Byder Billund Kommune SMV erne op til dans?

Byder Billund Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Billund Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på byggeog anlægsområdet. Kilde: Google Maps

Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 3 Metode i analysen af Billund Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Billund Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Billund Kommunes udbud i 2015... 9 Billund Kommunes udbudspolitik... 12 Billund Kommune i forhold til landsgennemsnittet... 12 Billund Kommune i forhold til nabokommuner... 14 Baggrundsviden... 16 Investeringer pr. indbygger i kommunen... 16 SMV-andel af byggeog anlægsvirksomheder... 18 Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på byggeog anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på byggeog anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale byggeog anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Billund Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. 3

Op mod 90 % af den danske byggeog anlægsbranches ca. 30.000 virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på www.hvr.dk/7bud Metode i analysen af Billund Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Billund Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte byggeog anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden 2012-2015 har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Billund Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Billund Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre byggeog anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på byggeog anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Billund Kommune er der sket en stigning fra 50 mio. kr. i 2015 til knap 60 mio. kr. i 2016. Af de i alt 22 udbud i 2016 blev 6 udbudt i fagentreprise. 20 udbud på tværs af udbudsformer var på 0-5 mio. kr., 1 var på 7,5 mio. kr. og 1 på 14 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00 / 60 88 89 64. 6

Sådan bliver Billund Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Billund Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Billund Kommune er en SMV-kommune 81 % eller 119 ud af de i alt 147 byggeog anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Billunds kommunegrænse, har under 10 ansatte. 93 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 18). Billund Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente og tilrettelægge udbud, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Billund Kommunes investeringer? Med byggeog anlægsinvesteringer i 2015 på 1.873 kr. pr. indbygger placerede Billund Kommune sig i den øvre 1/3 sammenlignet med andre kommuner med mellem 25.000 og 50.000 indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på 1.587 kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Billund Kommune således over dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Billund Kommunes udbud I 2015 udbød Billund Kommune i alt 7 opgaver, hvoraf de 3 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 50 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 35 mio. kr. svarende til 70 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 24 % af den samlede udbudssum brugt på udbud på 0-5 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 22 udbud på tilsammen knap 60 mio. kr. blev 6 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde 23 % af den samlede udbudssum. 20 af de 22 udbud på tværs af udbudsformer var på 0-5 mio. kr. og dækkede 64 % af den samlede udbudssum. Billund Kommunes udbudspolitik Billund Kommune har en nedskrevet udbudspolitik samt erklærede målsætninger om at være SMVvenlig og i videst mulig udstrækning at udbyde i fagentreprise. Billund Kommune udbød ikke rammeaftaler i perioden 2012-2015. (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Billund Kommunes hjemmeside, med afholdelse af dialogmøder og med det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Billund Kommunes eget eventuelle kontrolbud, er Billund Kommune umiddelbart relativ åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dog lever Billund Kommune ikke op til et udbredt ønske om en SMS- eller mailtjeneste, der varsler nye og kommende udbud. Her er således et konkret punkt at tage op i en dialog med Billund Kommune. (Se tabel 4, s. 12). 7

Sikkerhedsstillelse og klausuler Billund Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 500.000 kr. Det er 120.000 kr. under landsgennemsnittet og langt under de i alt 17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. Billund Kommune opererer ikke med en konkret nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Billund Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. landsgennemsnittet ligger på 4,2 mio. kr. Samme forbedringer kan understøttes ved at hæve grænsen vedr. sikkerhedsstillelse efter AB92. Også disse temaer kan tages op i en dialog med Billund Kommune. Hvordan gør Billund Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Billund Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Billund Kommunes nabokommuner er der flere temaer, der går igen. Billund Kommunes nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse går ved 500.000 kr. I Herning og Varde kommuner er grænsen henh. 1 mio. kr. og 750.000 kr. Billund Kommune har ikke en nedre grænse for anvendelse af klausuler. Herning Kommune har en grænse på 10 mio. kr. Og endelig har Billund Kommune modsat Kolding Kommune ikke en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. (Se tabel 5, s. 14). Således er der en del emner at tage op i dialogen med Billund Kommune. 8

