studieguide for ingeniøruddannelser

studieguide for ingeniøruddannelser 2010 AARHUS UNIVERSITET ingeniørhøjskolen i århus via university college aarhus universitet, handels- og ingeniørhøjskolen i herning

2010 studieguide for ingeniøruddannelser Aarhus Universitet Ingeniørhøjskolen i Århus VIA UNIVERSITY COLLEGE i Horsens Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning Studieguiden er udgivet af Ingeniørhøjskolen i Århus Aarhus Universitet og VIA University College i september 2009 Redaktion: Eva Kvistgaard Arent, Charlotte Sand, Claus Bo Andreasen, AU, Mikkel Stegenborg Nørgaard, Aarhus Universitet, Handels og IngeniørHøjskolen i Herning Heidi Egelund, Mikkel Krogh, Ingeniørhøjskolen i Århus Annemette Glyngø, VIA University College i Horsens Fotos: Karin Majland, karinmajland.dk Nina Lemvigh-Müller Søren Kjeldgaard, Lars Kruse, AU foto Morten Jac og Henrik Stenberg Søren Holm, Chilli Foto visitaarhus.dk Flemming Nielsen, agromedia.dk Istock Photo Henrik Olsen, Ingeniørhøjskolen i Århus Design og produktion: Kirk & Holm, kirk-holm.dk Oplag: 6.000 Redaktionen er afsluttet den 25. september 2009. Der tages forbehold for ændringer efter denne dato. ISBN nr. 978-87-91234-77-4

Indholdsfortegnelse 3 Aarhus Universitet Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning Ingeniørhøjskolen i Århus VIA University College i Horsens Indhold Vejen til en ingeniøruddannelse... 4 hvad laver en ingeniør?... 6 undervisningsformer... 8 ved siden af studiet... 10 studenterliv...12 Tre studiebyer med puls...14 Diplomingeniør... 16 Bioprocesteknologi... 18 Bygning... 20 Bygningsdesign... 22 Elektro... 24 Informations- og kommunikationsteknologi.. 26 Maskin... 28 Stærkstrøm... 30 Sundhedsteknologi... 32 business development engineer... 34 electronic design engineer... 36 global management and manufacturing... 38 Bygningsingeniør/civil engineer... 40 Global business engineer... 42 it engineer... 44 maskiningeniør/mechanical engineer... 46 Teknisk bachelor... 48 bioteknologi... 50 geoteknologi... 52 kemi og teknologi... 54 Civilingeniør... 56 biomedicinsk teknologi... 58 biosystemteknologi... 60 byggeri... 62 mekanik... 64 optik og elektronik... 66 procesteknologi... 68 teknisk geologi... 70 teknisk it... 72 teknologibaseret forretningsudvikling...74 adgangskursus... 76 aspirantkursus... 77 suppleringskursus... 78 faq... 79

4 Vejen til en ingeniøruddannelse Vejen til en ingeniøruddannelse I denne studieguide for ingeniøruddannelser vil du kunne læse om alle de ingeniøruddannelser der findes i Midt- og Vestjylland. Uddannelserne udbydes af Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus og Via University College i Horsens. Du kan også læse om de enkelte uddannelser og uddannelsestyper. Adgang til uddannelserne For at komme ind på en diplomingeniøruddannelse eller en teknisk bachelor, skal du have en gymnasial uddannelse. Har du ikke en gymnasial uddannelse eller de rette niveauer, kan du læse om dine muligheder sidst i studieguiden under adgangskursus, supplering og aspirantkursus fra side 76-78 For at blive civilingeniør (cand.polyt) skal du tage en 2-årig overbygningsuddannelse på en diplomingeniøruddannelse eller en teknisk bacheloruddannelse. Flere af uddannelserne hænger naturligt sammen fra diplomingeniør eller teknisk bachelor til overbygningsuddannelsen. Diplomingeniøruddannelserne og de tekniske bacheloruddannelser er afsluttede uddannelser, som du kan få job på baggrund af. Se en grafisk oversigt over uddannelsernes længde og sammenhæng på næste side. Styrkelse af ingeniøruddannelser i Århus I Århus er båndet mellem Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen blevet endnu stærkere end tidligere. Det betyder, at du i Århus kan gå hele vejen fra diplomingeniør til civilingeniør, og har du lyst og evner kan du også tage en forskeruddannelse (ph.d.). Gennem etableringen af Aarhus School of Engineering (ASE) er der skabt en overordnet paraply for alle ingeniøruddannelser i Århus. ASE samler aktiviteterne omkring Ingeniørhøjskolens diplomingeniøruddannelser, Aarhus Universitets civilingeniøruddannelser og tekniske bacheloruddannelser. Målet er at styrke ingeniøruddannelserne og de teknisk videnskabelige områder til gavn for dansk erhvervsliv og samfundet i øvrigt. Aarhus School of Engineering skal sikre: et bredt udbud af ingeniøruddannelser i Vestdanmark teknisk videnskabelig forskning og udvikling på internationalt niveau flere og bedre ingeniører til det danske samfund øget kendskab til ingeniøruddannelserne i samfundet.

Grafisk oversigt over uddannelser 5 Optagelsesbaggrund stx htx hf Erhvervsuddannelse + adgangskursus Aspirantkursus + adgangskursus Andet + supplering Diplomingeniør (3½ år) Diplomingeniør (3½-4½ år) Diplomingeniør (3½-4½ år) teknisk Bachelor (3 år) Ingeniørhøjskolen i Århus Aarhus Universitet, Handelsog IngeniørHøjskolen i Herning Via University College Aarhus Universitet Bioprocesteknologi 18 Business Development Engineer 34 Bygningsingeniør/ Civil Engineer 40 Bioteknologi 50 Bygning Bygningsdesign 20 22 Electronic Design Engineer Global Management and Manufacturing 36 38 Global Business Engineer 42 IT Engineer 44 Geoteknologi Kemi og teknologi 52 54 Elektro Informations- og kommunikationsteknologi 24 26 Maskiningeniør/ Mechanical Engineer 46 Maskin Stærkstrøm 28 30 Sundhedsteknologi 32 Civilingeniør (2 år) Aarhus Universitet, Handelsog IngeniørHøjskolen i Herning Civilingeniør (2 år) Aarhus Universitet Teknologibaseret Forretningsudvikling 74 Biomedicinsk teknologi 58 Optik og elektronik 66 Biosystemteknologi 60 Procesteknologi 68 Byggeri 62 Teknisk Geologi 70 Mekanik 64 Teknisk it 72 JOB forsker (phd)

