19. august 2015 /dajosc Høringsnotat vedr. udkast til markedsafgrænsning, markedsanalyser og markedsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet Erhvervsstyrelsen har i perioden den 15. april 2015 til og med den 2. juni 2015 gennemført en national høring over udkast til markedsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet. Den 24. juni 2015 notificerede Erhvervsstyrelsen udkast til afgørelser over for Europa-Kommissionen med henblik på gennemførsel af en fællesskabshøring i henhold til rammedirektivets artikel 7 1. Europa-Kommissionen har gennemgået Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelser og havde ingen bemærkninger. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk Resultat af den nationale høring Erhvervsstyrelsen har modtaget høringssvar fra Banedanmark, CoolTEL, Facilicom, Forbrugerrådet Tænk, Hi3G, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, TDC, Telenor og Telia. Banedanmark, Facilicom samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke haft bemærkninger til udkast til markedsafgørelser. Forbrugerrådet Tænk har af ressourcemæssige årsager ikke haft mulighed for at forholde sig til de fremsendte udkast. I dette høringsnotat redegøres for de væsentligste bemærkninger, der er indkommet i forbindelse med høringen, og bemærkningerne kommenteres. Høringssvarene findes på www.erhvervsstyrelsen.dk. De indkomne høringssvar har givet anledning til enkelte præciseringer i markedsafgørelserne. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33, ændret ved direktiv 2009/140/EF (direktivet om bedre regulering), EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37, og forordning 544/2009/EF, EUT L 167 af 29.6.2009, s. 12.
2/11 1. Markedsafgrænsning 1.1 Substitution mellem sms og mms TDC er uenig med Erhvervsstyrelsens vurdering af, at mms ikke er substituerbart med sms. Selskabet finder ikke, at styrelsens antagelse om, at en mms udover en kort besked altid vil bestå af en tilknyttet multimediebesked (billede, lyd eller video) er korrekt. Dette skyldes, at der på nogle enheder foretages en konvertering af beskedtypen fra sms til mms, hvis beskeden er længere end den enhedsspecifikke indstilling, som typisk er ca. 760-1520 tegn. Hvis beskeden er længere, konverteres den til en mms for at undgå mulige problemer med håndteringen af lange sms er på modtagerenheden. Ifølge TDC kan mms således godt anvendes, når der alene skal sendes en besked og selskabet finder derfor, at mms er substituerbart med sms, ligesom mms er substituerbart med MIM og e-mail. Erhvervsstyrelsen bemærker, at slutbrugerne ikke aktivt, på samme måde som med sms (og for så vidt angår også MIM og e-mail), kan foretage valget at sende og dermed også modtage en besked som mms-besked. Konverteringen foretages ifølge TDC af det pågældende teleselskab for at undgå problemer med håndteringen af lange sms-beskeder på modtagerenheden. Således vurderer Erhvervsstyrelsen, at der fra et slutbrugersynspunkt ikke er substitution mellem sms og mms. 1.2 Substitution mellem sms og Mobile Instant Messaging (MIM) Hi3G er uenig i Erhvervsstyrelsens vurdering om, at engrosmarkedet for terminering af sms i mobilnet bør omfatte MIM. Hi3G anfører hertil, at det forhold, at data inkluderet i mobilabonnementer samt udbredelsen af smartphones, ikke kan lægges til grund for en konklusion om, at der er substitution mellem sms og MIM. I forlængelse heraf påpeger selskabet, at terminering af MIM kræver, at slutbrugerne benytter samme indbyggede styresystemer på deres smartphones eller har oprettet en konto på en specifik