Hedge Accounting efter IFRS 9

efter IFRS 9 Beskrivelse af Exposure Draft fra IASB, samt formåls-, konsekvens- og interessentanalyse af dets følgevirkninger og en analyse af de afledte muligheder og udfordringer for selskaber i Danmark Christian Bagi Nordsten Cand.merc.aud-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Afleveret: 31. juli 2012 Vejleder: Jesper Møller Banghøj Antal anslag: 151.847 Antal figurer: 23 Estimeret antal normalsider: 80 Copenhagen Business School 2012

Indholdsfortegnelse 1 Executive Summary... 4 2 Indledning og problemstilling... 5 2.1 Indledning... 5 2.2 Problemformulering... 6 2.3 Problemafgrænsning... 7 2.4 Metode og opgavestruktur... 8 2.4.1 Afhandlingsstruktur... 8 2.4.1.1 Indledning og problemstilling (Kapitel 2)... 8 2.4.1.2 Formålet med Exposure Draftet (Kapitel 3)... 9 2.4.1.3 Indholdet af Exposure Draftet (Kapitel 4)... 9 2.4.1.4 Konsekvensanalyse (Kapitel 5)... 9 2.4.1.5 Interessentanalyse (Kapitel 6)... 10 2.4.2 Opstilling af problemformulering og problemstilling... 10 2.4.3 Undersøgelsesformål... 10 2.4.4 Undersøgelsesdesign... 11 2.4.5 Teori og empiri... 11 2.4.6 Udvælgelse af årsrapporter... 11 2.4.7 Kildehenvisninger... 12 2.5 Målgruppe... 12 2.6 Kildekritik og dataindsamling... 12 2.6.1 Primære data... 12 2.6.2 Sekundære data... 13 3 Formålet med Exposure Draftet... 15 3.1 Indledning... 15 3.2 Formål i Exposure Draftet... 15 3.3 Analyse af formål... 16 3.3.1 Afspejle risk management i hedge accounting... 16 3.3.2 Etablere princip baseret tilgang... 17 3.3.3 Adressere svagheder i den eksisterende hedge accounting model... 18 3.4 Delkonklusion... 18 4 Indholdet af Exposure Draftet... 19 4.1 Indledning... 19 4.2 IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement... 20 4.2.1 Definitioner... 20 4.2.2 Måling... 21 4.2.3 Hedge accounting... 21 4.2.3.1 Fair value hedges... 22 4.2.3.2 Cash flow hedges... 23 4.2.3.3 Net investment hedges... 24 4.3 IFRS 9 Financial Instruments... 26 4.4 Sammenligning af IAS 39 med Exposure Draftet... 27 4.5 Kvalitative egenskaber... 31 4.6 Indholdet af Exposure Draftet... 31 Side 2 af 99

4.6.1 Formål... 32 4.6.1.1 Analyse af formål... 32 4.6.2 Krav til hedge accounting... 33 4.6.2.1 Analyse af krav til hedge accounting... 34 4.6.3 Afdækkede enheder... 35 4.6.3.1 Analyse af afdækkede enheder... 36 4.6.4 Afdækningsinstrumenter... 38 4.6.4.1 Analyse af afdækningsinstrumenter... 38 4.6.5 Optioner... 39 4.6.5.1 Analyse af optioner... 40 4.6.6 Effektivitet, rebalancering m.v.... 40 4.6.6.1 Analyse af effektivitet, rebalancering m.v.... 41 4.6.7 Gruppepositioner... 46 4.6.7.1 Analyse gruppepositioner... 47 4.6.8 Hedges... 49 4.6.8.1 Analyse af hedges... 50 4.6.9 Oplysninger... 50 4.6.9.1 Analyse af oplysninger... 51 4.7 Analyse af nytteværdi... 52 4.8 Delkonklusion... 52 5 Konsekvensanalyse... 54 5.1 Indledning... 54 5.2 Betydning af den kommende regnskabsstandard... 55 5.2.1 Gennemgang af selskaber... 55 5.2.2 Hvilke virksomheder vil blive påvirket... 58 5.3 Påvirkning af hedging strategier... 59 5.4 Muligheder og udfordringer... 60 5.4.1 Energiselskab... 60 5.4.2 Transportselskab... 65 5.5 Delkonklusion... 72 6 Interessentanalyse... 74 6.1 Indledning... 74 6.2 Comment Letters... 74 6.2.1 Generel holdning til Exposure Draftet... 74 6.2.2 Regnskabsaflæggernes holdninger... 76 6.2.2.1 Holdning i udvalgte comment letters... 76 6.2.3 Interesseorganisationers holdninger... 78 6.2.3.1 Holdning i udvalgte comment letters... 78 6.3 Delkonklusion... 79 7 Hovedkonklusion... 80 7.1 Problemkatalog... 85 8 Litteraturliste... 86 9 Bilagsoversigt... 87 Side 3 af 99

1 Executive Summary Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) The subject for my study is the third part of the IFRS 9 project regarding hedge accounting which currently is displayed as an Exposure Draft (ED) from IASB. Danish companies listed on NasdaqOMX are subject to International Financial Reporting Standards (IFRS). I found it interesting to examine why the ED published, which requirements the ED contains and which changes to the financial reporting the ED can be expected to cause. Based on the above examination, I decided to further examine some selected issues and possibilities in the ED and the opinions that the groups affected by the ED hold. The examination is based on the annual reports for 2011 of the 14 non-financial companies listed on the C20 index on NasdaqOMX and further a major energy company in Denmark has been included. These annual reports have been read, and 4 of the companies reported of economic hedges (e.g. they were most likely not able to apply hedge accounting in compliance with the current standard IAS 39). In order to be able to conclude on the effect the ED would be expected to have on Danish annual reports simulations have been performed for some cases. The cases show that especially commodity and energy dependent companies are expected to benefit from the ED as several of the restrictions in IAS 39 are relaxed. The possibility to hedge risk components of non-financial instruments and the relaxations in regard of effectiveness measurement are concluded to be of special importance as they are expected to make it easier for companies to apply hedge accounting in their financial statements. This will lead to more relevant, comparable and understandable financial information. The examination is completed with an interview of an expert in the area of financial instruments and hedge accounting and a survey of the comment letters received by IASB in regard of the ED. Is is concluded that the major part of the respondents are overall positive but there are some downsides. The downsides are centered on mandatory rebalancing and that some economic hedges are still not allowed to be reported as hedge accounting due to restrictions in the ED. The mandatory rebalancing will lead to the companies no longer being allowed to voluntary stop hedge accounting. Based on my study, the conclusion is that when the ED is expexted to be implemented it will lead to better financial reporting as companies will be allowed and forced to provide more dynamic disclosures and the risk management strategies applied are more likely to be reported as hedge accounting in the annual reports. Side 4 af 99