Grafisk oversigt over uddannelser 5 Optagelsesbaggrund stx htx hf Erhvervsuddannelse + adgangskursus Aspirantkursus + adgangskursus Andet + supplering Diplomingeniør (3½ år) Diplomingeniør (3½-4½ år) Diplomingeniør (3½-4½ år) teknisk Bachelor (3 år) Ingeniørhøjskolen i Århus Aarhus Universitet, Handelsog IngeniørHøjskolen i Herning Via University College Aarhus Universitet Bioprocesteknologi 18 Business Development Engineer 34 Bygningsingeniør/ Civil Engineer 40 Bioteknologi 50 Bygning Bygningsdesign 20 22 Electronic Design Engineer Global Management and Manufacturing 36 38 Global Business Engineer 42 IT Engineer 44 Geoteknologi Kemi og teknologi 52 54 Elektro Informations- og kommunikationsteknologi 24 26 Maskiningeniør/ Mechanical Engineer 46 Maskin Stærkstrøm 28 30 Sundhedsteknologi 32 Civilingeniør (2 år) Aarhus Universitet, Handelsog IngeniørHøjskolen i Herning Civilingeniør (2 år) Aarhus Universitet Teknologibaseret Forretningsudvikling 74 Biomedicinsk teknologi 58 Optik og elektronik 66 Biosystemteknologi 60 Procesteknologi 68 Byggeri 62 Teknisk Geologi 70 64 Teknisk it 72 JOB forsker (phd)

6 Hvad laver en ingeniør? Jobmulighederne er utallige med en uddannelse som diplom- eller civilingeniør i bagagen. Fra projektering af broer til udvikling af mobiltelefoner. Fra fremstilling af biobrændsel til design af softwaresystemer. Og fra udvikling af vindmølleteknologi til design af avanceret hospitalsudstyr. Her kan du læse om, hvad 9 færdige ingeniører arbejder med til hverdag. De arbejder inden for vidt forskellige fagområder både i Danmark og udlandet. Fælles for dem er, at de løser opgaver, som på den ene eller anden måde letter hverdagen for andre mennesker. Forbedrer indeklimaet i parcelhuse og storcentre Jeg arbejder med forbedring af indeklima i bygninger, hvor jeg er med til at beregne og projektere løsninger inden for ventilation og varme til alt lige fra parcelhuse til storcentre. Opgaverne er meget forskellige. Lige nu sidder jeg eksempelvis med renovering af ventilationen af to auditorier på Aarhus Universitet, mens jeg for nogle uger siden arbejdede med en række private boliger og lavede en indeklimasimulering på et nyt indgangsparti til et storcenter med en facade af glas. Joakim Garde, diplomingeniør i bygning, NIRAS Udvikler styringssystemer til vindmøller Jeg arbejder som udviklingsingeniør hos Siemens Windpower, hvor jeg er med til at udvikle styringssystemer til virksomhedens vindmøller. Fra uddannelsen anvender jeg især regulering, fysik, matematik, systemdesign og digital signalbehandling i mit daglige arbejde. Disse områder går op i en højere enhed, når man laver en styring, som kan håndtere de enorme kræfter, der påvirker en vindmølle. Mit uformelle succeskriterium er at kunne drikke kaffe i toppen af møllen uden at spilde. Per Egedal, diplomingeniør i elektro, Siemens Wind Power Udvikler tekstilprodukter til hele verden Jeg er business development manager i Gabriel, som er en tekstilkoncern med hovedsæde i Aalborg. Jeg arbejder med radikale innovationsprojekter, hvor jeg forsøger at kigge ind i fremtiden og finde de behov, som fremtidens produkter skal kunne opfylde. Denne platform danner rammerne for ny udvikling af produkter og forretningsområder. Jeg skal blandt andet komme med idéer til steder, hvor tekniske tekstiler kan anvendes, hvor det ikke sker i dag, og hvordan vi kan bidrage hertil. Og noget kunne tyde på, at det virker virksomheden vandt i hvert fald konkurrencen Innovation Cup i 2007. Rikke Christensen, diplomingeniør i Global management & manufacturing (tidl. produktionsingeniør), Gabriel

7 Leder for 20 medarbejdere i Grundfos Jeg er afdelingsleder i Grundfos afdeling for teknisk marketing, der står for udformning af den tekniske dokumentation for alle koncernens produkter. Jeg er personaleansvarlig for 20 medarbejdere, primært teknikere og oversættere. Tidligere var jeg produktionsleder i to Grundfos-afdelinger, der laver dykpumper. Min vej fremad bliver uden tvivl ledelse, fordi jeg befinder mig rigtig godt med det. Det næste skridt bliver formentlig, at jeg vil prøve kræfter med ledelse af andre ledere i Grundfos. Lars Riis, diplomingeniør i maskinteknik, Grundfos Udvikler elektroniske patientjournaler til sygehuse Jeg er med til at udvikle elektroniske patientjournaler, som skal afløse papirjournalerne på de danske sygehuse. Målet med de elektroniske journaler er blandt andet at minimere risikoen for fejl, og det er utroligt spændende at være med til at udvikle, fordi det i sidste ende vil øge livskvaliteten for patienterne. Jeg har blandt andet været med i arbejdet med at udvikle integration mellem Systematics elektroniske patientjournaler og en medicinrobot på Skejby Sygehus i Århus, så robotten automatisk pakker den medicin, som lægen har ordineret i patientjournalen. Inge Lise Korsholm, diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi, Systematic Udvikler software til sædbank Jeg udvikler og vedligeholder softwaresystemerne i Cryos International, der er verdens største sædbank. Blandt andet er jeg ansvarlig for, at systemerne på vores kontorer verden over virker optimalt, ligesom jeg er ansvarlig for, at hver eneste afleveret sædprøve kan følges elektronisk lige fra den bliver afleveret af en donor, til den bruges til inseminering. Det er et rigtigt spændende arbejde, ikke mindst fordi vi arbejder med nogle af de nyeste software - teknologier. Samtidig er det fedt at være et sted, hvor vi giver folk et bedre liv ved at hjælpe dem til at få børn. Rasmus Edberg, civilingeniør i Teknisk it, Cryos International Undersøger jordbunden før store byggerier Jeg arbejder med geotekniske undersøgelser, når der for eksempel skal bygges større bygninger eller veje. Konkret er jeg med til at planlægge boringer i jordbunden og analysere resultaterne, så bygherren kan lave funderingen af byggeriet på den rigtige måde i forhold til jordbundens beskaffenhed. Jeg arbejder både for kommuner, private bygherrer og andre ingeniørfirmaer, ligesom jeg både arbejder på byggepladser, i laboratoriet og ved skrivebordet, så arbejdet er meget afvekslende, hvilket er en stor fordel. Martin Juul Andresen, civilingeniør i Teknisk geologi, Grontmij Carl Bro ANSAT I TURNUSORDNING HOS DANFOSS Jeg er i gang med at undervise 600 mand i vores serviceorganisation i lean og problemløsningsansvar og -teknikker. Målet er, at vi skal blive de bedste til at yde service ved at skære spild væk og på den måde optimere værdien for vores kunder. Det er ekstremt spændende, og man kan bruge det i alle sammenhænge. I arbejdet med undervisningen bruger jeg det, jeg har lært om projektstyring og formidling af værktøjer og informationer. Som eksportingeniør skal du kunne se sammenhænge mellem fagområder og processer, og det er netop det, der er min opgave nu. Ann Rasmussen, Global Business Engineer (eksportingeniør), Danfoss Forbedrer livskvalitet for patienter Jeg er projektleder i afdelingen for klinisk udvikling hos Coloplast, der er en af verdens største producenter af blandt andet stomiposer og midler til behandling af sår og inkontinens. Når der opstår en ide til et nyt produkt, er min rolle blandt andet at designe og planlægge de kliniske studier, der skal dokumentere produktets funktionalitet og sikkerhed. Det er et utroligt spændende og udfordrende job, hvor en stor drivkraft er, at ens arbejde i sidste ende hjælper til at forbedre livskvaliteten for folk med ofte tabubelagte problemer. Thais Benjamin Nygaard Christensen, civilingeniør i Biomedicinsk teknologi, Coloplast

