Af de anførte ere efter det under Forhøret oplyste George og Horatio Hovedmændene.



Relaterede dokumenter
Rigsarkivet, West Indian Local Archives, General Government # , Nr. 454/1843 Plot to Run away from St. Croix

RA/VILA/GG # Obeah Case, Est. Morning Star

Wedellsborg Birkedommer Kopibog fol. 23 b

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Middelfart Byfoged Politiprotokol

Extract Udskrivt. St. Croix Arresthuus Commissions Protocol

Christiansted Politie -

Estate Morning Star, Obeah Case

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Dokument 1: d. 15 september 1843.

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

VLA/GG/# Sprat Hall - Women Attack Driver. Til Deres Højvelbårenhed.


Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Forhør 21. februar 1851

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Odense Herredsret d. 27/ Oversigtsbilleder Odense Herreds Politi-Protokol. Aar 1875 den 27 September Formiddag kl. 10 blev Odense Herreds

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Historien om portvinen m.m.

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Christiansteds Politiekammer den 4de Junii Underdanigst. Friderichsen

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing a Bilag

5te Trinitatis-Søndag 1846

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Onsdagen 7de Octbr 1846

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

Vindinge Herredsfoged Politiprotokol Forhør nr. 11. Oversigtsbilleder

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Grenaa byfoged - Politiprotokol 3-Forhør Se de originale dokumenter

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen ( ) Udgivet 1839

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

RA/VILA/GG Shoy

Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Byrådssag Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

R415 Kristine Lovise Wolff : Brev til broderen Carl

Særskilte Kvitteringer for Fangens Penge og private Klædningsstykker m.v. vedlægges.

Rigsarkivet, West Indian Local Archives, General Government, # , Nr. 22/1825 Betzy s Juvel og Strawberry Hill

Agronom Johnsens indberetning 1907

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Hillerød Byfoged og Frederiksborg Birk Fogedprotokol for forretninger uden gebyr bind

Christi Himmelfartsdag 1846

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Historien om en moder

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Fremlagt 1868, den 23. Februar Fremlagt i Commissionen den 7de April 1868 Joh. Petersen Nr. 4

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Udskrift af Horns Herreds Politiprotocol

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Rigsarkivet, West Indian Local Archives, General Government # , Nr. 466/1843 Daniel of Estate Hope 1843

Rigsarkivet, West Indian Local Archives, General Government # , Nr.312/1828 Estate Cane Bay DOKUMENT juni 1828

Prædiken til 5. S.e. Paaske

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

Kjøbenhavns Politi J.-Nr. 344 Station No. 4. Rapport. Onsdagen den 13de Juni 1866

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Domssager Højesteret 1863 Trykt hæfte

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet).

Slægtsforskning fra Rakker Databasen

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Tællelyset. af H. C. Andersen

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Byrådssag fortsat

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.)

Transkript:

RA/VILA/GG # 2.28.99 Plot to Runaway from St. Croix Jeg har hermed den Ære at fremsende en Udskrivt af denne Jurisdictions Politie Rets Protocol indeholdende et over forskjellige Ufrie optaget Forhør i Anledning deres Forehavende at ville bortrømme herfra Landet og hvisaarsag de have været anholdte og arresterede. Disse Ufrie ere: 1 Sambomanden George 2 Negeren Joseph - begge tilhørende Forpagter Lucas 3 Horatio tilhørende Planter O.Reilly 4 Billy henhørende til Plantagen Castle Coakley 5 Theodore tilhørende Kiøbmand Mc Cutschin 6 Andrew henhørende til Plantagen Sevenhills 7 Richard tilhørende Kiøbmand Doute og 8 Nicholas tilhørende Major Plaskett Af de anførte ere efter det under Forhøret oplyste George og Horatio Hovedmændene. Den Førstnævnte har engang tilforn giort sig skyldig i at begiynde Attentat og blev derfor, ifølge Resolution af [..]te Juni 1842 straffet med 3de Gange 27 Slag Kat samt offentlig Arbejde for 6 Maaneder ligesom han ogsaa foregaaende for Indbrud og Tyveri, ifølge Over Rets Dom af 18de August 1840, har arbeidet ved arresthuset i 18 Maaneder. Den anden eller Horatio har selv erkjendt at være den som havde paataget sig at forskaffe Baaden hvormed de kunne bortgaae og sagde at have taget Maal af den saakaldte Genntle dertil hvilket sidste han vel under Forhøret har erklæret ei at være sandt, da han havde opgivet Tanken om at gaae bort herfra, men til hvilket Udsagn naturligviis ingen Tiltroe kan fæstes. Negeren Joseph har vel erkjendt at have samtykket i Georg og Horatios Forslag om at bortgaae herfra, men hvilket Forsæt han da igien maa have opgivet, da han, som af Forpagter Lucas under Forhøret omforklarede, aldeles uopfordret har givet Underretning om Forehavendet,

