Kongresberetning 2013 Transportgruppen

TRANSPORTGRUPPENS konference 18. september 2013 Kongresberetning 2013 Transportgruppen 3. ordinære kongres & DELEGERETMØDE

I 2011 afslørede 3F dansk konkurs- og vikarkonge i snyd med over 200 polske lager-vikarer. I 2012 fik vores medlemmer skruet op for uddannelse og rettigheder. I 2013 er piratkørsel på danskernes læber og i politikernes tanker. Kære delegerede Tre overskrifter kan ikke dække tre års fagligt og politisk arbejde. Det kan heller ikke beskrives i en tale på et kvarter. Men denne skriftlige beretning kan give et overblik. Velkommen til 3F s kongres. Og velkommen til den del, der handler om arbejdet i og omkring 3F s Transportgruppe. Jeg håber, du vil give dig tid til at læse beretningen. Og jeg ser frem til, at vi får et fortsat godt samarbejde de næste tre år. God læselyst og god debat. Jan Villadsen formand 3F s Transportgruppe 3

Resultater i fællesskab Plyndret hos Netto og hjulpet af fælles indsats Jeg blev snydt for 45.000 kroner i pension og 23.000 kroner i feriepenge, imens jeg arbejdede på Nettos lager. Den historie kunne den polske 3F er og lagervikar Marcin Lukaszyk fortælle i foråret 2011. Og han var ikke alene. Omkring 200 polske vikarer blev godt og grundigt snydt, imens vikarbureauet Danstaff gik konkurs og genopstod tre gange på tre år. 3F Høje Taastrup opdagede snyderiet, da en 27- årig polsk lagervikar blev syg af kræft. Hun havde ret til 100.000 kroner, fordi 3F s overenskomster har sørget for forsikringer mod den slags kritiske sygdomme. Men trods overenskomst havde Danstaff ikke indbetalt til forsikringen i PensionDanmark. Godt nok betalte vikar-direktør Henning Frølund Nielsen kontant, da 3F Høje Taastrup varslede sag. Men der var klare tegn på mere snyd. Det fik 3F Høje Taastrup, Fagbladet 3F og 3F s Transportgruppe til at grave dybere i vikarfirmaets opførsel på det danske arbejdsmarked. Det viste sig, at cirka 200 andre polske vikarer var blevet snydt. For pension, feriepenge og løn for 1,6 millioner kroner. Sagen førte til en dom i Arbejdsretten. Vikarfirmaet er gået konkurs. Og i 2012 viste det sig, at SKAT, DI og to banker har mistet 25 millioner kroner. Det er nu op til politiet, hvad der skal ske med vikardirektør Henning Frølund Nielsen, der har 14 konkurser bag sig. Som seneste krølle på sagen har 3F Transport, Logistik & Byg i Århus i 2013 rejst en sag mod det sidste firma i vikarkongens omfattende konkurscirkus. Her er kuratorerne ved at skrive de sidste regninger i sagen. Cirka 14 millioner kroner, der skal lægges oveni. Den grove sag er en blandt flere, men den viser, at en fagforening som 3F ikke bare kan løse enkeltsager. Der kan også graves til bunds til gavn for andre end den enkelte, når afdelinger, valgte og ansatte i 3F samarbejder på tværs. Vikarsnyd førte til principiel dom: Danstaff s konkurser er endt med en stor regning til Lønmodtagernes Garantifond. Men sagen fik også principielle konsekvenser, da dommerne i Arbejdsretten fik den i hænderne. Vikar-direktør og konkurskonge Henning Frølund Nielsen endte på forsiden og i politiets arkiv efter sag om snyd med skat og pension til 200 polske vikarer. En principiel afgørelse slog fast, at de tre konkurser omhandlede et og samme firma. Der var arbejdsretlig identitet. Og dermed er der grænser for, hvor kreative konkursryttere kan være, når det handler om at lukke og genåbne firmaer på stribe. 4

