Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010

Transkript

1 Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010 Nyhavnsgade kvarteret Kig til promenaden i Nyhavnsgade kvarteret B y l i v Kulturarv V i d e n b y B æ r e - dygtighed L i l l e Manhattan

2 Kvartersinddeling Planprincipper Østre Havn inddeles i kvarterer, som har hver deres idémæssige udspring. Der lægges vægt på, at kvartererne får forskellige funktionelle og arkitektoniske formsprog, identitet og udtryk: Kilens Kvarter Stjernekvarteret Pieren Nyhavnsgadekvarteret Havnebassinet Værftskvarteret Skala Områdets skyline er et identitetsskabende element. De varierede bygningshøjder og det sammensatte udtryk er kvaliteter, som også fremover ønskes respekteret. I forlængelse af højhuspolitikken foreslås en principiel overligger på 60 m, med mulighed for at gå op i m i et enkelt punkt. Konkretisering i form af egentlige bebyggelser skal ske gennem 3D-studier af helheden. Skalamodel Skalamodellen tager udgangspunkt i en bebyggelse som en samlet bevægelse stigende mod nord og øst fra Nyhavnsgade og Stuhrsvej, hvor bebyggelsen fra at være tilpasset den omgivende bys skala bliver gradvis højere og tættere og kulminerer i et højhus på pieren. Det vil også være muligt at variere bebyggelseshøjden fx på pieren, hvor de højeste huse også kan placeres, hvor der i dag er høje siloer. Den store skala fra industrihavnen i indsejlingen til havnebassinet bevares. Side 2

3 Byggemuligheder De faktiske byggemuligheder skal afklares i den videre proces - gennem skalastudier, trafikanalyser mv. Uanset valg af model foreslåes følgende forudsætninger for konkretiseringen af visionen om Lille Manhattan : at udvalgte siloer, strukturer og bygningselementer genbruges, at bebyggelsen disponeres, så kvalitetsfyldte friarealer med et opholdsvenligt klima udgør mindst 30 % af etagearealet (arealer i gadeplan+tagflader) at arealer omkring havnebassinet fredeliggøres som rekreative opholdsarealer, at bebyggelsen danner et præcist afgrænset rum mod havne bassin og fjord, at den biltrafik som genereres kan afvikles på forsvarlig vis, at parkering placeres under terræn eller i p-huse, at bebyggelsens disponering ses i sammenhæng med Musikkens Hus-området Bebyggelsesprocenter Bebyggelsesprocenter og omfang af bebyggelse er indarbejdet som en hensigtserklæring ift. at arbejde videre med det som grundlag for rammelokalplanen. Side 3

4 Østre Havn - Planprincipper Østre Havn tænkes som et blandet byområde. Sammenblandingen af funktioner er størst i Stjernekvarteret, som er det naturlige centrum i videnbymiljøet. I Kilens Kvarter og Værftskvarteret vil boligdelen fylde mest, mens Nyhavnsgadekvarteret pri mært er erhvervsformål. Det forudsættes: at havnebassinet udnyttes til lystbådehavn, strandpark og andre almennyttige vandaktiviteter, at stuetagen omkring havnebassin og stjerneplads prioriteres til publikumsorienterede funktioner. Anvendelse Parkering Parkering placeres under terræn eller i p-hus. Der lægges vægt på, at antallet af p-pladser balanceres mellem hensynet til en passende parkeringsdækning og ønsket om at minimere biltrafikken til området. Det forudsættes: at parkeringsudlæg disponeres ud fra kommuneplanens norm for tætbyområdet, at der undtagelsesvis kan tillades en norm for boliger, op til 1 p-plads pr. bolig, at mulighederne for dobbeltudnyttelse indtænkes og optimeres, at parkeringsetager over terræn indrettes som aktive facader eller aktive opholdsarealer. Støj og visuelle forbindelser I bebyggelsens disponering skal ønsket om at skabe visuelle for b indelser mellem fjorden, havnebassinet og den bagvedliggende by balanceres med ønsket om at minimere andelen af arealer, som belastes af støj fra Nyhavnsgade. Følgende løsningsmuligheder skal undersøges: Bebyggelse som støjskærm Minimering af støjbelastning gennem en mere ekstensiv udnyttelse af området. Transparente støjskærme. Støjdæmpende asfalt. Side 4

