Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer

Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer Variable færdsels- og vejvisningstavler Depot Arbejdsdepot Arbejdsdepot Mellemdepot Støjvold Vejregelforberedende rapport nr. 1 2001

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Redaktion: Udgiver: ISBN: ISSN: Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer Vejregelforberedende rapport 1 2001 Arbejdsgruppe under Vejregelrådet Vejdirektoratet 87-7923-398-8 1600-006X

Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer Variable færdsels- og vejvisningstavler Vejregelforberedende rapport nr. 1 2001

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 5 Vejledningens opbygning og anvendelse... 8 1. Jord i vejarealer... 9 1.0 Kapitlets opbygning... 9 1.1 Forurening i vejarealer... 10 1.1.1 Vejens opbygning og forurening i materialerne... 11 1.1.2 Jordforurening der er forårsaget af trafik... 12 1.1.3 Vurderingskriterier for jord i vejarealer... 13 1.2 Håndtering af jord... 18 1.2.1 Planlægningen af jordhåndteringen... 19 1.2.2. Opdeling i materialetyper samt forureningskategorier... 21 1.2.3 Miljøtilladelser 19 og miljøgodkendelser kapitel 5 33 m.v... 21 1.2.4 Arbejdsdepoter og mellemdepoter... 23 1.2.5 Genanvendelse af jord indenfor vejbestyrelsens administrationsområde... 25 1.2.6 Genanvendelse og bortskaffelse af jord udenfor vejbestyrelsens administrationsområde... 26 1.2.7 Anmeldepligt ved jordflytninger... 29 1.3 Prøvetagning og analyse af jord... 32 1.3.1 Planlægning af forureningsundersøgelsen... 33 1.3.2 Prøvetagning... 34 1.3.3 Laboratoriearbejde - analyser... 37 1.3.4 Rapportering - analysearbejde... 40 1.3.5 Fortolkning af forureningsundersøgelsen og konklusion... 41 2. Forureningsundersøgelser - Generelt afsnit... 43 2.0 Kapitlets opbygning... 43 2.1 Historie... 43 2.2 Prøvetagnings- og analysestrategi... 43 2.3 Prøveudtagning... 44 2.4 Opbevaring, transport og opbevaringstid... 45 2.4.1 Flygtige og nedbrydelige stoffer, benzin og olieforbindelser... 45 1

2.4.2 Stabile stoffer, PAHer og sporelementer / tungmetaller... 45 2.5 Valg af laboratorium, herunder akkrediteringsbegrebet... 45 2.5.1 Akkreditering... 45 2.6 Analyseparametre, analysemetoder og rekvisition... 46 2.6.1 Typer af analysemetoder... 46 2.6.2 Rekvisition af analyser... 47 2.7 Håndtering på laboratorium... 48 2.7.1 Forbehandling af prøverne... 48 2.7.2 Analyseprincipper... 48 2.8 Beregninger... 49 2.9 Den menneskelige faktor... 49 2.10 Vurdering af resultater... 49 Bilag... 50 2

Forord Formål Vejledningen er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over regelgrundlaget for håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer, samt for at anbefale retningslinier, der kan danne grundlag for en ensartet administrationspraksis landet over. Retningslinierne skal medvirke til at gøre det administrativt lettere, og samtidigt miljømæssigt fuldt forsvarligt, at håndtere jord i og fra vejarealer, herunder ved at optimere genbrug af jord. Vejledningen indeholder henvisninger til relevante lovbestemmelser samt en række anbefalinger vedrørende håndtering af forurenet jord, der bygger på den for tiden bedste sagkundskab og "best praxis" inden for vejmiljøområdet. Vejledningen er først og fremmest et praktisk værktøj, der stilles til rådighed for alle interessenter med henblik på at få fornøden viden om jordhåndteringsprocessen, og ikke mindst for at arbejder på statens, amternes og kommunerenes vejarealer kan foregå så hensigtsmæssigt og så miljømæssigt forsvarligt som muligt. Det er tanken, at vejledningen skal være et dynamisk instrument, idet den skal være genstand for løbende ajourføring - i det omfang nye regler udstedes eller ny viden på området tilsiger dette. Der gøres opmærksom på, at vejledningen viger for Miljøstyrelsens eller andre miljømyndigheders regelfortolkninger inden for disse myndigheders kompetenceområder. Målgrupper Vejledningen retter sig til vejsektoren, såvel bygherrer, projekterende som udførende, samt til kommuner og amter i deres egenskab af miljømyndigheder. På grund af denne brede målgruppe er der i definitionsafsnittet medtaget et bredt udvalg af begreber, som for nogle vil være velkendte, men som for andre vil være nye. Organisatorisk forankring Vejledningen er udarbejdet som vejregelforberedende rapport i perioden juni 1999-2001, hvor følgende har deltaget i arbejdet: Kommunernes vejforvaltninger Niels Banke, Esbjerg, indtil 15. juli 2000 Jan Bech Jensen, Holstebro, fra 1. januar 2001 Kommunernes miljøforvaltninger Hans Sonne-Frederiksen, Esbjerg Amternes vejforvaltninger Anders Warén Larsen, Århus Amternes miljøforvaltninger Bent Thomsen, Frederiksborg Københavns Kommune, Miljøkont. Berit Haahr Hansen 3

Frederiksberg Kommunes Vejafd. Elsebeth Dahl Pedersen fra 11. november 1999 Vejdirektoratet, Anlægsområdet Poul Wissing Jørgensen Vejdirektoratet, Driftsområdet Niels Væver Myrup Vejdirektoratet, Sekretariatet Bo Tarp fra 1. maj 2001. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Gitte Falstrup, projektleder Derudover har distriktsingeniør, Bent Thomsen, Vejdirektoratet, Driftsområdet samt Morten Kjærgaard, GEO, medvirket ved udarbejdelsen af kapitel 1.3 med tilhørende bilag. Miljøstyrelsen har været hørt over udkast til vejledningen. Vejregelrådet har 12. september 2001 tiltrådt vejledningen. 4

Indledning Nedenfor redegøres kort for jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven, idet nogle centrale bestemmelser heri fremhæves. For en ordens skyld bemærkes det, at de nævnte bestemmelser er del af en større lovsammenhæng, og at reglerne - i overensstemmelse med vejledningens afgrænsning - alene er anskuet ud fra, at jordhåndteringen sker i henholdsvis fra et offentligt vejareal. Afsnittet indeholder tillige en generel beskrivelse af vejledningens anbefalinger. Lovgrundlag Jordforureningsloven trådte i kraft 1. januar 2000. Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Tidligere har reglerne omkring jordforurening været spredt på flere forskellige regelsæt. Jordforureningsloven samler allerede eksisterende regelsæt, samt indeholder nye regler om styring af jordstrømme fra formodede og erkendte forurenede områder for herved at forebygge spredning af eksisterende forurening. I forarbejderne (lovbemærkningerne) til jordforureningsloven er der anført følgende: "Før udbud af et byggeri bør bygherren gøre sig overvejelser om byggegrundens forureningstilstand og om, hvad der skal ske med overskudsjord fra byggeriet. Hvis grunden er forureningskortlagt, eller hvis bygherren af anden årsag har mistanke om forurening på grunden, bør bygherren være opmærksom på anmeldekravet i ( 50) stk. 2. Det kan være hensigtsmæssigt, at bygherren lader den jord, der skal graves op, analysere inden byggeriet udbydes til entreprenør. Hvis grunden ikke er forureningskortlagt, og bygherren ikke har mistanke om forurening, bør udbudsmaterialet indeholde betingelser for, hvorledes entreprenøren skal forholde sig, hvis der forårsages eller konstateres forurening under arbejdets udførelse." Jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven - med tilhørende bekendtgørelser - supplerer hinanden. Formålet med miljøbeskyttelsesloven er blandt andet at forebygge og bekæmpe forurening herunder jordforurening, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. I jordforureningsloven er bl.a. fastsat følgende: 3, stk. 3. Arealer der anvendes til offentlig vej, kortlægges ikke på videnniveau 1 og 5

50, stk. 1. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor det er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt, samt 50, stk. 2. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen. Heraf ses, at jord fra offentlige vejarealer, det vil sige jord indenfor vejskel, skal håndteres efter samme regler, som arealer der er kortlagt på videnniveau 1. Det vil også sige, at private veje, herunder private fællesveje ikke automatisk er underlagt reglerne i jordforureningsloven, medmindre jorden er forurenet eller myndighederne har kortlagt disse veje på videnniveau 1. Der skal gøres opmærksom på at dele af vejarealer kan være kortlagt på videnniveau 2. Offentlige veje er ifølge vejloven (lov om offentlige veje) 1, stk. 1. Veje, gader, broer og pladser der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune. Jordforureningslovens 50, stk. 2, om anmeldelse af jordflytninger gælder altså ikke anlæg af nye veje og for private fællesveje som ikke er kortlagt, medmindre jorden er forurenet eller myndighederne har kortlagt disse veje. Desuden gælder 50 stk. 2 for anlægsarbejder i forbindelse med udvidelse af eksisterende offentlige veje og kortlagte private fællesveje. Miljøbeskyttelsesloven indeholder følgende bestemmelse: 19, stk. 1. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Opgravning og genanvendelse af jord indenfor vejskel vil derfor i nogle tilfælde forudsætte den nævnte tilladelse ( 19 tilladelse). Vejledningen indeholder anbefalinger af, hvornår det er miljømæssigt forsvarligt at opgrave og genanvende jord indenfor vejskel, uden at en 19 tilladelse er nødvendig. Miljøbeskyttelsesloven fastsætter endvidere: 33, stk. 1. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Liste "K" omhandler bortskaffelse og nyttiggørelse af affald, herunder jord der falder ind under affaldsdefinitionen. 6

Af øvrige relevante regler, som er behandlet i vejledningen, kan nævnes Planloven og Lov om afgifter af affald og råstoffer. Anbefalinger I det omfang forhold ved jordhåndteringen ikke er dækket af lovbestemmelser er der formuleret anbefalinger til, hvorledes disse forhold kan varetages på en miljømæssig forsvarlig måde. På samme måde indeholder vejledningen anbefalinger, hvor det ud fra en samlet miljømæssig betragtning er fundet ønskeligt at stille supplerende krav til jordhåndteringen. 7

Vejledningens opbygning og anvendelse Vejledningen skal opfattes som et redskab for de (amts) kommunale vej- og miljøforanstaltninger, således at amternes og kommunernes administrationspraksis på dette område kan forenkles og gøres ensartet. Det anbefales, at vejledningens anvisninger følges i videst muligt omfang, idet det dog understreges, at ansvaret for overholdelse af miljølovgivningen i det konkrete sagsforløb påhviler pågældende amt eller kommune. Vejledningen er bygget op i 2 hovedkapitler. Kapitel 1 om jord i vejarealer. Kapitel 2 om prøvetagning og analyser Kapitel 1 er opdelt i tre underkapitler. Kapitel 1.1 er en introduktion til de materialer og forureningstyper man kan forvente at finde i vejarealer. Kapitel 1.2 er en teknisk og juridisk vejledning om håndtering af materialerne. Kapitel 1.3 giver retningslinier for prøvetagning og analyse af jord i vejarealer. Det må anbefales at læse hele kapitel 1 før anbefalingerne fra enkelte afsnit tages i anvendelse, idet hele vejledningen bygger på et kompleks af juridiske, miljømæssige og tekniske forhold. Kapitel 2 er en generel introduktion til forståelse af prøvetagnings- og analyseprincipper og er primært beregnet på at give brugerne af vejledningen en forståelse af metoder og begreber. Kapitel 1 og 2 kan læses uafhængigt af hinanden. Til vejledningen knyttes en række bilag, blandt andet en tjeklister og en omfattende begrebsliste. 8

1. Jord i vejarealer 1.0 Kapitlets opbygning Formålet med dette kapitel er at give vej- og miljømedarbejdere et fælles og praktisk redskab til brug ved den administrative behandling af jord fra vejarealer. Jordforureningslovens og miljøbeskyttelseslovens bestemmelser sættes herved i relation til håndtering af jord fra offentlige vejarealer og der opstilles konkrete løsningsforslag til jordhåndteringen. Der gives en introduktion til hvilke materialer og forureninger, der kan forventes fundet i vejarealer, samt hvilke muligheder der er for at materialer og jord kan genanvendes indenfor vejskel eller udenfor vejskel, eller om jorden eventuelt bør renses eller deponeres. Der stilles forslag til hvornår og hvordan der bør tages prøver til kemisk analyse og hvilke analyseparametre og analysemetoder der bør vælges. Kapitlet støtter sig endvidere til det generelle kapitel om prøvetagning og analyse, samt en række bilag. Gennem hele vejledningen henvises til en række lovbestemmelser mv., der er centrale i forbindelse med håndtering af jord fra vejarealer. Der gøres opmærksom på, at der i konkrete sager kan være andre bestemmelser, der tillige skal tages højde for. Vejledningen omfatter alle opgravede, ubundne materialer: - Naturlig jord på stedet. - Vejens konstruktion af tilførte ubundne materialer, dvs. grus og stenmaterialer, slagger, flyveaske, knust beton m.v., men eksklusiv bundne bærelag som asfalt. - Gamle kulturlag (affaldslag m.v.). Kapitlet om jord i vejarealer indeholder følgende delkapitler 1.1 Forurening i vejarealer 1.2 Håndtering af jord 1.3 Prøvetagning og analyse af jord 9

1.1 Forurening i vejarealer Indledning Kapitlet om forurening i vejarealer skal give brugerne af vejledningen en forståelse for, hvilke materialer og forureninger, der kan forventes at findes i vejarealer, samt at give en introduktion til miljøvurdering af materialer og jord. Kapitlet om forurening i vejarealer indeholder følgende afsnit: 1.1.1 Vejens opbygning og forurening i materialerne 1.1.2 Jordforurening forårsaget af trafik 1.1.3 Vurderingskriterier for jord i vejarealer I figur 1.1.A er der givet en oversigt over hvilke materialer, der kan være anvendt igennem tiden, og hvilke stoffer, der i øvrigt kan være spredt. Diagram for potentiel forurening fra materialer og trafik i og under veje 1900-2000 Årstal Materialer der kan give anledning til forurening ca. 1900 1950 Tjære ca. 1940-1970 Tjæreasfalt ca. 1900-1970 Myremalm ca. 1900 Kulslagge Kulflyveaske Forbrændingsslagge Stålslagge ca. 1900 - Kulturlag ca. 1980 - ca. 1975 - ca. 1980 - Forurening fra trafik PAH er Benzin/Olie Bly MTBE ca. 1950 - ca. 1950 - ca. 1950-1990 ca. 1985-2000 10

1.1.1 Vejens opbygning og forurening i materialerne Offentlige veje er anlagt over en lang årrække og efter forskellige principper. De simpleste konstruktioner er grusveje, der ofte blev anlagt direkte på eksisterende hjulspor, dvs. på oprindelig geologisk materiale og ofte uden forudgående fjernelse af muldlaget. Fra midten af 1800 tallet blev vejene opbygget som macadam, som består af skærver med nedvandet sand og grus. Fra starten af 1900 tallet begyndte man at hælde gasværkstjære på vejene for at dæmpe støvet, et arbejde der ofte blev afsluttet med udlægning af skærver som kunne være svitset i tjære. Senere blev der produceret asfalt (belægning) bestående af sten, sand og tjære. Tjæren er gradvist afløst af bitumen, og fra omkring 1970 ophørte anvendelsen af tjære helt. Tjære har et højt indhold af PAH forbindelser, hvor bitumen indeholder en lille, men ukendt mængde PAH forbindelser, sandsynligvis få procent. PAH indholdet i bitumen er ikke særlig godt undersøgt, men er afhængig af den enkelte type bitumen. Bitumen Stenkulstjære Aromater % > 90 30-80 Benzo(a)antracen, ppm (mg/kg TS) 0,2-0,35 6500 Benzo(a)pyren, ppm (mg/kg TS) 0,1-27 5500 3-ringede og størrer PAHér vol % Få % 30-65 Kilde: Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand, bind 2 side 327 Figur 1.1.B Principskitse for en moderne vejs opbygning Specielt i byområder kan veje være anlagt på gamle kulturlag, dvs. på helt eller delvist omsat affald fra husholdninger og industri, hvorfor der vil kunne findes meget forskelligartede affaldstyper under sådanne veje. Til de nyere kulturlag kan henregnes restprodukter som f.eks. flyveaske og slagger, fra såvel forbrænding af kul som affald, samt forurenet jord, som anvendes som fyld under vejens bærelag. Slagger har været anvendt i næsten hele 1800 tallet og flyveaske fra sidste halvdel af 1900 tallet, til tider i flere meters tykkelse. Kulflyveaske er forsøgsvis blevet anvendt i bærelag i befæstelsen, men er hovedsagelig blevet anvendt som dæmningsfyld. Slagger og flyveaske indeholder en del forskellige uorganiske stoffer. 11

For nærmere information henvises til genanvendelsesbekendtgørelens bilag 5. Indholdet af de enkelte stoffer er afhængig af de behandlede affaldstyper, kullets oprindelse, forbrændingsprocessen og røggasrensningsprocessen. Nyere vejtyper opbygges sædvanligvis ved afgravning af ikke bæredygtigt materiale og opbygning med bundsikring og befæstelse af grusbærelag og asfalt. En principskitse for en vejs opbygning ses i figur 1.1.B. I vejarealer ligger tillige en del kabler og ledninger, heriblandt kloakledninger. Fra utætte kloakledninger kan der forventes udsivning af forurenet spildevand. Man må derfor være særlig opmærksom på hot spots ved ledningsarbejder. De forureningskomponenter, som vil kunne findes her, stammer primært fra husholdningsspildevand og industrispildevand. Op til omkring 1960 anvendtes myremalm fra kulgasværkerne omkring kloakrørenes samlinger til hindring af indvoksning af rødder. Myremalm har tillige været anvendt som ukrudtbekæmpelsesmiddel på veje og stier. Myremalm indeholder blandt andet cyanider. Cyanider er forskellige stoffer med gruppen CN. Cyanidforbindelser i jord er kendetegnet ved at give jorden en blå, alternativt grønlig farve. Den myremalm der er udlagt i vejarealer vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet, men man skal være opmærksom på at beskytte medarbejderne mod kontakt med den forurenede jord. Mange kemiske stoffer bliver ikke nedbrudt under normale forhold, og sandsynligheden for at træffe en gammel kemikalieforurening må forventes at være størst i ældre byområder, havneområder og industriområder. En sådan forurening kan enten ligge i selve vejarealet, eller have bredt sig gennem jorden til vejarealet fra en forurening på et tilstødende areal. 1.1.2 Jordforurening der er forårsaget af trafik Diffus forurening Der findes ikke tilstrækkeligt med undersøgelser, til at der kan drages entydige konklusioner om forureningsbelastningen i vejarealer, men der henvises til enkeltundersøgelser, se litteraturlisten. Fra disse enkeltundersøgelser vides det, at jord fra rabatter, grøfter m.v. ofte vil være diffust forurenet. Denne diffuse forurening er fremkommet, dels som følge af luftbåren spredning af forurenende stoffer fra bilers udstødningsgasser og omkringliggende industri, dels fra regnvands afvaskning af vejbanen. Forureningen findes specielt i de øverste ca. 10 cm af muldlaget og er ofte afgrænset til få meter fra asfaltkanten. Forureningsniveauet afhænger af en række forhold. Først og fremmest afhænger det af vejanlæggets udformning, for eksempel om det er påfyldnings- eller afgravningsskråning, trafikintensiteten, trafiksammensætningen, den fremtrædende vindretning m.m. Ved stærkt belastede kryds må der forventes et højere forureningsniveau, end langs med selve vejen i øvrigt. Tillige har udformningen af afvandingssystemet betydning, f.eks. om vandet opsamles ved kantsten, hvorfra det ledes til afløbssystem, eller om det ledes ud over asfaltkant til rabat eller grøft. Alderen af vejen har også betydning. 12