Billund Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 35 3 Hovedentreprise 15 4 Samlet 50 7 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 60 50 50 40 35 30 20 15 10 0 Fagentreprise Hovedentreprise Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 50 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 35 mio. kr., mens hovedentrepriser stod for 15 mio. kr. Figur 2: Entrepriseformer i antal 3 4 Fagentreprise Hovedentreprise Figur 2 viser, at 3 af i alt 7 opgaver blev udbudt i fagentreprise. 4 blev udbudt i hovedentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 70% 30% Fagentreprise Hovedentreprise Figur 3 viser, at 70 % af den samlede udbudssum på 50 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise. 9

0-5 mio. 12 4 5-10 mio. 13 2 10-25 mio. 25 1 Samlet 50 7 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 7 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller 60 50 50 40 30 25 20 10 0 12 13 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 50 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 12 mio. kr. 13 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 25 mio. kr. blev brugt på udbud på 10-25 mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 4 2 1 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 4 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr., 2 entrepriser på 5-10 mio. kr. og 1 udbud på 10-25 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 24% 26% 49% 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Figur 6 viser, at 24 % af den samlede udbudssum på 50 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr., 26 % på udbud på 5-10 mio. kr. og 49 % på udbud 10-25 mio. kr. 10

Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Billund Kommunes udbud foretaget i 2015. Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Billund navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Modulvogntog i Billund Etablering af kryds Hovedentreprise 3,00 Ankelbovej Byggemodning af boligområde Hovedentreprise 2,00 Børnenes Univers 1. og 2. etape Om- og tilbygn. daginstitution Fagentreprise 24,50 Grindsted Etablering af cykelsti Hovedentreprise 3,00 Asfaltarbejder 2015 Asfaltarbejder 2015 Hovedentreprise 7,00 Plejecenter Om- og tilbygning af omklædningsrum Fagentreprise 4,00 Vejbelysningsanlæg Udskiftning af vejbelysning Fagentreprise 6,00 I alt 49,50 11

Billund Kommunes udbudspolitik Billund Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Billund Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Billund Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 28% 72% 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale byggeog anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Kr. Kr. 4.204.583 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? 500.000 621.212 12

Tabel 4 viser en oversigt over Billund Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. Bemærk indledningsvist at procenttallene i tabellen udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Som det ses af de første 3 spørgsmål og svar, har Billund Kommune en nedskrevet udbudspolitik i lighed med 75 % af alle kommuner. Samtidig har kommunen en erklæret målsætning om både at være SMV-venlig ligesom 58 % af alle kommuner og om primært at ville udbyde i fagentreprise, hvilket placerer Billund Kommune blandt et stort mindretal på 40 % af alle landets kommuner. Billund har jævnfør spm. 4 ikke anvendt rammeaftaler i sine udbud i perioden 2012-2015. Af samme grund er spm. 5, 6 og 7 ikke besvaret. Billund Kommunes nedskrevne udbudspolitik kan findes på kommunens hjemmeside jævnfør spm. 8. Her er Billund Kommune i selskab med 65 % af landets øvrige kommuner, som også har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. Billund Kommune har derimod ikke en SMS- eller mailtjeneste til varsling af nye udbud jævnfør spm. 9. Kun 19 % af alle kommuner har en sådan tjeneste uagtet, at mange bygge- anlægsvirksomheder efterspørger det. Billund Kommune afholder dialogmøder med de lokale byggeog anlægsvirksomheder jævnfør spm. 10 her på linje med 94 % af alle kommunerne. Billund Kommune har ikke nogen grænse for, hvornår de anvender klausuler i deres udbud jævnfør spm. 11 og 13. Landsgennemsnittet for klausuler ligger på godt 4,2 mio. kr. 58 % af landets kommuner opererer heller ikke med en nedre grænse. En række kommuner ligger på 10 mio. kr. Det vil altid være en privat tilbudsgiver, der tildeles en opgave, når dennes tilbud måtte være bedre end Billund Kommunes eget kontrolbud jævnfør spm. 12. På dette punkt har 77 % af alle kommuner en tilsvarende tilgang. Billund Kommune ligger i den lidt tungere ende på 500.000 kr., når det gælder grænsen for sikkerhedsstillelse efter AB92 jævnfør spm. 14. Her er landsgennemsnittet godt og vel 120.000 kr. højere. 17 kommuner ligger på 1 mio. kr. eller derover. 13