KO N G RESBERET N I N G 201 3 tr ans por t g r u p p e n Den polske vikar Marcin Lukaszyk blev snydt for løn og pension, da han arbejdede som dansk vikar i Netto. Vikarlov skal stoppe snyd: Fagbladet 3F og flere andre medier har de seneste år sat fokus på firmaer som Danstaff, Baltic Workforce, Billigarbejdskraft.dk og arbejdsudleje.dk. Firmaerne er smart konstrueret. Og de lever først og fremmest af, at polsk, bulgarsk og rumænsk arbejdskraft er klar til at arbejde billigt som vikarer i Danmark. Men i 2013 vedtog politikerne en ny lov, der kan dæmme op for en del af den løndumping, østeuropæiske arbejdere bliver brugt til hos kreative vikarfirmaer. Vikarloven giver nye, styrkede og klare rettigheder til vikarer, der er i sving på danske virksomheder. De får ret til samme løn, pension, tillæg, overarbejdsbetaling, arbejdstid og ferie som de kolleger, der er fastansat i firmaer, der bruger vikarer. Den ny lov vil også sikre, at udenlandske vikarer får danske rettigheder. Og bøder til vikarbureauer, der bryder loven. Samtidig skal de betale godtgørelse til de vikarer, der bliver snydt. Den ny lov skyldes, at Danmark skal overholde et EU-direktiv. Og 3F s Transportgruppe har store forventninger til, at vikarloven bliver en stor gevinst, når det gælder indsatsen mod snyd, fusk og løndumping. Det vil samtidig gavne de mange seriøse vikarbureauer, når der bliver slået mere effektivt ned på det virvar af platugler, der misbruger østarbejdere til slagtilbud om billig arbejdskraft til danske virksomheder. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forventer desuden, at loven betyder, at flere vikarbureauer vil indgå overenskomst. Vej pirater og pres på løn og job Godt 8.000 danske chauffører. Så mange mistede et rat at sidde bag mellem 2008 og 2012. Danske vognmænd er gået konkurs på stribe. Blandt andet fordi krisen har bidt til. Men samtidig lægger danske veje asfalt til flere og flere lastbiler, der kommer fra udlandet. Og på danske rasteplader tales der ofte mere polsk, rumænsk og bulgarsk end dansk. Især i weekenderne, hvor chauffører fra lande i Østeuropa venter på læs. Imens koger primusserne vand til kaffen. Og det ser ofte hyggeligt ud, som da danske eksportchauffører holdt pauser, når de kørte mod Frankrig og Spanien eller over Brennerpasset til Italien. Men hyggen forsvinder, når man ser på løn- og arbejdsvilkår. 12.000 eller 10.000 kroner er godt betalt, hvis 5

man er østchauffør. Også i en af de over 3.000 danske lastbiler, der er flaget ud til Tyskland eller Østeuropa. I dag er det blot 22 procent af de lastbiler, der kører over grænsen til Danmark, der har danske nummerplader. Det viser nye tal, som vognmændene i ITD har udgivet. I 2003 var det cirka 42 procent af lastbilerne, der havde danske plader. Og så viser tallene også, at der er østeuropæiske nummerplader på 27 ud af 100 af de lastbiler, der kører over grænsen til Danmark. Dermed er andelen af lastbiler med danske plader er halveret på 10 år. Reformer mod løndumping: I 2011 fik Danmark en ny regering. Det har ikke ændret på efterlønsreformen. Og reformen af dagpenge er blot indfaset mildere end VK-regeringen lagde op til. Omvendt har den nye regering med Socialdemokraterne, SF og de Radikale også skruet op for reformer, når det gælder indsatsen mod social dumping. Blandt andet: Vikarloven. Arbejdsudlejeskat, der skal sikre skattebetaling hos virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft. Øget registrering i det såkaldte RUT-register. En pakke af initiativer, der skal dæmme op for ulovlig piratkørsel, der har kostet danske chaufførjob i tusindtal. Overenskomstnævn, der skal kontrollere, at bus og lastbilchauffører får løn efter gældende overenskomst, som bus- og godsloven kræver. 75 millioner kroner til øget kontrol af snyd, farligt arbejdsmiljø, ulovlig cabotage-kørsel og andre former for social dumping. Pengene er sat af på to finanslove, der giver ekstra ressourcer til SKAT, Arbejdstilsynet og politiet. Pres fra 3F og andre forbund og medlemmer er en stor del af forklaringen på, at politikerne er begyndt at gå systematisk til værks mod social dumping. 3F s Transportgruppe har især blandet sig, når det gælder indgreb mod snyd med vikarer og ulovligt misbrug af udenlandske chauffører. 6

