Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013/2014 Frederiksberg hf-kursus Hf Naturvidenskab Biologi (C), Geografi (C), Kemi (C) Julie Wessel Iversen (biologi) Carsten Jakobsen (kemi) Otto Leholt (geografi) Hold 1.x Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Naturvidenskabelig metode + særfaglig introduktion Krop, kost & befolkningsudvikling Særfagligt forløb Landbruget og miljøet Side 1 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1 Indhold Naturvidenskabelig metode + særfaglig introduktion Fælles introduktion til naturvidenskabelig metode og eksperimentelt arbejde. Særfaglig introduktion Biologi: Cellers struktur og funktion samt cellulære processer Geografi: Kemi: Forløbet blev afsluttet med et projektforløb, hvor eleverne i grupper arbejdede med naturvidenskabelig metode og en af følgende særfaglige problemstillinger i kemi, geografi eller biologi: Kemi 1. Bagepulvere 2. Forbrændingsreaktioner 3. Metallers reaktion med syre Biologi 1. Forsøg med gær 2. Påvisning af fotosyntese 3. Osmose i kartoffelceller Geografi: 1. De tre bjergarter og deres dannelse 2. Pladetektonik 3. Jordskælv - og jordens opbygning Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet: Biologi Simonsen, R. m.fl. Oplev naturvidenskaben Nucleus 2005 side 6-12 (Naturvidenskabelig tankegang og metode) Hansen, N. S, m.fl., Biologibogen, Systime 2. Udgave, 2. Oplag, 2006 side 182-185 (cellens opbygning, diffusion og osmose) Bidstrup, B. B. M. fl. Biologi i fokus, Nucleus 1. Udgave, 1. Oplag 2009 side 9-11(cellers opbygning og cellemembranen) Egebo, L. A. m.fl. Biologi til tiden Nucleus 2007. side 13-15 (levende organismer, celler), side 122-123 (fotosyntese, respiration og vækst), side 141 149 (mikroorganismer, vækst, vækstfaktorer og enzymer) Gyldenholm, A. O., Bakterier 39. Årgang, nr. 1 2000, Natur og museum Side 7-9 (prokaryote og eukaryote bakterier). Påvisning af fotosyntese Supplerende øvelser Osmose i kartoffelceller (rapport) Mikroskopi af dyre- og planteceller Forsøg med gær Side 2 af 10
Geografi Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C (L & R Uddannelse 2. udg. 2009) s. 8-27 + bilag pladetektonisk kort Elsabeth Sanden m.fl. : Alverdens Geografi (Geografforlaget 2005, 1.udg) s. 217 220 (bjergkæder m.v.) Naturvidenskabelig metode: www.frberg-hf.dk/intranet/geo/naturvidenskabelig-metode.htm : Identifikation af bjergarter og Pladetektonik: Supplerende øvelser: Jordskælv - og jordens opbygning (Virtual Eartquake) Analyse af pladetektonisk verdenskort Kemi Kemiforløb 1, Introduktion til faget kemi Kemi i forhold til fysik, biologi og geografi. Kemiens observations-, model og symbolniveau. Noteark 1, Observation, model og symbolniveau Opgaveark 1, Skriveseddel, kemi-fysik-bio-geo Opgaveark 2, Observationer, modeller og symboler Kemiforløb 2, Kemiske Stoffer Det periodiske system, grundstoffer og grundstofatomer, atomsymboler, metaller, ikkemetaller, trappen, enkelt-atom grundstoffer, molekylære grundstoffer, ædelgasser, tilstandsformer, massefylde, kemiske forbindelser og stoftyper (metaller, molekyler og salte), kuglemodeller, stregformler, sumformler, rene stoffer og homogene/heterogene blandinger, carbons former (diamant og grafit). ISIS kemi C, Opslag 8, Carbon