Fuglebakkens Varmelaug I/S, Frederiksberg Energitilsynet af 12. september 2001 Nedsættelse af belastningsafgift



Relaterede dokumenter
Energitilsynets afgørelse af 15. juli 2015 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2015 stadfæstes.

[...] over Energitilsynet af 2. maj nægtelse af gratis tilslutning til Hjordkær Fjernvarme A.m.b.a. af ejendommen [...]

[...] over Energitilsynet tariferingen af Billund Lufthavn i forbindelse med fjernvarmetilslutning

Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg

Indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen

Næstformand, professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, Direktør, cand.polyt. H.C. Mortensen, Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

[...] af 11. august 2004 over Nyborg Kommune af 5. august 2004 Sikring af direkte kundeforhold efter varmeforsyningslovens

DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen

[...] over Energitilsynet af 18. august 2003 Ekstrabetaling pga. for ringe afkøling af fjernvarmevand

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen

Energitilsynets afgørelse stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse af 16. april 2014 stadfæstes.

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning

Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2006 undersøgelse af Hedensted Fjernvarme a.m.b.a. budgetter og regnskaber

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 24. juni 2014.

Mødesagsfremstilling

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 13. oktober 2000 fra

Energi Danmark NRGi på vegne af [...] over Fanø Kommune af 16. juni 2003 Afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF OVERGANG TIL DIREKTE VARMEFORSYNING SAMT NEDLÆGGELSE AF I/S FUGLEBAKKENS VARMELAUG

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H.C Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v.

Vedr. kommunens klage over Energitilsynets afgørelse af 3. juli 2002 ang. manglende flyttemeddelelse fra [...]

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, Gasforsyningen. Energitilsynet betaling for afbrydelse af bygasstikledning

ALMINDELIGE LEVERINGSBESTEMMELSER FOR FJERNVARME. fra Frederiksberg Fjernvarme A/S

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

Vedr. selskabets klage over Løgstør Kommunes afgørelse af 17. juni 2002 med godkendelse til Salling Plast A/S til etablering af flisfyret varmeværk

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra

Boligselskabet Bo42, Rønne over Energitilsynet af 5. februar 2007 Rønne Vand- og Varmforsyning a.m.b.a.' ændring af fjernvarmetakster

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Vejledning til elektronisk anmeldelse af priser for fjernvarme

(...) over Billund Kommune af 25. september 2008 afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk a.m.b.a.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Silkeborg Kommunes afgørelse af 22. november 2013 om pålæg af tilslutningspligt.

AFGØRELSE (varmeforsyning)

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a.

Energitilsynets afgørelse stadfæstes.

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

Med henvisning til 21 i bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000 (tilslutningsbekendtgørelsen)

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/ /SEN

Klagen af 16. september 2003 fra [...] har været forelagt Energitilsynet og Sønderborg

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

Dansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v.

Haderslev Kraftvarmeværk A/S over Haderslev Kommune af 25. oktober 2007 godkendelse af projektforslag for Haderslev Fjernvarme a.m.b.a.

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

ENERGIKLAGENÆVNET AFGØRELSE. (varmeforsyning) Pandalus A/S, Hanstholm

Energitilsynets afgørelse af 21. december 2010 ophæves, og sagen hjemvises til Energitilsynet til fornyet behandling.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

PRISBESTEMMELSERNES ANVENDELSE PÅ PROCESVARMELEVERANCEN MELLEM GARTNERNES VARMEFORSYNING OG GARTNERIERNE I ÅRHUS

Energitilsynets afgørelse af 24. februar 2011 ophæves, og sagen hjemvises til Energitilsynet til fornyet behandling.

For de resterende klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015, dog med en ændret begrundelse.

Afgørelse - klage over Rebild Kommunes afgørelse af 19. december 2011 om afslag vedrørende dispensation fra forblivelsespligt for ejendommen

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning

Vedr. klage over Hundested Kommunes afgørelse af 4. oktober 2004 om afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a.

Forsyning Helsingør Varme A/S. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME Forsyning Helsingør Varme A/S

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 25. august 2014 afslag på årsbaseret nettoafregning af solcelleanlæg på adressen

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt

Energinet.dk s afgørelse af 20. februar 2015 stadfæstes.

