FOREBYGGELSE AF FORGIFTNINGS- ULYKKER

FOREBYGGELSE AF FORGIFTNINGS- ULYKKER Forgiftning Trykforhold Lækagemåling Skorstensfunktion 4/8 Pa måling Efteruddannelse for skorstensfejere

Forebyggelse af forgiftningsulykker Kursusmål - Deltageren har kendskab til kroppens påvirkning af og reaktion på forgiftning af stoffer fremkommet ved dårlig forbrænding i ildsteder, samt viden om hvilken behandling der skal sættes i værk. - Deltageren kan selvstændigt, ved beregning af nødvendig skorstenshøjde og trykdifferencemåling dokumentere risiko for udslip af røggas, som kan medføre forgiftning af personer der opholder sig i bygninger. - Deltageren har kendskab til lovgivningsmæssige krav til skorstene og aftræks tæthed, og kan selvstændigt udføre lækagemåling som dokumentation for at lovkravet er opfyldt. - Deltageren har teoretisk viden og praktiske færdigheder til at forudse og afhjælpe forhold der virker funktionsnedsættende for skorstene, herunder egne arbejdsmetoder. - Deltageren kan selvstændigt foretage 4 og 8 Pa målinger, som dokumentation for funktionalitet af ildsteder opstillet inden for klimaskærme, som er brudt af mekanisk ventilation og udsugningsaggregater. 1

Forgiftning Deltageren har kendskab til kroppens påvirkning af og reaktion på forgiftning af stoffer fremkommet ved dårlig forbrænding i ildsteder, samt viden om hvilken behandling der skal sættes i værk. Kulilteforgiftning Indledning Kulilte, Karbonmonoxid, CO Dannes ved ufuldstændig forbrænding = 2C + O 2 = 2CO I modsætning til fuldstændig forbrænding = C + O 2 = CO 2 Der er risiko for kulilteforgiftning ved brug af fyringsanlæg. For bruger af ildsted: Fyringsanlæg/ildsted (uanset brændsel) med dårlig forbrænding. Defekt aftræk, utæt røgrør, tilstoppet skorsten. Utæt pakning eller manglende pakning på fyringsanlæg/ildsted. Efter besøg af skorstensfejer, som har fejet ned. For skorstensfejer i forbindelse med deres arbejde: Fejning/rensning af skorsten/ildsted der er i drift. 2

Kulilteforgiftning Hvad er kulilteforgiftning? Kulilte er lugt- og smagsfri samt farveløs, hvilket gør den vanskelig at opdage. Forgiftning opstår fordi kulilten binder sig ca. 250 gange nemmere til de røde blodlegemers hæmoglobin 1, end ilt gør, hvilket medfører en tilsvarende nedsættelse af blodets iltindhold. CO binder sig kraftigere til celler, når der er iltmangel Man kan blive forgiftet ved selv små koncentrationer af kulilte. De organer, der skades først og mest, er de organer, der har det største iltforbrug, nemlig hjertet og hjernen. 1: Hæmoglobin består af proteinstof, en speciel kemisk struktur ("hæm") og jern. Det findes i de røde blodceller, hvor det binder det ilt, der skal transporteres fra lungerne ud i alle kroppens væv, og omvendt binder noget af det kuldioxid (CO2) der transporteres fra vævene til lungerne. Det er hæmoglobin, der giver de røde blodceller, og dermed også blod, den flotte røde farve. Koncentrationen af hæmoglobin i blodet er et udtryk for, hvor mange røde blodceller der findes, og hvor meget hæmoglobin cellerne indeholder. Kulilteforgiftning Kuliltet virkning på personer CO koncentration i alm. Virkning I løbet af atmosfærisk luft 0,02% Svag hovedpine 2 til 3 timer 0,04% Svag hovedpine og 1 til 2 timer begyndende kvalme 0,06% Hovedpine og kvalme Ca. 1 time 0,08% Bevidstløs 2 til 3 timer, død efter 4 timer 0,1% Bevidstløs Ca. 1 time, død efter ca. 2 timer 0,2% Bevidstløs Få minutter, død efter ca. 1 time 0,3% Øjeblikkeligt virkende Død efter ca. ½ time 0,6% Øjeblikkeligt virkende Død efter ca. 10 minutter 1% Øjeblikkeligt dræbene 3

