Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019

Relaterede dokumenter
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

100% VE i EU med eksempler Towards 100% Renewable Energy Supply within the EU, examples. Gunnar Boye Olesen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

EU på Samsø energi og miljø

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

TMC - Klima

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

EU s klima- og energipakke

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed.

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

Klimastrategi Københavns Lufthavne A/S

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Det Fremtidige Energisystem

ENERGISYSTEMETS FREMTID

Vedvarende energi - rollefordelinger

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Fremtidens danske energisystem

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Energiscenarier for 2030

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Danmark med 100% Vedvarende Energi

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Baggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik

Intelligent energi intelligente markedsmuligheder

Europa-Huset

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Erhvervslivets energiforbrug

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Energipolitik globalt, EU og Danmark. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

FREMTIDEN PROSUMERS I ET SYSTEMPERSPEKTIV

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ

Et balanceret energisystem

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Rammer for klimapolitikken

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Regeringens energiplan for har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

De overordnede konklusioner fra den nationale biomasseanalyse. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Fremtidens energisystem

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

Brug af biomasse til energiformål

Transkript:

Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren Energifondens Summer School, Sorø, August 2019

Om Dansk Energi Vi er erhvervs- og interesseorganisationen for omkring 200 energiselskaber i Danmark 1,8 millioner danskere er medejere af energiselskaberne 75 milliarder kroner eksporterede Danmark energiteknologi for i 2016 99,99% af tiden har danske elkunder strøm i stikket. Det er en europarekord 53% mindre CO2 udleder strøm forbrugt i 2016, i forhold til 2006 2

Dansk Energi Forening for aktørerne på det danske gasmarked Brancheorganisation for danske energiselskaber. Forening for virksomheder med kommerciel interesse i elbiler I Danmark Forening for aktører med interesse i fremtidens intelligente energisystem 3

EU s femårige cyklus 2014/2019 Ny Kommission og EP 2019/2024 Valgkamp til Parlamentet 2015/2020 Lovforberedende arbejde i Kommissionen 2018/2023 Afsluttende forhandlinger Rådet og Parlamentet 2016/2021 Nye lovforslag: Energieffektivitet, Bygninger, VE, Markedsdesign 4 2017/2022 Forhandlinger i Rådet og Parlamentet

Muligheder for indflydelse i EU I N D F L Y D E L S E Ide Grønbog Hvidbog Lovforslag 2. Behandling DG Interservice Kabinetchefmøde 1. Behandling National impl. Forordning vs. direktiv Kollegiet af Kommissærer 2020-2023 3. Behandling Komitologi 5 Forslag TID

Hvad ønsker man fra EU s side at opnå i de kommende fem år? klima I want Europe to become the first climate-neutral continent in the world by 2050. konkurrenceevne forsyningssikkerhed But what is good for our planet must also be good for our people and our regions to ensure our companies can compete on a level-playing field, I will introduce a Carbon Border Tax to avoid carbon leakage 6

Klima Udledning af drivhusgasser i EU (indeks 1990 = 100) 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Energiforbrug i EU 2016 - fossil vs. VE Fossile brændsler Vedvarende energi Atomkraft 7

Konkurrenceevne Business Europe 2013 8

Forsyningssikkerhed 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% Import af Naturgas til EU 43,4% 48,9% 57,1% 62,5% 70,4% 69,0% 30,0% 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 Import af olie til EU 82,2% 84,5% 100,0% 90,0% 88,8% 80,0% 74,1% 75,7% 86,7% 70,0% 60,0% 50,0% 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 *2012* 9

Hvilke regulatoriske ændringer er på vej 10 Drøftelse af EU s klimamål 2030/2050 EU ETS Statsstøtteretningslinjer Beskatning af fly(brændstof) Evaluering af VE og EE mål New Green Deal Gaspakke / Sektorkobling Infrastrukturforordning (TEN-E) Infrastruktur til alternative brændsler (AFID) Ny DSO enhed Carbon border tax Just transition fund

Hvilke regulatoriske ændringer er på vej 11 EU ETS Statsstøtteretningslinjer Beskatning af fly(brændstof) Evaluering af VE og EE mål Climate Bank Gaspakke / Sektorkobling Infrastrukturforordning (TEN-E) Infrastruktur til alternative brændsler (AFID) Ny DSO enhed Carbon border tax Just transition fund

