Forslag. Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse af lov om Post Danmark A/S

Fusion mellem Posten og Post Danmark

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Aktstykke nr. 107 Folketinget Afgjort den 24. marts Finansministeriet. København, den 8. marts 2010.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om film

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

Forslag. Lovforslag nr. L 32 Folketinget Fremsat den 13. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) til

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love 1)

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli Forslag. til

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

14. marts Finansministeriet. København, den 14. marts 2016.

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven) 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Forslag. Lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer 1)

Folketingets Finansudvalg

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om vagtvirksomhed 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget

Vederlagspolitik. for bestyrelse og direktion Vestas Wind Systems A/S

Forslag. Lov om ændring af teaterloven

2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)

24. maj 2016 EM2016/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål)

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, Økofin Bilag 5 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Udbetaling ved livstruende sygdom)

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

16. august 2005 PIH Høring over forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

L 17 Forslag

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Revisoreksamen Opgave 1. dag. Mandag, den 9. august (8 timer)

Grund- og nærhedsnotat

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab, KOM (2008) 396 endelig.

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport

Forslag. Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

Forslag. Lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer 1)

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

2007/2 LSF 139 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni Forslag. til

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

UDKAST til aftale mellem Christiania og staten

Bekendtgørelse af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S

Ved af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

37 Redegørelse til investorerne i:

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Bekendtgørelse om prospekter ved offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Transkript:

2007/2 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 30. april 2008 af transportministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S (Selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB) I lov nr. 409 af 6. juni 2002 om Post Danmark A/S foretages følgende ændringer: 1. 4 affattes således: l» 4. Transportministeren bemyndiges til at sælge aktier i Post Danmark A/S. Transportministeren bemyndiges til som led i etableringen af en selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB at ombytte statens aktier i Post Danmark A/S med aktier i et svensk indregistreret holdingselskab.«2. 7 ophæves. 3. 10, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:»for tjenestemænd, der udlånes til Post Danmark A/S eller andre selskaber i Danmark som er koncernforbundne med Post Danmark A/S, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen, jf. dog stk. 2.«Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 2 Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. 1

1. Lovforslagets hovedpunkter Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovforslaget har til hensigt at muliggøre en selskabskonstruktion, der i praksis vil indebære en fusion mellem Post Danmark A/S og Posten AB. Lovforslaget har endvidere til hensigt at bemyndige transportministeren til at sælge yderligere aktier i Post Danmark A/S til Post Invest S.A. (et selskab administreret af CVC Capital Partners). Post Invest S.A. ejer i dag 22 % af aktierne i Post Danmark A/S, medarbejdere og ledelse 3 % og staten den resterende aktiepost på 75 %. Både ombytning af aktier samt salg af flere aktier i Post Danmark A/S skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Herudover indebærer lovforslaget en ændring af teknisk karakter. 2. Lovforslagets baggrund Lov om Post Danmark A/S erstattede i 2002 lov om Post Danmark. Lov om Post Danmark A/S indebar, at den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark blev omdannet til et aktieselskab. Herved skabtes et mere hensigtsmæssigt grundlag for, at Post Danmark A/S kan agere på et marked præget af øget liberalisering, konkurrence, internationalisering, brancheglidning og koncentration, f.eks. i form af indgåelse af alliancer og partnerskaber samt virksomhedsopkøb. I 2005 blev der gennemført et salg af 22 % af aktierne i Post Danmark A/S til Post Invest S.A. Samtidig solgte staten 3 % af aktierne til Post Danmark A/S med henblik på, at selskabet kunne etablere dels et medarbejderaktieprogram, dels et aktiebaseret incitamentsprogram. Staten bibeholdt 75 % af aktierne i virksomheden. Folketingets Finansudvalg tiltrådte salget ved akt. 42 af 24/6 2005. I henhold til aktstykket fra 2005 fik transport- og energiministeren bl.a. hjemmel til at Overdrage 22 % af aktierne i Post Danmark A/S til Post Invest S.A. (et selskab administreret af CVC Capital Partners) til en pris på 1.270 mio. kr. på grundlag af en med køber indgået betinget salgs- og købsaftale samt aktionæroverenskomst. Overdrage 3 % af aktierne i Post Danmark A/S til Post Danmark A/S til en pris på 173 mio. kr. med henblik på etablering af et medarbejderaktieprogram samt et incitamentsprogram for ledelsen i Post Danmark A/S. Give Post Invest S.A. en forkøbsret i det tilfælde, hvor staten på et senere tidspunkt måtte beslutte at sælge flere aktier i Post Danmark A/S end de 22 % til Post Invest S.A. Give Post Invest S.A. en ret til at kræve, at staten tilbagekøber selskabets aktiepost til markedspris (put option), såfremt Post Invest S.A. 5 år efter, at aktionæroverenskomsten er trådt i kraft, ikke er blevet tilbudt at købe flere aktier i Post Danmark A/S i et sådant omfang, at statens ejerandel kan reduceres til mindre end 47 % af aktierne. Som led i den planlagte selskabskonstruktion skal der findes en løsning i forhold til Post Invest S.A., der som minoritetsaktionær i Post Danmark A/S skal være med til at godkende ombytningen af aktierne. Den 1. april 2008 underskrev Transportministeriet, det svenske Näringsdepartement og Post Invest S.A. en hensigtserklæring om etablering af en selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB, hvor der etableres en koncern ejet af den danske stat, den svenske stat, Post Invest S.A. samt virksomhedernes medarbejdere og ledelse. Den kommende liberalisering af postmarkedet (jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på realisering af det indre marked for 2

