasmussen fortalte om de tiltag der er gang i på vores skole til forebyggelse af mobning, og hvad vi gør, når det finder sted. Vi blev for nogle år siden sat i gang af Helle Højby, der har beskæftiget sig med, - og skrevet bøger om mobning. Vores daværende afdelingsleder Kirsten Vad og Pernille Rasmussen har brugt flere af Helle Højbys metoder, blandt andet forebyggelse af mobning ved samtaler med børnene i 2. klasse, - dette fortsættes. I nuværende 5. klasse holder man klasseråd, som har en rigtig god effekt på klassens sociale liv. Herudover arbejder skolebestyrelse, elevråd, lærergruppen og SFO gruppen med at lave en Trivselserklæring, som skal danne baggrund for en mobbefri skole! Der var forslag fra forældregruppen om at følge op på forebyggelsen i 2. klasse, og komme igen i fx 4. klasse. Herefter fortalte pædagog John Jacobsen om hans arbejde i en tværfaglig gruppe under projektet Ringsted danner Skole. I denne gruppe har man udviklet et værdispil, som bruges i klassen og blandt forældrene. Spillet sætter fokus på at børn og forældre får talt om hvilke værdier, der er vigtige i netop deres klasse. 2. Siden sidst Skoleledelsen: - Skoleder Henning Andersen er fortsat sygemeldt og Per Aagaard er konstitueret skoleleder. - Afdelingsleder Kirsten Vad har opsagt sin stilling pr. 1.marts 07. Der er ansat en ny afdelingsleder Jette Mathiasen pr. 1.august 07. - De digitale afgangsprøver i biologi gik HELDIGVIS fint på vores skole! Til gengæld har vi haft problemer med de nationale tests i 6. og 8. klasse, der er nogle børn, der skal til prøven igen. - Fra næste skoleår indføres den nye karakterskala. Der gives karakterer fra 8. klassetrin. - Vi har måttet slå vores 4 børnehaveklasser sammen til 3 kommende 1.klasser, med 22 24 børn i hver klasse. - Der er oprettet 4 nye børnehaveklasser med 19 21 børn i hver klasse. - På Solhammerskolen ventes bygningerne at kunne tages i brug 1.8.2009. Der er oprettet en hjemmeside, hvor man kan orientere sig: www.solhammerskolen.dk - Der er til næste år ansat 4 nye lærere og 1 børnehaveklasseleder.

Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen har i dette skoleår haft fokus på følgende områder: - skolens IT - revidering af skolebestyrelsens principper kan ses på hjemmesiden - mobning/trivselserklæring - SFO lukning i sommerferien - løbende fokus på elevfravær og vikardækning - Solhammerskolen 3. Kantine Valdemarskolens kantine var på i programmet Task Force i efteråret. Efterfølgende nedsatte vi et udvalg, der skulle arbejde videre med kantinens udbud. Udvalget er: Per Aagaard, Laila Kofoed, Mette Printz og Pia Holm. Da sukkerholdige varer samt fedtholdige varer var sorteret fra, var der kun frugt og grønt tilbage. Kantinen har de boller med fyld som kokken introducerede i programmet med på kantine listen. Denne revideres løbende. Man er også enige om, at én dag om ugen kan man skeje ud og fx sælge kage el. lign. Forældregruppen foreslog at man holdt på at kantinen var sund alle 5 dage i ugen, da børnene får så meget sødt en masse andre steder. 4. SFO kostpolitik SFO har arbejdet sideløbende med skolebestyrelsen på at minimere de usunde ting i morgen og eftermiddags tilbuddet. Det har været rigtig godt, børnene er yderst tilfredse med udbuddet! Forældregruppen forslår, at der også er tilbud om kildevand og danskvand til klubfesterne. 5. Evt. Der blev spurgt til skolens økonomi, hvortil Per svarede Økonomien er kommet for at blive! Der er fin balance i økonomien. Ref. Margherita Blicher Beknes

