ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN

Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Juli 2010

Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Juli 2010 02 Rapport 11/8-2010 CER/CAK/MUC CER CER 01 Rapport 6/7-2010 CAK/MUC CER CER Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Sortemosevej 2 Telefon 4810 4200 DK-3450 Allerød Fax 4810 4300 Tilsluttet F.R.I E-mail niras@niras.dk

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side i 1. INDLEDNING OG BAGGRUND... 1 1.1 Historik... 2 1.2 Forurening... 3 1.3 Lokaliteten... 4 2. TRIAD-METODEN... 6 2.1 Undersøgelsesstrategi... 6 2.1.1 Analysestrategi... 8 2.1.2 Datahåndtering... 10 3. AKTIVITETER... 11 3.1 Fase 1: Indledende karakterisering og screening... 11 3.1.1 Systematisering af eksisterende data og udarbejdelse af nyt digitalt grundkort... 12 3.1.2 Boringer... 12 3.1.3 GeoProbe-sonderinger... 13 3.1.4 Vandprøvetagning... 14 3.2 Fase 2: Afgrænsning af kildeområderne i umættet og mættet zone15 3.2.1 Poreluftundersøgelse... 15 3.2.2 MIP-sonderinger... 16 3.2.3 Kerneprøver... 17 3.2.4 Håndboringer... 19 3.2.5 GeoProbe sonderinger... 19 3.2.6 Terrænnære vandprøver fra poreluftpunkter... 20 3.2.7 FLUTe linere... 20 3.2.8 Indmåling... 22 3.3 Opsummering af undersøgelsesaktiviteter... 22 4. GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI... 24 5. RESULTATER OG DISKUSSION... 27 5.1 Poreluft... 27 5.1.1 Chlorerede opløsningsmidler... 28 5.1.2 Kulbrinter... 33 5.2 Jord... 37 5.2.1 Sudan IV-tests... 44

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side ii 5.3 Grundvand... 46 5.4 FLUTe-linere... 49 5.5 Sammenstilling af data fra klynger... 52 5.6 Sammenstilling af feltanalyser og akkrediterede analyser... 55 5.7 Sammenfatning... 59 6. KONCEPTUEL MODEL OG MASSEBEREGNING... 62 6.1.1 Konceptuel model... 62 6.1.2 Masseberegning... 64 7. RISIKOVURDERING... 66 7.1 Chlorerede opløsningsmidler... 66 7.2 Kulbrinter... 67 8. EVALUERING AF TRIAD-METODEN... 69 8.1 Sammenligning med andre sager ved traditionel strategi... 70 8.1.1 Tid... 71 8.1.2 Datatæthed... 72 8.1.3 Økonomi... 74 8.1.4 Sammenfatning... 75 9. SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 79 10. REFERENCER... 82

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side iii BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Situationsplaner Fotos lokaliteten Boreprofiler Aktiviteter plan Geologiske profiler Pejledata Rockworks log Poreluft data felt og akkrediteret Jord data felt og akkrediteret Grundvand data felt og akkrediteret MIP data Poreluft profil- og plansnit Jord profil- og plansnit Grundvand profil- og plansnit Linere feltanalyser og foto Sammenstilling af data fra klynger Konceptuel model Masseberegning JAGG-beregninger Aktiviteter på 3 sager til sammenligning med alm. undersøgelsesforløb Sammenhæng mellem akkrediterede og feltanalyser

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side iv

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 1 1. INDLEDNING OG BAGGRUND har på vegne af Region Hovedstaden gennemført et udviklingsprojekt, hvor et dynamisk undersøgelseskoncept, den såkaldte TRIAD-approach, er afprøvet for at få vurderet om denne metode kan være med til at effektivisere og komprimere fremtidige undersøgelser. Undersøgelsesstrategien er afprøvet på den forurenede lokalitet ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup. På ejendommen Rugvænget 1-5 har der været industrivaskeri og renseri siden 1960, hvor der blandt andet har været anvendt chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter i deres produktion. Anvendelsen af chlorerede opløsningsmidler er ophørt i 1994/1995. Som følge heraf er i der gennem de senere år udført en række undersøgelser på ejendommen. Undersøgelserne viser en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler og totalkulbrinter. Forureningen er især påvist i poreluften, hvor der er påvist forurening med PCE i koncentrationer på over 2.800 mg/m 3 og med totalkulbrinter på op til 1.000 mg/m 3. Endvidere er der meget lokalt påvist kraftig jordforurening med PCE og totalkulbrinter. Lokaliteten ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt inden for indvindingsoplandet til Taastrup Valby kildeplads. Der er i dag industrivaskeri på ejendommen. Det overordnede formål med udviklingsprojektet er at få afprøvet og vurderet det dynamiske undersøgelseskoncept, mens det generelle formål med undersøgelsen er at bevare områdets grundvandsressource. Delformål med de afgrænsende undersøgelser er, at: Karakterisere og afgrænse forureningen i umættet og mættet zone (jord, poreluft samt terrænnært og dybereliggende grundvand), om nødvendigt også på nabogrunde. Afprøve det dynamiske undersøgelseskoncept, TRIAD approch

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 2 Afprøve 2 nyudviklede typer FLUTe-linere til detaljeret vertikal forureningskortlægning Opstille en konceptuel model, som giver et billede af områdets geologi, hydrogeologi, forureningskilder, forureningskomponenter, spredningsveje og risici for påvirkning af mennesker og miljø. Afklare om forureningen udgør en risiko for grundvandsressourcen i området. Danne grundlag for udarbejdelse af afværgeprogram, skitseprojekt eller overvågningsprogram. Sikre størst mulig miljø- og sundhedsmæssig effekt af de investerede midler. 1.1 Historik ALBA A/S, som er et industrivaskeri og renseri, blev etableret på Rugvænget 1-5 i Taastrup i 1960. Før 1960 var der gartneri på ejendommen. Der er siden 1960 sket en række bygningsudvidelser på ejendommen. Dels til produktion, dels til administration. Byggeriet omfatter i dag en produktionshal med vaskemaskiner og det tidligere kemiske renseri, administrations- og personalefaciliteter i tilknyttede bygninger, en teknikfløj med kraftcentral, vandbehandlingsanlæg og renseanlæg for olieholdigt vand hhv. afkastluft samt en portnerbolig /1, 2/, se bilag 1. Vaskeriet har to typer processer. En hvor der vaskes olieholdige industriklude, hvorved der produceres olie- og kulbrinteholdigt spildevand, samt en hvor der vaskes beklædning mv., hvorved der produceres spildevand uden olie og kulbrinter. I perioden frem til 1994/95 har der desuden været anvendt perchlorethylen (PCE) i renseprocessen. Ved samtale med Jørn Jakobsen den 9. april 2010, en tidligere ansat på ALBA, er placeringen af rensemaskinerne blevet udpeget. Der har været placeret to rensemaskiner i den nordvestlige del af indsorteringen, hvortil der er pumpet ca. 2-3 tønder rensevæske om måneden, se bilag 1. Slam fra renseprocessen er skrabet ned i tønder umiddelbart syd for rensemaskinerne, hvorefter tønderne er kørt ud i mellemgangen i den vestlige del af den nuværende betongrav (tidligere var der ikke en betongrav her). Med jævne mellemrum er der kommet en slamsuger, som har tømt tønderne. Der har endvidere været placeret en rensemaskine i den vestlige del af betongraven. Der er ikke meget kendskab til denne rensemaskine.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 3 Der har gennem tiden foregået forskellige aktiviteter, som kan forårsage forurening, herunder industriel tøjvask og kemisk rens, påfyldning af ren PCE, oplag af PCE-affald, oplag af industriklude med olie/opløsningsmidler, olieudskillere og renseanlæg for oprensning af olieholdigt spildevand samt diverse olietanke. 