Det er endvidere af betydning om der tidligere har været fortaget anlægs- og vedligeholdelsesarbejder med bortskaffelse eller genanvendelse af jord. De forureningskomponenter, der oftest har været i fokus ved diffust forurenet jord i vejarealer, er metaller, oliestoffer/kulbrinter, herunder tjærestoffer/pah-forbindelser. Alle nye biler i Danmark skal have en katalysator. Katalysatorer afgiver tungmetallet platin. Der er indtil videre begrænset viden om spredning og toksicitet af platin. Der frigøres tillige flere andre metaller fra bilens dele, f.eks. kobber og fra vejudstyr f.eks. zink. Der er i perioden 1978-1994 sket en udfasning af bly i benzinen, og indtil dette tidspunkt blev der udledt bly fra benzinen i udstødningsgasserne. Metaller bindes til ler og humus og nedbrydes ikke, hvorfor der sker en ophobning i de øverste jordlag. Som erstatning for bly bliver der i dag tilsat MTBE (metyltertiærbutylether) til benzinen. MTBE er meget flygtigt og meget opløseligt i vand, hvorfor der ikke forventes at ske nogen ophobning af betydning i jorden, hvorimod det let udvaskes til grundvandet. En planlagt udfasning af MTBE er nu etableret. Udfasningsplanen løber, for så vidt angår fjernelsen af MTBE fra 92- og 95-oktan-benzin, frem til udgangen af 2004, hvor skærpede krav til benzinens aromatindhold, jf. EU s brændstofdirektiv, måske igen kan nødvendiggøre tilsætning af MTBE til 95-oktan-benzin for at holde oktantallet oppe. De oliestoffer, man finder i jorden, vil ofte være de langkædede forbindelser (C 25 -C 35 ), som stammer fra spild af olie og diesel, da de kortkædede olieforbindelser, benzin (C 6 - C 10 ), fordamper eller udvaskes. Med hensyn til PAH-forbindelserne er der speciel fokus på benz(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen. PAH findes i tjære og i et ukendt omfang i dæk, undervognsbehandlingsmidler, afslid fra vejbelægninger m.v. Oliestoffer og PAH-forbindelser er organiske forbindelser, hvorfor der med tiden vil ske en vis biologisk nedbrydning. Mangeringede PAH-forbindelser er dog langsomt nedbrydelige. Punktforureninger / hot spots Hot spots inden for vejarealer kan forekomme, hvis der i forbindelse med et vejarbejde, færdselsuheld eller motorhavari er blevet spildt olie, diesel, benzin eller et andet miljøfremmed stof. En del hot spots kan erkendes ved hjælp af syn og lugt. Blandt andet kan misvækst og unormalt udseende planter være forårsaget af en massiv forurening. 1.1.3 Vurderingskriterier for jord i vejarealer Nedenfor gennemgås bestemmelser og generelle principper for vurdering af jordforurening. Gennemgangen diskuteres og afsluttes med et forslag til grænseværdier for, 13

hvornår jord fra vejarealer kan genanvendes i samme vejbestyrelses vejarealer, uden forudgående ansøgning. Generelle vurderingskriterier Af genanvendelsesbekendtgørelsen fremgår det, at restprodukter og jord, der opgraves fra eksisterende bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med renovering af bygge- og anlægsarbejder må anvendes på stedet uden anmeldelse. Herved forstås, at genanvendelse af jorden kan finde sted uden anmeldelse inden for hele vejbestyrelsens areal. Det fremgår dog samtidig af miljøbeskyttelsesloven, at man ikke uden tilladelse må anbringe stoffer på eller i jorden, der kan forurene jord, grundvand og undergrund. Miljøstyrelsen har i "Vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter" udmeldt kvalitetskriterier for jord, kaldet jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier. Desuden er der udmeldt kvalitetskriterier for grundvand under forurenede grunde. Der skal gøres opmærksom på, at overholdelse af jordkvalitetskriterierne ikke automatisk sikrer at kriterierne for vand samtidig overholdes. Der opstilles herefter følgende anbefalinger: Jordkvalitetskriterierne bør være opfyldt, hvis arealet skal anvendes til meget følsomme formål, for eksempel til børneinstitution og villahaver. Afskæringskriterierne angiver det niveau af jordforurening, hvor det er nødvendigt at foretage en total afskæring af al kontakt med jorden, hvis området allerede anvendes til meget følsomme formål. Afskæring kan ske ved afskærmning, oprensning eller afgravning. Kvalitetskriterier for grundvand skal være opfyldt i de primære grundvandsmagasiner. Kvalitetskravene skal ligeledes være opfyldt i det øverstliggende grundvandsmagasin, der kan forårsage en betydende forureningsspredning eller som kan være anvendeligt til vandforsyningsformål. Følsom arealanvendelse er karakteriseret på baggrund af mulige eksponeringsveje for mennesker, f.eks. ved direkte spisning af jorden, spisning af afgrøder eller indånding af flygtige stoffer, for eksempel ved stoffernes indtrængning i huse. Se figur 1.3. For at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning har amterne udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser. Udover områderne med særlige drikkevandsinteresser bliver der i dag indvundet drikkevand fra områder, der ikke er udlagt med særlige drikkevandsinteresser. Det er vigtigt, at der sker en beskyttelse af disse drikkevandsområder, hvorfor kvalitetskriterier for grundvand bør være opfyldt i sådanne områder. 14

Figur 1.1.C Ikke følsom arealanvendelse samt, Eksponeringsveje ved følsom arealanvendelse Kilde: Egen figur samt Miljøprojekt 123, Miljøstyrelsen, 1990, Risikovurdering af forurenede grundeurderingskriterier for jord i vejarealer Vejarealer er ikke karakteriseret som følsom arealanvendelse. Ved vurdering af forureningsniveau i vejarealer bør der tages hensyn til, hvorvidt jorden søges genanvendt på stedet, et andet sted indenfor samme vejbestyrelses vejareal eller udenfor vejskel. Det skal vurderes om stofferne er udvaskbare med risiko for nedsivning til drikkevandet, eller om der er risiko for menneskelig kontakt. Sidstnævnte vil på vejarealer ofte kun kunne være tilfældet på dele af de græsbevoksede sidearealer, hvor der færdes mennesker, for eksempel rastepladser. Jord i de ubefæstede dele af vejarealerne gennemstrømmes af den regn som falder på arealerne, hvorfor udvaskbare stoffer må forventes at kunne sive ned til grundvandet. Eventuelt nedbrydes de kemiske stoffer af mikroorganismer eller gennem andre kemiske processer. Jord under befæstelsen gennemstrømmes kun i mindre omfang af regn, hvorfor det må forventes at der vil kunne findes udvaskbare stoffer i materialer i disse områder, såfremt der tidligere har være anvendt forurenede materialer. Ved miljøvurdering af jord i vejarealer bør der skelnes mellem følgende situationer: 1) Urørt jord, det vil sige ikke afgravet / opgravet jord. 2) Jord der søges genanvendt på stedet 3) Jord der søges genanvendt et andet sted indenfor vejarealet 4) Jord der tilføres fra andre vejbestyrelsers vejarealer 5) Jord der søges genanvendt udenfor vejskel (tilføres andre arealer) 6) Jord der tilføres fra andre matrikler (behandles ikke i denne vejledning) 15

Denne vejledning tager udgangspunkt i følgende: - Potentielt forurenet jord, herunder jord fra vejarealer, skal altid flyttes miljømæssigt forsvarligt. - Flytning af jord må ikke give anledning til negativ påvirkning af overflade- eller grundvand. - Flytning af jord indenfor vejskel, betragtes ikke som tilført jord, idet én vejbestyrelses areal betragtes som ét areal, og jorden genanvendes ved samme arealanvendelse. - Jord, der flyttes mellem to vejbestyrelsers vejarealer, kræver accept fra miljømyndighederne, herunder eventuelt en 19 tilladelse. At jord vurderes til ikke at kunne genanvendes, er ikke ensbetydende med, at sådan jord skal opgraves / afgraves i forbindelse med vejarbejder. I mange tilfælde kan det være acceptabelt at de forurenede materialer bliver liggende urørt, evt. med sikring af tæt belægning. Ved afgravning af forurenet materialet, kan de forurenende stoffer ofte gøres tilgængelige for udvaskning eller mikrobiologisk nedbrydning, hvilket muligvis ikke er tilfældet, såfremt det forurenede materiale bliver liggende urørt. Forureningskategorier, ren jord, lettere forurenet jord, forurenet jord I denne vejledning er jorden opdelt i tre forureningskategorier, ren, lettere forurenet og forurenet. Ren jord overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. Lettere forurenet jord overholder de i nedenstående tabel angivne forslag til grænseværdier. Forurenet jord er al den jord som ikke overholder de foreslåede grænseværdier for lettere forurenet jord. Lettere forurenet jord kan efter nærmere angivne tekniske retningslinier genanvendes indenfor vejskel, dog kan amtskommunen stille mere vidtgående krav. Forurenet jord er jord som kun bør genanvendes efter forudgående kontrakt til miljømyndighederne og eventuel miljøtilladelse/ miljøgodkendelse. Jord, som ikke kan genanvendes, skal renses eller deponeres. Forslag til grænseværdier for lettere forurenet jord er fastsat med begrundelse i: - Stofferne er i stor udstrækning bundet til jorden og der er dermed ikke risiko for udvaskning til grundvandet. - Flytning af jorden må ikke give anledning til negativ påvirkning af overflade- eller grundvand. For udvaskbare stoffer (benzin) er der derfor foreslået lave grænseværdier. - Vejarealer er ikke følsom arealanvendelse. - Jorden genanvendes ved samme arealanvendelse, som der hvor jorden er opgravet. Jorden flyttes rundt indenfor ét sammenhængende areal og i et relativt tyndt lag. 16

- At det naturlige baggrundsniveau på arealet oftest vil svare til forureningsniveauet for den jord som genanvendes fra andre dele af vejarealet. - Afskæringskriterierne bør ikke overskrides. Kemisk forbindelse Jord kvalitetskriterier Ren jord Genanvendelse indenfor vejskel Lettere forurenet Ingen fri genanvendelse Forurenet Erfaringsmæssigt vil meget jord fra vejarealer ikke have en forureningsgrad, der nærmer sig afskæringskriteriet for alle stoffer. Såfremt nogle stoffer kan være specielt miljøskadelige, for eksempel cadmium, er der stillet forslag til en lavere værdi end afskæringskriteriet. Afskæringskriterier mg pr. kg TS mg pr. kg TS mg pr. kg TS mg pr. kg TS Metaller Cadmium, Cd 0-0,5 0,5-2,5 > 2,5 5 Kobber, Cu 0-500 0-500 > 500 500 Bly, Pb 0-40 40-200 > 200 400 Zink, Zn 0-500 500-1000 > 1000 1000 Tjærestoffer PAH "total" 0-1,5 1,5-15 > 15 15 Benz(a)pyren 0-0,1 0,1-1,0 > 1,0 1 Dibenz(a,h)antracen 0-0,1 0,1-1,0 > 1,0 1 Kulbrinter / olie Fraktionering ved sum > 100 mg C 5 - C 10 0-25 0-35 > 35 C 10 -C 25 0-75 > 75 C 25 -C 35 0-500 > 500 "total", C 5 -C 35 0-100 Ingen Figur 1.1.D Kvalitetskriterier for vejjord 17

Den anden kolonne indeholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier (i det omfang disse er fastsat), medens den fjerde kolonne indeholder Miljøstyrelsens afskæringskriterier (i det omfang disse er fastsat). Figuren er af overskuelighedsgrunde opdelt i tre vandrette blokke: den første blok vedrørende metaller tager udgangspunkt i de i genanvendelsesbekendtgørelsen fastsatte kriterier, den anden blok vedrørende tjærestoffer tager udgangspunkt i Miljøministeriets Vejledning nr. 6 vedrørende oprydning på forurenede lokaliteter, medens den tredje blok vedrørende kulbrinter/olie dels tager udgangspunkt i den nævnte vejledning, dels i Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen (nr. 20/1996) - Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. 1.2 Håndtering af jord Indledning Kapitlet om håndtering af jord skal give vej- og miljømedarbejdere et fælles og praktisk redskab til brug ved den administrative behandling af jord fra vejarealer. Jordforureningslovens og miljøbeskyttelseslovens bestemmelser sættes herved i relation til håndtering af jord fra offentlige vejarealer, og der opstilles konkrete løsningsforlag til jordhåndteringen. Kapitlet om håndtering af jord indeholder følgende afsnit: 1.2.1 Planlægning af jordhåndteringen 1.2.2 Opdeling i materialetyper samt forureningskategorier 1.2.3 Miljøtilladelser 19 og miljøgodkendelser kapitel 5 33 m.v. 1.2.4 Arbejdsdepoter og mellemdepoter 1.2.5 Genanvendelse af jord indenfor vejbestyrelsens administrationsområde 1.2.6 Genanvendelse og bortskaffelse af jord udenfor vejbestyrelsens administrationsområde 1.2.7 Anmeldepligt ved jordflytninger Til kapitlet er knyttet følgende bilag: 19 ansøgning, eksempel 19 tilladelse, eksempel Anmeldeskema, eksempel Oplysninger for indarbejdelse i udbudsmateriale, tjekliste til projektleder 18

Depot Arbejdsdepot Arbejdsdepot Mellemdepot Støjvold Figur 1.2.A Principper for håndtering af jord i vejarealer 1.2.1 Planlægningen af jordhåndteringen Som nævnt i beskrivelsen af lovgrundlaget i indledningen, er det vigtigt at overveje i planlægningsfasen, hvad der skal ske med jorden. Skal den genanvendes i det samme vejarbejde, i et andet vejarbejde under samme vejbestyrelse, eller bortskaffes fra vejbestyrelsens areal. De juridiske konsekvenser kan således være forskellige, hvilket igen indvirker på de myndighedsmæssige, tidsmæssige og økonomiske konsekvenser. Det er vigtigt, at jord med forskellige forureningsniveauer, for eksempel ren jord, lettere forurenet jord og forurenet jord ikke sammenblandes. Det er også vigtigt at vide, om der skal ske en egentlig miljømæssig myndighedsbehandling i forbindelse med vejarbejdet i form af ansøgninger, tilladelser og godkendelser. I forbindelse med myndighedsbehandling må man forvente en vis sagsbehandlingstid, hvorfor bygherren skal afsætte den fornødne tid hertil. Før arbejdet påbegyndes, er det derfor nødvendigt, at håndtering af jorden planlægges. Bygherren og rådgiveren bør have overblik over følgende forhold: Hvordan er vejens historie? Anlægstidspunkt, opbygning og materialer, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder. Skal der gennemføres en forureningsundersøgelse? Skal bygherren have hjælp fra en miljørådgiver? Sagsbehandling og tilsyn. 19

Er der hot spots / punkforureninger, for eksempel fra havari, utætte ledninger, kulturlag eller indsivning fra naboejendomme? Hvilke mængder og hvilken forureningsgrad (ren, lettere forurenet eller forurenet). Hvordan tænkes jorden disponeret? / Hvad skal der ske med jorden? Arbejdsdepot, mellemdepot, genanvendelse, bortskaffelse. Skal der indhentes accept, tilladelser eller godkendelser fra myndighederne? Anmeldelse af jordflytning, ansøgning om tilladelse til indbygning / genanvendelse efter 19, ansøgning om godkendelse til deponering efter kapitel 5 33. Arbejdsmiljø, er der specielle forholdsregler? Hvad er de økonomiske konsekvenser af den valgte jordhåndtering? Prøvetagning, analyser, transport, deponering, afgifter m.m. Afklaring af ovennævnte forhold skaber grundlag for arbejdets planlægning, herunder evt. udarbejdelse af Særlige Betingelser (SB), Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB), samt Tilbuds- og Afregningsgrundlag (TAG) til udbudsmaterialet. Der henvises til bilag 1.2, der indeholder "Tjekliste til projektleder: Oplysninger for indarbejdelse i udbudsmateriale". Akut opgravning og flytning af jord Der kan opstå situationer, hvor det ikke er muligt at planlægge opgaven, fordi det er nødvendigt at foretage en akut opgravning af jord f.eks. i forbindelse med et ledningsbrud eller udslip fra havarerede biler. Se afsnit 1.2.7. Standsnings- og oplysningspligt Hvis der i forbindelse med et vejarbejde konstateres en ikke kendt jordforurening, skal arbejdet, jævnfør jordforureningslovens 71, straks standses på det pågældende sted, og bygherren skal kontaktes. Bygherren skal straks kontakte miljømyndigheden jævnfør miljøbeskyttelseslovens 21. Arbejdet må ikke genoptages, før miljømyndigheden har givet sin tilladelse. Såfremt der under et arbejdet sker et uheld, der kan medføre eller rent faktisk medfører forurening, skal den skadevoldende entreprenør underrette miljømyndigheden og følgerne af uheldet begrænses mest muligt, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 71. Transport af forurenet jord Ved transport af forurenet jord kan miljømyndighederne stille forskellige krav til transportform og transportmåde for at sikre en miljømæssig rigtig transport. For eksempel kan de stille krav om, at jorden skal transporteres overdækket eller i lukkede containere. Ved transport af forurenet jord er ejeren, brugeren, bygherren og trans- 20

portøren endvidere pålagt en række forpligtelser angående anmeldelse, følgesedler og kontrol i forbindelse med jordflytning. Se afsnit 1.2.7. 1.2.2. Opdeling i materialetyper samt forureningskategorier Jord der afgraves med henblik på senere genanvendelse bør afgraves og oplægges således at genanvendelsen optimeres. Hver jordtype / materialetype afgraves og oplægges separat, for eksempel muld, råjord og grus med videre hver for sig. Desuden bør det sikres at jorden sorteres i ren, lettere forurenet og forurenet jord. Med ren jord menes jord, som kan genanvendes frit indenfor vejskel, og som også kan anvendes udenfor vejarealer, idet der dog skal ske anmeldelse af genanvendelsen, og med lettere forurenet jord menes jord, som kan genanvendes frit indenfor vejskel. Forurenet jord er jord som bør genanvendes med miljøtilladelse, eller som skal til rensning eller deponering. Kriterier for opdeling i de tre forureningskategori, se afsnit 1.1.3. I mange tilfælde vil man med tiden erfaringsmæssigt kunne gennemføre opdelingen i de tre forureningstyper, men i nogle tilfælde vil sorteringen kræve prøvetagning og analyse, enten på opgravningsstedet eller af den opgravede jord. Prøvetagning og analyse bør dog begrænses til et absolut minimum, for så vidt angår genanvendelse af jord inden for samme vejareal. Det kan anbefales at en vejbestyrelse udpeger et repræsentativt vejafsnit og fastlægger forureningsniveauet for egne vejarealer én gang, og ud fra de fundne erfaringer planlægger al øvrig jordhåndtering herefter. Se artikel Miljørigtig slutdisponering af rabatjord fra motorvejene. Det har vist sig, at der naturligt og relativt hurtigt sker en nedbrydning af kulbrinter når jorden opgraves og oplægges. Se artikel Miljørigtig slutdisponering af rabatjord fra motorvejene. Det kan derfor være vanskeligt præcist at forudsige forureningsniveauet i jord der skal indbygges, hvis analysedata stammer fra prøver udtaget før afgravning og oplægning. Såfremt det er nødvendigt at kende forureningsniveauet for jord der indbygges efter at have været oplagret, kan det derfor anbefales at udtage prøver af den jord som faktisk ønskes indbygget, det vil sige på det tidspunkt indbygningen faktisk forventes at ske. 1.2.3 Miljøtilladelser 19 og miljøgodkendelser kapitel 5 33 m.v. Oplagring og eller genanvendelse af jord vil i mange tilfælde kræve miljøtilladelse eller miljøgodkendelse. De hyppigst forekomne er 19 tilladelse og kapitel 5 33 godkendelse. 19 tilladelse Jord indeholdende stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund må ikke uden tilladelse nedgraves eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. 21