beskedapplikation. Som et eksempel er det ikke muligt at terminere en MIM mellem et IOS og et Android styresystem, hvilket ifølge Hi3G er konkurrencebegrænsende. Derimod anfører Hi3G, at sms kan termineres mellem samtlige mobiltelefoner, både smartphones og legacy -mobiltelefoner og har derfor ikke samme konkurrencebegrænsende effekt. På den baggrund mener selskabet, at sms og MIM ikke kan være på samme marked. Erhvervsstyrelsen er enig i, at MIM er begrænset til kun at kunne anvendes, såfremt de pågældende slutbrugere enten benytter samme indbyggede styresystemer eller benytter sig af den samme applikation. De fleste applikationer til brug for MIM, fx WhatsApp og Facebook Messenger, er imidlertid udviklet til at kunne anvendes på tværs af styresystemer på såvel IOS som Android styresystem (samt andre styresystemer). Erhvervsstyrelsen er
3/11 således ikke enig i, at det ikke er muligt at terminere en MIM mellem eksempelvis et IOS og et Android styresystem. På baggrund af den høje udbredelse af smartphones og abonnementer med data inkluderet (i Danmark) er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at der i tilstrækkeligt omfang er de samme muligheder for at modtage en besked som såvel sms som MIM. I dag vælger slutbrugerne derfor oftest applikationer, der kan anvendes på tværs af de forskellige styresystemer for derved at kunne kommunikere med andre slutbrugere, uanset hvilket styresystem de pågældende slutbrugere anvender. CoolTEL anfører, at afgørelsesudkastet ikke forholder sig nærmere til det forhold, at MIM er afhængig af, at man som afsender af en besked ved, om modtageren er i stand til at modtage MIM, eksempelvis ved at have den relevante applikation installeret på sin smartphone. Ligeledes forholder udkastet sig ikke til, at mange brugere har andre rutiner for så vidt angår MIM set i forhold til sms. Mange afsendere af sms er er kun i besiddelse af slutbrugerens telefonnummer og har derfor behov for vished om, at en besked modtages, uanset hvilken type telefon, den sendes til. Erhvervsstyrelsen skal indledningsvis bemærke, at nærværende marked alene omfatter selve termineringsydelsen. Når et teleselskab køber terminering af en sms, er det et engrosprodukt, der sælges af det teleselskab, der har abonnementsforholdet med den slutbruger, der modtager sms en. Køberen af termineringsydelsen er det teleselskab, hvis slutbruger ønsker at sende en sms til en slutbruger, som har et abonnement hos et andet teleselskab. For at fastslå, hvilke produkter engrosmarkedet for terminering af sms i mobilnet omfatter, har Erhvervsstyrelsen vurderet, hvilke produkter, set fra den modtagende slutbrugers synspunkt, der ud fra deres funktionalitet, kvalitet, pris mv., kan erstatte modtagelsen af en sms. Det er ikke nødvendigt, at alle slutbrugere skifter til et konkurrerende produkt det er nok, at tilstrækkeligt mange eller nok skifter, så den relative prisstigning ikke er rentabel, jf. fodnote 25 i Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse 2. Som anført i afgørelsesudkastets afsnit 1.6.2 gør købet af et abonnement, og derved tildelingen af et telefonnummer, det muligt for slutbrugeren at modtage sms er fra andre slutbrugere, og slutbrugeren har med telefonnummeret adgang til et abonnement, der giver mobilitet og tilgængelighed. Substitutionsvurderingen tager således udgangspunkt i den modtagende, og ikke den afsendende, slutbruger. Dermed er det i denne sammenhæng ikke relevant at inddrage det forhold, at MIM er afhængig af, at man som afsender af en be- 2 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2002/C 165/03).