Noteark 2, Kemiske stoffer Noteark 3, Oversigt over typer og tilstande af kemiske stoffer Noteark 4, Tilstandsformer Noteark 5, Massefylde Noteark 6, Tilstandsformer vand Noteark 7, Sumformler og stregformler Opgaveark 3, Atomnavne og atomsymboler Opgaveark 4, Beskriv indholdet i de tre glas Opgaveark 5, Massefylde Opgaveark 6, Stoftyper Opgaveark 7, Kuglemodeller, sumformler og stregformler Opgaveark 8, Grundstof, kemisk forbindelse, rent stof, blanding? Film: Diamanter til alle (DR, Ann Marker). Øvelse 1, Forskellige stoffer Side 3 af 10
Kemiforløb 3, Kemiske Reaktioner Reaktionsskemaets opbygning (reaktanter, produkter, reaktionspil) og afstemning. Forbrændingsreaktioner og saltdannelser. Noteark 8, Kemiske reaktioner og reaktionsskemaer Opgaveark 9, Afbrænding af methan i en bunsenbrænder Opgaveark 10, Reaktionsskema, afbrænding af methan Opgaveark 11, Afstemning af reaktionsskemaer - forbrændingsreaktioner Opgaveark 12, Afstemning af reaktionsskemaer saltdannelser Demoforsøg: Afbrænding af magnesium og brint Øvelse 2, Kemiske reaktioner (afbrænding af ståluld, påvisning af CO2, spaltning af H2O2). Kemiforløb 4, Atomers opbygning og kemiske bindinger Atomers opbygning, det periodiske system, ædelgasreglen, dannelse af molekyler, dannelse af ioner/salte, isotoper og atommasse. Noteark 9, Atomers opbygning, skalmodellen og det periodiske system Noteark 10, Ædelgasreglen og molekylers elektronprikformler Noteark 11, Dannelse af ioner og salte (ionforbindelser) Noteark 12, Isotoper og atommasse Opgaveark 13, Atomers opbygning, skalmodel, elektronstruktur og elektronprikformler Opgaveark 14, Molekylers elektronprikformler. Opgaveark 15, Ioner og salte Opgaveark 16, Massetal og isotoper Omfang 72 naturfagsmoduler (45 min) samt 3 værkstedstimer Særlige fokuspunkter Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde i hverdagen Foretage systematiske observationer og dataindsamling i laboratoriet Opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser Identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 2 Indhold Krop, kost, levevilkår og befolkningsudvikling Krop, kost og befolkningsudvikling Hvorfor skal vi spise, og hvad skal vi spise? Hvad indeholder maden? Hvordan er befolkningsudviklingen i verden og hvilke regionale forskelle er der i befolkningsudviklingen? Er der mad nok til verdens voksende befolkning? Hvilken betydning har store sygdomme som f.eks. AIDS og Diabetes 2 for folkesundheden og dermed for reproduktionen på verdensplan? Forløbet blev afsluttet med at eleverne i grupper fremlagde tværfaglige oplæg ud fra følgende problemstillinger: Alkohol Fest og tømmermænd Side 4 af 10
Det fede liv Danskernes levealder og dødelighed Motion, livsstil og befolkningsudvikling Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet: Biologi Bidstrup, B. B. m.fl. Biologi i fokus Nucleus 2009 side 33-35 (fedtstoffer, energistofskiftet) Egebo, L. A. m.fl. Biologi til tiden Nucleus 2007. side 26-29 (kulhydrater, fedtstoffer og proteiner) Hansen, N. S. m.fl. Biologibogen. 