5 Planprincipper Vejbetjening Kilens Kvarter, Stjernekvarteret, Nyhavnsgadekvarteret vest og Pieren trafikbetjenes via adgangsveje fra Stuhrsvej og Nyhavnsgade ved Østre Havnegade. Kapaciteten af vejnettet er vurderet i sammenhæng med Musikkens Hus-området. Nyhavnsgadekvarteret øst og Værfts kvarteret vejbetjenes fra Gasværksvej. Prioritering af bløde trafikanter Der skal sikres en sammenhængende stiforbindelse langs havnefronten - som en fortsættelse af havnepromenaden på den centrale havnefront. Havnepromenaden indrettes til både cyklister, gående, rulleskøjteløbere mv. Der skal sikres forbindelser til midtbyen og Østerbrokvarteret. Hovedparten af de interne gadeforløb i de enkelte kvarterer anlægges som fodgængerprioriterede områder. Vejnet og bebyggelse dimensioneres, så busbetjening er mulig. Udnyttelse af havnebassinet Havnebassinet og arealerne langs kajkanterne omkring bassinet prioriteres højt som et attraktivt byrum, med et stort potentiale for aktiviteter på vand og land. Der udlægges rekreative zoner til sikring af opholdsmuligheder i tilknytning til vandet. Der skal sikres areal til landfaciliteter der kan betjene en lystbådehavn. Side 5

6 Grøn struktur Karolinelundskilen videreføres til Limfjorden gennem den østlige del af Musikkens Hus-området, langs Stuhrsvej, gennem Kilens Kvarter og via et begrønnet forløb omkring det tidligere banespor i Stjernekvarteret. Den grønne forbindelse fra øst understreges med et forløb af grønne lunde langs Nyhavnsgade og gennem etablering af en strandpark på den østlige bassinkant. Byrum Områdets byrum skal skabe rammerne om et rigt byliv. De forskellige byrum skal have hver deres udtryk, skala og aktivitetsmuligheder. Stjernekvarteret er det centrale, urbane rum, som samtidig formidler kulturarven. Strandparken er det primære landskabelige/bløde/grønne rum. Det forudsættes: at de viste byrum får fuld offentlig tilgængelighed, at der herudover etableres fæl les friarealer i tilknytning til boliger i gadeplan og/eller på tagflader, at der er visuel/funktionel sammenhæng mellem Stjerneplads og havnebassin. Kulturarv Østre Havn skal være et sted med en særlig identitet - med rødderne solidt forankret i den industrielle kulturarv. Bygninger, som ud fra SAVEregistrering, forureningsundersøgelser og byggetekniske analyser ønskes genbrugt permanent. Her skal mulighederne for genbrug af bygningsdele vurderes nærmere. Bygningerne ønskes ikke nedrevet, før der er lavet en lokalplan. Banestrukturen skaber et bevaringsværdigt rumligt forløb. Kajanlæg, pullerter og trapper i granit skal bevares som en del af et fremtidigt byrum omkring havnebassinet. Side 6