Nye aftaler - nye vilkår Transporten fik ja til nye aftaler Både vinteren og krisen gav frost om ørene, da de nye overenskomster skulle på plads i februar og marts 2012. Og oveni havde politikerne skåret ned på efterløn, uddannelse og halveret perioden med dagpenge. 3F erne stillede krav om tryghed. Og 3F s Transportgruppe gik til forhandlingerne for at opnå fælles løsninger. Resultatet var yderst beskedent, når det gælder stigninger i lønnen. Til gengæld blev de nye aftaler præget af ønsket om tryghed: - På transportområdet er ansatte nu sikret en seniorordning. Den giver ret til at holde op til 22 ekstra fridage om året, når man har rundet 60 år. - På transportområdet skal arbejdsgiverne nu betale 50 procent ekstra til de uddannelsesfonde, der sikrer kurser og opkvalificering. - På transportområdet er opsigelsesvarslet forlænget med 14 dage. Det øger trygheden, hvis medlemmer på området bliver fyret. Men tiden skal bruges på uddannelse. Samlet stemte lagerarbejdere, reddere, vaskeriansatte, chauffører, sømænd og øvrige medlemmer på transportområdet ja til de nye overenskomster. Det er anden gang i træk, transportområdet siger ja. Og det bryder årtiers tradition for nej-flertal på transportområdet. 56,5 procent stemte ja. Og de nye tiltag i overenskomsterne kan udbygges i samme stil, som dengang pension til alle blev indført. 3F s transportgruppe pointerer også, at seniorordningerne, ekstra penge til uddannelse og det forlængede opsigelsesvarsel bygger op, hvor velfærden er blevet udhulet af politiske flertal. Og at nye tiltag i overenskomsterne har givet fagforeningerne nye opgaver og muligheder, hvor andre fællesskaber bliver rullet tilbage. - På transportområdet er de fleste nu sikret planer for uddannelse. Per Christensen og Flemming Madsen er reddere i delejob med mere tid til familien. Det er en lokal seniorordning hos Falck i Skive. De nye overenskomster på transportområdet har givet ret til, at alle over 60 år kan holde fri 22 dage ekstra hvert år. 7

De nye overenskomster på transportområdet sikrer, at Harald Fabricius og andre chauffører slipper for at betale for lovpligtig uddannelse. Fremover skal arbejdsgivere betale. Det sparer chauffører for 5.000 kroner hvert femte år. Hovedpunkter: De fleste nye overenskomster på transportområdet gav blandt andet: Stigninger i lønnen: Månedslønnen steg over to år med godt 550 kroner. Det skete på følgende satser: Grundløn: 1,60 pr. 1. marts 2012 og 1,85 kroner pr. 1. marts 2013. Genetillæg steg med 1,4 procent 1. marts 2012 og 1,4 procent 1. marts 2013. Seniorer: Ansatte over 60 får ret til at holde op til 22 ekstra fridage om året. De er selvbetalte, men man kan få udbetalt pension fra de ekstra år på jobbet. Øget tryghed ved fyring Opsigelsesvarslet, når man bliver fyret, bliver forlænget med 14 dage, hvis tiden bruges til uddannelse. Løndumping: Formodning om løndumping giver 3F s Transportgruppe ret til at få oplysninger om løn og ansættelser. Pension til unge: Unge under 20 får ret til indbetaling af pension fra den dag, de fylder 18. Det giver typisk hver enkelt 38.000 kroner ekstra i pension. Sygdom: Ansatte får fuld løn under sygdom, når de har været ansat i seks måneder i stedet for ni. Løndumping: Aftale om adgang til lønkontrol gøres permanent. Der indføres omvendt bevisbyrde, så arbejdsgivere er ansvarlig for yderligere dokumentation for alle ansatte, når der er problemer. Uddannelse: Arbejdsgiverne skal betale 50 procent mere til uddannelse. Det sikrer blandt andet, at de fleste nu får en individuel uddannelsesplan. Det giver nye kvalifikationer og mulighed for at blive faglært med ret til tillæg på 6.600 kroner om året. 8