Amtet har kompetence til at give tilladelse, og kommunen fører tilsyn med at tilladelsens vilkår overholdes. Ved ansøgning af en 19 tilladelse skal der påregnes en sagsbehandlingstid, samt 4 ugers klagefrist jævnfør miljøbeskyttelsesloven 93. Eksempel på 19 ansøgning og 19 tilladelse, se bilag. Kapitel 5 ( 33) godkendelse Virksomheder, anlæg og indretninger som er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder i "bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed" skal have en kapitel 5 33 godkendelse. En kapitel 5 godkendelse omfatter blandt andet miljøforhold i driftsfasen. Før miljøgodkendelsen kan gives, skal der foretages en screening for at vurdere om projektet er omfattet af VVM reglerne (Vurdering af Virkninger på Miljøet) - et regelsæt der udspringer af planloven. Resultatet af denne screening skal offentliggøres, og den kan påklages. Såfremt der skal foretages en VVM redegørelse skal der regnes med en samlet sagsbehandlingstid på minimum 1 år i amtet. Det skal bemærkes, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 10 stk. 2, at godkendelsesmyndigheden udarbejder et forslag til godkendelse, der offentliggøres samtidig med regionplanforslaget, eventuelt som tillæg til regionplanen. Det er amtet, der giver kapitel 5 godkendelsen til de virksomheder, der er a-mærkede i listen over godkendelsespligtige virksomheder, med mindre det er amtet, der ønsker en kapitel 5 godkendelse. I så tilfælde giver kommunen godkendelsen. Affaldsbegrebet Affald er i affaldsbekendtgørelsen defineret som: ethvert stof eller genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet at skille sig af med. Jord fra vejarealer kan af den pågældende kommunalbestyrelse, under hensyntagen til ovenstående, defineres som affald, hvis der ikke er fundet fornyet anvendelse for jorden enten indenfor eller udenfor vejarealet. Selv i de tilfælde, hvor der er fundet fornyet anvendelse, kan jorden falde ind under affaldsdefinitionen, "skille sig af med" eller "at være forpligtet til at skille sig af med". Når jorden ikke genanvendes, enten indenfor eget område eller indenfor genanvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser, kan kommunalbestyrelsen derfor med hjemmel i 35 i affaldsbekendtgørelsen anvise hvorledes jorden bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Hvornår er det 19 og hvornår er det Kapitel 5? Om en aktivitet godkendes efter 19 eller kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven beror bl.a. på følgende vurdering: En aktivitet, der er omfattet af 19, kræver tilladelse efter denne bestemmelse, uanset om den foregår som en delaktivitet på en listevirksomhed, medmindre aktiviteten er selvstændigt optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder. De aktiviteter i relation til håndtering af jord, der er selvstændigt optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, vil især være at finde i listens afsnit K bortskaffelse og nyt- 22

tiggørelse af affald. En forudsætning for at den del af listen er aktuel, er en forudgående bedømmelse af, at den aktuelle jordhåndtering falder ind under affaldsdefinitionen. De aktiviteter til bortskaffelse og nyttiggørelse af affald (jord man skiller sig af med), som skal kapitel 5 godkendes, er blandt andet anlæg til biologisk rensning af jord, deponeringsanlæg, anlæg for midlertidig oplagring af ikke farligt affald, for eksempel jord som man ønsker at skille sig af med. Skiller man sig ikke af med jorden, og den derfor ikke kan karakteriseres som affald, skal der en 19 tilladelse til, såfremt jorden indeholder stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund. Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed Etablering af virksomheder, der er optaget på listen vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed i "bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed", skal forud for etableringen anmeldes til kommunen. Liste K omhandler affald, oplagring, deponering, behandling, destruktion, genbrug m.v. Punkt 51 omhandler containerpladser med op til 4 containere og punkt 52 omlastestationer med en kapacitet af tilførte mængder på op til 30 tons daglig. 1.2.4 Arbejdsdepoter og mellemdepoter Opgravning og genanvendelse af jord i forbindelse med et vejarbejde kræver sædvanligvis behov for midlertidig oplagring af jord, uanset jorden forventes genanvendt indenfor eller udenfor vejskel. Midlertidig oplagring af jord vil ofte foregå via et arbejdsdepot eller et mellemdepot. I det følgende skal arbejdsdepoter og mellemdepoter forstås som midlertidig oplag af jord og ikke som deponeringsanlæg, som i relation til miljøbeskyttelsesloven udgør en endelig disponering. Deponeringsanlæg skal i nogle tilfælde registreres hos Told & Skat. Arbejdsdepoter Ved et arbejdsdepot forstås et midlertidigt oplag af jord, som er fremkommet under udførelsen af et vejarbejde. Depotet er placeret i umiddelbar forbindelse med projektets arbejdsområde. Den tilførte jord påregnes genanvendt til samme vejarbejde. Jord som tilføres arbejdsdepoter, skal være sorteret jævnfør afsnit 1.2.2. Mellemlager til overskudsjord (her læs arbejdsdepot) er beregnet til jord, der skal genanvendes i andre bygge- og anlægsarbejder. Et sådant lager kræver ikke nogen godkendelse jævnfør bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller tilladelse efter 19. Det er en forudsætning, at der ikke er tale om affald og at der er tale om ren jord. MST brev af 2. marts 2000 til Danske Entreprenører. Hvis der er tale om oplagring af lettere forurenet eller forurenet jord jævnfør afsnit 1.1.3, skal miljømyndighederne kontaktes for en afklaring af, hvorvidt arbejdsdepotet kræver en 19 tilladelse. Arbejdsdepoter kan placeres såvel indenfor som udenfor vejskel. 23

Vejarealer indenfor samme vejbestyrelses administrationsområde betragtes som ét areal, hvorfor der ikke skal ske anmeldelse ved jordflytninger mellem arbejdsdepoter indenfor vejskel og samme vejbestyrelses vejareal. Placeres arbejdsdepotet udenfor vejskel, skal der ske anmeldelse af jordflytning hvis jorden oplagres i arbejdsdepot inden genanvendelse. Anmeldelsen skal tillige indeholde oplysninger om påtænkt genanvendelsessted. Om anmeldelse se afsnit 1.2.7. Ved etablering af arbejdsdepoter udenfor vejarealer skal muldjorden/overjorden fjernes fra deponeringsarealet, og der udlægges geotekstil, gruspude eller lignende, forinden deponering påbegyndes, til sikring af en tydelig afgrænsning af den tilførte jord i arbejdsdepotet. Ved arbejdets afslutning skal geotekstilen eller gruspuden fjernes og muldjorden/overjorden genudlægges. Alternativt kan der udtages prøver til analyse af jorden fra det areal der anvendes til arbejdsdepot, før arbejdsdepotet anlægges og når arbejdsdepotet er fjernet som dokumentation for at forureningstilstanden ikke er øget. Et arbejdsdepot som beskrevet ovenfor skal som udgangspunkt ikke registreres hos Told & Skat, medmindre der er tale om et deponeringsanlæg. Der vil derfor som udgangspunkt ikke skulle betales affaldsafgift ved tilførsel af jord til arbejdsdepoter. der henvises i øvrigt til afsnittet om deponering under afsnit 1.2.6. Mellemdepoter Et mellemdepot er en permanent oplagsplads for jord i varierende mængde fra og til vejarbejder inden for samme vejbestyrelses administrationsområde. Jord som tilføres mellemdepoter, skal være sorteret jævnfør afsnit 1.2.2. Mellemlager til overskudsjord (her læs mellemdepot) er beregnet til jord, der skal genanvendes i andre bygge- og anlægsarbejder. Et sådant lager kræver ikke nogen godkendelse jævnfør bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller tilladelse efter 19. Det er en forudsætning, at der ikke er tale om affald og at der er tale om ren jord. MST brev af 2. marts 2000 til Danske Entreprenører. Etablering af mellemdepoter kræver oftest en 19 tilladelse eller en kapitel 5 33 miljøgodkendelse, da dele af den oplagrede jord ofte er lettere forurenet. Hvorvidt der kræves en tilladelse eller en godkendelse, beror på hvorvidt den jord som ønskes oplagret kan defineres som affald. Såfremt jorden defineres som affald, er mellemdepot omfattet af punkt K5 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Krav til ansøgning fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. Jord, der flyttes ud over vejskel til og fra et mellemdepot, skal anmeldes til opgravningskommunen. Anmeldelsen skal tillige indeholde oplysninger om påtænkt genanvendelsessted. Om anmeldelse se afsnit 1.2.7. Såfremt der foretages mange jordflytninger fra en bestemt lokalitet til en anden bestemt lokalitet, kan bygherren anmelde jordflytningerne samlet en gang årligt. Jordflytninger mellem én vejbestyrelses areal og et mellemdepot falder ind under denne fortolkning, hvorfor vejbestyrelser kan nøjes med at anmelde jordflytninger mellem 24

vejarealer og mellemdepoter eksempelvis en gang årligt, og løbende føre regnskab med jordflytningerne. Ifølge anmeldebekendtgørelsen skal det endelige bestemmelsessted oplyses, allerede når jorden flyttes fra det oprindelige opgravningssted. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.2.7. Et mellemdepot som beskrevet ovenfor skal som udgangspunkt ikke registreres hos Told & Skat, medmindre der er tale om et deponeringsanlæg. Der vil derfor som udgangspunkt ikke skulle betales affaldsafgift ved tilførsel af jord til mellemdepoter. der henvises i øvrigt til afsnittet om deponering under afsnit 1.2.6. 1.2.5 Genanvendelse af jord indenfor vejbestyrelsens administrations- område Vejarealer for alle veje, som hører under samme vejbestyrelse, regnes som ét areal. Dette indebærer for eksempel at et amt kan flytte jord fra en amtsvej til en anden amtsvej indenfor amtets område uden forudgående anmeldelse. Genanvendelse af jord inden for samme vejbestyrelse kræver ingen myndighedsbehandling, såfremt jorden genanvendes på en sådan måde, at der ikke vil være risiko for at forurene grundvand, jord og undergrund som følge af jordflytningen. Det anbefales at frasortere eventuelt forurenet jord først. Det vil sige hot spots og jord med et forureningsindhold der overstiger grænseværdierne for lettere forurenet jord, jævnfør afsnit 1.1.3. Det anbefales endvidere, at såfremt der er tale om lettere forurenet jord, jævnfør afsnit 1.1.3 at genanvendelsen maksimalt sker i 1 meters tykkelse. Ren jord kan genanvendes frit i ubegrænset tykkelse. Af eksempler på genanvendelse uden myndighedsbehandling kan nævnes fræsning, muldbeklædning med afhøvlet rabatjord eller terrænregulering, opgravning og tilbagefyldning af jord fra ledningsgrave. Desuden vil jord og andre materialer fra vejens underbund kunne genanvendes i vejbygningen, også selvom kriterierne for lettere forurenet jord er overskredet, såfremt forureningen vurderes immobil, og genanvendelsen sker i samme vejarbejde og dækkes med fast belægning. Som eksempel kan nævnes genanvendelse af gammel underbund iblandet gamle tjæreklumper. Se artikel om de Bornholmske veje (litteraturliste). Bemærk dog, at ethvert gravearbejde i vejarealer kræver en gravetilladelse fra vejmyndigheden, jævnfør vejlovens 101. Af denne tilladelse bør fremgå specifikke krav til jordhåndteringen. Opgravning og genanvendelse af jord indenfor vejskel og efter ovenstående principper kræver normalt ikke forudgående prøvetagning og analyse, medmindre der er speciel mistanke om forurening. 25

I de tilfælde hvor ovenstående principper ikke er opfyldt, kan genanvendelse ske efter følgende principper: - Andre vejbestyrelsers vejarealer. Se afsnit 1.2.6. - Efter genanvendelsesbekendtgørelsens principper. Se afsnit 1.2.6, andre byggeog anlægsarbejder. - Med en 19 tilladelse eller en kapitel 5, 33. Se afsnit 1.2.6, andre bygge- og anlægsarbejder. Genanvendelse af jord indenfor vejskel er ikke pålagt affaldsafgift. 1.2.6 Genanvendelse og bortskaffelse af jord udenfor vejbestyrelsens administrationsområde Jord, som fremkommer i forbindelse med et vejarbejde og som ikke - eventuelt via et arbejdsdepot eller et mellemdepot - kan genanvendes i vejprojekter under samme vejbestyrelse, må bortskaffes som overskudsjord til andre vejbestyrelsers vejarealer, anden anvendelse, andre bygge- og anlægsarbejder, rensning eller deponering. Enhver, der flytter jord bort fra et offentligt vejareal, og enhver der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Opgravning og flytning af jord fra offentlige vejarealer skal anmeldes skriftligt til opgravningskommunen, jævnfør jordforureningsloven 50. Se afsnit 1.2.7. Genanvendelse af jord fra vejarealer, udenfor vejarealer, vil i mange tilfælde kræve prøvetagning og analyse, enten på opgravningsstedet eller af den jord der faktisk ønskes genanvendt. Det er ikke nødvendigt at udtage flere prøver til analyse, end til det er dokumenteret at givne vilkår overholdes. Se afsnit 1.2.2. Når jorden ikke genanvendes enten indenfor eget område eller indenfor genanvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser, kan kommunalbestyrelsen derfor med hjemmel i 35 i affaldsbekendtgørelsen anvise hvorledes jorden kan bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Hvis bygherren ønsker at kommunen skal anvise et bortskaffelsessted for jorden skal anmodning om anvisning rettes til kommunalbestyrelsen i opgravningskommunen eventuelt på anmeldelsen for jordflytningen. Andre vejbestyrelsers vejarealer Genanvendelse på et vejareal af jord fra en anden vejbestyrelses vejareal kræver anmeldelse. Genanvendelsen anbefales i øvrigt at ske efter samme principper som ved genanvendelse af jord indenfor eget vejareal. Sådan genanvendelse vil ofte være aktuel i forbindelse med at vejarealer fra flere vejbestyrelser grænser op til samme vejarbejde. 26

Genanvendelse af jord i andre vejbestyrelsers vejarealer er ikke pålagt affaldsafgift. Anden anvendelse Udlægning på landbrugsarealer og lignende Ren jord kan genanvendes på landbrugsarealer og lignende. Det er dog det enkelte amt, der træffer afgørelse om, hvilke grænseværdier for ren jord der gælder for udlægning af jord på landbrugsarealer, og hermed om der i det konkrete tilfælde kræves en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Udlægning af jord på landbrugsarealer er ikke pålagt affaldsafgift. Terrænregulering Jord kan genanvendes til terrænregulering, som fyldjord og lignende, såfremt jorden kan dokumenteres ren. Amtets accept heraf vil fremgå af reaktionen på anmeldelsen af jordflytningen. Opnås denne accept ikke, må der søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Miljøstyrelsen bemærker, at renjordkriteriet i relation til terrænregulering er lavere end ren jord ud fra jordkvalitetskriterierne (jf. tabel 1.1.D). Genanvendelse af jord ved terrænregulering er ikke pålagt affaldsafgift. Råstofgrave Ren jord kan tilføres råstofgrave, som har dispensation fra jordforureningslovens generelle forbud mod tilkørsel af jord til råstofgrave, 52. Krav til dokumentation af jordens forureningsindhold vil fremgå af råstofgravens dispensation. Oplysninger herom fås ved henvendelse til råstofgravens ekspeditionskontor. Det bemærkes, at renjordkriteriet i relation til terrænregulering er lavere end ren jord ud fra jordkvalitetskriterierne (jf. tabel 1.1.D). Tilførsel af jord til råstofgrave er ikke pålagt affaldsafgift. Andre bygge- og anlægsarbejder Genanvendelse af jord efter genanvendelsesbekendtgørelsen Overskydende jord kan uden tilladelse eller godkendelse genanvendes til de formål som er beskrevet i genanvendelsesbekendtgørelsen, under forudsætning af blandt andet - at bekendtgørelsens indbygningsbestemmelser for jorden overholdes, genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2 og 3. - at bekendtgørelsens kravværdier til jordens forureningsindhold overholdes, genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 4. 27

- at der udarbejdes en projektbeskrivelse som fremsendes til det amt hvor genanvendelsen påtænkes gennemført, senest 4 uger før arbejdet igangsættes, genanvendelsesbekendtgørelsen 11. Som eksempel på et teknisk anlæg kan nævnes støjvolde. Bekendtgørelsen omfatter ikke jord som er forurenet med organiske forbindelser. Dette er begrundet med at der ikke findes sikre udvaskningstest for organiske stoffer. Organiske stoffer forekommer næsten altid i jord fra vejarealer. Bekendtgørelsens anvendelsesmuligheder for jord fra vejarealer er derfor begrænset på nuværende tidspunkt. Genanvendelse af jord efter genanvendelsesbekendtgørelsen er ikke pålagt affaldsafgift. Genanvendelse af jord i bygge- og anlægsarbejder, der ikke sker efter genanvendelsesbekendtgørelsen Jord kan genanvendes til bygge og anlægsarbejder, selvom den ikke overholder genanvendelsesbekendtgørelsens kravværdier som fastsat i bekendtgørelsens bilag 4. Afhængig af hvor man ønsker at slutdisponere jorden stilles der forskellige krav. Ved slutdisponering tænkes der på det sted hvor jorden bliver placeret permanent og som har en tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller kapitel 5 ( 33). Se afsnit 1.2.3. Slutdisponeringsstedet kan for eksempel være bygge- og anlægsprojekter, støjvolde, dæmninger og lignende, såvel indenfor som udenfor vejskel. Hvilken type forurenet jord der må genanvendes fremgår af tilladelsen / godkendelsen, herunder krav til dokumentation af forureningsgraden i jorden. Genanvendelse af jord efter 19 i for eksempel en støjvold, kan ske på privat grund. Et anlæg der kræver en kapitel 5 ( 33) godkendelse skal være i offentligt eje. Tidshorisont: Såfremt der skal foretages en VVM undersøgelse skal der regnes med en samlet sagsbehandlingstid på minimum 1 år i amtet. Derudover skal der påregnes tid til sagsbehandling til miljøgodkendelsen samt efterfølgende 4 ugers høringsfrist. Genanvendelse af jord efter ovenstående principper er ikke pålagt affaldsafgift, men det kan bero på tilladelsens eller godkendelsens udformning. Ved en 19 tilladelse er det en betingelse at det af tilladelsen fremgår at der er tale om genanvendelse som substitution for primære råstoffer. Ved en kapitel 5 godkendelse er det en betingelse at det fremgår at der er tale om et specialdeponi til forurenet jord, som ikke må modtage andre typer affald. Rensning Jordbehandlingsanlæg er anlæg som renser forurenet jord. Behandlingsmetoden er afhængig af jordens forureningstype og grad. 28

Jordbehandlingsanlæg kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 33. Af vilkårene vil fremgå hvilke jordtyper anlægget må modtage til behandling. Tilførsel af jord til jordbehandlingsanlæg er ikke pålagt affaldsafgift. Deponering Deponering på deponeringsanlæg eller specialdeponi for forurenet jord Ved deponeringsanlæg forstås anlæg til deponering af affald - tidligere betegnet lossepladser. Specialdepoter til forurenet jord er deponeringsanlæg som kun modtager forurenet jord. Hvilken type forurenet jord der må modtages er afhængig af vilkårene i anlæggets miljøgodkendelse. Oplysninger herom, herunder krav til dokumentation af forureningsgraden i jorden, fås ved henvendelse hos anlæggets administrations-/driftskontor. Anlæg til deponering af affald, herunder forurenet jord, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Der skal betales affaldsafgift af affald, herunder forurenet jord, der tilføres et sådant anlæg. Et miljøgodkendt specialdeponi til olie-, kemikalie-, eller tungmetalforurenet jord er fritaget for registrering, så længe det pågældende anlæg ikke modtager andet affald. Specialdeponier er derfor fritaget for affaldsafgift. Ren fyldjord og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, er ligeledes fritaget for afgift. Jord med indhold af slagger, flyveaske og andet affald falder udenfor reglerne for afgiftsfritagelse. 1.2.7 Anmeldepligt ved jordflytninger Anmeldepligt Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal som anvendes til offentlig vej, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen, jordforureningsloven 50, senest 4 uger inden jorden påtænkes opgravet og flyttet. Nærmere bestemmelser er fastsat i anmeldebekendtgørelsen. Anmeldelse af jordflytning bør ske i planlægningsfasen, således at eventuelt myndighedskrav er indarbejdet i projekt for jordarbejdet, jf. foranstående punkt 1.2.1. Der skal ikke ske anmeldelse hvis opgravning og genanvendelse sker indenfor samme vejbestyrelses område i én arbejdsgang. 29

Der skal ikke ske anmeldelse hvis jorden oplagres i arbejdsdepot indenfor vejskel inden genanvendelse indenfor samme vejbestyrelses areal. Der skal ske anmeldelse hvis jorden flyttes til og oplagres i arbejdsdepot udenfor vejskel inden genanvendelse. Anmeldelsen skal tillige indeholde oplysninger om påtænkt genanvendelsessted. Såfremt genanvendelsen sker indenfor samme vejbestyrelses område men via mellemdepoter, kan anmeldelse ske en gang årligt. 4 ugers fristen er gældende efter anmeldelse, men herefter kan jordflytninger foretages det kommende år uden fornyet anmeldelse. En forudsætning er at jordflytningerne sker indenfor anmeldelsens rammer. Nærmere bestemmelser herom vil fremgå af mellemdepotets miljøgodkendelse. Anmelderen er den der som ejer, bruger eller bygherre planlægger flytningen af jorden, eller den der er ansvarlig for den faktiske flytning af jorden, herunder entreprenøren. Anmeldelse kan ske på et af kommunen udarbejdet skema. Eventuelt kan anmeldelsesskema i denne vejledning benyttes. Se bilag. Anmeldelsens oplysninger Anmeldelsen skal være skriftlig, dateret og underskrevet af anmelderen. Følgende oplysninger er jævnfør anmeldebekendtgørelsens 3 tilstrækkelige for anmeldelse bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde: 1. Navn og adresse på kommunalbestyrelsen. 2. Navn og adresse på anmelderen. 3. Beliggenheden af den eller de ejendomme eller det vejareal, hvorfra jorden forventes flyttet. 4. Hvor store jordmængder, der forventes flyttet. 5. Forventet tidspunkt for flytning, evt. flere tidspunkter, hvis flytningen forventes udført over en længere periode. 6. Hvorledes jorden forventes nyttiggjort eller bortskaffet hos modtager, eller om jorden ønskes anvist som affald, samt henvisning til foreliggende dokumentation for, at dette kan ske i overensstemmelse med gældende regler, herunder forureningsundersøgelser af jorden. Den nævnte dokumentation kan vedlægges. 7. Beliggenhed af det areal, hvortil jorden forventes flyttet, bortset fra tilfælde, hvor anmelderen ønsker at kommunen skal anvise modtagested. Hvis jorden først forventes flyttet til en midlertidig deponering, skal modtager og ejendom, hvortil jorden blivende forventes flyttet, samtidig oplyses. 8. Andre oplysninger i forhold til jorden efter kommunens nærmere anvisning, og som kommunalbestyrelsen efterfølgende ville kunne kræve efter (anmeldebekendtgørelsens) 5. Sagsgang Kommunalbestyrelsen kan før udløbet af 4 ugers fristen give anmelderen accept på flytning af jorden. 30

