Kvalitet og tekstilprøvning

Kvalitet og tekstilprøvning 1 Tekstilprøvning På den færdige vare opfattes kvaliteten af brugeren som, hvor godt det holder form og udseende under brug, og ved renholdelse. For at undgå reklamationer, bør man både som virksomhed og producent have viden om hvorvidt materialerne er egnet til de produkter man ønsker at fremstille, samt hvilke brugspåvirkninger og renholdelse produktet kan tåle. Det handler om viden og dokumentation som både kan skaffes hos leverandørerne eller institutter. 2 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 1

Kvalitet og tekstilprøvning Det er vigtigt der foretages kvalitetskontrol af de materialer man ønsker at anvende til de produkter man vil fremstille. Dette kan gøres gennem systematisk kontrol eller ved stikprøvekontrol. Kontrollen kan dels være en visuel gennemgang af eks. forarbejdningen, farver, print m.m. Ved visuel gennemgang vil det være synlige fejl der kan konstateres. Typiske synlige fejl: pletter- huller vævefejl strikfejl farveforskelle m.m. 3 Kvalitetskontrol i form af test Ved en nøjere analyse af varen vil de usynlige fejl, kunne afsløres. Typiske usynlige fejl: Stor pillingtendens dimensionsændring ringe farveægtheder ringe slidstyrke m.m. Årsager til usynlige fejl: Varen kan være konstrueret forkert, manglende/ukorrekt fixering af farver/print, m.m. Afsløringen af usynlige fejl kan foretages på Laboratorier (fuldt forskriftsmæssig), eller som orienterende i form af wash and wear test på virksomheden. 4 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 2

Tekstilprøvning Tekstil prøvning er systematisk, standardiseret prøvningsundersøgelser af tekstilers egenskaber. (fibre, garner, metervare, beklædning, boligtekstiler og tekniske tekstiler) Laboratorieprøvningerne skal forgå i et standardiseret klima (= Konditioneret Klima) Standardiseret klima er et rum med en temperatur på 20ºC ±2ºC og relativ fugtighed på 65% ±5% Der skal testes efter gældende standarder, og udstyret der anvendes skal være kaliberet. 5 Standarder Til undersøgelse af kvaliteten på laboratorier er der forskellige internationale standarder der testes efter, disse standarder beskriver udførligt hvordan testesn skal fortages og hvilket udstyr der skal anvendes. DS DIN BS ISO EN Dansk Standard Tysk standard (Deutsche Industrie Norm) Engelsk standard (British Standard) International Standards Organisation European Norm 6 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 3

Tekstilprøvning Prøvninger - Farveægtheder (våde og tørre ægtheder) - Brugsegenskaber (styrker, udseendeændringer m.m.) Under hver gruppe er der en lang række af forskellige muligheder der kan testes for, eks. - gnideægthed, havvandsægthed, klorægthed, - rivstyrke, slidstyrke, pillingtendens, overfladeændring m.m. 7 Farveægtheder Ved farveægtheder er der 2 ting der testes for; farveafsmitning og farveændring. Farveafsmitning, er bedømmelse af om farven på det undersøgte materiale har smittet af på et andet materiale. Farveændring, er bedømmelse af om det undersøgte materiale har ændret farve efter endt behandling. 8 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 4

Farveægtheder Falmning af dug Afsmitning i forhold til svedægthed 9 Visuelle bedømmelser Visuel bedømmelser skal altid foretages i standardiseret lys D65 (dagslys) Til bedømmelse af farveændring og farveafsmitning anvendes to forskellige gråskalaer, begge med noter fra 1-5, med 5 som bedste karakter, som er lig med ingen ændring eller afsmitning. ISO 105-A02 til bedømmelse af farveændring ISO 105-A03 til bedømmelse af farveafsmitning 10 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 5

Visuelle bedømmelser, gråskalaer Gråskala ISO 105-A02 til bedømmelse af farveændring Gråskala ISO 105-A03 til bedømmelse af farveafsmitning 11 Visuelle bedømmelser Ved visuelle bedømmelser skal der være min. 2 personer, som bedømmer uafhængigt af hinanden, der må max. være en forskel på ½ note (karakter) mellem bedømmerne, ved større forskelle skal der indhentes yderligere bedømmere. Visuelle bedømmelser kan blive negativt påvirket af bl.a. dårligt humør og træthed 12 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 6