Udbud og job på tilbud De magiske 15 procent En aftale er ikke altid en aftale, selvom arbejdsgiverne har skrevet under. Det viste vintermånederne 2013. Her accepterede medarbejderne i SAS, at en lønnedgang var vejen frem, hvis virksomheden skulle overleve. Og det forplantede sig hurtigt til andre virksomheder. Også hos ISS var 15 procent et magisk tal. I første omgang hos vinduespolererne. Her forsøgte koncernen at presse sine tillidsfolk til accept af, at kollegerne skulle ned i løn. Argumentet var, at flere konkurrenter underbød markedet. Og at 25 ud af 100 job var truet. 3F s Transportgruppe afviste ønsket fra ISS, der gik ud på, at grundlønnen skulle sænkes fra 117,53 kroner til 85 kroner. Overenskomsten gælder hele branchen. Også de firmaer, der konkurrerer med ISS. Derfor vil en aftale om lønnedgang brede sig til alle. Og dermed nye runder med nye krav. Sagen er ikke slut med 3F s nej. En række hastemøder og forhandlinger er fortsat ikke endt med fælles fodslag. For da ISS ikke fik accept af, at lønnen skal sænkes, har koncernen i stedet valgt at skrue på andre knapper. Det betyder dårligere vilkår. For eksempel stop for kutyme om, at vinduespolerere kan tage firmabilen med hjem. Styr på skraldet Forrige kongresperiode var præget af problemer med udliciteringer på skraldeområdet. Dels opsplitningen af R98. Dels en langvarig skraldestrejke i HCS i Storkøbenhavn. I denne kongresperiode er uenighederne især løst ved voldgifter. Dansk Erhverv fik medhold om arbejdstidens begyndelse. Omvendt fik 3F ret i, at arbejdet som udgangspunkt skal udlægges i akkord. Til gengæld er uenighederne om modernisering af renovationsoverenskomsten endnu ikke afsluttet. Her forventer transportgruppen, at et resultat kommer i hus, så der ikke skal gå en tredje overenskomstperiode, uden at en aftale kommer på plads. Reddere i udbud er ikke på tilbud Danske ambulancer er ens i farverne. Også selvom flere forskellige operatører står for kørselen, som regionerne sender i udbud. Men de reddere og paramedicinere, der arbejder i og omkring ambulancer er ikke en vare, der kan forhandles ned i pris. Det sikrer de overenskomster, 3F s Transportgruppe har med Falck og andre private operatører. Dem er der flere af. Og senest har SOS International meldt sig på banen. Det skete med en melding om, at firmaet via datterselskabet SOS Ambulance vil byde på dansk ambulancedrift i efteråret 2013. I juni 2013 kunne SOS Ambulance og 3F skrive under på en overenskomst, der minder om vilkårene i overenskomsten med Falck. Det sikrer fair vilkår. Og det kan hindre en situation som i 2009, hvor det svenske familiefirma Samarien vandt store dele af dansk ambulancedrift, uden at der var styr på økonomi, ansatte, stationer eller lønvilkår. Samariten måtte trække sig ud, da sagen endte i en stor farce og forliste forhandlinger. 9

Når udbud sender job på tilbud, kan det ende i konflikt. I 2013 mod taxi- og busfirmaer, der ikke ville køre under ordnede forhold. Chauffører presset på prisen Udbud af kørsel med passagerer, skolebørn, ældre og patienter i regioner og kommuner presser prisen. Og det sender regningen videre til chaufførerne. I den kollektive trafik bliver de offentlige udbud ofte klippet over i små bidder, således at entreprenørerne ikke er i stand til at overtage det fulde mandskab fra den tidligere entreprenør. Det giver anledning til rigtigt mange afskedigelsessager. Og det har den konsekvens, at vinderen af udbuddet ofte får flere små entreprenører til at dele og køre samme rute. Samtidig betyder den skarpe konkurrence ofte, at entreprenørerne presser deres chauffører med køreplaner, der er vanskelige at overholde i myldretiderne. Og som er vanskelige at få de nødvendige pauser indlagt i. Senest har trafikselskabet Movia omlagt deres driftsdøgn fra klokken 04:00 til start klokken 00:00. Det betyder, at chauffører nu starter fra kl. 00:00 og kører 7 til 8½ time frem. Det indebærer, at chaufførerne skal køre i myldretidstrafikken som den sidste del af deres vagt. Også når det gælder transport af patienter, pensionister og skolebørn er der problemer, når opgaverne sendes i udbud. Bus- og taxiloven kræver ganske vist, at gældende kollektiv overenskomst skal overholdes. Men det er ikke et forhold, der er styr på, når opgaverne sendes i udbud. Og det har udløst en stribe konflikter mod små og mellemstore transportfirmaer. I den situation er konfliktvåbenet eneste udvej. Det er nødvendigt, fordi regioner og kommuner ikke sørger for, at der er klare betingelser i udbudsmaterielet. Og realistiske priser, der sikrer, at gældende overenskomst kan overholdes. 10