2. udg. 2. oplag, Gads Forlag 2006. Side 21-25 (primærproduktion, kulhydrat, fedt og protein), side 76-101 (ernæring, fordøjelsessystemet, lungerne, hvile og arbejde, blod- og hjertekredsløb), side 105-107 (insulin og glukagon), side 117-120 (spiseforstyrrelser, hjerte-karsygdomme og diabetes). Kostanalyse (rapport) Blodsukkermålinger Gæring og ethanol (tværfaglig biologi og kemi) Geografi Anne-Lise Lykke-Andersen m.fl: Naturgeografi jorden og mennesket Befolkning i en global verden (Geografforlaget 2006 1.udg) s. 293-309 : Demografisk transition i Danmark + sammenligning med andet land. Supplerende øvelser: tegning af transitionsfigurer m Excell Analyse af transitionsfigurer Kemi Kemiforløb 5, Polære og upolære molekyler Molekylers form, elektronegativitet, polære og upolære elektronparbindinger, polære og upolære molekyler. Noteark 13, Molekylers form Noteark 14, Polære og upolære elektronparbindinger Noteark 15, Polære og upolære molekyler. Eleverne læser. Noteark 16, Vand, methan og kuldioxid, oversigt Opgaveark 17, Repetitionsopgaver, Kemiske stoffer og reaktioner Opgaveark 18, Elektronegativitet og polære og upolære elektronparbindinger Opgaveark 19, Polære og upolære molekyler Opgaveark 20, Spildevandsprøven Demoforsøg: Blande vand, heptan, diiod og patentblå. Øvelse 3, Bestemmelse af fedtindholdet i chips (rapport) (Indgår i B-delen af eksamen) Kemiforløb 6, Carbonhydrider og fedtstoffer Carbonhydrider, isomeri, navngivning, addition, substitution, mættede og umættede fedtstoffer. Side 5 af 10
ISIS kemi C: Opslag 15, Carbonhydrider, s. 40-41 Opslag 16, Alkaner, s. 42-43 Opslag 17, Navngivning af alkaner, s. 44-45 Opslag 18, Alkanernes egenskaber, s. 46-47 (især afsnittet om substitution) Opslag 20, Alkener, s. 50-51 (især afsnittet om additionsreaktioner) Opslag 69, Fedtstoffer, s. 172-173 Noteark 17, Carbonhydrider Noteark 18, Navngivning af simple carbonhydrider Noteark 19, Substitution og addition - Identifikation af mættede og umættede fedtstoffer Opgaveark 21, Isomere forbindelser Opgaveark 22, Navngivning af simple carbonhydrider Opgaveark 23, Substitution og addition Opgaveark 24, Identifikation af mættede og umættede fedstoffer Film: Raffinering (Esso, 1965) Demoforsøg: Identifikation af mættede og umættede fedtstoffer Øvelse 4, Det mest umættede fedtstof (demoforsøg) Kemiforløb 7, Alkoholer og kulhydrater Ethanols kemiske opbygning, egenskaber og fremstilling Opslag 64, Alkohol, s. 162-163 Øvelse 5, Gæring og ethanol (tværfaglig øvelse med biologi, kemidel: destillation og påvisning af ethanol) (Indgår i B-delen af eksamen) Omfang 72 naturfagsmoduler + 3 værkstedstimer + 2 projektdage Særlige fokuspunkter Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Skelne mellem den teoretiske model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder Konstruktiv kritik Side 6 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 3 Indhold Særfagligt forløb Biologi Nervesystemet og genetik Egebo, L. A. m.fl. Biologi til tiden Nucleus 2007. side 51-56 (nervesystemets opbygning), side 58-62 (alkohol og rygning). Hansen, N. S. m.fl. Biologibogen. 2. udg. 2. oplag, Gads Forlag 2006. side 108-111 (nervesystemet). Hansen, N. S. m.fl. Biologibogen. 