8 undervisningsformer Når du starter på en videregående uddannelse, vil du opleve, at undervisningen foregår meget anderledes end på gymnasiet eller på htx. Blandt andet er det i høj grad op til dig selv at få læst de bøger og artikler, der skal til for at følge med. I starten af studiet har du typisk omkring 20 skema timer om ugen og dertil kommer øvelser, projektarbejde og selvstændige studier. Holdundervisning På ingeniørhøjskolerne i Århus, Herning og Horsens undervises du primært på mindre hold på 20-30 personer. På holdene gennemgås pensum af underviseren, der typisk har erfaring fra industrien. Integreret i holdundervisningen er typisk praktiske regneøvelser med afsæt i konkrete eksempler. Forelæsninger På universitetet foregår en del af undervisningen som forelæsninger, hvor du sidder sammen med 10-300 andre studerende og følger underviserens gennemgang af stoffet. Underviseren er typisk forsker, der er ekspert inden for det felt, han eller hun underviser i. En forelæsning varer 2 x 45 minutter. Forelæseren vil gennemgå lærebogen med særlig fokus på de svære passager og supplere med flere eksempler, end der er i bøgerne. Efter hver forelæsning, er der tilknyttet øvelsesforløb, hvor du i mindre grupper regner opgaver. Øvelser Når du ikke har holdundervisning eller forelæsninger, har du en del teoretiske øvelser og laboratorieøvelser, som foregår på mindre hold. Gennem laboratorieøvelserne lærer du at arbejde i laboratoriet, ligesom du får erfaring med at anvende de forskellige redskaber og metoder. På universitetet er det ofte en ældre studerende, der er hjælpelærer på øvelsesholdene, mens det på diplomingeniøruddannelserne er fastansatte undervisere. Værkstedspraktik På diplomingeniøruddannelserne har du værkstedspraktik, hvor du lærer det praktiske arbejde i et laboratorium. Du lærer blandt andet at bruge forskellige metoder, instrumenter og redskaber. Værkstedspraktikken er placeret i undervisningsfrie perioder på 1. semester og er obligatorisk, medmindre du har en relevant praktisk uddannelse i bagagen. Projektarbejde Ingeniøruddannelserne har tæt tilknytning til virksomheder, og derfor skal du lave mange projektopgaver, hvor du arbejder med reelle virksomhedsrelaterede problemstillinger inden for eksempelvis produktudvikling. På diplomingeniøruddannelserne gennemføres projektopgaverne som regel i mindre grupper, der arbejder tæt sammen om ideudvikling, tests og rapportskrivning. Ingeniørpraktik På diplomingeniøruddannelserne er det obligatorisk, at du har et praktikophold på 5-6 måneder, hvor du arbejder som ingeniørassistent i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller udlandet. I praktikken får du indblik i, hvordan en diplomingeniør inden for dit fag arbejder, og hvordan en arbejdsplads fungerer. Dit uddannelsessted er behjælpelig med at finde en praktikplads. Praktikopholdet er lønnet. Eksamen Du skal til eksamen i alle fag, men eksamensformen er forskellig fra fag til fag. Du vil opleve mundtlige og skriftlige eksamener. I flere fag skal man have godkendt en række afleveringer i løbet af undervisningsperioden for overhovedet at blive indstillet til eksamen. I andre fag skal du aflevere en opgave fx på baggrund af laboratorieøvelser, som skal godkendes, før du kan gå til eksamen. selvstudium Du skal forvente at bruge en del af din tid på at læse selv. Der skal læses mere, end du har været vant til fra gymnasiet, og ofte er bøgerne på engelsk. De nye arbejdsformer kræver tilvænning, men de fleste studerende vænner sig hurtigt til det, og der er god hjælp at hente i læsegrupper. Læsegrupper For mange, der begynder på en længere videregående uddannelse, kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal gribe det selvstændige studiearbejde an. Mange finder sammen i læsegrupper, som for de fleste er en god måde at komme i gang med studiet på. Der er både udfordring og støtte i at arbejde sammen med andre studerende og ofte består læsegrupperne i mange år.

9

10 VED SIDEN AF STUDIET Det er et fuldtidsstudium at blive ingeniør, så studiet optager en stor del af din tid. Men der er også tid til, at du kan engagere dig i nogle af de mange tilbud, der findes til ingeniørstuderende. Fest og hygge Som studerende er du i gang med at dygtiggøre dig, men der er også tid til at have det sjovt og hyggeligt. En stor del af det at være studerende er, at du er sammen med andre studerende både fagligt og socialt. På alle uddannelsesstederne er der fredagsbar og fester, hvor du kan slippe bøgerne og hygge dig med dine medstuderende. I Århus er der tradition for, at byens studerende mødes til en årlig kapsejlads i universitetsparken. Alle uddannelsesbyer har et studenterhus, der drives af studerende. Her mødes byens studerende på studenterhusets café, til koncert eller andre arrangementer. Internationalt miljø En ingeniøruddannelse er på mange måder en billet til at komme ud at arbejde internationalt. Flere af ingeniøruddannelserne har derfor også en international profil, som tiltrækker mange udenlandske studerende. Undervisningen foregår derfor på engelsk på disse uddannelser. Du har også selv mulighed for at tage dele af din uddannelse i udlandet. VIA University College i Horsens er en af de mest internationale uddannelsesinstitutioner i Danmark med omkring 2400 studerende, hvoraf ca. 900 er internationale studerende fra 60 lande. Det giver et unikt internationalt miljø, hvor du kan erhverve dig de internationale kompetencer, som efterspørges i mange virksomheder. Tutor er og Mentorordninger På flere uddannelser vil du blive modtaget af ældre studerende, som vil hjælpe dig den første tid på studiet. På nogle uddannelser har du også mulighed for at få en mentor, som er en færdiguddannet ingeniør i job. Mentorordningen er med til at give dig et netværk i erhvervslivet, ligesom din mentor kan hjælpe dig med at afklare de forskellige karrieremæssige muligheder som ingeniør. Karrieremesser Hvert år holdes adskillige karrieremesser med særligt fokus på jobmulighederne for ingeniører. Så her kan du allerede i studietiden komme i dialog med virksomheder, som du kan blive ansat i senere. Du kan også tale med dem om samarbejde under studiet, for eksempel om praktikmuligheder, studiejob osv. Udover messerne arrangeres der også løbende virksomhedsbesøg og virksomhedsforedrag, så du får rig mulighed for at skabe dig nogle gode kontakter. Studenterforeninger Du vil sikkert allerede de første dage på studiet møde nogle af de aktive studenterforeninger, som laver en masse faglige og sociale arrangementer som foredrag, konkurrencer, fester og diverse happenings. Studenterforeningerne er skabt og styret af studerende, og de er kendt for at være meget opfindsomme. Har du lyst til at tage aktivt del i studenterforeningerne og møde studerende fra andre årgange og fagretninger, er der altid plads til flere aktive. Faglige foreninger Som studerende kan du engagere dig i foreningsarbejde, hvilket giver værdifulde erfaringer og netværk med studerende fra din egen og andre uddannelsesretninger. Der er faglige foreninger på dit fag, som du kan engagere dig i og dermed være med til at påvirke udviklingen af din uddannelse og studiemiljø. På Ingeniørhøjskolen i Århus er der en studenterafdeling af den humanitære organisation Ingeniører Uden Grænser, som arrangerer forskellige aktiviteter for skolens studerende. Hvis du brænder for natur og teknik generelt, kan du også melde dig ind i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF). UNF er en forening, hvis formål er at fremme interessen for naturvidenskab og teknologi, fortrinsvis blandt unge. Det gøres i år ved over 100 foredrag og 25 studiebesøg, konkurrencer, camps samt andre arrangementer med naturvidenskabeligt indhold. Foreningen drives af frivillige, som ofte er studerende. Læs mere på unf.dk