Kulilteforgiftning Symptomer ved kulilteforgiftning Symptomerne er ofte uspecifikke og afhængige af både koncentrationen af kulilte og den tid, man har været udsat. Ved let forgiftning kan forekomme let træthed, let kvalme, svimmelhed og evt. let hovedpine. Ved sværere forgiftning kan forekomme brystsmerter, kramper eller kraftig hovedpine, kvalme, betydende bevidsthedspåvirkning eller hjertebanken. Derudover kan der udvikles kroniske symptomer som for eksempel koncentrationsbesvær, irritabilitet, hovedpine, psykose og hukommelsesbesvær. Især høj alder øger risikoen for disse langtidssymptomer. Kulilteforgiftning Symptomerne hos personer på kulilteforgiftning er nemme at forveksle med symptomerne på influenza. Du kan opleve: træthed utilpashed Svimmelhed Feber Hovedpine Kvalme Ved små koncentrationer kommer symptomerne stille og roligt mens ved højere koncentrationer vil du blive syg indenfor få timer. I huset kan det ses ved: Fugtigt indeklima Dug på ruderne Dårliglugt 4

Kulilteforgiftning Hvad sker der ved kulilteforgiftning? Den atmosfæriske koncentration af kulilten er som regel under 0,001%, men den kan være højere i byområder og i indelukkede omgivelser. Ikke-rygere kan have op til 3% kulilten i blodet, mens rygere kan have niveauer på 10-15%. De fleste dødelige kulilteforgiftninger skyldes brande, ovne der lækker, benzindrevne bærbare strømaggregater, grilludstyr og udstødning fra biler. Ved eksponering for kulilte passerer kulilten hurtigt via lungerne og over i blodet og binder sig til hæmoglobinet. Bindingen til hæmoglobin er omtrent 240 gange kraftigere end bindingen mellem ilt og hæmoglobin. Umiddelbart når kulilten binder sig til hæmoglobin, reduceres evnen til at frigive ilt i kroppens væv. Dermed opstår der iltunderskud i vævet. Kulilteforgiftning Karbonmonoxidmængden i blodet afhænger af mængden af kulilten i den luft, som er indåndet, varighed af eksponering og hvor meget luft vedkommende indånder per minut. Tiden, det tager at fjerne kulilten fra blodet, opgives som halveringstiden. Det vil sige, hvor lang tid det tager at halvere koncentrationen af kulilten i blodet. Den er ca. 300 minutter, når en forgiftet person trækker vejret i almindelig luft. Hvis man trækker vejret i iltrig luft via en maske, som bortfiltrerer udåndet luft (der indeholder kulilte), er halveringstiden ca. 90 minutter. Hvis man trækker vejret i ren ilt (100%) under højt tryk i et trykkammer (hyperbar oxygenbehandling), er halveringstiden ca. 20 minutter. 5

Kulilteforgiftning Behandling af akut kulilteforgiftning Ved let forgiftning er det nok at komme væk fra kilden samt ud i den friske luft. Desuden bør man, så vidt muligt ud fra omstændighederne, sørge for at stoppe dannelsen af kulilte og lufte ud i det pågældende rum. Ved mistanke om betydende forgiftning er hurtig kontakt til lokal skadestue med henblik på undersøgelse og evt. behandling påkrævet. Gravide, som har været udsat for kulilte, bør i alle tilfælde ses og vurderes af en læge. Kulilteforgiftning Førstehjælp ved CO-forgiftning Fjern de udsatte fra CO-kilden Ved mere end almindelig hovedpine og andre symptomer eller graviditet søg straks læge eller skadestue Ved alvorlige tilfælde ring 1-1-2 Hvis den forulykkede ikke trækker vejret giv mund til næse Hvis den forulykkede ikke har puls giv mund til næse og hjertemassage Giv iltbehandling hurtigst muligt Skadestue eller læge vil tage stilling til videre behandling, evt. i trykkammer 6