Har kommunalbestyrelse ikke reageret indenfor 4 uger, betragtes dette som en stiltiende accept, og opgravning og flytning kan ske umiddelbart efter udløbet af 4 ugers perioden. Kommunalbestyrelsen kan inden for 4 uger fra modtagelse af anmeldelsen kræve at anmelderen kommer med yderligere oplysninger, herunder analyseresultater, der er nødvendige for vurdering af anmeldelsen. Hvis kommunalbestyrelsen kræver supplerende oplysninger suspenderes tidsfristen på 4 uger, sådan at kommunalbestyrelsen mindst har 2 uger fra modtagelsen af de supplerende oplysninger til at vurdere anmeldelsen inden jorden må graves op og flyttes. Anmelderen skal endvidere sørge for at anmeldelsen bliver ajourført med de nye oplysninger og sendt til miljømyndigheden. Der er dog følgende undtagelser fra 4 ugers reglen - Hvis mængden af jord maksimalt udgør 1 m 3 og anmelderen på forhånd har sikret sig at jorden kan afleveres på et kapitel 5, 33, godkendt modtageanlæg. - Opgravning og flytning af jord i forbindelse med akut opståede situationer. Akut opgravning og flytning af jord Ved akut opståede situationer som ledningsbrud og udslip fra havarerede biler må jord fra vejarealer opgraves og flyttes midlertidigt til en container eller tilsvarende placering med afskæring fra omgivelserne. Anmeldelse skal dog ske senest 3 hverdage efter den akutte flytning. Med anmeldelsen skal der være vedlagt dokumentation for at der var tale om en akut situation. Bemærk muligheden for anvendelse af arbejdsdepot og mellemdepot jævnfør afsnit 1.2.4, samt muligheden for at aflevere direkte på kapitel 5 33, godkendt modtageanlæg, sidstnævnte hvis mængden er under 1 m 3. Følgesedler ved jordflytninger Den der anmelder flytning af jord skal sørge for, at en kopi af anmeldelsen fungerer som følgeseddel under den faktiske flytning af jorden. Endvidere skal anmelderen sørge for at følgesedlen bliver ajourført hvis kommunalbestyrelsen kræver yderligere oplysninger eller hvis forudsætningerne med hensyn til tidspunkt for flytning, jordmængder eller forureningsforhold er ændret i et ikke ubetydeligt omfang i forhold til det anmeldte. Et eksemplar af den ajourførte følgeseddel skal sendes til kommunalbestyrelsen. Den transportør der flytter jorden skal under transporten opbevare et eksemplar af følgesedlen påført transportørens navn og adresse. Når jorden afleveres til et modtageanlæg eller en anden transportør skal følgesedlen afleveres. Hvis en transportør flytter 31

jord fra en anmeldt jordflytning i mere end én transport kan afleveringen af følgesedlen ske i forbindelse med den sidste transport. Kontrol med jordflytning Anmelderen, transportøren og modtageren af jorden skal på miljømyndighedens forlangende forevise følgesedlen. Øvrige krav til jordtransporter Kommunalbestyrelsen kan stille skærpede krav til jordtransporterne. se afsnit 1.2.1. 1.3 Prøvetagning og analyse af jord Indledning Såfremt vejbestyrelsen skønner det nødvendigt at udtage prøver af jorden, bør prøvetagningen som udgangspunkt udføres så tidligt og så rationelt som muligt, således at der allerede i den indledende fase i anlægsprocessen skabes klarhed over jordforholdene. Herved kan vejbestyrelsen mest hensigtsmæssigt tage stilling til, hvilke foranstaltninger der skal træffes med jorden, herunder optimal genbrug af denne inden for eget vejareal. De her beskrevne procedurer for prøvetagning og analyse har til hensigt at sikre, at prøvetagningen bliver repræsentativ for den pågældende jord, at der bliver mindre variationer i analyseresultaterne, samt at antallet af analyser nedbringes til et minimum. Beskrivelsen af prøveudtagningen og udvælgelsen af analyseparametre knytter sig primært til diffus forurening af jord i vejarealer. Erfaringen har vist, at det er relevant at analysere for indhold af kulbrinter, PAH-komponenter og forskellige metaller. Prøveudtagning nær potentielle punktkildeforureninger (hot-spots), for eksempel omkring kloakledninger og havarerede biler, skal udføres efter principper, som er målrettet til den enkelte situation, og hvor analyseparametrene naturligvis skal udvælges efter den potentielle forureningstype og forureningsgrad. Punktkildeforureninger ved andre typer af forureninger vil være så forskellige, at der må udarbejdes en målrettet prøvetagnings- og analyseplan til det aktuelle problem. Det tilrådes at man kontakter miljømyndigheden, kommune og eller amt, og eventuelt indgår aftale med en miljørådgiver om miljøfaglig assistance. For mere generel information om prøvetagning og analyse henvises til kapitel 2, samt til bilag, hvor begreber er forklaret. Kapitlet om prøvetagning og analyse af jord indeholder følgende afsnit: 1.3.1 Planlægning af forureningsundersøgelsen 1.3.2 Prøvetagning 1.3.3 Laboratoriearbejde - analyser 1.3.4 Rapportering - analyser 1.3.5 Fortolkning af forureningsundersøgelsen og konklusion 32

Til kapitlet er knyttet følgende bilag: Planlægning af forureningsundersøgelser (1), tjekliste til projektlederen Analyserekvisition (2) Udarbejdelse af prøvetagnings- og analyseplan (3), tjekliste til projektlederen Forberedelse af prøvetagning (4), tjekliste til prøvetager før han går i marken Prøvetagning (5), tjekliste til prøvetager Kontrol af analyseresultater, herunder analysejorunal/rapport (6), tjekliste til projektleder Kontrol i marken, miljøtilsyn (7), tjekliste til projektleder Danske laboratorier, adresser (8) Analyser, typiske prisniveauer (9) 1.3.1 Planlægning af forureningsundersøgelsen En forureningsundersøgelse omfatter normalt: - Historisk redegørelse - Prøvetagning og analyse - Vurdering af analyseresultater Historisk redegørelse Ud fra kendskab til vejens historie og eventuelle andre oplysninger vil det, jævnfør kapitel 1.1, i et vist omfang være muligt at forudsige, hvilke forureningskomponenter man kan forvente at finde i vejarealet og i hvilket omfang. Den opgravede jord forudsættes genanvendt indenfor vejskel eller fjernet fra vejarealet, jævnfør kapitel 1.2. Den forventede disponeringen af jorden, sammenholdt med den historiske redegørelse, vil være afgørende for, hvorvidt det er nødvendigt at udtage prøver til analyse. Som udgangspunkt skal der ikke udtages prøver ved håndtering af potentielt lettere forurenet jord, der påtænkes genanvendt indenfor vejskel. For øvrige situationer henvises til kapitel 1.2. Prøvetagning og analyse Prøvetagning og analyse skal ske med omhu, efter nøje planlægning og efter ensartede principper. Et vigtigt princip er, at de udtagne prøver så præcist som muligt skal repræsentere netop den jord, der skal håndteres. Et princip kan for eksempel være, at prøvetagning sker i overensstemmelse med hvilke jordpartier der fremkommer i forbindelse med afrømning og hvorledes jorden forventes genanvendt for eksempel muldlag for sig etc. Se tillige afsnit 1.2.2. Vurdering af analyseresultater Analyseresultater skal vurderes kritisk, idet hver eneste delproces fra prøvetagning til den endelige analyserapport kan være behæftet med usikkerhed. 33

1.3.2 Prøvetagning Generelle principper Prøver, som udtages, skal være repræsentative for den jord, som skal disponeres. 1 prøve må maksimalt repræsentere 250 m 3 jord. Ved diffus forurening udtages prøverne som flere enkeltprøver, der sammenblandes, hvorved det bliver blandingsprøver, der sendes til analyse. Blandingsprøver kan kun anvendes ved analyse for ikke flygtige stoffer. Det areal, hvorfra en blandingsprøve udtages, kaldes et prøvetagningsfelt. Prøvetagning og analyse ved potentielle hot spots samt ved potentielt flygtige stoffer skal ske på enkeltprøver. Afstanden mellem prøvetagningsfelter og enkeltprøver afhænger af den konkrete situation, men generelt skal ét prøvetagningsfelt repræsentere et område, som forventes ensartet forurenet. Ved for eksempel prøvetagning af rabatjord kan der således være stor forskel på afstanden mellem prøvetagningsfelter på strækninger med mange sideveje og vekslende trafikbelastning og på vejstrækninger uden sideveje og med ensartet trafikbelastning. Prøveudtagning og analyse skal altid være aftalt med analyselaboratoriet i god tid, og der skal altid følge en analyserekvisition med prøverne, der præciserer hvilke analysemetoder som ønskes anvendt. Prøveudtagning, prøveudtagningsredskaber, emballering og transport Prøvetagningsemballagen, glas og nylonposer, mærkes med dato, prøveudtagerens initialer, prøvenummer og udtagningsdybde. Desuden noteres på prøveemballagen, om der er tale om blandingsprøver. Prøverne udtages med rørprøvetager eller ved frigravning med en stålspade og efterfølgende deling med haveskovl/murerske eller lignende af PP (PolyPropylen), PE (PolyEthylen) eller stål. Redskaberne skal være rengjorte med stålbørste eller børste af naturhår mellem prøvetagningerne. Redskaberne må ikke have været anvendt til andet end jordprøvetagning, og må aldrig have været i forbindelse med olie eller PAHkomponenter. Med henblik på at opnå en vis homogenisering af jordprøven anbringes de enkelte prøver straks i en diffusionshæmmende nylonpose, hvor prøverne homogeniseres (sammenblandes) ved at ryste og nulre indholdet med hænderne. Grus og sten større end 10 mm, metalstykker, synlige asfalt- og bitumenstumper, samt organisk materiale (plantedele, herunder rødder, pinde, snegle og andre dyr) fjernes fra de udtagne jordprøver. Fra posen udtages hurtigst muligt jord til to 100 ml ekstraktionsglas. Det ene glas benyttes til analyse for indhold af kulbrinter, det andet til analyse for indhold af PAH er. Hvis der ønskes dobbelt antal analyser, skal der udtages det dobbelte antal prøver, altså i alt 4 ekstraktionsglas. Glassene fyldes knapt halvt (ca. 50 g hvilket svarer til 30-40 milliliter alt efter jordtype). Der skal være plads til ekstraktionsmidlet, idet der ekstraheres direkte i glasset. Nylonposen med resten af prøverne pakkes ned og medsendes til laboratoriet til analyse for indhold af metaller og til tørstofbestemmelse. Der udtages naturligvis kun prøver i det omfang, der faktisk ønskes analyseret for de kemiske parametre. 34

Straks efter anbringes glas og poser i køletaske med køleelement (mørkt og køligt under ca. 4 C). Har laboratoriet foreskrevet speciel opbevaring eller transport, skal dette overholdes. Prøvetagning af overfladejord, herunder rabatjord før afrømning Ved prøvetagning af overfladejord, herunder rabatjord som skal fjernes for eksempel ved afrømning eller afhøvling, udtages prøver af jorden fra jordoverfladen og til afrømningsdybden. Hvis for eksempel prøveudtagningen udføres med henblik på at de øverste 8 cm rabatjord skal fjernes ved afhøvling, skal prøverne udtages 0-0,08 m under terræn. Da de stoffer, som der skal foretages analyser for, som regel ikke er særligt flygtige, udtages jordprøverne som blandeprøver, hvor hver enkeltprøve udtages med 4-5 meters afstand. Prøvetagningsstedet indmåles i forhold vejens referencesystem, og i forhold til vejens asfaltkant. Drejer det sig om kontrol af rabatjord, som skal afhøvles, udtages kontrolprøverne 0,5 og 1,0 m udenfor vejens asfaltkant; se skitsen på figur 1. (1,0 m) (0,5m) Vejrabat Asfalt Figur 1.3.A Princip for udtagning af kontrolprøver af rabatjord. Der udtages to blandingsprøver (A og B) hver bestående af fire delprøver. Delprøver ne udtages 0,5 m (prøve A) og 1,0 m (prøve B) uden for asfaltyderkant med en afstand på 4-5 m mellem de enkelte delprøver. Det viste område kaldes et prøvetagningsfelt. Et prøvetagningsfelt skal repræsentere en bestemt strækning, hvor forureningsbelastningen forventes forholdsvis ensartet. Afstanden mellem prøvetagningsfelter er derfor afhængig af de konkrete forhold på stedet. Prøvetagning af afhøvlet eller opgravet jord Fra arbejds- eller mellemdepoter, det vil sige fra den opgravede eller afhøvlede jord, udtages blandingsprøver hver bestående af fire delprøver. Delprøverne må ikke tages fra mellemdepotets yderste 25 cm da der sker stor afdampning og nedbrydning i de yderste lag. Delprøverne skal tages jævnt fordelt over stakken, således at også stakkens dybeste områder er repræsenteret. Prøvetagning af diffust forurenet jord fra større dybder Hvis man ønsker at tage prøver af diffust forurenet jord fra større dybder, for eksempel rester fra en ældre dybtliggende vejbelægning, er det vigtigt, at der udtages prøver, som er repræsentative for den aktuelle dybde. 35

Jordprøver kan udtages direkte fra en udgravning eller ved opboring af jord. Rørprøvetager kan også anvendes, hvis det er muligt med rørprøvetageren at udtage repræsentativ jord fra den rette dybde. Det er vigtigt, at der ved gravning, boring eller rørprøvetagning ikke trækkes forurening med udstyret ned i jorden. Specielt under et eventuelt grundvandsspejl kan det være vanskeligt at undgå dette. Prøveudtagning i en udgravning kan enten ske fra udgravningens sider eller bund, eller der kan tages prøver direkte fra gravemaskinens skovl. Det er vigtigt, at prøvetagningsdybden registreres, eventuelt kan der tillige tages fotografier med angivelse af prøvetagningsstedet. Prøveudtagning ved opboring er specialistarbejde, som bør overlades til en øvet boreentreprenør/miljørådgiver. Prøver kan med fordel udtages i forbindelse med øvrige geotekniske undersøgelser. Prøvetagning af macadam bærelag Macadambærelag består af skærver med nedvandet sand og grusmateriale. Det er ikke muligt at komme tykke skærver fra et sådant lag i et 100 milliliter glas, hvorfor prøverne udtages i et ét liter glas, der fyldes halvt. Prøven skal ekstraheres i glasset. Da det kan være svært at udtage homogene prøver fra macadam bør der i hvert prøvetagningsfelt udtages to enkeltprøver. Ved at have to analyseresultater mindskes risikoen for uforståelige og enkeltstående høje eller lave analyseresultater. Prøvetagning af og ved potentielle hotspots Prøveudtagning af jord fra rabatter og sidearealer, hvor der er sket udslip af brændstof og / eller andre kemikalier. Generelt Om der er tale om en punktkildeforurening (hot-spot) kan afgøres ved at analysere prøver, som er udtaget af den jord, der ud fra historiske oplysninger, besigtigelse eller lignende forventes at være forurenet. Det må dog bemærkes, at analyse af få jordprøver giver ringe statistisk sandsynlighed for at finde en hot-spot, medmindre der fra historik eller besigtigelse findes sikker stedfæstelse af forureningen. Jord der er synlig forurenet som følge af bilhavari Jord der er synlig forurenet som følge af bilhavari, kan afgraves. Med henblik på efterfølgende disponering af den afgravede jord udtages eventuelt prøver af jorden se om prøvetagning i opgravet jord. I afgravningshullet kontrolleres at den tilbageværende jord er tilstrækkelig ren. Dette sker ved at der udtages og analyseres prøver fra hullets sider og bund. Disse prøver skal udtages som enkeltprøver ikke blandeprøver. Antal prøver og placering af prøvetagningssteder, herunder prøvetagningsdybde, kan ikke fastlægges generelt, da det afhænger af forureningskoncentration, udbredelse og forureningskomponenter. Der vil eventuelt kunne anvendes feltmålinger til hel eller delvis erstatning for renjordsanalyserne. Hvis der er tale om en kulbrinteforurening, vil der for eksempel som kunne anvendes de såkaldte PID-målinger som supplement til kemiske analyser. Er der lokaliseret større punktkildeforureninger, bør man tilkalde en miljørådgiver. 36

Bemærk, at man, ved konstatering af punktkildeforureninger, har pligt til straks at orientere miljømyndigheden. Prøveudtagning af jord fra ledningsgrave Jord fra ledningsgrave vil oftest kun være forurenet, såfremt de tilfyldte eller omkringfyldte materialer var forurenede ved tilfyldningen, eller såfremt der er sket punktvis udsivning fra utætte rør. Forurening som følge af tilfyldt eller omkringfyldt materiale kan behandles efter principperne for diffust forurenet jord, hvorimod forurening som følge af udsivning må behandles som en potentiel punktforurening / hotspot, der erkendes syns- eller lugtmæssigt. Er der synlige eller lugtmæssige tegn på forurening, skal udgravningen betragtes som en potentiel hotspot, og miljømyndigheder og eventuelt miljørådgiver skal kontaktes. Der skal udtages prøver opdelt i prøvetagningsfelter svarende til de forurenede strækninger. Ved valg af analyser skal der tages hensyn til, hvilke udsivninger der kan være sket fra ledningerne. Prøvetagning af jord påvirket af forurening fra nabogrunde Forurening fra naboarealer må antages også at kunne have spredt sig til vejarealerne, både som diffus overfladeforurening og ved udsivning med grundvandet. Er der synlige eller lugtmæssige tegn på forurening, skal det betragtes som en potentiel punktforurening og miljømyndigheder, og eventuelt miljørådgiver skal kontaktes. 1.3.3 Laboratoriearbejde - analyser Valg af laboratorium De her beskrevne analysemetoder skal altid følges, idet et analyseresultat er afhængig af den valgte metode, således at der er variation mellem resultater som stammer fra forskellige analysemetoder. Analyserne skal som udgangspunkt udføres som akkrediterede analyser. Det skal bemærkes at ikke alle laboratorier er akkrediterede til de beskrevne analyser. Laboratoriet skal kunne dokumentere at have deltaget i en præstationsprøvning og opnået et tilfredsstillende resultat indenfor det seneste år for den analysemetode, som ønskes anvendt. Oplysning om præstationsprøvningen dokumenteres af det enkelte laboratorium. Dokumentationen sker ved kopi af rapport, og kopi af brev, hvori det fremgår, hvilket identifikationsnummer det pågældende laboratorium har fået tildelt i rapporten. Nærmere oplysninger om metoderne ses i bilag med begreber samt litteraturlisten. Modtagelse på analyselaboratoriet Laboratoriet skal, når jordprøverne modtages, registrere disse med den prøveidentifikation, som er angivet på analyserekvisitionen (bestillingssedlen) og på prøveemballagen. Analyser for indhold af kulbrinter skal igangsættes inden for ét døgn medens analyser for indhold af PAH er og metaller igangsættes inden for 7 døgn. Fra modtagelse og til 37

analyse skal prøver til kulbrinte- og/eller PAH-analyse opbevares mørkt og på køl, ved 4 C. Kemiske analyser Rekvirenten skal aftale med laboratoriet, om der skal udføres enkelt- eller dobbeltbestemmelse. Som udgangspunkt udføres der kun enkeltbestemmelse. I det følgende gives en summarisk beskrivelse af analysemetoderne for kulbrinter, PAH forbindelser og metaller. Vedrørende PID målinger henvises til begrebslisten. Analyserne skal udføres efter Miljøstyrelsens forskrifter jævnfør vejledning om prøvetagning og analyser. Ved alle de angivne analyser skal analyseresultatet opgives i mg/kg TS (tørstof). Tørstofbestemmelsen udføres på jord fra medsendt nylonpose efter DS 204, med den modifikation, at tørstofbestemmelsen udføres på ca. 20 g jord. Kulbrinter / summen af kulbrinter / total kulbrinter / olie Forbehandling. Indledningsvis vejes prøven (det forvejede ekstraktionsglas med jordprøven). Jordmængden skal være ca. 50 g. Er jordmængden i glasset over 60-70 g må laboratoriet i analyserapporten anføre at ekstraktionudbyttet kan være lavere end den reelle værdi, pga. større jordmængde end beregnet for den tilsatte ekstrationsvæske. Herefter tilsættes et ekstraktionsmiddel, pentan, gennem membranen i glassets låg. Hvis jordmængden i glasset er væsentligt under 50 g, må der benyttes en forholdsvis mindre mængde ekstraktionsmiddel. Ekstraktionsmidlet skal være tilsat en intern standard. Jordprøven ekstraheres ved stuetemperatur i 16 timer på et rysteapparat. Analyse. Ekstraktet (1-5µl heraf) analyseres ved GC/FID-anlyse med en egnet kapillarkolonne. Der måles kulbrinter svarende til et n-alkan interval fra C 6 til C 35 ; dvs. et kogepunktsinterval fra ca. 70 C til ca. 480 C. Som kvalitetskontrol skal der ved hver analyserunde analyseres blindprøver bestående af ekstraktionsmiddel (her pentan C 5 ) tilsat intern standard, samt relevante standardopløsninger; fx n-c 20. Desuden skal der i hver prøveserie medtages et egnet referencemateriale, hvor analyseværdien er kendt på forhånd. Analyseresultatet af dette referencemateriale skal altid medtages i analyserapporten. Beregning af resultater. Ved integration af chromatogrammet skal arealerne beregnes inden for følgende intervaller: Intervallet svarende til retentionstiden for benzen, C 6 (C 6 H 6 ) til og med n-c 10. (primært benzin) Intervallet fra efter n-c 10 til og med n-c 25. (primært diesel og let fyringsolie) Intervallet fra efter n-c 25 til og med n-c 35. (primært olieprodukter, herunder lettere smøremidler) Kulbrinteindholdet i prøverne udregnes herefter for hvert af intervallerne. Summen af kulbrinter bestemmes som summen af kulbrinter i de enkelte intervaller, altså som summen af kulbrinter i intervallet fra benzen, C 6 (C 6 H 6 ) til n-c 35. Kulbrinter med kogepunkt højere end kogepunktet svarende til n-c 35 (ca. 480 C) skal således ikke medtages i det samlede kulbrinte-indhold. Laboratoriet skal dog bemærke på analyseattesten, hvis der er kulbrinter med højere kogepunkt til stede i prøven. 38

Detektionsgrænse. Detektionsgrænsen for kulbrinter skal være maksimalt 5 25 mg/kg TS alt efter kulbrintesammensætningen. Ved analyse af kulbrinteblandinger med lave kogepunkter (for eksempel benzin) opnås lavere detektionsgrænser end ved analyse af kulbrinter med højere kogepunkter (for eksempel smøreolie). PAH forbindelser Nye analysemetoder for PAH forbindelser er i øjeblikket under udarbejdelse. Den følgende beskrivelse er derfor meget generel. Forbehandling. Indledningsvis vejes prøven (det forvejede membran-glas med jordprøven). Jordmængden skal være ca. 50 g. Er jordmængden i glasset over det til analysen nødvendige åbnes glasset og overskydende jord fjernes. Disse forhold skal nævnes i analyserapporten. Herefter tilsættes et ekstraktionsmiddel gennem membranen i glassets låg. Hvis jordmængden i glasset er væsentligt under 50 g, må der benyttes en forholdsvis mindre mængde ekstraktionsmiddel. Ekstraktionsmidlet skal være tilsat en intern standard. Analyse. Ekstraktet (1-5µl heraf) analyseres ved GC/MS-analyse. Kolonnen programmeres således, at følgende enkeltkomponenter kan bestemmes: Fluoranthen, benz(b)fluoranthen, benz(j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren, hvilket er de enkeltstoffer som Miljøstyrelsen har udpeget og som indgår i grænseværdien for sum PAH. Som kvalitetskontrol skal der ved hver analyserunde analyseres blindprøver bestående af ekstraktionsmidlet tilsat intern standard samt relevante standardopløsninger. Desuden skal der i hver prøveserie medtages et egnet referencemateriale, hvor analyseværdien er kendt på forhånd. Resultatet af dette referencemateriale skal altid medtages i analyserapporten. Beregning af resultater. Ovennævnte enkeltkomponenter identificeres ved deres retentionstid i forhold til standarder med bestemt masse. Efter at der i den enkelte analyserunde er udført kalibrering med eksterne standarder, kvantificeres indholdet af enkeltkomponenter i prøven i henhold til karakteristiske ioner. Sum af PAH er beregnes som summen af ovennævnte enkeltkomponenter. Detektionsgrænse. Detektionsgrænsen skal være højst 1/10 af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, jf. vejledningen Oprydning på forurenede lokaliteter. Dette giver en detektionsgrænse for enkeltkomponenter på omkring 0,01 mg/kg TS. Metaller Forbehandling. Jordprøverne ekstraheres i henhold til Dansk Standard DS 259. Der destrueres ca. 1-2 g prøve med 20 ml halvkoncentreret salpetersyre ved opvarmning i autoklave til 120 C (200 kpa) i 30 minutter. Destruktionsresten filtreres og fortyndes med vand, hvorefter den er klar til analyse. Analyse af ekstraktet kan udføres enten ved atom-absorptions-spektrometri (AAS) eller ved induktivt koblet plasma atomemmissionsspektrometri (ICP). Metoderne er kortfattet beskrevet i det følgende. Ved analyse af jord fra vejarealer bestemmes indholdet af metallerne: Bly, zink, nikkel, kobber, cadmium og chrom. Andre metaller kan bestemmes på tilsvarende vis. 39

Når der skal udføres analyser med stor nøjagtighed udføres AAS som flamme-aas eller som grafitovns-aas. Ved flamme-aas, indimellem kaldt FAAS, forstøves ekstraktet og grundstoffet heri, oftest et metal, forbrændes i en flamme, fx en acetylenflamme. Herved omdannes grundstoffet i den forstøvede væske til frie atomer i en gasfase. De frie atomer har den egenskab, at de kan absorbere lys med specifikke bølgelængder. Når en grundstofspecifik lampe (en lampe som indeholder det pågældende grundstof) lyser gennem flammen, vil en lysmængde, som er proportional med koncentrationen af det pågældende grundstof absorberes; heraf navnet atomabsorption. Lysmængden, som passerer igennem flammen måles med et spektrofotometer, og koncentrationen beregnes ud fra proportionalitetsprincippet ud fra lysmængden som passerer ved kendte koncentrationer. Ved grafitovns-aas omdannes grundstofferne i ekstraktet til frie atomer i et grafitrør, og ikke i en flamme. I stedet for en gasbrænder benyttes elektrisk opvarmning af grafitrøret. For at sikre, at grafitrøret ikke bortglødes i luften, benyttes en inert beskyttelsesgas, normalt argon. Ved grafitovnsteknikken er der behov for baggrundskorrektion. Grafitovnsteknikken giver detektionsgrænser som typisk er 300 gange lavere end flammeteknikkens detektionsgrænser. Ved ICP-teknikken (induktiv koblet plasma atomemmissionsspektrometri) forstøves ekstraktet i en plasma (gas: argon), hvor en del af atomerne er molekylerede eller ioniserede. I plasmaen, med temperaturer på 5.000 6.000 C, vil de fleste grundstoffer exciteres med efterfølgende emmission af lus (udsendelse af lys), karakteristisk for det enkelte grudstof. Intensiteten af det udsendte lys registreres af et spektrofotometer, og grundstoffets koncentration i prøveekstraktet kan beregnes i henhold til målte intensiteter fra prøver med kendte koncentrationer (standarder). Der skal anvendes baggrundskorrektion. Der skal i hver prøveserie medtages et egnet referencemateriale, hvor analyseværdien er kendt på forhånd. Resultatet af dette referencemateriale skal altid medtages i analyserapporten. Beregning af resultater. Resultaterne beregnes i forhold til standardopløsninger. Der skal anvendes baggrundskorrektion. Detektionsgrænser. Følgende detektionsgrænser skal opfyldes af laboratoriet: Bly 3,0 mg/kg, zink 5,0 mg/kg, nikkel 1,0 mg/kg, kobber 3,0 mg/kg, cadmium 0,15 mg/kg og chrom 1,0 mg/kg. 1.3.4 Rapportering - analysearbejde Laboratoriets analyserapport skal på overskuelig vis angive analyseresultater, metoder og beregningsprincipper. I det følgende beskrives minimumskrav til rapporteringen. 40

Kunden og opgaven skal indentificeres med rekvirentens navn og adresse, rekvirentens kontaktperson, sagsnavn og kundens sagsnummer. Debitor skal angives, hvis debitor og rekvirent er forskellige. Klokkeslæt og dato for prøvernes modtagelse på laboratoriet angives. For hver prøve skal der tydeligt angives lokalitet / prøvenummer, udtagningsdybde og tilhørende analyseresultat (analyseresultater af jord angives i enheden mg/kg TS). Analysemetodens detektionsgrænse samt analyseusikkerhed skal angives. Analysemetodens principper skal beskrives. Forbehandling af prøven indgår heri for eksempel anvendt opluknings eller ekstraktionsmiddel. Det er ikke tilstrækkeligt, at der henvises til et analysenummer i laboratoriets interne beskrivelser. Eventuelle afvigelser fra den anvendte standardmetode skal bemærkes, ligesom specielle observationer, som er bemærket under analysearbejdet, skal angives. Eventuelt akkrediteringseller certificeringsnummer eller mærke angives. Der skal vedlægges resultater fra analyse af kontrolmateriale / referencemateriale samt interne og eksterne standarder. Endelig skal der angives klokkeslæt og dato for analysearbejdets afslutning samt navnet på hvilken person der er ansvarlig for de udførte analyser. For GC/FID-analyser skal rapporten tillige indeholde de til analyserne hørende chromatogrammer med tydelig angivelse af lokalitet/prøvenummer og med angivelse af interne standarder (tilsat ekstraktionsmidler). Af analyserapporten skal det fremgå, hvilken standard der er benyttet til kvantificeringen. Der skal endvidere vedlægges chromatogrammer fra analyse af eksterne standarder og fra analyse af blindprøver. 1.3.5 Fortolkning af forureningsundersøgelsen og konklusion Forurenende stoffer kan fordele sig ujævnt, hvilket er en af årsagerne til, at analyseresultater må vurderes kritisk. En anden årsag er de usikkerhedsfaktorer, der er undervejs i prøvetagnings- og analyseprocesserne. Af usikkerhedsfaktorer i analyseprocessen er tidligere nævnt valg af opluknings- og ekstraktionsmiddel samt valg af standard og referencemateriale, som man sammenligner sine resultater med. Desuden kan der også være sket egentlige fejl, dels i prøveudtagningen og analyseprocessen, dels i beregningerne. Fejlene kan dels være systematiske, dels på enkelte prøver. Analyseresultater skal vurderes med baggrund i stoffernes kemiske egenskaber, ud fra gældende kvalitetskriterier og ud fra anden erfaring med tilsvarende stoffer og materialer. Et analyseresultat må derfor ikke anses for at være det absolutte facit, men må opfattes som det bedste forsøg på at beskrive de sande forureningsforhold. 41

Uoverensstemmelser mellem de forventede og de faktiske analyseresultater skal vurderes kritisk. Der skal tages stilling til, om forventningerne skal justeres, eller om et afvigende resultat skal vurderes som ikke repræsentativt for prøvetagningsfeltet. Er der væsentlig tvivl om analyseresultaters rigtighed, eller har det afvigende resultat væsentlige konsekvenser for jordhåndteringen, skal rådgiver og laboratorium kontaktes. Såfremt der allerede er sket myndighedsbehandling på baggrund af tvivlsomme resultater skal også miljømyndigheden kontaktes. 42

2. Forureningsundersøgelser Generelt afsnit 2.0 Kapitlets opbygning Følgende kapitel er skrevet dels på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning nr. 13, 1998, Prøvetagning og analyse af jord dels i viden og erfaring. Formålet med dette kapitel er at sikre, at forureningsundersøgelser i vejarealer udføres efter ensartede retningslinier og på et tilstrækkeligt kompetent niveau. Det skal desuden sikre en ensartet og entydig kommunikation mellem rekvirent og laboratorium, at prøvetagnings- og analysestrategier er dokumenteret, og at valg af prøvetagnings- og analysemetoder begrundes. I dette kapitel er gengivet generelle principper for forureningsundersøgelser samt prøvetagnings- og analyseprincipper. Under det faglige afsnit, prøvetagning og analyse af jord, findes konkrete anbefalinger for netop disse situationer. Kapitlet om prøvetagning og analyser indeholder følgende delkapitler 2.1 Historie 2.2 Prøvetagnings- og analysestrategi 2.3 Prøveudtagning 2.4 Opbevaring, transport og opbevaringstid 2.5 Valg af laboratorium, herunder akkrediteringsbegrebet 2.6 Analyseparametre, analysemetoder og rekvisition 2.7 Håndtering på laboratorium 2.8 Beregninger 2.9 Den menneskelige faktor 2.10 Vurdering af resultater 2.1 Historie Enhver forureningsudersøgelse begynder med en visuel og historisk vurdering af hvilket materiale og hvilken forurening man kan forvente at møde. Først når denne vurdering er foretaget, planlægges og gennemføres prøvetagning og kemiske analyser. Forureningsundersøgelsers omfang bør aftales med miljømyndigheden. 2.2 Prøvetagnings- og analysestrategi En prøvetagnings- og analysestrategi for jord definerer, hvor og hvordan jordprøverne udtages, samt hvor mange og hvilke kemiske analyser, der skal udføres. Indledningsvis vil en forureningsundersøgelse have til formål at afklare, hvorvidt der foreligger en forureningstilstand eller ej, og for eksempel at kategorisere materialerne i 43

forhold til definerede acceptkriterier med henblik på opdeling i genanvendelige materialer og materialer til bortskaffelse. Valg af prøveantal, analyseparametre og analysemetoder vil være afhængig af blandt andet historikken, samt genanvendelses- eller bortskaffelsesmetoden. Ved prøvetagning og valg af analyser af jord fra vejarealer vil det ofte være hensigtsmæssigt, at der udtages delprøver til sammenblanding, så det er blandingsprøven der analyseres. Der bør maksimalt sammenblandes 5 delprøver. Ved at sammenblande delprøver reduceres antallet af kemiske analyser og analyseresulateterne repræsenterer et gennemsnitsniveau for forureningen. Sammenblanding af prøver må ikke foretages ved analyse for flygtige komponenter, da disse vil forsvinde i sammenblandingsprocessen. Flygtige komponenter findes oftest kun omkring havari ved læk af benzin og diesel. 2.3 Prøveudtagning Prøveudtagning og valg af analyser skal altid aftales med laboratoriet på forhånd, og det vil ofte være hensigtsmæssigt at have omfanget aftalt med miljømyndigheden. Prøveudtagningspunkterne må udvælges efter en systematisk og dokumenterbar fremgangsmåde, for eksempel ved indtegning på kort. Prøveudtagningsområdet skal opdeles i felter, for eksempel ud fra forventningen om "forventet uforurenet", eller "forventet forurenet". De forurenende komponenter binder sig forskelligt til forskellige jordarter og har dermed forskelligt udvaskningspotentiale, hvorfor prøveudtagning bør ske under hensyntagen hertil. Der foretages en forureningsmæssig og geologisk beskrivelse af jordlagene og jordprøverne. Dette er en vigtig information i forbindelse med afgravning og sortering af jorden i forskellige kategorier af forurening. Under prøveudtagning skal det sikres, at prøvernes eventuelle indhold af forurenende komponenter ikke påvirkes, f.eks. ved afsmitning fra prøveudtagningsudstyr eller mellem jordlagene, eller der sker tab af forureningskomponenter, for eksempel tab af flygtige komponenter. Prøverne skal normalt udtages i forskellig emballage svarende til forskellige typer analyser. Ved at dele prøverne i to, kan man have en prøve i reserve for det tilfælde, at man skulle få behov for at kontrollere analyseresultatet (for eksempel analyseprocessen). Dette kan i være en fordel, da man aldrig efterfølgende kan udtage nøjagtig den samme prøve igen. Det absolutte krav til analyseantal er, at der mindst skal foretages en kemisk analyse pr. prøvetagningsfelt, det vil sige mindst en kemisk analyse per potentiel forureningskilde. 44

2.4 Opbevaring, transport og opbevaringstid Prøverne skal udtages og emballeres på en sådan måde, at tab af indhold af forureningskomponenter minimeres under prøvetagning, transport og opbevaring. Valg af emballage og krav til transport og opbevaringstid er afhængig af den forventede forureningstype. Generelt bør tidsrummet mellem prøveudtagning og indlevering til laboratorium reduceres til et minimum, hvilket vil sige aflevering senest næste morgen. Prøveudtagning kan derfor aldrig foretages dagen før en fridag. Datoen for prøvetagning henholdsvis indlevering skal fremgå af undersøgelsesrapporten / rekvisitionen. 2.4.1 Flygtige og nedbrydelige stoffer, benzin og olieforbindelser Til de organiske analyser skal anvendes glasemballage med tætsluttende låg og helst ekstraktionsglas med membran i låget, da man herved kan gennemføre ekstraktionen direkte i glasset, og en omemballering på laboratoriet undgås. Prøverne skal opbevares mørkt og køligt, ved ca. 4ºC, i alle faser. Prøverne bringes til laboratoriet så hurtigt som muligt, og analyserne skal påbegyndes indenfor 24 timer efter prøveudtagning. Opbevaringstemperatur skal kunne dokumenteres. 2.4.2 Stabile stoffer, PAH forbindelser og sporelementer / tungmetaller Ved analyse for bl.a. PAH forbindelser (tjære) og uorganiske stoffer (sporelementer / tungmetaller), kan der anvendes glasemballage eller diffusionstætte poser. Prøver forurenet med stabile stoffer skal opbevares mørkt og køligt (4-6ºC) og skal analyseres indenfor 7 dage. 2.5 Valg af laboratorium, herunder akkrediteringsbegrebet Laboratorieanalyser af jordprøver skal foretages af et laboratorium, som er akkrediteret til den pågældende analyse, og som er i stand til at udføre analyserne med de nødvendige detektionsgrænser som defineret i denne vejlednings kapitel 1.3. 2.5.1 Akkreditering Akkreditering er en godkendelses- og kontrolordning. Ordningen er for laboratorier baseret på CEN-standarder i serien 45000. Det er krævet at laboratorierne kontrolleres af et akkrediteringsorgan. Da akkrediteringen sker på de enkelte analysemetoder, er alle laboratoriets ydelser ikke nødvendigvis akkrediterede. 45

Akkrediteringsordningen forudsætter, at laboratorierne selv vælger det kvalitetsniveau, de ønsker at lade sig akkreditere til, f.eks. +/- 30% af den "sande" værdi. Således kan et analyseresultat på 70 hhv. 130 mg af et stof være lige gode, såfremt den "sande" værdi er 100 mg og laboratoriet har valgt et kvalitetsniveau på +/- 30%. Derfor er betegnelsen en akkrediteret analyse ikke nødvendigvis en garanti for, at et laboratorium kan udføre en bestemt analyseopgave nøjagtigt, men alene at det pågældende laboratorium lever op til nogle kvalitetsprocedurer og et af laboratoriet selv defineret kvalitetsniveau for udvalgte analysemetoder. Laboratoriet bør deltage i præstationsprøvninger mindst en gang årligt, og rekvirenten af analyser kan anmode laboratoriet om at få indblik i laboratoriets resultater. Prøveudtagning for de materialer, som denne vejledning omhandler, kan for nuværende ikke akkrediteres. 2.6 Analyseparametre, analysemetoder og rekvisition Analyseparametre vælges på grundlag af viden om kendte eller sandsynlige forureningskomponenter, jævnfør afsnit 1.3. Der skal desuden tages hensyn til, hvilke materialer som man forventer at finde, f.eks. slagger, kulturlag eller lignende, samt udsivning fra kloaker eller indsivende forurening fra naboarealer, jævnfør kapitel 1.1. Der findes forskellige metoder til analyse for det samme kemiske stof. Analysemetoderne varierer blandt andet i forhold til: Pris Analysehastighed Hvilke kemiske stoffer der medtages i analysen Detektionsgrænser Nøjagtighed ved kvantificering Præcision ved gentagne analyser. I bilag ses erfaringsmæssige prisniveauer på de anbefalede analyser. Det kan betale sig at forhandle med laboratoriet alt efter forventet fremtidigt behov. 2.6.1 Typer af analysemetoder Analysemetoderne kan grupperes i følgende hovedgrupper Feltmetoder - screenings metoder Laboratoriemetoder - screenings metoder, Laboratoriemetoder - specifikke 46

Feltmetoder - screenings metoder Feltmetoder kan anvendes som screeningsundersøgelser og kan give en overordnet vurdering af forureningsforholdene i "felten". Metoderne er oftest mindre nøjagtige og mindre præcise end specifikke laboratorieanalyser. Nogle feltmetoder tillader ikke en direkte kvantificering af indhold, men indikerer kvalitativt, om der er lavt eller højt indhold af bestemte stoftyper. De enkelte feltanalyser vil ofte ikke være akkrediterede. Laboratoriemetoder - screenings metoder Der screenes for en række af stoffer, men der opnås ikke nødvendigvis et eksakt kvantitativt resultat. Nøjagtigheden afhænger dog af metode. Analyserne kan indikere, hvor der kan være behov for mere nøjagtige kvantitative (specifikke) laboratorieanalyser. Bestemmelse af "totalkulbrinter" ved GC-FID, er et eksempel på en screeningsmetode, hvor der identificeres en sum af en række forskellige kemiske stoffer. Laboratoriemetoder - specifikke Specifikke laboratoriemetoder anvendes for at opnå en tilstrækkelig nøjagtig kvantificering af indholdet af forureningsparameter, men man finder kun de stoffer, som man leder efter. Bestemmelse af PAH med GC-MS, er et eksempel på en specifik metode. Konkrete analysemetoder Jo mere specifik en metode for et bestemt stof er, jo større sikkerhed er der for, at analysen har en acceptabel nøjagtighed og præcision. Men en meget specifik metode kan medføre en stor risiko for, at andre stoffer overses. En screeningsanalyse kan derfor vælges, hvor forureningsparametrene ikke er kendte, og hvor det er vigtigt at screene for andre stoffer end de umiddelbart forventede i den pågældende sag. Ved fund af uønskede stoffer, kan det efterfølgende vælges at kontrollere et antal prøver med en specifik analysemetode. Desuden henvises til denne vejlednings ordliste, samt til MST vejledning nr. 13 tabel 16 og bilag 2, samt til "Kemiske Analyser - Sådan kan de forstås", ATV, Jord og Grundvand, Miljøstyrelsens hjemmeside og denne vejlednings kapitel 1.3. 2.6.2 Rekvisition af analyser Hvis der ikke foreligger anbefalede retningslinier for hvilke analyser der bør vælges, eller der foreligger en aftale med myndighederne, vil det være fornuftigt, at aftale dette nærmere med laboratoriet, ud fra undersøgelsens formål. Det er vigtigt at laboratoriet er indstillet på at arbejde ud fra denne vejlednings anbefalinger i kapitel 1.3. Et væsentligt krav er overholdelse af de anbefalede kvalitetssikringsprocedurer. For at sikre en korrekt kommunikation mellem rekvirent og laboratorium skal anvendes en fortrykt analyserekvisition. En sådan findes som bilag. 47

2.7 Håndtering på laboratorium 2.7.1 Forbehandling af prøverne Den kemiske analyse foretages ikke direkte på prøven, men på et ekstrakt, som er en væske, som har frigjort de forurenende stoffer fra jordpartiklerne. Forbehandlingsmetoden afhænger af hvilke stoffer man ønsker at analysere for. En prøve der ønskes analyseret for forskellige stoffer, skal således gennemgå forskellige forbehandlingsprocesser, hvorfor det er nødvendigt at aflevere en prøve til hver type analyse. Fra prøven udtages repræsentativt materiale til analyse - ofte ned til 10-50 gram, hvorfor fysisk og forureningsmæssig uensartethed i materialet kan få stor betydning for analyseresultatet. Prøver til analyse for flygtige og nedbrydelige stoffer, f.eks. benzin og olieforbindelser skal være udtaget og afleveret i ekstraktionsglas med den aftalte prøvemængde, hvorved omemballering undgås. Ekstraktion - forbehandling ved analyse for oliekomponenter og PAH Ekstraktionsprocessen sker med organiske opløsningsmidler. Valg af opløsningsmiddel afhænger af de organiske stoffer der ønskes analyseret for, da opløsningsmidlerne har forskellig evne til at opløse organiske stoffer. Det er ikke altid muligt at udtrække den totale mængde forurenende stoffer, hvorfor der kan foreligge en fejlmulighed her. Syreoplukning - forbehandling ved analyse for sporelementer / uorganiske stoffer / tungmetaller Ved analyse for sporelementer skal de kemiske stoffer frigøres fra prøven med syre - en proces der betegnes syreoplukning. Der kan vælges forskellige syrer alt efter hvor hårdt bundne metaller man ønsker at frigøre. Analyseresultatet vil afvige fra den "sande" værdi afhængigt af valg af oplukningsmiddel. 2.7.2 Analyseprincipper Organiske stoffer herunder olie og PAH Ekstrakterne af organiske stoffer herunder olie og PAH analyseres ved gaskromatografisk (GC) analyse, hvoraf der findes flere metoder. Ved analyse for PAH sammenlignes kromatogrammerne fra prøverne med kromatogrammerne for de kendte stoffer. Ved analyse for oliestoffer sammenlignes kromatogrammerne fra prøverne med den type olieblanding, som man forventer at finde i prøven. Ved forureningsundersøgelser, har de forurenende stoffer befundet sig i "prøven" gennem en længere periode, hvorfor det må forventes at der en sket en delvis nedbrydning. Det kan derfor være vanskeligt at finde en korrekt oliestandard at sammenligne med, og analyseresultatet vil derfor være behæftet med usikkerhed. Uorganiske stoffer / sporelementer Ekstrakterne af uorganiske stoffer / sporelementer analyseres ved bl.a. AAS, hvoraf der findes flere metoder. Desuden er der i de senere år indført ICP. Ved analyse for sporelementer sammenlignes resultaterne med resultater fra kendte sporelementer. 48

Tørstofbestemmelse - TS Der udtages prøve til tørstofbestemmelse, således at alle analyseresultater kan omregnes til forureningsindhold i mg pr. kg TS. Med denne fremgangsmåde bliver jordens fugtighedsgrad uden væsentlig betydning for analyseresultatet. 2.8 Beregninger Da prøverne undergår kemiske behandlinger, før den egentlige analyse foretages, og da analyseresultater fremkommer som diagrammer, er det nødvendigt at beregne det resultat, som analyseapparaturet giver, i forhold til de stoffer som man sammenligner med til den oprindelige prøves forureningsindhold. Beregningsmetoder kan være behæftet med stor usikkerhed, og det bør derfor være et krav til laboratoriets afrapportering, at det fremgår hvorledes de har gennemført beregningerne fra chromatogrammerne til de endelige analyseresultater. 2.9 Den menneskelige faktor Kvaliteten af en forureningsundersøgelse er afhængig af, at alle delaktiviteter gennemføres på et ensartet, hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau i alle undersøgelsens faser omfattende målformulering, historik, undersøgelsesplanlægning, prøvetagning, analyser, beregninger og vurdering af resultater. 2.10 Vurdering af resultater Forurenende stoffer kan fordele sig ujævnt, hvilket er en af årsagerne til at analyseresultater må vurderes kritisk. En anden årsag er de usikkerhedsfaktorer, der er undervejs i prøvetagnings- og analyseprocesserne. Af usikkerhedsfaktorer i analyseprocessen er allerede nævnt valg af opluknings- og opløsningsmiddel og valg af standard og referencemateriale, som man sammenligner sine resultater med. Desuden kan der også være sket egentlige fejl, dels i prøveudtagningen og analyseprocessen, dels i beregningerne. Fejlene kan dels være systematiske, dels være på enkelte prøver. Analyseresultater skal vurderes ud fra deres kemiske egenskaber ud fra gældende kvalitetskriterier og anden erfaring med tilsvarende materiale. Et analyseresultat må derfor ikke anses for at være det absolutte facit, men må opfattes som det bedste forsøg på at eftervise de "sande" forhold. 49

Bilag 1.2 Jord i vejarealer 19 ansøgning, eksempel 19 tilladelse, eksempel (ej modtaget fra amtet endnu) Anmeldeskema, eksempel Oplysninger for indarbejdelse i udbudsmateriale, tjekliste til projektleder 1.3. Prøvetagning og analyse af jord Planlægning af forureningsundersøgelser (1), tjekliste til projektlederen Analyserekvisition (2) Udarbejdelse af prøvetagnings- og analyseplan (3), tjekliste til projektlederen Forberedelse af prøvetagning (4), tjekliste til prøvetager før han går i marken Prøvetagning (5), tjekliste til prøvetager Kontrol af analyseresultater, herunder analysejorunal/rapport (6), tjekliste til projektleder Kontrol i marken, miljøtilsyn (7), tjekliste til projektleder og prøvetager Danske laboratorier, adresser (8) Analyser, typiske prisniveauer (9) 3. Generelle bilag Begreber - alfabetisk Anvendt og anbefalet litteratur herunder henvisning til artikler 50

1.2 Jord i vejarealer 19 ansøgning, eksempel 19 tilladelse, eksempel (ej modtaget fra amtet endnu) Anmeldeskema, eksempel Oplysninger for indarbejdelse i udbudsmateriale, tjekliste til projektleder

XX Amt xxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx, den 08-02-2001 Att.: xxxxxxxxxx Sag nr.: xxxxxxx Ansøgning om tilladelse til henlæggelse af jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19. På vegne af Vejdirektoratet, Distrikskontor Syd, ansøges hermed om tilladelse til henlæggelse af ca. 55.000 m 3 afhøvlet rabatjord mellem ramperne på motorvejsudfletning 64, Esbjerg Kolding. Jorden skal bruges til terrænregulering i lavningerne mellem rampe 2 og 9. Se vedlagte oversigtsplan. Vejle Amt har i brev af 25. juni 1999 journal nr. 8-76-1-621-6-99 allerede givet tilladelse terrænregulering med rabatjord. Baggrunden for nærværende ansøgning er, at der er opstået ny viden om rabatjordens indhold af olieprodukter og sammensætningen af disse. Ny viden Flere efterfølgende analyser af den rabatjord, der påtænkes afhøvlet, viser et total indhold af kulbrinter på op til 1000 mg/kg TS i modsætning til 200 mg/kg, som det oprindeligt var forventet og givet tilladelse til at henlægge. Nedenstående tabel viser koncentrationer af total kulbrinter, PAH og bly i 10 jordprøver. Prøverne er udtaget på en af de mest trafikbelastede motorvejsstrækninger i Vejdirektoratets Distrikt Syd. Prøverne er alle sammesat af 4 delprøver. Alle prøver fra de øverste 0 0,1 m u.t. er delt i tre for at gennemføre en tredobbelt analysebestemmelse af kulbrinte- og blyindholdet i jorden ved tre forskellige analyselaboratorier. Tabel 1 viser spredningen på de opnåede analyseresultater fra de tre laboratorier. Resulterne viser også at 85-95% af oliekomponenterne findes i fraktionen meget tung olie, C 25 C 35. En fraktion der er forholdsvis immobil. Denne immobilitet er forsøgt eftervist med en række analyser af jorden umiddelbart under den jord, der skal afhøvles. Der er udtaget jordprøver i 0,1 0,2 m u.t. og 0,2 0,3 m u.t. i midterrabatten i henholdsvis 0,5 m og 1,0 m fra vejkanten. Resultaterne fremgår af tabel 1.

Prøve nr. Afstand fra vej/dybde m/m u.t. Total kulbrinter mg/kg ts Sum PAH mg/kg ts Bly mg/kg ts 71,0 A 1 0,5 / 0-0,1 520-900 1,8 3,0 187 270 71,5 A 1 0,5 / 0-0,1 420-520 0,61 0,75 101 130 71,5 A 1 0,5 / 0,1-0,2 32 0,04 71,5 A 1 0,5 / 0,2-0,3 110 0,02 71,0 B 1 1,0 / 0-0,1 280-450 0,63 1,1 110 130 71,5 B 1 1,0 / 0-0,1 260-330 0,28 0,49 52 75 71,5 B 1 1,0 / 0,1-0,2 Ikke påvist Ikke påvist 71,5 B 1 1,0 / 0,2-0,3 Ikke påvist 0,56 71,0 ven. 2 0,5 / 0-0,1 290-310 0,35 0,78 50 65 70,0 ven. 2 0,5 / 0-0,1 350-450 1,1 1,7 86-130 1 : Prøver udtaget i midterrabat 2 : Prøver udtaget i yderrabat Tabel 1: Analyseresultater af rabatjordsprøver Som det fremgår af tabel 1 er indholdet af kulbrinter reduceret væsentligt i forhold til indholdet i de øverste 0,1 m af rabatjorden. Det vurderes på denne baggrund, at de tunge oliekomponenter, der træffes i rabatjordens øverste 10 cm, ikke udvaskes til de underliggende jordlag eller grundvandet i en grad, der udgør en miljømæssig risiko. Vurdering af grundvandsforholdene. I forbindelse med placering af en støjvold langs motorvejens nordlige og vestlige del omkring Kolding /1/ og /2/ har Kolding kommune fået foretaget en hydrogeologisk kortlægning. Kortlægningen har til formål at danne grundlag for at placere et jorddeponi langs motorvejen under hensyntagen til grundvandsmagasinernes sårbarhed og risikoen for at forurene drikkevandsressourcerne i området. I forbindelse med de hydrogeologiske undersøgelser i området er der udført et nyt potentialekort. På baggrund af boreprofiler, slæbegeoelektrik og TEM-sonderinger, er der opstillet en geologisk model for området. Indvindings- og grundvandsoplandene er bestemt. Der er opstillet en grundvandsmodel med beregnede potentialer og med partikkelstrømning. På grundlag af de detaljerede undersøgelser, der er udført, kan der konkluderes følgende for området ved motorvejsudfletning 64, Esbjerg-Kolding. De to nærmeste indvindinger nedstrøms for motorvejsudfletningen, henholdsvis Harte-Påby og Alpedalen, har ikke indvindingsopland under motorvejsudfletningen. Området forventes ikke at være sårbart, idet der formodes at være lerlag med tykkelser på over 20 m. Der er således en god beskyttelse og ingen indvindingsinteresser lokalt omkring motorvejsudfletningen.

Lokalitet til henlæggelse af afhøvlet rabatjord Lokaliteten, der skal terrænreguleres, er som beskrevet i den nu gældende tilladelse af 25. juni 1999 et areal mellem ramperne på den vestlige side af motorvejsudfletning 64, Esbjerg Kolding. Kolding Kommune påtænker at etablere en støjvold af let forurenet fyldjord på den østlige side af udfletningen som en del af et flere km langt støjvoldsprojekt. Arealet ligger udenfor indvindingsoplande for vandværker og udefor områder med særlige drikkevandsinteresser. Der er ikke adgang til arealet for offentligheden og kun i begrænset omfang for Vejdirektoratets personale. Arealet dækker ca. 13.500 m 2. Det betyder, at den gennemsnitlige lagtykkelse af afhøvlet rabatjord vil være ca. 4 meter når den samlede mængde på ca. 55.000m 3 rabatjord er henlagt. Denne jordmængde vil blive henlagt af flere gange fordelt over flere år. Analyser af afhøvlet og henlagt rabatjord viser, at der sker en meget væsentlig reduktion i indholdet af oliekomponenter i de øverste 20 30 cm af bunkerne i løbet af de første måneder efter henlæggelse. Denne iagttagelse er gjort af både Vejle Amt ved kontrolanalyser af egne depoter af rabatjord og af Vejdirektoratet, der fra forår 2000 til efterår 2000 kunne konstatere et fald i koncentrationen af oliekomponenter fra ca. 1000 mg/kg til ca. 600 mg/kg i overfladen af en henlagt jordmile med afhøvlet rabatjord. Ved at henlægge den afhøvlede rabatjord på et stort areal i et tyndt lag, vil der ske en relativ hurtig omsætning af kulbrinterne. Det skal derfor tilstræbes at jorden løbende fordeles på så stort et areal som muligt, for derved at fremskynde den naturlige omsætning så meget som muligt, og derved minimere enhver risiko for påvirkning af den underliggende jord eller grundvandet. Risikovurdering Det aktuelle areal i motorvejsudfletningen, som rabatjorden skal deponeres på ligger ikke umiddelbart tilgængeligt for mennesker. De aktuelle forureningskomponenter er relativt immobile og for kulbrinternes vedkommende vil der med tiden ske en biologisk omsætning. Området er ikke sårbart og der er ingen indvindingsinteresser der kan trues. Samlet set vurderes deponeringen ikke at udgøre nogen risiko for hverken mennesker eller for det omkringliggende miljø. Med venlig hilsen xxxx xxxxxxxxxx

Referencer /1/ Kolding kommune. Hydrogeologisk kortlægning i den nordlige og vestlige del af Kolding i forbindelse med placering af støjvold langs motorvejen. WaterTech a/s. December 1998. /2/ Kolding kommune. Hydrogeologiske forhold langs motorvejen vest for Kolding. WaterTech a/s. Maj 1999. /3/ Gitte Falstrup og Bent Thomsen. Kvaliteten af analyseresultater - for PAH og kulbrinter på jordprøver. Dansk Vejtidsskrift nov. 2000 /4/ Frank Laursen. Moderne analysemetoder kan tage fejl - skal planterester, tørv m.m. i jord tolkes som forurening? Hovedstadens Jordrens as, Dansk Vejtidsskrift sep. 2000 /5/ Morten Kærgaard, Geoteknisk Institut og Gitte Falstrup. Hvordan udtages jordprøver - hvilke analyser skal vælges, og hvordan fortolkes analyseresultaterne? Dansk Vejtidsskrift, sep. 2000

Anmeldelse om flytning af jord fra offentlig vej (anmeldelsen skal sendes til kommunen senest 4 uger før flytning af jorden.) Anmelder Firmanavn: Adresse: Post nr. og by: Kontaktperson: Tlf.nr.: Opgravningssted og -tidspunkt Kommune: Adresse: Post nr. og by: Vejnavn: Ved hus nr.: Post nr. og by: Kontaktperson: Tlf.nr.: Arbejdet forventes påbegyndt: Arbejdet forventes afsluttet: Oplysninger om jorden Er jorden gravet op på et sted der er kortlagt på vidensniveau II: Ja, Nej. Forventet mængde: m 3, Akut opgravning og flytning til container eller lignende: Ja, Nej. Jorden ønskes: anvist som affald, bortskaffet, genanvendt uden for vejarealet. Forhåndsgodkendelse til at flytte og aflevere jord på et kommunalt modtageanlæg: Ved bortskaffelse: Projekt med tilladelse efter 19, Modtageanlæg med miljøgodkendelse. Ved genanvendelse: Jorden tilhører kategori 1, kategori 2, kategori 3, er uden for kategori. Vedlagt: Analyseresultater: Ja, Nej. Kort med angivelse af jordens oprindelsessted: Ja, Nej. Ved genanvendelse: Er anmeldelsen vedlagt følgende oplysninger: Deklaration, Oversigtsplan med matr.nr, placering af boringer, brønde, vandløb, søer og havet, Tegninger med dimensioner af projektet, Oplysninger om afledning af evt. dræn / overfladevand Ja Genanvendelses- eller bortskaffelsested Kommune: Firma/navn: Adresse: Post nr. og by: Tlf.nr.: Kontaktperson: Matr.nr og ejerlav.: Transportøren Firma/Navn: Tlf.nr.: Adresse:: Chauffør: Anmelderens underskrift Dato: Underskrift: Miljøafdelingens vurdering Modtageanlæg: Modtageanlæg for ren jord:, Anlæg med kap. 5 godkendelse eller 19 tilladelse Jorden anvises til::. (kopi af anmeldelsen afleveres til modtageanlægget). Jorden kan genanvendes som anmeldt: Ja, Nej. Bemærkninger: Løbenummer: Dato: Underskrift:

Oplysninger for indarbejdelse i udbudsmateriale Tjekliste til projektleder Miljørapport, eventuelt sammendrag med analyseresultater. Entreprenøren skal have adgang til hele rapporten. Anmeldelse af jordflytning, eventuelt med kommunens bemærkninger. Ansøgning om 19 tilladelse eller kapitel 5 godkendelse om genanvendelse af jord, herunder tilladelsen og eller godkendelsen. Krav til entreprenørens arbejdsplanlægning, herunder udarbejdelse af særlige arbejdsprocedurer, i tilfælde af arbejde med forurenet jord. Bygherren skal hertil give nødvendige oplysninger. Bygherrens organisation, samt krav til entreprenørens organisation, herunder oplysninger om ansvarlige for miljøtilsynet. Stillingtagen til hvorvidt den økonomiske risiko ved bortskaffelse af jorden skal ligge hos bygherren eller entreprenøren. TAG poster til enhedspriser for håndtering af forurenet jord. Stillingtagen til eventuel fravigelse af AB 92 14 stk. 3 vedrørende regulering af entreprisesummen.

1.3 Prøvetagning og analyse af jord Planlægning af forureningsundersøgelser (1), tjekliste til projektlederen Analyserekvisition (2) Udarbejdelse af prøvetagnings- og analyseplan (3), tjekliste til projektlederen Forberedelse af prøvetagning (4), tjekliste til prøvetager før han går i marken Prøvetagning (5), tjekliste til prøvetager Kontrol af analyseresultater, herunder analysejorunal/rapport (6), tjekliste til projektleder Kontrol i marken, miljøtilsyn (7), tjekliste til projektleder og prøvetager Danske laboratorier, adresser (8) (Listen under opdatering) Analyser, typiske prisniveauer (9)

Planlægning af forureningsundersøgelser (1) Tjekliste til projektlederen Denne tjekliste er beregnet for projektlederen, som har ansvaret for et projekt, der kan indebære håndtering af forurenet jord. For prøvetageren er der udarbejdet selvstændige tjeklister. Besigtigelse af lokaliteten. Undersøg vejens historik. Tjek, hos miljømyndighederne (amt og kommune), om der er potentielle forureningskilder eller kendte forureninger i arbejdsområdet. På baggrund af ovenstående udarbejdes en historisk redegørelse. Vurder, om der skal kobles en miljørådgiver på opgaven. Bestem, hvilke, og hvor mange, laboratorieanalyser der skal udføres og hvordan prøverne skal udtages. Dette aftales eventuelt i samarbejde med miljømyndighed og laboratorium. Valg af laboratorium (se 8). Aftal med laboratoriet: Hvilke prøver der skal udtages. Indleveringstidspunkt. At laboratoriet fremsender prøveemballage. Udfyld rekvirent/debitor, lokalitet mv. i Analyserekvisitionen (se 2) Udarbejd en Prøvetagnings- og analyseplan (se 3) Når analyseresultaterne foreligger skal analyseresultaterne vurderes (se 6). Såfremt analyseresultaterne afviger fra det forventede kontaktes for eksempel laboratorium, miljørådgiver og miljømyndighed. Udarbejd plan til entreprenøren for disponering af jorden, eventuelt i form af et udbudsmatariale. Kontroller at jorden disponeres i henhold til planen (se 7). Hvis der er tale om punktkildeforurening eller stærk diffus forurening udarbejdes en rapport til miljømyndighederne, ellers udarbejdes en intern rapport. Rapporten skal indeholde de udarbejdede planer, analyseresultater, feltbeskrivelser og eventuelle konklusioner.

ANALYSEREKVISITION for jordprøver Analyselaboratorium Navn: Adresse: Kontaktperson: Telefon.: Rekvirent Rapport og faktura sendes til: Navn: Adresse: Telefon/fax/e-mail.: Kontaktperson: Debitor Faktura stiles til: Navn: Adresse: Kontaktperson: Oplysninger om prøverne Lokalitet: Sagsnummer: Udtaget af: Udtagningstidspunkt: Leveringstid Analyseresultaterne ønskes fremsendt senest den Bemærkninger.fortsættes på bagsiden

Prøveidentifikation: Prøvenavn Prøveudtagningsdybde eller andre forhold Laboratorienr. (udfyldes af laboratoriet) Analyseparametre: Kulbrinter C 6 -C 10 C 10 -C 25 C 25 -C 35 Samt sum kulbrinter Pentanekstraktion GC/FID analyse PAH forbindelser ved Miljøstyrelsens udvalgte: Fluoranthen Benz(b+j+k)fluranthen Benz(a)pyren Dibenz(a,h)anthrancen Indeno(1,2,3-cd)pyren GC/MS analyse Metallerne: Pb, Cr, Cu, Ni, Zn og Cd ICP-analyse Metaller: Pb, Cr, Cu, Ni, Zn og Cd AAS-analyse (grafitovn) Andet: for eksempel: PID BTEX MTBE

Udarbejdelse af prøvetagnings- og analyseplan (3) Tjekliste til projektlederen Denne tjekliste er beregnet til projektlederen, som skal udarbejde prøvetagnings- og analyseplanen, der senere skal anvendes af prøvetageren. Planen skal indeholde Oversigtskort over lokaliteten med angivelse af hvor og hvilke prøver der skal udtages, herunder også prøvetagningsdybden. Området skal være opdelt i prøvetagningsfelter med forventet ensartet forureningsniveau og samme formodede disponering af jorden. Plan for hvordan prøveudtagningsstederne skal indmåles (eventuelt en kortplan). Om prøverne skal udtages som enkelt eller blandingsprøver. Hvilken prøveemballage der skal anvendes; glas og poser jævnfør analyserekvisition. Analyserekvisition, forsiden skal være udfyldt (se 2). Tjeklister til prøvetager (4 & 5). Kontaktpersoner med angivelse af telefonnummer hos bygherren, miljørådgiveren, og laboratoriet, hvis prøvetager møder på uforudsete forhold. Øvrige forhold som ikke fremgår af ovenstående.

Forberedelse af prøvetagning (4) Tjekliste til prøvetager før han går i marken Denne tjekliste er beregnet for prøvetageren, i forbindelse med planlægning af prøveudtagning af potentielt forurenet jord. For projektleder og for selve prøvetagningen er der udarbejdet selvstændige tjeklister. Kontroller Om der er truffet aftale med et laboratorium om analyseydelser, indleveringstidspunkt og prøvetagningsemballage. Se for eksempel analyserekvisition udarbejdet af projektlederen. Medbring til prøvetagningen Prøvetagnings- og analyseplan (se 3), herunder delvist udfyldt analysrekvisition (se 2). Tjekliste til prøvetagning, generel beskrivelse (se 5). Papir til udarbejdelse af feltjournal eventuelt i skemaform. Prøveemballage; glas og poser jævnfør analyserekvisitionen. Etiketter til prøveemballage og vandfast tuschpen. Køletaske med nedfrosset køleelement. Prøvetagningsredskaber for eksempel: Spade, rørprøvetager, murerske og haveskovl. Materialet skal være PP (polypropylen), PE (polyethylen) eller stål. Børste af naturhår til rengøring af prøvetagningsredskaberne. Målebånd, tommestok og andet indmålingsudstyr. Eventuelt vejskilte, advarselsblink, reflekser m.v.

Prøvetagning (5) Tjekliste til prøvetager Denne tjekliste er beregnet for prøvetageren under feltarbejdet. For projektlederen og for prøvetagerens planlægning er der udarbejdet selvstændige tjeklister. Kontrollerer om der er visuelle, lugtmæssige eller på anden vis tegn på en forureningsgrad eller et forureningsomfang, som afviger fra det forventede. Placer prøvetagningspunkterne efter prøvetagningsstrategien som vist på plan / kort (se 3). Mærk prøveemballagen i henhold til prøvetagningsstrategien. Udtag prøverne med de angivne rengjorte redskaber. Ved blandingsprøver skal enkeltprøverne samles og homogeniseres efter forskrifterne. Grus og sten, metalstykker, synlige asfalt- og bitumenstumper samt organisk materiale (plantedele, herunder rødder og pinde samt smådyr) fjernes fra de udtagne jordprøver. Emballer jordprøverne i analyselaboratoriets emballage. Beskriv jordprøverne geologisk og forureningsmæssigt i feltjournalen. Kontroller at jordprøverne er forsynet med entydigt lokalitetsnavn/prøvenummer, prøvetagningssted, dato, prøveudtagerens initialer, samt om der er tale om blandingsprøver eller enkeltprøver. Placer prøverne køligt og mørkt, for eksempel i køletaske med nedfrosset køleelement. Indlever jordprøverne til laboratoriet senest næste morgen sammen med analyserekvisitionen. Husk at tage kopi af den udfyldte analyserekvisition til eget brug. Aflever feltjournalen og en kopi af analyserekvisitionen til projektlederen.

Kontrol af analyseresultater, herunder analysejournal/rapport (6) Tjekliste til projektleder Denne checkliste er beregnet for projektlederen, som skal vurdere de fremkomne analyseresultater, herunder analysejournal/analyserapport. Kontroller, at der findes resultater af netop de analyser, som er rekvireret, og at resultaterne er knyttet til en entydig prøveidentifikation. Kontroller, at der findes en beskrivelse af de anvendte analysemetoder, og om analyserne er akkrediteret eller certificeret som ønsket. Kontroller, at der er vedlagt resultater af analyse af kontrolmateriale/referencemateriale samt interne og eksterne standarder, og at dette materiale og de tilhørende analyser lever op til de stillede krav. Hvis der er tale om GC/FID-analyser skal det kontrolleres, at der er vedlagt chromatogrammer med tydelig angivelse af lokalitet/prøvetagningsnummer og med angivelse af interne standarder (tilsat til ekstraktionsmidlet), samt at der vedlægges chromatogrammer for eksterne standarder og fra analyse af blindprøver. Analyse af interne og eksterne standarder samt blindprøver skal naturligvis give tilfredsstillende resultater. Kontroller at der ikke er uoverensstemmelser mellem de enkelte analyseresultater og mellem de forventede og faktiske analyseresultater. Hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem de enkelte analyseresultater eller mellem de forventede og faktiske analyseresultater bør rådgiver og/eller laboratorium kontaktes med henblik på en nærmere vurdering. Såfremt der allerede er sket myndighedsbehandling på baggrund af tvivlsomme resultater skal miljømyndigheden kontaktes.

Kontrol i marken (7) Tjekliste til projektleder og prøvetager Denne tjekliste er beregnet til såvel prøvetageren som til projektlederen som befinder sig på et sted hvor arbejdet med flytning af jorden skal foregå eller foregår. Kontrollerer om der er visuelle, lugtmæssige eller på anden vis tegn på en forureningsgrad eller et forureningsomfang, som afviger fra det forventede på afgravningsstedet. Kontroller om den afgravede jord er opdelt i korrekte fraktioner, og sørg for, at der findes en vurdering af jordmængderne i de enkelte fraktioner. Kontroller at der er taget prøver til eventuelle kemiske analyser. Hvis der forekommer jord, som kun må bortskaffes og deponeres med miljømyndighedernes foregående godkendelse, sørg da for at anmeldelse om jordflytninger foreligger og at kopi heraf samt vejesedler m.v. følger hver enkelt lastbil. Kontroller blandt andet ved hjælp af veje og/eller køresedler, at de enkelte fraktioner er genbrugt, mellemdeponeret eller slutdisponeret det "rigtige" sted, det vil sige som beskrevet i udbudsmaterialet. Øvrige forhold

Danske laboratorier, som udfører miljøanalyser (8) I det følgende listes danske laboratorier, som kan udføre miljøanalyser, der er relevante for vejsektoren; primært GC/FID analyse for totalkulbrinter, GC/MS-analyser for indhold af PAH'er samt metalanalyser ved ICP- eller AAS-metoden. At et laboratorium er med på listen er ikke ensbetydende med, at laboratoriet er akkrediteret til at udføre den pågældende analyse. Ligeledes er det ikke ensbetydende med, at analysen rent faktisk udføres på det pågældende laboratorium, der kan være tale om et indleveringssted, således at analysearbejdet bliver udført på et andet laboratorium. At et laboratorium ikke er med på listen er ikke ensbetydende med at det pågældende laboratorium ikke kan udføre analyserne. Bliver et laboratorium opmærksom på dette, og ønsker optagelse på listen, bedes det tage kontakt til Vejdirektoratet. Kontakt derfor altid laboratoriet i god tid inden der skal udføres analyser. Aalborg Kommunes Ke Mi Lab: Ollerupvej 8 Postbox 463 9220 Aalborg Øst Tlf.: 98 15 94 33 Alfred Jørgensen laboratorium: Frydendalsvej 30 1809 Frederiksberg C Tlf.: 33 55 88 00 A/S AnalyCen: Vesterballevej 4 7000 Fredericia Tlf.: 75 94 50 30 Analytech Miljølaboratorium ApS: Limfjordsvej 27 9400 Nørresundby Tlf.: 98 19 39 00 Dansk Teknologisk Institut: Gregersensvej Teknologiparken Postbox 141 8000 Århus C 2630 Tåstrup Tlf.: 72 20 20 00 Tlf.: 89 43 89 43

DHI - Institut for vand og miljø: Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf.: 45 16 92 00 Hygiejnelaboratoriet A/S: Plantagevej 37 6270 Tønder Tlf.: 74 72 47 00 Miljøcenter Vestjylland I/S: Gartnerivej 5 Ringvej 34 7500 Holstebro 7700 Thisted Tlf.: 96 10 93 00 Tlf.: 97 92 49 41 MILJØ-KEMI Dansk Miljøcenter A/S: Smedeskovvej 38 Holsbjergvej 42 8464 Galten 2620 Albertslund Tlf.: 70 22 42 66 Tlf.: 70 22 42 66 Klostermarken 12 Sofiendalsvej 88 8800 Viborg 9200 Aalborg SV Tlf.: 70 22 42 66 Tlf.: 70 22 42 66 Boghvedevej 34 Robert Holms Vej 3 8900 Randers 8700 Horsens Tlf.: 70 22 42 66 Tlf.: 70 22 42 66 Lille Tronbjerg 24a 5220 Odense SØ Tlf.: 70 22 42 66 Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S: Ørnebjergvej 1 Parkstien 10 2600 Glostrup 5450 København SV Tlf.: 43 23 43 43 Tlf.: 43 23 43 43 Miljø og levnedsmiddel Kontrollen: Fiolgade 13A Industrivej 30B 3000 Helsingør 6760 Ribe Tlf.: 49 21 13 31 Tlf.: 76 88 10 00

Bohrsvej 1 Laboratorievej 16 8600 Silkeborg 6800 Varde Tlf.: 89 44 33 22 Tlf.: 75 22 01 22 Vestermarksvej 11 Gøteborg Allé 1 6200 Aabenraa 8200 Århus N Tlf.: 74 62 34 68 Tlf.: 89 44 33 22 R Dons' Vandanalytisk Laboratorium: Nærumgårdsvej 7 Postbox 49 2850 Nærum Tlf.: 45 80 31 33 Rovesta Miljø I/S: Ved Faurgården 7 Tigervej 39 4300 Holbæk 4600 Køge Tlf.: 59 45 02 60 Tlf.: 56 64 34 80 Højbrogade 16 Ved Åsen 1 4800 Nykøbing F Postbox 67 Tlf.: 54 84 15 10 Nordvej 6 4200 Slagelse Tlf.: 58 58 03 30 4700 Næstved Tlf.: 70 10 72 72 Steins Laboratorium A/S: Hjaltesvej 8 Ladelundvej 85 7500 Holstebro 6650 Brørup Tlf.: 97 40 53 11 Tlf.: 75 38 17 33

Kemiske analyser af jord Typiske priser på analyser, som er relevante for vejsektoren (9) Forureningskomponent Analysemetode Typisk prisinterval (Dkr. ekskl. moms) Totalkulbrinter GC/FID 700-1.380 Totalkulbrinter incl. benzen toluen GC/FID 950-1.420 ethylbenzen og xylener PAH-total incl. fluoranthen benz(b+j+k)fluoranthen benz(a)pyren GC/MS 850-2.270 dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren Pakke med 6 metaller: bly cadmium chrom ICP 550-1.625 kobber nikkel zink Pakke med 6 metaller: bly cadmium chrom kobber nikkel zink AAS-grafitovn 1.375-2.750 Man skal være opmærksom på, at der findes andre og billigere analysemetoder (fx GC/FID-analyse for PAH'er), men at man med disse metoder ikke kan opnå tilstrækkeligt lav detektionsgrænse. 2001-02-07

3. Generelle bilag Begreber alfabetisk Anvendt og anbefalet litteratur herunder henvisning til artikler

Begreber I denne vejledning har anvendte betegnelser, udtryk og begreber den betydning, som er beskrevet i det efterfølgende. Der er medtaget en del begreber som ikke anvendes direkte i vejledningen, men som brugerne af vejledningen kan få behov for i samarbejdet på tværs af faggrene. Begreberne er fremkommet som følgende: Citeret direkte. Efter begrebet er anført kilde. Omformuleret fra kilde. Efter begrebet er anført "Fra kilde" Egne formuleringer. Ingen kildeangivelse. AAS-flamme. Se under FAAS Acceptkriterie. Det acceptable indhold af miljøfremmede stoffer i jorden ved det konkrete genbrugsmønster og den fysiske beliggenhed. Acceptkriterierne fastsættes ud fra en konkret risikovurdering og vil være afhængig af arealanvendelsen. Fra Vejledning nr. 6, 1998, s. 43, MST. Afskæringskriteriet angiver for arealer med meget følsom anvendelse det niveau for jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jord, f.eks. oprensning eller afgravning. Vejledning nr. 6, 1998, s. 43, MST. Affald Ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i affaldsbekendtgørelsens bilag, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Jord og stenmaterialer er optaget i bilaget. B. om affald 3. Afhøvling. En proces hvor man ved hjælp af en grab, et skrabeblad eller en transportsnegl fjerner de øverste centimeter af rabatjorden. Anmeldelse. Jord der opgraves og flyttes bort fra et vejareal skal anmeldes til opgravningskommunen. Anmeldelsen skal være skriftlig og indeholde nærmere definerede oplysninger. Fra B. om anmeldelse af flytning af forurenet jord. Analysestrategi. Hvor mange og hvilke kemiske analyser, der skal udføres. Fra Vejledning nr. 13 1998, s. 7, MST.

Akkreditering. En godkendelses- og kontrolordning. Akkreditering sker for den enkelte analysemetode og er en garanti for at der eksisterer kvalitetssikrede procedureforskrifter. Akkreditering er ikke en garanti for at analyseresultatet er "korrekt" / "den sande værdi". Fra Vejledning nr. 13 1998, s. 51, MST. Arbejdsdepot. Et midlertidigt oplag af jord som - er fremkommet under udførelsen af et vejarbejde. - er placeret i umiddelbar forbindelse med vejarbejdets arbejdsområde. - påregnes genanvendt til samme vejprojekt. - er fjernet ved vejarbejdets ophør. Asfalt. En blanding af bitumen med stenmaterialer. Vejnomenklatur, udkast, Vejregeludvalget, juni 2000. BaP: Benzo(a)pyren. En PAH forbindelse med kræftfremkaldende egenskaber. Bitumen. Et termoplastisk klæbende stof, der hovedsagelig består af kulbrinter eller derivater heraf. Bitumen fremstilles ved raffinering af jordolie eller af naturasfalter, der er helt eller næsten helt opløseligt i toluen. Vejnomenklatur, udkast, Vejregeludvalget, 2000. Blandingsprøve. En prøve bestående af en sammenblanding af delprøver indenfor et nærmere defineret område. Ved blanding af delprøver bliver resultatet et gennemsnitsindhold af forureningen i jorden i det pågældende område. Fra Vejledning nr. 13 1998, s. 51, MST. Bortskaffelse. Jord der anvendes eller slutdisponeres udenfor vejskel bortskaffes, det vil sige til anden anvendelse, rensning eller deponering. BTEX: Benzen, Toluen, Ethylbenzen, og Xylener. Samlet betegnelse for Benzen, Toluen, Ethylbenzen, og Xylener. Disse stoffer findes i tjære og olieprodukter, især benzin. Fra Vejledning nr. 13 1998, s.51, MST. Chromatogram. Se kromatogram. Delprøve. Enkeltprøver, der stikkes sammen til en blandingsprøve.

Deponeringsanlæg. Samlebetegnelse for godkendelsespligtige anlæg til deponering. Deponeringsanlæg er afgrænsede bygningsværker, hvor affald kan deponeres under kontrollerede og miljømæssigt forsvarlige forhold. Affald skal være undersøgt og kontrolleret, inden det deponeres. Betegnelserne fyldpladser og kontrollerede lossepladser eksisterer ikke længere, men betegnelserne anvendes fortsat ofte. Vejledning om affaldsdeponering, 1997 afsnit 3, MST. Detektionsgrænsen. Et mål for en analysemetodes følsomhed. Det vil sige hvor små mængder der kan detekteres ved analysemetoden. En detektionsgrænse er nøje knyttet til den givne analysemetode og til analyselaboratoriet. Fra - Kemiske analyser - sådan kan de forstås, s. 57, ATV. Dibenz(a,h)anthracen. En PAH forbindelse med kræftfremkaldende egenskaber. Diffust forurenet jord. Jord med indhold af miljøfremmede stoffer og hvor overskridelserne af jordkvalitetskriterierne er tilfældigt fordelt på arealet. Fra Vejledning nr. 6, 1998 s. 50, MST. DS. Dansk standard. Eluat. Den væske som siver gennem jord eller affald fra et udvaskningsforsøg. Se tillige perkolat. Ekstraktionsglas. Små glasflasker (100-250 ml) med teflonpakning i skruelåg, evt. med membran. Prøverne kan således ekstraheres (forbehandles) direkte i flasken. Herved undgår laboratoriet en omemballering, som vil medføre tab af flygtige stoffer og dermed en lavere analyseværdi. Fra - Kemiske analyser - sådan kan de forstås, s. 8, ATV. Ekstraktion. En metode til at udtrække et eller flere organiske stoffer fra en prøve med et opløsningsmiddel, ekstraktionsmiddel. De mest anvendte ekstraktionsmidler er dichlormethan, pentan, xylener, diethylether (æter), acetone og toluen. Ekstern standard. Et kendt stof, som jævnligt analyseres, for eksempel ved GC-analyse, for at kontrollere og kalibrere analyseresultaterne.

Enkeltprøve. Én prøve udtaget på ét nærmere specificeret sted. Prøven repræsenterer kun dette prøvetagningssted og analyseres særskilt. Anvendes ved afgrænsning af punktforureninger. FAAS eller AAS-flamme: Flamme Atom Absorptions Spektrometri. En teknik til måling af enkeltgrundstoffer, ofte tungmetaller. Måleprincippet er at grundstofferne frigøres til atomer, som absorberer lys fra lyskilder. Den absorberede lysmængde registreres af spektrometret, og grundstoffets koncentration i prøveopløsningen kan bestemmes ved sammenligning med kendte standardopløsninger. Metallerne skal dog først frigøres fra jorden ved syreoplukning. Kan også udføres som AAS-grafitovnsteknik. Fra Vejledning nr. 13 1998, s.51, MST. Feltmetoder. Enkle analysemetoder af mindre kompleksitet, der anvendelse i felten til forundersøgelser og afgrænsning af hotspots, før der udtages enkeltprøver til analyse på laboratoriet. Fra Vejledning nr. 13 1998, s.53, MST. FID, Flamme Ionisations Detektor. Et måleudstyr, der kobles efter en GC og som kan identificere alle stoffer der indeholder kulstof. Signalet, kromatogrammmet, er nær proportionalt med kulstofmængden. Den "samlede" analysemetode kaldes GC-FID. GC-FID er en screeningsmetode, da den ikke identificerer enkeltstoffer, men sum af stoffer. Analyse for "sum kulbrinter" analyseres ved GC-FID. Fra Vejledning nr. 13 1998, s.52, MST. Forurenet jord: Jord der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. I denne vejledning er jord hvor forureningsniveauet overskrider de i kapitel 1.3 kriterier at betragte som forurenet jord. Fra jordforureningsloven 2 m.v. Forurening. En af mennesker direkte eller indirekte skabt emission til omgivelserne, som kan have sundhedsskadelige eller miljøskadelige egenskaber. Fra Miljøbeskyttelsesloven af 1991, med kommentarer s.66. Forureningskategori. Grænseværdier for opdeling af jord i forskellige forureningsniveauer. Se også "klasse". Forureningsundersøgelse. En forureningsundersøgelse omfatter: 1) Historisk redegørelse for arealet, 2) Prøvetagnings- og analysestrategi, 3) Vurdering af analyseresultater.

Fræsning. En proces hvor de øverste centimeter af rabatjorden løsnes med en specialmaskine og eventuelt transporteres på tværs i rabatten, med det formål at udjævne huller og toppe. Fyldpladser: Se Deponeringsanlæg Følsomhed inddeles i tre niveauer: Meget følsom, følsom og ikke følsom. De mest følsomme arealanvendelser er f.eks. hvor der er oplagte muligheder for, at børn vil kunne indtage jorden. Vejarealer opfattes som ikke følsomme. Vejledning nr. 6, 1998, s. 44, MST. GC: Gaskromatografi. En separationsteknik, der som andre former for kromatografi er baseret på adskillelse af stofblandinger til enkeltkomponenter i en destillationsproces. Når de adskilte komponenter ledes ud fra GCen, det apparat hvori destillationen sker, skal komponenterne identificeres af en detektor (se FID, SIM og MS). Retentionstiden, den tid det tager før de enkelte stoffer er transporteret gennem GCen anvendes til at identificere, hvilket stof der er tale om, ved at sammenligne med standardstoffer på samme GC, under samme kromatografiske betingelser. Signalet fra detektoren afbilledes i form af et kromatogram, hvor stofferne vises med stigende kogepunkt, således at benzin afbilledes først og tungere olier og PAHer sidst. Størrelsen af kromatogrammets toppe sammenlignes med kendte koncentrationer af standardstoffer, og koncentrationen i prøven kan herefter beregnes. Fra Vejledning nr. 13 1998, s.52, MST. Genanvendelse: Anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder som erstatning for primære råstoffer og uforurenet jord til opfyldning. B. om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder 2. Gravetilladelse. Der må ikke foretages opgravning i offentlig vejareal uden vejbestyrelsens tilladelse. En sådan tilladelse betegnes en gravetilladelse. Fra Lov om offentlige veje 101. Hot spot alternativt punktforurening. Et afgrænset område, hvor der findes forhøjede koncentrationer af miljøfremmede stoffer i forhold til de omgivende arealer. Hydrocarboner. Se kulbrinter ICP, Inductivively Coupled Plasma. En kompliceret teknik til måling af enkeltgrundstoffer, hvor der opnås lavere detektionsgrænser end ved AAS. Kun få laboratorier behersker teknikken.

Intern standard. En kendt standard som tilsættes ekstraktionsvæsken ved GC-analyser, således at der efterfølgende kan korrigeres for nulpunktsforskydninger, manglende linearitet og stoftab i forbindelse med analysearbejdet. Jord i vejarealer, der er omfattet af Jordforureningsloven og anmeldebekendtgørelsen samt miljøbeskyttelsesloven, omfatter alle opgravede, ubundne materialer: - Naturlig jord på stedet - Vejens konstruktion af tilførte ubundne materialer, dvs. grus og stenmaterialer, slagger, flyveaske, knust beton m.v., men eksklusiv bundne bærelag som asfalt. - Gamle kulturlag (affaldslag m.v.) Der er altså ikke tale om et geologisk begreb, men en beskrivelse af de materialer som er omfattet af de juridiske bestemmelser. Jordflytning. En opgravning og flytning af jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller en offentlig vej. Fra Jordforureningsloven 50. Jordkvalitetskriterier. Grænseværdier for indhold af miljøfremmede stoffer, der er fastsat af sundhedsmæssige hensyn. Jord der overholder jordkvalitetskriterierne, kan benyttes frit og uindskrænket til den mest følsomme anvendelse. Fra Vejledning nr. 6, 1998, s. 43, MST. Jordplan Sjælland. Betegnelse for "Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland". Vejledningen er udarbejdet af amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns kommuner. Formålet med vejledningen er at skabe et ensartet grundlag for håndtering af forurenet jord på Sjælland og Lolland/Falster, indtil der foreligger landsdækkende retningslinier fra Miljøstyrelsen. Fra Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, Januar 2000 Kategori. Genanvendelsesbekendtgørelsen anvender betegnelsen "kategori" om grænseværdier for opdeling af jord og restprodukter i forskellige forureningsniveauer. Fra genanvendelsesbekendtgørelsen Klasse. Jordplan Sjælland har opstillet grænseværdier for opdeling af jord i forskellige forureningsniveauer, betegnet klasse 1, 2, 3 og 4. Se også "forureningskategorier". Fra Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, Januar 2000 Klæbemiddel. Materiale der benyttes til at tilvejebringe sammenhæng mellem belægningslag. Som regel anvendes bituminøse bindemidler. Vejnomenklatur, udkast, Vejregeludvalget, 2000

Kontrollerede lossepladser: Se deponeringsanlæg Kortlægning. En betegnelse for en systematisk tilvejebringelse af viden om arealernes jordforurening og kilder til jordforurening. Kortlægningen kan således beskrives som en løbende indsamling, behandling og sammenstilling af viden om potentielt forurenede aktiviteter, faktisk konstateret jordforurening, risikoforhold og baggrundsviden om risici ved givne aktivitetstyper og forureningstyper. Vejledning om kortlægning af forurenede arealer, Udkast 21. februar 2000 afsnit 2.5, MST. Kromatogram. Resultatet af en kromatografisk analyse. Kromatogrammet er en grafisk afbildning hvor x-aksen angiver retentionstiden, som er stofspecifik, og udslaget på y-aksen udtrykker mængden af stof med den pågældende retentionstid. Kulbrinter, hydrocarboner, er kemiske forbindelser hvor der indgår kulstof og brint. Når der i et stof indgår kulbrinter, betegnes stoffet organisk. Organisk materie er f.eks. planter, dyr, tørv og olieprodukter. Tørv og olieprodukter består af nedbrudt eller delvis nedbrudt plantemateriale. Af olieprodukter kan nævnes benzin og olie. Benzin er flygtigt. Olie er tungt nedbrydeligt, hvorfor der i vejjord findes olie og nedbrydningsprodukter herfra. Ved analyse af kulbrinter opgives resultatet ofte i forhold til kulbrinternes størrelse. C 6 -C 10 : Primært benzin C 10 -C 25 : Primært Diesel og let fyringsolie C 25 -C 35 : Olieprodukter, herunder lettere smøreolier. Lettere forurenet jord. Jord med et indhold af de miljøfremmede stoffer, som overstiger Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men mindre end kriteriet som angivet i kapitel 1.3. Mellemdepot. En permanent miljøgodkendt oplagsplads for jord i varierende mængde, som er fremkommet ved tilførsel af jord fra vejarealer med jordoverskud og fraførsel af jord til vejarealer med jordunderskud. Miljøtilladelse, Kapitel 3 19. En 19 tilladelse er en godkendelse fra miljømyndighederne til at nedgrave, oplægge eller indbygge stoffer og materialer, herunder forurenet jord, i eller på jorden. Fra Miljøbeskyttelsesloven kapitel 3, beskyttelse af jord og grundvand, 19. Miljøgodkendelse, Kapitel 5, 33. Ved indbygning af særligt forurenet jord og ved etablering af mellemdeponier for jord fra vejarealer, som er i drift i en længere årrække kræves en kapitel 5 godkendelse. En kapitel 5 godkendelse omfatter også miljøforhold i driftsfasen. Fra Miljøbeskyttelsesloven, kapitel 5, om forurenende virksomheder, 33.

Miljøundersøgelse. Se forureningsundersøgelse. MS, Massespektrometri. En metode, hvor et stof bliver ioniseret (spaltet) på en for stoffet karakteristisk måde og ionerne efterfølgende adskilles. Ionerne identificeres derpå ved deres molekylevægt, som er meget specifik for de enkelte stoffer. Kromatogrammet kaldes et massespektrum. Ved at sammenkoble en gaschromatograf med et massespektrometer, GC- MS, som detektor fås en langt mere sikker identifikation af enkeltstoffer end ved GC- FID. Ved at kombinere med SIM, Selected Ion Monitoring, kan man udvælge de stoffer som man ønsker at analysere på og få lavere detektionsgrænser. Analysemetoden kaldes GC-MS-SIM. Analyse for PAH sker oftest med GC-MS, eventuelt ved GC- MS-SIM. Fra Vejledning nr. 13 1998, s.52, MST og Fra Kemiske analyser - sådan kan de forstås, s. 41 ATV MTBE, Metyltertiærbutyleter. Tilsætningsstof til benzin som erstatning for bly. Nøjagtigheden. Graden af overensstemmelse mellem én målt værdi for en given egenskab/stof og den sande værdi. F.eks. kan den sande værdi være 100 mg men der måles kun 80 mg. Nøjagtigheden bliver derfor +/- 20%. Fra Vejledning nr. 13 1998, s. 53, MST. Offentlige veje. Herved forstås veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune. Lov om offentlige veje 1 OSD, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Områder der er udpeget af amterne og som kræver særlig beskyttelse med det formål at sikre forsyningen af rent drikkevand nu og i fremtiden. Områderne er udpeget som et led i at prioritere amternes indsats på jordforureningsområdet. PAH: Polycycliske Aromatiske Hydrocarboner. Ringkædede kulbrinteforbindelser som indgår i tjære, olie, tørv og asfalt i varierende mængder og sammensætninger. For jordkvalitetskriteriet SUM af PAH indgår følgende stoffer: Fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, Benz(a)pyren, Dibenz(a,h)anthracen og ideno(1,2,3-cd)pyren, hvoraf der er fastsat maksimale værdier for to af enkeltstofferne. Fra Vejledning nr. 13 1998, s. 111, MST. Perkolat. Den væske som siver gennem deponeret jord eller affald, som følge af den regn som falder på toppen af depotet. Perkolaten indeholder varierende mængder af udvaskbare forurenende stoffer fra det materiale som vandet har gennemsivet. Se tillige eluat

PID-målinger. En PID-måler (Photo Ionisations Detektor) anvendes populært sagt som en "kunstig næse" til vurdering af, om luftprøver indeholder flygtige stoffer. Især benyttes PIDmålere på luften i poser, som indeholder jordprøver, hvorved der fås en indikation for indhold af flygtige komponenter i jorden. PID-måleren kan ikke skelne mellem forskellige kemiske forbindelser, og den målte PID-værdi kan ikke umiddelbart korreleres med en forureningskoncentration. Målingerne udføres med et håndbåret måleinstrument. I PID-instrumentet ioniseres luften med en UV-lampe. Molekyler, som har højere ioniseringspotentiale end lampen kan yde (typisk 10,2 til 10,6 ev), kan ikke detekteres. De fleste PID-målere kan fx ikke detektere ilt (O 2 ), nitrogen (N 2 ) eller de chlorerede opløsningsmidler 1,1,1- trichloretan, chloroform og trtrachlormethan. Målinger kan udføres såvel i laboratoriet, som i felten. For at få sikre målinger på jordprøver, er det vigtigt, at prøverne med jord (og luft) henstår nogen tid, således at det sikres, at der er opstået ligevægt mellem forureningsindholdet i jorden og i luften. Ved lave temperaturer kan det være problematisk at udføre feltmålinger. Private fællesveje. Herved forstås de veje, gader, broer og pladser, der uden at være offentlige tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje. Lov om private fællesveje 2 Præcision. Se Reproducerbarhed. Præstationsprøvninger. En ringprøvning hvor laboratorierne analyserer på et sæt identiske prøver med kendt indhold. Herved testes laboratoriets evne til at finde de korrekte indhold i en prøve med acceptabel præcision. Fra - Kemiske analyser - sådan kan de forstås, s. 61, ATV. Prøvetagningsfelt. Et område hvor der forventes sammenhængende eller ensartede forureningforhold. Fra Vejledning nr. 13 1998, s. 51, MST. Prøvetagningsstrategi. Hvor og hvordan jordprøverne udtages. Fra Vejledning nr. 13 1998, s. 7, MST. Punktforurening. Se "hot spot".

Referencemateriale. En prøve af et materiale, for eksempel jord, i hvilket indholdet af et eller flere stoffer er blevet bestemt af en række kvalificerede laboratorier med en given præcision og nøjagtighed. Referencematerialer bruges enten til at kontrollere om en analysemetode er kalibreret korrekt, eller - sjældnere - som egentlig kalibreringsstandard. Analyse af referencemateriale bør indgå i den interne kvalitetssikring på laboratoriet. Kemiske analyser - sådan kan de forstås, s. 62, ATV. Ren jord. Jord med et indhold af miljøfremmede stoffer, som overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. Reproducerbarhed eller Præcision. I hvilken grad der er overensstemmelse mellem gentagne målinger på hver delprøve. Fra Vejledning nr. 13 1998, s. 53, MST. Restprodukt (Biprodukt). De affaldsfraktioner der er opført på genanvendelsesbekendtgørtelsens bilag 1. Disse er: Slagger fra affaldsforbrænding, Bundaske fra kulfyrede kraftværker, flyveaske fra kulfyrede kraftværker samt jord. Fra B. om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder 2. Screeningsanalyse. En analyse hvor der ledes efter så mange stoffer som muligt, i modsætning til specifikke analyser, hvor udvalgte stoffer kan bestemmes, men hvor andre stoffer som hovedregel ikke vil blive opdaget. Analyse for kulbrinter ved GC-FID er et eksempel på en screeningsanalyse. Sideudvidelse. Udvidelse af en eksisterende vejs bredde. Omfatter såvel øgning af kronebredden ved erhvervelse af nye arealer som udvidelse af kørebanen ved hel eller delvis inddragelse af vejes rabatter eller stier. Vejnomenklatur, Vejregeludvalget, 1980 SIM. Se GC og MS Specialdepot. Et miljøgodkendt deponeringsanlæg, der kun modtager én nærmere bestemt type affald under kontrollerede og miljømæssigt forsvarlige forhold. Affaldstypen skal være kendt med hensyn til oprindelse, sammensætning og forventede udvaskningsegenskaber. Fra Vejledning om affaldsdeponering, 1997, afsnit 3.2.2, MST. Specifikke analyser. Analysemetoder hvor der identificeres bestemte stoffer. For eksempel er metalanalyser og PAH analyser, sidstnævnte ved GC-MS metoden, specifikke analyser.

Syreoplukning. En metode til at frigøre metaller fra faste materialer som for eksempel jord. Der anvendes som regel halvkoncentreret salpetersyre. Tilført jord. Jord der tilføres en lokalitet fra en anden lokalitet. Fra vejledning nr. 6, 1998 Tjære. Destillat fremkommet ved opvarmning af kul og trærødder. Tjære af kul betegnes kultjære og er et restprodukt ved fremstilling af bygas. Indeholder høje koncentrationer af PAH forbindelser. Mængder og typer er afhængig af "destillations"temteratur. Total kulbrinter. Udtryk for summen af kulbrinter i intervallet C 6 - C 35, jævnfør Miljøstyrelsens vejledning. Se kulbrinter. Tværsnit. En vejs skæring med et tværsnitsplan. Et tværsnitsplan er en vertikal plan gennem et givet punkt på traceen og vinkelret på linieføringen. (Eller: Et tværsnit af en vej er et vertikalt plan der er vinkelret på vejen.) Fra Vejnomenklatur, Vejregeludvalget, 1980. Tungmetaller. Grundstoffer med specielle kemiske egenskaber. Grundstoffer er nummeret i det periodiske system. Jo højere nummer des højere vægt. Deraf navnet tungmetaller. Af metaller kan nævnes: Bly, Pb; Cadmium, Cd; Kobber, Cu; Zink, Zn, XX: Platin. Tørstof, TS. Når forureningsindholdet opgives pr. mg. tørstof, skal der udføres en tørstofbestemmelse for at kunne udføre denne beregning. En prøve tørres under kontrollerede forhold til konstant vægt, hvorved prøvens tørstofindhold kan vejes og det procentvise tørstofindhold kan beregnes. Ved at opgive forureningsindholdet i forhold til gram tørstof, bliver prøverens vandindhold uden betydning. Vejmyndighed / vejbestyrelse. Vejdirektoratet er forvaltningsmyndighed for hovedlandevejene, amterne for landevejene og kommunerne for kommunevejene. De pågældende myndigheder kaldes også vejbestyrelser. Kommunerne er endvidere vejmyndighed for private fællesveje. Private fællesveje har ingen vejbestyrelse. Fra Lov om offentlige veje 2 og Lov om private fællesveje 6. Vejregler. Normer og regler for anlæg og drift af vejnettet. Vejreglerne udarbejdes af Vejregelrådet, som er nedsat af Trafikministeriet. Vejregelrådet og de nedsatte udvalg repræsenterer vejsektoren bredt. Fra Lov om offentlige veje 6.

Videnniveau 1. Et areal betegnes som kortlagt på videnniveau 1, hvis der er tilvejebragt faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan være kilde til jordforurening på stedet. Jordforureningsloven 4. Videnniveau 2. Et areal betegnes som kortlagt på videnniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Jordforureningsloven 5.

Litteratur Lovgrundlag Alle love med efterfølgende ændringer - Lov om Miljøbeskyttelse, L. 358 af 6. juni 91 - Bekendtgørelse om affald, B. 619 af 27. juni 2000 - Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, B. 646 29. juni 2001 - Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed, B. 367 af 10 maj 92 - Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, B650 29.juni 2001 - Lov om forurenet jord, L. 370 af 2. juni 99 - Bekendtgørelse om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra kortlagte arealer og offentligt vejareal, B. 675 af 27. juni 2000 - Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, B. 655 af 27. juni 2000 - Lov om planlægning, L. 388 af 6. juni 1991 - Lov om naturbeskyttelse, L. 9 af 3. januar 1992 - Lov om offentlige veje, L. 312 af 09. juni 1971 - Lov om afgift af affald og råstoffer, L 838, 19. december 1989 - Vejnomenklatur, Vejregelrådet, 1980, samt arbejdsudgave 2000 - Henvisning til internettet, www.retsinfo.dk - Szhultz miljølove, opdateres løbende - Lov Text Veje - alle regler om miljø og arbejdsmiljø, Vejdirektoratet og Schultz Vejledninger Affaldsdeponering. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1997 Branchevejledning for forurenede tjære/asfaltgrunde. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 10, 1998 Kortlægning af forurenede arealer. Vejledning fra Miljøstyrelsen, Udkast, 21. februar 2000 Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 6, 1998. Oprydning på forurenede lokaliteter. Appendikser. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 7, 1998. Prøvetagning og analyse af jord. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 13, 1998.

Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, januar 2000 Amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommuner. Bøger og miljøprojekter Forurenede gasværksgrunde, Udredningsprojekt, U4 nov. 1989, lossepladsprojektet. Jordforureningsloven med kommentarer, Peter Pagh, GADJURA Kemiske analyser - sådan kan de forstås!!!, ATV, Jord- og Grundvand, 1998 Kemisk ordbog, Teknisk Forlag, 1996 Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand, Projekt nr. 20, 1996, Miljøstyrelsen Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Jørgen Bjerring og Gorm Møller, Jurist og Økonomforbundets forlag 1998 Veje og Stier af Bent Thagesen, Polyteknisk Forlag, 1998 Analyseforskrifter Bestemmelse af olie i jord. Gaskromatografisk metode. VKI, juli 1998. Dansk Standard DS 204. Vandundersøgelse. Tørstof og gløderest. Udgivet 1980-12-01, godkendt 1980-01-01, bekræftet 1996-06-01. Dansk Standard DS 259. Vandundersøgelse. Metal ved atomabsorptionsspektrofotometri i flamme. Almene principper. Udgivet 1982-01-01, godkendt 1982-01-01, bekræftet 1995-06-01. Miljøstyrelsens hjemmeside www.xxx Technical report. ISO TR 11046 Soil Quality Determination of mineral oil content Method by infrared spectometry and gas chromatographic method. 01.06.1994. Artikler Bedre oprensning af gasværksgrunde, Ny viden fra Miljøstyrelsen, nr. 4, oktober 1999?

Bestemmelse af olie i jord, Jord og Vand, nr. 4, 1999 Hans Peter Dybdahl & Michael Müche Jensen, Bionedbrydning af tjærestoffer i jord og grundvand, Søren Dyreborg m.fl., Jord og Vand nr. 3, 1999 Forurening under asfaltbelægningen i to amtsveje på Bornholm, Gitte Falstrup, Vejdirektoratet og Hardy Pedersen, Bornholms Amt, Dansk Vejtidsskrift, november 2000 Giftighed af PAH-forurenet jord, Torben Madsen m.fl., Jord og Vand nr. 1, 1999 Grundvandsforurening fra Valby Gasværk, Jord og Vand, nr. 3, 1999 Hvordan udtages jordprøver - hvilke analyser skal vælges og hvordan fortolkes analysresultaterne? Morten Kjærgaard, Geoteknisk Institut & Gitte Falstrup, Vejteknisk Institut, Vejdirektoratet. Dansk Vejtidsskrift, september 2000. Kvaliteten af analyseresultater for PAH og kulbrinter på jordprøver,. Gitte Falstrup, Vejdirektoratet og Bent Thomsen Vejdirektoratet, Dansk Vejtidsskrift november 2000. Miljørigtig slutdisponering af rabatjord fra motorvejene. Af xxxxx Moderne analysemetoder kan tage fejl, Dansk Kemi, nr. 3, 2000 Frank Laursen, Naturlig nedbrydning af PAHér i jord og grundvand, ATV møde 7. - 8. marts 2000 Rigtige analyseresultater; tillid og dokumentation, Synspunkt, Vand og Jord nr. 4, 1999, Kirsten Jebjerg Andersen,