11

12 STUDENTERLIV Der følger ofte en masse andet med det at starte på en uddannelse. Du skal måske flytte hjemmefra, finde ud af at få SU en til at slå til, og ikke mindst skal du finde ud af at være studerende. Det sætter nogle nye krav til dig. Det er et nyt kapitel, der starter, når du går i gang med din uddannelse, og du kan sidde med mange bekymringer om, hvordan det skal gå, når du har undervisning til kl. 16, skal nå at købe ind, lave mad, til fodbold og læse 50 siders matematik til næste dag. Det kan virke uoverskueligt, men langt de fleste finder ret hurtigt en dagligdag, hvor tingene hænger sammen på fornuftig vis. Der er også hjælp at hente både hos studievejledere og hos de ældre studerende, som har stået i samme situation som dig for ikke så længe siden. Samtidig har de fleste uddannelsesinstitutioner tutor, mentor- og rusvejlederordninger, hvor ældre studerende hjælper dig til rette ved studiestart.

13 Bolig Et liv med SU tillader de færreste at bo i en penthouselejlighed med udsigt over vandet. Hvis mindre kan gøre det, er der i Århus god hjælp at hente på www.ungdomsboliger.dk, som samler links, adresser og telefonnumre til kollegie- og ungdomsboliger i Århus. Herning Kommune har lavet en oversigt over boligorganisationer, ungdomsboliger og private udlejere i Herning. Oversigten kan findes på www.herning.dk VIA University College i Horsens har egen boligformidling, som råder over mere end 350 boliger, men flere er på vej, da VIA pt. er ved at opføre godt 600 nye studieboliger på campus i Horsens. Studievejledning Der er en studievejleder tilknyttet hvert fag. Studievejledningen består enten af studerende eller en ansat vejleder, som du altid kan gå til med store og små spørgsmål. Det kan fx være, at du har problemer med at gennemføre dit studium, ønsker at tilrettelægge dit studium anderledes, overvejer at stoppe eller søge orlov, bliver syg i forbindelse med en eksamen eller har mere personlige problemer, du gerne vil vende med nogen. Der er altid en åben dør hos studievejlederen. Studiejob Mange studerende supplerer SU en med et arbejde ved siden af studiet. Ingeniøruddannelserne har tradition for at have et tæt samarbejde med virksomheder, og derfor får du nogle gode kontakter gennem projektarbejde og praktik, som kan føre til studierelevante jobs. Både Ingeniør højskolen i Århus og Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning har jobbanker med studiejobs på uddannelsernes hjemmesider. VIA University Colleges Career Service Centre hjælper dig godt på vej til et relevant studiejob. Fra elev til studerende Når du starter på en længere videregående uddannelse, vil du opleve, at du i højere grad selv skal tage ansvar for at få læst og lært det, der skal til. Niveauet er højere, og man går hurtigere frem, så du kommer hurtigt bagefter, hvis ikke du følger med. Der er også en masse praktiske ting, du selv skal sørge for, såsom at melde dig til eksamen og finde litteratur, men der vil altid være hjælp at hente. Du vil fx få en besked pr. mail eller intranet, når det er tid til eksamenstilmelding. Fritidsaktiviteter Hvis du trænger til at brænde noget fysisk energi af, inden du igen skal åbne bøgerne, er der rig mulighed for det. Der er tilmed en del penge at spare, hvis du vælger at melde dig ind i en af de mange studenteridrætsforeninger, der findes.

14 Tre studiebyer med puls Århus Er Århus den bedste studieby i Danmark? Måske. I hvert fald er der masser af tilbud og muligheder til dig, der vælger at læse i den hyggelige storby, ligesom 40.000 andre studerende gør det. Et af de populære tilbud er Studenterhus Århus ved havnen, som er centrum for en lang række arrangementer for alle byens studerende lige fra koncerter og foredrag til karrieremesser og jobarrangementer. Her mødes massevis af studerende hver dag på tværs af studier og uddannelsessteder. Et af årets højdepunkter er Århus Festuge, der hvert år i september tiltrækker et hav af glade mennesker og klæder byen i fest og farver. I det hele taget er der mange kulturtilbud. Fra museer med internationalt format til små teatertrupper rundt omkring i de smalle stræder. Fra intime spillesteder til store scener, hvor de største danske og internationale kunstnere hyppigt optræder. På de mange diskoteker og klubber i Århus skal du nok finde musik, der passer til din smag. Og dagen efter kan du restituere på en af de hyggelige caféer i latinerkvarteret eller stikke af til park, skov eller strand. Er du sportsfreak, behøver du heller ikke at fortvivle, ligegyldigt om du selv er udøver eller foretrækker at se andre svede. Århus mange haller og stadions byder på enhver tænkelig sportsgren det er bare om at gå på opdagelse. Og endelig er der rig mulighed for at gøre et røverkøb i et af byens indkøbscentre eller i en af de mange, små specialforretninger. Ingeniørhøjskolen er placeret i den sydlige del af Århus centrum 10 minutters gang fra banegården og skov og strand, mens universitetet ligger som en oase centralt i Århus i en park med søer, egetræer og myriader af studerende. Universitetets placering i Århus giver for alvor mening til ordet Campus, fordi det meste af universitetet ligger samlet midt i byen og ikke er spredt ud på en masse lokaliteter.