Helsingør Fjernvarmeforsyning over Energitilsynet af 2. juli 2007 afslag på aktindsigt

Klagerens krav: Nedsættelse taksten for tilslutningsafgift, dvs. tilbagebetaling af kr.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Deltagelse i biogasprojekter. Landbrugsseminar 16. marts 2016

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Randers Kommunes afgørelse af 13. februar 2015.

HEF Net A/S af 29. april 2005 over Energitilsynet af 4. april 2005 Beregning af beløb for nettab opkrævet overfor Aars Elforsyning.

Bilaget indeholder en oplistning af de typer af takster, Aalborg Varme A/S opererer med:

ALMINDELIGE LEVERINGSBESTEMMELSER FOR HOFOR VAND BRØNDBY A/S & HOFOR VAND VALLENSBÆK A/S

ENERGIKLAGENÆVNET AFGØRELSE. (varmeforsyning) Klage fra Nørresundby Boligselskab, afd. 35 over afgørelse af 26. april 2001 fra

Formandens beretning 2010

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 9. oktober 2008 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a.

Uhre og Omegns Vindmøllelaug I/S over Energitilsynet af 24. juni 2002 det anvendte starttidspunkt for beregning af fuldlasttimer

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form

KLAGE FRA Novozymes A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013 afslag på undtagelse af kraftvarmeanlæg fra varmeforsyningslovens

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...]

KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 udskiftning af naturgasbaseret kedel (blokvarmecentral)

SAGSFREMSTILLING KLAGENS INDHOLD OG FORLØB. Perioden, der klages over: 1. juli juni Påklaget beløb: kr.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Projektforslag Metso m.fl.

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/ /SEN

Afgørelse om tilbageførsel af ikke-godkendt forrentning for perioden for Verdo Varme

Klage over Norddjurs Kommunes afgørelse af 28. maj 2010 om afslag på ansøgning om dispensation for tilslutningspligt til Grenaa Varmeværk, [XXX]

Energitilsynets besvarelser af klagers henvendelser Brørup Fjernvarme A.m.b.a. s opkrævning af et investeringsbidrag

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006

A F G Ø R E L S E. (varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 15. februar 2001 fra

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 17. april 2001 J.nr HJD A F G Ø R E L S E. (varmeforsyning)

fjernvarmelevering MOU KRAFTVARME Almindelige bestemmelser for fra A.m.b.A Indholdsfortegnelse: 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Fasanvej Løsning

Energitilsynets afgørelse af 11. marts 2013 stadfæstes.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

Transkript:

(Varmeforsyning) Fuglebakkens Varmelaug I/S, Frederiksberg Energitilsynet af 12. september 2001 Nedsættelse af belastningsafgift Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Fhv. overingeniør, cand.polyt. Jørgen Klitgaard Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen over Sagen er indbragt for Energiklagenævnet ved brev af 8. oktober 2001 fra Fuglebakkens Varmelaug I/S, Egernvej 51, 2000 Frederiksberg. Der klages over Energitilsynets afgørelse af 12. september 2001, hvori tilsynet ikke fandt anledning til at give Frederiksberg Forsyning pålæg om ændring af belastningsafgiften over for Fuglebakkens Varmelaug I/S i forbindelse med levering af fjernvarme. Energitilsynet har fremsendt en redegørelse for sagens faktiske og retlige omstændigheder, som har været forelagt klageren og Frederiksberg Forsyning. Ved brev af 6. januar 2003 fremkom Frederiksberg Forsyning efter anmodning fra Energiklagenævnet med supplerende oplysninger til sagen. De supplerende oplysninger har været forelagt Fuglebakkens Varmelaug I/S. Den påklagede afgørelse Fra Energitilsynets afgørelse af 12. september 2001 citeres: Ved skrivelse af 16. marts 2001 har Fuglebakkens Varmelaug klaget til Energitilsynet over, at lauget skal betale fuld belastningsafgift hos Frederiksberg Forsyning. Frederiksberg Forsyning har ved skrivelse af 23. maj 2001 fremsendt en redegørelse i sagen. Fuglebakkens Varmelaug har den 27. juni 2001 fremsendt bemærkninger til redegørelsen fra Frederiksberg Forsyning.