Kulilteforgiftning CO-forgiftning giver alvorlige hjerteproblemer, - også på langt sigt 37% fik hjerteskade i forbindelse med forgiftningen 38% af disse er døde efter 8 år, dvs. Dødsrisiko er 3 gang større end for ikke forgiftede Kulilteforgiftning Uheld med opvarmningsinstallationer 7

Kulilteforgiftning Typiske forgiftningsforløb Husmoderen, utilpas i uger eller måneder Tiltagende dårlig, indlægges på lokalt sygehus - hjerneblødning? Øvrige familie i større eller mindre grad utilpasse Bedring hvis familien tager på ferie, forværring når de kommer hjem Stueplanterne har det ikke godt Installatør finder meget våd kælder og måler høj CO Beboerne køres i ambulance til skadestuen, lokalt sygehus og Rigshospitalet orienteret om uheldet. Patienterne overflyttes til Rigshospitalet til trykkammerbehandling Kulilteforgiftning Typiske forgiftningsforløb efter 3 mdr. Den mest udsatte er ikke tilbage i arbejde De øvrige familiemedlemmer er trætte, men tilbage i arbejde, typisk uden det hidtidige overskud til at løste ekstraopgaver. Opfølgningsprogram Ses af neurolog Ses evt. af neuropsykolog MR-SPECT skanning, hvor man kan se de fysiske ændringer i hjernen Pædagogisk støtte 8

Kulilteforgiftning Sikring mod kulilteforgiftning - Allikerist Kulilteforgiftning Sikring mod kulilteforgiftning Aftrækssikring En anden mulighed er at montere en såkaldt aftrækssikring. Aftrækssikringen har været anvendt på gasfyrede anlæg i mere end 10 år og har sikkert forhindret flere ulykker, men er ny i forhold til olie/biobrændselsfyrede anlæg. Aftrækssikringen monteres på selve kedlen eller på røgrøret. Den fungerer således, at hvis skorstenen tilstoppes bliver røggassen presset igennem aftrækssikringen, der herefter afbryder brænderen. I aftrækssikringen sidder en termostat, der opvarmes af røgen, og som afbryder strømforsyningen til brænderen. Denne skal derefter genindkobles manuelt. 9

Kulilte/CO alarm CO er en dødbringende, usynlig og lugtfri gas, som i mange tilfælde opstår når gaskedler eller gasvandvarmere ikke brænder ordentligt eller hvis aftræk fra disse installationer ikke er optimale. CO alarmer måler CO koncentrationen, som en funktion af tiden, begyndende ved 40 ppm, jf. Europa normen EN 50291, således at den giver alarm ved både høje koncentrationer i kort tid såvel som lave koncentrationer i lang tid. Alarmniveau: 40 ppm CO alarmer kan have en funktion, som ved alarm kan anvendes til eksternt, at afbryde for gassen til kedlen og/eller tænde for mekanisk ventilation af rummet, som overvåges. Der kan ligeledes tilslutte en ekstern gas censor, som gør det muligt at overvåge både CO og gas i samme rum. Trykforhold Deltageren kan selvstændigt, ved beregning af nødvendig skorstenshøjde og trykdifferencemåling dokumentere risiko for udslip af røggas, som kan medføre forgiftning af personer der opholder sig i bygninger. 10