4/11 sked ved, om modtageren er i stand til at modtage MIM samt det forhold, at mange afsendere af sms er kun er i besiddelse af slutbrugerens telefonnummer og derfor har behov for vished om, at en besked modtages, uanset hvilken type telefon, den sendes til. 1.3 Substitution mellem sms og e-mail Telia vurderer, at der på engrosmarkedet for terminering af sms i mobilnet eksisterer reelle alternativer (substitutter med tilsvarende brugervenlighed og anvendelsesmuligheder) på markedet i form af bl.a. MIM og e-mail. Efter selskabets vurdering bekræftes dette af styrelsens konklusioner vedrørende udviklingen i slutbrugernes efterspørgsel efter mobiltjenester, udviklingen i priserne, den væsentligt forøgede udbredelse af smartphones og abonnementer med inkluderet data, samt den forøgede og væsentligt lettede adgang til data, bl.a. grundet en markant udrulning af mobilnettene, herunder særligt af LTE-teknologien. Hi3G er uenig i Erhvervsstyrelsens vurdering om, at engrosmarkedet for terminering af sms i mobilnet bør omfatte e-mail. Selskabet anfører, at data inkluderet i mobilabonnementer samt udbredelsen af smartphones ikke kan lægges til grund for en konklusion om, at der er substitution mellem sms og e-mail. Desuden finder Hi3G, at e-mail ikke kan betragtes som substitut for sms, idet e-mail benyttes til helt andre former for meddelelser, da der kan indsættes dokumenter, billeder, grafer mv. i e-mails. CoolTEL bemærker, at det ikke er afgørende for, om der er substitution mellem sms og e-mail, i hvilket omfang brugerne af mobiltelefoner og abonnementer har adgang til at sende e-mails via deres mobiltelefoner. Det afgørende er, om brugernes oplevelse af at anvende e-mail adskiller sig væsentligt fra oplevelsen ved at anvende sms. Efter CoolTEL s opfattelse er der væsentlige forskelle på den oplevelse, man som bruger har og søger ved e-mail set i forhold til sms. CoolTEL anfører således, at e-mails i langt højere grad risikerer at blive overset af modtageren, fanget i spam-filtre m.v., ligesom en e-mail ikke på samme måde opleves som sikker formidling af her-og-nu -beskeder. Afsenderen af en sms oplever således, at en sms medfører en større grad af sandsynlighed for, at modtageren rent faktisk ser og læser beskeden set i forhold til, hvis samme meddelelse var sendt via e-mail. CoolTEL bemærker endvidere, at mange, som har installeret e-mail applikationer på deres smartphone eller som tjekker e-mails via smartphonens browserapplikation, aktivt skal enten logge på eller opdatere for at få adgang til nye beskeder. Også på dette punkt adskiller sms sig væsentligt fra e-mail. Ved vurderingen af substitutionen mellem produkter eller tjenester (på efterspørgselssiden) undersøges, i hvilket omfang forbrugerne har mulighed for og er villige til at erstatte et produkt med et andet. Her foretages en vurdering af produkternes egenskaber, pris og anvendelsesformål mv.
5/11 Substitutionsvurderingen, der er foretaget i nærværende udkast til markedsafgørelse, tager udgangspunkt i en vurdering af de produkter eller tjenester, der ud fra en slutbrugers synspunkt kan erstatte modtagelsen af en sms-besked. Således er udgangspunktet en vurdering af de egenskaber, som slutbrugerne efterspørger ved modtagelse af sms-besked. Ved vurderingen af markedsafgrænsningen kan grænserne for det relevante marked udvides til at omfatte produkter eller geografiske områder, som måske ikke er direkte substituerbare, men som bør indgå i markedsafgrænsningen på grund af såkaldt kædesubstitution. Kort sagt er der tale om kædesubstitution, når det kan påvises, at selv om produkt A og C ikke er direkte substituerbare, er produkt B substitut for både produkt A og C, og produkt A og C må således tilhøre samme produktmarked, fordi fastsættelsen af deres priser er begrænset af mulighederne for substitution med produkt B. Som anført i afgørelsesudkastets afsnit 1.6.3.4 finder Erhvervsstyrelsen ikke for nuværende, at e-mail i samme grad som MIM kan substituere sms. Det er dog styrelsens vurdering, at funktionaliteterne forbundet med e-mail lægger sig så tæt op ad MIM, at der allerede på nuværende tidspunkt reelt er tale om en kædesubstitution mellem e-mail og sms. Derfor er det styrelsens vurdering, at den høje udbredelse af smartphones og abonnementer med inkluderet data i Danmark, kombineret med den markante udrulning af mobilnet