og saaledes bidraget til sammes Forebyggelse, hvisaarsag hans Eier ogsaa har yttret Ønske om hans Strafs Formildelse. Mod de andre implicerede er der intet andet Beviis end de forannævnte George og Horatios Udsagn, der vel ei kan tillægges ubetinget Troværdighed, men er dog ei heller usandsynlig efter Sammenhængen af de afgivne Forklaringer; og jeg henstiller saaledes til deres Høivelbaarenheds gunstige Bestemmelse om de forannævnte Billy, Theodore, Andrew, Richard og Nicholas enten kan ansees ved den udholdte Arrest at have afsonet deres Brøde eller derfor at tildeles nogen korporlig Revselse. Om Negeren Joseph ligeledes efter de anførte Omstændigheder kunne eftergives den Straf han for det yttrede Forsæt som meldt, kan have fortjent henstilles ogsaa til deres Høivelbaarenheds behagelige Bestemmelse. Hvad George og Horatio angaaer da gives der for den af den projecterede Bortrømmelse ingen lovbestemt Straf, kun i Kong Frederichs den 5te have Reglement af 3de Febr. 1755 findes bestemt en [mutilerende] Straf, der ikke vides nogensinde at være exeqveret, men ved en Lands Over Rets Dom af 20de Januar 1817 bleve flere til en Plantage henhørende Negere for at have bortløben i Complot, dømte til at pidskes med 150 Slag under Galgen, samt offentlige Arbeide for Livstid. Da en mildere Anskuelse, efter de siden da forandrede Tiders Omstændigheder, imidlertid er indtraadte, skulle jeg underdanigen formene at de omhandlede Personers Brøde kunne afsones med en lempeligere Straf, og saaledes giver mig den Frihed at indstille a: med Hensyn til George at han afstraffes med 3de Gange 37 Slag Kat, at tildeles ham 3de paa hinanden følgende Løwerdage samt offentlige Arbeide for 12 Maaneder. b: om Horatio han ligeledes afstraffes med 3de Gange 27 Slag Kat, og offentlig Arbeide for 6 Maaneder. Christinansteds Politiekammer den 4de Novbr 1843. Underdanig Frederichsen Høivelbaarne

Herr General Major von Scholten Kammerherre, Storkors af Dannebroge, Dannebrogsmand, [Straf ] af Deres hengivne Comandeur af [ ] Ridder af Ordenen pour le merithe militaire General Gourverneur Side 4 Udskrivt Af Christiansteds Jurisdictions Politie Rets Protocol Anno 1843 den 19de October Middag Klokken 12 Slet blev Christiansteds Politie Ret sadt og holden i Overværelse af Politie Adjutanten og Betjent Halvorsen, hvor da blev foretaget Nye Sag. No 40/1843 Politiet til Undersøgelse i anledning nogle Ufries forehavende at bortgaae fra Landet. Politie Mesteren bemærkede at Forpagter Lucas i Gaar havde anmeldt at én ham tilhørende Neger Joseph, for ham havde frembragt at Sambomanden George, der ogsaa tilhører ham, havde søgt at formaae ham Joseph til at bortrømme her fra Landet med en Fiskerbaad, hvisaarsag disse saavel som de andre af Joseph til Forpagter Lucas opgiver, nemlig Andrew henhørende til Plantagen Sevenhills, Billy henhørende til Plantagen Castle Coakley og Horatio tilhørende Planter O Reilly, vare foranstaltede anholdte og hertil indsendte, samt Negeren Theodore tilhørende Kjøbmand Cutschin af Politiet i Gaar Eftermiddag anholdt og arresteret. For Retten fremstod Negeren Joseph, som paa speciel tilspørgende forklarede som følger at for omtrent 3 Uger siden kom George til Deponenten og sagde at Horatio tilhørende Planter O Reilly havde fortalt ham at der kunne faaes en Fiskerbaad herfra Byen, hvormed de kunne afgaae til Tortola og spurgte om Deponenten ville være med naar de bleve færdige, hvori han samtykkede. George sagde ogsaa at Horatio havde anmodet ham om at skaffe nogle andre eller flere til at afgaae med dem, og saa mange Penge han eller de kunne faae skrabet sammen, samt at han havde anmodet Billy fra Plantagen Castle Coakley at være med og at Horatio ligeledes havde anmodet Andrew og Richard fra Plantagen Sevenhills og Theodore tilhørende Hr. Mc Cutschin at være med, hvori de alle havde samtykket. Efter dette passerede intet videre indtil afrigte Søndag 8te Dage den 8de hujus da Horatio kom til Plantagen Work and Rest og

