Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev

Relaterede dokumenter
Aalborgbindingsværk. Datering af Algade 61 og andre bindingsværksbygninger i byen. Christian Klinge

NJM6920 Østerågade 5, Aalborg. Ålborg sogn, Hornum herred, tidl. Ålborg amt Stednr Sb.nr. 157.

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie

Kulturhistorisk rapport

Mariagers middelalderlige sognekirke

SIM 5170, Papirtårnet UFU (FHM 4296/2754)

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Dendrokronologisk undersøgelse prøver fra Fjordgade, Aalborg

ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr

Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Lindegården, Ribe

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra arkæologisk udgravning på Vesterbro 68, Aalborg

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtræ fra arkæologisk udgravning ved Damgård HAM af Claudia Baittinger og Charlotte Kure Brandstrup

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

Kulturhistorisk rapport

HBV 1778, Kraggård III (FHM 4296/2848)

Kulturhistorisk rapport

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Kulturhistorisk rapport for MLF01599 Søndergade 25, Nakskov

Præliminær dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra brønde, Holing.

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra kanoner fundet ved Anholt

Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

NNU Rapport Claudia Baittinger og Niels Bonde. Nationalmuseet Miljøarkæologi og Materialeforskning. Foto: ROMU

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Foreløbigt resultat af dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra Omgård - en bebyggelse fra vikingetid og tidlig middelalder i Vestjylland

Dendrokronologisk undersøgelse af brøndtømmer fra arkæologisk udgravning: Christiansminde II, Vonsild, Vejle amt MKH af Claudia Baittinger

HAM 2419 Æ Lei, Marint Haderslev Fjord sb. 6

Kulturhistorisk rapport

VINKELGÅRDEN. Titelbillede: Vinkelgården, som den fremstår på Frilandsmuseet Hjerl Hede i dag.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra veggstokke i bryggerhuset på Vimmervåg, Hidrasund, Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra brønd i Lille Kirkestræde, København.

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse ved Henne Kirkeby, Ribe amt

Dendrokronologisk og Vedanatomisk undersøgelse af træ fra udgravning i Kompagnistræde 30, København

FHM 4201, Skt. Clemensborg

SIM 5307, Søtorvet (FHM 4296/2869)

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Sjelborg i ældre jernalder

Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra brønde og andre konstruktioner fra Holing ved Herning

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Lille Kregme, Frederiksborg amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af stammebåd fra Barresø Mose ved Farum

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion m.m. i Vrigsted kirke, Vejle amt

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Ferring kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra Østergård, Haderslev amt. af Orla Hylleberg Eriksen

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion i Fabjerg kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra tagkonstruktion over Hjadstrup kirke, Odense amt

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra fundering af bygning eller vejanlæg. Frederiksgade 1-5, Svendborg. Fyns amt.

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Karlstrup Mølle (stubmølle), Sjælland, nu på Frilandsmuseet.

REKOGNOSCERINGSRAPPORT

På sporet af kongens møntsmedje i 1000-tallets Aalborg

Dendrokronologisk undersøgelse af Greipstad kirke, Vest-Agder. Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra arkæologisk undersøgelse: Kobbelgård, Sønder Starup

Dendrokronologisk undersøgelse af bygningstømmer fra Vestergade og Bleggårdsstræde, Kolding

Arkæologisk udgravnings Rapport

Dendrokronologisk undersøgelse af sjøbod fra Skjernøysund gæstgiveri, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra arkæologiske udgravninger ved Christiansborg og på Højbro Plads, København. KBM 3934 og KBM 3942

SBM1131 Kalbygård grusgrav

MLF00610 Vandledning Stubbekøbing. Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid

Dendrokronologisk undersøgelse af våningshus på Rødland, i Farsund kommune, Vest- Agder Fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra rundskibets tagværk i Horne kirke, Svendborg amt.

Kulturhistorisk rapport

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver udtaget fra bygningstømmer i Skraddarburet i Åseral kommune Gnr./Br.: 11/2, Vest-Agder, Norge

Dendrokronologisk Laboratorium

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Bygherrerapport SOM Skovsbovej N I

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Hjerm kirke, Ringkøbing amt

Grundkurve Projekt 2005

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion fra Haderup kirke, Ringkøbing amt

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 42.

Dendrokronologisk undersøgelse af træ fra vadested ved Mojbøl i Sønderjyllands amt. af Orla Hylleberg Eriksen SØNDERJYLLANDS AMT

Dendrokronologiske undersøgelser af prøver optaget ved Aalborghus Slot

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Skårup kirke, Svendborg amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Starup kirke, Haderslev amt

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra våningshus fra Langeland, Flekkefjord kommune, gnr/bnr 28/4, Vest-Agder, Norge ( Hidra 27 )

Dendrokronologisk undersøgelse af bemalet soldaterrelief fra Grønland

VHM Præstegårdens Lod

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra tagkonstruktion over Bredsten kirke, Vejle amt

Kulturhistorisk rapport

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr

NNU rapport Foto: NIKU/ Nationalmuseet. Dendrokronologisk undersøgelse af to tønder fundet i Gamlebyen, Oslo - Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af Bortelid stabbur, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af recent egetræ fra Austad, Lyngdal, Vest-Agder.

