AFGRØDEBASIS Dansk version i tvivlstilfælde se venligst den engelske version Endelige Version 4.0_Mar2011 Gyldig fra: 1. marts 2011 Obligatorisk fra: 1. januar 2012, Spichernstr. 55, 50672 Köln (Cologne) Germany Tel: +49-221-57993-25; Fax: +49-221-57993-89 http://
, Spichernstr. 55, 50672 Köln (Cologne) Germany Tel: +49-221-57993-25; Fax: +49-221-57993-89 http://
Side: 3 of 44 NOTER for INSPEKTØRER (for alle eksterne og interne inspektioner): 1. ALLE KONTROL PUNKTER SKAL KONTROLLERES, OG ER som udgangspunkt gældende, med mindre andet er fastlagt 2. KONTROLPUNKTER SKAL VÆRE BEGRUNDET FOR AT SIKRE SPORBARHED I AUDIT 3. ALLE KRAVELEMENTER DER ER "UFRAVIGELIGE", OGSÅ DE DER ER IKKE EFTERLEVES OG IKKE ER RELEVANTE SKAL BEGRUNDES. "MINDRE KRAV" SKAL BEGRUNDES NÅR DE IKKE ER RELEVANTE OG NÅR DE IKKE EFTERLEVES. 4. NÅR DER ER SVARET "N/A" (IKKE RELEVANT). SKAL DER GIVES EN BEGRUNDELSE. Kravspecifikationerne er tilføjet tjeklisten for fuldstændighedens skyld og for at give en guideline. TYPE AF INSPEkTION: ANMELDT UANMELDT ANDET OPTION 1 OPTION 2 MEDLEM PARALLEL PRODUKTION PARALLEL EJERSKAB VARIGHED: OMRÅDER DER ER BESØGT: PRODUKTER, DER ER TIL STEDE UNDER BESØGET: OVERHOLDELSE AF DE KALKULEREDE 95 % AF KRAVELEMETERNE "MINDRE KRAV" : NAVN PÅ PRODUCENT: SIGNATURE: DATO: INSPEKTOR/AUDITOR NAVN: SIGNATURE: DATO:, Spichernstr. 55, 50672 Köln (Cologne) Germany Tel: +49-221-57993-25; Fax: +49-221-57993-89 http://
Side: 4 of 44 CB CB.1 AFGRØDEBASIS SPORBARHED Sporbarhed letter tilbagekaldelse/tilbagetrækning af fødevarer og gør det muligt at udstyre kunderne med målrettede og præcise oplysninger om de involverede produkter. CB. 1.1 Kan det GLOBAL G.A.P registrerede produkt spores tilbage til og følges fra den registrerede bedrift (og andre relevante registrerede områder), hvor det blev produceret og, hvis det er relevant, håndteret? Der er et dokumenteret identifikations- og sporingssystem, som muliggør at spore det GLOBALG.A.P. registrerede produkt tilbage til den registrerede bedrift eller, i en gruppe af bedrifter, til de registrerede bedrifter i gruppen, og følges fremad til den direkte kunde (et skridt op, et skridt ned). Høstinformationer skal kæde et parti til produktions-optegnelserne eller de specifikke producenters ejendomme (der henvises til General Regulations Part III for information om adskillelse ved gruppecertificering). Produkthåndtering skal også dækkes, hvis det er relevant. ikke relevant er ikke en mulighed. Altid aktuel. CB. 2 OPFORMERINGSMATERIALE Valget af opformeringsmateriale spiller en vigtig rolle i produktionsprocessen. Ved at bruge passende sorter, kan man reducere brugen af gødning og plantebeskyttelsesmidler. Valget af opformeringsmateriale er en forudsætning for god plantevækst og høj produktkvalitet.
Side: 5 of 44 CB. 2.1 CB. 2.1.1 Kvalitet og Sundhed Findes der et dokument der giver garanti for frøkvalitet (fri for ødelæggende skadedyr, sygdomme, virus, osv.)? En optegnelse/certifikat for frøkvaliteten, der indeholder sortens renhed, sortens navn, sendingens nummer og frøleverandør, gemmes og er tilgængelig. Anbefalet CB. 2.1.2 Er der dokumenterede kvalitetsgarantier eller certificerede produktionsgarantier for anskaffet opformeringsmateriale? Der findes optegnelser der kan dokumentere at opformeringsmaterialet overholder sektororganisationens retningslinjer og er egnet til formålet (f.eks. kvalitetscertifikat, leveringsbetingelser, underskrevne breve, eller leveret af planteskole med GLOBALG.A.P. eller GLOBALG.A.P-anerkendt certifikat).
Side: 6 of 44 CB. 2.1.3 Findes der et funktionsdygtigt kontrolsystem for plantesundhed og kvalitet ved dyrkning i interne planteskoler? Der findes et kvalitetskontrol-system, der indbefatter overvågning af synlige tegn på skadedyr og sygdomme, og nuværende optegnelser fra overvågningen skal være tilgængelige. Planteskole betyder hvilket som helst sted opformeringsmateriale produceres, (inklusiv intern udvælgelse af podemateriale). overvågning skal inkludere registrering og identificering af moderplanten eller oprindelsesafgrødens mark afhængig af forholdene. Registrering skal ske med fastsatte intervaller. Hvis de dyrkede træer eller planter er beregnet udelukket til eget brug (dvs. ikke solgt), vil dette være tilstrækkeligt. Når der anvendes grundstammer, skal der rettes særlig opmærksomhed mod grundstammens oprindelse gennem dokumentation. CB. 2.2 CB. 2.2.1 KEMISK BEHANDLING OG GØDNING Registreres kemisk behandling af al købt opformeringsmateriale (frø, grundstammer, kimplanter, stiklingsplanter og stiklinger)? Der findes optegnelser med det anvendte produkts navn og skadedyr og/eller sygdommen det skal bekæmpe (f.eks. gem optegnelser/ frøindpakning osv.) Er frø blevet behandlet forebyggelse skal der gemmes bevis for de anvendte kemikalier.
Side: 7 of 44 CB. 2.2.2 Er behandling med plantebeskyttelsesmidler i opformeringsperioden i den interne planteskole registreret? Optegnelser over alle behandlinger med plantebeskyttelsesmidler i opformeringsperioden i den interne planteskole er tilgængelige og inkluderer: sted, dato, handelsnavn og aktive ingrediens, operatør, hvem der autoriserede behandlingen, begrundelse, brugte mængde og maskineri. CB. 2.3 CB. 2.3.1 GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (ikke relevant hvis der ikke anvendes genetisk modificerede organismer) Overholder dyrkning af eller forsøg med GMO al gældende lovgivning i produktionslandet? Den registrerede producent eller gruppe af producenter har en kopi af den på området gældende lovgivning og følger denne. Der skal gemmes optegnelser over de specifikke modifikationer og/eller den præcise navn på afgrøden. Specifikke råd om driften og håndteringen skal indhentes. CB. 2.3.2 Er dokumentation til rådighed når producenten dyrker genmodificerede planter? Hvis en plante er genmodificeret og/eller produkter stammer fra en GMO, opretholdes dokumenterede optegnelser over brug eller produktion af GMO varieteter og/eller produkter, der stammer fra GMOer. CB. 2.3.3 Er producentens direkte kunder informeret om produktets GMO-status? Der skal føres dokumenteret bevis for, at sådan en kommunikation har fundet sted.