spurgte Deponenten som da var i Sygehuset, om George var hjemme, og da Deponenten dertil svarede Nei, sagde Horatio at ville komme igien da han ikke ønskede at George skulle komme til Plantagen Cliftonhill hvor han nu opholdt sig. Den næste Morgen da Deponenten udkom fra Sygehuset, fortalte George, at Horatio kom senere ud paa Natten af den nyommeldte Dag, til hans Huus og fortalte at han havde været i Byen og taget Maal af den saakaldte Scuttle af ham ommeldte Fiskerbaad for at gjøre en efter paa Cliftonhill og efter nogen videre Aftale om et eller andet forblev Horatio der hos ham indtil om Morgenen tidlig. Videre siger Deponenten at George sagde ogsaa at det var aftalt at de skulle være færdige at afgaae om 14 Dage eller saa omtrent, men intet videre passerede, end at Deponenten nogle Dage derefter meldte deres intenderede Forehavende til [Overseren] John Lucas, men formoder at [Overseren] ikke rigtig har forstaaet ham, da han [Overseren]intet derom synes at havesagt eller talt, hvisaarsag Deponenten som nu i Gaar skeet fandt rigtigt, at frembringe for hans Hr. Forpagter Lucas. Dette er alt hvad Deponenten veed til Oplysning at forklare. Derefter fremstod George tilhørende Forpagter Lucas, og som efter at være forholdt den anførte Josephs Forklaring og derom Specialiteter tilspurgt forklarede som følger; at det vel forholder sig rigtigt at Horatio for omtrent et par Maaneders tid siden, da han var leiet til Hr. Lucas, proponerede til Deponenten at bortgaae herfra Landet med en Baad her fra Byen, som tilhørede en Fiskermand John Charles, hos hvem han havde været i nogle Dage, og gaaet ud med ham at fiske saa at han vidste hvormegen Ballast etc. der behøvedes til Baaden med vidre Smaaomstændigheder, men Deponenten svarede, at han for nylig havde været straffet i Arresthuset for sligt og havde opgivet ald Tanke derom. Han nægter at have sagt dette hverken til Joseph eller nogen anden. Om Horatio har talt noget herom til Joseph eller andre ved Deponenten ikke, og intet videre passerede imellem dem indtil for omtrent 3 Uger siden da Horatio kom til Work and Rest en søndag Aften klokken omtrent 9 og sagde at han havde været i Byen og taget Maal af den af den saakaldte Scuttle til John Charles s Baad, som han ville forfærdige en efter, og spurgte om Deponenten havde faaet nogen Penge, hvortil han svarede Nei. Horatio sagde ogsaa at Theodore tilhørende Hr. Mr. Cutchin havde sagt han ville være med, og lovet at skaffe nogle Ting til Reisen, men han havde forandret sig igjen, og ei ville gaae med. Paa nøiere Examination tilstaaer George nu at han talte med Joseph om det intenderede forehavende og spurgte denne at gaae med ham og Horatio, hvori han samtykkede, ligeledes vedgaaer han at Horatio sagde at Andrew og Richard fra Plantagen Seven Hills skulle være