1.2 Forurening Der er som nævnt udført en række undersøgelser på lokaliteten, hvor der er konstateret en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, og oliekomponenter /1, 2/. I det tidligere renserirum (beliggende i den nuværende indsortering) er der udført to poreluftmålinger, hvor der er konstateret meget kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler (PCE maks. koncentration >2.800 mg/m 3 ) og totalkulbrinter (maks. koncentration 1.000 mg/m 3 ). Der er ikke udført boringer i det tidligere renserirum grundet dårlige adgangsforhold. Vest for det tidligere renserirum er der ligeledes konstateret kraftig PCE forurening i poreluften (100 mg/m 3 ) samt jordforurening (420 mg/kg 2,5 m u.t. i B7). Endvidere er der påvist indhold af totalkulbrinter i jordprøver på den vestlige del af ejendommen i koncentrationer på op til 2.200 mg/kg. Der er tidligere udført 7 filtersatte boringer på ejendommen, hvoraf 1 boring er filtersat i det primære magasin (B23). De øvrige boringer er filtersat i det terrænnære og sekundære magasin. Der er i grundvandet konstateret indhold af totalkulbrinter og chlorerede opløsningsmidler. De højeste koncentrationer er målt i det øvre sekundære grundvand (i B22) og de laveste koncentrationer i det primære magasin (under kvalitetskriterierne). Kun ved én måling er der konstateret en lille overskridelse af kvalitetskriteriet for summen af chlorerede opløsningsmidler i det sekundære magasin (i B22 er der fundet 1,01 µg/l), mens 2 vandprøver fra B22 viser høje koncentrationer af totalkulbrinter ( 4.900 µg totalkulbrinter pr. liter). De høje koncentrationer af primært kulbrinter målt i B22 vurderes at skyldes gennemboring af et kloakrør med forbindelse til kludepressen. Derudover er der kun set mindre overskridelser af totalkulbrinter (61 µg/l) og xylen (6,8 µg/l) i de andre boringer. Der er udført TV-inspektion af de dele af kloaksystemet, som formodes at kunne have modtaget spildevand fra det tidligere kemiske renseri. Den undersøgte kloakledning er tæt, men flere af brøndene er i dårlig stand (smuldrede). Den vestlige del er dog ikke TV-inspiceret. Generelt er eksisterende ledningsplaner for ejendommen ikke dækkende for de faktiske forhold, og ifølge virksomheden eksisterer der ikke tidssvarende planer over ledninger på ejendommen, da kommunens byggesagsarkiv har været brændt.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 4 1.3 Lokaliteten På ejendommen er der i dag som sagt industrivaskeri og renseri, hvilket har haft betydning for planlægningen og udførelsen af undersøgelserne. Dette er yderligere forstærket af, at størstedelen af undersøgelserne er udført indendørs i produktionslokalerne, hvor der foregår sortering af vasketøj, der kører sække med vasketøj i rundt i loftet mv. Det har således været utroligt vigtigt hele tiden at koordinere med virksomheden ved placering af undersøgelsespunkter. Grundet det dynamiske undersøgelseskoncept er der løbende sket en justering af placeringen af undersøgelsespunkter, så det ikke har været muligt med flere dages varsel at sige, hvor og hvornår der skulle bores e.lign. I figur 1.1 ses fotos fra lokaliteten til illustration af de praktiske forhold på lokaliteten. Yderligere fotos findes i bilag 2.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 5 Figur 1.1: Fotos fra lokaliteten i forbindelse med feltarbejdet.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 6 2. TRIAD-METODEN 2.1 Undersøgelsesstrategi I forbindelse med enhver forureningssag er der en række usikkerheder ved det datagrundlag, der indsamles og som danner baggrund for beslutning om prioritering til afværge og valg af afværgeløsning. De faktorer, der har størst påvirkning på usikkerheden af datagrundlaget, er primært forbundet med den geologiske og forureningsmæssige rumlige heterogenitet, snarere end den analytiske usikkerhed. I forbindelse med forureningsundersøgelser er det således vigtigt at søge at minimere den undersøgelsesrelaterede usikkerhed. Hvis forureningsudbredelsen kortlægges så retvisende som muligt, vil beslutningen, der træffes på baggrund af undersøgelsen, bedst muligt adressere den reelle risiko. En tilgang til at forvalte usikkerheder ved beslutningstagning i forureningssager er den såkaldte TRIAD-approach. TRIAD står for en systematisk undersøgelsestilgang, der har tre bærende elementer: Systematisk planlægning med konceptuel model, dynamisk arbejdsplan og datahåndtering samt analysestrategi med real-time målemetoder, se figur 2.1. Som figuren søger at illustrere, er der en fortløbende iteration mellem de tre elementer, således at hvert element kontinuert optimeres. Figur 2.1: TRIAD inspireret dynamisk undersøgelseskoncept