Farveægtheder Ved undersøgelse af farveægtheder anvendes multifiber. Multifiberen indeholder 6 striber, i hver sin fibertype. Multifibre DW anvendes ved vaskeægthed på 40ºC, sved- og vandægtheder Multifibre TV anvendes ved vaskeægthed højere temperaturer fra 60ºC og opefter. Multifibre DW: Multifibre TV: 1) Acetat Triacetat (filament) 2) Bomuld Bomuld 3) Polyamid Polyamid 4) Polyester Polyester 5) Polyacryl Polyacryl 6) Uld Viskose 13 Colour fastness Multifibre DW Multifibre TV Acetate Triacetate Cotton Cotton Polyamide Polyamide Polyester Polyester Acrylic Acrylic Wool Viscose 14 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 7

Farveægtheder Farveægtheder testes efter ISO standard 105, som betyder at det er en farveægthed. De efterfølgende bogstaver og tal angiver hvilken. Det skal altid specificeres hvilken farveægthed der er tale om. Eks. ISO 105-E04 angiver der er tale om en svedægthed, ISO 105-X12 angiver det er undersøgelse af gnideægthed ISO 105-E01 angiver undersøgelse af vandægthed 15 Eksempler på forskellige farveægtheder Gnideægthed Bestemmelse af farveafsmitning på en tør og en våd bomulds lap som følge af gnidpåvirkning (1-5 skala) Standard: ISO 105-X12 Prøvning: Prøvematerialet placeres i Crockmeter apparatet, prøven gnides med et tørt- og et vådt bomuldsstykke. Bomuldsstykkerne bedømmes for evt. farveafsmitning fra prøvematerialet 16 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 8

Farveægtheder Gnideægthed /produktansvar Afgørelse fra Forbrugerklagenævnet af 30/8-2007 Cowboybukserne var behæftet med en mangel. Sælgeren hæfter tillige for skader forårsaget af afsmitning på sofa, fordi afsmitningen kunne bebrejdes producenten af bukserne. 17 Farveægtheder Vaskeægthed Ved undersøgelse af vaskeægthed skal der yderligere oplysning om selve proceduren, vasketemperatur, sæbemængde, vasketid, indhold af blegemidler og mekanisk bearbejdning (metalkugler) prøven skal udsættes for. Eks.: ISO 105-C06, test nr. A1S Test nr. A1S henviser til en vask ved 40ºC, ingen indhold af blegemidler og det er en single vask (kort vasketid, 30 min.) 18 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 9

Vaskeprocedure for vaskeægthed Test nr. Temperatur C Vaske flotte i ml. Bleg med klor i % Bleg med Perborat g/l A1S A1M A2S 40 C 40 C 40 C 150 ml 150 ml 150 ml 1 g/l Vaske tid min. 30 min 45 min 30 min Antal stålkugler 10* 10 10* B1S B1M B2S 50 C 50 C 50 C 50 ml 50 ml 50 ml 1 g/l 30 min 45 min 30 min 25* 50 25* C1S C1M C2S 60 C 60 C 60 C 50 ml 50 ml 50 ml 1 g/l 30 min 45 min 30 min 25 50 25 D1S D1M D2S D3S D3M 70 C 70 C 70 C 70 C 70 C 50 ml 50 ml 50 ml 50 ml 50 ml 0,015 0,015 1 g/l 30 min 45 min 30 min 30 min 45 min 25 100 25 25 100 E1S E2S 95 C 95 C 50 ml 50 ml 1 g/l 30 min 45 min 25 25 * For sarte materialer som silke og uld, eller blandinger med disse fibertyper skal der ikke anvendes stålkugler under testen 19 Farveægtheder Vaskeægthed Bestemmelse af farveændring og afsmitning som følge af vask (1-5 skala) Standard: ISO 105-C06 med forskellige testmuligheder Prøvning: Test nr. vælges. Prøvematerialet og multifiber syes sammen og behandles i h. t. standarden, under bestemte betingelser for temperatur, alkali, blegning og mekanisk bearbejdning (stål kugler). Efter test bedømmes den testede prøve mod et ikke testet prøvestykke for afsmitning og farveændring ved hjælp af gråskalaerne. 20 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 10

Vaskeægthed Udstyr til vaskeægthed, sæbe, beholdere magnetomrører m.m. 21 Vaskeægtheds test 22 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 11