Side: 8 of 44 CB. 2.3.4 Findes der en håndteringsplan for GM materiale (dvs. afgrøder og forsøg) som indeholder strategier for, hvordan sammenblandingsrisikoen minimeres (f.eks. så som utilsigtet sammenblanding med tilstødende ikke-gmo afgrøder) og hvordan produktets særlige egenskaber bevares? En skriftlig plan, der forklarer hvordan GM materiale (dvs. afgrøder og forsøg) bliver håndteret og opbevaret, for at minimere risikoen for sammenblanding med konventionelt materiale, og for at bevare produktets særlige ejenskaber. CB. 2.3.5 Opbevares GMO afgrøder for sig selv og afskåret fra andre afgrøder for at undgå tilfældig blanding? Visuel vurdering skal udføres for opbevaring af GMO afgrøder, herunder identifikation. CB. 3 STEDET HISTORIE OG LEDELSE CB 3.1 Gemmer producenten optegnelser over mængder og dato for såning/plantning? Optegnelser over såning/plantning, mængder, og dato skal gemmes og være til rådighed. CB. 3.2 Benyttes der, hvor det er muligt, sædskifte for enårige afgrøder? Sædskifte kan fastslås ud fra så- /plantedatoer og/eller optegnelser over brug af plantebeskyttelsesmidler. CB. 4 CB. 4.1 FORVALTNING AF JORDEN Jorden er fundament for al landbrugsproduktion; bevaringen og forbedringen af denne værdifulde resourse er essentiel. God jordbrugspraksis sikrer at jordens frugtbarhed bevares i lang tid, fremmer udbytte og bidrager til rentabiliteten. Er der udarbejdet jordbundskort for bedriften? Jordbundstyper er bestemt for hvert område, baseret på en jordbundsprofil, jordbundsanalyse eller lokalt (regional) kartografisk jordbundstypekort. Anbefalet
Side: 9 of 44 CB. 4.2 Er der brugt teknikker til forbedring og opretholdelse af jordstruktur og forhindre traktose? De brugte teknikker er passende til brug på bedriften. Der må ikke være synlige tegn på traktose. CB. 4.3 Bliver dyrkningsteknikker brugt for at reducere muligheden for erosion? Der er tegn på kontrolmetoder og hjælpeforanstaltninger (f.eks. jorddækning, arbejdsretning på tværs af skråninger, dræn, såning af græs eller grøntgødning, træer og buske i omkring marken, osv.) for at minimere erosion af jorden (f.eks. vand og vind). CB. 5 TILFØRSEL AF GØDNING Beslutningsprocessen involverer afgrødernes næringsstofbehov; tilgængelige næringsstoffer i jorden og tilgængelige næringsstoffer fra gylle og afgrøderester. Korrekte tilførselsmetoder skal benyttes for at optimere brugen, og opbevaringsprocedurer der forhindrer tab og forurening skal følges. CB. 5.1 CB. 5.1.1 Næringsbehov Sker tilførslen af gødning i overensstemmelse med afgrødens specifikke behov og jordbundens tilstand? Producenten skal vise at man har taget afgrødens næringstofbehov og jorden fertilitet i betragtning. Optegnelser over analyser og/eller anden afgrødespecifik litteratur skal være tilgængeligt som bevis. Altid aktuel.
Side: 10 of 44 CB. 5.2 CB. 5.2.1 VEJLEDNING OM MÆNGDE OG GØDNINGSTYPE Er anbefalinger om anvendelse af gødning (organisk eller uorganisk) givet af kompetente, kvalificerede personer? Hvor optegnelserne viser at den teknisk ansvarlige person, der træffer beslutningen og brug af gødning (organisk eller uorganisk) er en ekstern konsulent, skal undervisning og teknisk kompetence demonstreres via officielle kvalifikationer, specifikke kurser, osv., medmindre han/hun er ansat til formålet af en kompetent organisation(f.eks. officielle rådgivningstjenester). Hvor optegnelserne viser at den teknisk ansvarlige person, der træffer beslutningen og brug af gødning (organisk eller uorganisk) er producenten selv, skal erfaring suppleres med teknisk viden (f.eks. adgang til produktteknisk litteratur, deltagelse på særlige kursus, osv.) og/eller brugen af værktøjer (software, påvisningsmetoder på bedriften, osv.)
Side: 11 of 44 CB. 5.3 CB. 5.3.1 OPTEGNELSER OVER TILFØRSEL 5.3.1 til 5.3.6: Inkluderer optegnelser over al tilførsel af jord- og bladgødning, både organisk og uorganisk, følgende kriterier: Reference til mark, frugtplantage eller væksthus? Der gemmes optegnelser over al tilførsel af gødning, der specificerer det geografiske område og navn eller reference på marken, frugtplantagen eller væskthus hvor den registrerede afgrøde er placeret. Der skal også føres journal ved dyrkning i vandkultur og hvor der anvendes gødevanding. CB. 5.3.2 Tilførselsdatoer? De præcise datoer for tilførsel af gødning (dag/måned/år) er anført i optegnelserne for al gødningsbrug. CB. 5.3.3 Tilført gødningstype? Gødningens handelsnavn, type (f.eks. N, P, K) og koncentrationer (f.eks 17-17-17) skal fremgå tydeligt i optegnelserne for al gødningstilførsel. Altid aktuel. CB. 5.3.4 Tilførte mængder? De tilførte mængder af produktet skal fremgå af optegnelserne for al gødningstildeling, opgivet i vægt eller volumen. Den faktisk anvendte mængde skal opgives, da den ikke nødvendigvis er den samme som den anbefalede. Altid aktuel.
Side: 12 of 44 CB. 5.3.5 Spredningsmetode? Den anvendte metode til udbringning af gødning (f.eks.via vanding eller mekanisk spredning), samt de anvendte maskiner skal være anført i optegnelserne for al gødningstilførsel. Altid aktuel. CB. 5.3.6 Operatøroplysninger? Navnet på den operatør der har stået for gødningstilførslen skal være anført i optegnelserne for al gødningsbrug. Hvis én enkelt person står for gødningstilførslen er det acceptabelt at oplysninger står anført en gang. Altid aktuel. CB. 5.4 OPBEVARING AF GØDNING. 5.4.1 til 5.4.7: opbevares al gødning: CB. 5.4.1 Adskilt fra plantebeskyttelsesmidler? Dette minimums er til for at forhindre fysisk krydskontaminering af gødning (organisk og uorganisk) og plantebeskyttelsesprodukter ved brug af en fysisk afspærring (væg, skærm, tildækning, osv.). Hvis gødningsprodukter der tilføres sammen med plantebeskyttelsemidler (dvs. mikronæringsstoffer eller bladgødning) er pakket i en lukket beholder, kan de opbevares sammed med plantebeskyttelsesmidler.