Skorstenshøjde Skorstenshøjden er afgørende for at der skabes det nødvendige undertryk i ildstedet i forhold til opstillingsrummet, således at røggassen fjernes problemfrit og forbrændingen får tilført den nødvendige mængde forbrændingsluft. Skorstenslysning Skorstenslysningen skal dimensioneres i forhold til den indfyrede effekt, som er bestemmende for røgmængden. Målet er at få røgen fjernet med en fornuftig hastighed. 11

Trykdifferencemåling Trykdifference mellem: skorstensbund og top aftræk og opstillingsrum trykfald over ildsted opstillingsrum og atmosfære 12

Lækage Deltageren har kendskab til lovgivningsmæssige krav til skorstene og aftræks tæthed, og kan selvstændigt udføre lækagemåling som dokumentation for at lovkravet er opfyldt. Lovgivningsmæssige krav til tæthed Kl. Tryk Pa Lækage l/s/m 2 N1 40 < 2,0 N2 20 < 3,0 P1 200 < 0,006 P2 200 < 0,120 H1 200 + 5000 < 0,006 H2 200 + 5000 < 0,120 Anvendelse Til ildsteder der er designet til undertryk (naturligt træk) Ildsteder uden forbrændingsluftblæser Ildsteder med forbrændingsluftblæser designet til undertryk i forbrændingskammer Skorstensforing hvor skorstenen i forvejen opfylder tæthedskravet til det/de pågældende ildsteder Til ildsteder der er designet til overtryk i forbrændingskammer og aftræk 13

Lægkagemåling Aftrækssystemer Lægkagemåling Indledning. Lægkagemåling af aftræk/skorstene kan bruges til at vurdere installationens tæt- eller utæthed, og derved vurdere om der er forgiftningsfare. Lækagefaktor Som et mål for installationens tæthed anvendes lækagefaktoren, som fremkommer ved at dividere den volumenstrøm, der skal bruges for at opretholde et givet overtryk. Det vil sige man måler den luftmængde, der vil undvige gennem utæthederne i anlægget ved et bestemt overtryk (utæthedens størrelse) Lækagefaktor [ l/s pr. m 2 ] æ / I beregningen af arealet medtages det, der ønskes tæthedskontrolleret. (røgrør, skorsten, samlet aftræk) evt. målehuller skal tættes. Tæthedsprøven bør omfatte mindst 10 m² aftræksareal og største areal bør ikke overstige 100 m². 14

Lægkagemåling Tæthedsprøve Prøvetrykket opnås og opretholdes af en speciel prøveventilator med en fleksibel slange som tilsluttes kanalafsnittet. Dette giver mulighed for en nøjagtig måling af den volumenstrøm, som skal tilføres aftrækssystemet for at opretholde prøvetrykket. Volumenstrømmen skal kunne afpasses, så trykket i aftrækket bliver det ønskede prøvetryk. F.eks. anvendes et apparatur som vist på figuren på næste side bestående af en trinløs regulerbar ventilator, fast monteret i et rør med en måleblænde til måling af volumenstrømmen. Lægkagemåling aftrækssystem 15

Lægkagemåling Røret sluttes til toppen af aftrækket/skorstenen eller ved renselem, røgrørstilslutning med den fleksible slange på en sådan måde, at indgrebet i systemet bliver mindst muligt, og der tætnes omhyggeligt omkring tilslutningen. Ligeledes tilsluttes et trykdifferencemanometer på en studs, via måleblænde/hul i aftrækssystemet, så prøvetrykket kan måles. Prøveventilatoren, som kan varieres i hastighed, startes og reguleres op til det ønskede prøvetryk (se tabel: tæthedsklasser af aftræk), hvorefter lækageluftmængden, som nu hele tiden tilføres gennem prøveventilatoren, kan måles ved hjælp af måleblenden. Lækageluftmængden i l/s divideret med aftrækkets indvendige overflade i m² kaldes lækagefaktoren. Lægkagemåling Virkelig lækage Den lækage, der måles ved prøvetrykket, vil ikke svare til systemets virkelige lækage, idet trykket under drift vil variere ud gennem aftrækssystemet. Man kan få et skøn over lækagens størrelse under drift ved at anvende middeltrykket i den afprøvede del af aftrækket. Ønsker man at udregne den virkelige lækage for hele aftrækssystemet, kan man udregne anlæggets samlede overfladeareal og derefter under drift måle/bedømme det gennemsnitlige statiske tryk i anlægget. Derefter korrigeres lækagefaktoren ved 400 Pa, til den volumenstrøm der vil være pr. m², ved det tryk der aktuelt er i anlægget. Korrektionsfaktoren findes ved hjælp af diagrammet i lækagerapporten 16