med. Videre siger Deponenten at han mødte Negeren Nicholas tilhørende Major Plaskett paa hans Vei ned til West Enden for nogle Maaneder siden, da denne spurgte Deponenten om Horatio havde seet eller talt med Deponenten, hvortil han svarede Ja, men intet videre passerede og Deponenten maae antage at det var om deres Bortreise herfra at Nicholas meente. Deponenten nægter dog at have talt noget herom med Billy fra Castle Coakley eller nogle andre end som omforklaret. Hvorefter han igjen i hans Arrest blev tilbagebragt. Derefter fremstod Mulatten Horatio tilhørende Planter O Reilly, som paa Speciel Tilspørgende forklarede at for omtrent 3 Maaneder siden da han var leiet til Forpagter Lucas og arbeidede paa Plantagen Work and Rest kom George til Deponenten, hvor længe dette er kunne han ikke nøie bestemme, og spurgte eller sagde du er en Nar at du ikke søger at komme bort herfra Landet da din Eier Hr. Scott behandler sig saa slet, hvortil Deponenten svarede, hvis saadant kunne lade sig gjøre havde han intet derimod, men vidste ikke hvorledes det kunne skee da han var bange for at blive anholdt. George sagde da dersom du kan skaffe en Baad ville han nok vise Deponenten at det kunne lade sig gjøre da han var Matros eller vandt til Søen og at han ville styre Baaden, dog uden at sige hvortil eller hvorhen. Den næste Dag kom Joseph og gjorde samme Proposition til Deponenten hvortil han svarede som nysmeldt, og der hengik nogle Dage da saavel George som Joseph atter kom til Deponenten og talte om at gaae bort herfra, hvortil han svarede eller udlod sig med at han vidste hvor der var en Baad som de kunne faae da han et par Gange havde været ude at fiske med den, men intet videre passerede indtil for omtrent 2 a 3 Uger siden da George kom til Cliftonhill hvor Deponenten nu er og søgte om ham, men da Deponenten ikke var hjemme gik George bort igjen og de har ikke seet eller talt med hverandre før nu afrigte Søndag 8te Dage da Deponenten paa hans Vei Hjem herfra Byen gik til Work and Rest hvor han den Nat sov hos George, og hvor han da sagde at have taget Maal at Scuttelen til den ommeldte Baad, men som ikke er sandt da Deponenten har opgivet Tanken om at gaae bort herfra paa Grund af at han nu har det meget godt hos Hr. Reilly. Videre tilstaaer Deponenten at han ogsaa udlod sig med at Theodore tilhørende Hr. Mc Cutchen for nogen Tid siden, da Deponenten tilhørte hr. Scott og var bortløben, og ved en Aften at henvende sig til Theodore for at bede om noget at spise, som han ogsaa fik, udlod sig med, at Deponenten var en Nar at han ikke søgte at komme bort herfra, hvilket han Theodore ogsaa sagde at have havt i Sinde, men havde nu betænkt sig. Deponenten siger ogsaa at han ligeledes fortalte George at Andrew fra Plantagen Senhills, under Deponentens Ophold paa

Mount Welcome for flere Maaneder siden, kom dertil og foreslog at de skulle gaae bort sammen herfra Landet, men sagde ikke paa hvad Maade det skulle skee, og spurgte ei heller videre derom, men sagde at Richard tilhørende Kjøbmand Doute havde gjort samme Forslag til ham Deponenten. Der passerede saaledes intet videre mellem dem, og siden da har Deponenten ikke seet eller talt med Andrew. Paa Spørgsmaal til Deponenten hvor eller naar det var at Richard gjorde ham saadan Forslag, siger Deponenten at det ogsaa er for omtrent 12 Maaneder siden da Deponenten arbeidede paa Plantagen Golden Growe, hvor Richard havde en Kone, og ved at træffe Deponenten derpaa Plantagen, bragte ham til hans Kones Huus hvor han da spurgte Deponenten om at gaae med ham til Tortola, sigende at de lette ligen kunne komme bort med en Slup derfra da han kjendte nogle af Matroserne, eller de pleiede at komme til ham i hans Hr. Kjøbmand Doutes Gaard paa West-Enden. Deponenten samtykkede deri og Richard talte 2 eller 3 Gange med ham derom, men det blev ikke til videre. Dette er alt hvad Deponenten har fortalt George, bemærkende at han dog ikke talte noget om Richards Forslag med Hensyn til den ommeldte Tortola Slup, men kun at Andrew og Richard havde Lyst at bortgaae herfra. Om George eller Joseph har seet eller talt med enten af disse veed Deponenten ikke. George blev igjen fremstillet og efter at være foreholdt den omførte Horatios Forklaring nægtede at han først talte noget om at gaae bort herfra, hvorimod han vedbliver at det var Horatio der først proponerede sligt, bemærkende at Horatio sagde at der var flere Baade de kunne faa, hvoriblandt Potters og John Charles, men at sidstnævntes ville være den bedste og lettest borttaget fra hvor den var [seiureret]. Han vedgik for øvrigt Horatios Forklaring, kun vedblev at det var Horatio der først proponerede det intenderede Forehavende og ved Confrontation derom var ingen Overeensstemmelse at opnaae, hvorefter de i deres arrest bleve tilbagebragte. Derefter fremstod Negeren Theodore tilhørende Kjøbmand Mc Cutchin, som efter at være foreholdt Horatios Forklaring og derom tilspurgt, tilstaaer at denne efter flere Maaneder tilbage, hvor længe kunne han ikke nøie bestemme, kom til Deponenten en Aften og bad om noget at spise som Deponenten gav ham, og medens han Horatio opholdt sig der, spurgte Deponenten om han ville gaae bort med ham, hvortil sagde han ikke, og Deponenten ei heller spurgte, men svarede Nei, og søgte at blive af med Horatio idet Deponenten sagde, jeg har