Side: 13 of 44 CB. 5.4.2 På et overdækket område? Det overdækkede område er egnet til at beskytte alle uorganiske gødningstyper (f.eks. pulvere, granulat eller væsker) fra atmosfærisk påvirkning (f.eks. sollys, frost og regn). Baseret på risikovurdering (gødningstype, vejrforhold, midlertidig opbevaring), kan plastikoverdækning accepteres. Opbevaring må ikke ske direkte på jorden/gulvet. Det er tilladt at opbevare kalk og gips på marken. Så længe opbevaringsene på produktets fareseddel er overholdt, kan beholdere med flydende gødning opbevares udendørs. CB. 5.4.3 På et rent område? Uorganisk gødning (f.eks. pulvere, granulat eller væske) opbevares i et område fri for affald, der ikke udgør en yngleplads for gnavere og hvor spild og lækage kan ryddes op. CB. 5.4.4 På et tørt område? Lagerområderne til opbevaring af uorganisk gødning (pulvere, granulat eller væske) er velventileret og fri for regnvand og kraftig kondensdannelse. Opbevaring må ikke ske direkte på jorden. Så længe opbevaringsene på produktets fareseddel er overholdt, kan beholdere med flydende gødning opbevares udendørs.
Side: 14 of 44 CB. 5.4.5 På en passende måde, som minimerer risikoen for forurening af vandforekomster? Al gødning er opbevaret på en måde, der udgør minimal risiko for forurening af vandforekomster. Lagre af flydende gødning skal være omgivet af en uigennemtrængelig barriere, der kan indeholde 110 % af volumenen af den største beholder, og vandløb i nærheden samt risiko for oversvømmelse skal være taget i betragtning. CB. 5.4.6 Ikke sammen med høstede produkter? Gødning må ikke opbevares sammen med høstede produkter. CB. 5.4.7 Er en opdateret lageropgørelse eller optegnelser over forbrug af gødning til rådighed? En lageropgørelse der viser lagerets indhold (type og mængde) er til rådighed og opdateres mindst én gang hver tredje måned. CB. 5.5 CB. 5.5.1 Organisk gødning Er brugen af spildevandsslam fra mennesker forbudt på bedriften? Spildevandsslam fra mennesker må ikke bruges på bedriften i produktionen af GLOBALG.A.P. registrerede afgrøder. Altid aktuel
Side: 15 of 44 CB. 5.5.2 Er der, før anvendelse, udarbejdet en risikovurdering af organisk gødning, som tager dets kilde, egenskaber og beregnede brug i betragtning? Skriftligt bevismateriale er til rådighed der viser at mindst de følgende potentielle risici er taget i betragning: den organiske gødningstype, komposteringsmetode, indholdet af frø/ukrudt, indholdet af tungmetaller, afpasning af anvendelsestidspunkt samt placering af den organiske gødning (f.eks. direkte kontakt med afgrødens spiselige dele, jorden omkring afgrøden, osv.) Dette gælder også gødninger fra biogasanlæg. Se Annex CB.1 Mikrobiologiske farer. CB. 5.5.3 Er der taget højde for næringsstofbidraget fra den tilførte organiske gødning? Der er gennemført en analyse eller der bruges anerkendte standard-værdier, der medregner indholdet af N P K næringsstoffer i den tilførte organiske gødning. CB. 5.5.4 Opbevares organisk gødning på en forsvarlig måde, der minimerer risikoen for forurening af miljøet? Organisk gødning skal opbevares på et område beregnet dertil. Der er truffet passende forholdsregler for at forhindre forurening af overfladevand (f.eks. betonfundament og vægge, specialbyggede lækagesikre beholdere, osv.) eller det skal opbevares mindst 25 m fra vandområder.
Side: 16 of 44 CB. 5.6 CB. 5.6.1 Indhold af næringsstoffer Har alle erhvervede gødningsprodukter medfølgende skriftligt bevis for næringsstofindholdet (N, P, K)? Skriftligt bevis, der specificerer N,P,K, indhold (eller anerkendte standardværdier) er tilgængeligt for al gødning brugt til afgrøder dyrket under GLOBALG.A.P. inden for den sidste 12-måneders periode. CB. 5.6.2 Har alle erhvervede uorganiske gødningsprodukter medfølgende skriftligt bevis for næringsindhold, inklusiv tungmetaller? Skriftligt bevis, der specificerer indholdet af N, P og K (eller anerkendte standardværdier) inklusiv tungmetaller, er tilgængeligt for al uorganisk gødning brugt til afgrøder dyrket under GLOBALG.A.P. inden for den sidste 12-måneders periode. Anbefalet CB. 6 CB. 6.1 CB. 6.1.1 VANDING OG GØDEVANDING Vand er en sparsom naturressource, og kunstvanding bør derfor baseres på passende prognoser og/eller teknisk udstyr der sikrer effektiv brug af vand. For information vedrørende ansvarlig brug af vand se Annex CB.2 Forudsigelse af behov for vanding Er systematiske forudsigelsesmetoder brugt til at beregne afgrødens vandbehov? Beregninger er tilgængelige og er Anbefalet underbygget af data (f.eks. regnvandsmålinger, pressevandsanalyser af vækstmedier, fordampningsmålere, tensiometre (bestemmer % fugtighed i jorden) og jordbundskort). Disse data kan opsamles på regionalt niveau.
Side: 17 of 44 CB. 6.2 CB. 6.2.1 Vandings- og gødevandingsmetode Kan producenten retfærdiggøre de Formålet er at undgå vandspild. Det anvendte kunstvandingsmetoder, i forhold til anvendte vandingssystem er effektivt. vandbesparelse? Producenten anvender det mest effektive vandingssystem som det er teknisk muligt og rentabelt, og overholder al lovgivning vedrørende lokale begrænsninger på vandforbrug. CB. 6.2.2 Findes der en driftsplan, der optimerer vandforbruget og minimere spild? Der skal være en skriftlig handlingsplan, der sigter mod at optimere vandforbrug på bedriften. Det kan enten være en individuel plan eller regional plan, hvis bedriften deltager i og/eller er dækket af sådan en. Anbefalet CB. 6.2.3 Gemmes der optegnelser over vand anvendt til vanding/ gødevanding? Der føres optegnelser, som viser dato og Anbefalet volumen pr. vandmåler eller vandingsenhed. Hvis producenten arbejder med vandingsprogrammer, bør den beregnede varighed af vandingen, samt den faktisk anvendte mængde vand registreres.