Eksempler på forskellige farveægtheder Svedægthed Bestemmelse af farveændring og afsmitning som følge af svedpåvirkning (1-5 skala) Standard: ISO 105-E04 Prøvning: Prøvemateriale med påsyet multifiber gennemvædes henholdsvis i en sur (ph 5.5) og en basisk (ph 8.0) svedopløsning. Prøverne placeres i henhold til standarden 4 timer under tryk i et varmeskab ved 37ºC. Efter test bedømmes de testede prøver mod ikke ubehandlet testet materiale og farveændring samt afsmitning bestemmes ved bedømmes ved brug af gråskalaerne. 23 Farveægtheder Vandægthed Bestemmelse af farveændring og afsmitning som følge af vandpåvirkning (1-5 skala) Standard: ISO 105-E01 Prøvning: Prøvemateriale placeres sammen med multifiber og gennemvædes i demineraliseret vand. Prøverne placeres i henhold til standarden 4 timer under tryk i et varmeskab ved 37ºC. Efter behandlingen sammenlignes behandlet prøvemateriale mod et ubehandlet stykke og farveændringen bedømmes v. h. a. gråskalaen. Afsmitningen på multifiberen bedømmes efter samme metode. 24 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 12

Eksempler på undersøgelse af brugsegenskaber Dimensionsændring Bestemmelse af krympning/udvidelse på en metervare eller en beklædningsdel som følge af vask og tørring Standard: Prøvning: ISO 5077 (udregning af resultater) ISO 3759 (opmærkning og udmåling) ISO 6330 (vaske og tørre metode) Prøvematerialet mærkes og måles op, vaskes på valgte standard program (bestemt temperatur, fyldningsgrad, mekanisk bearbejdning og vaskemiddel) og tørres efter valgte standardmetode. Prøvematerialet måles op igen og dimensionsændringen angives i % for både længde- og bredderetning. 25 Dimensionsændring Ved dimensionsændring skal der dels henvises til opmærkningen og selve vasken, samt vaskeprocedure. ISO 3759 er en henvisning til selve opmærkningen af emnet (forskelligt alt efter hvilken beklædningsdel der er tale om, eller om der et en metervare) ISO 6330 er en henvisning til der er tale om dimensionsændring ved vask, procedure nr. er en henvisning til vasketemperatur og vaskeidentitet samt fyldningsgrad. ISO 6330, procedure 5A,E henviser således til dimensionsændring ved 40ºC normal vask med en fyldningsgrad på total 5 kg, efterfulgt af tumblertørring. ISO 6330, procedure 7A, henviser til dimensionsændring ved 40ºC skåne- program og en fyldningsgrad på total 2 kg. 26 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 13

Vaskebehandlings muligheder i henhold til ISO 6330 Procedure nr. Mekanisk bearbejdning Fyldnings grad i tørvægt 1A Normal 2 ±0,1 (alternativ fyldning 5 kg) 2A Normal 2 ±0,1 (alternativ fyldning 5 kg) Temperatur i ºC 92 ±3 60 ±3 3A Normal 2 ±0,1 60 ±3 4A Normal 2 ±0,1 50 ±3 5A Normal 2 ±0,1 (alternativ fyldning 5 kg) 40 ±3 6A Normal 2 ±0,1 40 ±3 7A Skåne 2 ±0,1 (alternativ fyldning 1 kg) 40 ±3 8A Skåne 2 ±0,1 30 ±3 9A Skåne 2 92 ±3 Simuleret håndvask Skåne 2 40 ±3 27 Dimensionsændring, vaskemaskine og tørreprocedure I henhold til ISO 6330 er der nedenstående fem forskellige tørre procedure: A = hænge tørring B = dryp tørring C = ligge tørring D = fladt med pres E = tumble tørring 28 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 14

Dimensionsændring Ved dimensionsændring skal der som minimum opmåles 3 mål i længderetning og 3 mål i bredderetning, der må aldrig måles over syede sømme, da man ikke kan være sikker på, om metervaren vender i samme retning. De 3 mål i længde- og bredderetning mærkes op med en vaske og vandfast tusch, og de mærkede punkter måles herefter med en fast lineal. Målene noteres på papir (de skal bruges igen ved den senere udregning, minimum længde af mål er 30cm dog helst 50 cm) Efter vask og tørring opmåles de mærkede punkter igen, og dimensionsændringerne udregnes i %. Ændring oplyses med hele eller halve procenter. 29 Eksempler på udseendeændring efter vaskebehandling Bedømmelse af færdigvares udseende efter vask og tørring i husholdninger bedømmes i henhold til EN/ISO 15487 Sømrynkning Strygefrihed Bestemmelse af udseende med hensyn til sømrynkning efter vask og tørring på en beklædningsdel (1-5 skala) Bestemmelse af udseende til krøl efter vask og tørring af metervare/beklædningsdel (1-5 skala) 30 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 15