2 Indledning og problemstilling 2.1 Indledning Med stigende råvarepriser og andre prisudsving på de globale råvare- og finansielle-markeder som følge af befolkningsvækst, klimaændring og større internationalisering oplever flere virksomheder, at de bliver truet på deres indtjening 1. Sikring af disse risici bliver løbende mere relevant og væsentligt for virksomhederne, der er eksponerede, hvis de ønsker en form for kontrol med fx råvareprisernes indflydelse på deres performance i en given tidsperiode. Det ses også at priser på andre markeder som fx fragtraterne på det globale spotmarked i shippingbranchen er under pres og viser udsving. Der velfungerende markeder for finansielle instrumenter, der sikrer fragtraten faktisk er markedet for finansielle instrumenter større end det faktiske marked i volumen 2. I et presset finansielt marked efter finanskrisen har det fået større interesse om der er tale om sikre aktier i markeder præget af forudsigelige priser og nødvendighedsvarer. Kapitalindskyderne efterlyser på baggrund heraf finansiel information om regnskabsaflæggers risk management strategier og hvordan denne har effekt på de risici regnskabsaflægger er eksponeret overfor. Samtidig ses det at de finansielle instrumenter, der kan anvendes bliver mere komplekse og skræddersyede ved at man efterhånden kan købe specialdesignede OTC derivater til de fleste risici. Den information som regnskabsaflæggerne kan tilbyde kapitalindskyderne og andre regnskabsbrugere er detailreguleret gennem primært IFRS og sekundært nationale regnskabsreguleringer som den danske årsregnskabslov. I IFRS er det regnskabsstandarden IAS 39, der regulerer regnskabsmæssig sikring også kaldet hedge accounting. Hedge accounting er en regnskabsmæssig metode til at afspejle regnskabsaflæggers hedging aktiviteter ved at tillade afvigelse fra de normale præsentations og indregningsmæssige krav i andre IFRS er. IAS 39 er blevet kritiseret for at være meget regelbaseret og restriktiv, herunder forbydes regnskabsaflægger bl.a. at sikre enkeltrisici for ikke-finansielle instrumenter. Det kan være at el-prisen udvikler sig 50 % i tandem med kulprisen og 50 % i tandem med olieprisen, men det vil ikke være muligt at sikre en af risiciene og rapportere dette i årsrapporten efter IFRS. Derfor oplever flere regnskabsaflæggere at de ikke er i stand til indenfor de givne rammer at give den finansielle information de finder mest relevant, sammenlignelig og forståelig. Nogle regnskabsaflæggere er endda gået så langt at de har ophørt med at anvende de frivillige regler i IAS 39 om hedge accounting og i stedet præsentere alternative non-gaap regnskaber og resultatmål 3. Denne restriktive tilgang til hedge 1 PwC: Actively managing commodity risk for competitive advantage 2 http://www.balticexchange.com/media/pdf/hamburg_2008/toepfer.pdf 3 Dong Energy, årsrapport 2011 Side 5 af 99

accounting medfører en skævvridning i hvad der er driftsøkonomisk fornuftigt og hvad der vises i den finansielle rapportering. Flere af IASB s interessenter har kritiseret dette og foreslået radikale ændringer hertil for at kunne levere den information de ønsker. Derfor har IASB udsendt et ED omkring nye regler for hedge accounting som tredje del af den gennemgribende revision regnskabsstandarderne om finansielle instrumenter får ifm. IFRS 9 projektet. Fundamentet for IASB s arbejde med at udvikle en ny regnskabsstandard er den fælles begrebsramme, der er under udvikling. Begrebsrammen redegør for de grundlæggende principper og målsætningen med finansiel rapportering og kan kaldes for den finansielle rapporterings grundlov, herunder implicit den formueorienterede regnskabsteori som fundament. Med flere og flere virksomheder, der har en aktiv og dynamisk risk management strategi og aktivt styrer deres risici bliver rapporteringen heraf mere relevant og projektet om hedge accounting har også medført stor interesse 4. 2.2 Problemformulering Problemformuleringen vil danne grundlag for resten af opgavens opbygning og emnets behandling. Hvilke konsekvenser forventes Exposure Draftet om hedge accounting at have for virksomheder i Danmark? Hovedspørgsmålet vil forsøges belyst gennem nedenstående undersøgelsesspørgsmål: Formålet med Exposure Draftet (Kapitel 3) Hvad er formålene med ændring af IFRS reguleringen af hedge accounting? Er formålene med ED opnået? Indholdet af Exposure Draftet (Kapitel 4) Hvad er de centrale emner? Hvad er de væsentlige forskelle til de gældende regler i IAS 39? Hvordan er ED funderet i begrebsrammen under udarbejdelsen? Konsekvensanalyse (Kapitel 5) 4 Jf. comment letters på IASB s hjemmeside Side 6 af 99

Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser har de forventede nye regler for større virksomheder i Danmark? Er der brancher og typer af virksomheder, som påvirkes meget af den forventede nye regnskabsstandard? Vil der være konsekvenser afledt af ED på virksomhedernes hedging strategier? Hvilke udvalgte muligheder og udfordringer giver ED? Interessentanalyse (Kapitel 6) Hvad er regnskabsaflæggernes og deres interessenters holdninger til ED? 2.3 Problemafgrænsning For at opgaven ikke bliver for omfattende og for at sikre et korrekt og fyldestgørende fokus, er det fundet nødvendigt at afgrænse den behandlede problemstilling fra resten af problemfeltet. Der afgrænses fra følgende, som ikke inkluderes i denne afhandling: Finansielle virksomheder, fokus lægges på Corporates Macro hedging og fase 1 og 2 i IFRS 9 projektet Årsregnskabsloven og andre nationale reguleringsformer, som andre love og Regnskabsvejledninger. Grunden til afgrænsningen er, at fundamentet for de forskellige reguleringsformer tidligere har været ens og forhåbentlig tilnærmes hinanden i fremtiden. Det er for afhandlingen derfor mest aktuelt og effektivt at inddrage en reguleringsform væsentligt. Den praktiske implementering hos regnskabsaflæggere, her specielt en evt. ændring af forretningsgange. Konsekvenser på andre fagområder, herunder skattemæssige problemstillinger. Konvergensprojektet omkring den nye begrebsramme inkluderes i relevant omfang, men detailproblemstillinger involveres ikke Finansieringsmæssige forhold samt værdiansættelse af instrumenter Det vurderes, at afgrænsningerne snævert set ikke vil påvirke konklusionerne nævneværdigt, men det kan ikke afvises, at afgrænsningerne muligvis ville have givet et andet perspektiv på forholdene i nogle situationer og/eller andre konklusioner. Side 7 af 99