Side: 18 of 44 CB. 6.3 CB. 6.3.1 Kvalitet af vand brugt til vanding Er brugen af ubehandlet spildevand til kunstvanding/gødevanding forbudt? Ubehandlet spildevand må ikke bruges til vanding/ gødevanding. Hvor der bruges behandlet spildevand eller sekundavand, overholder vandkvaliteten WHO s Guidelinies for the Safe Use of Wastewater end Exreta in Agriculture and Aquaculture 1989. Såfremt der er tvivl om vandet kommer fra en mulig forurenet kilde (f.eks. pga. en landsby opstrøms), skal producenten vise, via analyse, at vandet overholder WHO retningslinje eller den lokale lovgivning vedrørende vand til vanding. Se tabel 3 i Annex AF.1 for risikovurderinger. Altid aktuel.
Side: 19 of 44 CB. 6.3.2 Er en årlig risikovurdering for forurening af vandings-/ gødevandingsvand blevet gennemført? Risikovurderingen skal tage potentiel mikrobiologiske, kemiske og fysiske forurening af alle kilder til vandings-/ gødevandingsvand i betragtning. Som minimum skal risikovurderingen dække: - Bestemmelse af vandkilde - Vandingsmetode - Afpasning af tidspunkt for vanding (under afgrødens vækstfaser) - Kontakt mellem vandingsvand og afgrøde Afgrødetyper: - Afgrøder, der kan spises rå og som ikke har en beskyttende skræl, der fjernes før spisning - Afrøder som kan spises rå og enten ikke har nogen beskyttende skræl, som fjernes før spisning eller som har nogen risiko eller tidligere problemer med patogener - Afgrøder, der kan spises rå og enten har en beskyttende skræl, som fjernes før spisning eller vokser uden direkte kontakt med jord eller hvor der ikke tidligere er set særlige problemer mht. patogen forurening. - Afgrøder der altid koges. Se Annex CB.1 Mikrobiologiske farer
Side: 20 of 44 CB. 6.3.3 Vandingsvandet analyseres med jævne mellemrum, bestemt efter risikovurderingen (CB.6.3.2)? Vandanalyse er udført med jævne mellemrum i henhold til risikovurderingens resultater, der tager afgrødens egenskaber i betragtning. Prøver udtages fra vandingssystemets udløbssted eller det nærmest praktiske prøveudtagningssted. CB. 6.3.4 I henhold til risikovurderingen i CB.6.3.2, tager laboratorieanalyse også mikrobiel forurening i betragtning? I henhold til risikoanalysen (hvis der er en risiko for mikrobiel forurening), giver laboratorieanalyse dokumenteret optegnelse over relevante mikrobielle forureninger. CB. 6.3.5 Er det et egnet laboratorium som udfører analysen? Analyseresultater fra egnede laboratorier, i stand til at udføre mikrobiologisk analyse på ISO 17025 niveau eller tilsvarende standarder, bør være til rådighed. Anbefalet CB 6.3.6 Såfremt risikovurderingen kræver det, er der blevet skredet til handling over for dårlige resultater, inden næste vækstsæson? Optegnelser bevidner at der er foretaget korrigerende handlinger og/eller truffet beslutninger. CB. 6.4 CB. 6.4.1 Forsyning af vand til vanding/ gødevanding For at beskytte miljøet bliver vand hentet fra en bæredygtig kilde? Bæredygtige kilder er kilder der leverer tilstrækkeligt vand under normale (gennemsnitlige) forhold. CB. 6.4.2 Er der indhentet rådgivning om vandudvinding fra de rette myndigheder, hvor det er nødvendigt? Hvor det er nødvendigt, skal der forefindes skriftlig kommunikation om emnet (f.eks. breve, tilladelser, osv.)
Side: 21 of 44 CB. 7 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF SKADEGØRERE Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) omfatter en omhyggelig vurdering af alle tilgængelige skadegørekontrol teknikker og den efterfølgende implementering af passende foranstaltninger, der kan bremse udviklingen af skadedyrspopulationer, og holde plantebeskyttelsesmidler og andre indgreb på niveauer, der er økonomisk berettet, og reducere eller minimere risici for menneskers helbred og miljø. En IPM Værktøjskasse (Annex CB.3) er blevet udviklet for at give alternativer metoder til anvendelsen af IPMteknikker i den kommercielle produktion af landbrugs- og gartneriafgrøder. Givet den naturlige variation, i udviklingen af skadedyrproblemer, mellem forskellige afgrøder og områder, skal ethvert IPM system implementeres under hensyn til lokale fysiske (klimatiske, topografiske, osv.) biologiske (skadedyrsart, naturlig fjender, osv.) og økonomiske forhold. CB. 7.1 Er der indhentet assistance til implementeringen af IPM-systemer, gennem uddannelse eller rådgivning? Hvor en ekstern rådgiver har ydet assistance, skal uddannelse og teknisk kompetence demonstreres via officielle kvalifikationer, specifikke undervisningskurser, osv. medmindre vedkomne er ansat til formålet af en kompetent organisation (f.eks. officielle rådgivningsorganer). Hvor den teknisk ansvarlige person er producenten selv, skal erfaring suppleres med teknisk viden (f.eks. adgang til IPMteknisk litteratur, deltagelse i særlige kurser, osv.) og/eller brug af værktøjer (software, sporingsmetoder på bedriften, osv.)
Side: 22 of 44 CB. 7.2 til 7.4: Kan producenten føre bevis for implementeringen af mindst én aktivitet der falder ind under kategorien: CB. 7.2 Forebyggelse? Producenten kan føre bevis for implementeringen af mindst én aktivitet der inkluderer indførsel af produktionsmetoder, der kan reducere hyppigheden af skadedyrsangreb og deres intensitet, og derved reducere behovet for indgreb. CB. 7.3 observation og overvågning? Producenten kan føre bevis for a) implementering af mindst én aktivitet der kan fastslå hvornår, og i hvilket omfang skadedyr og deres naturlige fjender er til stede, og b) at disse informationer bruges til at planlægge hvilke indsat der kræves over for skadedyret. CB. 7.4 Indgreb? Producenten kan føre bevis for, at der i situationer, hvor et skadedyrsangreb påvirker afgrødens økonomiske værdi negativt, vil blive grebet ind med specifikke skadedyrskontrolmetoder. Hvor det er muligt, skal ikke-kemiske tilgange overvejes. CB. 7.5 Følges anti-resistensvejledningen og/eller andre anbefalinger, for at opretholde de tilgængelige plantebeskyttelsesmidlers effektivitet? Hvor skadedyrs-, sygdoms- eller ukrudtsangrebets størrelse kræver gentagne behandlinger af afgrøden, findes der bevis for at anti-resistensanbefalinger (hvor de er til rådighed) bliver fulgt.