2010-2013 Ingen søfolk må ende som gidsler i 838 døgn I 2011 endte kapring af det danske skib Leopard med, at seks søfolk var gidsler hos pirater i Somalia i 838 dage. Transportgruppen har taget sagen meget alvorligt, selvom ingen af de seks søfolk var medlemmer af 3F. Kapringen er ikke enestående. Og udtalelser fra rederiet Shipcraft vidnede hurtigt om, at det ikke magtede at håndtere sagen. Udenrigsministeren afviste flere gange at kunne hjælpe. Og sagen trak ud, imens forhandlingerne var mørkelagt. Derfor ønsker 3F, at sagen skal undersøges til bunds. Og det gælder både begivenheder før og under gidsel-forløbet. Målet er, at en skæbne som gidsler i årevis ikke skal overgå flere søfolk. Og ministre, myndigheder, rederier, pressen og andre ansvarlige skal lære af fejl, situationer og eventuelle lovbrud. 3F s Transportgruppe peger på, at der bør nedsættes en særlig kommission efter sølovens paragraf 482. Samtidig har 3F krævet, at der, i forbindelse med lovændringer af sømandsloven, etableres et beredskabsnævn, når gidselsituationer og lignende begivenheder opstår. Nævnet skal sikre, at besætningerne hurtigst muligt frigives. Det er, set med 3F s øjne, nødvendigt, fordi rederier, forsikringsselskaber, politikerne og myndigheder synes mere optaget af, at der opnås størst muligt nedslag i løsesum. Uanset at det åbenlyst forlængede gidslernes fangenskab. Skibsregister spøger fortsat Siden 1988 har Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) sikret skibsrederne adgang til billige udenlandske søfolk, der blot er sikret et minimum af rettigheder. Den ny regering og dens regeringsgrundlag udløste forventning om, at der var udsigt til markante ændringer. Ikke mindst, fordi regeringsgrundlaget erklærer, at udlændinge er velkomne i Danmark på danske vilkår. Og at internationale konventioner skal overholdes. Det synes derfor i strid med regeringsgrundlaget, når et vækstteam nedsat af tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF) afviste 3F s forslag om, at DIS-loven skulle ændres. LO har tidligere anlagt sag mod erhvervsministeren med henblik på, at det skulle afgøres, hvorvidt det er foreneligt med EU-traktaten, når DIS-lovens paragraf 10 forbyder, at danske overenskomster er gyldige for personer, der ikke har bopæl i Danmark. Der er intet i EU-retten, der forbyder en EU-borger at arbejde i et land og bo i et andet. Men i kongresperioden afgjorde Landsretten - med stemmerne 2-1 - at DISloven ikke strider mod EU-traktatens artikler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Selvom EU-søfarende ved lov er afskåret fra at opnå danske overenskomstforhold. Landsretten, der først afviste at forelægge spørgsmålet for EU-domstolen, nåede opsigtvækkende frem til, at leveomkostninger i andre EU-lande er afgørende. Og retten kaldte ligefrem formålet med DIS-loven anerkendelsesværdigt. Da Højesteret også afviste at lade spørgsmålet prøve ved EU-domstolen, trak LO sagen. LO har nu indgivet en klage til EU-kommissionen over, at lovændringen i DIS-loven fra 2009 der angiveligt skulle sikre EU-borgere deres rettigheder på DIS-skibe, ingen virkning har haft, ligesom de danske retsinstanser afviser at forelægge EU-relevante spørgsmål for EUdomstolen. I perioden har 3F s Transportgruppe indgået et samarbejde med de øvrige danske ITF-tilsluttede søfartsorganisationer om overenskomstdækning af danskejede skibe under bekvemmelighedsflag. 3F er koordinator i dette arbejde, og der er p.t. tegnet overenskomster for ca. 80 skibe. 11

K O NG R E SBE RETNING 2 013 tran sp ortgruppe n Ros og RUS Udviklingen af redderfaget fik et nyt ansigt fra 2010. Her blev Reddernes Udviklingssekretariat dannet, da overenskomsten faldt på plads på redderområdet. Målene med sekretariatet er blandt andet opsamling af viden, debat og udvikling af redderfaget. Både når det gælder arbejdsforhold, uddannelse, status i forhold til andre faggrupper som sygeplejersker og læger samt politisk påvirkning i forhold til sundhedsvæsenet. RUS har til huse i 3F s Transportgruppe. Og sekretariatet har allerede formået at påvirke debatten. Mest i form af konferencer som i efteråret 2013, hvor RUS stod bag en grundig rapport om den indsats, der finder sted fra skaden sker, til patienten kommer til hospitalet. Undersøgelsen ser på paramedicinernes rolle, og den viste blandt andet, at det kan være relevant at supplere et effektivt ambulanceberedskab med akutbiler. Undersøgelser, konferencer og rapporter er en del af arbejdet i RUS. Og det har medvirket til både synlighed, respekt og ros fra medlemmer, politikere og andre organisationer. Miljø i børnehøjde Redderne har fået et udviklingssekretariat. Det sikrede synlighed på Bornholm på Folkemødet i 2013. Færre ulykker og sikker og tryg trafik. Det har været målet i 10 år, når 3F s Transportgruppe sammen med andre organisationer er rykket ud til skolebørn og familier med projekt Trafiksikkerhed i Øjenhøjde. Det handler blandt andet om lastbiler, hensyn til hinanden og gode råd til sikker trafik. Og i de 10 år, projektet har eksisteret, har over 80.000 skolebørn fået undervisning i, hvordan man undgår farer på vejene. I 2013 var Egeskov Slot et af målene for kampagnen. Fordi der er garanti for møde med både børn og deres forældre. 12

Lov mod overfald Vold mod taxichauffører har fyldt meget i debatten. Alligevel tog det ti år, før politikerne overgav sig til et af chaufførenes krav: lovkrav om kameraovervågning i samtlige hyrevogne. Målet med kravet var øget tryghed. Og inspirationen kom blandt andet fra landets busser og S-tog, hvor videoovervågning er standardudstyr. Pr. 1. juli 2012 er det blevet lovkrav med kameraer i alle hyrevogne, men det er endnu for tidligt at vurdere, om det har den ønskede præventive effekt. Til gengæld kan billeder af gerningsmænd styrke retssikkerheden, fordi det giver politi og dommere klare beviser, når uheldige chauffører mødes med knytnæver og stikvåben eller udsættes for røveriske overfald med våben. Pakkeleg med minister 60 kroner i timen, arbejdsdage på 16 timer og status som selvstændige på papiret. Det er vilkårene for chauffører, der kører for pakkeog kurerfirmaer som virksomheden GLS. Det og andre firmaer bruger små lastbiler, der vejer under 3.500 kilo, fordi reglerne for kørsel, kontrol, hvil og ansættelsesvilkår er langt mere lempelige end for de chauffører, der kører gods i store lastbiler. 3F s Transportgruppe har rejst problemet politisk. Men hidtil har regeringen tøvet med at stramme reglerne. For eksempel ved at lade små varebiler omfatte af godslovens krav om løn- og arbejdsvilkår. Seneste svar fra transportministeren er, at han afventer en undersøgelse fra Vejtransportrådet. Synlighed og sikkerhed. Det hænger sammen i 3F s fælles kampagne med andre organisationer for tryghed i trafikken. 13

K O NG R E SBE RETNING 2 013 tran sp ortgruppe n Havnearbejde er et af transportens mange fag med flere og flere faglærte. Som her i Esbjerg, hvor især for vindmølleindustrien står for meget arbejde. Grænseløst samarbejde: Liberalisering, globalisering, social dumping. De tre ord hører sammen på samme måde som 3F s Transportgruppe hører sammen med internationalt samarbejde. Derfor er 3F s Transportgruppe med i tre store internationale forbund: NTF (Nordisk Transport Forbund). ETF: (Europæisk Transportforbund). ITF: (Internationalt Transportforbund). ITF spillede blandt andet en meget jordnær rolle, da en transport med højgiftigt HCB-affald skulle sejles fra Australien til forbrænding på Kommunekemi i Nyborg. Det udløste stor bekymring på Fyn og blandt danske miljøfolk, sømænd og havnearbejdere. Og det blev stoppet efter massiv mediedækning og andre protester. Blandt andet fordi der kom informationer via ITF i Australien om, hvornår og hvilket skib, der skulle sejle affaldet. På godsområdet har 3F s Transportgruppe og andre europæiske forbund sin store del af æren for, at en planlagt total liberalisering af landevejstransporten er udsat på ubestemt tid. Ikke mindst under samarbejdet i ETF, det europæiske transportforbund, hvor 14 den fælleseuropæiske pjece Slaveri i et moderne Europa er en af de synlige måder at påvirke politikere, embedsmænd og borgere på i fællesskab. Kampen mod social dumping har været ført på mange fronter både nationalt og internationalt. Og også havnearbejderne har afværget et tiltag. Det såkaldte havnedirektiv 3, der har spøgt i EU-kommissionen - men som er endt med et forslag til maritime serviceydelser, som går ind og påvirker blandt andet uddannelseskrav, men ikke indeholder de tidligere bestemmelser om liberalisering af arbejdsforholdene på havnene. Også fiskeriet kræver internationalt samarbejde og opmærksomhed. Som opfølgning på vedtagelsen af konventionen om arbejdsforhold i fiskeriet fra 2007 i regi af ILO, vedtog arbejdsmarkedets parter i Europa at forhandle sig til en aftale. Dette arbejde forventes forelagt EU s ministerråd i løbet af kort tid.

