Kulturhistorisk rapport

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: KUAS: /HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade fremkom 212 anlæg. Heraf var talrige stolpehuller og gruber, der muligvis tilhører en gård fra sen middelalder til op til o januar 2012 Marie F. Klemensen Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 2

3 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 4 ADMINISTRATIVE DATA 4 TOPOGRAFI 4 MÅLESYSTEM 5 UDGRAVNINGSMETODE 5 UNDERSØGELSENS RESULTATER 5 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 7 3

4 Undersøgelsens forhistorie Ved forundersøgelsen blev afdækket adskillige anlæg i undergrunds-niveau, idet der i sydøstlige hjørne af grunden fandtes stolpehuller og gruber fra forskellige perioder. Der fremkom ikke daterende materiale, men beliggenheden tæt ved den middelalderlige kirke mod nordøst (100 m) og en plads med såkaldt Gudenå-kultur mod syd (113 m) kunne indikere en datering til vikingetid/middelalder og stenalder. Forundersøgelsen med anlæg Administrative data Forundersøgelsen fandt sted tirsdag d. 13. dec Udgravningsstart (maskinafgravning) fredag d. 16. dec. GPS d. 19. og 20. dec. Udgravning slut d. 21. dec. Horsens Museum: Sagsbehandler: Anne Mette Kristiansen Udgravningsleder: Marie F. Klemensen Bygherre: Ivan Jakobsen, Tømrer- og byggefirmaet Stenhøjgård A/S, Merringvej 65, Løsning. Tlf Maskine: Ført af Jens fra Finn Cato, Hedensted. I alt afdækkedes 947 m2. Topografi Grunden ligger let hævet over de oprindeligt fugtige enge langs Gudenåen, der slynger sig 400 m syd for grunden. Omtrent ved nordkanten af engdragene, efter deres udstrækning på de høje målebordsblade, er registreret en plads med såkaldt Gudenå-kultur. Den er beliggende 113 m syd for den omhandlede grund. 4

5 70 m nordøst for matriklen ligger den middelalderlige Tørring kirke. Ved kirken fremkom i 1877 et skattefund fra 1000-tallet samt ved andre lejligheder genstande fra vikingetid og lige vest herfor en boplads fra stenalder. Lokaliteten var derfor med sin beliggenhed tæt ved Gudenåen og tæt på den middelalderlige kirke oplagt til bosættelse i stenalder og vikingetid og middelalder. På udskiftningskortets tid 1818 er arealet ubebygget og er sandsynligvis blev dyrket fra gården matr.nr. 12a ved kirken lige nord herfor, men på det høje målebordsblad senere i 1800-tallet er kroen bygget. Denne har fungeret op til engang efter 1960, men ved undersøgelsens start var alle bygninger fjernet. Muldlaget var forholdsvis tykt o. 60 cm med tiltagende tykkelse ud mod vejen (Viborgvej), hvor den tidligere krobygning havde stået. På dette bebyggede stykke var der massiv opfyldning og forstyrrelser helt ned i undergrundsniveau, så her var ikke bevaret fortidsminder. Undergrunden bestod af fint gult sand, visse steder med rustrøde udfældninger. I udgravningsfeltets sydøst-hjørne bredte sig et mørkt lag, der må betegnes som kulturlag, men som måske også indikerer en lavning i terrænet. Lige vest for dette stiger undergrundsniveauet imidlertid til en lille top, som tilsyneladende også er en sydlig grænse for den række af stolpehuller mod nord, der ellers har retning herhen. Målesystem Alt er målt ind i fladen med GPS i system 34 Jylland-Fyn og DVR90. Snit er opmålt med tommestok i 1:20. Udgravningsmetode Efter afgravning med maskine blev alle anlæg og feltgrænser indmålt med GPS. Der var fremkommet meget mere end ventet, så den efterfølgende undersøgelse måtte prioritere hårdt mellem de mange anlæg, og kun et fåtal blev snittet. Forundersøgelsens feltgrænser med sort, udgravningens feltgrænser med stiplet rød linie. Anlægsintensiteten af gamle (dvs. ikkerecente) anlæg var noget større end forundersøgelsen gav anledning til at formode. Stort set alle ikke-snittede anlæg blev beskrevet i fladen. Omtrent alle snit blev opmålt i 1:20 og fotograferet. Detektorfører Finn besøgte udgravningen og gik over fladen, hvorved fremkom flere metalgenstande vigtigst de to spænder X1 og X4. Undersøgelsens resultater I det følgende fremlægges resultaterne fra forundersøgelsen og udgravningen samlet. I alt blev 212 anlæg registreret, heraf er 32 tolket til at være fra nyere tid (efter 1660 og op til moderne), 1 er henført til yngre middelalder eller nyere tid, mens resten er udaterede. Der var meget få fund, så det var vanskeligt at datere aktiviteterne. Der var dog ingen fund af menneskeligt tildannet flint, så det kan formentlig udelukkes, at der er en bosættelse fra stenalderen på stedet. Ud fra de få genstande, og derfor på meget usikkert grundlag, antager jeg, at bebyggelsen skal henføres til et eller andet sted mellem 5

6 højmiddelalder (spænderne X1 og X4) til op o (indvendig glaseret keramik X10 og pottetå X8, samt jordgravede stolper). På udskiftningskortet fra 1818 er der som nævnt ingen bebyggelse på grunden. Følgende resultater kan fremhæves: - Række af anlæg med nord-syd-orientering i østlige del af feltet. Flere af disse blev snittet og viste sig som store stolpehuller med stolpespor (f.eks. A ). Da der ses overlapning af anlæggene, må der være tale om flere faser. Det er nærliggende, at der er tale om et nord-sydorienteret hus, men en tilhørende væg mod øst eller vest er ikke tydelig. Måske er det et to-skibet hus med sulerække. - Nord-syd-gående grøfter midt i feltet. Der ses overlapning mod nord, ligesom en af grøfterne, A71, i snit ser ud til at bestå af flere render, så der er tale om flere faser. De er let uregelmæssige i bunden. Jeg er meget i tvivl om deres funktion. I A147 mod syd fandtes både et muligvis middelalderligt spænde (X4) samt et stk. tagtegl, som jeg ikke opfattede som særlig gammelt, men måske alligevel er det(?). - Vest for de ovennævnte grøfter fandtes store stolpehuller med lys sandet fyld. 4 af disse, A129 og A , havde stolpespor og udgør et samlet anlæg i form af en 4-stolpebygning. I de øvrige stolpehuller i dette område anes en øst-vest-gående orientering, men det er ikke et entydigt og klart hus, der kan udpeges. - I feltets sydvestlige del er fylden i anlæggene mørkere, og det er uvist, om det bare skyldes en anden overfladejord, der er kommet i hullerne, eller om det skal tillægges dateringsmæssige udsagn. Bemærk dog, at der i et anlæg med lys fyld, A162, fandtes et stk. keramik med indvendig glasur (X10), så der er ikke en klar sammenhæng mellem farve og alder. 6

7 Generelt kan man få indtryk af vage konturer af en 3-længet gård, der fortsætter mod syd udenfor udgravningsfeltet (se ndf.). Fremtidigt arbejde på stedet Det undersøgte areal er hermed færdigudgravet og kan frigives. Sker det mod forventning, at der ved anlægsarbejdet påtræffes fortidsminder, skal den del af arbejdet, som berører fundet indstilles og Horsens Museum tilkaldes. Udgifterne til en evt. nødvendig undersøgelse påhviler da Kulturarvsstyrelsen efter museumslovens 27, stk. 5,2. Det frigivne areal, dvs. hele matriklen 12i, markeret med grønt. 7