noget at bestille og gik op i Huset, og intet videre passerede indtil for 8 a 9 Dage efter, da Horatio atter kom til hans Herres Gaard og gjentog sit Spørgsmaal om at bortgaae herfra, hvilket Deponenten ogsaa benægtede og sagde at han ei havde det nødig at gjøre saa da han havde det meget godt og havde en Moder og anden Familie Her. Hvorefter Horatio gik sin Vei og Deponenten har ikke seet ham siden vedblivende at dette er alt hvad der er passeret mellem ham og Horatio eller nogen anden, ei heller har været spurgte eller talt med nogen somhelst derom. Horatio blev igjen fremstillet og foreholdt Theodores Forklaring, men han vedblev sit Udsagn og ved Confrontation derom var ingen Overeensstemmelse at opnaae, hvorefter deri deres arrest bleve tilbagebragte. Derefter fremstod Negeren Andrew tilhørende Capitain Dahl, som efter at være foreholdt Horatios Forklaring og derom tilspurgt forklarede, at for nogle Maaneder siden, hvor længe kunne han ikke saa nøie huske, men troer i Marts Maaned, da han en Dag var paa Veien hertil Byen med en [Kærre] traf Horatio ham ved Mount Welcome og sagde han havde noget at tale med Deponenten om, hvortil han svarede, har du noget at sige saa lad mig høre det nu da jeg ikke har megen Tid at spilde. Horatio sagde da at han ville skaffe en Baad og Deponenten gjorde bedst i at gaae bort herfra Landet med ham, men hvorhen sagde han ikke, ei heller hvad Baad han kunne faae og Deponenten gjorde ham ei heller videre Spørgsmaal, men kun svarede: jeg behøver ikke at forlade Landet da jeg nu har det meget godt og Capitain Dahl behandler mig vel. Horatio sagde du er en stor Nar at du ikke vil gaae med og er jo ikke bedre end Richard tilhørende Hr. Doute, som har samtykket at gaae med men Deponenten gjentog sit foranførte og gik sin Vei, siden da har Deponenten ikke seet eller talt med Horatio ei heller med nogen anden, før nu sidste Søndag den 15de dennes da Nichlas tilhørende Major Plaskett mødte Deponenten her i Byen og spurgte om Horatio havde talt noget med ham, hvortil Deponenten svarede Ja! men jeg har ikke Tid at opholde mig længere da jeg maa gaae Hjem, som ogsaa strax efter skeete. Videre vidste Deponenten ikke at forklare i det han gjentager at ingen af de andre herunder Forhøret omtalt, eller nogen som helst anden har talt med Deponenten videre end som nu omforklaret. Horatio blev igjen fremstillet og foreholdt den anførte Andrews Forklaring, hvilken han benægtede, henholdende sig til den af ham angivne, tillæggende at han for omtrent 4 a 5 Uger efter dette, gik til Plantagen Sevenhills en Dag for at besøge Andrew hvor da han Andrew

gjentog sit Forslag som meldt, samt ligeledes at Andrew ved en anden Leilighed mødte Deponenten paa Landeveien her uden for Byen og kaldte paa ham sigende: Capitain Dahl har kjøbt Richard fra Hr. Doute og han er nu paa Plantagen Sevenhills, men da en Tømmermand navnlig Nørager, som da var empløieret paa Sevenhills, idet samme kom ridende forbi passerede intet videre mellem dem og enhver gik sin Vei. Andrew blev foreholdt det nysanførte, men han vedblev sin Nægtelse som foranført dog vedgaaer han at Horatio som meldt kom til Sevenhills, men de fik ikke Leilighed at tale noget sammen da nogle andre vare tilstede. Ved Confrontation herom var ingen Overeensstemmelse at opnaae da enhver vedblev deres Forklaring, hvorefter de i deres Arrest bleve tilbagebragte. Da Tiden for i dag var forløben blev de Ni Forhør indtil videre udsadt, hvorefter Retten blev hævet. Friderichsen Side 12 Anno 1843 den 21de October formiddag Klokken 10 Slet blev Christiansteds Politie Ret sadt og holden i Overværelse af Politie Adjutanten og Betjent Halvorsen, hvor da blev foretaget Sagen. No 40/1843 Politiet til Undersøgelse i Anledning nogle Ufries Forehavende at bortgaae fra Landet. For Retten fremstod Negeren Billy, henhørende til Plantagen Castle Coakley, som blev formanet til Sandheds Udsigende og paa Speciel tilspørgende forklarede at han og George blev bekjendt med hverandre efter at Deponenten for nu omtrent et Par Aars Tid siden var arresteret her og blev relaxeret, hvorefter George nu og da, men meget sjelden har kommet til Plantagen Castle Coakley for at besøge Deponenten, under hvilke Besøg de dog ingen Samtale har ført om det nu omhandlede Forehavende og han George paa den sidste Tid aldeles ophørt