Side: 23 of 44 CB. 8 CB. 8.1 CB. 8.1.1 PLANTEBESKYTTELSESMIDLER I situationer hvor skadedyrsangreb påvirker afgrødens økonomiske værdi negativt, kan det være nødvendigt at gribe ind med specifikke skadedyrs-bekæmpelsesmetoder, inklusiv plantebeskyttelsesmidler (PPP). Det er essentielt at plantebeskyttelsesmidler anvendes, håndteres og opbevares korrekt. Valg af plantebeskyttelsesmidler Findes der en aktuel liste over plantebeskyttelsesmidler, autoriseret af produktionslandet, til brug på de afgrøder, som dyrkes? En liste er til rådighed med de kommercielle handelsnavne på plantebeskyttelsesmidler (inklusiv deres sammensætning af aktive ingredienser eller nytteorganismer), der er godkendt til afgrøder som dyrkes, eller har været dyrket, på bedriften under GLOBALG.A.P. inden for de sidste 12 måneder. CB. 8.1.2 Bruger producenten kun plantebeskyttelsesmidler, der i øjeblikket er tilladt i anvendelseslandet, til de udvalgte afgrøder (dvs. hvor sådanne officielle registrerings-ordninger eksisterer)? Alle de anvendte plantebeskyttelsesmidler er officielt og p.t. godkendte eller tilladte af den passende offentlige myndighed i anvendelseslandet. Hvor der ikke eksisterer nogen officielle registreringsordning henvises der til GLOBALG.A.P. retningslinjer (Annex CB.4) vedrørende dette emne, og FOA International Code of Conduct on the Distribution and Use of Pesticides. Se også Annex CB.4 i tilfælde hvor producenten deltager i lovlige afprøvninger til endelig godkendelse af PPP hos de lokale myndigheder. Altid aktuel.
Side: 24 of 44 CB. 8.1.3 Er det anvendte plantebeskyttelsesmiddel egnet til det tiltænkte mål, sådan som det er anbefalet på produktets etiket? Alle plantebeskyttelsesmidler anvendt på afgrøden er egnede og kan begrundes (i henhold til anbefalinger på etiketten eller en udgivelse fra et officielt registreringsorgan) til brug mod skadedyret, sygdommen, ukrudtet eller målet for plantebeskyttelsesmiddelindgrebet. Hvis producenten benytter midler med off-label status, skal der være bevis for en officiel godkendelse for anvendelsen af det pågældende plantebeskyttelsemiddel i landet. Altid aktuel. CB. 8.1.4 Gemmes fakturaer for registrerede plantebeskyttelsesmidler? Fakturaer for det anvendte registrerede plantebeskyttelsesmiddel, skal gemmes til journalføring og være til rådighed under en ekstern inspektion. Altid aktuel.
Side: 25 of 44 CB. 8.2 CB. 8.2.1 Rådgivning om mængde og type af plantebeskyttelsesmiddel Er det kompetente personer der vælger plantebeskyttelsesmidler? Hvor registreringer af plantebeskyttelsesmidler viser, at den teknisk ansvarlige person, der træffer valgene om plantebeskyttelsesmidler, er en kvalificeret rådgiver, kan teknisk kompetence vises via officielle kvalifikationer eller certifikater for deltagelse i særlige kurser. Fax og e-mails fra rådgivere, myndigheder, osv. tillades. Hvor registreringer af plantebeskyttelsesmidler viser, at den teknisk ansvarlige person, der træffer valgene om plantebeskyttelsesmidler, er producenten selv, skal erfaring suppleres med teknisk viden, der kan demonstreres via teknisk grundlag (f.eks. produktteknisk litteratur, deltagelse i særlige kurser, osv.) CB. 8.3 Optegnelser over anvendelse 8.3.1 til 8.3.10: Gemmes der optegnelser over alle plantebeskyttelsesmidler og inkluderer de følgende kriterier: CB. 8.3.1 Afgrødens navn og/eller sort? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal angive den behandlede afgrøde og/eller sort. Altid aktuel.
Side: 26 of 44 CB. 8.3.2 Behandlede sted? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler angiver det geografiske område, bedriftens navn eller reference, samt mark, frugtplantage eller væksthus hvor afgrøden befinder sig. Altid aktuel. CB. 8.3.3 Anvendelsesdato? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal angive de præcise datoer (dag/måned/år) for anvendelse. Registrer den egentlige dato (slutdato, hvis der tilføres i mere end én dag) for anvendelse. Altid aktuel. CB. 8.3.4 Handelsnavn og aktivstof? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal angive det fulde handelsnavn (inklusiv beskrivelse) og aktivstof(fer) eller nytteorganisme med videnskabeligt navn. Aktivstof(fer) skal registreres eller det skal være muligt at kæde informationer om handelsnavn til aktivstof. Altid aktuel. CB. 8.3.5 Operatør? Operatøren, der står for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, er blevet registreret i optegnelserne. Hvis én enkelt person står for al anvendelsen, er det acceptabelt kun at registrere vedkomne én gang. Altid aktuel.
Side: 27 of 44 CB. 8.3.6 Begrundelse for anvendelse? Navnet på det(t) behandlede skadedyr, sygdom(me) og/eller ukrudt er anført i optegnelserne over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Hvis trivialnavne benyttes, skal de korrespondere med de navne, der fremgår af etiketten. Altid aktuel. CB. 8.3.7 Teknisk godkendelse af anvendelse? Den teknisk ansvarlige person, der træffer beslutningen om brugen og dosen af plantebeskyttelsesmidlet/midlerne, der anvendes er registreret i optegnelserne. Altid aktuel. CB. 8.3.8 Produktmængde anvendt? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler angiver, mængden af midlet, der skal anvendes, i vægt eller volumen eller i den totale mængde vand (eller andet medium) og dosering i g/l eller internationalt anerkendte mål for plantebeskyttelsesmidlet. Altid aktuel. CB. 8.3.9 Anvendte tildelingsmetode? Tildelingsmetoden (f.eks. rygsprøjte, højvolumen, U.L.V, pudring, forstøvning, luftbåren eller en anden metode) for alle anvendte plantebeskyttelsesmidler (hvis der er forskellige enheder, skal disse angives separat) er specificeret i optegnelserne over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Altid aktuel.
Side: 28 of 44 CB. 8.3.10 Sprøjtefrist? Sprøjtefrister er registreret for al anvendelse af plantebeskyttelses-midler, hvor en sprøjtefrist er angivet på produktets etiket, eller hvis ikke på etiketten, så som angivet af officielle kilder. Altid aktuel, medmindre det certificering af blomster og prydplanter CB. 8.4 CB. 8.4.1 Sprøjtefrister (gælder ikke blomster og prydplanter) Er de registrerede sprøjtefrister blevet overholdt? Producenten kan vise at alle sprøjtefrister er overholdt for plantebeskyttelsesmidler brugt på afgrøden, via brug af tydelige journaler, så som optegnelser over anvendte plantebeskyttelsesmidler og datoer for høst af afgrøder. Specielt i situationer med fortløbende høst, er der systemer i marken, frugtplantagen eller dvæksthuset (f.eks. advarselsskilte, påførselstidspunkt, osv.) der sikrer overholdelse af alle sprøjtefrister. Der henvises til 8.6.2. Altid aktuel, medmindre det gælder certificering af blomster og prydplanter.
