Tilsynsrapport Næstved Kommune. Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Søvang

Tilsynsrapport Næstved Kommune Center for Sundhed og Ældre Ældrecentret Søvang Uanmeldt tilsyn November 2017

INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 samlede 2 1.2 anbefalinger 2 2.0 Indledende oplysninger 3 3.0 grundlag 4 3.1 Aktuelle vilkår og status 4 3.2 Det skriftlige grundlag 4 3.3 Pleje, omsorg og praktisk bistand 5 3.4 Pleje og omsorg i nattetimer 5 3.5 Hverdagsliv 6 3.5.1 Mad og måltider 6 3.5.2 Kommunikation og adfærd 6 3.5.3 Selvbestemmelse og medindflydelse 6 3.6 Kompetencer og udvikling 7 4.0 formål og metode 8 4.1 Formål 8 4.2 Metode 8 4.3 Vurderingsskala 9 4.4 tilrettelæggelse 9 4.5 Præsentation af BDO 10

Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Ældrecentret Søvang er, at forholdene i plejeboligerne kan karakteriseres som: Meget tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at dokumentationen på tilfredsstillende vis lever op til kommunens kvalitetsstandarder, og at den igangværende implementering af FS 3 vil afhjælpe de mangler, der er observeret. Det udleverede materiale fremstår i et fagligt professionelt sprog, og dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. Det er tilsynets, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en meget tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Tilsynet vurderer, at borgerne om natten får den hjælp, de ønsker og har behov for, og at der løbende foretages en af behov for ressourcer og kompetencer. Tilsynet vurderer, at der er tilfredsstillende fokus på mad og måltider. Medarbejderne kan reflekteret redegøre for deres nuværende rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet. Det nye køkkenkoncept er ikke indført helt endnu, og medarbejderne har derfor endnu ikke overblik over, hvordan det udmøntes. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på tilfredsstillende vis kan redegøre for, hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand Kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende. Borgerne har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv, og på at ydelser og aktiviteter tilrettelægges ud fra ønsker og behov Medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs, dog efterlyser medarbejderne mulighed for kurser/uddannelse. Medarbejderne opleves fagligt reflekterende engagerede, imødekommende og ansvarsbevidste. Afslutningsvis vurderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende hygiejnemæssig standard. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at den igangværende proces med implementering af FS 3 fastholdes med fokus på opdatering af døgnrytmeplaner. 2. Tilsynet anbefaler, at der gives fokus på den påtænkte proces omkring implementering af køkkenkoncept 3. Tilsynet anbefaler, at der tages en drøftelse og forventningsafstemning mellem ledelse og medarbejderne omkring muligheder for kompetenceudvikling. 2

INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Søvænget 43, 4171 Glumsø Leder Trine Ernst Antal boliger 33 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 1. november 2017, kl. 8.30 deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med teamleder Jeanette Trojel fra Fugleparken. Tilsynet interviewede: Leder, tre borgere og tre medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og borgere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for tre borgere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til teamleder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Manager Else Marie Seehusen, sygeplejerske, SD Senior Consultant Michela Nygård, socialrådgiver, cand.pæd.ant. 3

DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Trine Ernst var ikke til stede og teamleder Jeannette Trojel fra Fugleparken forestod derfor tilsynet. Leder redegør for de udfordringer, det har givet at skulle implementere FS3, især fordi distriktet har været frontløber med at skulle starte op og udarbejde materiale. Leder fortæller, at det fylder meget at skulle passe borgerne og så samtidig også overføre alle data. Leder udtrykker, at det er hendes oplevelse, at det har været dem, der skulle opfinde den dybe tallerken. Videre er det leders oplevelse, at de halter bagud med dokumentationen. Angiveligt er udfordringen, at der har været mange handleplaner for hver borger og derfor vanskeligt at skabe overblikket. Søvang har søgt en pulje til at ombygge køkkener, så de får mulighed for at lave maden sammen med borgerne. Tanken er at få det indarbejdet som en del af hverdagen, så borgerne kan være selvbestemmende. Det et endnu ikke afklaret, om der bliver en overordnet beslutning om, at Søvang skal være leve-bomiljø. Leder oplyser, at der allerede er brugt en del tid på processen omkring ombygningen og på den kommende omlægning af hverdagen omkring mad og måltider. Der er planer om en temadag, hvor tilgangen til de nye faciliteter skal implementeres. Klippekortordningen er implementeret med en fast medarbejder, som ud over klippekortopgaver også har opgaver med plejen. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Der er udleveret døgnrytmeplaner på de tre borgere, tilsynet udvalgte. De udleverede planer er ikke alle fuldt opdaterede, men det til trods, giver de et overblik over, hvilken hjælp borgerne får. Medarbejdernes oplevelse er, at implementeringen af FS 3 er i godt i gang, og at det har været en god, men udfordrende proces, hvor alle har haft en positiv tilgang. Der har været relevant undervisning til alle, og der kan trækkes på lokale superbrugere. Medarbejderne redegør for, hvordan de i praksis arbejder med dokumentation, og alle social-og sundhedsassistenter har ipads med rundt. Diverse hjælpeskemaer udfyldes elektronisk, og hvis der fx er et væskeskema hos en borger, dokumenteres dette efterfølgende i journalen. Tilsynet vurderer, at dokumentationen på tilfredsstillende vis lever op til kommunens kvalitetsstandarder, og at den igangværende implementering af FS 3 vil afhjælpe de mangler, der er observeret. Det udleverede materiale fremstår i et fagligt professionelt sprog, og dokumentationen fungerer som et aktivt redskab for hverdagens praksis. 4