2. udg. 2. oplag, Gads Forlag 2006. s. 189-194 (celledeling, mitose, meiose og celledifferentiering), side 206-229 (genetiske grundbegreber, nedarvning, blodtyper, proteinsyntese, gensplejsning, kloning og genmutationer) Blodtypebestemmelse (rapport) Supplerende øvelser Måling af nerveimpulsens hastighed Alkohols effekt på cellemembranen i rødbede Geografi klimatologi & global opvarmning Tomas West Nørrekjær m.fl : Naturgeografi C, (L & R Uddannelse 2. udg. 2009) s. 30-57 samt Hydrologi s. s. 58-71 Geoviden 2-2006: Klima - klimaproblematikken og kulstofkredsløbet Vi læser s. 2-8 specielt kulstofkredskløbet Jimmy Mangelsen m.fl: Naturgeografi - vores verden (GO 2011) Klimaændringer - vor tids største udfordring, s. 15-35 Klimaklassifikation Globalopvarmning Supplerende øvelser Luftfugtighed og nedbørsdannelse Det globale vindsystem Globale vindsystem & Asiens monsunvinde Kemi Kemiforløb 8, Mængdeberegning Stofmængde, molarmasse, beregningsskemaet, udbytteprocent og ækvivalente mængder Opslag 24, Stofmængde, s. 62-63 Opslag 25, Beregningsskemaet, s. 64-65 Opslag 26, Ækvivalente mængder, s. 66-67 Opgaveark 26, Introduktion til mængdeberegning - stofmængde Opgaveark 27, Introduktion til mængdeberegning - molarmasse ISIS kemi C opgave: 24.3, 24.7, 24.8, 24.9, 25.7, 26.4 Side 7 af 10
Øvelse 6, Bestemmelse af Natrons nedbrydningsreaktion (rapportøvelse) (Indgår i B-delen af eksamen) Kemiforløb 9, Opløsninger Ioners dannelse, simple og sammensatte ioner, salte (ionforbindelser), iongitter, formelenhed, krystalvand, stofmængdekoncentration, formel og aktuel stofmængdekoncentration Opslag 32, Ioner, s. 82-83 Opslag 33, Ionforbindelser, s. 84-85 Opslag 34, Ioners navne, s. 86-87 Opslag 35, Eksempler på salte, s. 88-89 Opslag 36, Ioner og vand, s. 90-91 Opslag 37, Stofmængdekoncentration, s.92-93 Opslag 38, Formel og aktuel koncentration ISIS kemi C, opgaver: 32.3, 32.4, 32.5, 32.6, 33.1, 33.2, 34.1, 34.2, 34.4, 34.9, 37.1, 37.3, 37.5, 38.1, 38.3, 38.6, 39.5, 39.6 og 39.7 Demo: Opvarmning af kobber(ii)sulfat pentahydrat Demo: Fremstilling natriumchloridopløsning Øvelse 7, Krystalvand i magnesiumsulfat Omfang Særlige fokuspunkter 48 naturfagsmoduler Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 4 Indhold Landbruget og miljøet Landbrugets strukturudvikling siden 1950? Hvordan påvirker landbruget miljøet? Den globale fødevaresituation og EU s landbrugspolitik? Hvilke kemiske forbindelser indgår i gødning? Hvilke konsekvenser kan registreres i det danske vandmiljø? Hvilke løsninger arbejder man med? Hvor kommer drikkevandet fra? Hvordan virker det lokale rensningsanlæg? Forløbet blev afsluttet med en fællesfaglig evauleringsopgave. Kursisterne har individuelt eller i grupper arbejdet med en af nedenstående fællesfaglige problemstillinger, de har udarbejdet underspørgsmål og lavet en synops. Kursisterne vil præsentere deres evalueringsopgave ved eksamen (A-delen). 1. Hvilke forhold har betydning for udviklingen af livsstilssygdommen diabetes 2 i Danmark og globalt? 2. Hvilke forhold har betydning for ernæringen og dermed befolkningens sundhed i såvel rige som fattige lande? 3. Hvilken betydning har dansk landbrug for såvel miljøet, husdyrene, forbrugeren og samfundsøkonomien? 4. Hvilke forhold såvel naturmæssige som samfundsmæssige har betydning for drikkevandets kvalitet i Danmark i dag og i fremtiden? 5. Hvad kan vi gøre for at beskytte det danske vandmiljø og hvordan indgår rensningsanlæg i indsatsen? 6. Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvad kan vi gøre for at bremse en global opvarmning? Side 8 af 10