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 7 Ideen er, at der ved systematisk planlægning udarbejdes et teknisk forsvarligt grundlag for undersøgelsesaktiviteterne, og at der i denne proces dels foretages identifikation af de centrale beslutninger, der er nødvendige, dels udarbejdes en konceptuel model for lokaliteten, som løbende opdateres og forfines i takt med at data indhentes. En systematisk planlægning er særlig vigtig for at få det fulde udbytte af real-time-dataindsamling, således at de indkomne data let kan integreres i den konceptuelle model og beslutningsgrundlaget løbende kan revideres. Det andet element i TRIAD er, at arbejdsplanen udarbejdes, så den kan justeres i takt med, at resultater indhentes, og beslutningsgrundlaget justeres. Herved kan der opnås et maksimalt udbytte af de løbende indsamlede data, idet data kontinuert kan bidrage til opdatering af den konceptuelle model. For at dette kan lykkes, er det nødvendigt løbende at håndtere eksisterende og indkomne data på en systematisk måde. Det tredje element i TRIAD fokuserer på, at der vælges dataindsamlingsmetoder, som øger den rumlige dækning af lokaliteten uden at give køb på repræsenterbarheden af prøverne eller at øge udgifterne til undersøgelsesprogrammet væsentligt. En mulighed herfor er at etablere et feltlaboratorium, hvor analysedata ved hjælp af feltinstrumenter genereres i takt med at prøverne kommer ind. Ved en hurtig prøveomsætning (time-basis) sikres, at de indkomne resultater løbende kan influere på planlægningen og fremdriften af de efterfølgende feltaktiviteter. Figur 2.2: Traditionelt vs. dynamisk undersøgelseskoncept

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 8 Processen ved et traditionel koncept versus et dynamisk undersøgelseskoncept er illustreret i figur 2.2. Figuren søger at illustrere, at den større datamængde, der kan genereres ved real-time-målemetoder kombineret med den øgede fleksibilitet i undersøgelserne, medfører en større sikkerhed for beslutningsgrundlaget ved anvendelse af et dynamisk undersøgelseskoncept. Anvendelsen af dynamiske arbejdsplaner og real-time-målemetoder giver mulighed for at tilpasse dataindsamling og feltaktiviteter til lokalitetsspecifikke forhold og analyseresultater, efterhånden som de mødes. Derudover opnås en væsentlig effektivisering af gennemførelsen af undersøgelsesforløbet, idet beslutning og justeringer kan afgøres, mens feltarbejdet står på. Dette står i kontrast til mere traditionelle undersøgelsesforløb, hvor en typisk analysetid på 1-2 uger uvægerligt vil afbryde feltarbejdet og nødvendiggøre adskillige på hinanden følgende delfaser, som medvirker til at forlænge undersøgelsesprocessen og gøre beslutningsprocessen mere træg. 2.1.1 Analysestrategi For at afdække det samlede risikobillede for forureningssituationen på lokaliteten er det nødvendigt at opspore, karakterisere og afgrænse kildeområderne på lokaliteten. En måde at opnå både real-time-analyseresultater i felten og en økonomisk besparelse på analyseprisen er at anvende et felt-laboratorium under undersøgelsesarbejdet. Herved kan den traditionelle undersøgelsesform effektiviseres væsentligt, og der kan i stedet anvendes en Dynamisk Undersøgelsesstrategi som beskrevet tidligere. I det følgende er felt-metoderne til måling for flygtige