til LTE (4G) og den forventede videre udbredelse af smartphones betyder, at der inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse vil være substitution mellem e-mail og sms. 2. Markedsafgørelse 2.1 Balancen på sms-markedet Hi3G bemærker, at selskabet fortsat er af den opfattelse, at markedet bør være underlagt regulering, og selskabet er bekymret for, om en deregulering vil påvirke prisen for terminering af sms. Hi3G anfører, at selskabets detailkunder fortsat hver eneste måned sender langt flere sms er til de øvrige mobiloperatører, end Hi3G modtager fra de øvrige mobiloperatørers net. Således har Hi3G en negativ balance i forhold til termineringsbetalinger for indkomne og udgående sms-beskeder. Efter Hi3G s opfattelse er denne fortsatte ubalance konkurrenceforvridende, såfremt priserne på terminering af sms igen sættes op. Det er desuden forsat Hi3G s opfattelse, at termineringspriserne skal være på det niveau, som afspejler den omkostningsbaserede prisregulering. Erhvervsstyrelsen er enig i, at en negativ balance i forhold til termineringsbetalinger for indkomne og udgående sms-beskeder kan blive påvirket i en negativ retning, såfremt priserne på terminering sættes op efter en ophævelse af reguleringen på markedet.
6/11 Slutbrugernes muligheder for alternativer til sms-beskeder har dog medført, at der ikke i dag, i samme grad som tidligere, eksisterer et monopol for terminering i individuelle mobilnet. Endvidere vurderer styrelsen, at konkurrencen er tilstrækkelig effektiv, således at de substituerende tjenester vil disciplinere termineringspriserne. Dermed er det styrelsens vurdering, at konkurrencen netop vil sikre, at der ikke sker en prisforhøjelse. Som det tillige fremgår af afgørelsesudkastet, skal det yderligere bemærkes, at engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet vil være underlagt konkurrenceloven, som i sidste ende sætter grænser for et selskabs mulighed for at udnytte en eventuel dominerende stilling på et marked, som afgrænses nærmere som led i en konkret sag. Konkurrenceloven forbyder således et selskabs misbrug af en eventuel dominerende stilling fx i form af en forskelsbehandling mellem sig selv og konkurrenter eller anvendelse af forskellige priser for ydelser af samme værdi, jf. gældende praksis på konkurrenceområdet. Konkurrencebegrænsende adfærd fra et selskabs side vil kunne indbringes for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og behandles efter reglerne i konkurrenceloven. Såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i et betragteligt omfang modtager henvendelser fra den øvrige branche om forhold, der indikerer, at et selskab udøver konkurrencebegrænsende adfærd, vil Erhvervsstyrelsen blive underrettet herom af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der kan i givet fald blive tale om at genoverveje regulering af det, der i dag er afgrænset som engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet eller dele deraf. 2.1 Tre-kriterie-test (1. kriterium) CoolTEL anfører, at selskabet er afhængig af adgang til den pågældende operatørs individuelle mobilnet for at kunne levere sms er til alle mobiltelefonejere og finder, at mobilnet-ejernes monopol på terminering af sms er i eget net udgør en væsentlig hindring for adgangen til markedet (modtageren af sms en). CoolTEL bemærker hertil, at selskabet uden SMP-regulering, samt mobilnetejernes monopol på terminering af sms er i eget net, vil stå i en situation, hvor det vil være særdeles vanskeligt at gennemtvinge konkurrencemæssige vilkår over for teleselskaberne. CoolTEL vil ikke have nogen reel købermagt. Endvidere anfører CoolTEL, at ingen af mobilnet-ejerne har den specialisering i effektiv og sikker levering af sms er, som CoolTEL og andre virksomheder over en årrække har opbygget, da mobilnet-ejerne formentlig ikke har samme fokus på at sikre en høj kvalitet af drift og sikkerhed i forhold til sms-levering. Ifølge CoolTEL styres teleselskabernes oppetid på de forskellige tjenester på nettet i vidt omfang af Services Level Agreements (SLA), hvor det er angivet, hvor hurtigt, der skal reageres på fejl mv. CoolTEL anfører, at idet dette ikke er
