Ved større projekter skal der efter planlovens

Transkript

1 Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv PLANLOVEN FØR ÆNDRINGER (I DAG) Erhvervsvirksomheder skal i dag placeres i erhvervsområder. I overflødiggjorte landbrugsbygninger kan der dog frit etableres håndværksvirksomhed, industrivirksomhed, mindre butik (op til 250 m2), lagerformål og kontor. Uden tilladelse kan mindre virksomheder udvide op til 500 m2 og mindre butikker op til 250 m2. Ved en mindre erhvervsvirksomhed forstås en virksomhed, som ikke har mere end 5 ansatte. PLANLOVEN EFTER ÆNDRINGER Erhverv i landzone Mindre virksomheder kan fortsat etablere sig i overflødiggjorte driftsbygninger. Kommuner i yderområder har pligt til at give landzonetilladelse til udvidelse ud over de 500 m2 af disse erhvervsvirksomheder i landzone, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Ved større projekter skal der efter planlovens generelle regler udarbejdes en landzonelokalplan. Kommunen kan, når en virksomhed bliver så omfattende, at det forudsætter en lokalplan, afvise at udarbejde denne under henvisning til den overordnede planlægning for kommunen og i stedet henvise virksomheden til at flytte til et eksisterende erhvervsområde. En mindre slagter, der har etableret sig på en nedlagt gård, får pludselig succes med en ny serie spegepølser. Han vil derfor øge produktionen, og ønsker at bygge til gården, så han kan få plads til flere nye røgovne. I dag tillader loven det ikke. Da slagteren endnu ikke har økonomi til at bygge en fabrik i et erhvervsområde, bliver han forhindret i at følge sin egen succes op. Fremover vil han kunne bygge til gården, med mindre det vil påvirke området væsentligt. Man vil stadig ikke kunne bygge nye erhvervsvirksomheder på en mark i det åbne land. De skal fortsat opføres i udpegede erhvervsområder. 1

2 Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Boliger Boliger i landzone PLANLOVEN FØR ÆN- DRINGER (I DAG) Der kræves tilladelse til opførelse af nye boliger i landzone. Der er mulighed for byggeri ved landsbyer i landzone, hvis området afgrænses klart, og der fastsættes bestemmelser i kommuneplanen. Uden for landsbyerne er der ikke muligheder for at placere boliger i dag. PLANLOVEN EFTER ÆNDRINGER Kommuner i yderområder har pligt til at give tilladelse til etablering af helårsboliger i tilknytning til landsbyer eller lignende bebyggelser, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer taler imod. Ved større projekter skal der efter planlovens generelle regler udarbejdes en landzonelokalplan. Kommunen kan ved ønske om et større antal boliger, der forudsætter en lokalplan, afvise at udarbejde denne under henvisning til den overordnede planlægning for kommunen. Mange vil gerne bo i den lille landsby X-rup, fordi den er velfungerende, den ligger i naturskønne omgivelser, og den ligger tæt på en større by med gode indkøbsmuligheder. Men landsbyen er fuldt udbygget. I dag vil man ikke kunne få tilladelse til at udstykke nye grunde i tilknytning til en landsby, medmindre det eksempelvis sker for at skaffe flere elever til den lille skole eller for at skaffe flere kunder til den lokale købmandsbutik. Fremover vil kommuner i yderområder kunne tillade nye boliger i tilknytning til landsbyer, alene fordi der er efterspørgsel efter dem. En gruppe ældre ønsker at blive boende i deres landsby, selv om de ikke længere kan passe deres store gamle boliger inde i den fuldt udbyggede landsby. En lokal landmand har en mark, der ligger lige op til landsbyen. Den vil de købe og bygge otte små seniorboliger på. I dag ville man ikke tillade det. Fremover vil man kunne tillade nye boliger i tilknytning til landsbyer, alene fordi der er efterspørgsel efter dem. Man kan fortsat ikke placere boliger hvor som helst i det åbne land. De skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer. 2

3 Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Detailhandel PLANLOVEN FØR ÆN- DRINGER (I DAG) PLANLOVEN EFTER ÆNDRINGER Detailhandel Hovedreglen er, at arealer til butiksformål skal udlægges i bymidten. I byer med over indbyggere kan der udlægges arealer til butiksformål i et bydelscenter. Bydelscentre må ikke være større end m2 i byer mellem og indbyggere. I bymidter og bydelscentre må butiksstørrelsen, ikke overstige m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Butiksstørrelsen for en butik i et lokalcenter og for enkeltstående butikker må ikke overstige m2 bruttoetageareal. Hovedreglen om butiksarealer i bymidten opretholdes. En kommune i et yderområde kan også planlægge for et bydelscenter i byer under indbyggere, hvilket vil muliggøre større butikker uden for bymidten. Der vil ikke være et loft for bydelscentrets størrelse. Butiksstørrelserne fastholdes uændret. Grænsen for butiksstørrelser i lokalcentre og for enkeltstående butikker forhøjes til 2000 m2. En kommune i et yderområde ønsker et rigere handelsliv i en lille by med en historisk bymidte. En investor er klar til at etablere et større supermarked både i og uden for byen. Men der er ikke plads til det i bymidten, fordi de historiske bygninger ikke er egnede til det, og de kan ikke laves om til formålet. I dag måtte man derfor droppe projektet, fordi man i små byer kun må etablere større butikker i bymidter. Fremover vil kommunen kunne tillade større butikker uden for bymidten, og byen ville derfor få sit ny supermarked. I en lille landsby uden bymidte ligger en dygtigt drevet landhandel. Hun ønsker at udvide butikken, så den også får en frugt- og grøntafdeling. I dag kan det sjældent lade sig gøre, fordi den slags butikker højst må være på m 2. Fremover får den driftige købmand friere spil og må udvide til det dobbelte. Man vil fortsat ikke kunne opføre butikker i det åbne land. 3