Kvadratmetervægt Kvadratmetervægt Bestemmelse af fladevægt af små prøvestykker Standard: EN 12127 Prøvning: Der udstanses 5 prøvestykker af prøvematerialet med et areal typisk på 100cm², prøverne vejes og omregnes afhængigt at vægttypen til vægt/m², resultatet er gennemsnittet af de 5 prøvestykker 31 Eksempler på undersøgelse af brugsegenskaber Rivstyrke Standard: Prøvning: Bestemmelse af den kraft, der skal til at fortsætte en rift i en vævet metervare. EN ISO 13937-1(Elemdorf metode) Der udtages 5 prøvestykker i både kædeog skudretning på prøvematerialet. Gennemsnittet af resultaterne for både kæde og skudretningen er det endelige resultat, der opgives i Newton (styrkerne angives som overrivning af Kæderetning og overrivning af skudretning) 32 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 16

Eksempler på undersøgelse af brugsegenskaber Udstyr til Rivstyrke, Elmendorf apparat 33 Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Bristestyrke Standard: EN ISO 13938-1 Bestemmelse af den kraft der skal til for at få et strikket stof til at briste. Prøvning: I henhold til standarden foretages 5 enkelt bestemmelser på prøvematerialet. Gennemsnittet af resultaterne er det endelige resultat, der angives i kpa sammen med elasticiteten/udvidelsen der opgives i mm. 34 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 17

Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Udstyr til bristestyrke, bristestyrketester 35 Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Slidstyrke Bestemmelse af en tekstilvares bestandighed over for slidpåvirkning Standard: EN ISO 12947-2 (sønderslidning) EN ISO 12947-3 (vægttab) EN ISO 12947-4 (udseendeændring) Prøvning: Der udtages 3 eller 4 prøvestykker af prøvematerialet, disse prøver slides under et defineret tryk (9kPa til alm. beklædning og 12kPa til arbejdsbeklædning) mod et standarduldstof. Slidstyrken svarer til det antal slidture der skal til, for at 2 tråde på et vævet stykke stof er slidt over. 36 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 18

Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Udstyr til slidstyrke, Martindale apparat 37 Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Pillingtendens Bestemmelse af en metervares tendens til at danne fiberansamlinger og loddenhed Standard: EN ISO 12945-1 til strikkede varer Prøvning: Der udtages 4 prøvestykker af prøvematerialet. Prøverne monteres på polyuretan rør med gummitape og placeres i et kammer beklædt med kork i ICI pillingboxen og roterer i defineret tidsrum afhængig af kvalitet samt brugsområde. (7.200 ture 2 timer 10.800 ture 3 timer 18.000 ture 5 timer) Prøvestykkerne bedømmes i henhold til en verbal skala (1-5, 5 bedst) 38 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 19

Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Udstyr til pilling, Pilling box 39 Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Pillingtendens Bestemmelse af en metervares tendens til at danne fiberansamlinger og loddenhed Standard: EN ISO 12945-2 til vævede varer Prøvning: Der udtages 6 prøvestykker af prøvematerialet disse prøver roterer mod hinanden under et svagt defineret tryk. Prøvestykkerne bedømmes i henhold til en verbal skala (1-5, 5 bedst) 40 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 20

Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Udstyr til pilling/beklædning, Martindale apparat 41 Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Udstyr til pilling/møbelstof, Martindale apparat 42 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 21

Pilling kategorier på forskellige typer af tekstiler, samt antal rotationer Kategori Tekstil type Slidstof type Belastning i gram 1 Møbelstof Standard uld-slidstof 415 ±2 Bedømmelses trin 1 2 3 4 Antal rotationer 500 1000 2000 5000 2* Vævet stof (ikke møbelstof) 3* Strikket stof (ikke møbelstof Prøvematerialet selv (ret mod ret) Alternativt standard uld-slidstof Prøvematerialet selv (ret mod ret) Alternativt standard uld-slidstof 415 ±2 155 ±2 * For kategorier 2 og 3 er minimum antal rotationer 2000. testen kan afsluttes før 7000 rotationer såfremt note 4-5 eller bedre er opnået på et forud aftalt bedømmelses trin Bemærkning: prøvetest har vist at der er bedre forhold mellem test og faktisk brug ved, at fortsætte 43 til 7000 rotationer idet piller observeret ved 2000 rotationer kan være slidt af ved 7000 rotationer. 1 2 3 4 5 6 1 2 3 4 5 6 125 500 1000 2000 5000 7000 125 500 1000 2000 5000 7000 Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Visuel bedømmelsesskala til pilling I henhold til ISO 12945-1 og ISO 12945-2 Note 5 Ingen ændring Beskrivelse 4 Lille ændring, let opruning af overfladen ingen synlige piller 3 Moderat ændring, moderat loddenhed og/eller enkelte (spredte/isolerede fuldt udviklede piller 2 Tydelig ændring, tydelig loddenhed og/eller tydelig pilling 1 Kraftig ændring, tæt og kraftig loddenhed og/eller tæt pilling over hele overfladen. 44 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 22