posttjenester i Fællesskabet) forventes at give øget fokus på kundebetjening og priskonkurrence til gavn for kunderne. Der vil dog samtidig komme pres på Post Danmark A/S indtjening. Hensigten med selskabskonstruktionen er at skabe en ny og mere robust samlet virksomhed i et marked med en kraftigt stigende konkurrence og med stort pres på virksomhedernes hidtidige kerneprodukt, den adresserede brevforsendelse. Virksomhederne forventer således at opnå væsentlige omkostningsbesparelser vedrørende fælles it-anvendelse, fælles logistiksystemer etc. Dertil kommer, at den nye virksomhed generelt forventes at kunne tilbyde sine kunder bedre og mere konkurrencedygtige serviceydelser i indog udland. Dette anses for nødvendigt i en tid, hvor kerneproduktet den adresserede brevforsendelse - er truet af den teknologiske udvikling. Således har Post Danmark A/S de seneste år kunne konstatere et årligt fald i brevmængden på 3-4 % bl.a. på grund af substitution til e-mail og andre elektroniske kommunikationsformer. Den forestående selskabskonstruktion skal opfattes som en fusion, selv om der ikke er tale om en fusion i selskabsmæssig forstand, idet det nuværende selskab fortsat vil bestå. Således vil f.eks. Post Danmark A/S fortsat eksistere og varetage langt størstedelen af de aktiviteter, selskabet i dag udfører. Sideløbende med nærværende lovforslags behandling føres der politiske drøftelser om ændring af lov om postbefordring i lyset af en kommende liberalisering af postsektoren i Danmark. Disse drøftelser pågår uafhængigt af arbejdet vedrørende den her omtalte selskabskonstruktion. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB og salg af aktier i Post Danmark A/S Lov om Post Danmark A/S indeholder i 4 en bestemmelse, hvorefter trafikministeren (nu transportministeren) bemyndiges til at sælge op til 25 % af aktierne i Post Danmark A/S. Det fremgår af bemærkningerne til 4, at Post Danmark A/S endvidere vil kunne fusionere med andre selskaber mod vederlæggelse i aktier, så længe statens ejerandel i selskabet forbliver mindst 75 % Det følger af de almindelige bemærkninger til forslag til lov om Post Danmark A/S, at et salg af mere end 25 % af aktierne eller en fusion, som indebærer, at statens ejerandel i det fortsættende selskab bliver under 75 %, forudsætter lovændring. Forslaget til ændringen af 4 i lov om Post Danmark A/S indebærer, at der kan etableres en selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB. Det fælles selskab vil blive ejet af den danske stat, den svenske stat, Post Invest S.A. og medarbejdere og ledelsesmedlemmer i Post Danmark A/Skoncernen og Posten AB. Aktierne i Posten AB ejes i dag 100 % af den svenske stat. Det fælles selskab får hovedsæde i Sverige. De operative selskaber Post Danmark A/S og Posten AB bibeholdes, og det vil således fortsat være Post Danmark A/S, der omdeler post i Danmark og Posten AB i Sverige. Der skal desuden indgås en aktionæroverenskomst, der fastlægger den danske stats, den svenske stats og Post Invest S.A. s indbyrdes rettigheder og pligter. Selskabskonstruktionen er afhængig af, at der opnås enighed om en sådan aktionæroverenskomst. En aktionæroverenskomst vil skulle bygge på de principper, der er indeholdt i den allerede indgåede hensigtserklæring, jf. nedenfor. Vedrørende de nuværende ejerforhold for Post Danmark A/S følger det af hensigtserklæringen, at aktierne i Post Danmark A/S, som i dag ejes af den danske stat (75 %), Post Invest S.A. (22 %), samt af medarbejdere og ledelsesmedlemmer i Post Danmark A/S-koncernen (i alt 3 %), ombyttes til aktier i det fælles selskab. I henhold til den indgåede hensigtserklæring vil den danske stat, Post Invest S.A. og medarbejdere og ledelsesmedlemmer i Post Danmark A/S-koncernen tilsammen eje 40 % af aktierne i det fælles selskab. Den svenske stat og medarbejdere og ledelsesmedlemmer i Posten AB vil eje 60 % af det fælles selskab. Det relative ejerforhold (40/60) mellem de to grupper af ejere afspejler, at den svenske postvirksomhed er 3

betydelig større end den danske. Gennem indførelse af to aktieklasser sikres det, at den danske stat og Post Invest S.A. på den ene side, og den svenske stat på den anden har samme antal stemmer (knap 50 %) i det nye fælles selskab. Medarbejdere og ledelsesmedlemmer vil have de resterende stemmer. Den danske stat vil ligesom den svenske stat og Post Invest S.A. - have vetoret ved vigtige beslutninger i det fælles selskab i henhold til den aktionæroverenskomst, der skal indgås mellem den danske stat, den svenske stat og Post Invest S.A. forud for selskabskonstruktionen. Der er enighed om at søge det nye fælles selskab børsnoteret i Stockholm og/eller København inden for en periode på 3-5 år. Det er hensigten, at der også skal være en aktionæroverenskomst mellem parterne efter en børsnotering - i hvert fald så længe den danske stat ejer aktier i selskabet. En sådan aktionæroverenskomst vil skulle respektere den til enhver tid gældende regulering af børsnoterede virksomheder. Da selskabskonstruktionen og det forventede samtidige aktiesalg, jf. nedenfor, betyder, at statens ejerandel i Post Danmark A/S nedbringes til under 75 %, foreslås 4 ændret således, at transportministeren bemyndiges til at sælge aktier i Post Danmark A/S. Baggrunden herfor er, at Folketingets Finansudvalg ved akt. 42 af 24/6 2005 tiltrådte et salg af 22 % af aktierne i Post Danmark A/S til Post Invest S.A. og 3 % af aktierne til Post Danmark A/S med henblik på etablering af et medarbejderaktieprogram samt et incitamentsprogram for Post Danmark A/S-koncernens ledelse. Medarbejderaktieprogrammet samt incitamentsprogrammet er implementeret og berøres ikke af bemyndigelsen efter 4. Som anført ovenfor skal Post Invest S.A. have mulighed for at købe flere aktier inden for højst 5 år. I modsat fald har Post Invest S.A. ret til at kræve aktierne (22 %) tilbagekøbt af den danske stat. Det følger endvidere af den eksisterende aktionæroverenskomst mellem den danske stat og Post Invest S.A., at en ombytning af statens og Post Invest S.A. s aktier i Post Danmark A/S med aktier i det nye fælles selskab med den svenske stat kræver enighed mellem parterne. Dette skyldes, at når der indgås en aktionæroverenskomst, vil parterne som det normale skulle være enige om alle væsentlige beslutninger. Dette er også tilfældet i det eksisterende aftaleforhold mellem den danske stat og Post Invest S.A. Fusionen forudsætter dermed enighed mellem den danske stat og den svenske stat samt Post Invest S.A. I tilknytning til etableringen af selskabskonstruktionen, der skal muliggøre fusionen, er det på den baggrund hensigten at gennemføre et salg af yderligere aktier i Post Danmark A/S til Post Invest S.A. Aftalen vil skulle indgås på kommercielle vilkår. Post Invest S.A. har tilkendegivet et ønske om at købe flere aktier. Selskabskonstruktionen og et salg af yderligere aktier i Post Danmark A/S til Post Invest S.A. vil skulle forelægges for Folketingets Finansudvalg til endelig godkendelse. Ved forelæggelsen af et aktstykke vil der bl.a. blive redegjort i detaljer for de præcise vilkår for ombytningen af aktier i Post Danmark A/S med aktier i det fælles selskab, herunder indholdet af fusionsaftalen og aktionæroverenskomsten mv. Tilsvarende vil de endelige vilkår for selskabskonstruktionen skulle godkendes af henholdsvis den svenske stat og Post Invest S.A. Selskabskonstruktionen vil endvidere skulle forelægges konkurrencemyndighederne til godkendelse. 3.2. Personalemæssige forhold Efter 10, stk. 1 og 2, i lov om Post Danmark A/S er tjenestemændene forpligtet til at gøre tjeneste i Post Danmark A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten (»udlån«). Med den forestående selskabskonstruktion vil statens indirekte ejerandel i Post Danmark A/S blive reduceret til under 50 %, hvorfor tjenestemændene i Post Danmark A/S ikke længere kan pålægges at gøre tjeneste i Post Danmark A/S. Et fortsat udlån af de pågældende tjenestemænd til Post Danmark A/S kan herefter alene ske på frivillig basis. På den baggrund foreslås 10, stk. 1 og 2, ændret således, at bestemmelsen ikke længere indeholder en forpligtelse til at gøre tjeneste i Post Danmark A/S, men alene fastlægger betalingsforholdet mellem sta- 4

ten og Post Danmark A/S-koncernen, for så vidt angår udbetaling af pension og løn m.v. til de udlånte tjenestemænd. Ved dannelsen af Post Danmark A/S pr. 1. januar 2002 var 502 tjenestemænd udlånt til Post Danmark A/S-koncernen. De pr. 1. april 2008 tilbageværende 209 udlånte tjenestemænd modtager i løbet af april/maj måned 2008 tilbud om frivilligt udlån fra staten til Post Danmark A/S eller andre med Post Danmark A/S koncernforbundne selskaber i Danmark på vilkår aftalt mellem Post Danmark A/S og de udlånte tjenestemænds forhandlingsberettigede organisationer. Det bemærkes, at den pensionsaftale, som med hjemmel i 11 i lov om Post Danmark A/S er indgået mellem Post Danmark A/S og Personalestyrelsen, omfatter tjenestemænd med ret til statslig tjenestemandspension i Post Danmark A/S eller hermed koncernforbundne selskaber o.l. Med forslaget om tilføjelsen af formuleringen»eller andre med Post Danmark A/S koncernforbundne selskaber i Danmark«i 10, stk. 1, i lov om Post Danmark A/S vil der være overensstemmelse mellem lovteksten og pensionsaftalen mellem Post Danmark A/S og Personalestyrelsen. De udlånte tjenestemænd, som accepterer tilbud om frivilligt udlån på de aftalte vilkår, vil samtidig skulle acceptere dette som en skriftlig, uigenkaldelig accept af et ikke tidsbegrænset udlån uafhængigt af statens ejerforhold i Post Danmark A/S. Til frivilligt udlånte tjenestemænd i Post Danmark A/S eller i de med Post Danmark A/S koncernforbundne selskaber i Danmark udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen. Post Danmark A/S og koncernforbundne selskaber med udlånte tjenestemænd skal refundere staten udgifterne til løn m.v., ligesom selskabet betaler bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter i overensstemmelse med den mellem Finansministeriet og Post Danmark A/S indgåede aftale pr. 28. juni 2002. De frivilligt udlånte tjenestemænd vil i personaleadministrativ sammenhæng fortsat henhøre under Transportministeriet. De i Post Danmark A/S udlånte tjenestemænd, som ikke måtte acceptere frivilligt udlån efter ovenstående, vil ved en sådan ændring af statens ejerskab, styring og kontrol, at det for udlånte tjenestemænd vil indebære»forflyttelse«, blive søgt omflyttet til andre tjenestemandsstillinger i medfør af tjenestemandslovens 12-13. De pågældende udlånte tjenestemænd har i dag et indholdsmæssigt ansættelsesområde dækkende det samme funktionelle område som den tidligere selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark. De pågældendes nuværende ansættelsesområde er landsdækkende. De udlånte tjenestemænd, som ikke måtte acceptere frivilligt udlån, og som ikke kan omplaceres efter ovenstående, kan kræve at blive afskediget med rådighedsløn og pension. Udgiften til rådighedsløn og pension, som udløses af aktiesalget mv., vil påhvile staten, mens evt. udgifter til rådighedsløn og pension til frivilligt udlånte tjenestemænd, som måtte blive aktualiseret ved aktieselskabets beslutninger på et senere tidspunkt, vil påhvile selskabet. Det bemærkes, at der uafhængigt af den påtænkte selskabskonstruktion eller et salg af yderligere aktier i Post Danmark A/S ønskes indgået en aftale med tjenestemændene i Post Danmark A/S om frivilligt udlån. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Et salg af yderligere aktier i Post Danmark A/S vil give et provenu til staten. Der vil være en mulig merudgift for staten til rådighedsløn og pension for de udlånte tjenestemænd i Post Danmark A/S, som ikke ønsker at fortsætte udlånet på frivillig basis og som ikke kan anvises anden passende stilling. 5