Dendrokronologisk undersøgelse af spær fra Svostrup kirke, Viborg amt

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Aggersund (Limfjorden)

FHM 4694 Åboulevarden Nord - Etape I og II. Århus by, Århus købstad Hasle herred, Århus kommune Stednr.: KUAS J.nr.

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af tagkonstruktion over Rynkeby kirke, Odense amt

Kulturhistorisk rapport

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Vedersø kirke, Ringkøbing amt

Transkript:

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er fra den sidste etape hvor en stor del at et nyt betongulv allerede er blevet støbt. 30

Af Christian Klinge Aalborgs havn ved Gammeltorv Nye fund af havnebolværker under Østerågade 5 I forbindelse med at ejendommen på det sydlige hjørne af Østerå og Gammel Torv blev renoveret fremkom der kulturlag og tømmerrester fra middelalderen og renoveringsarbejdet måtte standses. Fundet under kældergulvet i bygningen udgør nemlig en vigtig brik i forståelsen af Aalborgs havneforhold i høj- og senmiddelalderen. Der blev ved den efterfølgende arkæologiske udgravning undersøgt flere flader i forskellige kælderrum. Samlet set var der fund på i alt 33 kvadratmeter. Det udgravede område udgjorde et kajområde på vestbrinken af Østerå. Østerågade 5 ligger som nævnt på den nordlige side af Gammeltorv, byens ældste torv. Gammeltorv nævnes første gang i 1430, hvor det bare kaldes Torvet. Det ændrer først navn til Gammeltorv ved oprettelsen af Nytorv i 1604. Gammeltorv ligger helt ud til havnen i Østerå, og sandsynligvis har der kunnet Resterne efter to af Aalborgs havnebolværker. Til venstre ses pælene til et bolværk fra 1418-1431 og til højre ses et fra 1257-1271 31

Rentegnet arkæologisk plan over de syv bolværksforløb, med dateringerne anført. Hvor der står mere end blot et århundrede er der tale om en dendrokronologisk datering. lægge både og mindre skibe til kaj direkte ved Gammeltorv. Det er resterne efter flere faser af denne kaj som blev fundet under bygningen på Østerågade 5. Indtil nu har det været uklart hvornår Gammeltorv blev oprettet som torv, denne undersøgelse under Østerå 5 giver også et muligt svar på dette spørgsmål. I alt blev der fundet resterne efter syv forløb af havnebolværker i kælderen. Disse syv bolværker har efterfulgt hinanden i tid. Det var i middelalderen en stor opgave og en nødvendig opgave at renovere et bolværk. Bolværkerne var bygget af egetømmer, som nok kunne holde i mange år, men som alligevel på et tidspunkt begyndte at rådne væk. Det skete som regel der, hvor tømmeret blev skiftevis vådt og tørt ved højvande og lavvande. Når det så blev nødvendigt at skifte bolværket, gjorde man det ved at anlægge et helt nyt bolværk på ydersiden af det gamle. Derfor finder arkæologerne i dag disse mange parallelle bolværker, hvor det ældste ligger længst inde på land. Bolværkerne bliver således yngre og yngre udad i havnen. De rester af tømmeret der er tilbage, er dem der hele tiden har været dækket af vand og mudder og derfor har været beskyttet mod råd. Gammeltorv Østerågade 0 4 meter 32

Som det fremgår af den rentegnede udgravningsplan, er de syv bolværker fra Østerågade 5 dateret til mellem 1100-tallet og 1500-tallet. Bolværkerne er dateret med dendrokronologi, der er en disciplin, hvor man ved hjælp af den relative afstand mellem årringene i egetræ kan datere, hvornår træet voksede. Princippet er, at et egetræ vokser meget i et godt vækstår og derfor afsætter en tyk årring, og omvendt afsætter en tynd årring på et dårligt vækstår. Hvis man har en serie af tykke og tynde årringe på 100 år, vil den være unik, og man kan derfor sammenligne den med andre kendte årringssekvenser, de såkaldte grundkurver. Grundkurverne knytter sig til de forskellige områder hvori der vokser egetræ. På den måde kan man se ikke bare, hvornår træet er fældet, men også hvor det voksede. Hvis barkkanten stadig er på træet, er metoden præcis ned til et halvt år. Men da barkkanten sjældent sidder tilbage på tømmeret, får man her ofte en rammedatering med ca. 10 års margin. Det ældste bolværk fra Østerågade 5 er dateret dendrokronologisk til mellem 1257 og 1271 e.kr. Der er to bolværker der er ældre end dette og disse må derfor stamme fra 1200-tallet og måske tilbage til 1100-tallet. Som nævnt ovenfor har det endnu ikke været mulig med sikkerhed at påvise hvornår Gammeltorv er blevet oprettet. Disse dateringer til perioden før midten af 1200-tallet er indtil nu derfor det bedste bud på en datering af Gammeltorv. De fleste danske byer etablerer torvepladser i løbet af 1200-tallet, så det er ikke en overraskelse at Gammeltorv er ligeså gammel. En sikker datering på havnefronten ud for Gammeltorv til 1200-tallet, måske endda tilbage til 1100-tallet, viser igen at Aalborg var en at landets vigtigste handelsbyer i 1200-tallet. På billedet ses de vandrette tømmer stykker fra de tre yngste bolværker der blev fundet fra 1500-tallet. 33