Lægkagemåling Lækagemålingsrapport Lægkagemåling 17

Lægkagemåling Lægekagetest med røgpatron. Røgpatroner har mange anvendelsesmuligheder bl.a. til tæthedsafprøvning af f.eks. skorstene og aftrækssystemer. Røgpatroner giver ved test og afprøvning af skorstene og aftrækssystemer et visuel resultat for tæthed og visuel kontrol af luftens bevægelse, strømning og fordeling i rør, kanaler og skorstene. Test med røgpatron kan med fordel fortages med luftblæser, og derved skabe et overtryk i skorsten/aftrækssystem. Røgpatroner udsender partikelrøg og ikke oliebaseret røg. Det vil sige at røgen ikke afsætter olie på omgivelserne. Partikelrøgen kan anvendes i alle skorstene og aftrækssystemer og skader ikke membranen i røgmasker. Røgen har samme densitet som den omgivende luft og der er ingen kemisk reaktion ved kontakt med overflader. Skorstensfunktion Deltageren har teoretisk viden og praktiske færdigheder til at forudse og afhjælpe forhold der virker funktionsnedsættende for skorstene, herunder egne arbejdsmetoder. 18

Dårlig skorstensfunktion Utætheder tæret aftræk/skorsten defekte/manglende renselemme og dæksler forkert indstillet/dimensioneret trækstabilisator Hel eller delvis tilstopning sod fugle skorstenshætter UV-beskyttelse skorstensbrand manglende rensning Lav røgtemperatur vådt brænde pausefyring Utætheder Utætheder i fyringsanlæg medfører stor risiko for forgiftning, dels fordi røggassen trænger ud i bygningen og dels pga. risikoen for at der anvendes forbrændingsluft med lavt iltindhold. 19

Trækstabilisator Trækstabilisator Bør være godkendt i henhold til din 4705 Må kun åbne ved undertryk Skal kunne blokkeres ved rensning Skal dimensioneres i forhold til den pågældende skorsten Bør kun anvendes ved skorstene med et ildsted Bør placeres på røgrør 20

Tilstopning Helt eller delvist tilstoppede aftræk medfører stor risiko for forgiftning, dels fordi røggassen trænger ud i bygningen og dels pga. risikoen for at der anvendes forbrændingsluft med lavt iltindhold. Stokerfyr der fyres med træpiller, indreguleret til effekt 12 kw, λ 1,5 Forbrændingsluftmængde: 4,56 x λ = 6,84 m 3 /kg Ved en effekt på 12 kw skal der altså bruges: (6,84 x 3) m 3 atmosfærisk luft = 20,52 m 3 Det reelle iltbehov udgør altså 21 % af 20,52 m 3 = 4,3 m 3 rent ilt. Røggassens iltindhold ved λ 1,5 = 7 % Forbrændingen får altså kun tilført 1,43 m 3 men har brug for 4,3 m 3 Derfor udvikles der store mængder kulilte når der anvendes røggas til forbrændingsluft. 21

Skorstensfunktion Deltageren kan selvstændigt foretage 4 og 8 paskals målinger, som dokumentation for funktionalitet af ildsteder opstillet inden for klimaskærme, som er brudt af mekanisk ventilation og udsugningsaggregater. 4 & 8 Pa måling 22