I skrivelsen af 16. marts 2001 gør De opmærksom på, at det er urimeligt, at lauget skal betale fuld belastningsafgift, da lauget bekoster såvel administration, vedligeholdelse, målerudskiftninger, elforbrug på fordelercentralerne samt tilsyn med disse. Frederiksberg Forsyning sparer til gengæld en række udgifter, som forsyningen ville have haft, dersom de enkelte laugsmedlemmer var tilsluttet fjernvarme enkeltvis. Det drejer sig dels om de løbende drifts- og administrationsudgifter, dels om betydelige etableringsudgifter. Frederiksberg Forsyning bemærker i skrivelsen af 23. maj 2001, at lauget skal opfattes som enkeltkunde, og at dette også er bekræftet af lauget selv. Frederiksberg Forsyning oplyser, at det er hovedprincippet i takstsystemet, at alle omkostninger, som lauget har ved den interne varmeforsyning, er Frederiksberg Forsyning uvedkommende. Forsyningen oplyser desuden, at leveringspunktet er fastlagt klart og entydigt. En nedsættelse af belastningsafgiften for separate varmeaftagere indebærer, at de øvrige varmeaftagere skal dække disse manglende betalinger. Side 2 af 11 Fuglebakkens Varmelaug anfører i skrivelsen af 27. juni 2001, at energiprisen for slutbrugeren bør være den samme uanset om slutbrugeren får energien direkte fra Frederiksberg Forsyning eller via Fuglebakkens Varmelaug. Ved at aftage varmen fra Fuglebakkens Varmelaug i stedet for direkte fra Frederiksberg Forsyning afholder medlemmerne årligt ekstra ca. 650.000 kr. Dertil kommer Frederiksberg Forsynings besparelser ved ikke at levere varmt vand direkte til den enkelte forbruger. Fuglebakkens Varmelaug finder det derfor rimeligt, at lauget bør have rabat på varmeleverancen til dækning af de ekstra omkostninger. ( ) Konkret skal Energitilsynet tage udgangspunkt i, at der er enighed mellem parterne om, at Frederiksberg Forsyning i den aktuelle sag leverer til en kunde, nemlig Fuglebakkens Varmelaug. Som sagen foreligger oplyst for Energitilsynet er der endvidere enighed om, at alle omkostninger, som Fuglebakkens Varmelaug har ved den interne varmeforsyning, skal afholdes af de husstande, der modtager varme via lauget. Dette forekommer således at være indeholdt i den leveringsaftale, der er indgået mellem Fuglebakkens varmelaug og Frederiksberg Forsyning. Den aktuelle klagesag vedrører størrelsen af den belastningsafgift, Fuglebakkens Varmelaug afregner med Frederiksberg Forsyning. Energitilsynet bestrider ikke, at Fuglebakkens Varmelaug afholder ekstraudgifter, der, ved en direkte tilslutning af alle medlemmer af Fuglebakken Varmelaug til Frederiksberg Forsyning, sandsynligvis overføres til Frederiksberg Forsyning, og at en di-