2.4 Metode og opgavestruktur Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Formålet med dette afsnit er at give læser en forståelse for, hvilke metoder der er anvendt til besvarelse af afhandlingens problemstilling. Metodevalget er afgørende for den måde data, som indgår i afhandlingen, vil blive behandlet. Afhandlingens struktur baseret på problemformuleringen vil indledningsvist blive illustreret for at give et overblik. 2.4.1 Afhandlingsstruktur Kapitlerne vil blive indledt med en kort introduktion og blive rundet af med delkonklusioner, med undtagelse af kapitel 1 Executive Summary, kapital 2 Indledning og kapitel 7 Hovedkonklusion. Afhandlingens struktur er skitseret i nedenstående figur, og de for afhandlingen relevante kapitlers formål forklares kort: Figur 1.1 - Opgavens struktur, kilde: egen tilvirkning 2.4.1.1 Indledning og problemstilling (Kapitel 2) Kapitlet vil redegøre for de indledende metodevalg, da disse er afgørende for afhandlingens behandling af data og pålideligheden af de dragne konklusioner. Indledningen starter med at forklare bevæggrundene for, at dette emne behandles, og der formuleres tilgange til den opstillede problemstilling. For at sikre en dybdegående behandling af problemstillingen følger en Side 8 af 99

afgrænsning fra beslægtede problemer, der vurderes som mindre centrale for behandlingen af emnet. Derefter følger afsnit, som forklarer den brugte metode, kritikken af de anvendte kilder, og hvilke målgrupper afhandlingen henvender sig til. Kapitlet vil vise retningen for resten af afhandlingen. 2.4.1.2 Formålet med Exposure Draftet (Kapitel 3) Kapitlets formål er at redegøre for ED s grundlag og formålet med publikationen af det. Dette vil give læseren en grundigere introduktion til behovet for en ny regnskabsstandard om hedge accounting. Dette gøres ved at anlægge en primært deskriptiv tilgang til emnebehandlingen. Der bliver redegjort for flere af de vigtige grunde, der kan findes i selve ED. Herefter vurderes det, hvorvidt de identificerede formål med projektet er opnåede. 2.4.1.3 Indholdet af Exposure Draftet (Kapitel 4) Kapitlet skal give læseren en introduktion til de væsentligste dele af ED s indhold, herunder en sammenligning med IASB s regnskabsstandard IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement. Indholdet analyseres ud fra de underliggende argumenter og dele af den forventede begrebsramme, som skal danne fundamentet for IASB s regnskabsstandarder. Under analysen inddrages de identificerede formål fra kapitel 3 indirekte. Indholdet holdes op mod de kvalitative egenskaber. Kapitlet vil lægge fundamentet for de efterfølgende kapitler. 2.4.1.4 Konsekvensanalyse (Kapitel 5) Kapitlet har til formål at redegøre for konsekvenserne af ED s implementering for IFRS regnskabsaflæggere i Danmark, samt om nogle bestemte typer virksomheder bliver specielt påvirket af dette. Dette undersøges med et survey, hvor årsrapporterne for ikke-finansielle C20 selskaber gennemgås. Surveyet vil muliggøre en mere intuitiv forståelse af formålet og konsekvenserne af ED s implementering. Herudover vil påvirkningen af virksomhedernes hedging strategier blive vurderet. Herudover vil der med afsæt i kapitel 4 blive vist hvilke konsekvenser ED har for casevirksomhedernes regnskaber i en mere detaljeret grad. Der er udarbejdet udvalgte konsekvensanalyser af ED s konsekvenser på casevirksomhederne Energi A/S og Transport A/S, som analyseres nærmere. Disse er udarbejdet på baggrund af C20 surveyet, hvor det fremgik, at specielt disse typer af virksomheder bliver påvirket. Ved at inddrage casevirksomheder vil ED s konsekvenser belyses tydeligere. Side 9 af 99

2.4.1.5 Interessentanalyse (Kapitel 6) Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Kapitlet har til formål at redegøre for interessenternes holdninger til ED s forslag. Dette er en central del af afhandlingen, da der er tale om en praktisk orienteret afhandling med udgangspunkt i et teoretisk ED. Dette har en særlig relevans, da selve den finansielle rapportering retter sig mod at skulle være nyttig over for interessenterne, herunder kapitalindskydere. Kapitlet tager en analytisk tilgang til de informationer, der kan indhentes til opgavebesvarelsen, herunder gennemgang af comment letters, der tilkendegiver IASB s interessenters holdninger som regnskabsaflæggere og -brugere. 2.4.2 Opstilling af problemformulering og problemstilling Ved opstillingen af problemformuleringen, som har den overordnede problemstilling som grundlag, er der brugt den syntetiske metode. Dette betyder, at der for at afklare problemstillingen opstilles et overordnet spørgsmål, som afhandlingen skal sigte mod at besvare. Besvarelsen af det overordnede spørgsmål sker gennem opstillingen og behandlingen af udvalgte underspørgsmål, der referer til det overordnede spørgsmål. Et alternativ til denne videnskabelige metode er den analytiske metode, hvor der opstilles hypoteser, som efterprøves ud fra indsamlede data. Fravalget af den analytiske metode skyldes, at der er tale om et nyt og ubehandlet fagligt område, hvor en afprøvning af hypoteser i praksis vil være meget kompliceret, da ED endnu ikke er færdigbehandlet, vedtaget eller implementeret. 2.4.3 Undersøgelsesformål Afhandlingen tager en eksplorativ og normativ indgangsvinkel til emnet, som giver anledning til en dybere behandling af emnet, som ender ud i formuleringen af forklarende og til dels normative behandlinger af emnet, hvor forfatterens holdning til behandlingen af problemstillingen tilkendegives. Der arbejdes normalt med 5 niveauer i undersøgelsens formål med niveau 1 som det mest uddybende 5 : 1. Interventionsorienterede 2. Problemløsende / Normative 3. Forklarende / Forstående 4. Eksplorative / Problemidentificerende / Diagnosticerende 5. Beskrivende 5 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 23 Side 10 af 99

2.4.4 Undersøgelsesdesign Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Der er en udbredt opfattelse af, at undersøgelser, som baserer sine konklusioner på kvantitative data, er mere retvisende og objektive i deres behandling af deres problemstilling, end undersøgelser baseret på kvalitative data 6. Kvalitative data er mere intuitivt nemme at forstå for en læser, da de ofte baserer sig på sekundære data som interviews og allerede behandlede primære data. I denne afhandling benyttes der primært kvalitative data, da der er en naturlig begrænsning i mængden af kvantitative data omkring problemstillingen, idet emnet er forholdsvis nyt. Data indsamlingen beskrives nærmere i afsnit 2.6 Kildekritik og Dataindsamling. 2.4.5 Teori og empiri Der tages udgangspunkt i den regnskabsmæssige teori for at danne fundamentet for den videre behandling af problemstillingen. Hovedparten af afhandlingen vil blive baseret på den tilgængelige empiri inden for regnskabsvæsen, herunder offentligt tilgængelige årsrapporter og den eksisterende litteratur. 2.4.6 Udvælgelse af årsrapporter Til analyse af ED s indvirkning på danske selskaber, som anvender IFRS som begrebsramme har jeg valgt, at bruge årsrapporter for selskaberne noteret på NasdaqOMX Copenhagen s C20 indeks. Jeg har i denne forbindelse frasorteret de finansielle selskaber grundet deres kompleksitet og afhandlingens afgrænsning herfor, herudover er A.P. Møller A og B aktien anset som en. Populationen ender derfor med at være 14 selskaber. Svagheden ved at udvælge på denne måde er at disse årsrapporter ikke er repræsentative for den population de skal repræsentere 7, nemlig større regnskabsaflæggere som anvender IFRS som begrebsramme. En statistisk korrekt udvælgelse ville kunne medføre, at man kunne udtale sig om den samlede population af årsrapporter, hvori stikprøven var blevet udvalgt, ved en statistisk ekstrapolation. Der vil nogle gange inddrages regnskabsaflæggere, som ikke er i C20. 6 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 47 7 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 106 Side 11 af 99

2.4.7 Kildehenvisninger Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Hvor det vurderes relevant, er der indsat fodnoter nederst på de pågældende sider, som refererer til kilden 8. Fodnoterne er fortløbende nummereret. Alternativt indsættes referencer i form af hæfteklammer [reference]. Som bilag til afhandlingen er der bagerst i opgaven en litteratur- og kildeliste. 2.5 Målgruppe Afhandlingens primære målgrupper er regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere i Danmark. At regnskabsbrugere som kapitalindskydere er den primære målgruppe ligger i tråd med, at disse også er i fokus i IASB s begrebsramme. Afhandlingen vil også kunne tjene som inspiration for andre studerende på CBS. Censor og vejleder er naturligvis også en del af opgavens målgruppe. Målgruppen forventes at være regnskabskyndige samt have indsigt i den grundlæggende terminologi. 2.6 Kildekritik og dataindsamling Dataindsamlingsteknikkerne brugt under behandlingen af problemstillingen er en kombination af primære og sekundære data 9. Besvarelsen af afhandlingen vil så vidt muligt baseres på de primære kilder da disse vurderes at give det bedste grundlag. Hvor der er anvendt sekundære data, er disse behandlet med en professionel skepsis. Informationsindsamlingen rækker ud over det normale pensum for faget Eksternt Rapportering på CBS. Dette er blevet vurderet nødvendigt ud fra en vurdering af emnets behandling i den ellers foreliggende litteratur. Dataindsamlingen til brug for afhandlingen er stoppet i juni 2012. 2.6.1 Primære data Som primære data benyttes interview af en fagkyndig person i branchen, som er indsamlet personligt af forfatteren. Formålet med interviewet er at få en dybere forståelse for problemstillingen fra personer, som har praktisk erfaring og indsigt i emnet. Dette vil kunne medvirke til at øge den praktiske anvendelighed af opgaven, frem for at det alene bliver en teoretisk behandling af en ny tilgangsvinkel til emnet. Som interviewteknik benyttes delvist strukturerede interviews, hvor der på basis af forfatterens foreløbige informationer udarbejdes en punktliste for de emner, som skal behandles under interviewet. Styrkerne ved 8 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 240 9 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 151 Side 12 af 99

denne dataindsamlingsteknik er, at der inkluderes ekspertviden og bredere orienterede svar, da svarmulighederne ikke er indsnævret af eksempelvis et spørgeskema. Herudover giver denne teknik mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Svaghederne ved denne dataindsamlingsteknik er, at der er foretaget en subjektiv udvælgelse af de ønskede respondenter. Yderligere er der risikoen/den positive mulighed for, at respondenterne svarer ud fra fx, hvad der er teoretisk korrekt eller praktisk anvendeligt og dermed giver et mere snævert svar på behandlingen af emnet. Interviewets delvise strukturering vil kunne medføre at der bruges tid på emner, der er mindre væsentlige for opgaven, end hvad der var intentionen. Dette vil kunne give nogle skæve eller subjektive data, som risikerer at blive indarbejdet i besvarelsen. Der er tale om et surveystudie 10. Som andre primære data, indgår gældende regler i form af IASB s begrebsramme og regnskabsstandarder samt udkast i form af det omhandlede ED. Disse data anses som værende objektive, baseret på IASB s uafhængighed som ejet af en selvejende fond IASCF. 2.6.2 Sekundære data Som sekundære data 11 benyttes litteratur udarbejdet af andre forfattere, herunder bøger, artikler fra tidsskrifter, årsrapporter og comment letters. Comment letters rettet mod ED vurderes som værende særdeles subjektive. Det virker her ofte som om, argumentation er blevet forvredet for at understøtte en på forhånd ønsket konklusion. Årsrapporter er aflagt efter gældende praksis, hvormed flere af de nødvendige informationer muligvis ikke vil være til stede for analysen i afhandlingen. Bøger, årsrapporter mv. er alle kendetegnede ved til en vis grad at være subjektive på trods af krav til, at gengivelse af fakta/informationerne bør være troværdigt repræsentative for det, de forsøger at gengive. Styrkerne ved sekundære data er, at de er lettilgængelige, også for folk uden for forskningsmiljøerne. Desuden er forfatterne til de sekundære data ofte fagligt kompetente, i hvert fald inden for samfundsvidenskaben hvor regnskabsvæsen hører til. Svagheden er, at forfatterne til de sekundære data muligvis ikke har gjort nok ud af deres egen dataindsamling og derfor baserer deres konklusioner på et mangelfuldt grundlag. Nogle forfattere kan være subjektive og ikke fagligt kompetente inden for det behandlede emne, hvilket kan påvirke deres konklusioner. 10 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 109 11 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, side 158 Side 13 af 99

En svaghed ved de anvendte årsrapporter, er at de ikke aflægges efter bestemmelserne i ED, hvorfor datagrundlaget, som de skal udgøre, ikke er fuldstændigt til de efterfølgende analyser. Der skal derfor gøres nødvendige forudsætninger i de efterfølgende analyser. På baggrund af dataindsamlingen vurderes indeværende afhandling at være baseret på et tilstrækkeligt empiri grundlag. Side 14 af 99

3 Formålet med Exposure Draftet Kapitlets formål Kapitlets formål er at redegøre for ED s grundlag og formålet med publikationen af det. Dette vil give læseren en grundigere introduktion til behovet for en ny regnskabsstandard om hedge accounting. Dette gøres ved at anlægge en primært deskriptiv tilgang til emnebehandlingen. Der bliver redegjort for flere af de vigtige grunde, der kan findes i selve ED. Herefter vurderes det, hvorvidt de identificerede formål med projektet er opnåede. Kapitlets struktur 3.1 Indledning I kølvandet på finanskrisen prioriterede standardudstederen IASB et projekt med det formål at forbedre brugbarheden af rapporteringen om finansielle instrumenter. Projektet skulle resultere i en ny regnskabsstandard IFRS 9 Financial Instruments, hvilket blev vedtaget i november 2008 12. En del af projektet vedrører hedge accounting, som er afhandlingens genstandsfelt, og har til formål at forbedre brugbarheden af rapporteringen om risici og hedge accounting ved at genoverveje de fundamentale principper i hedge accounting 13. En fuldstændig gennemgang af alle indledende overvejelser IASB og interessenter har gjort sig ligger uden for afhandlingens område og den interesserede læser til henvises til at besøge IASB s hjemmeside og læse Observer Notes 14. 3.2 Formål i Exposure Draftet Formålet med projektet er overordnet set, som beskrevet i indledningen, at forbedre brugbarheden af finansiel rapportering. Kritikken af de gældende regler kan udledes af ED: 12 http://www.ifrs.org/current+projects/iasb+projects/financial+instruments+a+replacement+of+ias+39+financial+instruments+ Recognitio/Financial+Instruments+Replacement+of+IAS+39.htm 13 http://www.ifrs.org/current+projects/iasb+projects/financial+instruments+a+replacement+of+ias+39+financial+instruments+ Recognitio/hedge+accounting.htm 14 http://www.ifrs.org/current+projects/iasb+projects/financial+instruments+a+replacement+of+ias+39+financial+instruments+ Recognitio/Phase+III+-+Hedge+accounting/Meeting+Summaries/Meeting+Summaries.htm Side 15 af 99

1. Mange regnskabsbrugere og aflæggere beskriver de nuværende hedge accounting regler som komplekse [ED, IN2] 2. Reflekterer ikke regnskabsaflæggers risk management aktiviteter eller om disse aktiviteter er i stand til at nå risk management formålene [ED, IN2] 3. Kravene i IAS 39 er overdrevent regelbaserede [ED, IN3] For at imødegå ovenstående kritikpunkter har ED som formål: 1. Afspejle risk management i hedge accounting og derved levere mere brugbar information [ED, IN3a] 2. Etablere en mere princip baseret tilgang til hedge accounting [ED, IN3b] 3. Adressere inkonsistens og svagheder i den eksisterende hedge accounting model [ED, IN3c] a. Tillade flere afdækkede enheder og afdækningsinstrumenter [ED, BC9a] b. Tillade hedging af nettopositioner og grupper [ED, BC9b] c. Ændre opgørelsen af effektivitet [ED, BC9c] d. Ændre muligheden for valgfrit at stoppe med en hedge [ED, BC9d] e. Ensrette cash flow og fair value hedges og præsentationen og indregningen af disse [ED, BC9e] f. Oplysnings- og notekravene kan forbedres ved at oplyse mere om risk management aktiviteter og mindre om bogføringsteknik [ED, BC9f] 3.3 Analyse af formål Vi har ovenfor identificeret 3 overordnede formål, som vil blive analyseret i afhandlingen. 3.3.1 Afspejle risk management i hedge accounting At afspejle regnskabsaflæggers risk management i den finansielle rapportering sker med henblik på at øge nytteværdien af rapporteringen. Dette har resulteret i at man tager udgangspunkt i risk management da det var IASB s vurdering at dette var det som regnskabsbruger ville værdsætte højest. Normalt samarbejder IASB med FASB om væsentlige projekter og har begge projekter om hedge accounting 15. De har dog mod sædvane ikke gået efter konvergens mellem US GAAP og IFRS i denne omgang og IASB s ED er derfor mere omfangsrigt og foreslår mere radikale ændringer end FASB s modstykke. 15 www.fasb.org Side 16 af 99

De foreslåede regler kræver at en hedge vurderes ud fra om dagsværdiændringerne udligner hinanden og ikke er tilfældige, samt at det er regnskabsaflæggers risk management formål at hedge den pågældende risiko. Dette medfører at man skal stoppe med at anvende hedge accounting, hvis ens risk management formål ændrer sig. Dermed er risk management politikken nu blevet til fundamentet for de hedges man har samt påtænker at indgå. IAS 39 s regler krævede ikke i samme grad et reelt fundament for hedges, da der blot var en henvisning til risk management strategien i hedge dokumentationen og en større valgfrihed til at vælge om man ville fortsætte med hedgen eller ej. Hvis regnskabsaflægger konstaterer at en hedge er ineffektiv og risk management formålet er uændret skal man ikke ophøre med brugen af hedge accounting. Dette er en ændring, der medfører en større afspejling af risk management i regnskabet, konsekvensen af eksemplet er blot at man skal justere hedgen. Selvom risk management strategien er udgangspunktet for ED er der fortsat restriktioner for hvad man kan anvende som afdækningsinstrumenter eller hvilke enheder, som som kan hedges. Som eksempel kan man ikke anvende koncerninterne lån, selvom de i tråd med IAS 21 giver anledning til kursreguleringer i koncernregnskabet. Yderligere vil regnskabsaflægger ikke kunne hedge de fremtidige overskud i udenlandsk valuta fra udenlandske enheder, da disse er en sum af flere forskellige transaktioner. Herudover kan man kun hedge risici, som forventes at blive indregnet i resultatopgørelsen. Det er min vurdering at risk management afspejles væsentligt bedre i den finansielle rapportering på baggrund af de foreslåede regler i ED. Dog er det udmeldte formål ikke opnået fuldt ud da der er væsentlige restriktioner. Denne påstand baseres på analyserne i de følgende kapitler. 3.3.2 Etablere princip baseret tilgang Indledningsvist kan det nævnes at hedge accounting er en afvigelse fra de normale indregnings- og måleprincipper i IFRS. Derfor er principperne for hedge accounting at finde i ED med hovedfokus på at risk management skal være en rettesnor for hvordan hedge accounting præsenteres i den finansielle rapportering. Der er mange detailregler i IAS 39, hvilket ED reducerer væsentligt. Bl.a. tillades hedging af enkelte risici og flere afdækningsinstrumenter tillades, nemlig alle finansielle instrumenter der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen. Herudover gøres kravenes til en hedges effektivitet væsentligt mere fleksible og reglen om at effektiviteten skal ligge i intervallet 80-125 % udgår. Der er dog også enkelte detailregler, som går i mod målet om en princip baseret IFRS. Se bl.a. forrige afsnit, herudover anvendes lån, der måles til amortiseret kostpris, ofte som afdækningsinstrument i en net investment hedge. Dette er i strid med princippet i ED om at kun instrumenter, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen kan anvendes. Her vælger ED at dispensere fra hovedprincippet og tillade dette da man ikke ønsker at genoverveje IFRIC 16 eller IAS 21. Side 17 af 99

