ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:



Relaterede dokumenter
HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

SYDDJURS. 23,7 MIO. KR. Så meget kan Syddjurs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

GRIBSKOV. 3,0 MIO. KR. Så meget kan Gribskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING

GENTOFTE. 63,2 MIO. KR. Så meget kan Gentofte Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

Fakta om konkurrenceudsættelse

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

Tema 1: Resultater, side 1

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Status for ministermål

Finansudvalget L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

Undersøgelse af lærermangel

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Transkript:

ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger for 140 skolelærere Årlige lønomkostninger for 178 social- og sundhedsassistenter Forudsætningen for besparelsespotentialet er, at kommunen løfter andelen af der udsættes for konkurrence, til niveauet blandt de 10 kommuner, der konkurrenceudsætter flest. Hvorfor konkurrence? Konkurrence om de kommunale sikrer, at ne løses bedst og billigst. Når kommunen sætter hjemmehjælpen eller renoveringen af en skole i fri konkurrence, giver man både private virksomheder og kommunen muligheden for at løfte opgaven. Den, der kan levere den bedste kvalitet til den billigste pris, vinder opgaven. Konkurrenceudsættelse i Kommune Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) 60 50 40 30 20 10 0 Hele landet Konkurrence om de kommunale bidrager til nytænkning af ne, fordi private virksomheder kan byde ind med nye måder at løse opgaven på med brug af f.eks. ny teknologi eller en ny organisering af opgaven. Nye løsninger kan gøre opgaveløsningen billigere, sikre medarbejderne mod nedslidning eller skabe miljøforbedringer. Fokus på kvalitet Det er vigtigt, at kommunerne stiller krav til de virksomheder, der byder ind på en opgave. Når tilbuddene vurderes, bør der samtidig ikke kun være fokus på pris. 27,8 PCT. Så stor en andel af Kommunes blev konkurrenceudsat i 2014. Gennemsnittet blandt top-10 kommunerne var 33,6 pct. Andelen af konkurrenceudsatte i forhold til alle udbudsegnede benævnes Indikator for Konkurrenceudsættelse,. Vægtningen af tilbuddene bør ligeledes suppleres med fokus på kvaliteten af de ydelser, som virksomhederne skal levere til kommunen. Fokus på kvalitet skal sikre, at det er sunde og veldrevene virksomheder, der løser kommunens. Læs mere på: www.di.dk/kommunefakta

BESPARELSESPOTENTIALET I ROSKILDE KOMMUNE Besparelsespotentialet kan opdeles på seks hovedkonti i kommunerne. Forskellen i konkurrenceudsættelsen mellem Kommune og top-10 kommunerne målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse () ses nedenfor. viser konkurrenceudsatte i for hold til udbudsegnede. Kolonnen Ekstra konkurrenceudsættelse angiver, hvor meget Kommune skal konkurrenceudsætte yderligere i forhold til deres nuværende niveau, såfremt kommunen vil op på samme niveau som top-10 kommunerne. Endelig ses den potentielle besparelse, hvis Kommune løfter konkurrenceudsættelsen svarende til top-10 kommunerne. Det forudsættes, at kommunerne i gennemsnit kan spare 15 pct. for hver opgave, som udsættes for konkurrence. Se mere om beregningen og antagelserne bag på www.di.dk/kommunefakta Hovedkonto top-10 kommuner Byudvikling (Natur- og miljøbeskyttelse, redningsberedskab, stadions mv.) Ekstra konkurrenceudsættelse Besparelsespotentiale Pct. 39,7 68,9 57,5 8,6 Trafik og infrastruktur (Kollektiv trafik, veje mv.) Undervisning og kultur (Rengøring, ejendomsdrift, teknisk vedligehold af skoler mv.) Sundhed (Genoptræning, tandpleje mv.) Sociale (Ældrepleje mv.) Administration (It, administration mv.) 43,2 73,3 80,4 12,1 30,5 37,1 48,8 7,3 18,9 29,3 10,8 1,6 25,8 36,2 221,8 33,3 20,9 28,4 35,1 5,3 Total 27,8 33,6 454,4 68,2 Konkurrenceudsættelse i sammenlignelige kommuner Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) 31 30 29 28 27 26 25 24 23 Lejre Køge Frederikssund Egedal Note: De sammenlignelige kommuner er valgt på baggrund af kommunernes budgetstørrelse For mere information se www.di.dk/kommunefakta eller kontakt konsulent Simon Sami Dalsø, DI SISD@di.dk / 33773952

BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 0 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 hovedkonto 0 Udbudte Byudvikling i alt 39,7 38,7 68,9 190,2 75,5 Jordforsyning 22,4 40,2 90,2 1,7 0,4 Faste ejendomme (boliger til flygtninge, byfornyelse mv.) 44,0 37,9 69,8 31,0 13,6 Grønne områder og naturpladser TOP-KOMMUNER FOR BYUDVIKLING 16,6 29,4 95,1 15,4 2,6 Stadion og idrætsanlæg 69,0 39,5 95,7 52,8 36,5 Kirkegårde - 31,4 81,6 - - Naturbeskyttelse 34,0 51,3 92,9 2,6 0,9 Vandløbsvæsen 77,9 63,7 98,0 2,3 1,8 Miljøbeskyttelse mv. 52,0 38,0 94,9 10,2 5,3 Skadedyrsbekæmpelse og skorstensfejning 78,6 43,9 100 0,9 0,7 Redningsberedskab 16,1 32,0 87,7 73,2 11,8 Placering Kommune Udbudte 1 Esbjerg 87,1 153,9 134,1 2 Herlev 81,6 17,9 14,6 3 Solrød 74,5 15,1 11,3 4 Nordfyns 70,4 30,5 21,5 5 Norddjurs 70,1 57,6 40,4 6 Ballerup 67,3 81,4 54,8 7 Vesthimmerlands 67,3 26,0 17,5 8 Billund 66,6 21,5 14,3 9 Samsø 66,1 7,0 4,6 10 Holstebro 65,4 55,0 35,9 53 39,7 190,2 75,5

BILAG: HOVEDKONTO 2 - TRAFIK OG INFRASTRUKTUR opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 2 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- 10 hovedkonto 2 Udbudte Trafik og infrastruktur i alt 43,2 52,1 73,3 261,4 113,0 P-pladser og parkeringsanlæg 25,1 22,6 78,5 90,9 22,8 Kommunale veje (belægninger, vintertjenester, vejanlæg mv.) 24,4 53,7 89,6 107,1 26,2 Kollektiv trafik (bus-, jernbaneog færgedrift samt lufthavne) 98,2 74,4 100 63,0 61,9 Havne (havne og kystbeskyttelse) 56,9 35,8 90,9 0,5 0,3 TOP-KOMMUNER FOR TRAFIK OG INFRASTRUKTUR Placering Kommune Udbudte 1 Solrød 94,1 23,4 22,0 2 Frederikssund 91,6 81,4 74,6 3 Svendborg 77,6 100,8 78,2 4 Fredericia 77,5 46,9 36,4 5 Ballerup 77,3 63,3 48,9 6 Egedal 72,2 62,1 44,8 7 Vejen 71,5 92,9 66,4 8 Gladsaxe 70,5 80,5 56,8 9 Aalborg 70,3 545,9 383,5 10 Varde 69,6 82,2 57,2 67 43,2 261,4 113,0

BILAG: HOVEDKONTO 3 - UNDERVISNING OG KULTUR opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 3 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 hovedkonto 3 Udbudte Undervisning og kultur i alt 30,5 24,7 37,1 745,8 227,7 Folkeskoler 30,3 22,4 38,9 552,7 167,2 Ungdomsuddannelser 2,4 7,8 35,4 22,1 0,5 Biblioteker 18,7 14,6 27,1 72,8 13,6 Museer, teatre mv. 52,7 41,9 71,2 66,5 35,0 Fritidsaktiviteter mv. 35,7 36,5 72,6 31,8 11,4 Note: For folkeskoler og øvrige undervisningsinstitutioner er de udbudsegnede typisk relateret til facility management- og rengøringsydelser, teknisk vedligehold, arealpleje mv. Selve undervisningsopgaven tæller ikke med som en udbudsegnet opgave. TOP-KOMMUNER FOR UNDERVISNING OG KULTUR Placering Kommune Udbudte 1 Fanø 43,8 9,5 4,2 2 Langeland 43,8 113,0 49,5 3 Lemvig 42,5 94,1 40,0 4 Ærø 41,0 16,9 6,9 5 Gribskov 37,9 208,5 79,1 6 Læsø 36,4 7,3 2,7 7 Herning 36,1 520,3 187,9 8 Stevns 35,3 83,7 29,6 9 Ikast-Brande 35,3 229,0 80,8 10 Varde 35,2 282,0 99,3 20 30,5 745,8 227,7