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Der vil være synergier som følge af etablering af det fælles ejerskab af Post Danmark A/S og Posten AB. Selskabskonstruktionen giver mulighed for en mere konkurrencedygtig postvirksomhed. 6. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 8. Forholdet til EU-retten Selskabskonstruktionen skal godkendes af Europa-Kommissionen efter EU s fusionskontrolforordning (Rådets forordning (EF) nr. 139/2004). Forordningen har til formål at sikre en effektiv kontrol med alle fusioner på grundlag af deres indvirkning på konkurrencen i EU. 9. Høring Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.: Post Danmark A/S, DI, Dansk Erhverv, 3F, Dansk Arbejdsgiverforening, HK/Post & Kommunikation, Landsorganisationen i Danmark og Statsansattes Kartel. 10. Sammenfattende skema Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/mindreudgifter Et salg af yderligere aktier i Post Danmark A/S vil give et provenu til staten. Der vil være en række synergier som følge af etablering af det fælles ejerskab af Post Danmark A/S og Posten AB. Det fælles ejerskab giver mulighed for en mere konkurrencedygtig postvirksomhed. Negative konsekvenser/merudgifter De tjenestemænd, som ikke ønsker at fortsætte deres udlån på frivillig basis og ikke kan omplaceres til anden passende stilling, vil kunne kræve at blive afskediget med rådighedsløn, hvilket indebærer en merudgift for staten. 6

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Til nr. 1 Selskabskonstruktionen skal godkendes af EU-Kommissionen efter EU s fusionskontrolforordning. Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Den foreslåede ændring i stk. 1 indebærer, at transportministeren bemyndiges til et salg af flere aktier i Post Danmark A/S i forlængelse af det tidligere salg til Post Invest S.A. (CVC Capital Partners). Vilkårene for salget vil skulle forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Den foreslåede ændring i stk. 2 indebærer, at transportministeren bemyndiges til at etablere en selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. De nærmere vilkår for selskabskonstruktionen, som skal muliggøre fusionen, vil skulle forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Til nr. 2 Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at lov om postvirksomhed er ophævet ved 20, stk. 2, i lov om postbefordring (lov nr. 472 af 9. juni 2004). Hjemlen til at meddele koncession følger nu af 2 i lov om postbefordring. Til nr. 3 Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at tjenestemændene i Post Danmark A/S ikke kan forpligtes til at gøre tjeneste i Post Danmark A/S, såfremt staten i forbindelse med selskabskonstruktionen eller et salg af yderligere aktier i Post Danmark A/S opgiver kontrollen med Post Danmark A/S. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til 2 Det foreslås, at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvorved det sikres, at ikrafttrædelsen kan koordineres med forhandlingerne med Post Invest S.A. og den svenske stat om selskabskonstruktionen. Det foreslås endvidere, at de enkelte bestemmelser i loven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter, hvorved tillige opnås, at en aftale mellem Post Danmark A/S og tjenestemændene i Post Danmark A/S om frivilligt udlån er uafhængig af gennemførelse af selskabskonstruktionen eller et salg af yderligere aktier i Post Danmark A/S. 7

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1 Gældende formulering 4. Trafikministeren bemyndiges til at sælge op til 25 % af aktierne i Post Danmark A/S. Der kan tegnes medarbejderaktier. 7. Trafikministeren meddeler efter bestemmelserne i lov om postvirksomhed koncession til Post Danmark A/S. 10. De tjenestemænd, der ved stiftelsen af selskabet er ansat i den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark, er forpligtet til at gøre tjeneste i Post Danmark A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten, ligesom selskabet i forhold til staten er forpligtet til at beskæftige disse. Stk. 2. Til disse tjenestemænd udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved opløsningen af den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark overtager Post Danmark A/S pligten til at refundere staten løn m.v. for udlånte tjenestemænd. Lovforslaget 1. 4 affattes således:» 4. Transportministeren bemyndiges til at sælge aktier i Post Danmark A/S.«Stk. 2. Transportministeren bemyndiges til at etablere en selskabskonstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB.«2. 7 ophæves. 3. 10, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:»for tjenestemænd, der udlånes til Post Danmark A/S eller andre selskaber i Danmark, der er koncernforbundne med Post Danmark A/S, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension efter bestemmelserne i tjenestemandspensionslovgivningen, jf. dog stk. 2.«Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 8