7/11 et kerneforretningsområde for MNO erne, er SLA-kravene mere beskedne her. Dette giver sig udslag i større nedetid og en dårligere kundeoplevelse med usikkerhed om, hvorvidt kunderne altid modtager sms-beskeden i tide. Der er derfor en væsentlig risiko for, at en ophævelse af SMP-reguleringen vil medføre, at kunderne vil opleve, at kvaliteten af tilgængelige services på sms-markedet vil dale samtidig med, at priserne stiger. Det er på den baggrund CoolTEL s opfattelse, at der i tilfælde af en ophævelse af SMP-reguleringen vil være en væsentlig risiko for, at adgangen til markedet de facto begrænses. Slutbrugernes muligheder for alternativer til sms-beskeder har efter styrelsens vurdering medført, at der ikke i dag, i samme grad som tidligere, eksisterer et monopol for terminering i individuelle mobilnet. Som følge af en deregulering af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet vil en række forpligtelser, herunder forpligtelsen til netadgang, bortfalde. Hertil skal styrelsen endvidere gøre opmærksom på, at krav om bestemte SLA er (samt indholdet og de nærmere vilkår af disse) ikke er en del af den nuværende regulering på markedet. En eventuel ophævelse af reguleringen på markedet vil således ikke ændre på den nuværende situation på markedet for så vidt angår SLA er. På den baggrund er det styrelsens vurdering, at en eventuel ophævelse af reguleringen ikke vil medføre en risiko for en kvalitetsforringelse af de tilgængelige services på markedet i forhold til den nuværende situation. Uanset bortfaldet af en række forpligtelser skal Erhvervsstyrelsen henlede opmærksomheden på telelovens 33, stk. 1, hvoraf det fremgår, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om samtrafik med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester. Heri ligger en pligt til, at forhandlingen skal gennemføres med reelle hensigter. Samtrafikaftalen vil herefter være baseret på kommercielle vilkår, og det er således ikke på forhånd givet, hvilke vilkår en samtrafikaftale vil indeholde. Indholdet af samtrafikaftalen, og dermed de fastsatte vilkår, vil derfor være udfaldet af den konkrete forhandling. Jf. i øvrigt tillige ovenfor om forholdet til konkurrenceloven. 2.2 Tre-kriterie-test (2. kriterium) Ifølge CoolTEL er der intet på det marked, som selskabet opererer på, der indikerer, at der opstår et skift i, at sms kan være eneste mulighed for mange brugere. Således oplevede CoolTEL i 2014 en vækstrate på 48 pct. i forhold til året før, og der ses derfor ikke at være noget grundlag for, at MIM- og e-mailprodukter udgør eller vil komme til at udgøre nogen reel konkurrence med sms er.
8/11 CoolTEL finder, at afgørelsesudkastet i sin vurdering overser det forhold, at en stor del af den sms-trafik, der foregår i dag, hverken har eller har udsigt til at få MIM og e-mails som et alternativ. Det er således CoolTEL s opfattelse, at der ikke er grundlag for den konklusion, at markedet for sms-tjenester tenderer mod reel konkurrence, hvorfor kriterie nr. 2 må anses for at være opfyldt. På trods af CoolTEL s vækst i afsendte (og dermed modtagne) sms er i 2014 er det samlede antal af sendte (og dermed modtagne) sms-beskeder faldet de seneste år. Seneste tal fra Erhvervsstyrelsens Telestatistik (2. halvår 2014) viser, at antallet af afsendte (og dermed modtagne) sms-beskeder alene det seneste år er faldet med 433 mio. til 4.200 mio., hvilket svarer til et fald på 9,3 pct.. Afsendte sms-beskeder (mio.) 7.000 6.000 6.408 6.020 5.523 5.000 4.000 4.633 4.200 3.000 2.000 1.000 0 2. halvår 2010 2. halvår 2011 2. halvår 2012 2. halvår 2013 2. halvår 2014 Fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2014 er antallet af afsendte (og dermed modtagne) sms-beskeder faldet med ca. 35 procent. For at et marked kan tendere mod effektiv konkurrence, er det ikke tilstrækkeligt, at der forekommer substituerbare detailprodukter. Slutbrugerne skal rent faktisk også kunne anvende disse substituerbare produkter samt være villige til at bruge dem. Som Erhvervsstyrelsen har beskrevet i afgørelsesudkastet, er det styrelsens vurdering, at langt størstedelen af de slutbrugere, som modtager sms-beskeder, forholdsvis enkelt kan modtage MIM-beskeder i stedet. Derudover forventes det, at antallet af danskere, som ejer en smartphone, vil stige i løbet af de næste par år. Endvidere forventes det, at en sådan stigning vil medføre en stigning i abonnementer, som inkluderer data, hvilket igen vil medføre en stigning i antallet af danskere, der vil kunne modtage en MIM/e-mail i stedet for en sms-besked.