15 Herning Med mere end 85.000 indbyggere i Herning Kommune er Herning-området meget større og har meget mere at byde på, end de fleste forestiller sig. Herning har de sidste knap 50 år haft sin helt unikke blanding af kultur, uddannelse og industri. Byen er kendt for sin innovationsånd og er blandt andet dominerende inden for tekstilindustrien kendte virksomheder som JBS, Egetæpper og Bestseller er alle startet på Herning-egnen. Desuden er området også præget af en række innovationsmiljøer, som ligger i tæt geografisk forbindelse med Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniør- Højskolen Torvet i centrum af Herning er gennem de seneste år blevet gjort til en naturlig og hyggelig kerne for bylivet. Her kan du stort set hver weekend overvære eller deltage i arrangementer af mange afskygninger, og om vinteren kan du få genopfrisket skøjtekundskaberne på den udendørs skøjtebane. I Herning finder du desuden mange forskellige idrætsforeninger og klubber, der udbyder et væld af aktiviteter. Der er godt 100 idrætsforeninger at vælge mellem, og du kan komme til at dyrke næsten hvilken som helst sportsgren og på et hvilket som helst niveau. Aarhus Universitet, Handels og Ingeniør- Højskolen i Herning er en del af området Birk Centerpark, hvor uddannelse, erhvervsliv, arkitektur og kunst eksisterer side om side. Udover AU-HIH består Birk Centerpark blandt andet af Herning Kunstmuseum, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Skandinaviens største designskole TEKO og det 4600 kvadratmeter store innovations- og iværksætterhus Innovatorium. Lige ved siden af Aarhus Universitet, Handels og IngeniørHøjskolen i Herning ligger Birk Campus med flere end 400 attraktive studenterboliger for studerende på AU-HIH og TEKO. Toget fra øst og vest kører næsten lige til døren, og sammen med hyppige busforbindelser betyder det, at det er nemt at komme til og fra AU-HIH. Horsens Du kender sikkert Horsens for en lang række store og fede koncerter med nogle af de største musikkunstnere i verden men Horsens er mere end det. Der er cirka 60.000 indbyggere i Horsens, der byder på et rigt kultur- og uddannelsesliv. Byen er også et geografisk knudepunkt for mange virksomheder. Her er alt lige fra mindre produktionsvirksomheder til store internationale koncerner. Det betyder, at du har let adgang til et hav af praktikpladser lokalt, men også regionalt og nationalt, for Horsens er tæt på det hele. Gågaden i midten af byen er det centrale knudepunkt. Gågaden, der for øvrigt er Danmarks bredeste, har alt, hvad der skal være af butikker og cafeer, restauranter, barer og diskoteker. Hvert år danner den i øvrigt, sammen med resten af byen, rammen om Europas største middelalderfestival, der, selvom du ikke er bidt af en gal ridder eller ungmø, er en oplevelse af de helt store. Horsens er også en sportsby. Byens fodboldhold har gennem flere år markeret sig i toppen af dansk fodbold, men der er meget mere end fodbold på programmet, for byen rummer adskillige idrætsforeninger og klubber, der tilbyder mange forskellige aktiviteter. Med sine 2400 studerende er VIA University College en stor del af byen. Ingeniøruddannelserne er placeret sammen med VIAs andre videregående uddannelser i Horsens, så du bliver en del af et rigt og mangfoldigt studiemiljø. Ingeniøruddannelserne er placeret på Chr. M. Østergaards Vej i det østlige Horsens mindre end 10 min. med bus fra centrum.

16 Diplomingeniør diplomingeniør Det tager typisk 3½ år at blive diplomingeniør, som er en såkaldt professionsbacheloruddannelse. Når du er færdig, har du direkte adgang til job i erhvervslivet eller mulighed for at læse videre. Diplomingeniør Uddannelsen retter sig mod ingeniørprofessionen, og derfor er studiet lagt til rette som en blanding af teori og praksis. Du kan blive diplomingeniør inden for en række fagområder. Dem kan du læse specifikt om på de efterfølgende sider. De fire første semestre indeholder obligatoriske kurser. Her danner du et solidt fundament af viden om de næsten ubegrænsede muligheder, der er med korrekt anvendelse af materialer, metoder og processer. Du får et beregningsmæssigt fundament inden for en lang række tekniske områder, og du lærer at kommunikere dine tanker og ideer ved hjælp af tegninger, beregninger og rapporter. På femte semester kommer du i ingeniørpraktik. Her afprøver du dine opnåede ingeniørfærdigheder i en virksomhed. På sjette semester går du i dybden med udvalgte specialiseringer. Du kan læse mere om de forskellige specialiseringer under de enkelte uddannelser. På syvende semester udarbejder du dit bachelorprojekt. Undervisningsform På hvert semester er kurserne nøje sammensat, så de danner en helhed. Undervisningen er bygget op omkring et gennemgående semesterprojekt, der sammen med de tilhørende teorikurser og laboratorieøvelser giver en god forståelse for, hvordan teorien hænger sammen med praksis. Hvert kursus består ofte af både klasseundervisning, øvelser, opgaver og projekter. I de projektorienterede forløb arbejder du i grupper sammen med andre studerende. På kurserne begynder undervisningen tit i klasselokalet, hvor underviseren forklarer teori og metoder og viser hvordan de kan bruges i praksis. Senere kan der fortsættes i laboratoriet, hvor teorien forsøges eftervist ved praktiske øvelser. Når forståelsen er på plads, vil du i semesterprojektet vise, at du kan anvende din viden på et konkret problem. Gennem gruppearbejde, som foregår i særlige grupperum, lærer du både at samarbejde og kommunikere dine resultater videre. Selvfølgelig er der også både hjemmeopgaver og masser af læsning. At blive til noget så vidtfavnende som ingeniør, kommer ikke af sig selv. Du vil til tider skulle arbejde sammen med studerende fra andre studieretninger, hvilket giver et godt indblik i andre studier og forståelse for andres viden. Studiestrukturen er anderledes på uddannelserne Global Management and Manufacturing og Business Development Engineer, som udbydes af Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniør- Højskolen. Det kan du læse mere om under de enkelte uddannelser. diplom