stoffer beskrevet. DSITMS metode til analyse af flygtige stoffer (VOC) i jord, vand og poreluft Brugen af feltanalyser til påvisning og kvantificering af flygtige organiske stoffer er efterhånden meget udbredt, og der findes i dag både kvantitative og kvalitative metoder. I forbindelse med udviklingen af TRIAD konceptet i USA er brugen af GeoProbe MIP-systemet og samtidig anvendelsen af GC/MS blevet indarbejdet som meget centrale komponenter. har derfor indgået et samarbejde med det amerikanske specialistfirma TRIAD Enviromental Solutions (TES), idet dette firma har været involveret i udviklingen af både TRIAD konceptet i USA samt afprøvning og dokumentation af GeoProbe MIP-systemet med GC/MS som detektor. TES er specialiseret i feltanalyser med en speciel type GC/MS udstyr benævnt DSITMS (Direct Sampling Ion Trap Mass Spectrometer). I det følgende beskrives metodens muligheder. EPA-Metode 8265 er i dag den foretrukne analysemetode for VOC er i felten, da den kombinerer DSITMS apparatets høje følsomhed over for specifikke

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 9 VOC er med en meget kort analysetid samt muligheden for analyse af prøver fra alle medier (jord, luft og vand). Analysemetoden EPA 8265 er udviklet til brug sammen med en speciel type GC/MS apparat (DSITMS), der i en arbejdsgang analyserer en prøve i løbet af blot ca. 2-3 minutter. Metoden muliggør således kvantificering af koncentrationer i alle medier for bl.a. de tidligere påviste chlorerede opløsningsmidler som PCE/TCE og TCA samt deres nedbrydningsprodukter, freon-forbindelser samt BTEX er. Detektionsgrænsen for VOC er med metoden er omkring 1-2 µg/l for vandprøver. For forurenede jordprøver kan der anvendes en ekstraktion med methanol, hvilket giver en detektionsgrænse på ca. 0,1-0,2 mg/kg. For vandprøver analyseres ved at purge prøven med helium. For poreluft luftprøver har apparatet udover muligheden for direkte injektion af en gasprøve også en termisk desorptionsenhed med tilhørende specialdesignede kulrør, der kan genbruges. I det valgte undersøgelseskoncept er samtlige poreluftprøver udtaget på kulrør, således at den laveste detektionsgrænse (på ca. 5 µg/m 3 ) opnås for alle poreluftprøver. Det unikke ved metoden er således, at det er muligt i alle medier at kvantificere indholdet af flygtige forureningskomponenter i felten, og at der kan udføres mange prøver på både jord, vand og luft inden for kort tid. Herved er det muligt løbende at vurdere undersøgelsesresultaterne, og således justere undersøgelserne ift. den aktuelle forureningssituation ved de konstaterede kilder. Det betyder således også, at det er en økonomisk fordelagtig undersøgelsesmetode. Til kontrol af feltanalyserne anbefales det, at der for hver 10-20 feltanalyser gennemføres en akkrediteret analyse for de relevante stoffer og medie analyseret. Brug af GeoProbe MIP-systemet MIP-sonderingerne udføres ved, at der med Geoprobe-systemet nedpresses en probe, som opvarmer jorden omkring proben til 120 C. Hermed strippes al forurening fra jordmatricen således, at der fås et mål for det samlede indhold af forurening i jorden, porevandet og poreluften. Målingerne udføres kontinuert ned gennem jorden, og responset kan aflæses on-line. Forureningsniveauerne aflæses på tre detektorer: PID (Photoioniseringsdetektor), som måler stort set alle flygtige organiske stoffer (undtagen ethaner, som pga. enkeltbindinger ikke detekteres) FID (Flammeioniseringsdetektor), som primært måler oliekomponenter XSD (Halogenspecifik detektor), som måler halogenerede stoffer, herunder chlorerede opløsningsmidler