Havnen i den nordlige ende af Østerå som den så ud i 1865. Man kan forstille sig, at det ikke har set meget anderledes ud ved Gammeltorv i senmiddelalderen. De fire efterfølgende forløb af bolværker viser at bolværkerne er blevet fornyet igen i 1418-1431 og derefter er de to næste bolværker er udaterede. Men det yngste bolværk er bygget efter 1490, hvorfor der er grund til at formode, at de tre yngste bolværker er opført i løbet af 1500-tallet. Keramikken i jordlagene bag ved hvert af bolværkerne underbygger denne datering. Når der er så mange renoveringer af havnen i løbet af 1500-tallet, i forhold til de foregående århundreder kunne det være fordi handelsaktiviteterne i denne periode generelt i hele landet er stigende, og at der derfor er meget større slitage på havnefronten end der har været i tidligere perioder. De rester der var tilbage i kælderen under Østerågade 5 var for de tre ældste bolværkers vedkommende blot rækker af pæle. Man må gå ud fra at når det nye bolværk var bygget er alt brugbart tømmer fra det gamle blevet bjærget. Tømmer var en ressource der skulle genbruges hvis muligt. Pælene er tilbage fordi de sandsynligvis var rådnet i vandoverfladen og det har derfor været for vanskeligt at bjærge dem. De yngre bolværker afslører lidt flere konstruktionsdetaljer. Her ses ofte de vandrette tømmerstykker, der lå på indersiden af pælene. Over vandoverfladen har de middelalderlige bolværker næppe adskilt sig meget fra 1800-tallets tømmerbolværker. 34

Sammentegning af fundene fra 1998 (vist med grønt) og det aktuelle fund (vist med rødt). Dateringer af det nye fund er vist på plantegningen. 0 20 meter Det er ikke første gang, at der bliver undersøgt bolværker i Aalborgs havn i Øasterå. I 1998 renoverede Aalborg kommune den hovedkloakledning der løber gennem byen under Boulevarden og Østerågade. Ved denne lejlighed blev der undersøgt flere bolværksforløb af den østlige havnefront, altså den modsatte side i forhold til, Gammeltorv. Over for Østerågade 5 blev der også fundet flere forløb af bolværker. Det ældste forløb på Østsiden af åen er dateret med tre dendrokronologiske dateringer til efter 1114, efter 1188 og efter 1193. Derudover var et forløb dateret til1249-1250. Det er nærliggende at tro at de ældste bolværker på Østerås østside er samtidige med de ældste bolværker på vestsiden i kælderen under Østerågade 5. Er det tilfældet, har Aalborgs åhavn ud for Gammeltorv i 1200-tallet haft den anselige bredde af 21 meter! På østsiden af åen har bygningerne stået helt ud til bolværket, noget der ikke kan påvise med sikkerhed på under Østerågade 5. Derfor er sporene af de mellemliggende bolværker vanskelige at tolke. Det yngste undersøgte bolværk er dog dateret til 1450-1460, altså den periode, hvor der på vestsiden bliver bygget nye bolværker med jævne mellemrum. På dette tidspunkt har de mange bolværksbyggerier gjort Østerå smallere, og åhavnen er nu blot omkring 13 meter bred. Der blev også fundet bolværker på vestsiden af Østerå i 1998, disse fund var dog ud for Adelgade, 40 meter nord for Østerågade 5. Der er fundet to forløb, med dateringer til 1482-1490 og 1550-1564. Selvom der i afstand er langt imellem de to fund kan 35

man måske tænke at de to bolværker ved Adelgade skal ses i sammenhæng med to af de tre yngste bolværker fra Østerågade 5. Østerå bliver ved med at være havn langt op i 1800-tallet, men efter middelalderen må vi gå ud fra, at åen ikke længere var sejlbar helt op til Gammeltorv, i 1604 anlægges Nytorv små 100 meter mod nord, en del af grunden til dette kan være at byens hovedtorveplads på den måde igen kom til at ligge helt tæt på havnen. Dendrodateringer: Dateringer er udført af dendro.dk: rapport 52, 2018 og af NNU: rapport 25, 2000. 36