Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 144 Offentlig S A M R Å D S N O T I T S DEPARTEMENTET J.nr. SN 2001-101- 0894 Den 8. december 2004 Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. CG (Alm. del - bilag 1301) i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. december 2004. Spørgsmål CG I et kommende samråd bedes ministeren redegøre for sin holdning til de indkomne ansøgninger vedrørende udvidelse af eksisterende sommerhusområder. Samrådet ønskes afholdt før ministeren træffer beslutning vedrørende ansøgningerne. Svar Folketinget vedtog i juni 2004 at ændre planloven, så det blev muligt at udarbejde et eller flere landsplandirektiver for udvidelse af eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen inden for en ramme af højst 8000 nye sommerhusgrunde. Jeg er derfor forpligtiget til at udarbejde et forslag til landsplandirektiv på baggrund af ansøgninger fra kommuner og regionplanmyndigheder. Lovændringen tog afsæt i regeringens målsætning om at fastholde en balanceret vækst i Danmark, og udvidelsen af eksisterende sommerhusområder kan være et blandt flere redskaber til at skabe lokal vækst i yderområderne. I planlovens 5, stk. 2 og stk. 3 fastsættes betingelserne for udvidelsen af de eksisterende sommerhusområder. Og man må jo konstatere, at vi her har et godt eksempel på, at Folketinget har været meget præcis i loven og bemærkningerne med hensyn til de krav, som kommunerne og regionplanmyndighederne skal leve op til.
Det fremgår af planlovens 5b, stk.2, at: Det ansøgte område skal ligge bag ved et allerede eksisterende sommerhusområde og udvidelsen skal ske i retning væk fra kysten, Det ansøgte område skal ligge udenfor arealer omfattet af 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om klitfredning og strandbeskyttelse, Det ansøgte område skal primært være beliggende i et yderområde, Det skal godtgøres, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser og Det skal godtgøres, at der kan forventes en lokaløkonomisk effekt af udvidelsen af sommerhusområdet. Allerede under 1. behandlingen af lovforslaget i Folketinget blev der stillet spørgsmål ved om kriterierne ikke bare var elastik i metermål, hvortil den daværende miljøminister svarede, - og jeg citerer fra 1. behandlingen: Man får det til at lyde, som om der ikke rigtig er kriterier for det. Der er fem helt afgørende: maksimalt udlæg af 8.000 sommerhusgrunde for hele landet, primær placering i landets yderområder, placering bag ved eksisterende sommerhusområder, placering bag ved strand- og klitfredningszonen på 300 m, kommuner og regionplanmyndigheder skal godtgøre at naturlandskabsværdier ikke tilsidesættes, og at der kan forventes en lokaløkonomisk effekt. Disse krav og kriterier blev efter lovens vedtagelse kommunikeret ud til landets kystkommuner og regionplanmyndigheder ved brev af 15. juni 2004 fra den daværende miljøminister sammen med et notat og en eksempelsamling, der tydeligt illustrerede hvordan flere af kriterierne kunne opfyldes. Det gælder fx, hvordan nye sommerhusområder kan placeres bag ved eksisterende sommerhusområder, og hvordan kommunerne skal godtgøre, at der kan forventes en lokaløkonomisk effekt. Samtidig var brevet en invitation til inden den 11. oktober 2004 at sende konkrete forslag til placering af de nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen til Miljøministeriet. Jeg har orienteret udvalget om antal modtagne ansøgninger ved mine breve af 25. oktober 2004 og 10. november 2004, og senest i mit brev af 6. december 2004, som svar på udvalgets spørgsmål nr. 65 (alm. del 1302). 2
Skov- og Naturstyrelsen har, som det fremgår af mit svar af 6. december, på baggrund af den første gennemgang af ansøgningerne oplyst, at der er modtaget ansøgninger fra i alt 88 kommuner fordelt på i alt 270 områder med tilsammen 15.791 sommerhusgrunde. Jeg er i dag blevet bedt om at komme og redegøre for min holdning til de indkomne ansøgninger om de nye sommerhusområder, inden jeg træffer beslutning vedrørende ansøgningerne. Ministeriet har modtaget ansøgninger om udlæg af næsten dobbelt så mange sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, som der er mulighed for med lovændringen. Jeg har derfor valgt en fremgangsmåde, hvor jeg har bedt Skov- og Naturstyrelsen om at gennemgå de enkelte ansøgninger i