9/11 Med udgangspunkt i ovenstående samt den markante udrulning af mobilnet til LTE (4G) vurderer Erhvervsstyrelsen, at der inden for tidshorisonten af denne markedsundersøgelse vil være substitution mellem anvendelse af sms-beskeder og MIM/e-mail. 2.3 Tre-kriterie-test (3. kriterium) CoolTEL bemærker, at såfremt den nugældende SMP-regulering af markedet ophæves, vil en række af de regler bortfalde, og at det herefter vil være telelovens 33, der vil udgøre den primære beskyttelse af teleselskabers adgang til de individuelle mobilnet. Efter CoolTEL s opfattelse pålægger denne bestemmelse dog ikke MNO erne at indgå samtrafikaftaler og stiller ingen krav til de nærmere vilkår for aftaler om adgang til individuelle mobilnet. Som følge af en deregulering af engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet vil en række forpligtelser, herunder forpligtelsen til netadgang, bortfalde. Uanset bortfaldet af en række forpligtelser, fremgår det netop af telelovens 33, stk. 1, som CoolTEL også henviser til, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om samtrafik med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester. En forhandling om indgåelse af samtrafikaftale skal gennemføres med reelle hensigter. Deri ligger, at hvis en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester alene har tilbudt en anden udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samtrafik på ensidige betingelser, må det antages, at forpligtelsen til at forhandle en aftale om samtrafik ikke er opfyldt. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis de ensidige betingelser kan forhindre udviklingen af et marked i detailledet, samt hvor disse betingelser er til hinder for, at den anden udbyders kunder kan benytte dennes tjenester. I sådanne tilfælde vil Erhvervsstyrelsen kunne vurdere, hvorvidt der er grundlag for at åbne en tilsynssag. CoolTEL finder, at MNO erne alt andet lige vil have incitament til at fastsætte termineringspriser på et niveau, som overstiger de effektive omkostninger. Dette vil føre til højere omkostninger hos de øvrige selskaber, som ønsker at levere specialiserede sms-løsninger og terminere sms i de individuelle net, hvilket vil medføre nedsat forbrug til skade for forbrugervelfærden. Endvidere forventer CoolTEL, at MNO erne vil have større incitament til at indgå termineringsaftaler med hinanden frem for mindre teleselskaber, idet MNO erne er indbyrdes afhængige af adgangen til hinandens net. På den baggrund er CoolTEL bekymret for, om de vilkår MNO erne giver hinanden, vil give dem en væsentlig konkurrencefordel i forhold til virksomheder som Cool- TEL, herunder om den generelle konkurrencelovgivning vil give CoolTEL en tilstrækkelig beskyttelse i praksis.