rekte tilslutning af medlemmerne af varmelauget vil medføre væsentlige anlægsudgifter. Disse anlægsudgifter vil formentlig skulle afholdes af de enkelte direkte tilsluttede forbrugere. Energitilsynet må imidlertid finde, at det omkostningsmæssige ansvar ved den interne varmeforsyning, der er placeret hos laugets medlemmer, er en direkte, og af begge parter accepteret følge, af den indgåede leveringsaftale. Energitilsynet finder derfor, at en sænkning af belastningsudgiften over for Fuglebakkens Varmelaug umiddelbart kan forekomme urimelig, jf. varmeforsyningsloven 21, stk. 4, idet det ikke forekommer usandsynligt, at andre forbrugere i forsyningsområdet vil kunne blive påført stigende varmepriser som følge heraf. Energitilsynet ser således på det foreliggende grundlag ingen anledning til i medfør af varmeforsyningslovens 21, stk. 4 at give Frederiksberg Forsyning pålæg om ændring af belastningsudgiften over for Fuglebakkens Varmelaug. Side 3 af 11 Energitilsynet skal oplyse, at tilsynet ikke har vurderet, hvorvidt Fuglebakkens Varmelaug kan sammenlignes med store etageejendomme for så vidt angår tilslutningsprincippet, eller om Fuglebakkens Varmelaug kan anses for at være en storkunde med de prisvirkninger, som en sådan status eventuelt vil have. Sidstenævnte er, efter Energitilsynets vurdering, en afgørelse, der skal træffes af Frederiksberg Forsyning. Energitilsynet har alene vurderet de sandsynlige følger for de øvrige forbrugere i Frederiksberg forsyningsområde af en sænkning af belastningsafgiften for Fuglebakkens Varmelaug, og om dette i øvrigt ville kunne anses for at være i overensstemmelse med den leveringsaftale, der er indgået mellem Frederiksberg Forsyning og Fuglebakkens Varmelaug. [ ] Klagen Det fremgår af klagen af 8. oktober 2001 fra Fuglebakkens Varmelaug I/S, at Frederiksberg Forsyning leverer fjernvarme til Fuglebakkens Varmelaug ved at levere til varmelaugets 2 varmevekslere på Godthåbsvej. Forsyningen aflæser de 2 tilhørende målere og fremsender en enkelt regning for forbruget. Fuglebakkens Varmelaug I/S driver og vedligeholder ledningsnettet, de 2 store varmevekslere, pumper og andet udstyr, samt aflæser målere og administrerer betalinger for alle de 224 ejendomme. I klagen af 8. oktober 2001 er det varmelaugets opfattelse, at laugets medlemmer stilles ringere end andre sammenlignelige slutbrugere af fjernvarme

fra Frederiksberg Forsyning, da forsyningen for disse slutbrugere udfører arbejdsopgaver og afholder de tilhørende udgifter. Varmelauget anfører, at baggrunden for anmodningen om en nedsættelse af belastningsafgiften var, at varmelauget ønskede, at dets medlemmer kunne modtage fjernvarme til samme pris som andre slutbrugere. Til støtte for klagen over Energitilsynets afgørelse af 12. september 2001 har Fuglebakkens Varmelaug I/S anført, at Frederiksberg Forsyning opnår store besparelser i og med, at Fuglebakkens Varmelaug I/S betragtes som en enkeltkunde. Fuglebakkens Varmelaug I/S mener ikke, at det omkostningsmæssige ansvar ved den interne forsyning, er reguleret ved leveringsaftalen mellem Frederiksberg Forsyning og varmelauget. Varmelauget bemærker endvidere om aftalen, at den ikke blev indgået på reelle forhandlingsvilkår, men som følge af forsyningens monopol. Varmelauget er desuden af den opfattelse, at hvis varmelaugets medlemmer skulle tilsluttes direkte til Frederiksberg Forsyning ville forsyningen få betydelige anlægsudgifter, idet medlemmerne alene skulle betale tilslutningsbidrag mens forsyningen skulle betale for etablering af fordelingsledninger m.m. Side 4 af 11 Varmelauget anfører i sin klage yderligere, at det er irrelevant, at tage hensyn til om en stigning for andre forbrugere i området som følge af en sænkning af belastningsafgiften for varmelauget er urimelig. Varmelauget begrunder dette med, at laugets medlemmer i mange år har betalt en for høj belastningsafgift og andre forbrugere en for lav belastningsafgift. Samlet anfører varmelauget, at det udsættes for en urimelig forskelsbehandling i forhold til andre relevante sammenlignelige modtagere af fjernvarme fra Frederiksberg Forsyning, at forsyningen har store besparelser ved at levere til lauget som én kunde, at belastningsafgiften bør reduceres så slutbrugeren betaler samme pris som andre slutbrugere under Frederiksberg Forsyning eller at der alternativt bør anvises en anden leveringsform således at hver enkelt af laugets slutbrugere kan blive tilsluttet på samme vilkår som andre slutbrugere. Energitilsynets redegørelse Energitilsynet afgav ved brev af 21. november 2001 en redegørelse til sagen. Tilsynet fastholdt, at det omkostningsmæssige ansvar ved den interne varmeforsyning, der er placeret hos laugets medlemmer, er en direkte og både af varmelauget og Frederiksberg Kommunalbestyrelse (Frederiksberg Forsyning) accepteret følge af den indgåede overenskomst mellem Fuglebakkens Varmelaug og Frederiksberg Kommune. Energitilsynet henviste i den forbindelse til 3, stk. 1 i vedtægterne for Fuglebakkens Varmelaug, der den 14. juni 1999