Side: 29 of 44 CB. 8.5 CB. 8.5.1 Bortskaffelse af overskydende tankblandinger Bliver overskydende tankblandinger eller tankskyllevand bortskaffet på en måde der ikke bringer fødevaresikkerhed og miljøet i fare? Tilføring af overskydende sprøjtemiddel og tankskyllevand til afgrøden er førsteprioritet, under den forudsætning at den overordnede dosis på etiketten ikke overskrides. Overskydende blanding eller tankskyllevand er bortskaffet på en måde der ikke bringer hverken fødevaresikkerhed eller miljøet i fare. Optegnelser gemmes. Altid aktuel.
Side: 30 of 44 CB. 8.6 CB. 8.6.1 Restkoncentrationsanalyse for plantebeskyttelsesmiddel (gælder ikke blomster og prydplanteproduktion) Kan producenten vise at oplysninger vedrørende modtagelandets/landenes (dvs. det marked hvor producenten forventer at sælge) grænseværdier for restkoncentrationer (MRL) er tilgængelig? Producenten eller producentens kunder skal have en liste til rådighed og aktuelle gældende restkoncentrations analyseværdier (MRL er) for alle markeder, produktet forventes at blive forhandlet på (nationale og/eller internationale). MRL erne skal findes ved enten af vise kommunikation med de kunder, der udgør det forventede marked(er), eller ved at vælge de(t) specifikke land(e)(eller gruppe af lande) hvori produktet forventes at skulle forhandles, og føre bevis for overholdelse af et restkoncentrationsanalysesystem, der følger landets/landenes aktuelt gældende MRL er. Hvor handlen målrettes mod en gruppe af lande, skal analysesystemet opfylde gruppens strengeste, aktuelt gældende MRL er. Der henvises til Annex CB.5.
Side: 31 of 44 CB. 8.6.2 Er der gjort en indsats for at overholde de MRL er, der gælder for det marked, produktet forventes at skulle forhandles på? Hvor MRLerne for det marked, produktet forventes at skulle forhandles på, er strengere end produktionslandets, kan producenten eller producentens kunder vise, at der under produktionen, er taget hensyn til disse MRL er (dvs. ændringer i systemet for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, og/eller brug af analyseresultater fra test af produktet ). CB. 8.6.3 Har producenten udarbejdet en risikovurdering, for at fastslå om produktet overholder modtagelandets MRL er? Risikovurderingen bedømmer brugen af plantebeskyttelsesmidler og den potentielle risiko for at overskride MRL. Risikovurderingen skal være baseret på kriterierne forklaret i Annex CB.6 MRL overskridelsesrisikoanalyse.
Side: 32 of 44 CB. 8.6.4 Er der bevis for restkoncentrationsanalyser, baseret på resultaterne af risikovurderingen? Baseret på udfaldet af risikovurderingen, skal dokumenteret, aktuelt bevis, eller optegnelser over kontrol af rester af plantebeskyttelses-midler, for det GLOBALG.A.P. registrerede produkt, afgrøder, eller vedrørende deltagelse i et tredjepartssystem til overvågning af rester af plantebeskyttelsesmidler, der kan spores tilbage til bedriften, være til rådighed. Når restkoncentrationsanalyser, som resultat af risikovurderingen, skal kriterierne vedrørende prøvetagnings-procedurer, officielt godkendte laboratorier, osv. følges. Risikovurderinger konkluderer normalt, at der er et behov for at foretage restkoncentrationsanalyser og fastlægger antallet af analyser, hvornår og hvor prøverne skal tages, samt analysens type i henhold til Annex CB.6 MRL overskridelsesrisikoanalyse. En risikovurdering der konkluderer, at der ikke er behov for at foretage restkoncentrationsanalyse, skal have fastslået at der er: - En periode på 4 år eller mere, hvor analytisk verifikation ikke påviser nogen episoder (f.eks. overskridelse, brug af ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, osv.) - Ingen eller minimal anvendelse af plantebeskyttelsmidler - Ingen brug af plantebeskyttelsesmidler kort tid før høst (sprøjtning-til-høst intervallet er meget større end plantebeskyttelsesmidlets sprøjtefrist). - En risikovurdering godkendt af en uafhængig tredjepart (f.eks. CB kontrollør, ekspert, osv.) eller kunden. Undtagelser fra disse betingelser, kan være de afgrøder, hvor der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler, dyrkningsforholdene er meget kontrollerede og af denne grund foretager industrien normalt ikke analyser af pesticidrester (champignon kan være et eksempel). CB 8.6.5 8.6.5 til 8.6.7: hvis der er foretaget restkoncentrationsanalyse, er følgende punkter overholdt: De korrekte prøvetagningsprocedurer er fulgt? Der eksisterer skriftligt bevis, der viser at gældende prøvetagningsprocedurer er overholdt. Se Annex CB. 5 Reskoncentrationsanalyser.
Side: 33 of 44 CB 8.6.6 Laboratoriet anvendt til Der er tydeligt dokumenteret bevis(på restkoncentationsanalyse, er godkendt af en brevhoveder, kopier af godkendelser, osv.) kompetent offentligt myndighed til ISO for at laboratoriet anvendt til 17025 eller tilsvarende standard? plantebeskyttelses-middelrestanalyse, er godkendt, eller er i gang med godkendelsesprocessen inden for det relevante område hos en kompetent offentlig myndighed, til ISO 17025 eller en tilsvarende standard. Under alle omstændigheder skal laboratoriet føre bevis for deltagelse i sammenlignende tests (f.eks. skal FAPAS være til rådighed). Se Annex CB.5 Restkoncentrationsanalyser. CB 8.6.7 Er en handlingsplan på plads i tilfælde af at MRL skulle overskrides? Der findes tydeligt dokumenterede procedurer med korrigerende tiltag (dette inkluderer kommunikation til kunderne, produktsporings-manøvre, osv.), såfremt en restkoncentrationsanalyse indikerer at en MRL (enten i produktionslandet, eller i de lande, hvor produktet forventes at blive forhandlet i) overskrides. Se Annex CB.5 Restkoncentrationsanalyser.
Side: 34 of 44 CB. 8.7 CB. 8.7.1 Opbevaring af Plantebeskyttelsesmiddel Plantebeskyttelsesmiddellageret skal overholde grundlæggende regler for at garantere sikker opbevaring og brug. Er plantebeskyttelsesmidler opbevaret i henhold til lokale bestemmelser? Lagerfaciliteter til plantebeskyttelsesmidler overholder al nuværende, gældende national, regional og lokal lovgivning og bestemmelser. 8.7.2 til 8.7.8: Opbevares alle plantebeskyttelsesmidler på et område der er: CB. 8.7.2 Holdbart? Lagerfaciliteter til plantebeskyttelsesmidler er bygget på en måde, der er strukturelt holdbar og robust. Altid aktuel. CB. 8.7.3 Sikkert? Lagerfaciliteter til plantebeskyttelsesmidler er forsvarligt aflåst? Altid aktuel. CB. 8.7.4 Passende til temperaturforholdene? Plantebeskyttelsesmidlerne er opbevaret i henhold til ene på etiketten. Altid aktuel. CB. 8.7.5 Brandsikre? Lagerfaciliteter til plantebeskyttelsesmidler er bygget af brand-hæmmende materialer (minimums RF 30,dvs. brandfast i 30 minutter). Altid aktuel.