17 Ingeniørpraktik Teori og praksis er to sider af samme sag. Med en solid teknisk indsigt får du gennem 5 måneders erhvervspraktik lejlighed til at prøve det af i praksis. Du kommer med på kørende projekter, hvor du deltager på lige fod med de øvrige ingeniører. Du vil opleve projektmøder, hvor du skal fremlægge dine resultater. Virksomhederne betaler dig løn og forventer, at du yder dit optimale. Virksomhederne er samtidig klar over, at du er praktikant, hvorfor de naturligvis både støtter og vejleder dig i virksomheden. Selve ansættelsen som praktikant, foregår efter virksomhedernes normale ansættelsesprocedurer, og det vil sige, at du skal ansøge om ansættelse. Du kan vælge at gennemføre din ingeniørpraktik i Danmark eller i udlandet. Internationale muligheder Ingeniøruddannelsen er en international uddannelse, som du kan bruge over hele verden. At studere et semester i udlandet giver en masse spændende oplevelser, nye venner og klart forbedrede jobmuligheder. Praktikanter og ingeniører er efterspurgte mange steder på grund af deres store viden om projektorganiserede udviklingsmetoder. Hvis du har lyst til at prøve et semester eller to i udlandet, har vi masser af muligheder for at hjælpe dig. Uddannelsesstederne udveksler både studiepladser og praktikpladser. Ingeniørhøjskolen i Århus samarbejder med over 60- og AU-HIH med mere end 40 udenlandske ingeniørskoler og universiteter samt med internationale firmaer overalt i verden. VIA University College i Horsens samarbejder med mere end 200 universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner i de fleste europæiske lande, samt i Canada, Australien, New Zealand og USA. Samarbejde med erhvervslivet Uddannelsesstederne har tætte forbindelser til erhvervslivet. Underviserne har selv flere års erhvervserfaring og arbejder tæt sammen med virksomheder om at udvikle ny teknologi og afprøve ideer i praksis. Det er med til at sikre, at uddannelserne forbliver opdaterede og erhvervsrelevante. Ingeniørhøjskolen i Århus har oprettet en række industrinærelaboratorier for at fokusere udviklingsindsatsen på bestemte områder. Her samarbejder undervisere og studerende med danske og udenlandske virksomheder og universiteter. Laboratorierne fungerer som spydspidser i relationerne mellem erhvervslivet og Ingeniørhøjskolen, og de er med til at sikre de bedste udviklingsmuligheder for vores studerende og kommende ingeniører. Aarhus Universitet, Handels og IngeniørHøjskolen i Hernings ingeniøruddannelser har tilknyttet videncentre inden for it-udvikling, vindindustri og powerline communications. Videncentrene fokuserer på udvikling af nye teknologier og arbejdsmetoder i samarbejde med undervisere og studerende samt erhvervsvirksomheder. Herudover har AU-HIH tilknyttet Business Factory, der underviser og coacher studerende, som vil arbejde med at starte egen virksomhed i løbet af deres uddannelse. VIA University Colleges ingeniøruddannelser er udviklet og foregår i tæt samarbejde med det erhvervsliv, som de studerende bliver en del af. En stigende del af uddannelserne udbydes på engelsk, og innovation og tværfaglige projekter er en fast del af studiet. På den måde sikres det, at du udover de obligatoriske faglige kompetencer også kan klare dig i en global verden, hvor omstillingsparathed og evnen til at samarbejde på tværs er afgørende. ingeniør

18 Diplomingeniør, Bioprocesteknologi, Århus Bioprocesteknologi Vil du bruge naturens ressourcer på en intelligent måde? UDDANNELSESSTED : ÅRHUS Vil du lære, hvordan man kan bruge naturens ressourcer og biologiske processer til at skabe nye energiformer, et renere miljø og en bedre hverdag for mange mennesker? Så er uddannelsen som diplomingeniør i bioprocesteknologi noget for dig. På uddannelsen lærer du at udnytte naturens ressourcer på en intelligent måde med afsæt i de nyeste teknologier inden for kemi, procesteknik og bioteknologisk produktion. Du lærer eksempelvis at fremstille biobrændsel, at udvikle enzymer til sunde fødevarer og at omdanne affald til energi. Som færdiguddannet kommer du formentlig til at arbejde med udvikling eller produktion inden for energi- og miljøsektoren, fødevaresektoren, medicinalindustrien, bioteksektoren eller den kemiske industri. Eksempler på arbejdspladser kan være Danisco og Novo Nordisk, der begge er blandt de førende i verden. Men der er mange andre muligheder, lige fra konsulentvirksomheder til kommuner. Bioprocesteknologi er af EU spået til at blive lige så stort økonomisk som it-området og er allerede i dag en milliardindustri. Tre jobfunktioner i første job I dit første job som ingeniør i bioprocesteknologi vil du formentlig blive ansat i en af følgende tre jobfunktioner: Drift og produktion. Du arbejder med proceskontrol på produktionsanlæg med afsæt i kemiske, fysiske og biologiske analyser. Styring, regulering og optimering af produktionsanlæg indgår typisk også i dit arbejde. Forsøg og udvikling. Du udvikler produktionsanlæg inden for bioteknologisk produktion og spildevandsprocesser, ligesom du arbejder med optimering af pumper og rørsystemer, varme- og køleanlæg, reaktionsbeholdere, oprensningsenheder og lagerbeholdere

Ingeniørhøjskolen i Århus 19 Jeg arbejder med spildevandsrensning og slambehandling i det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro A/S i Århus. Jeg rådgiver det offentlige og industrien fx omkring processpildevandshåndteringen ved DONG Energy s kommende anlæg i Kalundborg, der producerer 2. generations bio-ethanol. De kommende projekter omhandler energioptimering af beluftningskapaciteten på rensningsanlæg i Århus og Kalundborg kommune, så jeg har fokus på miljøet som procesingeniør. Det bedste er, at jeg bruger min teoretiske faglighed fra studiet til at løse konkrete opgaver i samarbejde med ingeniører, biologier og geologer. Søren Lindtofte Brandt, procesingeniør, Grontmij Carl Bro A/S Jeg har altid været interesseret i fysik, kemi og især biologi, men en teoretisk universitetsuddannelse var ikke lige mig. Derfor lå bioprocesteknologi lige til højrebenet. Ikke mindst fordi uddannelsen tager afsæt i naturlige organismer og enzymer, og fordi undervisningens blanding af teori og praksis direkte kan anvendes i erhvervslivet. Bioprocesteknologi er en uddannelse, hvor det faglige niveau er i top. Samtidig åbner studiet op for en lang række spændende jobs inden for både biobrændsel, fødevarer, medicin og i den kommunale sektor. Pia Louise Nielsen, studerende på bioprocesteknologi Rådgivning og tilsynsføring. Du udarbejder økonomiske overslag på investeringsbehov og udbytte ved nye bioprocesanlæg. Det vil også være dig, der vurderer miljø- og sikkerhedsmæssige forhold ved start, drift og standsning af bioprocesanlæg. Uddannelsen er et godt springbræt til at blive projektleder, ligesom der er store muligheder for at arbejde i udlandet, hvor bioprocesområdet ligesom i Danmark er i kraftig vækst. Grundviden og specialisering Uddannelsen tager 3 1 2 år og består af syv semestre. De første to semestre følger du en række grundkurser, der giver dig en solid basisviden om kemi, mikrobiologi, matematik og bioteknologi. I de næste to semestre arbejder du med, hvordan man industrialiserer bioteknologiske processer i et procesteknisk produktionsmiljø. På femte semester er du i lønnet praktik i en ingeniørvirksomhed, hvor du får indblik i praktisk ingeniørarbejde inden for bioprocesteknologi. På sjette og syvende semester specialiserer du dig gennem tilvalgskurser, som du kan supplere med kurser inden for økonomi, sprog eller virksomhedsledelse. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der som regel gennemføres i samarbejde med en virksomhed. Mange undervisningsformer Studiet er sammensat af en lang række forskellige undervisningsformer. Udover den skemalagte undervisning bruges der tid på selvstændige studier, laboratorieøvelser og projektarbejde. Du arbejder med konkrete problemer inden for drift og optimering af bioteknologiske produktionsanlæg, ligesom der i studiet er indlagt gennemgang og besøg af eksisterende anlæg og virksomheder. Starter du på ingeniørstudiet uden at have en fagrelevant praktisk baggrund som for eksempel laborant, skal du have værkstedspraktik undervejs i dit studie Projekter hver semester I hvert semester anvendes kursernes teori til løsning af et semesterprojekt. Her skal du udvikle og dokumentere løsningen af et konkret problem, for eksempel hvordan man mest optimalt kan omdanne for eksempel kartoffelskræller, alger og andre biomasser til brændstof til biler. I studiet vil du møde studerende fra andre uddannelsesmiljøer. Dele af undervisningen finder sted sammen med studerende fra Aarhus tekniske Skole og Aarhus Universitets tekniske bacheloruddannelser i bioteknologi og kemi og teknologi. Ingeniørstudiet vil tidsmæssigt set være at betragte som et fuldtidsarbejde. Ingeniørhøjskolen i Århus Dalgas Avenue 2 8000 Århus C Telefon: 8730 2626 studiekontor@iha.dk INFORMATION OG VEJLEDNING iha.dk iha.dk/bioprocesteknologi iha.dk/studievejledning Adgangskrav Matematik på A-niveau Fysik på B-niveau Kemi på C-niveau studiestart August Læs videre til: Civilingeniør i procesteknologi Civilingeniør i biosystemteknologi Diplomingeniør i bioprocesteknologi