forhold til de kriterier, jeg nævnte ovenfor og i mit svar på spørgsmål 65: Først er alle forslag gennemgået med henblik på at tjekke, at de overholder lovens krav om: at ligge bag ved et eksisterende sommerhusområde, udenfor arealer der er omfattet af 8 og 15 i naturbeskyttelsesloven om klitfredning og strandbeskyttelse samt om de foreslåede områder ligger udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Overholder de foreslåede områder ikke hvert af disse kriterier, er de blevet henlagt. De tilbageværende ansøgninger er herefter blevet vurderet i forhold til, om de er beliggende primært i landets yderområde bl.a. defineret som områder, der ligger udenfor Hovedstadsregionen og dets opland og de 6 landsdelscentre og deres oplande. Forslag, der ikke er beliggende i yderområder, er således henlagt. Næste kriterium har været, om kommunerne har godtgjort, at udlæg af nye sommerhusområder vil gavne den økonomiske vækst i lokalområdet. Overraskende mange 3
kommuner har forsømt denne opgave. Enten er der ikke regnet på det. Eller også er det meget summariske oplysninger, der er indsendt. Disse forslag er herefter henlagt, idet det ikke er ministeriets opgave at godtgøre det vil sige regne på lokaløkonomien. Den opgave gav lovgiverne ansøgerne. De forslag, der er kommet så langt i opfyldelsen af kriterierne, er herefter blevet vurderet i forhold til kommunernes egne formodede forventninger til den lokaløkonomiske effekt. Nogle er herefter sorteret fra, hvis der i forvejen er så mange ubebyggede grunde i det pågældende lokalområde, at det vurderes at være uden lokaløkonomisk effekt at lægge flere nye sommerhusgrunde ud. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 65, resulterer denne nøje gennemgang i, at der henlægges ansøgninger, som omfatter ca. 9.900 sommerhusgrunde fordelt på ca. 185 områder. De ca. 6.000, der har opfyldt de kriterier, som jeg har gennemgået, skal nu vurderes i forhold til lovens bestemmelse om ikke at tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelsesog landskabelige interesser. Det vil sige, at områderne skal gennemgås for eventuelle konflikter i forhold til fx naturbeskyttelseslovens -3 områder om beskyttede naturtyper. Det kræver, at ministeriet besigtiger nogle af de pågældende områder. Der vil herefter eventuelt blive henlagt yderligere områder. Formålet med den ændring af Planloven, der blev vedtaget i juni, og som gjorde det muligt at udlægge op til 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzonen var, at følge op på Regeringens Landsplanredegørelse og Regeringens Regionale Vækststrategi med en håndsrækning til de yderområder, der har svært ved at følge med væksten i DK. Det er mit indtryk med mit kendskab til de foreliggende ca. 6000 grunde, at de lever op til 4
lovens intentioner om at understøtte yderområderne i deres udvikling ligesom der også er fundet en fornuftig regional fordeling. Lad mig igen referere fra 1. behandlingen af lovforslaget, hvor den da værende miljøminister understregede - og her citerer jeg : Jeg har bare sagt sammen med regeringen, at 8.000 er det vi maksimalt vil acceptere. Det kan blive 1.000, 2.000, 3.000, 4.000, 5.000 eller 6.000 hvad det nu måtte være. Det kan vi jo ingenting sige om, for der er en stribe betingelser, der skal være opfyldt. Det her forslag er meget restriktivt, det medgiver jeg, men det har været meningen. På den baggrund og i forhold til lignende tilkendegivelser, der blev afgivet under Folketingsbehandlingen også fra en række af ordførere, synes jeg egentlig at min opgave er klar. Jeg skal udarbejde et forslag til et landsplandirektiv. Bestemmelsen for det fremgår af planlovens 3. Det er den procedure, som jeg følger ved at lade Skovog Naturstyrelsen gennemgå de 270 områder grundigt. På baggrund af de klare kriterier, der blev debatteret meget ved behandlingen af loven i Folketinget, er det min holdning, at vi skal følge proceduren så præcist, vi kan. Når områderne er færdiganalyseret, vil der være grundlag for endelig at udvælge de områder, som skal fremlægges til offentlig debat i et egentligt forslag til landsplandirektiv. Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vil blive orienteret samtidig med udsendelsen af forslaget til landsplandirektiv. Jeg regner på nuværende tidspunkt med at det vil kunne ske primo februar 2005. 5