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 10 Ved MIP-sonderingerne opnås et sammenhængende profil, der giver en indikation af forureningsindholdet og variationer heri over dybden, men ikke et kvalitativt mål for forureningssammensætningen. Herudover opnås information om geologien ved samtidig måling af jordens elektriske ledningsevne. Da det med standard MIP-systemet ikke kan afgøres om et kraftigt respons skyldes f.eks. TCE, TCA eller et andet ukendt stof er det valgt at anvende DSITMS apparatet som en yderligere detektor på systemet. Herved kan sammensætningen af stoffer i bæregassen fra MIP-sonden identificeres, og der kan samtidig ud fra DSITMS responset foretages en semi-kvantitativ vurdering af hvilke stoffer, der koncentrationsmæssigt er de dominerende. DSITMS-systemet er kalibreret over for de relevante stoffer, hvorved koncentrationer i bæregassen kan kvantificeres på samme måde som for poreluft. På baggrund af sammensætningen fra DSITMS analysen og responset fra MIP-systemet i øvrigt, vil det være muligt at optimere den efterfølgende prøvetagning og analyse af jord, vand- og poreluftprøver. 2.1.2 Datahåndtering Datahåndtering spiller en central rolle i forhold til det dynamiske undersøgelseskoncept TRIAD. Det er derfor valgt at samle og præsentere alle nuværende og tidligere hydrologi-, geologi- og forureningsdata på lokaliteten i programmet RockWorks. RockWorks er et databasebaseret datahåndteringsprogram, der kan vise data i 2D profiler og 3D modeller. Programmets fordele er, at alt datamateriale bliver samlet i én integreret model. Dette betyder, at data kan sammenlignes og konsolideres, hvilket øger den overordnede forståelse for området, der er nødvendig i forbindelse med udarbejdelsen af den konceptuelle model og forståelsen af forureningens udbredelse. Anvendelsen af RockWorks understøtter det dynamiske undersøgelseskoncept, der er anvendt i denne opgaveløsning. Ved løbende at indtaste data i databasen og opdatere den konceptuelle model har det været muligt hele tiden at have overblik over den eksisterende viden, og derved opnå et mere veldokumenteret grundlag til løbende at kunne foretage justeringer af undersøgelserne.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 11 3. AKTIVITETER Undersøgelserne har været opdelt i 2 faser, hvor fase 1 er gennemført i januarfebruar 2010, mens undersøgelserne i fase 2 er gennemført i april måned 2010. TRIAD-konceptet er anvendt i fase 2. Undersøgelserne i de 2 faser har omfattet følgende aktiviteter: Fase 1: Indledende karakterisering og screening - Systematisere eksisterende data fra tidligere undersøgelser i RockWorks - Indmåling med GPS og udarbejde retvisende grundkort - Opstille indledende konceptuel model - Pejle eksisterende kalkboring på ejendommen samt DGU boringer i nærheden - Udtagning af vandprøver fra eksisterende boringer på lokaliteten og vandprøve fra DGU boring i området - Etablering af boringer filtersat i flere niveauer - Udførelse af GeoProbe sonderinger med niveauspecifikke vandprøver. Fase 2: Afgrænsning af kildeområderne i umættet og mættet zone (TRIADkoncept) - Udførelse af terrænnære poreluftsonderinger (heraf nogle i 2 niveauer) - Udførelse af MIP-sonderinger - Udtagning og behandling af kerneprøver - Udførelse af GeoProbe sonderinger med niveauspecifikke vandprøver - Håndboringer - Undersøgelser for fri fase identifikation ved FLUTe linermembran teknik (med ny type membran med aktivt kul) og almindelige FLUTe linere. Aktiviteterne i de 2 faser er beskrevet nærmere i nedenstående afsnit. 3.1 Fase 1: Indledende karakterisering og screening Formålet med undersøgelserne i fase 1 har været at få et større kendskab til geologien og strømningsretningen i undersøgelsesområdet, samt at få et bedre indledende indtryk af forureningsudbredelsen generelt på grunden.