med at komme til Deponenten hvorfor ved han ikke. Efter som meldt at have været borte en Tid og da intet talte sammen, blev Deponenten meget forundret over at George afrigte Søndag Nat meget sildigt kom til Castle Coakley og vaagnede Deponenten som da stod op og aabnede sin Dør og lod George komme ind i Huset, og som han spurgte hvorfra han kom saa sildigt, hvortil George svarede: fra Byen hos min Broder fra [Hr ] jeg har faaet en liden Kurv med Sukker og som George spurgte om Deponenten ville kjøbe, men da Deponenten ingen Penge havde, sagde dette til George som tilbød at ville creditere ham sukkeret dog uden at sige til hvad Priis. Da George klagede over at være sulten gav Deponenten ham noget at spise og forinden George gik bort gav han Deponenten omtrent 3 Yards rødt Tøi som han sagde at have faaet fra Hr. Lucas. George gik derefter bort og siden da har Deponenten ikke seet eller talt med ham, og nægter saaledes bestemt at vide noget om det omhandlede Forehavende, og derom at have talt hverken med George eller nogen anden. George blev igjen fremstillet og efter at være foreholdt Billys Forklaring med Hensyn til det af ham ommeldte Sukker og derom tilspurgt svarede: at han ikke fik det fra hans Broder, men den nysmeldte Søndag Aften stjal det fra Curinghuset paa Plantagen Work and Rest, nemlig ved at bortflytte en [Ronde] og igjennem Hullet dertil skaffet sig adgang til Curinghuset. Joseph som var Vagt den forommeldte Aften vidste at Deponenten var i Curinghuset og havde stjaalet Sukker og forsøgt paa at gjøre saa samme dags Formiddag, hvilket han senere har tilstaaet. Deponenten vedgaaer ogsaa at han bragte Sukkeret til Billys Hus som meldt og tilbød det til denne m.m. som af ham omforklaret. I anledning Billy og Georges Nægtelse som nu ommeldt at førstnævnte intet vidste eller af sidstnævnte var anmodet om at bortgaae med ham blev Joseph igjen fremstillet og foreholdt dette, men han vedblev at paastaae at George som allerede omforklarede havde sagt ham at Billy skulle være med ham. George blev igjen fremkaldt og foreholdt Josephs gjentagne Udsagn m.m. om Billy, men han vedblev gjentagen at nægte at han sagde saadant til Joseph, bemærkende at denne kun formoder saa fordi han veed at Deponenten og Billy ere bekjendtere. Ved Confrontation herom var ingen Overeensstemmelse at opnaae, hvorefter de i deres Arrest bleve tilbagebragte og dette Forhør udsadt for at indkalde Forpagter Lucas. Retten derefter hævet.

Friderichsen Side 17 nederst Anno 1843 den 23de October Middag Klokken 12 Slet blev Christiansteds Politie Ret sadt og holden i Overværelse af Politie Adjutanten og Betjent Andersen, hvor da blev foretaget Sagen. No 40/1843 Politiet til Undersøgelse i Anledning nogle Ufries Forehavende at Bortgaae herfra Landet. Efter Indkaldelse fremstod Forpagter Lucas, der paa speciel Tilspørgende forklarede som følger: at der i anledning dette Forhør nu arresterede Joseph allerede 8 a 10 Dage forinden Deponenten hertil Politiekammeret under 18de dennes gjorde Anmeldelse som skeet, havde sagt til Deponentens [Nerue] John Lucas som da var Overseer hos ham, at George havde søgt at formaaeham til at bortrømme herfra Landet i forening med de flere andre her under Forhøret opgivne, hvilket John Lucas underrettede Deponenten om som de sagde, og bestemte sig til at lade nogle Dage hengaae for om mulig derom at erholde Vished eller nøiere Underretning, men da det Mandag Morgen den 16de hujus 1 blev opdaget at der den afrigte Nat var begaaet Tyverie af Sukker fra Curinghuset og Joseph den Nat havde Vagt, saa blev han derom adspurgt men nægtede at vide noget derom, saa at det først den paafølgende Dag blev opdaget ved at en liden Dreng saae Joseph forsøge paa at krybe ind igjennem det samme Hul hvor George havde skaffet sig Adgang ti Curinghuset og hvorom Joseph paa Tilspørgende sagde at han blot ville se om det var muligt at en voxen Person kunne komme derigjennem, skjøndt Deponenten antager at det vel var hans Hensigt selv at bortstjæle noget Sukker hvis muligt. Joseph angav da George som den der den foregaaende Søndag Nat havde været i Curinghuset, og hvilket George paa Tilspørgende ogsaa vedgik, i hvilken Anledning Deponenten lod dem begge arrestere og den paafølgende Morgen afstraffe, George med 12 og 1 hujus, pron. (fra lat. hujus, gen. af hic, denne; afkortning af hujus mensis; jf. ejusdem S; ældre spr.) i d a t o a n g i v e l s e r e f t e r o r d e n s t a l : d e n n e m å n e d ; d e n n e s (se denne sp.620,6ff.). den 2 den Hujus. Cit.1701.(MarGrubbe.91). HolbO. *Den femte hujus døde Christen Smed. Bagges.DV. 2 I.182. fra Supplement til ODS, 1992-2005