3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND De tre besøgte borgere giver udtryk for, at de er meget tilfredse med at bo på Søvang, de er meget tilfredse med den hjælp de får, og de er meget glade for medarbejderne. De giver alle udtryk for, at de får den hjælp til personlig pleje, som de har behov for, de er medinddraget i at løse de opgaver, de selv kan, og hjælpen leveres fleksibelt. De er alle tre meget optaget af at skulle gøre mest muligt selv for at holde sig i gang. Den ene af de besøgte borgere giver udtryk for, at hun er udtalt vanemenneske, og derfor helst vil have hjælpen på bestemte klokkeslæt og med de faste hjælpere, hvilket i stort omfang tilgodeses. En enkelt borger giver udtryk for, at for hende er rengøring hver 14. dag ikke helt tilstrækkeligt, og hun er derfor afhængig af at have nogle pårørende, som kan supplere. Alle tre borgere kender til klippekortordningen og har benyttet sig af at få planlagt og udført aktiviteter. Ifølge borgerne foregår der en række planlagte aktiviteter, og de deltager, som de har lyst og kræfter. Borgerne bidrager selv til aktiviteter, fx observerede tilsynet, at en af de borgere, der blev besøgt, senere sad i fællesskabet og sang under formiddagens sang. Der er en del frivillige, som i stort omgang bidrager til de daglige fælles aktiviteter. Borgerne fortæller, at der er holdtræning og individuel træning 2 gange om ugen. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med rehabiliterende tilgange og har opmærksomhed på, at borgerne er med i plejen, så meget de kan, og at de sørger for at motivere borgerne til at gøre tingene selv. Medarbejderne fortæller, at de ved indflytning har en samtale med borger. Derudfra bliver der udarbejdet en tværfaglig plan sammen med terapeuter og den tværgående sygeplejerske. Medarbejdergiver oplever, at borgerne får den hjælp og træning, som de har brug for, og de karakteriserer borgerne som ret privilegerede her. Medarbejderne gør meget ud af at kende borgerne. De tilstræber at koncentrere sig om den enkelte borger og gøre opgaverne færdige, inden de går videre til den næste. Det er medarbejdernes oplevelse, at de har tiden til at lave træning og aktivitet med borgerne afhængig af deres individuelle behov. Rengøring er en integreret del af indsatsen i boligerne. På fællesområderne er det en servicemedarbejder, som står for rengøringen. Boliger og fællesarealer fremstår rene og ryddelige. Tilsynet vurderer, at borgerne modtager relevante pleje- og omsorgsydelser, og at ydelserne leveres efter en meget tilfredsstillende faglig standard og med et rehabiliterende sigte. Der er en hygiejnemæssig forsvarlig standard. 3.4 PLEJE OG OMSORG I NATTETIMER Leder redegør for, at der løbende foregår en af borgernes behov for hjælp i nattetimerne. Der er fast tilknyttet en nattevagt, og den udekørende hjemmepleje og natsygeplejersken kan altid tilkaldes. Eventuelle faste besøg er lagt på de udekørendes kørelister. Medarbejderne oplyser, at der bliver givet besked til leder, hvis der er ændringer i borgernes behov for hjælp om natten, og at det så er leder, der sørger for, at der bliver tildelt de rette ressourcer. Ved akutte behov er det personalet selv, der tager kontakt til udekørende nattevagt. To af de besøgte borger får fast besøg om natten. Den tredje ringer efter hjælp ved behov. De giver alle tre udtryk for, at de er trygge ved hjælpen om natten. 5