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 12 Forureningsudbredelsen er undersøgt ved udtagning af vandprøver fra eksisterende og 4 nye boringer samt en overordnet screening efter potentielle kilder (ved GeoProbe-sonderinger). Det har således ikke været formålet at afgrænse den kendte kilde ved de tidligere rensemaskiner i fase 1, men at sikre et bedre grundlag for at kunne målrette de efterfølgende undersøgelser i fase 2 mod de konstaterede kilder, herunder sikre at fase 2 undersøgelserne rettes mod samtlige hotspots på lokaliteten. 3.1.1 Systematisering af eksisterende data og udarbejdelse af nyt digitalt grundkort har indhentet og systematiseret eksisterende data for at få et bedre overblik over forureningssituationen, geologien og hydrogeologien i området, således at forureningsfordelingen inden for hele undersøgelsesområdet kan skitseres i plan og snit. Alle eksisterende og nye data vedrørende hydrogeologi, geologi og forurening fra lokaliteten er samlet i RockWorks, og data er vist i 2D og 3D profiler. Konkret er der udarbejdet geologiske profiler og den vurderede horisontale og vertikale forureningsudbredelse er vist på snit og situationsplaner /3/. Disse snit og profiler kan ses i kapitel 4, hvor også data fra undersøgelserne i fase 2 er indarbejdet. Der er udarbejdet et nyt digitalt grundkort, hvor eksisterende boringer, bygninger, anlæg mv. fremgår. Dette har omfattet opmåling og indmåling af bygninger, boringer mv. 3.1.2 Boringer Fra den 8.-10. februar 2010 er der etableret 4 nye filtersatte boringer på lokaliteten (B25-B28). Boringerne er filtersat med 63 mm filtre i 2-3 niveauer afhængig af, om der har været et øvre terrænnært magasin, se tabel 3.1 og bilag 3. Placeringen af boringerne fremgår af bilag 1. Borearbejdet er udført af Geo- & Miljøboringer Aps. Boringerne er udført med henblik på at øge kendskabet til geologien, strømningsretningen samt forureningsudbredelsen på lokaliteten. I tabel 3.1 ses data for de etablerede boringer, og borejournalerne er vedlagt i bilag 3.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 13 Boring B25 B26 B27 B28 Boredybde (m u.t.) Filtersætning (m u.t.) Filter (dimensioner) 13 8,5-10,5 Ø63 12-13 Ø63 12 7,5-9,5 Ø63 11,0-12,0 Ø63 12,6 7,8-9,3 Ø63 11,6-12,6 Ø63 13 1,0-2,5 Ø25 8,7-9,7 Ø63 12,0-13,0 Ø63 Tabel 3.1: Oversigt over boring B25 B28 på ALBA-grunden. Ved borearbejdet er der foretaget syns- og lugtvurdering samt jordartsbeskrivelse. I hver boring er der udtaget en jordprøve af materiale fra ca. hver 0,5 meter til geologisk bedømmelse, PID-måling og evt. kemisk analyse. Der er dog som minimum udtaget en jordprøve for hvert gennemboret jordlag. Prøverne er PID-målt af under borearbejdet samt i laboratorium efter temperering i ca. 24 timer. Jordprøverne til analyse er udvalgt på baggrund af laboratorie PID målingerne. Der er ført fuldtidstilsyn med borearbejdet. Der er i alt udvalgt 8 jordprøver til akkrediteret laboratorieanalyse for chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter samt totalkulbrinter og BTEXN af MILANA. 2 boringer (B26 og B27) er afsluttet med kørefast dæksel i terræn og 2 boringer (B25 og B28) med betondæksel i terræn. Alle boringer har aflåselig filterprop. har indmålt og nivelleret de nye boringer. Resultaterne fremgår af bilag 6. 3.1.3 GeoProbe-sonderinger Fra den 8.-11. februar 2010 er der etableret 10 GeoProbe-sonderinger på lokaliteten (GB1-GB10), hvorfra der er udtaget niveauspecifikke vandprøver i 2-3 niveauer afhængig af, om det var muligt at udtage vandprøver i terrænnære og sekundære magasiner. Placeringen af sonderingerne fremgår af bilag 1, og prøvetagningsdybderne fremgår af tabel 3.2. Sonderingerne er udført for at få bedre kendskab til forureningsudbredelsen på lokaliteten, samt screene lokaliteten for eventuelle andre større hotspot end ved de tidligere rensemaskiner.