blev tiltrådt af Fuglebakkens Varmelaug og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Energitilsynet var endvidere af den opfattelse, at det ikke var urimeligt, at Fuglebakkens Varmelaug I/S i lighed med eksempelvis etageejendomme i forsyningsområdet betalte fuld belastningsafgift. Tilsynet anførte endvidere, at såfremt varmelauget skulle have nedsat belastningsafgiften måtte dette bero på en konkret vurdering af de omkostninger, som lauget påførte forsyningen i sin tilstedeværelse og egenskab af forbruger, dvs. en kostægte tarifering, sammenholdt med varmeforsyningslovens 20, stk. 5, hvorefter de kollektive varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser for enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske området. Energitilsynet henviste til, at denne vurdering skulle foretages af Frederiksberg Forsyning. Om det urimelige i en nedsættelse af belastningsafgiften gentog Energitilsynet, at der skelnes skarpt mellem omkostninger, der vedrører den interne fordeling, og følgelig er Frederiksberg forsyning uvedkommende, og omkostninger, der er nødvendige og kan indregnes i priserne i medfør af varmeforsyningslovens 20, stk. 1. Det ville i overensstemmelse hermed efter tilsynets opfattelse være urimeligt, dersom belastningsafgiften til Frederiksberg forsyning reduceres med omkostningerne til drift og vedligeholdelse af varmedistributionen internt i Fuglebakken Varmelaug. Side 5 af 11 Bemærkninger til Energitilsynets redegørelse Fuglebakkens Varmelaugs I/S anførte i brev af 15. december 2001 til Energitilsynets redegørelse, at Energitilsynets afgørelse var i strid med varmeforsyningsloven og dens intentioner om lige priser for sammenlignelige forbrugere. Varmelauget henviste herfor bl.a. til varmeforsyningslovens 20, stk. 6, der foreskriver, at hvor det er teknisk muligt skal betalingen for varmt vand ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg og at værket ikke kunne modsætte sig dette. Varmelauget var derfor af den opfattelse at en rimelig prisfastsættelse af lauget ville kræve en nedsættelse af belastningsafgiften. Varmelauget bemærkede endvidere, at varmelaugets distributionsomkostninger indgik i prissætningen fra Frederiksberg Forsyning i form af en besparelse for de øvrige forbrugere, hvilket efter laugets opfattelse var en urimelig forskelsbehandling, idet de tilsvarende distributionsomkostninger for alle andre forbrugere på Frederiksberg indgik i prissætningen for Frederiksberg Forsyning. Supplerende oplysninger Energiklagenævnet udbad sig ved brev af 26. november 2002 supplerende oplysninger til sagen fra Frederiksberg Forsyning. Nævnet anmodede forsyningen, om at måtte modtage en redegørelse for leveringsgrænser og tilslutnings-