500.000 1.000.000 500.000 750.000 500.000 10.000.000 Herning Kolding Varde Vejen Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Billund Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Billund Kommune i forhold til nabokommuner Nabokommuner Billund Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale byggeog anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14

Af Billund Kommunes i alt 6 nabokommuner har Varde, Vejen og Herning kommuner modsat Ringkøbing, Skjern og Ikast-Brande kommuner besvaret Håndværksrådets spørgeskema. For at udvide sammenligningsgrundlaget er her inddraget besvarelserne fra Kolding Kommune, selv om Kolding Kommune ret beset ikke er nabo til Billund Kommune Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Billund Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Billund Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Billund Kommune. Billund Kommune har jævnfør spm. 9 ikke en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Det har Kolding Kommune. Og jævnfør spm. 11 har Billund Kommune ikke en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. Det har Herning Kommune jævnfør spm. 13 på 10 mio. kr. Billund Kommune kan lade sig inspirere af både Herning og Varde kommuner, som ligger på henh. 1 mio. kr. og 750.000 kr., når det kommer til den nedre grænse for, hvornår der kræves sikkerhedsstillelse efter AB92. Billund Kommunes grænse ligger ved 500.000 kr. 15

Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere 25.000-50.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Sorø 29.543 244,95 8.291 Middelfart 37.913 161,4 4.257 Favrskov 47.655 188,3 3.951 Vesthimmerlands 37.296 121,5 3.258 Hillerød 49.672 136,2 2.742 Frederikssund 44.725 103,4 2.312 Odsherred 32.816 67,3 2.051 Faxe 35.614 69,63 1.955 Nordfyns 29.298 56,4 1.925 Tønder 37.904 71,2 1.878 Billund 26.434 49,5 1.873 Mariagerfjord 42.131 77,34 1.836 Lejre 27.317 49,4 1.808 Skive 46.639 78,75 1.689 Rebild 29.149 49,06 1.683 Furesø 40.156 59,5 1.482 Høje-Taastrup 49.960 68,2 1.365 Vordingborg 45.806 58,65 1.280 Kalundborg 48.660 62,2 1.278 Egedal 42.773 52,6 1.230 Syddjurs 41.889 50,2 1.198 Halsnæs 31.049 37,15 1.196 Vejen 42.869 49,93 1.165 Thisted 43.991 46,52 1.057 Tårnby 42.860 42,1 982 Gribskov 41.107 35,8 871 Ikast-Brande 40.798 35,5 870 Brøndby 35.322 28,7 813 Assens 41.224 31,8 771 Bornholm 39.756 29,8 750 Jammerbugt 38.466 26,5 689 Albertslund 27.880 17,5 628 Norddjurs 38.144 14,8 388 Rødovre 38.002 14,25 375 Brønderslev 36.047 13 361 Hedensted 46.206 15,8 342 16

Kommune Antal indbyggere 25.000-50.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Greve 49.518 16,25 328 Ballerup 48.224 15,45 320 Lolland 42.638 13,4 314 Ringsted 34.031 9,3 273 Herlev 28.423 6 211 Fredensborg 40.112 7,9 197 Nyborg 31.886 5,8 182 Gennemsnit pr. indb. 1.681.903 2.389 1.420 Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem 25.000 og 50.000 indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Billund Kommune er placeret i den øvre 1/3 i tabel 6 med en investering på 1.873 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på 1.420 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på 1.587 kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 17

Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af byggeog anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Billund 2015 100 ansatte og derover 50-99 ansatte 1 1 20-49 ansatte 10 10-19 ansatte 16 5-9 ansatte 19 2-4 ansatte 46 1 ansat 54 0 10 20 30 40 50 60 Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Billund Kommunes i alt 147 byggeog anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 119 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 81 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 92 %. På landsplan har 87 % af landets ca. 30.000 byggeog anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Billund Kommune adskiller sig med 6 procentpoint fra landsgennemsnittet med denne andel af byggeog anlægsvirksomheder med under 10 ansatte. Figur 7 understreger ikke desto mindre, at også i Billund Kommune dominerer denne type virksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på byggeog anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 18