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 14 Sondering Prøvetagningsniveau (m u.t) GB1 9-8 m GB2 10-9 m GB3 9-8 m GB3 13-12 m GB4 13-12 m GB5 12-11 m GB6-3 7,5-6,5 m GB6-2 8,5-7,5 GB6-1 13-12 m GB7-3 8-7 m GB7-2 10,5-9,5 m GB7-1 14,5-13,5 m GB8-2 11-10 m GB8-1 13-12 m GB9-2 9-8 m GB9-1 10,5-9,5 m GB10-3 9-8 m GB10-2 11,5-10,5 m GB10-1 13-12 m Tabel 3.2: Oversigt over GeoProbe-sondering GB1-GB10 på ALBA-grunden. 3.1.4 Vandprøvetagning har udtaget vandprøver fra eksisterende og nye boringer samt fra de 10 GeoProbe-sonderinger til bestemmelse af forureningens horisontale og vertikale udbredelse. Endvidere er der udtaget en vandprøve fra boring DGU 207.3902, der ligger syd for lokaliteten. Det var ikke muligt at lokalisere boring B6 og B17 på lokaliteten, ligesom det ikke lykkedes at finde DGU 207.3598 og DGU 207.3597, der ligger hhv. øst og nordøst for lokaliteten. Vandprøverne fra boringerne er udtaget af den 18. februar 2010 og vandprøverne fra GeoProbe sonderingerne er udtaget i forbindelse med etableringen af sonderingerne. Vandprøverne fra boringerne er analyseret for chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter samt totalkulbrinter og BTEXN af MILANA, mens vandprøverne fra GeoProbe-sonderingerne er analyseret for chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter samt BTEXN. Boringerne er renpumpet inden udtagning af vandprøver. Ved vandprøvetagningen af boringerne er der udført feltmålinger af ilt, redoxpotentiale, temperatur, ph og ledningsevne til indledende redoxkarakterisering af grundvandet.

Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 15 3.2 Fase 2: Afgrænsning af kildeområderne i umættet og mættet zone Formålet med fase 2 har været at opspore, afgrænse, karakterisere og kvantificere den trufne forurening ved direkte analyse af forureningsindholdet. Et andet delformål har været at afprøve det dynamiske undersøgelseskoncept. Som led i den dynamiske undersøgelsesstrategi er undersøgelserne løbende vurderet og revideret, således at undersøgelsesaktiviteterne er tilpasset resultaterne. Regionen er løbende orienteret om status for undersøgelserne ved daglige statusmails samt telefonisk ved større ændringer. Endvidere har regionen haft mulighed for følge undersøgelsesresultaterne/-udbredelsen visuelt, idet data kontinuerligt er indtastet i RockWorks, hvor udbredelsen kan ses i 2D snit og 3D profiler. Undersøgelserne i fase 2 er udført i perioden fra den 6. til den 22. april 2010. 3.2.1 Poreluftundersøgelse Til opsporing og horisontal afgrænsning af kendte og potentielle kildeområder er der udført terrænnære poreluftsonderinger. Sonderingerne er udført i perioden fra den 7.-14. april 2010. På baggrund af de historiske oplysninger og resultater af tidligere undersøgelser er der i første omgang udført 50 poreluftsonderinger ved kendte og potentielle kilder, hvoraf 4 af de indendørs poreluftsonderinger er udført i 2 niveauer (ca. 1 m u.t. og lige under gulv). På baggrund af disse poreluftresultater er der udført yderligere 22 poreluftsonderinger til detaljering og afgrænsning af forureningsudbredelsen. Samlet er der således udtaget 72 poreluftprøver fra 67 målepunkter, idet der i 4 punkter er udtaget prøver i 2 niveauer for vurdering af vertikal udbredelse, og i et andet punkt er der udtaget 2 prøver. Derudover er der udtaget 9 poreluftprøver til akkrediteret analyse hos MILANA fra punkter, hvor der også er udtaget prøver til feltanalyse. Der er endvidere udtaget to prøver fra indeluften i indsortering til vurdering af baggrundsniveauet. Begge prøver viste koncentrationer under detektionsgrænsen for chlorerede opløsningsmidler. 17 poreluftpunkter er forsøgt flyttet 1-2 gange pga. forekomst af terrænnært vand, hvorefter det i 7 tilfælde er lykkedes at få udtaget poreluftprøver. Fra punkter, hvor det ikke var muligt at udtage poreluft, er det forsøgt at udtage terrænnære vandprøve. Der er i alt udtaget 7 terrænnære vandprøver fra poreluftsonderinger. For oplysninger om de terrænnære vandprøver henvises til afsnit 3.2.6.