vilkår for andre sammenlignelige bebyggelser det være sig etageejendomme, rækkehus- eller villabebyggelser inden for Frederiksberg Forsynings område. Nævnet anmodede endvidere om at måtte modtage oplysninger om tilslutningsvilkårene for de 8 oprindelige medlemmer af Fuglebakkens Varmelaug I/S der på et tidspunkt med kommunalbestyrelsens godkendelse udtrådte af varmelauget og hver især fik en selvstændig leveringsaftale med Frederiksberg Forsyning. Ved brev af 6. januar 2003 fremsendte Frederiksberg Forsyning den udbedte redegørelse til nævnet. Frederiksberg Forsyning oplyste her bl.a., at de i punkt 2.4.1. i forsyningens vedtægter nævnte hovedventiler danner leveringsgrænsen tillige med varmecentralens tilslutninganlæg med varmeveksler, som adskiller fjernvarmevandet fra ejendommens opvarmningskredsløb. Af punkt 2.4.1. i forsyningens vedtægter fremgår at Forsyningen til en ejendom tilvejebringes ved etablering af en stikledning, der afsluttes med hovedventiler i ejendommens varmerum eller andet let tilgængeligt rum, jfr. 3.2.2.. Forsyningen oplyste, at hovedventilerne i næsten alle tilfælde var placeret umiddelbart inden for kældervæg i varmecentralen. Side 6 af 11 Af forsyningens brev af 6. januar 2003 fremgår endvidere følgende: Bilagene 3-8 (inkl.) er eksempler på sammenlignelige bebyggelser med FV, som er enkeltkunder inden for FF`s område. Bilag 3. Ahornskellet 24, m.fl. (Domus Vista Park 3). Etagerækkehuse. 178 boligenheder. 2 Varmecentraler. Egne interne fordelingsledninger. Bilag 4. Ejner-Jensens Vænge 2-96. Rækkehuse. 50 boligenheder. 1 varmecentral. Egne interne fordelingsledninger. Bilag 5. Betty Nansens Alle 21-49 (Domus Vista Park 2) 3 etagebygninger. 120 boligenheder. 1 varmecentral. Egne interne fordelingsledninger. Bilag 6. Johannes V. Jensens Alle 42-58 (Domus Vista Park 1) 3 etagebygninger. 72 boligenheder. 1 varmecentral. Egne interne fordelingsledninger. Bilag 7. Nordens Plads 2-16 (Domus Vista). Etagebygninger. 459 boligenheder plus ca. 15 større og mindre erhvervsenheder. 1 varmecentral. Egne interne fordelingsledninger. Bilag 8. Falkoner Alle 80 m.fl. (Hostrups Have). Etagebygninger. 699 boligenheder plus nogle få mindre erhvervsenheder. 3 varmecentraler. Egne interne fordelingsledninger. Der er ikke eksempler på egentlige villabebyggelser med fælles varmecentral og egne fordelingsledninger, men der findes eksempler på større villaer med flere boligenheder og fælles varmecentral.

De 8 medlemmer, som udtrådte af FV i 1999, blev alle tilsluttet inden for tidsrummet ultimo september-primo oktober 1999 på vilkårene jfr. bilag 1 [Almindelige leveringsbestemmelser] og 2 [Tekniske bestemmelser for levering af fjernvarme] og de betingelser som fremgår af bilag 9 [Brev af 2. marts 1999 fra Frederiksberg Kommune, forsyningsvirksomhederne], d.v.s. separat tilslutning for hver med eget betalt tilslutningsanlæg. Bilag 10 viser FV samt (foroven) Vagtelstien (sidevej til Vagtelvej), ad hvilken der fra Vagtelvej til Vagtelstiens Vejlaugs 8 medlemmer anlagdes en 80-90 m lang forsyningsledning i stedet for den hidtidige fra FV, som er tegnet (i 1953) foroven til venstre på det vedhæftede hovedledningsdiagram. Baggrunden for denne frakobling af de 8 var bl.a. de initiativer omkring tiltrængte forbedringer i FV`s interne ledningsnet, som udover fornyelsen af FV-fjernvarmeleveringsaftalen pr. 12/7-94 aftaltes at skulle planlægges løbende af FV i samråd med FF. Se bilag 11 [brev af 21. februar 1995 fra Frederiksberg Kommune, forsyningen til Fuglebakkens Varmelaug I/S] [ ] Side 7 af 11 Ved brev af 5. februar 2003 fremkom Fuglebakkens Varmelaug I/S med bemærkninger til redegørelsen fra Frederiksberg Forsyning. Varmelauget fastholdt at der var tale om en urimelig forskelsbehandling og bemærkede bl.a. følgende: [ ] Frederiksberg Forsynings argument er, at der er andre, der betaler det samme som Fuglebakkens Varmelaug I/S. Det er ikke i sig selv noget argument, og vi kan blot konstatere, at der er 228 andre boliger på Frederiksberg, der betaler for meget for deres varme. At Frederiksberg Forsyning behandler 228 andre boliger på samme måde som Fuglebakkens Varmelaug er ikke et argument for rimeligheden heri. Det er i øvrigt vores vurdering, at kun Domus Vista Park (Ahornskellet m.m.), bilag 3, med 178 boliger og Ejner-Jensens Vænge, bilag 4, med 50 boliger er sammenlignelige med vores bebyggelse, da de andre eksempler ved nærmere gennemsyn viser sig at være etagebyggeri. Vort problem understreges meget tydeligt af Frederiksberg Forsynings bilag 10. Vi har indsat tekst på en kopi af bilaget og vedlagt det til dette brev som FV bilag 1. Her ser man forskelsbehandlingen af helt identiske boliger. På Vagtelstien ligger huse, som er mage til husene overfor på Egernvej, blot er de adskilt af ca. 50 m. græsplæne.