BILAG: HOVEDKONTO 4 - SUNDHED opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 4 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- 10 hovedkonto 4 Udbudte Sundhed i alt 18,9 16,1 29,3 102,9 19,4 Sundheds (genoptræning, fysioterapi, tandpleje, psykiatri, hospice-ophold, begravelseshjælp, befordring mv.) 18,9 16,1 29,3 102,9 19,4 TOP-KOMMUNER FOR SUNDHED Placering Kommune Udbudte 1 Fanø 62,3 7,1 4,4 2 Læsø 35,7 2,3 0,8 3 Frederikshavn 34,5 88,1 30,4 4 Stevns 31,8 27,8 8,8 5 Middelfart 31,0 39,2 12,2 6 Fredericia 28,4 66,9 19,0 7 Gribskov 28,2 44,1 12,4 8 Holstebro 27,6 92,6 25,6 9 Morsø 26,0 18,6 4,8 10 Norddjurs 25,5 63,8 16,2 27 18,9 102,9 19,4

BILAG HOVEDKONTO 5 - SOCIALE OPGAVER opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 5 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 for hovedkonto 5 Udbudte Sociale i alt 25,8 25,2 36,2 536,8 2077,0 Dagtilbud til børn og unge 14,4 12,5 20,7 546,2 78,6 Plejefamilier og opholdssteder 50,2 41,2 76,4 219,1 110,1 Pleje af ældre og handicappede 21,0 20,0 36,2 767,8 161,6 Rådgivning 79,0 21,2 89,2 4,8 3,8 Tilbud til voksne 20,6 28,0 59,4 316,5 65,1 Tilbud til udlændinge 83,5 73,9 100 30,1 25,2 Tilskud til førtidspensionister - 99,5 100 - - Kontante ydelser 6,4 44,5 100 28,0 1,8 Revalidering 100,0 34,2 100 1,3 1,3 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 50,3 56,4 77,2 152,4 76,7 Støtte til frivilligt socialt arbejde 55,0 56,2 100 10,9 6,0 TOP-KOMMUNER FOR SOCIALE OPGAVER Placering Kommune Udbudte 1 Gribskov 54,3 916,0 497,0 2 Solrød 39,9 397,8 158,7 3 Jammerbugt 39,4 872,8 344,1 4 Albertslund 34,6 672,6 233,0 5 Holbæk 34,6 1473,5 510,4 6 Ringsted 33,7 735,9 248,3 7 Hørsholm 33,7 576,5 194,3 8 Vesthimmerlands 33,3 1068,9 356,3 9 Hillerød 33,3 1231,6 410,3 10 Greve 33,1 952,6 315,0 35 25,8 2077,0 536,8

BILAG HOVEDKONTO 6 - ADMINISTRATION opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 6 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- opgagaver, Udbudte op- landsgennemsnikonto 6 ver, 10 hoved- Administration i alt 20,9 22,8 28,4 98,0 468,8 Administration, it og telefoni i kommunen, på jobcentre mv. Erhvervsudvikling, væksthuse, turisme, landdistrikter mv. 22,4 21,9 27,5 456,0 102,1-65,6 96,8 - - Adm. af lønpuljer 72,3 13,5 38,6 5,0 3,6 TOP-KOMMUNER FOR ADMINISTRATION Placering Kommune Udbudte 1 Samsø 38,2 39,2 15,0 2 Fanø 33,3 30,2 10,1 3 Syddjurs 30,9 224,6 69,4 4 Allerød 30,5 144,7 44,2 5 Frederikshavn 29,3 365,5 107,2 6 Skanderborg 29,1 305,7 88,9 7 Hillerød 28,5 288,7 82,3 8 Ringkøbing-Skjern 27,8 324,8 90,2 9 Langeland 27,3 86,5 23,7 10 Gribskov 27,0 308,0 83,3 66 20,9 468,8 98,0