Det er min vurdering at ED lægger op til en væsentligt mere princip baseret tilgang til hedge accounting, dog med enkelte svagheder i form at inkonsistens, bl.a. med hensyn til net investment hedges. Påstanden basers på analyserne i de følgende kapitler. 3.3.3 Adressere svagheder i den eksisterende hedge accounting model Formålet hermed er at øge nytteværdien af den finansielle rapportering, dette gøres ved at genoverveje de kvalitative egenskaber, som findes i begrebsrammen. Dette formål er også implicit i de forrige de to andre formål omtalt i tidligere afsnit. Der er grundlag for at forbedring da den eksisterende IAS 39 har været udsat for kritikpunkter, specielt med hensyn til kompleksitet og arbitrære regler. Jeg er af den vurdering at ED er et skridt i den rigtige retning. Den detaljerede analyse heraf vil blive foretaget i næste kapitel og der henvises hertil. 3.4 Delkonklusion Der er identificeret et hovedformål som er at øge nytteværdien af den finansielle rapportering ved at afspejle risk managemenet i rapporteringen samt to supplerende formål. Nytteværdien skal maksimeres under hensyntagen til tærskelværdierne væsentlighed og at informationernes værdi skal være højere end regnskabsaflæggers marginale omkostninger ved at frembringe dem. De supplerende formål er at etablere en principbaseret tilgang og adressere svagheder i den eksisterende hedge accounting model. IASB har valgt ikke at indgå et nøje tilrettelagt samarbejde med sit amerikanske modstykke FASB, modsat andre projekter, hvorfor konvergens i dette projekt er nedprioriteret. Det er min vurdering at formålene med ED er opnåede og at der er gjort store overvejelser om fundamenterne i hedge accounting. Der er dog foretaget visse nødvendige justeringer i forhold til de indledende udmeldte principper medførende at kompleksiteten af ED er lidt højere end ønsket. Disse justeringer er bl.a. man ikke tillader andre afdækningsinstrumenter end finansielle instrumenter som måles til dagsværdi over resultatopgørelsen samt restriktioner over andre forhold, som nogle gange medfører at hedge accounting ikke er mulig for alle risk management strategier. Side 18 af 99

4 Indholdet af Exposure Draftet Kapitlets formål Kapitlet skal give læseren en introduktion til de væsentligste dele af ED s indhold, herunder en sammenligning med IASB s regnskabsstandard IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement. Indholdet analyseres ud fra de underliggende argumenter og dele af den forventede begrebsramme, som skal danne fundamentet for IASB s regnskabsstandarder. Under analysen inddrages de identificerede formål fra kapitel 3 indirekte. Indholdet holdes op mod de kvalitative egenskaber. Kapitlet vil lægge fundamentet for de efterfølgende kapitler. Kapitlets struktur 4.1 Indledning Som nævnt i kapitel 3 er ED udarbejdet som følge af den kritik, som er rejst mod den nuværende regnskabsregulering gældende for hedge accounting samt den større opdatering der er i gang af reguleringen af finansielle instrumenter med IFRS 9 projektet. Den væsentligste årsag til publikationen af ED er, at de nuværende regnskabsstandarder (IAS 39 og IFRS 7) er blevet kritiseret for ikke at vise substansen af regnskabsaflæggers risk management. Denne kritik forsøges imødekommet af standardudstederen IASB, som lægger op til en større ændring af reguleringen af hedge accounting i den finansielle rapportering. Hermed forsøges fleksibiliteten i regnskabsreguleringen udvidet, hvilket forventes at påvirke specielt Corporates i det at man nu kan hedge risikokomponenter i ikke-finansielle instrumenter. Hvilke ændringer der er tale om vil blive gennemgået i dette kapitel. Side 19 af 99

4.2 IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement IAS 39 s formål er at etablere principper for indregningen og målingen af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og nogle kontrakter om at handle ikke-finansielle aktiver, passiver m.v. IAS 39 omhandler også ophør med indregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, samt hedge accounting. 4.2.1 Definitioner Finansielle instrumenter omfatter enhver aftale, der udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en modsvarende finansiel forpligtelse eller egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. Finansielle instrumenter omfatter primære finansielle instrumenter (likvider, lån, tilgodehavender, forpligtelser) og afledte finansielle instrumenter (terminsforretninger/forwards, swaps, optioner m.v.). Et afledt finansielt instrument defineres i IAS 39, 9, som: Et derivat er et finansielt instrument eller anden kontrakt i IAS 39 s scope med følgende 3 karakteristika: a) hvis værdi ændres i takt med ændringer i en underliggende variabel (index, valuta, rente, kredit rating, hvis ej finansiel variabel må det ikke vedrøre en af kontraktens parter) b) ikke kræver nogen indledende investering eller en investering, som er begrænset ift. et primært finansielt instrument med samme eksponering c) afregnes på et fremtidigt tidspunkt Der er ikke tale om et derivat hvis regnskabsaflægger: a) ikke plejer/agter at nettoafregne tilsvarende kontrakter [IAS 39, 6b] b) ikke plejer/agter at afhænde det købte kort efter [IAS 39, 6c] c) ikke er en skreven option [IAS 39, 7] d) er til eget brug [IAS 39, 5] e) ikke umiddelbart kan konverteres til likvider [IAS 39, 6d] Ovenstående definition på et derivat videreføres under IFRS 9 16. 16 IFRS 9, appendix A Side 20 af 99

4.2.2 Måling Målingen og indregningen af finansielle instrumenter er som nedenfor angivet: Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Måling Første indregning Efterfølgende måling Løbende værdiændringer Finansielle instrumenter generelt Dagsværdi Dagsværdi Resultatføres Afledte finansielle instrumenter Dagsværdi (normalt 0, på Dagsværdi Resultatføres eller særlig nær for optioner) behandling ved hedge accounting Handelsbeholdning Dagsværdi Dagsværdi Resultatføres Aktiver der vælges målt til dagsværdi over resultatopgørelsen Dagsværdi Dagsværdi Resultatføres Udlån og tilgodehavender Dagsværdi, tillagt Amortiseret kostpris Resultatføres transaktionsomkostninger Finansielle aktiver, der holdes til Dagsværdi, tillagt Amortiseret kostpris Resultatføres udløb transaktionsomkostninger Finansielle aktiver, disponible for salg Dagsværdi Dagsværdi Anden totalindkomst Valutakursregulering og nedskrivning resultatføres dog [IAS 39, 55b] Figur 4.1 Måling af finansielle instrumenter efter IAS 39, kilde: egen tilvirkning IAS 39 giver dog muligheden for at egenkapitalinstrumenter, der ikke handles i et aktivt marked og hvis dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt kan måles til kostpris. 4.2.3 Hedge accounting Formålet med hedge accounting er at reducere regnskabsaflæggers risici og afspejle dette i den finansielle rapportering. Dette opnås ved at det hedgede og afdækningsinstrumentet måles på samme måde og indregnes i resultatopgørelsen samtidig. Hedge accounting er derfor en undtagelse til ovenstående hovedregler i figur 4.1. Der er tale om et regnskabsteknisk indgreb i de generelle regler for indregning og måling af finansielle instrumenter m.v., som følger af den formueorienterede regnskabsteori og andre regnskabsstandarder. Dette gøres ved at regnskabsaflægger, inden for visse kriterier, får mulighed for at udskyde indregningen af indtægter og omkostninger eller ændre målingen af aktiver og forpligtelser. Side 21 af 99