Avisbude op ad bakke Jobbet som avisbud i Danmark har lokket polske, rumænske og bulgarske borgere til landet i hundredevis. Det har medvirket til, at budområdet er det område, der har flest faglige sager i forholdet til antallet af medlemmer. Og til at 3F s Transportgruppe har en voksende bunke tvister mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Distributionsbranchen er presset. Det samme er budene. Og det er dem, der får regningen. Distributørerne har tilsyneladende intet ønske om samarbejde, der kan skabe ordnede forhold. En af de faglige sager, der er rejst, handler om retten til at vælge tillidsfolk. Her mener Dansk Avis Omdeling, der står for avisdistribution i store dele af Jylland, at én tillidsvalgt er nok til at dække koncernens bude i hele landet. Strøm mod uddannelse Chauffører, lagerarbejdere, ansatte på vaskerier, skraldemænd og andre transportansatte strømmer i stadigt større antal til efteruddannelser via transportens uddannelsesfonde. Den udvikling har været et mål i de seneste overenskomster. Og nu er der for alvor kommet skred i både viljen til dygtigere ansatte og ønsket om udfordringer i arbejdslivet. Det er Pension Danmark, der administrerer de midler, landets transportarbejdere kan bruge på uddannelse. Og tallene viser en flerdobling i antallet af transportansatte, der har været på kursusforløb betalt af fondene, når man sammenligner med 2010: 2010: 1.083 kursusdeltagere 2013: 3.084 kursusdeltagere i første halvår Det er den lovbestemte efteruddannelse for chauffører, der trækker flest på skolebænken. Men også konflikthåndtering og gaffeltruck-certifikater hitter meget, når det gælder efteruddannelse. Danske havnearbejdere er ofte første kontakt, når underbetalte udenlandske søfolk strander i danske havne. Og ITF s danske skibsinspektør må ofte træde til mad, juridisk bistand og faglige løsninger, som her i Grenaa havn, hvor 11 søfolk fra Østeuropa havde en halv million til gode i løn. 15

Fremtid for fællesskabet Den store udfordring 1. januar 2011 havde Transportgruppen 61.036 medlemmer. 1. august 2013 havde Transportgruppen 55.749 medlemmer. Med andre ord. På transportområdet har 3F mistet 5.287 medlemmer på godt to et halvt år. Det er knap 170 medlemmer pr. måned i gennemsnit. Det er alvorligt. Også selvom Transportgruppen ikke er den gruppe, der er værst ramt i 3F. Og selvom der er økonomisk krise og flere andre forklaringer, 3F ikke selv er herre over. Den største enkeltstående faktor er restance-sletninger. Dem har der været over 5.000 af på Transportgruppens område i kongresperioden. I 2012 kontaktede Transportgruppen de 372 med- lemmer, der i august forlod 3F på transportområdet. Her var forklaringerne især: Restance. Nyt arbejde i andet fag. Pris. Uddannelse. Sagen om Vejlegården. Dog har 2013 foreløbig vist lavere tal. I årets første fire måneder mistede Transportgruppen cirka 100 medlemmer pr. måned. Det er fortsat alvorligt, og oven i spøger dagpengereformen i kulissen. Den kender vi endnu ikke konsekvensen af. Men den kan koste medlemmer, hvis krisen fortsætter, og vores ledige medlemmer ikke kommer i job. Synlig kampagne om synlig udfordring: Piratkørsel og streamers til danske bagruder. 16