7. Hvordan påvirker indtagelsen af alkohol den enkelte og hvilke konsekvenser kan alkohol få for den befolkningsmæssige udvikling i Rusland? Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet: Biologi Egebo, L. A. m.fl. Biologi til tiden Nucleus 2007, side 163-165 (fødevareproduktion), side 172-181 (fremtidens globale fødevareforsyning). Hansen, N. S. m.fl. Biologibogen. 2. udg. 2. oplag, Gads Forlag 2006, side 20-34 (landbrugsproduktion: primær og sekundær, begrænsende faktorer, nitrogens kredsløb), side 36-42 (havets økosystemer), side 48-71 (carbons kredsløb, drivhuseffekten, vands kredsløb, spildevandsrensning, eutrofiering af vandmiljøer, miljøfremmede stoffer, overvågning af vandmiljøet, økologisk landbrug). Bestemmelse af Damhussøens eutrofieringsgrad med makroindeksmetoden Geografi dansk landbrug og den globale fødevareproblematik Jimmy Mangelsen m.fl: Naturgeografi - vores verden (GO 2011) Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv? s. 171-185 Elsabeth Sanden m.fl. : Alverdens Geografi Geografforlaget 2005, 'Fødevarer' s. 153-171 Elsabeth Sanden m.fl. : Alverdens Geografi Geografforlaget 2005, s. 63-69 Vand Strukturudviklingen i dansk landbrug og den globale fødevareproblematik Supplerende øvelser: Fouraties model og erhvervsudvikling Kemi Kemiforløb 9, Opløsninger, fortsat Opløselighed, fældningstitrering Opslag 39, Opløselighed, s. 96-97 Opslag 40, Fældningstitrering, s. 98-99 ISIS kemi C, opgaver: 39.5, 39.6 og 39.7 Opgaveark 28, Opløselighedsregler Øvelse 8, Opløsnings- og fældningsreaktioner Øvelse 9, Bestemmelse af saltindholdet i havvand (rapportøvelse) (Indgår i B-delen af eksamen) Noteark 21, Mængdeberegningsformler til kemi Kemiforløb 10, Syre-basekemi Side 9 af 10
Syrer og baser, syrebasereaktion, amfolytter, korresponderende syre-basepar, stærke og svage syrer og baser, vands autohydronolyse, ph-skalaen, måling af ph, ph-indikatorer, phmeter, ph beregninger, syre-basetitrering Opslag 42, Syrer og baser, s. 106-107 Opslag 43, Vand, s. 108-109 Opslag 44, Vigtige syrer og baser, s. 110-111 Opslag 45, ph, s. 112-113 Opslag 46, Måling af ph, s. 114-115 Opslag 47, Blanding af syrer og baser, s. 116-117 Opslag 48, Syre-basetitrering, s. 118-119 Opgaveark 29, Syrer og baser Opgaveark 30, Syrer og baser Øvelse 10, Bestemmelse af ph med syre-baseindikatorer Øvelse 11, Titrering af husholdningseddike (Indgår i B-delen af eksamen) Kemiforløb 11, Redoxreaktioner Oxidation, reduktion, redoxreaktioner, delreaktioner, spændingsrækken, oxidationstal Opslag 49, Redoxreaktioner, s. 124-125 Opslag 50, Spændingsrækken, s. 126-127 Opslag 51, Oxidationstal, s. 128-129 Demo: Afbrænding af magnesium. Demo: Afbrænding af ståluld. Øvelse 12, Redoxreaktioner- Spændingsrækken (Indgår i B-delen af eksamen) Omfang Særlige fokuspunkter 72 naturfagsmoduler + 3 værkstedstimer + 3 projektdage Identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Relatere observationer og modelfremstillinger til hinanden Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Skelne mellem den teoretiske model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis Side 10 af 10