Der findes 3 typer af hedge accounting: a) Fair value hedges, hvor man sikrer dagsværdien b) Cash flow hedges, hvor man sikrer fremtidige pengestrømme c) Net investment hedges, hvor man sikrer nettoinvesteringen i en udenlandsk enheds nettoaktiver i koncernregnskabet 4.2.3.1 Fair value hedges I en fair value hedge sikres der mod udsving i dagsværdien. Det kan være tilfældet når man har en fastforrentet gæld modsat en variabelt forrentet gæld, der altid måles til dagsværdi. Hvis renten stiger vil kursen på den underliggende variabelt forrentede obligation falde medførende at gældens dagsværdi falder. Et eksempel kan være: Gæld: 5 % 10 mio. DKK i 2 år med årlig rentetilskrivning, ingen handelsomkostninger Swap: modtag 5 % og betal LIBOR +2 % 10 mio. DKK i 2 år med årlig rentetilskrivning Det antages at alle kritiske forhold er ens (rentetilskrivningsdato m.v.) og at der ingen ineffektivitet er. Gælden udbetales 1. januar medførende nedenstående posteringer: Debit: bank 10 mio. DKK Kredit: gæld 10 mio. DKK Swap indgås samme dato, men har en dagsværdi på 0 DKK derfor afleder den ingen posteringer. Den 31. december aflægges årsrapport og renten er faldet til 1 % (så betaler man 1+2 = 3 %), hvilket medfører at swap en får en positiv dagsværdi. Dagsværdien af swap en er positiv da man forventer at modtage flere renter fra den end man selv skal betale. Dagsværdien af swap en pr. 31. december er lig: (ændring i forventet cash flow) / ny rente = dagsværdi (10 mio. DKK * (5 % - 3 %) / 1,03 = 194.175 DKK Posteringerne afledt heraf: Debit: andre tilgodehavender 194.175 DKK Kredit: resultatopgørelsens finansielle poster 194.175 DKK Side 22 af 99

Rentefaldet har samtidig medført at dagsværdien af gælden er steget. Da der er tale om en fair value hedge justeres det hedgede (gælden) til dagsværdi for så vidt angår den sikrede risiko (renterisikoen). Dagsværdi af gæld pr. 31. december er lig: gæld * (oprindelig rente / ny rente) = dagsværdi 10 mio. DKK * (1,05 / 1,03) = 10.194.175 DKK ~ ændring = 194.175 DKK Posteringerne afledt heraf Debit: resultatopgørelsens finansielle poster 194.175 DKK Kredit: gæld 194.175 DKK Hvis ens gæld handles på et reguleret marked og fx ens kreditrating er faldet væsentligt, ens kreditrisiko er steget, vil dette alt andet lige medføre et fald i dagsværdien af ens gæld (der er færre som ønsker at købe den). Denne dagsværdi ændring skal ikke bogføres da det kun er renterisikoen, som er sikret og man måler normalt gæld til amortiseret kostpris. 4.2.3.2 Cash flow hedges I en cash flow hedge sikres der mod udsving i cash flows som følge af ændringer i eksterne faktorer, fx ændring i USD/DKK kursen når et dansk selskab sælger til en amerikansk kunde i USD. Afdækningsinstrumentet vil normalt være en FX forward/valutatermingsforretning, hvor man indgår en aftale med en bank el.lign. om at sælge USD på en fremtidig dato til en aftalt kurs. En cash flow eksponering kan også være, hvis man har optaget et variabelt forrentet lån, hvor man ikke ønsker at være eksponeret overfor evt. renteudsving. Afdækningsinstrumentet i eksemplet vil normalt være en rente swap, hvor man modtager en variabel rente og binder sig til at betale en fast og dermed overfører renterisikoen til den man køber swap en hos. Et eksempel kan være: Den 31. december opgør man en forventning om at sælge varer for 10 mio. USD næste år. Man har DKK som funktionel valuta. For at sikre sig mod risikoen det er at være eksponeret overfor USD indgår man en aftale med en bank om at sælge 10 mio. USD den 31. december. Aftalen som indgås er en FX forward (FX står for Foreign Exchange) med følgende data: Køb: 55 mio. DKK Sælg: 10 mio. USD Forward kurs: 5,5 (aftalt kurs) Spot kurs ved start (1. januar): 5,0 Spot komponenten af solgte beløb: 11 mio. USD (Køb / spot kurs) Side 23 af 99

FX forwarden har en værdi på 0 ved indgåelse og afleder derfor ingen posteringer. Den 30. juni aflægges der halvårsrapport og spot kursen er 6,0. Dagsværdien af FX forwarden er negativ da markedskursen (6,0) er højere end, hvad regnskabsaflægger har bundet sig til at sælge for (5,5). Dagsværdien af FX forwarden pr. 30. juni er lig: Nutidsværdi af USD ben - nutidsværdi af DKK ben = dagsværdi (købt valuta * spot kurs på værdiansættelsesdagen)^t spotkomponenten af solgte beløb^t = dagsværdi USD ben Hovedstol 55.000.000 Spot kurs 6 Hovedstol i USD 9.166.667 Diskonteringsfaktor 0,98 Dagsværdi af ben 8.983.333 DKK ben Spotkomponenten af solgte beløb -11.000.000 Diskonteringsfaktor 0,98 Dagsværdi af ben -10.780.000 Dagsværdi af FX forward -1.796.667 Posteringerne afledt heraf (antages 100 % effektivitet og ingen udskillelse af forward points): Debit: anden totalindkomst 1.796.667 DKK Kredit: anden gæld 1.796.667 DKK 4.2.3.3 Net investment hedges Man kan i koncernregnskabet vælge at sikre valutarisikoen, der er forbundet med at have aktiviteter i et andet land (uanset om det er en filial, datter, joint venture m.v.) Det man sikrer er nettoaktiverne, som er indregnet i koncernregnskabet og disse er forbundet med en valutarisiko da man ifm. konsolidering omregner primo balance posterne af de udenlandske aktiviteter med modpost på koncernens egenkapital. Normalt Side 24 af 99