20 Diplomingeniør, Bygning, Århus Bygning Vil du gøre ideer til virkelighed? UDDANNELSESSTED : ÅRHUS Hvis du har lyst til at forvandle løse ideer på tegnebrættet til håndgribelige bygninger, er uddannelsen til bygningsingeniør noget for dig. Men du lærer også at projektere veje og havne, lave miljøundersøgelser og forbedre indeklimaet i bygninger. Jeg er vild med tanken om at konstruere og bygge store byggerier. Og så var det et plus, at min fortid som håndværker kan bruges i ingeniørstudiet. Udover teknisk snilde har livet som håndværker givet mig en god indsigt i arbejdet med fx et materiale som stål. Jeg lærer at planlægge et byggeri lige fra plantegninger af grunden til udregning af tidsplan, pris og bygningens udseende, og det er spændende. Der er en del gruppearbejde på skolen, og det gør dig klar til livet som ingeniør, hvor du skal kunne samarbejde med alt fra arkitekter, bygherrer, entreprenører og myndigheder. Jeg vil gerne arbejde på de store byggeprojekter og projektere højhuse, broer eller store erhvervsbyggerier. Det vil være fedt at kunne se ud på en stor bro og så sige den bro har jeg været med til at lave. Torsten Sødinge Gregersen, studerende, bygning

Ingeniørhøjskolen i Århus 21 Jeg arbejder hos miljøfirmaet EnviDan, som blandt andet laver spildevandsrensning og kloaksystemer for kommunerne. Jeg er ansat som turnusingeniør, hvilket indebærer, at jeg kommer rundt i firmaets forskellige afdelinger og prøver kræfter med forskellige faglige opgaver. Eksempelvis er jeg med til at beregne, hvordan man undgår overløb direkte til åer og vandområder fra kloaksystemer, der overbelastes under de stadigt kraftigere regnfald. Jeg har altid været meget interesseret i biologi og kemi, hvilket også er grunden til, at jeg har valgt at beskæftige mig med spildevandsområdet, hvor jeg kan være med til at skabe et bedre miljø. Derfor er der ingen tvivl om, at jeg fortsætter ad dette spor. Sophia Hernández Festersen, bygningsingeniør, EnviDan Uddannelsen som bygningsingeniør giver dig en bred forståelse for bygnings- og anlægsteknik og den gør dig i stand til at projektere alt lige fra det mindste parcelhus til det største firmadomicil. Studiet åbner for en lang række forskellige jobs i rådgivende ingeniørfirmaer, i entreprenørvirksomheder og inden for den offentlige tekniske forvaltning. Du bliver klædt på til at arbejde både i Danmark og udlandet, og uddannelsen er et godt springbræt til at blive leder. Mange jobmuligheder De fleste bygningsingeniører får arbejde hos rådgivende ingeniørfirmaer, i kommunernes tekniske forvaltning, eller i entreprenørfirmaer. Hos en entreprenør er du midt i byggeriet på byggepladserne og arbejder med byggeledelse, tilsyn, kvalitetssikring og økonomi. Og i den tekniske forvaltning er opgaverne ofte rettet mod byggesagsbehandling, trafik- og miljøforhold, anlæggelse af nye byområder og udformning af lokalplaner. Hos et rådgivende ingeniørfirma arbejder du typisk med projektering og design af bærende konstruktioner, tekniske installationer som varmeanlæg og ventilationsanlæg, fundering og infrastrukturanlæg. Bred forståelse for byggeri Uddannelsen varer 3 1 2 år fordelt på syv semestre. I løbet af de første fire semestre får du en bred forståelse for alle aspekter af et byggeri gennem en række grundkurser. Du lærer blandt andet om geologi, bærende konstruktioner, materialelære, husbygning, fundering, tekniske installationer, byggemodning, miljøforhold og byggejura, ligesom du skal i værkstedspraktik og lære om byggetekniske metoder og værktøjer. I femte semester skal du ud i lønnet praktik i en virksomhed i Danmark eller udlandet, hvor du får indblik i praktisk ingeniørarbejde. Fem specialiseringer På sjette semester skal du specialisere dig. Du kan vælge mellem fem specialiseringer: bærende konstruktioner (armering, dynamik, avancerede konstruktioner m.v.) Installationsteknik (varme, ventilation, forsyningsledninger m.v.) Anlægsteknik (fundering, byggeproduktion m.v.) Miljøteknik (miljøundersøgelser, vandforsyning, spildevandsanlæg m.v.) Infrastruktur (vej- og trafik, energiforhold, større byområder m.v.) På specialiseringen kan du vælge at supplere de bygningstekniske fag med mere generelle fag som økonomi eller virksomhedsledelse. På syvende semester laver du et bachelorprojekt efter eget valg i forlængelse af din specialisering. Inspirerende miljø På skolen bliver du en del af et inspirerende miljø med mere end 500 bygningsstuderende. Uddannelsen foregår i et afvekslende miljø, hvor den daglige undervisning suppleres med besøg på byggepladser i ind- og udland, faglige foredrag med eksterne foredragsholdere og praktiske forsøg i laboratorierne. Der er tradition for 1-2 rejser til europæiske storbyer i løbet af uddannelsen. I den daglige undervisning og under det obligatoriske praktikophold lærer du at arbejde projektorienteret og at samarbejde med andre, som man også gør i erhvervslivet. Udover den skemalagte undervisning skal du bruge tid på selvstændige studier, opgaveløsning og praktiske øvelser. Virkelighedstro projekter I hvert semester anvendes kursernes teori til løsning af virkelighedstro projekter, som udføres i mindre grupper. Ingeniørstudiet vil tidsmæssigt set være at betragte som et fuldtidsarbejde. Starter du på ingeniørstudiet uden at have en byggeteknisk erhvervsuddannelse som for eksempel tømrer eller murer, skal du have værkstedspraktik undervejs i dit studie. Her lærer du at arbejde i et laboratorium og får kendskab til de grundlæggende byggetekniske metoder og værktøjer. Ingeniørhøjskolen i Århus Dalgas Avenue 2 8000 Århus C Telefon: 8730 2626 studiekontor@iha.dk INFORMATION OG VEJLEDNING iha.dk iha.dk/bygning iha.dk/studievejledning Adgangskrav Matematik på A-niveau Fysik på B-niveau Kemi på C-niveau studiestart Januar og august Læs videre til: Civilingeniør i byggeri Civilingeniør i teknisk geologi Diplomingeniør i bygning

