K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring af rammeområde 1.4.D1, Østre Havn godkendt af byrådet. Planen består af: Redegørelse, tillæg 1.004 for Østre Havn Kommuneplanramme 1.4.D1 Østre Havn Sammen med kommuneplantillægget offentliggøres lokalplan 1-4-106, Bolig og erhverv, Østre Havn, Øgadekvarteret med tilhørende kvalitetsprogram. Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug, er du velkommen til at kontakte Annette Rosenbæk, tlf. 9931 2212. 26-3-2012 Side 1 af 12
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har godkendt et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 12
ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr. 1398 af 22.10.2007 om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr. 1027 af 20.10.2008 om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15.12.2010 om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har godkendt kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 9-3-2011 Side 3 af 12
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-004 for Østre Havn Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Tillægget vedrører kommuneplanens rammeområde 1.4.D1, Østre Havn. Kommuneplantillæget fastlægger de overordnede principper for omdannelse af Østre Havn til et nyt byområde - herunder de overordnede rammer for nybyggeri og bevaring af kulturarv. Af den gældende kommuneplanramme 1.4.D1 fremgår det at byggemulighederne i området skal afklares på baggrund af en bygnings- og byrumsanalyse. Dette er sket i forbindelse med forarbejdet til forslag til lokalplan 1-4-106 og et lokalplanforberedende arbejde for området øst her for langs Nyhavnsgade. Med nærværende kommuneplantillæg fastlægges en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for området som helhed på 170, som detaljeres med områdets lokalplaner. Hensigten er at ny bebyggelse skal opføres i varierende højder og tæthed. Den overordnede idé er at bebyggelsen fremstår som en samlet bevægelse stigende mod nord og øst fra Nyhavnsgade, hvor bebyggelsen fra at være tilpasset den omgivende bys skala og tæthed (højde: 7-21 m., bebyggelsesprocent: 170) bliver gradvis højere og tættere for at kulminere i et højhus på Pieren (højde: 30-60 m., bebyggelsesprocent: 300.) Det fremgår også at flere af områdets ejendomme er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige. I forbindelse med lokalplanlægning er der sket en kvalificering, opdatering og realitetsbehandling af udpegningen. Kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger i området er opdateret for så vidt angår Østre Havn som en del af dette kommuneplantillæg. Miljøvurdering "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Lokalplanen og kommuneplantillægget omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10 b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser Planerne er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen/kommuneplantillægget er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering (Miljørapport). Miljørapporten fremgår af redegørelsen til forslag til lokalplan 1-4-106. 26-3-2012 Side 4 af 12
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 5.2.3 Bevaringsværdige bygninger Bygninger med bevaringsværdi 1-6 må jvf. "Planloven" henholdsvis "Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og miljøer" ikke nedrives, før Aalborg Kommune har meddelt, om der nedlægges forbud. Bemærkninger til retningslinien Kortet ovenfor viser bevaringsværdige enkeltbygninger med bevaringskategorien 1-9. Dels bevaringsværdige bygninger der er registreret i SAVE-registret, og dels bevaringsværidige bygninger der er registreret gennem kommune- og lokalplanarbejdet. Bevaringsværdierne 1-3 Bevaringsværdierne 4-6 Bevaringsværdierne 7-9 er bygninger med er bygninger med er bygninger med høj bevaringsværdi middel bevaringsværdi lav bevaringsværdi Toldboden er et eksempel på en bygning med høj bevaringsværdi. Side 5 af 12
Med retningslinien er det hensigten at medvirke til at sikre Aalborg Kommunes bygningsmæssige kulturarv. 24-10-2011 Side 6 af 12
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 1.4.D1 Østre Havn Anvendelse Boliger (etage) Enkeltstående butikker* Mindre butikker til salg af egne produkter** Hotel og restaurant Klinikker (ikke dyreklinikker) Kontorer Service Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Værksteder o.l. Anvendelsen er specificeret i Bilag A. * Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5 ** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.6 Mål Østre Havn er et højt prioriteret byomdannelsesområde, der ligger centralt placeret i forlængelse af Aalborg Havnefront med Nordkraft, Kvægtorvet og Musikkens Hus. Havnebassinet som et centralt omdrejningspunkt for omdannelsen; et godt udgangspunkt for at skabe byliv - et nyt offentligt tilgængeligt rekreativt oplevelsesrum. Målet er at skabe et nyt alsidigt byområde, hvor bevaring af industriel kulturarv er forenet med udvikling og nytænkning. Området skal sammenbinde byen og fjorden på en flot og funktionel måde og medvirke til en revitalisering af havnefronten. Anvendelse Anvendelsen til boliger og andre støjfølsomme formål forudsætter at trafikstøjen ikke overstiger grænseværdier jf retningslinie 13.3 I omdannelsesfasen kan eksisterende bygninger uden lokalplanlægning anvendes midlertidigt til anvendelser der rækker ud over de nævnte formål (fx lager). Forudsætningen er at vejledende afstandskrav til eksisterende miljøfølsomme anvendelser kan overholdes. Byggemuligheder Gennemsnitlig bebyggelsesprocent for området som helhed: 170 Højde: varierende 7-60 m. Byggemuligheder for delområder fastlægges i lokalplaner. Potentielt højhusområde, se retningslinje 5.1.3 Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A (Klasse 3 dog kun hvor afstand til boliger er min. 50 m.). Vejledende Side 7 af 12
Byggemuligheder Hensigten er at ny bebyggelse skal opføres i varierende højder og tæthed. Den overordnede idé er at bebyggelsen fremstår som en samlet bevægelse stigende mod nord og øst fra Nyhavnsgade, hvor bebyggelsen fra at være tilpasset den omgivende bys skala og tæthed (højde: 7-21 m., bebyggelsesprocent: 170) bliver gradvis højere og tættere for at kulminere i et højhus på Pieren (højde: 30-60 m., bebyggelsesprocent: 300.) Byggemulighederne i de enkelte delområder fastlægges i lokalplaner. Eksempelvis fastlægger gældende lokalplan for Værftskvarteret bebyggelsesprocenten til 65 for dette delområde. Miljø Området er belastet af støj fra trafikken langs Nyhavnsgade. Arkitektur - Byrum og landskab Det, der kendetegner området, er de store bygningsvolumener, somudgør en væsentlig del af byens skyline, og den sammensatte karakter som opstår i kombinationen med de lave havnebygninger. De særlige bebyggelsesstrukturer og rumligheder, som dannes af banetrace og havnebassin er også vigtige karaktertræk som ønskes sikret i den videre planlægning. I en omdannelse af området lægges der vægt på, at bevaringsværdige bygninger, bygningsdele og detaljer genanvendes, dels for at sikre arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, men også for at få skabt et attraktivt bymiljø med sjæl og identitet. Ligeledes skal områdets beliggenhed ved fjorden afspejles i havnepromenade og kvalitetsfyldte opholdsarealer. Eksempler på bevaringsværdige bygninger er den lette og elegante værftshal fra 1918, med store fine opsprossede vinduesflader og raffinerede bygningsdetaljer, samt de fine gamle pakhuse fra 1920'erne og 1930'erne. Også nogle af de store siloer har værdi, og vil kunne ombygges/genopføres og genanvendes, som det er set på Islands Brygge (se foto nedenfor). Havnebassinet er et identifikationsskabende element, som omkranset af de store bygninger udgør et intimt og veldefineret rum, der står i kontrast til fjordlandskabets åbne og storslåede skala. Hvor der helt ude på havnefronten kan være koldt og blæsende, er klimaet omkring bassinet ofte mildt og venligt. Et potentiale der skal udnyttes til at rette fokus på bylivet og skabe et offentligt rum af høj kvalitet med vægt på klimatiske fordele, det grønne aspekt og på kontakten til vandet. Udsigtslinjer og stiforbindelser fra byen skal sikres i overensstemmelse med ønsket om en bedre sammenhæng mellem byen og Limfjorden. I forhold til lyssætning er det intentionen, at belysningen i områderne langs havnefronten skal medvirke til at danne en visuel helhed og styrke byens identitet. En velovervejet belysning af havnepromenaden, bygninger eller bygningsdele kan sikre en sammenhæng til det omkringliggende havnefrontsområde og kan styrke havneområdets helhed. grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3 Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3 Arkitektur - Byrum og landskab Om-, tilbygning og genopførsel af bevaringsværdige bygninger skal ske med respekt for oprindelige volumener, materialevalg, og udformning. Nybyggeri skal tilpasses områdets struktur og skala, men udtrykke sin egen tids arkitektur. Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt. Opholdsarealer skal fremstå grønne. Identifikationsskabende elementer skal bevares. Kulturhistoriske spor skal sikres. Der skal sikres kig til Limfjorden. Lyssætning: særlige hensyn til den samlede oplevelse fra fjordsiden samt til områdets identitet. En lokalplan skal fastlægge et fælles design for byudstyr, herunder også affaldsløsninger. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinie 5.2.3. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se hovedstrukturafsnit 6. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Parkering placeres som hovedprincip under terræn eller i p- hus. Side 8 af 12
Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Der skal etableres fremtidssikrede affaldsløsninger. Det er de kraftfulde siloer omkring havnebassinet der i dag dominerer området. Zoneforhold Byzone Tv. Mulighed for at styrke forbindelserne til fjorden. Th. Værftshallen og de fine gamle pakhuse er med til at give området identitet. Der er i området bygninger, som er registreret som bevaringsværdige jf. retningslinie 5.2.3. De konkrete konsekvenser af udpegningen fastlægges i lokalplaner. Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt". Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle". De tidligere siloer på Islands brygge er omdannet til nye formål. Der er udarbejdet et kvalitetsprogram for Østre Havn, som kan være til støtte og inspiration for konkrete projekter. Trafik - Veje og stier Der lægges vægt på god adgang til det overordnede vejnet. Der skal sikres offentlig adgang til havnearealer/-promenade som led i en ubrudt, rekreativ stiforbindelse langs fjorden. Side 9 af 12
26-3-2012 Side 10 af 12
Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 11 af 12
Signaturforklaring for områder Side 12 af 12