Eksempler på forskellige funktionelle egenskaber Vandskyende evne (spraytest) Bestemmelse af en tekstiloverflades vandskyende evne Standard: EN ISO 24920 Prøvning: Prøvestykker fra prøvematerialet placeres i apparatet med retsiden opad, og der påføres 250 ml. vand i en vinkel på 45º gennem apparatets spraydysse. Prøvestykkerne bedømmes efter en 1-5 skala (5 bedst), med beskrivelse af hvor meget vand der absorberes på tekstiloverfladen 45 Funktionelle egenskaber Udstyr til vandskyende evne, spraytester 46 AMU Kursus/TEKO/Vera Friis 23

Bedømmelses ark Valgfag Gruppeopgave: Gennemgang og undersøgelse af produkter Gennemgang af produkt før test Vurder og noter produktets generelle udseende og konfektionering Udarbejd korrekt mærkning i overensstemmelse med dansk lovgivning, herunder korrekte symboler. Laboratorietest Kontroller via test om kvaliteten er i overensstemmelse med anvendelsen indenfor flg. områder som min. o Materialeindhold: Kvalitativ materialebestemmelse (fibertyper) o Binding o Trådtæthed o Garntype i ex. kæde/skud o Kvadratmetervægt o Pillingtendens og eller loddenhed o Rivstyrke (Elemendorf apparat) o Bristestyrke o Farveægtheder herunder ex. Vaskeægthed Gnideægthed Svedægthed) Bedøm og vurder resultaterne for div. test. (i DL 65 lys brug gråskalaler) Efter endt prøvning sammenlignes og gennemgås de opnåede resultater i plenum. AMU Kursus/TEKO/Vera Friis

Bedømmelses ark Vaskeægthed ISO 105-C06 Afklip 2 stykker af samme type multifiber i 4 cm bredde (afhængig af test temperatur). Det ene stykke syes sammen med et stykke af teststoffet i samme størrelse, (med zig-zag sting, på 3 af siderne) Det andet stykke multifiber zig-zagges over de to lange kanter. Der fremstilles en sæbeopløsning bestående af 4g ECE vaskemiddel og 1 liter demineraliseret vand. Opløsningen opvarmes til den aktuelle temperatur (anvend magnetomrører samt termometer) De to stykker multifiber placeres i hver sin metal beholder indeholdende den angivne sæbemængde og antal stålkugler. Beholderne placeres og roterer i linietesteren i den angivne tid. Efterfølgende skylles prøverne i demineraliseret vand og de to syede langsider klippes op, og prøverne hænges til tørre i tørreskab. Farveafsmitning bedømmes i henhold til gråskala ISO 105-A03 (lysegrå) Farveændring bedømmes i henhold til gråskala ISO 105-A02 (mørkegrå) Test nr.: Test nr.: Multifiber DW: Note: Multifiber TV: Note: Acetat Bleget bomuld Polyamid Polyester Polyacryl Uld Farveændring: Triacetate Bleget bomuld Polyamid Polyester Polyacry Viskose Farveændring: Gnideægthed ISO 105-X12:2002 Test materialet placeres i crockmeteret og et stykke standard bomuldsstof sættes fast på fingeren med klemmen (husk at placere benene opad) prøvningen sættes i gang. Der fortages prøvning både med et tørt og et vådt bomuldsstykke. Farveafsmitning bedømmes i henhold til gråskala ISO 105-A03 (lysegrå) Tilstandsform Tør tilstand Våd tilstand Note: AMU Kursus/TEKO/Vera Friis