10/11 Erhvervsstyrelsen skal henvise til, at såfremt priserne hæves igen og dette kan betegnes som konkurrencebegrænsende adfærd fra en eller flere af de øvrige mobiloperatører vil dette kunne indbringes for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og behandles efter reglerne i konkurrenceloven. Ligeledes vil eventuelle konkurrencebegrænsende aftaler (aftaler der begrænser, hindrer eller fordrejer konkurrencen) kunne indbringes for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil endvidere underrette Erhvervsstyrelsen, såfremt der i et betragteligt omfang modtages henvendelser eller indbringes klager fra den øvrige branche om forhold, der indikerer, at et selskab udøver konkurrencebegrænsende adfærd. Der kan i givet fald blive tale om, at genoverveje regulering af det, der i dag er afgrænset som engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet eller dele deraf. 2.4 Ikrafttrædelsesdato TDC opfordrer til, at afgørelsen træder i kraft med omgående virkning. Selskabet henviser til, at størstedelen af branchen, siden styrelsen traf den første afgørelse på markedet, har kritiseret SMP-forpligtelsen med henvisning til, at markedet ikke var egnet ex ante-regulering, ligesom tilfældet har været i alle andre EU-lande (på nær Frankrig). Telenor er enig i Erhvervsstyrelsens konklusion om, at kriterierne for at opretholde en ex ante-regulering af engrosmarkedet for terminering af sms ikke er opfyldt. Telenor finder dog umiddelbart ikke, at der er særlige hensyn, der taler for at udsætte ikrafttrædelsen af afgørelsen til den 1. januar 2016. Dette skyldes, at ændringer af prisvilkår i Telenors nationale samtrafikaftaler i forvejen skal varsles med mindst 2 måneder, med mindre de er pålagt fra regulatorisk myndighed. Derudover bemærker Telenor, at flere udenlandske operatører vælger at fastholde en høj pris for terminering i deres eget net, mens terminering i Telenors mobilnet finder sted via en transitaftale med en dansk netoperatør, som Telenor har en national udvekslingsaftale med. En tilbagerulning af reguleringen vil styrke Telenors muligheder for at få bragt denne konkurrenceforvridning til ophør. Dette taler, ifølge Telenor, imod en udsættelse af ikrafttrædelsen. Telia er enig i styrelsens konklusion for indeværende markedsafgørelse, herunder den foretagne tre-kriterie-test, hvorefter engrosmarkedet for terminering af sms i individuelle mobilnet ikke længere kan gøres til genstand for regulering, hvorfor de heraf afledte forpligtelser skal bortfalde. Hertil opfordrer Telia styrelsen til at lade reguleringen af markedet ophøre fra og med d. 1. juli 2015. Erhvervsstyrelsens fastsættelse af tidspunktet for ikrafttrædelsen af markedsafgørelsen, og dermed en ophævelse af reguleringen på markedet, er, i overensstemmelse med lovbemærkningerne til telelovens 41, stk. 5, sket under afvejning på den ene side, hvor byrdefuld forpligtelsen er for de tidligere udbydere med en stærk markedsposition og på den anden side tilpasningsmulighederne
11/11 for de udbydere, som aftager det pågældende produkt på regulerede vilkår og priser. Erhvervsstyrelsen forventer at træffe endelige markedsafgørelser medio august 2015. Dette skal ses i lyset af, at der inden endelige markedsafgørelser kan træffes, skal foretages en notificering af afgørelsesudkastene til Kommissionen. På den baggrund vil det derfor ikke være muligt at lade reguleringen af markedet ophøre fra og med 1. juli 2015. Derudover vil en ophævelse af reguleringen på markedet indebære en ny markedssituation, hvor der er behov for at forhandle og indgå nye aftaler. På baggrund af ovenstående har Erhvervsstyrelsen fundet det hensigtsmæssigt, at markedsafgørelserne, og dermed bortfaldet af de hidtil gældende forpligtelser over udbyderne med en stærk markedsposition træder i kraft den 1. januar 2016 altså reelt en udfasningsperiode på 4,5 måneder. Dermed er der tale om en relativ kort overgang henset til, at der er tale om en fuldstændig ophævelse af reguleringen af markedet.