Side: 35 of 44 CB. 8.7.6 Godt ventilerede (i tilfælde hvor man går ind i lageret)? Lagerfaciliteterne til plantebeskyttelsesmidler har tilstrækkelig og konstant ventilation med frisk luft for at modvirke ophobning af skadelige dampe. Altid aktuel. CB. 8.7.7 God belysning? Lagerfaciliteterne til plantebeskyttelsesmidler har eller er placeret på områder med tilstrækkelig belysning fra naturlige eller kunstige lyskilder, for at sikre at alle produktetiketter let kan læses fra hylderne. Altid aktuel. CB. 8.7.8 Placeret væk fra andre materialer? Minimumset er til for at forhindre krydsforurening mellem plantebeskyttelsesmidler og andre materialer, ved brug af en fysisk afspærring (væg, skærm, tildækning, osv.). Altid aktuel. CB. 8.7.9 Er alle hylder til opbevaring af plantebeskyttelsesmiddel lavet af ikkeabsorberende materiale? Lagerfaciliteterne til plantebeskyttelsesmidler er udstyret med hylder, der ikke er absorberende i tilfælde af udslip (f.eks. metal, stift plast eller dækket med impermeabelt hyldepapir, osv.).
Side: 36 of 44 CB. 8.7.10 Er lagerfaciliteterne til plantebeskyttelsesmidler i stand til at tilbageholde udslip? Lagerfaciliteterne til plantebeskyttelsesmidler skal have tilbageholdelsestanke eller være inddæmmede, således at 110 % volumen af den største beholder med opbevaret væske kan tilbageholdes, for at sikre at der ikke sker nogen lækage, udsivning eller forurening af områder uden for lageret. Altid aktuel. CB. 8.7.11 Er der faciliteter til opmåling og blanding af plantebeskyttelsesmidler? Lager- eller opfyldnings/blandingsfaciliteterne til plantebeskyttelsesmidler, hvis disse er adskilte, har måleudstyr, hvis måleskala til beholdere, og kaliberingsefterprøvning af skalaer, bliver kontrolleret årligt af producenten, for at sikre blandingernes nøjagtighed, og er udstyret med redskaber (f.eks. spande, vandforsyningssted, osv.) for sikker og effektiv håndtering af alle plantebeskyttelsesmidler, der anvendes. Altid aktuel CB. 8.7.12 Er der faciliteter til håndtering af udslip/spild? Alle plantebeskyttelsesmiddellagre og alle stationære opfyldnings/blandingsområder er udstyret med en beholder med kemisk inaktivt, absorberende materiale såsom sand, en kost og fejebakke og plastikposer, der skal være skiltet med og placeret på et fast sted, til brug i tilfælde af udslip/spild af plantebeskyttelsesmidler. Altid aktuel.
Side: 37 of 44 CB. 8.7.13 Er nøgler og adgang til lagre med plantebeskyttelsesmidler begrænset til medarbejdere med officiel træning i håndtering af plantebeskyttelsesmidler? Plantebeskyttelsesmiddellagre er aflåste og fysisk adgang er kun godkendt i følgeskab med en person, der kan demonstrere officiel uddannelse i sikker håndtering og brug af plantebeskyttelsesmidler. Altid Aktuel. CB. 8.7.14 Er alle plantebeskyttelsesmidler opbevaret i deres originale emballage? Alle plantebeskyttelsesmidler der i øjeblikke befinder sig på lageret, er i originale beholdere og pakker. I tilfælde af beskadigelse, skal den nye emballage indeholde alle informationerne fra den originale etiket. Se CB.8.9.1. Altid aktuel CB. 8.7.15 Er alle plantebeskyttelsesmidler godkendt til brug på afgrøder registreret til GLOBALG.A.P. certificering, på lageret opbevaret adskilt fra plantebeskyttelsesmidler anvendt til andre formål? Plantebeskyttelsesmidler anvendt til andre formål end registrerede og/eller certificerede afgrøder (dvs. brug i have osv.) er letgenkendelige og opbevaret adskilt på plantebeskyttelsesmiddellageret. CB. 8.7.16 Alle væsker bliver ikke opbevaret på hylder over pulvere? Alle plantebeskyttelsesmidler i væskeform er aldrig opbevaret på hylder over de midler, der er i pulver- eller granulatfom. Altid aktuel. CB. 8.7.17 Findes der en opdateret lagerliste over plantebeskyttelsesmidler eller forbrugsoptegnelser til rådighed? En lageropgørelse der viser lagerbeholdningen (type og mængde) er tilgængelig og den opdateres mindst én gang hver tredje måned.
Side: 38 of 44 CB. 8.8 CB. 8.8.1 Håndtering af plantebeskyttelsesmiddel (ikke relevant hvis der ikke foregår håndtering af plantebeskyttelsesmiddel) Får alle medarbejdere, der har kontakt med plantebeskyttelsesmidler årligt foretaget en frivillig helbredsundersøgelse? Alle medarbejdere der har kontakt med plantebeskyttelsesmidler bliver årligt tilbudt en frivillig helbredsundersøgelse. Disse helbreds-undersøgelser skal overholde etableret praksis på national, regional eller lokal plan, og brug af resultater skal overholde persondataloven. Anbefalet CB. 8.8.2 Findes der procedurer omkring re-entry begrænsninger på bedriften? Der findes tydeligt dokumenterede procedurer der regulerer alle re-entry intervallerne for plantebeskyttelsesmidler, påført afgrøderne i henhold til etiketinstruktionerne. Hvor der ikke er nogen reentry information til rådighed på etiketten, er der ikke nogen specifikke, men sprøjtevæsken skal være tørret ind på planterne før medarbejderne går ind på dyrkningsområdet. CB. 8.8.3 Er uheldsproceduren tydelig inden for en afstand af 10 meter fra lagerfaciliteterne til plantebeskyttelsesmidler/kemikalier? En uheldsprocedure der indeholder alle informationerne uddybet i AF.3.4.1 skal visuelt skildre de primære skridt i førstehjælp ved uheld og være tilgængelige for alle personer inden for 10 meters afstand af lagerfaciliteter til plantebeskyttelsesmidler/kemikalier og anviste blandingsområder. Altid aktuel.