Bedømmelses ark Svedægthed ISO 105-E04: Der fremstilles 2 to prøvesæt på 4 cm bredde, prøvesæt skal bestå af teststof og multifiber DW. Disse syes sammen i den ene korte ende, i modsatte ende skrives med blyant henholdsvis et S og et B på hvert sit prøvestykke (som angivelse af sur og basisk sved). Prøvestykkerne gennemvædes i en halv time i henholdsvis en Sur og Basisk svedopløsning. Efterfølgende placeres prøvestykkerne i perspiometeret og sættes i varmeskab ved 37ºC i 4 timer. Efter varmepåvirkningen tørres prøvestykkerne i tørreskab. Farveafsmitning bedømmes i henhold til gråskala ISO 105-A03 (lysegrå) Farveændring bedømmes i henhold til gråskala ISO 105-A02 (mørkegrå) Multifiber DW: Note sur: Note basisk: Acetat Bleget bomuld Polyamid Polyester Polyacryl Uld Farveændring: Dimensionsændring vask ISO 6330, vaskeprocedure og tørremetode: Der opmærkes 3 punkter i henholdsvis længde- og bredderetning med en vandfast tusch, afstanden mellem punkterne opmåles med stållineal og noteres. Efter vask og tørring opmåles teststoffet igen og dimensionsændringen regnes ud. Udregning: (Mål før vask mål efter vask) x 100 = Resultat i Procent % Mål før vask Opmåling: Mål før vask Mål efter 1 x vask Ændring i % Længde 1 Længde 2 Længde 3 Gennemsnit Bredde 1 Bredde 2 Bredde 3 Gennemsnit AMU Kursus/TEKO/Vera Friis

Bedømmelses ark Pillingtendens ISO 12945-2:2000 (Martindale metode, vævede vare) Udklip i alt 6 prøvestykker og monter disse sætvis ret mod ret på martindale apparatet. Indstil apparatet til at rotere henholdsvis 125, 375 og 1500 ture. Efter påvirkningen bedømmes prøvestykkerne i henhold til verbalskala evt. med støtte af fotografiske standarder 1-5 skala. Antal ture: 125 500 2000 Note: Pillingtendens ISO 12945-1:2001 (Pilling box, strikkede vare) 4 prøvestykker påmonteres polyurethan rør og placeres i pilling boks, påvirkning af prøverne er afhængig af kvalitet og formål enten 3 eller 5 timer (10.800 ture 18.000 ture) Efter påvirkningen bedømmes prøvestykkerne i henhold til verbalskala evt. med støtte af fotografiske standarder 1-5 skala. Antal ture: Tid: Maskestave Maskerækker Note: Visuel bedømmelse skala for pilling I henhold til ISO 12945-1 og -2 Note Beskrivelse 5 Ingen ændring 4 Let loddenhed eller ikke-fuldtudviklede piller eller begge dele 3 Moderat loddenhed eller pilling eller begge dele (Moderat pilling= Piller af varierende størrelse og tæthed dækker en del af overfladen) 2 Udpræget loddenhed eller pilling eller begge dele (Udpræget pilling = Piller af varierende størrelse og tæthed dækker en stor del af overfladen) 1 Tæt og kraftig loddenhed eller meget kraftig pilling eller begge dele (Meget kraftig pilling = Piller af varierende størrelse og tæthed dækker hele overfladen) AMU Kursus/TEKO/Vera Friis

Bedømmelses ark Kvadratmetervægt DS/EN 12127:1998 Brug rondelskærer den er 10cm², udtag 1 eller flere prøver hvis muligt. Prøverne vejes på vægt og omregnes til g/m² (såfremt der udskæres mindre end 5 prøver er der tale om en orienterende bestemmelse.) Prøve nr.: vægt g/m 2 1 2 3 4 5 Gennemsnit Rivstyrke ISO 13937-1:2000 (Elmendorf apparat, kun vævede vare) Optegn 5 prøvestykker i henholdsvis kæde- og skudretning. Et prøvestykke testes ved at benene placeres nedad imellem klemmerne, og der skæres et hak med den fastmonteret kniv på Elemendorf apparatet og loddet udløses. Resultat i Newton aflæses på apparatet. Prøve nr. 1 2 3 4 5 Gennemsnit Overrivning af kædegarner Overrivning af skudgarner Bristestyrke ISO 13938-1:2000 (Kun strikkede varer Prøvematerialet placeres mellem membran og koppen, og prøvningen sættes i gang, der fortages 5 prøvninger forskellige steder på materialet. Prøve nr. Styrke kpa Højde i mm 1 2 3 4 5 Gennemsnit AMU Kursus/TEKO/Vera Friis

Bedømmelses ark AMU Kursus/TEKO/Vera Friis