4 & 8 Pa måling Indledning Moderne bygninger er i dag designet til at være meget energi økonomiske, med minimalt varmetab, og derved maximalt tæthed. Det er derfor mere vigtigt end nogensinde, at sikre tilstrækkelig forsyning af forbrændingsluft til ildsteder. Hvilket er afgørende for ildstedets funktion og forbrændingskvalitet. Og derved minimere risikoen for forgiftningsfare Ved 4 og 8 Pa måling kan det registers om undertrykket i opstillingsrummet kommer under, henholdsvis 4 eller 8 Pa, i forhold til uden for bygningen, og derved vise om forbrændingsluft tilførslen er tilstrækkelig. Filmklip 4 Pa måling fra You Tube Filmklip youtube - Wöehler 4 & 8 Pa måling Lufttilførsel: En tilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft til en brændeovn, er når opstillingsrummet ved et negativt tryk i forhold til udendørs ikke er større end 4 Pa (0,04 mbar). Og ved oliefyrede/automatiskfyrede biobrændselsanlæg ikke er større end 8 Pa (0,08 mbar) Forbrændingsluftmængde: Ved en teoretisk forbrænding, skal der tilføres en volumen på ca.1,6 m³ udeluft pr. 1 kw nominel ydelse. Forbrændingslufttilførslen kan enten tilføres ved naturligt ventilation gennem udeluftventil, placeret på eller ved mekanisk indblæsning, i forbindelse med ventilationsanlæg. Er der flere ildsteder tilsluttet samme aftræk/skorsten, skal forbrændingslufttilførslen tilpasses antallet af ildsteder, jo flere ildsteder, jo mere udeluft skal der tilføres. Ildstedet modstand: Differencetrykket mellem aftrækket/skorstenen og opstillingsrummet, skal være større end ildstedets modstand, for undertryksfyrede ildsteder, hvor det ved overtryksildstedet er luftblæseren på anlægget, der skal skabe trykdifferencen mellem aftrækket og opstillings rummet. 23

4 & 8 Pa måling Mekanisk udsugning. Der ud over skal andre systemer nødvendigvis tages i betragtning, som kunne have en indvirkning på mængden af forbrændingsluft til ildsted/ildsteder. Disse omfatter fx alle ventilationssystemer, emhætter/emfang eller anden mekanisk udsugning. Moderne emhætter/emfang er en alvorlig trussel for brændeovne i dagens moderne hjem, emhætter/emfang som udsuger 400-500 m³/h er normal standard, større emhætter/emfang har motorer så magtfulde, at de kan suge op til 1000 m³ / h (i privat parcelhuse!). Hvor hybridudsugning (f.eks. udsugning fra badeværelser) udsuger i dag 300 m³/h og ventilationsanlæg med varmegenvending skaber konstant undertryk i parcelhus, på ca. 10% i forhold til indblæsningen. En hurtig og enkel måde at kontroller forskellige udsugningsanlæg/ systemer på, er ved at fortage en 4 eller 8 Pa måling. 4 og 8 Pa målingen anses for tilstrækkelig, når undertrukket i opstillingsrummet, ved at åbne og lukke vinduet ikke overstiger 4 Pa (ved olie og fastbrændsels fyrede brændsel med maximalt undertryk på 8 Pa). 4 & 8 Pa måling Kontrolmåling Brugen af ildsteder som er rumluftafhængige, må ikke forringes af, undertrykdannende systemer såsom mekanisk udsugning/ ventilationsanlæg eller varmegenvindings anlæg, emhætter/emfang, eller anden mekanisk udsugning. Det skal sikres at der ikke opstår farlige vakuum/ undertryk i opstillingsrummet ved brugen af ildstedet, som kan forårsage en forgiftningsulykke. 4 og 8 Pa målingen kan kontrollere at der ikke kan opstå farlig vakuum/undertryk i opstillingsrummet. Målingen skal gennemføres efter følgende metode: Se næste side 24