Nogle uddybende ord om... EU s klimapolitik Infrastruktur Gaspakke 12

EU s Klimapolitik - kort Samlet mål for EU: 40 % ETS sektorer: 43 % i forhold til 2005 Non-ETS sektorer: 30 % i forhold til 2005 Energisektoren ETS = Emissions Trading Scheme EU s system for handel med CO2 kvoter- Fremstillingsindustrien Bygninger Landbrug Fordeles mellem medlemslande 0 40 % Transport De omfattede anlæg (energi og industri), skal hvert år købe CO2 kvoter svarende til de ton CO2, der er udledt (nogle industrianlæg får kvoterne gratis). Prisen på CO2 kvoter afhænger af udbud og efterspørgsel 13

EU s Klimapolitik - kort Samlet mål for EU: 40 % ETS sektorer: 43 % i forhold til 2005 ETS = Emissions Trading Scheme EU s system for handel med CO2 kvoter. Energisektoren Fremstillingsindustrien De omfattede anlæg (energi og industri), skal hvert år købe CO2 kvoter svarende til de ton CO2, der er udledt (nogle industrianlæg får kvoterne gratis). Prisen på CO2 kvoter afhænger af udbud og efterspørgsel 14

EU s Klimapolitik - kort ETS sektorer: 43 % i forhold til 2005 Samlet mål for EU: 40 % Non-ETS sektorer: 30 % i forhold til 2005 DK Klimaplan 2018-39 % Co2 reduktion ETS = Emissions Trading Scheme EU s system for handel med CO2 kvoter. Energisektoren Fremstillingsindustrien Bygninger Fordeles mellem medlemslande 0 40 % Transport Europæiske tiltag (Bygningsdirektiv, CO2 standarder for biler etc.) De omfattede anlæg (energi og industri), skal hvert år købe CO2 kvoter svarende til de ton CO2, der er udledt (nogle industrianlæg får kvoterne gratis). Landbrug Prisen på CO2 kvoter afhænger af udbud og efterspørgsel 15

ETS hvorfor reform? Stort overskud af kvoter etableret i kølvandet på den økonomiske krise: 2008 2013 Prisen på CO2 kvoter faldt fra omkring 20 til under 5. Forsøg på reform i 2013 (backloading) havde reelt ingen effekt... 16

Reform af ETS Markedsreserve fra 2015 / 2017 virker, men vil den fremover? Aktiveres når det samlede antal kvoter i cirkulation er over 833 millioner I så fald overføres hvad der svarer til 12 % af kvoter i cirkulation fra de auktionerede kvoter til markedsreserven Fra 2019 til 2023 er andelen øget fra 12 % til 24 %. 17

Kvotepris stadig for lav, men stigning kan skabe pres for lempelser fra tung industri. 24 % indtil 2023. Hvad sker der derefter?? 18

Infrastruktur I Elbilerne kommer... Vindmøllerne og solcellerne kommer... 19

Infrastruktur II...Kommer infrastrukturen? - AFID - Hvordan sikres tilstrækkeligt antal ladestandere - Hvordan sikres samspil mellem elbiler og elnet - TEN-E - Fokus på el eller gas? - Er TYNDP baseret på rette antagelser? - New Green Deal - Offentlig / privat finansiering EU-Kommissionens 2050 analyse: This analysis shows that the most important single driver for a decarbonised energy system is the growing role of electricity, both in final energy demand and in the supply of alternative fuels, which will be mostly met by renewables, and in particular by wind and solar electricity. 20

Gaspakke Udfordring 21

Energy source Process Product Emission levelbased gas type Gaspakke hvornår er gas grønt? Og hvordan fremmer vi det? Renewable gases Biogas / biomethane AD / gasification a b % c Hydrogen Low-carbon gases +CO 2 Electrolysis Synthetic gas Pyrolysis Fossil gases Hydrogen - Tariffering - Lagring Skal gaslagre være underlagt regulerede priser? Skal særlige støtteordninger etableres? Power to X Hvem skal eje PtX anlæg Pyrolysis / gasification Photocatalysis SMR a b c % 22 Sustainable biomass and biowaste Renewable electricity Nuclear electricity Grid 1 electricity Natural gas

Spørgsmål? 23

EU-Kommissionen overvurderer omkostninger for vedvarende energi 24

25