Joseph med 6 Slag Tamp, samt da George angav formedelst Sygdom ei at kunne gaae til Arbeide skjøndt Deponenten antog dette for opdigtet, lod ham forblive under Arrest i Sygehusetog troede det rigtigst endnu samme Dag at gjøre Anmeldelse som skeet. Deponenten tillægger at Joseph uden nogen Opforklaring eller given Anledning selv havde henvendt sig til John Lucas med Underretning som forommeldt, i hvilken Anledning Deponenten kunne ønske hans Straf for deelagtigheden i det omhandlede Forehavende, saavidt skee kunne formildet, ligesom Deponenten ogsaa antager at Joseph næppe ville have havt Mod til at udføre den omhandlede Bortrømmelse, da han er af frygtagtig Natur og kun hengiven til Smaaetyverie, hvorfor Deponenten formoder at han ved den skete Angivelse har villet sætte sig i bedre Rygte eller Tiltroe hos ham Deponenten. Det anførte er alt hvad Deponenten veed at forklare, hvisaarsag han blev demitteret og dette Forhør indtil videre Udsat, da den herunder ommeldte Richard fra Plantagen Sevenhills endnu ei hertil var indsendt. Retten derefter hævet. Friderichsen Side 15 Anno 1843 den 24de October Formiddag Klokken 10 Slet blev Christianssteds Politie Ret sadt og holden i Overværelse af Politie Adjutanten og Betjent Halvorsen hvor da blev foretaget Sagen No 40/1843 Politiet til Undersøgelse i Anledning nogle Ufries Forehavende at bortgaae herfra Landet. Politie Mesteren bemærkede at den herunder Forhøret ommeldte Neger Richard tilhørende Kjøbmand Doute var i Gaar Aftes indsendt hertil fra Plantagen Sevenhills, hvor han for Tiden arbeider, og blev nu for Retten fremstillet. Han blev formanet til Sandheds Udsigende og derefter specialiteter tilspurgt med Hensyn til den af Horatio afgivne Forklaring om hans Proposition til denne under deres Ophold paa Plantagen Golden Growe, hvortil han svarede: at han vel saae og talte med Horatio paa den nysmeldte Plantage, samt bragte ham til Deponentens Kone Sophias huus, men nægter at have

talt med Horatio om Nogen Tortola Slup eller paa anden Maade at komme bort herfra Landet, saa at Deponenten ikke veed hvorledes Horation kan frembringe sligt, ligesom han ogsaa siger, at han ikke har seet eller talt med Horatio siden de mødtes paa Golden Growe for noget over et Aar siden, og veed saaledes intet om det nu omhandlede Forehavende, ei heller har nogen anden Person talt med eller foreslaaet sligt til Deponenten. Horatio blev fremstillet og forholdt Richards Nægtelse m.m. som anført, men han vedblev den af ham afgivne Forklaring, og paastod samme at være rigtig eller at Richard virkelig saaledes undlod sig til ham. Richard der havde paahørt det anførte Horatios Udsagn vedblev sin Nægtelse, sigende at Horatio maa have opdigtet det mod ham udsagte for at skade Deponenten. Ved Confrontation herom var mellem dem aldeles ingen Overeensstemmelse at opnaae, hvorfor Horation tillægger at Richard ogsaa sagde at dersom han troede det kunne lade sig gjøre uden at det blev opdaget eller forhindret ville han Richard tage sin Kone med, om hvilken sidste Horatio dog bemærker ei paa den omhandlede Tid var tilstede og heller ingen Andre. Denne Horatios sidste Forklaring nægtede Richard paa det bestemteste og var ved gjentagen Confrontation herom hller ingen Overeensstemmelse at opnaae. Hvorefter Richard bleve i hans Arrest tilbagebragt. I Anledning af saavel Georges som Andrews Udtalelser om Negeren Nicklas tilhørende Mjor Plaskett, som her under Forhøret omforklaret, blev Horatio derom tilspurgt og svarede som følger: at strax efter at Deponenten og George havde talt sammen om at bortgaae herfra, mødte han Nicklas paa Landeveien en Dag som han fortalte hvad der som nysmeldt var passeret, hvortil han svarede eller sagde jeg ønsker gjerne at gaae med, hvortil Deponenten bemærkede at han kunne tale med George derom. Deponenten siger ogsaa at han opgav til Nicklas alle dem, der som ommeldt skulle være med, hvisaarsag det formeentlig er at Nicklas ligeledes som af Andrew omforklaret derom ville have talt med ham. Videre siger Deponenten at han ikke har sagt til hverken George eller Andrew at Nicklas ønskede at gaae bort med dem, og vidste ikke at denne havde talt med enten af disse før nu. George og Andrew bleve igjen fremstillede og foreholdt Horatios Forklaring som nysmeldt om Nicklas hvortil førstnævnte svarede at Horatio sagde ham en Dag paa Plantagen Work and