Hvert enkelt hus på Vagtelstien forsynes individuelt af Frederiksberg Forsyning, som aflæser måler og sender en regning på ca. 14.000 kr. pr. år til hvert hus. I modsætning hertil kun adskilt af de 50 m. græsplæne er de helt tilsvarende huse på Egernvej medlem af Fuglebakkens Varmelaug, der som en enkelt kunde aftager for næsten 3 mill. kr. pr. år fra Frederiksberg Forsyning. I stedet for at få en storkunderabat bliver hvert enkelt hus straffet med en merpris på ca. 24 % pr. varmeenhed sammenlignet med husene på Vagtelstien. [ ] Ved brev af 25. marts 2003 anmodede Energiklagenævnet Frederiksberg Forsyning om at måtte modtage nærmere oplysninger om tariferingen af bebyggelserne Domus Vista Park 3 og Ejner-Jensens Vænge 2-96 set i forhold til tariferingen af Fuglebakkens Varmelaug I/S. Af Frederiksberg Forsynings svar af 1. april 2003 til Energiklagenævnet fremgår bl.a. følgende: Betalingen omfatter for enhver ejendom prisen pr. forbrugt varmeenhed (MWh) samt en fast betaling, kaldet belastningsbetaling, pr. m2 pr. år for ejendommens opvarmelige bruttoetageareal normalt opgjort efter Bygnings- og Boligregistreret BBR. (Hver m2 modsvarer et beregnet gennemsnitligt samlet effektbehov på 100 W til rum- og brugsvandsopvarmning i beboelsesbygninger.) Side 8 af 11 Tariferingsgrundlagene: FV De 45.531 m2 er summen af områdets bruttoetagearealer på tidspunktet for indgåelsen af leveringsaftalen. Denne leveringsaftale pr. 12/7-94 afløste en tidligere leveringsaftale. DVP De 23.023 m2 (13.356 m2 plus 9.687 m2) er summen af områdets bruttoetagearealer. Vedhæftet er 2 skrivelser fra maj 1993 samt kopi af BBR-udkskrifterne fra maj-juni 1986 som dokumentation for det samlede areals rigtighed. Denne leveringsaftale pr. 30/9-87 afløste en tidligere leveringsaftale og er ikke senere blevet afløst af en nyere aftaleudgave. EJV BBR-arealet udgør samlet 2.832 m2 jfr. de vedhæftede kopier af BBR-udskrifterne fra maj 1986 (svarende til 283,2 kw), men ejendomsejeren har ønsket at råde over den højere effekt på 327 kw, som i leveringsaftalen pr. 18/11-97 da er ækvivaleret med 3.270 m2. Idet fjernvarmetilslutningen her var ny, betaltes den tilslutningsafgift, som fremgår af leveringsaftalen (6.000 kr. pr. fjernvarme-