Basis for nye medlemmer Pension Danmarks seneste tal viser, at der i første kvartal 2013 var 75.174 ansatte på 3F s transport overenskomster. Det tal kan ikke sammenlignes direkte med de 55.749, der betaler kontingent til 3F og 3F s Transportgruppe. Men det giver et fingerpeg om, at der kan være op mod 20.000 potentielle medlemmer, der kan organiseres på transportområdet. Og de alene på virksomheder, der har overenskomst. Organisering med nyt værktøj Der findes ingen enkelt mirakelkur, når det gælder organisering, fastholdelse og tiltrækning af nye medlemmer. Men den digitale tidsalder er skyld i, at der findes tal og oplysninger, der kan samles op og bruges. Derfor har Transportgruppen udviklet det såkaldte fakta-ark sammen med PensionDanmark. Fakta-arket viser: Antal medlemmer på den enkelte virksomhed, der får indbetalt pension. Medlemmer. Potentielle medlemmer. Virksomheder, der ikke har overenskomst. Tre forsøgsafdelinger har medvirket til at udvikle fakta-arket. Efterfølgende har der været gennemført uddannelsesdage for 12 afdelinger. I de fleste tilfælde for valgte og ansatte. Senest er der i foråret 2013 søsat endnu et nyt tiltag. Igen med tre forsøgsafdelinger. Her er det tillidsrepræsentanter, der sætter dagsorden. De kan bede om de oplysninger, de konkret har brug for i deres daglige arbejde med organisering. For eksempel: Gennemstrømningen af medarbejdere i virksomheden. Aldersfordeling. Kønsfordelingen. Dette gøres manuelt, men disse muligheder vil det for fremtiden også være muligt at trække i CRMsystemet. Fakta-arket er et af de tiltag, der skal supplere afdelingernes indsats for at fastholde medlemmer. For eksempel det store arbejde med at fastholde de medlemmer, der står til at blive slettet på grund af restance. Andre tiltag er mere målrettede mod de enkelte brancher. Senest har 3F s Transportgruppe medvirket i et organiseringsprojekt for chauffører Det hedder Vejen frem, og er forankret omkring Landsklubben for Godschauffører. En del af fokus er på konkrete problemer som piratkørsel og samarbejde om løsninger. Et andet fokus er kommunikation blandt chauffører, fordi der er tale om en branche, hvor man ikke møder sine kolleger fysisk hver dag, når det meste af arbejdstiden foregår på landevejen. Her har fokus været på kommunikation og opsøgende arbejde. Og på Fakta-arket som nyt redskab til organisering. Fakta-arket bliver nu elektronisk, og det vil snart være fuldt tilgængeligt i CRM-systemet, så det på den måde bliver en fast del af den faglige værktøjskasse i 3F. 17

3F s Transportgruppe og Godschaufførerne Landsklub har fået over 5700 venner på Facebook til indsatsen mod piratkørsel. Synlighed og gennemslag for fremtiden Synlighed og indflydelse er to nøgleord for 3F s Transportgruppe. Også når det gælder organisering de kommende år. 3F s Transportgruppe er en synlig del af 3F. Hvad enten det gælder nyheder i aviser, radio eller tv. Eller på Facebook, skoler, til messer og som en del af kampagner for trafiksikkerhed og sundhed på jobbet. 3F s Transportgruppe har øget sin politiske indflydelse. Det viser sagerne om piratkørsel, hvor 3F s Transportgruppe hentede sin del af resultatet, da Transportminister Henrik Dam Kristensen i foråret 2013 spille ud med plan mod ulovlige transporter på landevejene. Og det viser 3F s bud på løsning af trængslerne, hvor tænketanken KRAKA og 3F s Transportgruppe sammen spiller ud med forslag til intelligent kilometerbetaling via GPS. Transportens gruppekonferencer på de seneste kongresser har besluttet, at 3F s Transportgruppe skal frem på banen og søge indflydelse. Ellers er der andre, der spiller bolden. Derfor vil 3F s Transportgruppe fortsat gå efter øget indflydelse og øget synlighed. Det gavner vores medlemmer. Og det betyder, at vores medlemmer kan kende sig selv i 3F. Indflydelse og synlighed har stor betydning. Både når det gælder evnen til at skabe resultater, men også når det gælder muligheden for at fastholde og organisere nye medlemmer. Derfor vil 3F s Transportgruppe gå efter at øge sin indflydelse de kommende år. Og når det gælder synlighed er det målet, at vi vil være endnu mere synlige hos vores medlemmer ned på brancheniveau. Som det for eksempel er lykkedes, da vi satte fokus på piratkørsel sammen med vores medlemmer. Blandt andet med chauffør-siden stop piratkørsel på Facebook, der nu snart runder 7.000 venner. 18

Stormøde om piratkørsel og løsninger trak fulde huse i marts 2013, hvor chauffører fyldte 300 sæder i Fredericia. 19