Rest at han havde talt med Nicklas om deres Forehavende og at det var dennes Ønske at gaae med hvorimod sidstnævnte siger at Horatio intet derom har talt med ham, men kun om Richard som Deponenten allerede omforklaret. Horatio blev foreholdt det nysanførte hvortil han svarede ei at kunne erindre at have udladt sig saaledes til George. Ved Confrontation derom var ingen Overeensstemmelse desangaaende at opnaae, hvorefter de i deres Arrester blev tilbagebragte og da ingen yderligere Oplysninger her under Forhøret, skjønnedes at kunne erhverves, blev samme sluttet og Retten derefter hævet. Friderichsen Side 17 nederst Anno 1843 den 31te October Formiddag Klokken 10 Slet blev Christianssteds Politie Ret sadt og holden i Overværelse af Politie Adjutanten og Betjent Whitehead hvor da igjen blev foretaget Sagen No 40/1843 Politiet til Undersøgelse i Anledning nogle Ufries Forehavende at bortgaae fra Landet. Politie Mesteren bemærkede at den herunder Sagen nævnte Neger Nicklas tilhørende Major Plaskett var hertil i Gaar indsendt fra Plantagen Grange, hvor han var i færd med at stjæle Cocosnødder og at Politie Mesteren desaarsag troede rigtigst at modtage hans Forklaring om hvad Andeel han har havt i det omhandlede Forehavende. Han blev nu for Retten fremstillet og efter at være foreholdt saavel Arrestanten Georges som Andrews Forklaringer som herunder Forhøret omhandlet; dertil svarede: at han vel mødte Andrew heri Byen en Søndag Formiddag og vedgaaer at de talte sammen som af denne omforklaret, men at Deponenten ikke gjorde nogen Spørgsmaal til George som af ham ommeldt, dog tilstaar han at have mødt George paa Landeveien en Dag og som da sagde at han gik til West Enden og Deponenten spurgte hvorledes han George havde det, men intet videre passerede. Paa Spørgsmaal til Deponenten om hvad der gav ham Anledning til saaledes at forespørge sig hos Andrew, siger han at Horatio for nogle Maaneder siden, hvorlænge kunne Deponenten

ikke bestemme, kom til Plantagen [tekst mangler] en Nat da det traf sig ogsaa at Deponenten havde [tekst mangler] om Crookdriveren, der har en Kone paa Plantagen Clifton [tekst mangler] Paa deres Vei til Negerhusene spurgte Horatio om Deponenten ikke havde Lyst at være med i at gjøre et Partie at bortgaae herfra [tekst mangler] samt at han havde faaet Andrew fra Sevenhills at være med men flere nævnte han ikke, men Deponenten nægtede at være med, og da de kom til Crookdriverens Huus gik Deponenten igjen paa sin Post, hvorefter Horatio kom og sagde god Nat til Deponenten og gik da sin Vei, og har Deponenten ikke seet ham siden indtil for 3 a 4 Uger siden, da han var paa Veien herop med en Anden, og traf Horatio ved Kingshill, men hvor da intet blev talt om det intenderede Forehavende, hvorom Deponenten ikke har før i forrige Uge, da det blev sagt at flere vare arresterede i den Anledning. Horatio blev igjen for Retten fremstillet og foreholdt Nicklas Forklaring som nysanført, men nægtede at have talt noget med Nicklas om Forehavendet paa Grove Place, hvorimod han henholdte sig til sin allerede herunder Forhøret derom afgivne Forklaring, tillæggende at Nicklas rigtignok mødte Deponenten for nogle Uger siden en Løverdag eller Søndag paa Kingshill hvor Nicklas da spurgte hvorledes det gik med deres Bortreise, og om Deponenten havde opgivet Tanken derom, hvortil Deponenten tilstaaer han svarede plag mig ikke jeg har ikke Klæder nok dertil. Nicklas nægtede dette sidstanførte og vedblev sin Forklaring og ved Confrontation derom var ingen Overeensstemmelse at opnaae. Hvorefter de i deres Arrest blev tilbagebragte og dette Forhør sluttede, samt Retten hævet. Friderichsen Udskrivtens Rigtighed bevidner Friderichsen