Side: 39 of 44 CB. 8.8.4 Findes der faciliteter til at håndtere utilsigtet forurening af operatøren? Alle lagerfaciliteter til plantebeskyttelsesmidler/kemikalier og alle påfyldnings/-blandingsområder, har udstyr til øjenvask, adgang til rent vand ikke mere end 10 meter væk, en komplet førstehjælpskasse og en procedure til håndtering af uheld, med nødopkaldstelefonnumre eller basale instruktioner i førstehjælp ved uheld, alle permanente og tydeligt fremviste. Altid aktuel. CB 8.8.5 Følges håndterings- og opfyldningsprocedurer anvist på etiketten, når plantebeskyttelsesmidler blandes? Faciliteterne, inklusiv passende måleudstyr, skal være tilstrækkelige til blandingen af plantebeskyttelsesmidler, sådan at de korrekte håndterings- og opfyldningsprocedurer som anvist på etiketten, kan følges. Altid aktuel. CB. 8.9 CB. 8.9.1 Tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere. Undgås det at bruge tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere til andre formål end opbevaring og transport at det identiske produkt? Der findes bevis for at tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere ikke har været brugt eller ikke bliver brugt til andre formål end at opbevare og transportere produkter identiske med det der fremgår af den originale etiket. Altid aktuel.
Side: 40 of 44 CB. 8.9.2 Foregår bortskaffelsen af tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere sådan at mennesker ikke kommer i kontakt med produktet? Ved at have sikre lagerområder, et sikkert håndteringssystem før bortskaffelsen, og et bortskaffelsessystem, der undgår at udsætte personer for produktet, garanterer systemet brugt til bortskaffelse af tomme beholdere til plantebeskyttelsesmidler, at personer ikke kan komme i fysisk kontakt med de tomme beholdere. Altid aktuelt. CB. 8.9.3 Foregår bortskaffelsen af tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere, på en sådan måde at man undgår forurening af miljøet? Ved at have sikre lagerområder, et sikkert håndteringssystem før bortskaffelse på en miljøvenlig metode, minimerer systemets til bortskaffelse af beholdere til plantebeskyttelsesmiddel, risikoen for forurening af miljø, vandløb samt flora og fauna. Altid aktuel. CB. 8.9.4 Bliver officielle opsamlings- og bortskaffelsessystemer brugt, når de er tilgængelige? Hvor officielle opsamlings- og bortskaffelsessystemer eksisterer, er der dokumenterede optegnelser over producentens deltagelse. CB. 8.9.5 Hvis der findes et opsamlingssystem, bliver beholderne behørigt opbevaret, mærket og håndteret i henhold til opsamlingssystemets regler? Alle de tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere, bliver ikke genbrugt, når de er tømt, og er behørigt opbevaret, mærket og håndteret i henhold til ene i den officielle opsamlings- og bortskaffelsesplan, hvor det er muligt.
Side: 41 of 44 CB. 8.9.6 Bliver tomme beholdere renset, enten via brugen af indbyggede højtryksrenser i spredningsudstyret, eller mindst tre gange med vand? På spredningsmaskineriet til plantebeskyttelsesmiddel, er der installeret en højtryksrenser til rensning af beholdere til plantebeskyttelsesmiddel, eller der er tydelige skriftlige instrukser om at rense hver beholder tre gange før bortskaffelse. Altid aktuel. CB. 8.9.7 Bliver rensevandet fra de tomme beholdere tilbageført til spredningsudstyrets tank? Enten via brug af apparater til håndtering af beholdere eller via skriftlig procedure til spredningsudstyrets operatører, bliver rensevandet fra de tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere altid ført tilbage i spredningsudstyrets tank når der blandes. CB. 8.9.8 Bliver tomme beholdere opbevaret sikkert indtil bortskaffelse er muligt? Der findes sikre områder beregnet til opbevaring af alle tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere før bortskaffelse, der er isoleret fra afgrøden og pakningsmaterialer (dvs. permanent skiltet og fysisk begrænset adgang for personer og fauna). CB. 8.9.9 Bliver alle lokale regler vedrørende bortskaffelse eller destruktion af beholdere fulgt? Alle de relevante nationale, regionale og lokale regler og lovgivning, hvis sådanne eksisterer, bliver overholdt med hensyn til bortskaffelse af tomme plantebeskyttelsesmiddelbeholdere.
Side: 42 of 44 CB. 8.10 CB. 8.10.1. Forældede plantebeskyttelsesmidler Bliver forældede plantebeskyttelsesmidler opbevaret, identificeret og bortskaffet af autoriserede eller godkendte instanser? Der findes dokumenterede optegnelser, der viser at forældede plantebeskyttelsesmidler er blevet bortskaffet af officielle autoriserede instanser. Hvor dette ikke er muligt bliver forældede plantebeskyttelsesmidler opbevaret sikkert og identificerbart. CB 8.11 CB 8.11.1 Anvendelse af andre substanser end gødning og plantebeskyttelsesmidler Er der optegnelser til rådighed, hvis der anvendes substanser på afgrøder og/eller jord, der ikke falder under sektionen Gødning og plantebeskyttelses-midler? Hvis der bruges hjemmelavede plantestyrkende præparater, jordforbedrende midler eller andre lignende substanser, på certificerede afgrøder, skal optegnelser være til rådighed. Optegnelserne skal inkludere substansens navn (f.eks. planten det er udvundet fra), handelsenavn (hvis produktet er indkøbt), arealet, datoen og mængden. Hvis der, i produktionslandet, eksisterer en registreringsordning for dette/disse substans(er), skal det godkendes.
Side: 43 of 44 CB 9 CB 9.1 UDSTYR Bliver udstyr der har indflydelse på fødevaresikkerhed og miljøet (f.eks. gødningsspredere, plantebeskyttelsesmiddelsprøjter, vandingssystemer, udstyr brugt til vejning og temperaturkontrol) rutinemæssigt efterprøvet og, hvor det er aktuelt, kalibreret mindst årligt? Udstyret er vedligeholdt og i god stand, med dokumenteret bevis i form af opdaterede vedligeholdelsesjournaler for alle foretagne reparationer, olieskift, osv. Udstyret er vedligeholdt og i god stand, med dokumenteret bevis i form af opdaterede vedligeholdelsesjournaler for alle foretagne reparationer, olieskift, osv. For eksempel: Gødningsspreder: Der skal, som minimum, være dokumenterede optegnelser, der viser at efterprøvningen af kalibreringen, er blevet udført af et specialiseret firma, leverandør af gødningsudstyr, eller den teknisk ansvarlige person på bedriften inden for de sidste 12 måneder. Plantebeskyttelsesmiddelsprøjter: Se annex CB.7 GLOBALG.A.P. guideline visuel inspektion og funktionstest af udstyr til udbringning af gødning og pesticider. Udbringsudstyr til plantebeskyttelsesmidler (automatisk og ikke-automatisk) er efterprøvet for korrekt funktionsdygtighed inden for de sidste 12 måneder, og dette er certificeret eller dokumenteret, enten ved deltagelse i en officiel ordning (hvor dette eksisterer) eller ved at være udført af en person, der kan demonstrere kompetence.
Side: 44 of 44 CB. 9.2 Er producenten involveret i en uafhængig kalibrerings-/certificeringsordning, hvor dette er til rådighed. Producentens involvering i en uafhængig kalibrerings-/certificerings-ordning er dokumenteret. Anbefalet