stik plus 2,15 kr. pr. m2, der i dette tilfælde giver 6.000 plus 2,15 x 3.270 = 13.031 kr). Alle vedhæftede dokumenter viser i øvrigt et normalt tilslutningsforløb for fjernvarme. Tariferingsgrundlaget og de løbende takster er således ensartet for de 3 bebyggelser. [ ] Den 8. april 2003 oplyste Frederiksberg Forsyning på Energiklagenævnets forespørgsel, at der i forhold til den tilslutningsværdi, der danner grundlag for beregningen af belastningafgiften, og som fremgår af forsyningens brev af 1. april 2003 og leveringsaftalen af 12. juli 1994, bl.a. tages højde for de 8 medlemmer, der i 1999 udtrådte af Fuglebakkens Varmelaug I/S. Lovgivning 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven - lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000 har følgende ordlyd: 20. Inden for de i 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog 20 a, stk. 7, og 20 b. Side 9 af 11 I henhold til 20, stk. 5 kan de kollektive varmeforsyningsanlæg fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder. Varmeforsyningslovens 21, stk. 4 lyder som følger: 21. Stk. 4. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser. Af vedtægterne for Fuglebakkens Varmelaug I/S, tiltrådt den 14. juni 1999 af Fuglebakken Varmelaug I/S og Frederiksberg Kommunalbestyrelse, fremgår af 3, stk. 1 bl.a. følgende:

Medlemmet er forpligtet til at deltage i udgifterne til vedligeholdelse af ledningsnettet og til selskabets administration, eventuelle tab på resterende varmebidrag og andre selskabet påhvilende forpligtelser. Bidrag til vedligeholdelsen fordeles efter de enkelte medlemmers faste fordelingstal baseret på det antal m2, der kan opvarmes, jf. ejendommens BBR-meddelelse. Bidrag til administration m.v. fastsættes ligeligt efter antallet af ejendomme, der er tilsluttet varmeanlægget. Energiklagenævnets bemærkninger Nævnet bemærker, at der i forhold til aftalen om levering af fjernvarme mellem Frederiksberg Forsyning og Fuglebakkens Varmelaug I/S er enighed mellem parterne om leveringspunktet og om, at varmelauget skal betragtes som én kunde. Energiklagenævnet må i overensstemmelse med Energitilsynet - lægge til grund, at placeringen af det omkostningsmæssige ansvar ved den interne varmeforsyning hos varmelaugets og dets medlemmer er en direkte, og af begge parter accepteret følge, af den indgåede leveringsaftale, jf. også 3, stk. 1 i varmelaugets vedtægter. Side 10 af 11 Energiklagenævnet må samtidig lægge til grund, at Frederiksberg Forsynings afslag på reduktion af belastningsafgiften - svarende til omkostningerne til drift og vedligeholdelse af varmedistributionen internt i Fuglebakkens Varmelaug I/S - med henvisning til at varmelaugets interne omkostninger er forsyningen uvedkommende, er i overensstemmelse med både forsyningens praksis i forhold til andre sammenlignelige bebyggelser inden for forsyningens område og med almindelig praksis i øvrigt. Som en følge heraf indgår de udgifter som Fuglebakkens Varmelaug har ved drift, vedligeholdelse og administration således ikke i Frederiksberg Forsynings prisberegning som sådan, jf. varmeforsyningslovens 20, stk. 1, og nævnet finder derfor i overensstemmelse med Energitilsynet, at en nedsættelse af belastningsafgiften må anses for urimelig ud fra hensynet til Frederiksberg Forsynings øvrige kunder, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 4. Energiklagenævnet kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til varmelaugets bemærkninger om, at der bør ydes storkunderabat, idet Energitilsynets afgørelse ikke omfatter dette forhold. Energitilsynet har henvist til, at en sådan vurdering skal foretages af Frederiksberg Forsyning. Energiklagenævnet må således henvise Fuglebakkens Varmelaug I/S til at rette henvendelse til Frederiksberg Forsyning vedrørende dette forhold. Energiklagenævnets afgørelse Energitilsynets afgørelse stadfæstes.

Denne afgørelse er truffet i henhold til 26 i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. P. N. V. Jørgen Nørgaard Nævnsformand /Dennis Sørensen Fuldmægtig Side 11 af 11