7 Planprincipper Referencer - bevaring Der lægges vægt på at videreføre industriarkitekturens kompleksitet og patina. I genbruget af silobygninger eller -bygningsdele ønskes industriens additive design videreført. Der kan føjes nyt til (og trækkes fra) ud fra de aktuelle behov. Områdets karakteristiske elementer som fx spindeltrapper, kraner og gangbroer mellem bygninger skal genbruges/nyfortolkes i en fremtidig bebyggelse. Ved genbrug af Værftshallen, lodshuset og pakhus 4 lægges der vægt på at bevare autenticiteten i bygningernes udtryk. Referencer - arkitektur Der ønskes skabt et oplevelsesrigt møde mellem den industrielle kulturarv og moderne arkitektur af høj kvalitet. Det forudsættes: at formgivning og materialevalg sigter mod at skabe et menneskevenligt bymiljø, at bæredygtighedsprincipper anvendes som et integreret designredskab. I Kilens Kvarter lægges der vægt på, at bebyggelsens udformning spiller op til Musikkens Hus og Nordkraft. I Værftsområdet ønskes en bebyggelse disponeret, så den skaber en veldefineret væg mod øst i havnebassinets rum. Omdannelsesetaper og midlertidig brug Omdannelsen af Østre Havn forventes at løbe over en længere årrække. Der lægges vægt på, at planlægningen også kan rumme muligheder, som måske først øjnes om 5-10 år, fx hvad angår genbrug af industribygninger. Der er sideløbende igangsat en mental byomdannelse med udspring i Stjernekvarteret og havnebassinet - dvs. midlertidig brug til almennyttige formål. Platform 4, er indrettet i et tidligere pakhus, som et multihus for kunst og kultur. Hensigten er at synliggøre Østre Havn som et aktiv for Aalborg og derved medvirke til at skabe en ny identitet for området. Side 7

8 Østre Havn - Procesbeskrivelse Planprincipper: Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010 Nyhavnsgade kvarteret Kig til promenaden i Nyhavnsgade kvarteret Processen Beskriver principperne i den fremtidige fysik for området som helhed. Er grundlaget for udarbejdelse af og byomdannelsesprogram 27 Afklaringen omkring planprincipper skal bruges som udgangspunkt for udarbejdelse byomdannelsesprogram, rammelokalplan samt lokalplaner for delområder. Sammenhængen mellem de forskellige planer, programmer og vurderinger ses her: B æ r e - L i l l e B y l i v Kulturarv V i d e n b y dygtighed Manhattan Situationsplan 1:2000 Rammelokalplan en enad Prom Byomdannelsesprogram: (redegørelse) 5 Byomdannelsesprogram N PIERE Karolinelundskilen Musikkens hus Stjerne Pladsen Strandpark STJERNEBYEN KILENS KVARTER NYHAVNSGADE-KVARTERET Nordkraft Østerbro bebyggelsen Beskriver rammerne for delområdernes anvendelses- og byggemuligheder - herunder, at der kun kan opføres højhuse, hvis et konkret projekt kan anbefales på grundlag af en konsekvensvurdering ifht. Bygherrevejledning for højhuse. Beskriver de vigtigste byarkitektoniske og strukturelle principper Der udarbejdes miljøvurdering Konkret projekt for et delområde: 21 Mål for helheden Planprincipper Mental byomdannelse Kvalitetsprogram/ -krav vedr.: - byliv - kulturarv - videnby - bæredygtighed - Lille Manhattan Forudsætninger Højhusprojekter Lokalplan: Byarkitektur Byrum Klimaforhold - vind og skygge Trafik Bestemmelser om anvendelse, byggemuligheder, byrum, arkitektur og landskab mv. Detaljerering af kvalitetsprogram Lokalplanen miljøvurderes konsekvensvurderes: 000 Tilpasning til kommuneplan/ rammelokalplan Behov for VVM screening? Er bindende for ejeren! Side 8

9 Procesbeskrivelse Volumenstudier Arbejdsredskaber Konkretisering af planprincipperne til egentlige bebyggelsesplaner er en del af forarbejdet til lokalplaner for delområder. Der skal for alle kvarterer arbejdes med at optimere de konkrete bebyggelser gennem volumenstudier, hvor den enkelte parcels fordele og ulemper belyses i forhold til forskellige bebyggelsesprincipper. Skygge- og vindstudier De forskellige bebyggelsesmodeller analyseres ved hjælp af skyggestudier og simulering af vindforhold. Målet er at sikre et opholdsvenligt klima mellem husene. Opdeling af funktioner De forskellige bebyggelsesmodeller analyseres ud fra en opdeling af funktioner, således at de solorienterede bygningsdele forbeholdes boliger, mens skyggesiderne udnyttes til erhverv. Side 9

10 Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby [email protected]