4 Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Kystnærhedszonen PLANLOVEN FØR ÆN- DRINGER (I DAG) I dag kræves en særlig planlægningsmæssig begrundelse for lokalisering i kystnærhedszonen, der strækker sig fra 300 m. fra kysten og ca. 3 km. ind i landet. Det indgår i den særlige begrundelse, at kommunen i sin planlægning skal vurdere, om der findes en alternativ lokalisering uden for kystnærhedszonen eller bag eksisterende bebyggelse i kystnærhedszonen. PLANLOVEN EFTER ÆN- DRINGER Med lovforslaget vil der ikke længere blive stillet krav om en særlig begrundelse. Kommuner i yderområderne skal dog stadig lave en planlægning, der tager hensyn til kystnærhedszonen herunder varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser eller sikring af landskabelige bevaringsværdier. Kommunen skal desuden have en plantilladelse fra Miljøministeriet og redegøre for at projektet har en positiv lokaløkonomisk effekt. Kystnærhedszonen Et feriecenter, som ligger ud til kysten, ønsker at udvide med en bowlingbane. I dag vil sådanne projekter ofte blive afvist. Fremover vil kommuner i yderområder kunne tillade, at centret udvider, hvis det kan ske uden at ødelægge naturog kystlandskabsværdier, og hvis det understøtter kommunens turistpolitik. En maskinstation, der ligger i en lille by ud til kysten, ønsker at udvide med en lagerhal og vil derfor til formålet købe et areal, der ligger foran virksomheden. Kystområdet har ingen særlig landskabsmæssig betydning. I dag vil man kunne give afslag, fordi virksomheden ligeså godt kunne lægge hallen i den ende af byen, der ikke vender ud mod kysten. Fremover kan kommunen tillade at inddrage arealet, hvis det ikke er i konflikt med væsentlige landskabs- og naturinteresser. En produktionsvirksomhed, der ligger i en lille by ud til kysten, ønsker at opføre en lagerbygning op ad virksomheden. Området ligger i en smuk ådal i et kuperet terræn ud til kysten. I dag vil man ikke tillade et byggeri, der forringer de landskabelige værdier ved kysten. Fremover vil man heller ikke tillade et byggeri, der er i kon- 4

5 flikt med væsentlige natur- og landskabsinteresser. Man vil stadig ikke kunne få tilladelse til at bygge, hvis det vil ødelægge væsentlig natur eller værdifulde landskaber. 5

6 Ændringer gældende for kommuner i hele landet: Store udvalgsvarebutikker i mindre og mellemstore byer PLANLOVENS DE- TAILHANDELS- BESTEMMELSER FØR ÆNDRINGER (I DAG) I dag kan kommunerne hvert fjerde år planlægge for tre nye store udvalgsvarebutikker over m 2 i bymidterne i byer med over indbyggere og i aflastningsområder uden for bymidterne i hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. PLANLOVENS DE- TAILHANDELS- BESTEMMELSER EFTER ÆNDRINGER Store udvalgsvarebutikker i mindre og mellemstore byer Som et supplement til de gældende regler får kommunerne mulighed for hvert fjerde år at planlægge for én stor udvalgsvarebutik over m 2 bruttoetageareal i bymidten i én af kommunens byer over indbyggere (dog ikke i hovedstadsområdet og de fire ø- kommuner (Ærø, Fanø, Samsø og Læsø)). I en mindre by bor en isenkræmmer, der gerne vil udvide sin forretning meget, så han kan få et bredere varesortiment. I dag kan det kun lade sig gøre, hvis hans butik ikke bliver større end m 2. Fremover vil alle kommuner hvert fjerde år kunne tillade en større butik i bymidten af én af kommunens byer, der har flere end indbyggere. Man vil fortsat ikke kunne placere store butikker uden for bymidten i byer, der har færre end indbyggere. 6

7 Ændringer gældende for kommuner i hele landet: Flere butikker uden for bymidten PLANLOVENS DETAILHANDELS- BESTEMMELSER FØR ÆNDRIN- GER (I DAG) I byer, der har færre end indbyggere er det i dag ikke muligt at planlægge for dagligvare- eller udvalgsvarebutikker på over m 2 eller lokalcentre på mere end m 2 uden for bymidterne. PLANLOVENS DETAILHANDELS- BESTEMMELSER EFTER ÆN- DRINGER EKSEMPEL Flere butikker uden for bymidten landsplandirektiver Det foreslås, at miljøministeren, for alle kommuner, hvor ingen by har over indbyggere, kan udarbejde landsplandirektiver, hvormed planlovens krav om, at butiksareal skal udlægges i bymidten kan fraviges, når det sker i tilknytning til større besøgsmål for f.eks. national eller international turisme eller større havne. En stor forlystelsespark, ligger i udkanten af Ll. X-rup. En investor vil gerne bygge et outletcenter, der kan henvende sig til de mange gæster, der er i området for at besøge parken. Der er ikke plads inde i Ll. X-rup, så i dag vil projektet blive afvist. Med den ny lov kan miljøministeren beslutte at udarbejde et landsplandirektiv, der tillader et outletcenter uden for bymidten, fordi det ligger tæt på forlystelsesparken, og fordi det vil kunne bidrage til at styrke områdets udvikling. 7