4 & 8 Pa måling Kontrolmåling 1. Tænd for/op i ildstedet/-erne 2. Start/tænd for alle mekanisk udsugningsanlæg/systemer, (emhætte/emfang, udsugning fra badværelse/-r og evt. tørretumbler, samt ventilationssystem.) 3. Trykdifference målingsinstrumentet startes og afvent nulstilling. Forbind kapillarrør til måleapparatet (reference/udendørs = (-) tilslutning, opstillingsrum = (+) tilslutning) 4. Åben vindue og læg kapillarrør (for reference tryk) udenfor, afvent nulstilling på visning af målt værdi (se skræm på måleinstrument), Afvent at måleinstrumentet har registrere nul, trykdifferencen mellem opstillingsrum og udenfor er bleven udlignet. 5. Start måling med åben vindue/dør, vent 30 sekunder. 4 & 8 Pa måling Kontrolmåling 6. Luk vinduet /døren vent ca. 30 sekunder, kontrolleres undertryk, kontroller visuelt om der er kommet røggas ud i opstillingsrummet. 7. Vindue/dør åbnes, vent 30 sekunder, nullinje skal være nået igen. 8. Vindue/dør lukkes, vent 30 sekunder, undertryk kontrolleres, kontroller visuelt om der er kommet røggas ud i opstillingsrummet. 9. Vindue/dør åbnes, vent 30 sekunder, nullinje skal være nået igen. 10.Vindue/dør lukkes, vent 30 sekunder, undertryk kontrolleres, kontroller visuelt om der er kommet røggas ud i opstillingsrummet. 11.Vindue/dør åbnes, vent 30 sekunder, nullinje skal være nået igen. 12.Vindue/dør lukkes, vent 30 sekunder, STOP måling, undertryk kontrolleres, kontroller visuelt om der er kommet røggas ud i opstillingsrummet. 25

4 & 8 Pa måling Kontrolmåling Efter målingen, kan resultatet printes og evalueres. Hvis undertrykket i opstillingsrummet, er stabilt under 4 Pa/ maximalt 4 Pa undertryk ved rumluftafhængige ildsteder eller 8 Pa i rum med automatiskfyrede ildsteder (olie og stoker), er det sikkert at anvende ildsted sammen med udsugningsanlæg (emfang, ventilationsanlæg) En korrekt gennemførelse af målingen efter den ovenfor punkt for punkt vejledning, giver en korrekt evaluering og vurdering af brugen af ildsted/- er, sammen med drift af mekaniskudsugningsanlæg/-systemer. 4 & 8 Pa måling Vurdering af resultat Måleresultatet giver en øjeblikkelige vurdering af den tilstand som ejendommen og dens installationer (ildsted, varmeanlæg, forskellige typer af mekanisk udsugningsanlæg/-systemer) har på målings tidpunktet. Ændring af ejendommen, klimaskærmen eller installationer, vil påvirke måleresultatet, og derved lufttilførselen til ildstedet/-erne. Og der vil skulle fortages en fornyet måling og vurdering af forbrændingslufttilførselen. 26

4 & 8 Pa måling Bilag: omregning af tryk fra til bar mbar hpa mvs mmvs Pa kpa 1 bar 1 1000 10 10000 100000 100 1 mbar 1 hpa 0,001 1 0,01 10 100 0,1 1 mvs 0,1 100 1 1000 10000 10 1 mmvs 0,0001 0,1 0,001 1 10 0,01 1 Pa 0,00001 0,01 0,0001 0,1 1 0,001 1 kpa 0,01 10 0,1 100 1000 1 Praktikopgaver Trykdifferencemåling med tilhørende dokumentation 4/8 Pa måling med tilhørende dokumentation Lækagemåling med tilhørende dokumentation Forbrændingsanalyse med tilhørende dokumentation Dimensionering og indregulering af trækstabilisator Visuel kontrol med tilhørende dokumentation 27

28

29