Årsplan matematik 7. Klasse

Relaterede dokumenter
Årsplan for matematik

Årsplan matematik 8. klasse

Årsplan matematik 6. Klasse

Årsplan for 9 årgang

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang

Årsplan for 7. klasse, matematik

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Årsplan 2017/2018 Matematik 8. kl. Kapitel 1: Regnehierarkiet

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter (4 uger) Tal på tal

Årsplan for 5. klasse, matematik

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Eleverne skal lære at:

ÅRSPLAN MATEMATIK 8. KL SKOLEÅRET 2017/2018

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan for matematik

Evaluering af matematik undervisning

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for matematik 8.kl. på Herborg Friskole

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen

Årsplan for matematik

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Matematika rsplan for 8. kl

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Emne Tema Materialer

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Matematika rsplan for 9. kl

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Undervisningsplan for matematik

Matematika rsplan for 6. kl

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan Matematik 9. klasse

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Matematik. Læseplan og formål:

Indholds- og årsplan matematik

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan for 5. klasse, matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Matematik - Årsplan for 6.b

Emne Mål Brug af IT Materialer Evaluering Timetal

Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan 4. Årgang

Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Læseplan for faget matematik klassetrin

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Transkript:

Årsplan matematik 7. Klasse 2019-2020 Materialer til 7.årgang: - Matematrix grundbog 7.kl - Kopiark - Færdighedsregning 7.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde med følgende IT værktøjer: - Geogebra - Excel - Matematikfessor - Gyldendal - Wordmat Excel, Geogebra og wordmat skal være installeret på elevernes egen computer. Herudover forventes det er eleverne har: - Vinkelmåler - Lineal - Passer - Lommeregner (TI-30XB eller TI30XS) - Penalhuset i orden Matematik med og uden hjælpemidler: - Vi arbejder løbende med matematik uden hjælpemidler (færdighedsregning) og matematik med hjælpemidler (Afleveringsopgaver)

Årsplanen er lavet ud fra emnerne i grundbogen, man kan dog ikke gå ud fra, at vi arbejder med emnerne i samme rækkefølge, som de står i bogen, det afhænger meget af den enkelte klasse. MC/LM Forløb og varighed Kompetenceområder Indhold/formål Læringsmål Variable Ræsonnement og tankegang fase 2 2 Kommunikation fase 3 Formler og algebraiske Variabelbegrebet indtager en meget central placering i matematik. Forløbet har fokus på vigtigheden af at forstå variabelbegrebet. Variable indgår sammen med konstanter i formler og forskrifter og kan på en let og overskuelig måde beskrive komplicerede sammenhænge. Eleverne skal også selv kunne opskrive og regne med simple bogstavudtryk. Arbejdet med variable udfordrer i høj grad elevernes tankegangskompetence. 1. Jeg skal tilegne mig viden og forståelse om variabelbegrebet. udpege konstanter og variable med tilhørende grundmængde. opskrive og regne med simple bogstavudtryk. Procent Ligninger Tal fase 1 Ligninger fase 2 Problembehandling fase Eleverne skal lære tre former for procentregning og kunne se sammenhængen imellem dem. Det drejer sig om at kunne finde x % af y, hvor mange procent x er i forhold til y, og hvad 100 % er, når x % svarer til y. Der er også fokus på procentbegrebet herunder at tal angivet i procent også kan repræsenteres som brøk og decimaltal. Anvendelsesaspektet er helt centralt i kapitlet, idet de fleste aktiviteter er nært knyttet til virkeligheden. I dette kapitel skal eleverne dels lære om ligningsbegrebet og dels arbejde med at løse ligninger. Løsningerne kan 1. Jeg skal forstå, at en værdi både kan angives som procent, brøk og decimaltal. finde x % af y. finde, hvor mange procent x er i forhold til y, og hvad 100 % er, hvis x % svarer til y? 1. Jeg skal kunne løse ligninger og uligheder ud fra forskellige metoder.