Tilsynet vurderer, at borgerne om natten får den hjælp de ønsker og har behov for, og at der løbende foretages en af behovet for ressourcer og kompetencer. 3.5 HVERDAGSLIV 3.5.1 Mad og måltider De besøgte borgere og borgerne i fællesrummet er alle meget tilfredse med maden. De synes, at den er veltillavet og velsmagende, selv om den kommer fra storkøkken. Deres indtryk er, at der bliver gjort lidt ekstra ud af maden. Stort set alle borgerne spiser i fællesskabet. Medarbejderne redegør for deres opgaver under måltidet. Der sidder en medarbejder ved hvert bord, som hjælper de borgere, som skal have hjælp, og sørger for, at der er en god snak ved bordet. Borgerne har deres faste pladser, og det må ifølge medarbejderne angiveligt ikke laves om. Medarbejderne forklarer, hvordan de tilbyder vægtkontrol x 1 månedligt, hvordan de dokumenter dette, og hvordan de følger op i samarbejde med diætist. Tilsynet vurderer, at der er tilfredsstillende fokus på mad og måltider. Medarbejderne kan reflekteret redegøre for deres nuværende rolle og ansvar i forhold til at skabe hyggelige rammer for måltidet. Det nye køkkenkoncept er ikke indført helt endnu, og medarbejderne har derfor endnu ikke overblik over, hvordan det udmøntes. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på tilfredsstillende vis kan redegøre for, hvordan de sikrer borgerne en god ernæringstilstand. 3.5.2 Kommunikation og adfærd De besøgte borger giver alle udtryk for, at de er meget glade for medarbejderne og siger, at de synes, at tonen er rigtig fin, at der bliver talt pænt og ligeværdigt, og at de føler sig respekteret. Under interview med medarbejder omtaler de borgerne anerkendende og respektfuldt, fx at de er lyttende og gør meget ud af at kende de enkelte borgere. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd er kendetegnet ved at være respektfuld og anerkendende. 3.5.3 Selvbestemmelse og medindflydelse Den en af de besøgte borgere giver udtryk for, at hun ikke føler sig sat ud af spillet eller være umyndiggjort, hun synes at medarbejderne er pæne folk, og at det er et ualmindeligt dejligt personale. Hun oplever, at hun stadigvæk har sin egen personlighed. En anden borger fortæller, at alt omkring hende er skemalagt ud fra hendes ønsker, så hun oplever helt klart, at hun selv bestemmer. Den sidste borger siger, at de øvrige borgere for sjov kalde ham kongen, fordi han gerne vil bestemme. Medarbejderne redegør for, hvordan de medinddrager borgerne. De er opmærksomme på, hvor den enkelte borger befinder sig og redegøre for, hvordan de støtter borgerne i at blive rehabiliteret. Tilsynet vurderer, at borgerne har medbestemmelse og indflydelse på hverdagen og eget liv og på, at ydelser og aktiviteter tilrettelægges ud fra ønsker og behov. 6

3.6 KOMPETENCER OG UDVIKLING Leder oplyser, at personalegruppen er tværfaglig, med assistenter og hjælpere. Der er tilknyttet ergo- og fysioterapeut, distriktets tværgående sygeplejerske og i hverdagen kommer distriktets udekørende sygeplejerske til planlagte sygeplejefaglige opgaver. Der er netop blevet tilknyttet huslæge, som kommer hver 14. dag. Den daglige kontinuitet hos borgerne sikres ved, at alle læser fælles borgerjournal ved indmøde. Der er ikke overlap mellem vagterne. Medarbejderne redegør for de tværfaglige META møder, hvor udvalgte borgere gennemgås, deres planer evalueres og deres ydelser tilrettes. Medarbejderne bruger terapeuter og sygeplejersker som sparringspartnere. Den tværgående sygeplejerske fra distriktet står for emnebaseret undervisning, og de udekørende sygeplejersker står for oplæring af personalet i sundhedsfaglige opgaver hos den enkelte borger. Medarbejderne giver udtryk for, at der kun er få individuelle kurser og uddannelse. En medarbejder kunne fx godt tænke sig at komme på kursus i demenssygdomme. Tilsynet vurderer, at medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs, dog efterlyser medarbejderne mulighed for kurser/uddannelse. Medarbejderne opleves fagligt reflekterende engagerede, imødekommende og ansvarsbevidste. 7

TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at Borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af Borgerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 9

4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: 2810 5680 e: bsq@bdo.dk Projektansvarlig MARGIT KURE Senior Manager m: 24295072 e: mku@bdo.d BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk