Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer

Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer Variable færdsels- og vejvisningstavler Depot Arbejdsdepot Arbejdsdepot Mellemdepot Støjvold Vejregelforberedende rapport nr. 1 2001

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Redaktion: Udgiver: ISBN: ISSN: Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer Vejregelforberedende rapport 1 2001 Arbejdsgruppe under Vejregelrådet Vejdirektoratet 87-7923-398-8 1600-006X

Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer Variable færdsels- og vejvisningstavler Vejregelforberedende rapport nr. 1 2001

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 5 Vejledningens opbygning og anvendelse... 8 1. Jord i vejarealer... 9 1.0 Kapitlets opbygning... 9 1.1 Forurening i vejarealer... 10 1.1.1 Vejens opbygning og forurening i materialerne... 11 1.1.2 Jordforurening der er forårsaget af trafik... 12 1.1.3 Vurderingskriterier for jord i vejarealer... 13 1.2 Håndtering af jord... 18 1.2.1 Planlægningen af jordhåndteringen... 19 1.2.2. Opdeling i materialetyper samt forureningskategorier... 21 1.2.3 Miljøtilladelser 19 og miljøgodkendelser kapitel 5 33 m.v... 21 1.2.4 Arbejdsdepoter og mellemdepoter... 23 1.2.5 Genanvendelse af jord indenfor vejbestyrelsens administrationsområde... 25 1.2.6 Genanvendelse og bortskaffelse af jord udenfor vejbestyrelsens administrationsområde... 26 1.2.7 Anmeldepligt ved jordflytninger... 29 1.3 Prøvetagning og analyse af jord... 32 1.3.1 Planlægning af forureningsundersøgelsen... 33 1.3.2 Prøvetagning... 34 1.3.3 Laboratoriearbejde - analyser... 37 1.3.4 Rapportering - analysearbejde... 40 1.3.5 Fortolkning af forureningsundersøgelsen og konklusion... 41 2. Forureningsundersøgelser - Generelt afsnit... 43 2.0 Kapitlets opbygning... 43 2.1 Historie... 43 2.2 Prøvetagnings- og analysestrategi... 43 2.3 Prøveudtagning... 44 2.4 Opbevaring, transport og opbevaringstid... 45 2.4.1 Flygtige og nedbrydelige stoffer, benzin og olieforbindelser... 45 1

2.4.2 Stabile stoffer, PAHer og sporelementer / tungmetaller... 45 2.5 Valg af laboratorium, herunder akkrediteringsbegrebet... 45 2.5.1 Akkreditering... 45 2.6 Analyseparametre, analysemetoder og rekvisition... 46 2.6.1 Typer af analysemetoder... 46 2.6.2 Rekvisition af analyser... 47 2.7 Håndtering på laboratorium... 48 2.7.1 Forbehandling af prøverne... 48 2.7.2 Analyseprincipper... 48 2.8 Beregninger... 49 2.9 Den menneskelige faktor... 49 2.10 Vurdering af resultater... 49 Bilag... 50 2

Forord Formål Vejledningen er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over regelgrundlaget for håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer, samt for at anbefale retningslinier, der kan danne grundlag for en ensartet administrationspraksis landet over. Retningslinierne skal medvirke til at gøre det administrativt lettere, og samtidigt miljømæssigt fuldt forsvarligt, at håndtere jord i og fra vejarealer, herunder ved at optimere genbrug af jord. Vejledningen indeholder henvisninger til relevante lovbestemmelser samt en række anbefalinger vedrørende håndtering af forurenet jord, der bygger på den for tiden bedste sagkundskab og "best praxis" inden for vejmiljøområdet. Vejledningen er først og fremmest et praktisk værktøj, der stilles til rådighed for alle interessenter med henblik på at få fornøden viden om jordhåndteringsprocessen, og ikke mindst for at arbejder på statens, amternes og kommunerenes vejarealer kan foregå så hensigtsmæssigt og så miljømæssigt forsvarligt som muligt. Det er tanken, at vejledningen skal være et dynamisk instrument, idet den skal være genstand for løbende ajourføring - i det omfang nye regler udstedes eller ny viden på området tilsiger dette. Der gøres opmærksom på, at vejledningen viger for Miljøstyrelsens eller andre miljømyndigheders regelfortolkninger inden for disse myndigheders kompetenceområder. Målgrupper Vejledningen retter sig til vejsektoren, såvel bygherrer, projekterende som udførende, samt til kommuner og amter i deres egenskab af miljømyndigheder. På grund af denne brede målgruppe er der i definitionsafsnittet medtaget et bredt udvalg af begreber, som for nogle vil være velkendte, men som for andre vil være nye. Organisatorisk forankring Vejledningen er udarbejdet som vejregelforberedende rapport i perioden juni 1999-2001, hvor følgende har deltaget i arbejdet: Kommunernes vejforvaltninger Niels Banke, Esbjerg, indtil 15. juli 2000 Jan Bech Jensen, Holstebro, fra 1. januar 2001 Kommunernes miljøforvaltninger Hans Sonne-Frederiksen, Esbjerg Amternes vejforvaltninger Anders Warén Larsen, Århus Amternes miljøforvaltninger Bent Thomsen, Frederiksborg Københavns Kommune, Miljøkont. Berit Haahr Hansen 3

Frederiksberg Kommunes Vejafd. Elsebeth Dahl Pedersen fra 11. november 1999 Vejdirektoratet, Anlægsområdet Poul Wissing Jørgensen Vejdirektoratet, Driftsområdet Niels Væver Myrup Vejdirektoratet, Sekretariatet Bo Tarp fra 1. maj 2001. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Gitte Falstrup, projektleder Derudover har distriktsingeniør, Bent Thomsen, Vejdirektoratet, Driftsområdet samt Morten Kjærgaard, GEO, medvirket ved udarbejdelsen af kapitel 1.3 med tilhørende bilag. Miljøstyrelsen har været hørt over udkast til vejledningen. Vejregelrådet har 12. september 2001 tiltrådt vejledningen. 4

Indledning Nedenfor redegøres kort for jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven, idet nogle centrale bestemmelser heri fremhæves. For en ordens skyld bemærkes det, at de nævnte bestemmelser er del af en større lovsammenhæng, og at reglerne - i overensstemmelse med vejledningens afgrænsning - alene er anskuet ud fra, at jordhåndteringen sker i henholdsvis fra et offentligt vejareal. Afsnittet indeholder tillige en generel beskrivelse af vejledningens anbefalinger. Lovgrundlag Jordforureningsloven trådte i kraft 1. januar 2000. Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Tidligere har reglerne omkring jordforurening været spredt på flere forskellige regelsæt. Jordforureningsloven samler allerede eksisterende regelsæt, samt indeholder nye regler om styring af jordstrømme fra formodede og erkendte forurenede områder for herved at forebygge spredning af eksisterende forurening. I forarbejderne (lovbemærkningerne) til jordforureningsloven er der anført følgende: "Før udbud af et byggeri bør bygherren gøre sig overvejelser om byggegrundens forureningstilstand og om, hvad der skal ske med overskudsjord fra byggeriet. Hvis grunden er forureningskortlagt, eller hvis bygherren af anden årsag har mistanke om forurening på grunden, bør bygherren være opmærksom på anmeldekravet i ( 50) stk. 2. Det kan være hensigtsmæssigt, at bygherren lader den jord, der skal graves op, analysere inden byggeriet udbydes til entreprenør. Hvis grunden ikke er forureningskortlagt, og bygherren ikke har mistanke om forurening, bør udbudsmaterialet indeholde betingelser for, hvorledes entreprenøren skal forholde sig, hvis der forårsages eller konstateres forurening under arbejdets udførelse." Jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven - med tilhørende bekendtgørelser - supplerer hinanden. Formålet med miljøbeskyttelsesloven er blandt andet at forebygge og bekæmpe forurening herunder jordforurening, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. I jordforureningsloven er bl.a. fastsat følgende: 3, stk. 3. Arealer der anvendes til offentlig vej, kortlægges ikke på videnniveau 1 og 5

50, stk. 1. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor det er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt, samt 50, stk. 2. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen. Heraf ses, at jord fra offentlige vejarealer, det vil sige jord indenfor vejskel, skal håndteres efter samme regler, som arealer der er kortlagt på videnniveau 1. Det vil også sige, at private veje, herunder private fællesveje ikke automatisk er underlagt reglerne i jordforureningsloven, medmindre jorden er forurenet eller myndighederne har kortlagt disse veje på videnniveau 1. Der skal gøres opmærksom på at dele af vejarealer kan være kortlagt på videnniveau 2. Offentlige veje er ifølge vejloven (lov om offentlige veje) 1, stk. 1. Veje, gader, broer og pladser der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune. Jordforureningslovens 50, stk. 2, om anmeldelse af jordflytninger gælder altså ikke anlæg af nye veje og for private fællesveje som ikke er kortlagt, medmindre jorden er forurenet eller myndighederne har kortlagt disse veje. Desuden gælder 50 stk. 2 for anlægsarbejder i forbindelse med udvidelse af eksisterende offentlige veje og kortlagte private fællesveje. Miljøbeskyttelsesloven indeholder følgende bestemmelse: 19, stk. 1. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Opgravning og genanvendelse af jord indenfor vejskel vil derfor i nogle tilfælde forudsætte den nævnte tilladelse ( 19 tilladelse). Vejledningen indeholder anbefalinger af, hvornår det er miljømæssigt forsvarligt at opgrave og genanvende jord indenfor vejskel, uden at en 19 tilladelse er nødvendig. Miljøbeskyttelsesloven fastsætter endvidere: 33, stk. 1. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Liste "K" omhandler bortskaffelse og nyttiggørelse af affald, herunder jord der falder ind under affaldsdefinitionen. 6

Af øvrige relevante regler, som er behandlet i vejledningen, kan nævnes Planloven og Lov om afgifter af affald og råstoffer. Anbefalinger I det omfang forhold ved jordhåndteringen ikke er dækket af lovbestemmelser er der formuleret anbefalinger til, hvorledes disse forhold kan varetages på en miljømæssig forsvarlig måde. På samme måde indeholder vejledningen anbefalinger, hvor det ud fra en samlet miljømæssig betragtning er fundet ønskeligt at stille supplerende krav til jordhåndteringen. 7

Vejledningens opbygning og anvendelse Vejledningen skal opfattes som et redskab for de (amts) kommunale vej- og miljøforanstaltninger, således at amternes og kommunernes administrationspraksis på dette område kan forenkles og gøres ensartet. Det anbefales, at vejledningens anvisninger følges i videst muligt omfang, idet det dog understreges, at ansvaret for overholdelse af miljølovgivningen i det konkrete sagsforløb påhviler pågældende amt eller kommune. Vejledningen er bygget op i 2 hovedkapitler. Kapitel 1 om jord i vejarealer. Kapitel 2 om prøvetagning og analyser Kapitel 1 er opdelt i tre underkapitler. Kapitel 1.1 er en introduktion til de materialer og forureningstyper man kan forvente at finde i vejarealer. Kapitel 1.2 er en teknisk og juridisk vejledning om håndtering af materialerne. Kapitel 1.3 giver retningslinier for prøvetagning og analyse af jord i vejarealer. Det må anbefales at læse hele kapitel 1 før anbefalingerne fra enkelte afsnit tages i anvendelse, idet hele vejledningen bygger på et kompleks af juridiske, miljømæssige og tekniske forhold. Kapitel 2 er en generel introduktion til forståelse af prøvetagnings- og analyseprincipper og er primært beregnet på at give brugerne af vejledningen en forståelse af metoder og begreber. Kapitel 1 og 2 kan læses uafhængigt af hinanden. Til vejledningen knyttes en række bilag, blandt andet en tjeklister og en omfattende begrebsliste. 8

1. Jord i vejarealer 1.0 Kapitlets opbygning Formålet med dette kapitel er at give vej- og miljømedarbejdere et fælles og praktisk redskab til brug ved den administrative behandling af jord fra vejarealer. Jordforureningslovens og miljøbeskyttelseslovens bestemmelser sættes herved i relation til håndtering af jord fra offentlige vejarealer og der opstilles konkrete løsningsforslag til jordhåndteringen. Der gives en introduktion til hvilke materialer og forureninger, der kan forventes fundet i vejarealer, samt hvilke muligheder der er for at materialer og jord kan genanvendes indenfor vejskel eller udenfor vejskel, eller om jorden eventuelt bør renses eller deponeres. Der stilles forslag til hvornår og hvordan der bør tages prøver til kemisk analyse og hvilke analyseparametre og analysemetoder der bør vælges. Kapitlet støtter sig endvidere til det generelle kapitel om prøvetagning og analyse, samt en række bilag. Gennem hele vejledningen henvises til en række lovbestemmelser mv., der er centrale i forbindelse med håndtering af jord fra vejarealer. Der gøres opmærksom på, at der i konkrete sager kan være andre bestemmelser, der tillige skal tages højde for. Vejledningen omfatter alle opgravede, ubundne materialer: - Naturlig jord på stedet. - Vejens konstruktion af tilførte ubundne materialer, dvs. grus og stenmaterialer, slagger, flyveaske, knust beton m.v., men eksklusiv bundne bærelag som asfalt. - Gamle kulturlag (affaldslag m.v.). Kapitlet om jord i vejarealer indeholder følgende delkapitler 1.1 Forurening i vejarealer 1.2 Håndtering af jord 1.3 Prøvetagning og analyse af jord 9

1.1 Forurening i vejarealer Indledning Kapitlet om forurening i vejarealer skal give brugerne af vejledningen en forståelse for, hvilke materialer og forureninger, der kan forventes at findes i vejarealer, samt at give en introduktion til miljøvurdering af materialer og jord. Kapitlet om forurening i vejarealer indeholder følgende afsnit: 1.1.1 Vejens opbygning og forurening i materialerne 1.1.2 Jordforurening forårsaget af trafik 1.1.3 Vurderingskriterier for jord i vejarealer I figur 1.1.A er der givet en oversigt over hvilke materialer, der kan være anvendt igennem tiden, og hvilke stoffer, der i øvrigt kan være spredt. Diagram for potentiel forurening fra materialer og trafik i og under veje 1900-2000 Årstal Materialer der kan give anledning til forurening ca. 1900 1950 Tjære ca. 1940-1970 Tjæreasfalt ca. 1900-1970 Myremalm ca. 1900 Kulslagge Kulflyveaske Forbrændingsslagge Stålslagge ca. 1900 - Kulturlag ca. 1980 - ca. 1975 - ca. 1980 - Forurening fra trafik PAH er Benzin/Olie Bly MTBE ca. 1950 - ca. 1950 - ca. 1950-1990 ca. 1985-2000 10

1.1.1 Vejens opbygning og forurening i materialerne Offentlige veje er anlagt over en lang årrække og efter forskellige principper. De simpleste konstruktioner er grusveje, der ofte blev anlagt direkte på eksisterende hjulspor, dvs. på oprindelig geologisk materiale og ofte uden forudgående fjernelse af muldlaget. Fra midten af 1800 tallet blev vejene opbygget som macadam, som består af skærver med nedvandet sand og grus. Fra starten af 1900 tallet begyndte man at hælde gasværkstjære på vejene for at dæmpe støvet, et arbejde der ofte blev afsluttet med udlægning af skærver som kunne være svitset i tjære. Senere blev der produceret asfalt (belægning) bestående af sten, sand og tjære. Tjæren er gradvist afløst af bitumen, og fra omkring 1970 ophørte anvendelsen af tjære helt. Tjære har et højt indhold af PAH forbindelser, hvor bitumen indeholder en lille, men ukendt mængde PAH forbindelser, sandsynligvis få procent. PAH indholdet i bitumen er ikke særlig godt undersøgt, men er afhængig af den enkelte type bitumen. Bitumen Stenkulstjære Aromater % > 90 30-80 Benzo(a)antracen, ppm (mg/kg TS) 0,2-0,35 6500 Benzo(a)pyren, ppm (mg/kg TS) 0,1-27 5500 3-ringede og størrer PAHér vol % Få % 30-65 Kilde: Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand, bind 2 side 327 Figur 1.1.B Principskitse for en moderne vejs opbygning Specielt i byområder kan veje være anlagt på gamle kulturlag, dvs. på helt eller delvist omsat affald fra husholdninger og industri, hvorfor der vil kunne findes meget forskelligartede affaldstyper under sådanne veje. Til de nyere kulturlag kan henregnes restprodukter som f.eks. flyveaske og slagger, fra såvel forbrænding af kul som affald, samt forurenet jord, som anvendes som fyld under vejens bærelag. Slagger har været anvendt i næsten hele 1800 tallet og flyveaske fra sidste halvdel af 1900 tallet, til tider i flere meters tykkelse. Kulflyveaske er forsøgsvis blevet anvendt i bærelag i befæstelsen, men er hovedsagelig blevet anvendt som dæmningsfyld. Slagger og flyveaske indeholder en del forskellige uorganiske stoffer. 11

For nærmere information henvises til genanvendelsesbekendtgørelens bilag 5. Indholdet af de enkelte stoffer er afhængig af de behandlede affaldstyper, kullets oprindelse, forbrændingsprocessen og røggasrensningsprocessen. Nyere vejtyper opbygges sædvanligvis ved afgravning af ikke bæredygtigt materiale og opbygning med bundsikring og befæstelse af grusbærelag og asfalt. En principskitse for en vejs opbygning ses i figur 1.1.B. I vejarealer ligger tillige en del kabler og ledninger, heriblandt kloakledninger. Fra utætte kloakledninger kan der forventes udsivning af forurenet spildevand. Man må derfor være særlig opmærksom på hot spots ved ledningsarbejder. De forureningskomponenter, som vil kunne findes her, stammer primært fra husholdningsspildevand og industrispildevand. Op til omkring 1960 anvendtes myremalm fra kulgasværkerne omkring kloakrørenes samlinger til hindring af indvoksning af rødder. Myremalm har tillige været anvendt som ukrudtbekæmpelsesmiddel på veje og stier. Myremalm indeholder blandt andet cyanider. Cyanider er forskellige stoffer med gruppen CN. Cyanidforbindelser i jord er kendetegnet ved at give jorden en blå, alternativt grønlig farve. Den myremalm der er udlagt i vejarealer vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet, men man skal være opmærksom på at beskytte medarbejderne mod kontakt med den forurenede jord. Mange kemiske stoffer bliver ikke nedbrudt under normale forhold, og sandsynligheden for at træffe en gammel kemikalieforurening må forventes at være størst i ældre byområder, havneområder og industriområder. En sådan forurening kan enten ligge i selve vejarealet, eller have bredt sig gennem jorden til vejarealet fra en forurening på et tilstødende areal. 1.1.2 Jordforurening der er forårsaget af trafik Diffus forurening Der findes ikke tilstrækkeligt med undersøgelser, til at der kan drages entydige konklusioner om forureningsbelastningen i vejarealer, men der henvises til enkeltundersøgelser, se litteraturlisten. Fra disse enkeltundersøgelser vides det, at jord fra rabatter, grøfter m.v. ofte vil være diffust forurenet. Denne diffuse forurening er fremkommet, dels som følge af luftbåren spredning af forurenende stoffer fra bilers udstødningsgasser og omkringliggende industri, dels fra regnvands afvaskning af vejbanen. Forureningen findes specielt i de øverste ca. 10 cm af muldlaget og er ofte afgrænset til få meter fra asfaltkanten. Forureningsniveauet afhænger af en række forhold. Først og fremmest afhænger det af vejanlæggets udformning, for eksempel om det er påfyldnings- eller afgravningsskråning, trafikintensiteten, trafiksammensætningen, den fremtrædende vindretning m.m. Ved stærkt belastede kryds må der forventes et højere forureningsniveau, end langs med selve vejen i øvrigt. Tillige har udformningen af afvandingssystemet betydning, f.eks. om vandet opsamles ved kantsten, hvorfra det ledes til afløbssystem, eller om det ledes ud over asfaltkant til rabat eller grøft. Alderen af vejen har også betydning. 12

Det er endvidere af betydning om der tidligere har været fortaget anlægs- og vedligeholdelsesarbejder med bortskaffelse eller genanvendelse af jord. De forureningskomponenter, der oftest har været i fokus ved diffust forurenet jord i vejarealer, er metaller, oliestoffer/kulbrinter, herunder tjærestoffer/pah-forbindelser. Alle nye biler i Danmark skal have en katalysator. Katalysatorer afgiver tungmetallet platin. Der er indtil videre begrænset viden om spredning og toksicitet af platin. Der frigøres tillige flere andre metaller fra bilens dele, f.eks. kobber og fra vejudstyr f.eks. zink. Der er i perioden 1978-1994 sket en udfasning af bly i benzinen, og indtil dette tidspunkt blev der udledt bly fra benzinen i udstødningsgasserne. Metaller bindes til ler og humus og nedbrydes ikke, hvorfor der sker en ophobning i de øverste jordlag. Som erstatning for bly bliver der i dag tilsat MTBE (metyltertiærbutylether) til benzinen. MTBE er meget flygtigt og meget opløseligt i vand, hvorfor der ikke forventes at ske nogen ophobning af betydning i jorden, hvorimod det let udvaskes til grundvandet. En planlagt udfasning af MTBE er nu etableret. Udfasningsplanen løber, for så vidt angår fjernelsen af MTBE fra 92- og 95-oktan-benzin, frem til udgangen af 2004, hvor skærpede krav til benzinens aromatindhold, jf. EU s brændstofdirektiv, måske igen kan nødvendiggøre tilsætning af MTBE til 95-oktan-benzin for at holde oktantallet oppe. De oliestoffer, man finder i jorden, vil ofte være de langkædede forbindelser (C 25 -C 35 ), som stammer fra spild af olie og diesel, da de kortkædede olieforbindelser, benzin (C 6 - C 10 ), fordamper eller udvaskes. Med hensyn til PAH-forbindelserne er der speciel fokus på benz(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen. PAH findes i tjære og i et ukendt omfang i dæk, undervognsbehandlingsmidler, afslid fra vejbelægninger m.v. Oliestoffer og PAH-forbindelser er organiske forbindelser, hvorfor der med tiden vil ske en vis biologisk nedbrydning. Mangeringede PAH-forbindelser er dog langsomt nedbrydelige. Punktforureninger / hot spots Hot spots inden for vejarealer kan forekomme, hvis der i forbindelse med et vejarbejde, færdselsuheld eller motorhavari er blevet spildt olie, diesel, benzin eller et andet miljøfremmed stof. En del hot spots kan erkendes ved hjælp af syn og lugt. Blandt andet kan misvækst og unormalt udseende planter være forårsaget af en massiv forurening. 1.1.3 Vurderingskriterier for jord i vejarealer Nedenfor gennemgås bestemmelser og generelle principper for vurdering af jordforurening. Gennemgangen diskuteres og afsluttes med et forslag til grænseværdier for, 13

hvornår jord fra vejarealer kan genanvendes i samme vejbestyrelses vejarealer, uden forudgående ansøgning. Generelle vurderingskriterier Af genanvendelsesbekendtgørelsen fremgår det, at restprodukter og jord, der opgraves fra eksisterende bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med renovering af bygge- og anlægsarbejder må anvendes på stedet uden anmeldelse. Herved forstås, at genanvendelse af jorden kan finde sted uden anmeldelse inden for hele vejbestyrelsens areal. Det fremgår dog samtidig af miljøbeskyttelsesloven, at man ikke uden tilladelse må anbringe stoffer på eller i jorden, der kan forurene jord, grundvand og undergrund. Miljøstyrelsen har i "Vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter" udmeldt kvalitetskriterier for jord, kaldet jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier. Desuden er der udmeldt kvalitetskriterier for grundvand under forurenede grunde. Der skal gøres opmærksom på, at overholdelse af jordkvalitetskriterierne ikke automatisk sikrer at kriterierne for vand samtidig overholdes. Der opstilles herefter følgende anbefalinger: Jordkvalitetskriterierne bør være opfyldt, hvis arealet skal anvendes til meget følsomme formål, for eksempel til børneinstitution og villahaver. Afskæringskriterierne angiver det niveau af jordforurening, hvor det er nødvendigt at foretage en total afskæring af al kontakt med jorden, hvis området allerede anvendes til meget følsomme formål. Afskæring kan ske ved afskærmning, oprensning eller afgravning. Kvalitetskriterier for grundvand skal være opfyldt i de primære grundvandsmagasiner. Kvalitetskravene skal ligeledes være opfyldt i det øverstliggende grundvandsmagasin, der kan forårsage en betydende forureningsspredning eller som kan være anvendeligt til vandforsyningsformål. Følsom arealanvendelse er karakteriseret på baggrund af mulige eksponeringsveje for mennesker, f.eks. ved direkte spisning af jorden, spisning af afgrøder eller indånding af flygtige stoffer, for eksempel ved stoffernes indtrængning i huse. Se figur 1.3. For at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning har amterne udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser. Udover områderne med særlige drikkevandsinteresser bliver der i dag indvundet drikkevand fra områder, der ikke er udlagt med særlige drikkevandsinteresser. Det er vigtigt, at der sker en beskyttelse af disse drikkevandsområder, hvorfor kvalitetskriterier for grundvand bør være opfyldt i sådanne områder. 14

Figur 1.1.C Ikke følsom arealanvendelse samt, Eksponeringsveje ved følsom arealanvendelse Kilde: Egen figur samt Miljøprojekt 123, Miljøstyrelsen, 1990, Risikovurdering af forurenede grundeurderingskriterier for jord i vejarealer Vejarealer er ikke karakteriseret som følsom arealanvendelse. Ved vurdering af forureningsniveau i vejarealer bør der tages hensyn til, hvorvidt jorden søges genanvendt på stedet, et andet sted indenfor samme vejbestyrelses vejareal eller udenfor vejskel. Det skal vurderes om stofferne er udvaskbare med risiko for nedsivning til drikkevandet, eller om der er risiko for menneskelig kontakt. Sidstnævnte vil på vejarealer ofte kun kunne være tilfældet på dele af de græsbevoksede sidearealer, hvor der færdes mennesker, for eksempel rastepladser. Jord i de ubefæstede dele af vejarealerne gennemstrømmes af den regn som falder på arealerne, hvorfor udvaskbare stoffer må forventes at kunne sive ned til grundvandet. Eventuelt nedbrydes de kemiske stoffer af mikroorganismer eller gennem andre kemiske processer. Jord under befæstelsen gennemstrømmes kun i mindre omfang af regn, hvorfor det må forventes at der vil kunne findes udvaskbare stoffer i materialer i disse områder, såfremt der tidligere har være anvendt forurenede materialer. Ved miljøvurdering af jord i vejarealer bør der skelnes mellem følgende situationer: 1) Urørt jord, det vil sige ikke afgravet / opgravet jord. 2) Jord der søges genanvendt på stedet 3) Jord der søges genanvendt et andet sted indenfor vejarealet 4) Jord der tilføres fra andre vejbestyrelsers vejarealer 5) Jord der søges genanvendt udenfor vejskel (tilføres andre arealer) 6) Jord der tilføres fra andre matrikler (behandles ikke i denne vejledning) 15

Denne vejledning tager udgangspunkt i følgende: - Potentielt forurenet jord, herunder jord fra vejarealer, skal altid flyttes miljømæssigt forsvarligt. - Flytning af jord må ikke give anledning til negativ påvirkning af overflade- eller grundvand. - Flytning af jord indenfor vejskel, betragtes ikke som tilført jord, idet én vejbestyrelses areal betragtes som ét areal, og jorden genanvendes ved samme arealanvendelse. - Jord, der flyttes mellem to vejbestyrelsers vejarealer, kræver accept fra miljømyndighederne, herunder eventuelt en 19 tilladelse. At jord vurderes til ikke at kunne genanvendes, er ikke ensbetydende med, at sådan jord skal opgraves / afgraves i forbindelse med vejarbejder. I mange tilfælde kan det være acceptabelt at de forurenede materialer bliver liggende urørt, evt. med sikring af tæt belægning. Ved afgravning af forurenet materialet, kan de forurenende stoffer ofte gøres tilgængelige for udvaskning eller mikrobiologisk nedbrydning, hvilket muligvis ikke er tilfældet, såfremt det forurenede materiale bliver liggende urørt. Forureningskategorier, ren jord, lettere forurenet jord, forurenet jord I denne vejledning er jorden opdelt i tre forureningskategorier, ren, lettere forurenet og forurenet. Ren jord overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. Lettere forurenet jord overholder de i nedenstående tabel angivne forslag til grænseværdier. Forurenet jord er al den jord som ikke overholder de foreslåede grænseværdier for lettere forurenet jord. Lettere forurenet jord kan efter nærmere angivne tekniske retningslinier genanvendes indenfor vejskel, dog kan amtskommunen stille mere vidtgående krav. Forurenet jord er jord som kun bør genanvendes efter forudgående kontrakt til miljømyndighederne og eventuel miljøtilladelse/ miljøgodkendelse. Jord, som ikke kan genanvendes, skal renses eller deponeres. Forslag til grænseværdier for lettere forurenet jord er fastsat med begrundelse i: - Stofferne er i stor udstrækning bundet til jorden og der er dermed ikke risiko for udvaskning til grundvandet. - Flytning af jorden må ikke give anledning til negativ påvirkning af overflade- eller grundvand. For udvaskbare stoffer (benzin) er der derfor foreslået lave grænseværdier. - Vejarealer er ikke følsom arealanvendelse. - Jorden genanvendes ved samme arealanvendelse, som der hvor jorden er opgravet. Jorden flyttes rundt indenfor ét sammenhængende areal og i et relativt tyndt lag. 16

- At det naturlige baggrundsniveau på arealet oftest vil svare til forureningsniveauet for den jord som genanvendes fra andre dele af vejarealet. - Afskæringskriterierne bør ikke overskrides. Kemisk forbindelse Jord kvalitetskriterier Ren jord Genanvendelse indenfor vejskel Lettere forurenet Ingen fri genanvendelse Forurenet Erfaringsmæssigt vil meget jord fra vejarealer ikke have en forureningsgrad, der nærmer sig afskæringskriteriet for alle stoffer. Såfremt nogle stoffer kan være specielt miljøskadelige, for eksempel cadmium, er der stillet forslag til en lavere værdi end afskæringskriteriet. Afskæringskriterier mg pr. kg TS mg pr. kg TS mg pr. kg TS mg pr. kg TS Metaller Cadmium, Cd 0-0,5 0,5-2,5 > 2,5 5 Kobber, Cu 0-500 0-500 > 500 500 Bly, Pb 0-40 40-200 > 200 400 Zink, Zn 0-500 500-1000 > 1000 1000 Tjærestoffer PAH "total" 0-1,5 1,5-15 > 15 15 Benz(a)pyren 0-0,1 0,1-1,0 > 1,0 1 Dibenz(a,h)antracen 0-0,1 0,1-1,0 > 1,0 1 Kulbrinter / olie Fraktionering ved sum > 100 mg C 5 - C 10 0-25 0-35 > 35 C 10 -C 25 0-75 > 75 C 25 -C 35 0-500 > 500 "total", C 5 -C 35 0-100 Ingen Figur 1.1.D Kvalitetskriterier for vejjord 17

Den anden kolonne indeholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier (i det omfang disse er fastsat), medens den fjerde kolonne indeholder Miljøstyrelsens afskæringskriterier (i det omfang disse er fastsat). Figuren er af overskuelighedsgrunde opdelt i tre vandrette blokke: den første blok vedrørende metaller tager udgangspunkt i de i genanvendelsesbekendtgørelsen fastsatte kriterier, den anden blok vedrørende tjærestoffer tager udgangspunkt i Miljøministeriets Vejledning nr. 6 vedrørende oprydning på forurenede lokaliteter, medens den tredje blok vedrørende kulbrinter/olie dels tager udgangspunkt i den nævnte vejledning, dels i Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen (nr. 20/1996) - Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. 1.2 Håndtering af jord Indledning Kapitlet om håndtering af jord skal give vej- og miljømedarbejdere et fælles og praktisk redskab til brug ved den administrative behandling af jord fra vejarealer. Jordforureningslovens og miljøbeskyttelseslovens bestemmelser sættes herved i relation til håndtering af jord fra offentlige vejarealer, og der opstilles konkrete løsningsforlag til jordhåndteringen. Kapitlet om håndtering af jord indeholder følgende afsnit: 1.2.1 Planlægning af jordhåndteringen 1.2.2 Opdeling i materialetyper samt forureningskategorier 1.2.3 Miljøtilladelser 19 og miljøgodkendelser kapitel 5 33 m.v. 1.2.4 Arbejdsdepoter og mellemdepoter 1.2.5 Genanvendelse af jord indenfor vejbestyrelsens administrationsområde 1.2.6 Genanvendelse og bortskaffelse af jord udenfor vejbestyrelsens administrationsområde 1.2.7 Anmeldepligt ved jordflytninger Til kapitlet er knyttet følgende bilag: 19 ansøgning, eksempel 19 tilladelse, eksempel Anmeldeskema, eksempel Oplysninger for indarbejdelse i udbudsmateriale, tjekliste til projektleder 18

Depot Arbejdsdepot Arbejdsdepot Mellemdepot Støjvold Figur 1.2.A Principper for håndtering af jord i vejarealer 1.2.1 Planlægningen af jordhåndteringen Som nævnt i beskrivelsen af lovgrundlaget i indledningen, er det vigtigt at overveje i planlægningsfasen, hvad der skal ske med jorden. Skal den genanvendes i det samme vejarbejde, i et andet vejarbejde under samme vejbestyrelse, eller bortskaffes fra vejbestyrelsens areal. De juridiske konsekvenser kan således være forskellige, hvilket igen indvirker på de myndighedsmæssige, tidsmæssige og økonomiske konsekvenser. Det er vigtigt, at jord med forskellige forureningsniveauer, for eksempel ren jord, lettere forurenet jord og forurenet jord ikke sammenblandes. Det er også vigtigt at vide, om der skal ske en egentlig miljømæssig myndighedsbehandling i forbindelse med vejarbejdet i form af ansøgninger, tilladelser og godkendelser. I forbindelse med myndighedsbehandling må man forvente en vis sagsbehandlingstid, hvorfor bygherren skal afsætte den fornødne tid hertil. Før arbejdet påbegyndes, er det derfor nødvendigt, at håndtering af jorden planlægges. Bygherren og rådgiveren bør have overblik over følgende forhold: Hvordan er vejens historie? Anlægstidspunkt, opbygning og materialer, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder. Skal der gennemføres en forureningsundersøgelse? Skal bygherren have hjælp fra en miljørådgiver? Sagsbehandling og tilsyn. 19

Er der hot spots / punkforureninger, for eksempel fra havari, utætte ledninger, kulturlag eller indsivning fra naboejendomme? Hvilke mængder og hvilken forureningsgrad (ren, lettere forurenet eller forurenet). Hvordan tænkes jorden disponeret? / Hvad skal der ske med jorden? Arbejdsdepot, mellemdepot, genanvendelse, bortskaffelse. Skal der indhentes accept, tilladelser eller godkendelser fra myndighederne? Anmeldelse af jordflytning, ansøgning om tilladelse til indbygning / genanvendelse efter 19, ansøgning om godkendelse til deponering efter kapitel 5 33. Arbejdsmiljø, er der specielle forholdsregler? Hvad er de økonomiske konsekvenser af den valgte jordhåndtering? Prøvetagning, analyser, transport, deponering, afgifter m.m. Afklaring af ovennævnte forhold skaber grundlag for arbejdets planlægning, herunder evt. udarbejdelse af Særlige Betingelser (SB), Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB), samt Tilbuds- og Afregningsgrundlag (TAG) til udbudsmaterialet. Der henvises til bilag 1.2, der indeholder "Tjekliste til projektleder: Oplysninger for indarbejdelse i udbudsmateriale". Akut opgravning og flytning af jord Der kan opstå situationer, hvor det ikke er muligt at planlægge opgaven, fordi det er nødvendigt at foretage en akut opgravning af jord f.eks. i forbindelse med et ledningsbrud eller udslip fra havarerede biler. Se afsnit 1.2.7. Standsnings- og oplysningspligt Hvis der i forbindelse med et vejarbejde konstateres en ikke kendt jordforurening, skal arbejdet, jævnfør jordforureningslovens 71, straks standses på det pågældende sted, og bygherren skal kontaktes. Bygherren skal straks kontakte miljømyndigheden jævnfør miljøbeskyttelseslovens 21. Arbejdet må ikke genoptages, før miljømyndigheden har givet sin tilladelse. Såfremt der under et arbejdet sker et uheld, der kan medføre eller rent faktisk medfører forurening, skal den skadevoldende entreprenør underrette miljømyndigheden og følgerne af uheldet begrænses mest muligt, jævnfør miljøbeskyttelseslovens 71. Transport af forurenet jord Ved transport af forurenet jord kan miljømyndighederne stille forskellige krav til transportform og transportmåde for at sikre en miljømæssig rigtig transport. For eksempel kan de stille krav om, at jorden skal transporteres overdækket eller i lukkede containere. Ved transport af forurenet jord er ejeren, brugeren, bygherren og trans- 20

portøren endvidere pålagt en række forpligtelser angående anmeldelse, følgesedler og kontrol i forbindelse med jordflytning. Se afsnit 1.2.7. 1.2.2. Opdeling i materialetyper samt forureningskategorier Jord der afgraves med henblik på senere genanvendelse bør afgraves og oplægges således at genanvendelsen optimeres. Hver jordtype / materialetype afgraves og oplægges separat, for eksempel muld, råjord og grus med videre hver for sig. Desuden bør det sikres at jorden sorteres i ren, lettere forurenet og forurenet jord. Med ren jord menes jord, som kan genanvendes frit indenfor vejskel, og som også kan anvendes udenfor vejarealer, idet der dog skal ske anmeldelse af genanvendelsen, og med lettere forurenet jord menes jord, som kan genanvendes frit indenfor vejskel. Forurenet jord er jord som bør genanvendes med miljøtilladelse, eller som skal til rensning eller deponering. Kriterier for opdeling i de tre forureningskategori, se afsnit 1.1.3. I mange tilfælde vil man med tiden erfaringsmæssigt kunne gennemføre opdelingen i de tre forureningstyper, men i nogle tilfælde vil sorteringen kræve prøvetagning og analyse, enten på opgravningsstedet eller af den opgravede jord. Prøvetagning og analyse bør dog begrænses til et absolut minimum, for så vidt angår genanvendelse af jord inden for samme vejareal. Det kan anbefales at en vejbestyrelse udpeger et repræsentativt vejafsnit og fastlægger forureningsniveauet for egne vejarealer én gang, og ud fra de fundne erfaringer planlægger al øvrig jordhåndtering herefter. Se artikel Miljørigtig slutdisponering af rabatjord fra motorvejene. Det har vist sig, at der naturligt og relativt hurtigt sker en nedbrydning af kulbrinter når jorden opgraves og oplægges. Se artikel Miljørigtig slutdisponering af rabatjord fra motorvejene. Det kan derfor være vanskeligt præcist at forudsige forureningsniveauet i jord der skal indbygges, hvis analysedata stammer fra prøver udtaget før afgravning og oplægning. Såfremt det er nødvendigt at kende forureningsniveauet for jord der indbygges efter at have været oplagret, kan det derfor anbefales at udtage prøver af den jord som faktisk ønskes indbygget, det vil sige på det tidspunkt indbygningen faktisk forventes at ske. 1.2.3 Miljøtilladelser 19 og miljøgodkendelser kapitel 5 33 m.v. Oplagring og eller genanvendelse af jord vil i mange tilfælde kræve miljøtilladelse eller miljøgodkendelse. De hyppigst forekomne er 19 tilladelse og kapitel 5 33 godkendelse. 19 tilladelse Jord indeholdende stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund må ikke uden tilladelse nedgraves eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. 21

Amtet har kompetence til at give tilladelse, og kommunen fører tilsyn med at tilladelsens vilkår overholdes. Ved ansøgning af en 19 tilladelse skal der påregnes en sagsbehandlingstid, samt 4 ugers klagefrist jævnfør miljøbeskyttelsesloven 93. Eksempel på 19 ansøgning og 19 tilladelse, se bilag. Kapitel 5 ( 33) godkendelse Virksomheder, anlæg og indretninger som er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder i "bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed" skal have en kapitel 5 33 godkendelse. En kapitel 5 godkendelse omfatter blandt andet miljøforhold i driftsfasen. Før miljøgodkendelsen kan gives, skal der foretages en screening for at vurdere om projektet er omfattet af VVM reglerne (Vurdering af Virkninger på Miljøet) - et regelsæt der udspringer af planloven. Resultatet af denne screening skal offentliggøres, og den kan påklages. Såfremt der skal foretages en VVM redegørelse skal der regnes med en samlet sagsbehandlingstid på minimum 1 år i amtet. Det skal bemærkes, jævnfør godkendelsesbekendtgørelsens 10 stk. 2, at godkendelsesmyndigheden udarbejder et forslag til godkendelse, der offentliggøres samtidig med regionplanforslaget, eventuelt som tillæg til regionplanen. Det er amtet, der giver kapitel 5 godkendelsen til de virksomheder, der er a-mærkede i listen over godkendelsespligtige virksomheder, med mindre det er amtet, der ønsker en kapitel 5 godkendelse. I så tilfælde giver kommunen godkendelsen. Affaldsbegrebet Affald er i affaldsbekendtgørelsen defineret som: ethvert stof eller genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet at skille sig af med. Jord fra vejarealer kan af den pågældende kommunalbestyrelse, under hensyntagen til ovenstående, defineres som affald, hvis der ikke er fundet fornyet anvendelse for jorden enten indenfor eller udenfor vejarealet. Selv i de tilfælde, hvor der er fundet fornyet anvendelse, kan jorden falde ind under affaldsdefinitionen, "skille sig af med" eller "at være forpligtet til at skille sig af med". Når jorden ikke genanvendes, enten indenfor eget område eller indenfor genanvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser, kan kommunalbestyrelsen derfor med hjemmel i 35 i affaldsbekendtgørelsen anvise hvorledes jorden bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Hvornår er det 19 og hvornår er det Kapitel 5? Om en aktivitet godkendes efter 19 eller kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven beror bl.a. på følgende vurdering: En aktivitet, der er omfattet af 19, kræver tilladelse efter denne bestemmelse, uanset om den foregår som en delaktivitet på en listevirksomhed, medmindre aktiviteten er selvstændigt optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder. De aktiviteter i relation til håndtering af jord, der er selvstændigt optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, vil især være at finde i listens afsnit K bortskaffelse og nyt- 22

tiggørelse af affald. En forudsætning for at den del af listen er aktuel, er en forudgående bedømmelse af, at den aktuelle jordhåndtering falder ind under affaldsdefinitionen. De aktiviteter til bortskaffelse og nyttiggørelse af affald (jord man skiller sig af med), som skal kapitel 5 godkendes, er blandt andet anlæg til biologisk rensning af jord, deponeringsanlæg, anlæg for midlertidig oplagring af ikke farligt affald, for eksempel jord som man ønsker at skille sig af med. Skiller man sig ikke af med jorden, og den derfor ikke kan karakteriseres som affald, skal der en 19 tilladelse til, såfremt jorden indeholder stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund. Bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed Etablering af virksomheder, der er optaget på listen vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed i "bekendtgørelse vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed", skal forud for etableringen anmeldes til kommunen. Liste K omhandler affald, oplagring, deponering, behandling, destruktion, genbrug m.v. Punkt 51 omhandler containerpladser med op til 4 containere og punkt 52 omlastestationer med en kapacitet af tilførte mængder på op til 30 tons daglig. 1.2.4 Arbejdsdepoter og mellemdepoter Opgravning og genanvendelse af jord i forbindelse med et vejarbejde kræver sædvanligvis behov for midlertidig oplagring af jord, uanset jorden forventes genanvendt indenfor eller udenfor vejskel. Midlertidig oplagring af jord vil ofte foregå via et arbejdsdepot eller et mellemdepot. I det følgende skal arbejdsdepoter og mellemdepoter forstås som midlertidig oplag af jord og ikke som deponeringsanlæg, som i relation til miljøbeskyttelsesloven udgør en endelig disponering. Deponeringsanlæg skal i nogle tilfælde registreres hos Told & Skat. Arbejdsdepoter Ved et arbejdsdepot forstås et midlertidigt oplag af jord, som er fremkommet under udførelsen af et vejarbejde. Depotet er placeret i umiddelbar forbindelse med projektets arbejdsområde. Den tilførte jord påregnes genanvendt til samme vejarbejde. Jord som tilføres arbejdsdepoter, skal være sorteret jævnfør afsnit 1.2.2. Mellemlager til overskudsjord (her læs arbejdsdepot) er beregnet til jord, der skal genanvendes i andre bygge- og anlægsarbejder. Et sådant lager kræver ikke nogen godkendelse jævnfør bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller tilladelse efter 19. Det er en forudsætning, at der ikke er tale om affald og at der er tale om ren jord. MST brev af 2. marts 2000 til Danske Entreprenører. Hvis der er tale om oplagring af lettere forurenet eller forurenet jord jævnfør afsnit 1.1.3, skal miljømyndighederne kontaktes for en afklaring af, hvorvidt arbejdsdepotet kræver en 19 tilladelse. Arbejdsdepoter kan placeres såvel indenfor som udenfor vejskel. 23

Vejarealer indenfor samme vejbestyrelses administrationsområde betragtes som ét areal, hvorfor der ikke skal ske anmeldelse ved jordflytninger mellem arbejdsdepoter indenfor vejskel og samme vejbestyrelses vejareal. Placeres arbejdsdepotet udenfor vejskel, skal der ske anmeldelse af jordflytning hvis jorden oplagres i arbejdsdepot inden genanvendelse. Anmeldelsen skal tillige indeholde oplysninger om påtænkt genanvendelsessted. Om anmeldelse se afsnit 1.2.7. Ved etablering af arbejdsdepoter udenfor vejarealer skal muldjorden/overjorden fjernes fra deponeringsarealet, og der udlægges geotekstil, gruspude eller lignende, forinden deponering påbegyndes, til sikring af en tydelig afgrænsning af den tilførte jord i arbejdsdepotet. Ved arbejdets afslutning skal geotekstilen eller gruspuden fjernes og muldjorden/overjorden genudlægges. Alternativt kan der udtages prøver til analyse af jorden fra det areal der anvendes til arbejdsdepot, før arbejdsdepotet anlægges og når arbejdsdepotet er fjernet som dokumentation for at forureningstilstanden ikke er øget. Et arbejdsdepot som beskrevet ovenfor skal som udgangspunkt ikke registreres hos Told & Skat, medmindre der er tale om et deponeringsanlæg. Der vil derfor som udgangspunkt ikke skulle betales affaldsafgift ved tilførsel af jord til arbejdsdepoter. der henvises i øvrigt til afsnittet om deponering under afsnit 1.2.6. Mellemdepoter Et mellemdepot er en permanent oplagsplads for jord i varierende mængde fra og til vejarbejder inden for samme vejbestyrelses administrationsområde. Jord som tilføres mellemdepoter, skal være sorteret jævnfør afsnit 1.2.2. Mellemlager til overskudsjord (her læs mellemdepot) er beregnet til jord, der skal genanvendes i andre bygge- og anlægsarbejder. Et sådant lager kræver ikke nogen godkendelse jævnfør bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller tilladelse efter 19. Det er en forudsætning, at der ikke er tale om affald og at der er tale om ren jord. MST brev af 2. marts 2000 til Danske Entreprenører. Etablering af mellemdepoter kræver oftest en 19 tilladelse eller en kapitel 5 33 miljøgodkendelse, da dele af den oplagrede jord ofte er lettere forurenet. Hvorvidt der kræves en tilladelse eller en godkendelse, beror på hvorvidt den jord som ønskes oplagret kan defineres som affald. Såfremt jorden defineres som affald, er mellemdepot omfattet af punkt K5 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Krav til ansøgning fremgår af bilag 2 i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. Jord, der flyttes ud over vejskel til og fra et mellemdepot, skal anmeldes til opgravningskommunen. Anmeldelsen skal tillige indeholde oplysninger om påtænkt genanvendelsessted. Om anmeldelse se afsnit 1.2.7. Såfremt der foretages mange jordflytninger fra en bestemt lokalitet til en anden bestemt lokalitet, kan bygherren anmelde jordflytningerne samlet en gang årligt. Jordflytninger mellem én vejbestyrelses areal og et mellemdepot falder ind under denne fortolkning, hvorfor vejbestyrelser kan nøjes med at anmelde jordflytninger mellem 24

vejarealer og mellemdepoter eksempelvis en gang årligt, og løbende føre regnskab med jordflytningerne. Ifølge anmeldebekendtgørelsen skal det endelige bestemmelsessted oplyses, allerede når jorden flyttes fra det oprindelige opgravningssted. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.2.7. Et mellemdepot som beskrevet ovenfor skal som udgangspunkt ikke registreres hos Told & Skat, medmindre der er tale om et deponeringsanlæg. Der vil derfor som udgangspunkt ikke skulle betales affaldsafgift ved tilførsel af jord til mellemdepoter. der henvises i øvrigt til afsnittet om deponering under afsnit 1.2.6. 1.2.5 Genanvendelse af jord indenfor vejbestyrelsens administrations- område Vejarealer for alle veje, som hører under samme vejbestyrelse, regnes som ét areal. Dette indebærer for eksempel at et amt kan flytte jord fra en amtsvej til en anden amtsvej indenfor amtets område uden forudgående anmeldelse. Genanvendelse af jord inden for samme vejbestyrelse kræver ingen myndighedsbehandling, såfremt jorden genanvendes på en sådan måde, at der ikke vil være risiko for at forurene grundvand, jord og undergrund som følge af jordflytningen. Det anbefales at frasortere eventuelt forurenet jord først. Det vil sige hot spots og jord med et forureningsindhold der overstiger grænseværdierne for lettere forurenet jord, jævnfør afsnit 1.1.3. Det anbefales endvidere, at såfremt der er tale om lettere forurenet jord, jævnfør afsnit 1.1.3 at genanvendelsen maksimalt sker i 1 meters tykkelse. Ren jord kan genanvendes frit i ubegrænset tykkelse. Af eksempler på genanvendelse uden myndighedsbehandling kan nævnes fræsning, muldbeklædning med afhøvlet rabatjord eller terrænregulering, opgravning og tilbagefyldning af jord fra ledningsgrave. Desuden vil jord og andre materialer fra vejens underbund kunne genanvendes i vejbygningen, også selvom kriterierne for lettere forurenet jord er overskredet, såfremt forureningen vurderes immobil, og genanvendelsen sker i samme vejarbejde og dækkes med fast belægning. Som eksempel kan nævnes genanvendelse af gammel underbund iblandet gamle tjæreklumper. Se artikel om de Bornholmske veje (litteraturliste). Bemærk dog, at ethvert gravearbejde i vejarealer kræver en gravetilladelse fra vejmyndigheden, jævnfør vejlovens 101. Af denne tilladelse bør fremgå specifikke krav til jordhåndteringen. Opgravning og genanvendelse af jord indenfor vejskel og efter ovenstående principper kræver normalt ikke forudgående prøvetagning og analyse, medmindre der er speciel mistanke om forurening. 25

I de tilfælde hvor ovenstående principper ikke er opfyldt, kan genanvendelse ske efter følgende principper: - Andre vejbestyrelsers vejarealer. Se afsnit 1.2.6. - Efter genanvendelsesbekendtgørelsens principper. Se afsnit 1.2.6, andre byggeog anlægsarbejder. - Med en 19 tilladelse eller en kapitel 5, 33. Se afsnit 1.2.6, andre bygge- og anlægsarbejder. Genanvendelse af jord indenfor vejskel er ikke pålagt affaldsafgift. 1.2.6 Genanvendelse og bortskaffelse af jord udenfor vejbestyrelsens administrationsområde Jord, som fremkommer i forbindelse med et vejarbejde og som ikke - eventuelt via et arbejdsdepot eller et mellemdepot - kan genanvendes i vejprojekter under samme vejbestyrelse, må bortskaffes som overskudsjord til andre vejbestyrelsers vejarealer, anden anvendelse, andre bygge- og anlægsarbejder, rensning eller deponering. Enhver, der flytter jord bort fra et offentligt vejareal, og enhver der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Opgravning og flytning af jord fra offentlige vejarealer skal anmeldes skriftligt til opgravningskommunen, jævnfør jordforureningsloven 50. Se afsnit 1.2.7. Genanvendelse af jord fra vejarealer, udenfor vejarealer, vil i mange tilfælde kræve prøvetagning og analyse, enten på opgravningsstedet eller af den jord der faktisk ønskes genanvendt. Det er ikke nødvendigt at udtage flere prøver til analyse, end til det er dokumenteret at givne vilkår overholdes. Se afsnit 1.2.2. Når jorden ikke genanvendes enten indenfor eget område eller indenfor genanvendelsesbekendtgørelsens bestemmelser, kan kommunalbestyrelsen derfor med hjemmel i 35 i affaldsbekendtgørelsen anvise hvorledes jorden kan bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Hvis bygherren ønsker at kommunen skal anvise et bortskaffelsessted for jorden skal anmodning om anvisning rettes til kommunalbestyrelsen i opgravningskommunen eventuelt på anmeldelsen for jordflytningen. Andre vejbestyrelsers vejarealer Genanvendelse på et vejareal af jord fra en anden vejbestyrelses vejareal kræver anmeldelse. Genanvendelsen anbefales i øvrigt at ske efter samme principper som ved genanvendelse af jord indenfor eget vejareal. Sådan genanvendelse vil ofte være aktuel i forbindelse med at vejarealer fra flere vejbestyrelser grænser op til samme vejarbejde. 26