Rumfangsberegning Statistik 3 Regnestrategier fase 1 Ligninger fase 1+2 Formler og algebraiske 3 iske Geometri og måling Måling fase 1+2 Statistik og sandsynlighed Statistik fase 1 findes på flere måder: Ved kvalificeret gæt, ved at prøve sig frem og ikke mindst ved omformninger. Der er i høj grad fokus på matematik i anvendelse, idet de fleste aktiviteter er nært knyttet til virkeligheden. Det drejer sig fx om opslag vedr. udsalgspriser og lejrskoleophold. Kapitlet har et særligt fokus på rumfangsformlerne for af kasser, prismer og cylindre. Eleverne skal både kunne benytte disse og forklare, hvorfor de er gyldige. De fleste aktiviteter foregår i virkelighedsnære kontekster fx i forbindelse med beregning af vandforbrug. Modelleringsaspektet står også centralt: Hvordan finder man rumfanget af en appelsin eller en træstamme? Der lægges op til, at eleverne får en forståelse af, at statistik anvendes, når man ønsker at få overblik over større datamængder. En systematisk gennemgang af centrale deskriptorer og diagrammer med efterfølgende øvelser skaber baggrund for, at eleverne også skal forholde sig kritisk til matematikholdige tekster. Eleverne arbejder med stoffet i en række forskellige kontekster fx musik, vejret, og inviterer i høj grad til, at eleverne selv foretager undersøgelser. regne med brøker og inddrage alle fire regningsarter i forbindelse med løsning af ligninger og reduktion af algebraiske udtryk. 1. Jeg skal forstå og kunne anvende rumfangsformlerne for prismer og cylindre. omforme rumfangsformler. forstå og kan anvende variabelbegrebet i arbejdet med rumfangsformlerne. 4. Jeg skal forstå og kunne vurdere, om et resultat er realistisk eller ej. 1. Jeg skal kunne systematisere observationssæt ved hjælp af tabeller. 2. Jeg skal forstå og kunne og anvende de deskriptorer, der er knyttet til observationssættene. aflæse, tolke og fremstille tabeller og diagrammer. 4. Jeg skal kunne tilrettelægge og gennemføre enkle

Funktioner Konstruktioner 1-3 iske udtryk fase 1 Funktioner fase 1 Ræsonnement og tankegang fase 3 Geometri og måling Geometriske egenskaber og sammenhænge fase 2 Geometrisk tegning fase 2-3 I kapitlet er der fokus på vigtigheden af at kunne beskrive sammenhænge mellem forskellige størrelser. Eleverne skal kunne gøre dette ud fra fire forskellige repræsentationsformer: Som tal i en tabel, som regneforskrift, som graf og med ord. Funktionsbegrebet er baseret på forståelse af variable, hvilket kommer til udtryk i en række praksisnære aktiviteter og i arbejdet med proportionalitet. I dette kapitel er der et særligt fokus på ræsonnementskompetencen. I forbindelse med konstruktioner af figurer skal eleverne være eksplicitte med hensyn til forudsætninger og kunne argumentere for et givent resultat. Eleverne møder også det faglige stof i opslag om målestoksforhold, lejrskole og taxageometri. statistiske undersøgelser. 1. Jeg skal forstå, at funktionsbegrebet kan beskrive sammenhænge i og uden for matematikken. skelne mellem den uafhængige og den afhængige variabel. angive en funktion som tabel, regneforskrift, graf og med ord og kende fordele og ulemper herved i konkrete situationer. 1. Jeg skal forstå og kunne anvende begreberne, forudsætninger og ræsonnementer, i forbindelse med konstruktioner. beskrive, begrunde og udføre konstruktioner. Dette sker blandt andet ved at benytte skitser som et naturligt hjælpemiddel. argumentere for rigtigheden af en konstrueret figur ved at sammenholde resultat og forudsætninger. 4. Jeg skal kunne konstruere

Forskelle Tællemodel Regnestrategier fase 1+2 Problembehandling fase Statistik og sandsynlighed Sandsynlighed fase 1 Eleverne skal lære, at man kan beregne to slags forskelle den absolutte og den relative. Efter en tydelig gennemgang af denne sondring med efterfølgende færdighedsøvelser lægges der op til kritisk stillingtagen til matematikholdige tekster. Dette kommer tydeligst til udtryk i opslaget, Anvendelseskritik, hvor eleverne skal forholde sig til en række artikler fra tidsskrifter, aviser og webtekster. Eleverne skal lære tre modeller, som de kan bruge til at tælle og beregne antallet af forskellige kombinationer i forskellige situationer. Det drejer sig om mængdediagram, tælletræ og kombimatrix. Modellerne skal først og fremmest anvendes som værktøjer til problemløsning. vinkelhalveringslinjer og midtnormaler. 1. Jeg skal lære, at man kan beregne to slags forskelle den absolutte og den relative. beregne absolutte og relative forskelle. 1. Jeg skal blive fortrolig med grundlæggende begreber inden for kombinatorik. anvende forskellige optællingsmodeller. skelne mellem fællesog foreningsmængde.