Jonik og Terkel slås om en pige Hejsa jeg hedder Jonik Christian Jepsen og bor i Kalundborg. Jeg er 13 år gammel og min bedste ven hedder Terkel. Han har lyst hår og har brune øjne og synes selv han er ægte gangster. Jeg går på en skole der hedder Fjernstruphede Privatskole og vi skulle lave en dansk stil om de næste dage for os, og læse det op for hele skolen, Det er mandag og jeg skal i skole. De to bøller i klassen hedder Sten og Bo de har smadret en 1. klasse så han fik hul i hovedet. Klassens dengse hedder Claes. I dag lagde jeg mærke til at den lækre pige Stine, hun havde følelser for min bedste ven Terkel. Sten og Bo mobbede engang Terkel ved at slå og sparke ham hver dag, men så kom Terkels far Johnny og talte med dem alene og siden den dag har de ikke mobbet Terkel. Terkel er også lun på Stine, men han er mere lun på hende end Jonik. Engang spurgte Terkel en anden pige fra parallelklassen om de skulle komme sammen, men der fik han afslag det var Katrine. I dag i skolen slog Sten og Bo Claes ned og tog hans kantine penge. Claes er også den eneste der rækker hånden op i geografi timerne, han går også ned på depotet og henter kridt til læreren. Og i dag gav han læreren et æble som han havde siddet og pudset i hele dansk timen. En dag efter skole skulle jeg og Terkel over til Madsens slik butik og snolde. Terkel købte kun spejdersnus og jeg købte kun romkugler. Bagefter skulle vi hjem til Terkel fordi jeg havde en tilståelse. Da vi kom hjem til Terkel sagde vi i kor jeg har en tilståelse, jeg kan lide Stine, det er løgn. Vi sad der i lidt tid. Så sagde Terkel: hun er min, nej hun er min!, sagde jeg. Skal vi slås om det sagde Terkel. Jeg kom hjem med et blåt øje og en skadet arm. Terkel var heller ikke sluppet billigt fra det jeg sparkede ham i bollerne og jeg gav ham en grim blodtud. Dagen efter i skolen kom Terkel med roser til Stine. Næste dag kom de sammen. Jeg er meget meget sur på ham Terkel han er bare meget dum. Han er faktisk så dum, så jeg har lyst til at kaste ham ud over klipperne henne ved floden. I skolen gik det ud over Lene min lillesøster at Terkel kom sammen med Stine. Næste dag inviterede jeg både Terkel og Stine på picnic oppe i klipperne jeg havde planer om, at komme til at skubbe Terkel ud over klipperne så han ryger ned i floden og drukner. Nu kom dagen hvor vi skulle på picnic vi gik hjem til Terkel alle tre og ventede der til klokken var 08:30 præcis Nu er vi her vi sidder og spiser mad vi har både lækre sandwiches med bacon inden i og vi har spegepølse madder med ekstra remoulade. Jeg skulle lige til at spørge Terkel, om vi ikke lige kunne tage en lille privat snak, da han spurgte om det samme, så det sagde jeg ok til. Da vi gik, skulle jeg lige til at skubbe ham ud, men da sagde han, jeg dropper Stine. Hvorfor? Fordi jeg skal i byen og shoppe med hende og det ved du jeg ikke gider, det er ikke gangster agtigt og desuden har Katrine fra parallelklassen spurgt mig, hun vil meget hellere slås og det er lige min stil.

Vi kom hen til Stine og så sagde Terkel jeg kan lide en anden. Så begyndte Stine at tude og løb lidt væk bag et træ. Jeg kom hen og trøstede hende. Hun fortalte, hvor tålmodig Terkel var da de var i byen sammen og hvor ked af hun var at han kan lide en anden. Så sagde hun, at hun burde have set at han kunne lide en anden. Dagen efter i skolen spurgte Katrine Terkel på pige toilettet og han sagde ja, og så begyndte de at slås for sjov. Nu hvor Stine var fri spurgte jeg hende om vi skulle komme sammen, og hun sagde ja. så nu vidste jeg endelig hvad jeg skulle skrive i den dansk stil, at jeg havde fået en kæreste som var så lækker, smuk, vidunderlig og sød. Efter skole gik Katrine og Terkel og Stine og jeg hjem hos Terkel. Vi snakkede om at jeg skulle læse den der historie op for hele skolen i morgen. Vi sagde farvel og gik hver for sig fra Terkel. Dagen efter skulle jeg læse min opgave op det begyndte at jeg sagde: Det var en god dag i skolen Nu er jeg færdig og alle på skolen klappede af mig. Vi aftalte, at vi skulle mødes hjemme hos Terkel efter skole. Vi var hjemme hos Terkel og vi snakkede om alt muligt og vi hyggede os sammen alle sammen med spejdersnus og romkugler for Madsens dejlige slikbutik. Skrevet i procesorienteret skrivning af Nikolaj og Joachim, 5.d, januar 2007

Uddrag af uge 24-avisen Valdesladder

Uddrag af uge 24-avisen Valdesladder

Billeder fra uge 24

TIL FORÆLDRE OG ELEVER ER Igen i år er der arrangeret aktivitetsdag på Valdemarskolen for 0. klasse til 8. klasse. I år vil dagen hedde Valde-Super Super-Athlon Athlon som i store træk går ud på tilbagelægge så mange kilometer som muligt! Det sker: Torsdag den 28. Juni 2007 fra kl. 08.15 til 12.55 Man kan skifte i mellem at gå, løbe, rulleskøjte, løbehjul og cykle. Der kan vælges skiftes frit imellem disse hele dagen. Det vil sige at man ex. efter en cykeltur kan vælge at gå!. Hver kilometer giver point afhængig af hvilken aktivitet man vælger. Der er ruter på 1/2km, 1km, 2km, 3km, 5km, 10km, 18km og 32km. Det anbefales/opfordres at medbringe beskyttelsesudstyr, særligt hovedhjelm, til discipliner der kræver det! Elever skal efter grundig opvarmning, gå, løbe, cykle eller rulle. I 3 timer skal man være på farten, med pauser efter behov. Til sidst sammenlægges alle de kilometer hver elev og hver klasse har løbet. Således er der både elev- og klassekonkurrence. PROGRAM FOR DAGEN Kl. 08.15 Alle elever møder i klasserne på skolen Kl. 08.45 Opvarmning for alle på rampen ved Opalen Kl. 09.00 Valde-Super-Athlon starter Kl. 12.00 Valde-Super-Athlon slutter Kl. 12.00 Udstrækning for alle på rampen ved Opalen Kl. 12.15 Afslutning i klasserne Kl. 12.55 Alle elever gives fri HUSK AT.. Selvom vi har bestilt både solskin og varme, så kan vind og vejr drille. Derfor så pak tasken med regntøj og varmt tøj. Dagen er fysisk krævende, så en stor madpakke, frugt og drikkelse er vigtig. Dagen gennemføres uanset vejr og vind! Med idrætslig hilsen VALDEMARSKOLENS IDRÆTSUDVALG

Skoleleder Viceskoleinsp. Afdelingsleder TELEFONTAVLE Henning Andersen Per Aagaard Kristensen Træffetid Efter aftale Efter aftale Efter aftale Telefon 57 62 73 00 57 62 73 00 57 62 73 00 Pædagogisk Psykologisk rådg. Skolespykolog Sct. Bendtsgade 8 Winnie Horst Jensen Efter aftale 57 62 76 40 57 62 73 00 Skolelæge Bente Vasehus 57 62 73 79 Skoletandlæge Peter V. Jensen Gitte Holm Alle skoledage 8 15 57 62 79 80 57 62 79 80 Vejleder Jens Andersen 25 31 03 86 Skolebiblioteket 57 62 72 94 Skolefritidsordn. Skolebestyrelsen Mette Printz Olsen Kirsten R. Dam Pedersen Peter Jensen Tommi Jensen Laila Kofoed Mette Juul Rasmussen Mazlum Øz Skoleleder: Viceskoleinspektør: Medarbejderrepræsentanter: Elevrådsrepræsentanter: Margherita Blicher Beknes Aqua Blæksprutten Cirklen Dråben Klubben Neptun Valdemarsgade 10, 1, 4100 Ringsted Kildebrinken 13, 4100 Ringsted Østre Parkvej 57, 4100 Ringsted Østre Parkvej 25, 4100 Ringsted Ravelinen 12, 4100 Ringsted Felten 10, 4100 Ringsted Østre Parkvej 83, 4100 Ringsted Henning Andersen Per Aagaard Kristensen Karl Ejler Jeppesen og Pia Holm Frederik Sørensen 8.c og Melina Olsen 8.c. Fmd. Nfmd 57 62 72 84 57 62 72 85 57 62 72 86 57 62 72 87 57 62 72 88 57 62 76 29 22 10 28 91 5761 1760 5761 3551 5761 2612 5761 9053 4555 2717 5760 0664 5761 4003 DETTE ER ET BLAD FOR FORÆLDRE, ELEVER OG SKOLE. Henvendelser, spørgsmål, læserbreve, debatemner, kritik, ideer og meninger er altid velkomne. Redaktionen af dette blad består af: Lars Park Ansvarshavende redaktør: Henning Andersen.

FRA SKOLENS KALENDER Forældredage: Folkeskolens afsluttende prøver Skriftlig del: Mundtlig del: Meddelelsesblade: For alle klasser er den første hverdag efter den 15. i måneden bortset fra juni forældredag: Torsdag den 16. august Mandag den 17. september Mandag den 22. oktober Fredag den 16. november Mandag den 17. december Skolen ser gerne, at dette tilbud benyttes. 9. klasserne 9. klasserne 1. 7. klasserne 8. 9. klasserne Starter d. 14. maj 2007 Starter d. 6. juni 2007 2 gange i f.m. samråd 2-3 gange i f.m. samråd alt efter klasselærerens valg. Translokation: 9. klasserne Mandag d. 25. juni 2007 Morsom torsdag: 0. 8. klasse Torsdag d. 28. juni 2007 Sommerferie: 1. skoledag efter ferien: 1. 9. klasse 0. klasse 29. juni 2007 13. august 2007 kl. 08.15 13. august 2007 kl. 10.00 God sommer!