22 Diplomingeniør, Bygningsdesign, Århus Bygningsdesign Lad æstetik og funktion smelte sammen UDDANNELSESSTED : ÅRHUS Har du øje for form og flair for teknik, er uddannelsen som diplomingeniør i bygningsdesign noget for dig. Uddannelsen kombinerer traditionel ingeniørfaglig kompetence med arkitektfaglig forståelse, så du får særlig fokus på byggeriets designfase. Uddannelsen har fokus på bærende konstruktioner, arkitekturforståelse, ressourcer og indeklima. Bygningsdesign er en relativ ny disciplin i Danmark, men har i mange år været kendt i udlandet under navnet Architectural Engineering. Som ingeniør i bygningsdesign er der masser af jobmuligheder. Du vil typisk komme til at arbejde tæt sammen med arkitekter og bygherrer, og du vil ofte indtage en central rolle i et byggeprojekts designfase. Samtidig vil du være i stand til at følge projekteringen til vejs ende. Mange bliver ansat i rådgivende ingeniørfirmaer, hvor de med uddannelsens helhedssyn og designforståelse supplerer de mere analytisk orienterede bygningsingeniører. Som ingeniør i bygningsdesign kan du også blive ansat i arkitektfirmaer, entreprenørfirmaer eller tekniske forvaltninger i kommunerne. Grundviden og specialisering Uddannelsen varer 3 1 2 år fordelt på syv semestre. Gennem de første fire semestre får du en bred forståelse for opbygning af bærende konstruktioner og sammenhængen med bygningens formgivning og funktionalitet. I femte semester skal du i praktik i en virksomhed i Danmark eller udlandet, hvor du får indblik i praktisk ingeniørarbejde, og på sjette semester skal du specialisere dig. Du kan vælge mellem to specialiseringer: Bærende konstruktioner (beton, stål, armering, avancerede konstruktioner m.v.) Installationsteknik (varme, ventilation, indeklima m.v.)

Ingeniørhøjskolen i Århus 23 Jeg arbejder som konstruktionsingeniør med rådgivningsopgaver indenfor bygge- og anlægssektoren, og her er bygningsdesign en stor fordel, da du på studiet lærer at konstruere en bygning i tæt dialog med folk, der ikke er ingeniører. Jeg samarbejder med entreprenører, håndværkere, arkitekter og bygherrer, så kommunikation fylder ligeså meget som den mere tekniske side af ingeniørverdenen. For tiden er jeg ved at projektere et fire etagers menighedshus på 1738 m2 i København, hvor jeg sammen med en arkitekt har udviklet forprojektet. Jeg nyder det tætte samarbejde især, når vi kombinerer ingeniørens beregninger og arkitektens æstetik og træffer løsninger, der ikke er standardløsninger. Jesper Bechman Olsen, diplomingeniør i bygningsdesign og rådgivende konstruktionsingeniør, Midtconsult A/S, i Århus Jeg læser bygningsdesign fordi det er spændende at skulle beregne alt fra udformningen af en bygnings stålkonstruktion til bygningens fundament. Og selvom du altså ikke bliver arkitekt af at læse bygningsdesign, så er der et lille element af arkitektforståelse som jeg synes er vigtig, når du vil arbejde med byggeri. Vi lærer om bygningers bærende konstruktioner og vi lærer om energi og indeklima i et byggeri blandt andet ved at tage højde for temperatur, luftkvalitet, træk og lignende i en bygning. Jeg vil gerne arbejde i et rådgivende ingeniørfirma, der samarbejder med et arkitektfirma, så vi sammen kan udvikle CO2neutrale byggerier, hvor bygningerne producerer den energi de selv bruger for eksempel via solceller. Men jeg overvejer også at læse til civilingeniør i Århus. Kathrine Nykjær Brejnrod, studerende på bygningsdesign På specialiseringen kan du vælge at supplere de bygningsrelaterede fag med mere generelle fag som økonomi eller virksomhedsledelse. På syvende semester laver du et bachelorprojekt efter eget valg i forlængelse af din specialisering. I bachelorprojektet demonstrerer du anvendelsen af de tekniske redskaber i et større samfundsmæssigt perspektiv Energi og indeklima På bygningsdesign lærer du blandt andet, hvad der kræves energimæssigt ved projektering af en bygning, og hvordan den får et ordentligt indeklima. Du lærer at bidrage til udviklingen af et projekt og dets realisering, ligesom du får evnen til at arbejde undersøgende og eksperimenterende. Gennem værkstedspraktik får du et godt kendskab til byggematerialer og udførelsesmetoder, og designprocessen indøves på en realistisk måde gennem studieprojekter. Gæsteundervisere fra Arkitektskolen Aarhus lærer dig at tage hensyn til de krav, som udseende og funktion stiller til byggeriet. Omkring 15 procent af studiet er arkitektfagligt stof, som giver et indblik i arkitektfaget og formgivningsprocessen, mens resten af studiet er inden for det ingeniørfaglige område. Byggepladsbesøg og studieture Uddannelsen foregår i et afvekslende miljø, hvor den daglige undervisning suppleres med besøg på byggepladser i ind- og udland, faglige foredrag med eksterne foredragsholdere og praktiske forsøg i laboratorierne. Der er tradition for 1-2 rejser til europæiske storbyer i løbet af uddannelsen. Undervisningen er bygget op om projekter og cases, som sammen med kurser, seminarer og en betydelig mængde selvstudium giver dig en helhedsforståelse for byggeri og samtidig en forståelse for både arkitekters og ingeniørers opgaver og arbejdsmetoder. Varierende undervisning Aktiviteterne varierer fra uge til uge. Fra traditionel klasseundervisning og opgaveregning, arbejde med traditionelle ingeniørprojekter i mindre grupper til abstrakte, individuelle opgaver, der fordrer kreativitet og indblik i formgivning. I hvert semester anvendes kursernes teori til løsning af virkelighedstro projekter, som udføres i mindre grupper. Til projektarbejdet stiller skolen projektarbejdspladser til rådighed. Ingeniørstudiet vil tidsmæssigt set være at betragte som et fuldtidsarbejde Ingeniørhøjskolen i Århus Dalgas Avenue 2 8000 Århus C Telefon: 8730 2626 studiekontor@iha.dk INFORMATION OG VEJLEDNING iha.dk iha.dk/bygningsdesign iha.dk/studievejledning Adgangskrav Matematik på A-niveau Fysik på B-niveau Kemi på C-niveau studiestart Januar og august Læs videre til: Civilingeniør i Byggeri Diplomingeniør i bygningsdesign