bruges et lån i samme valuta som afdækningsinstrument, men derivater kan også bruges. Et eksempel kan være: Koncernen aflægger regnskab i DKK og har et datterselskab i England, hvis funktionelle valuta er GBP. Nettoaktiverne i datteren er 10 mio. GBP. Moderselskabet optager et lån på 10 mio. GBP til variabel rente, som måles til amortiseret kostpris. Den 1. januar DKK/GBP kursen 8,0 Den 31. december er DKK/GBP kursen 10,0 Da kursen er steget vil den bogførte værdi ens nettoaktiver i England være steget i koncernregnskabet, se eksempel nedenfor: Kursomregning af nettoaktiver og lån i koncernregnskabet den 31. december: Nettoaktiverne består af: Aktiver (GBP) Passiver (GBP) Anlægsaktiver 12.000.000 Kreditorer 2.000.000 Egenkapital 10.000.000 Den 1. januar vil ovenstående fremgå i koncernregnskabet som havende en bogført værdi på 8 * 10 mio. GBP = 80 mio. DKK. Den 31. december skal beløbet omregnes til den nye kurs medførende at ovenstående får en bogført værdi i koncernregnskabet på 10 * 10 mio. GBP = 100 mio. DKK. Den heraf afledte kursregulering på 20 mio. DKK skal iht. IAS 21, 39a indregnes i anden totalindkomst. Posteringerne afledt heraf: Debit: anlægsaktiver 24 mio. DKK Kredit: kreditorer 4 mio. DKK Kredit: anden totalindkomst 20 mio. DKK Lånet er steget tilsvarende og udgangspunktet er at kursreguleringen heraf indregnes i resultatopgørelsen, men da man anvender lånet til at hedge nettoaktiverne med indregnes kursreguleringen på 20 mio. DKK i anden totalindkomst og vises i kursreguleringsreserven i egenkapitalen sammen med kursreguleringen af nettoinvesteringen. Posteringerne afledt heraf: Debit: anden totalindkomst 20 mio. DKK Kredit: gæld 20 mio. DKK Side 25 af 99

4.3 IFRS 9 Financial Instruments IFRS 9 skal erstatte IAS 39 på sigt og er delt op i 3 faser: Fase Status Ændringer 1 Klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser Færdig Finansielle aktiver henføres kun til 3 kategorier: o Amortiseret kostpris, hvis Formålet i forretningsmodellen er at beholde aktiver med henblik på at inddrive de kontraktuelle cash flows De kontraktuelle cash flows kun vedrører tilbagebetaling af hovedstol og renter o Dagsværdi over anden totalindkomst, hvis Aktivet er et egenkapitalinstrument, der besiddes med henblik på salg Er uigenkaldeligt klassificeret som til dagsværdi over anden totalindkomst o Dagsværdi over resultatopgørelsen, hvis Instrumentet ikke henføres til ovenstående Finansielle forpligtelser henføres til 2 kategorier: o Dagsværdi, hvis Uigenkaldeligt har henført instrumentet til dagsværdi over resultatopgørelsen og Henførelsen skyldes at det reducerer et accounting mismatch, der er tale om en hybrid kontrakt eller styres som en gruppe på en dagsværdibasis o Amortiseret kostpris, hvis Instrumentet ikke henføres til ovenstående 2 Nedskrivning og amortiseret kostpris Færdig Finansielle aktiver som måles til amortiseret kostpris kan nedskrives tidligere da man anvender en expected loss model frem for IAS 39 s incurred loss model 3 Hedge accounting I gang Se figur 4.3 Figur 4.2 Oversigt over IFRS 9, kilde: egen tilvirkning Side 26 af 99

4.4 Sammenligning af IAS 39 med Exposure Draftet Nedenfor er de væsentligste detailregler i IAS 39 og ED skematisk opstillet for at give et indledende overblik over forskellene. Område IAS 39 Exposure Draftet Formål Intet klart defineret formål. Afspejle Risk Management politikkerne i den finansielle rapportering [ED, 1]. Krav til hedge accounting Afdækkede enheder Krav for at opnå hedge accounting [IAS 39, 88]: a) Formel dokumentation for hedgingen, risikostyringen og strategien, herunder identifikation af afdækningsinstrumentet b) Hedgen forventes at være meget effektiv til at udligne ændringer i dagsværdien af den hedgede risiko c) For cash flow hedges m.v. skal transaktionerne være meget sandsynlige d) Effektiviteten skal kunne måles pålideligt e) Hedgen skal vurderes løbende og rent faktisk være meget effektiv (80-125 %) Kan hedges: Aktiver, passiver, firm commitments, fremtidige transaktioner og net investments i udlandet [IAS 39, 78a]. Grupper af ovenstående, hvis de har ens risici [IAS 39, 78b]. Risikokomponenter af finansielle instrumenter [IAS 39, 81]. Valuta risikoen eller den samlede risiko for ikkefinansielle aktiver og forpligtelser, andre komponenter tillades ikke udskilt [IAS 39, 82]. Krav for at opnå hedge accounting [ED, 19]: a) Hedgen indeholder kun tilladte afdækkede enheder og afdækningsinstrumenter b) Ved starten af hedgen er der en formel identifikation af de involverede instrumenter/designering og dokumentation for hedgen og regnskabsaflæggers risk management formål og strategi for hvorfor man indgår hedgen. Dokumentationen inkluderer en identifikation af afdækningsinstrumentet, den hedgede enhed, risikoen som hedges og hvordan regnskabsaflægger vil vurdere effektiviteten c) Hedgen overholder effektivitetskravene: i. Opfylder formålet med måling af hedgens effektivitet i ED, B27- B39 ii. i. Producerer et objektivt resultat ii. Minimerer ineffektivitet Forventes at opnå andet end tilfældig afdækning d) Det samme for cash flow hedges Det samme [ED, 12a]. Det samme [ED, 12b]. Det samme [ED, 18a]. Risikokomponenter af både finansielle og ikkefinansielle instrumenter, aktiver og forpligtelser kan hedges, hvis de er separat identificerbare og kan måles pålideligt [ED, 18a]. Side 27 af 99

Kan ikke hedges: Afdækningsinstru menter Derivater kan ikke hedges, medførende at en risiko (fx valutarisiko på USD indkøb af olie) sammen med et derivat (fx FX Forward, hvor man hedger USD/DKK) ikke kan hedges i en enhed (fx en hedging af olie prisen gennem et nyt derivat). Koncerninterne transaktioner og mellemværender kan ikke hedges [IAS 39, 80]. Lag i en fair value hedge kan ikke hedges (fx første 80 musd af et lån på 100 musd). Kan anvendes: Derivater [IAS 39, 72]. Finansielle instrumenter, som ikke er derivater (fx lån, tilgodehavender etc.) kan anvendes til at sikre valutarisici [IAS 39, 72]. Derivater kan hedges [ED, 15]. Koncerninterne transaktioner og mellemværender kan ikke hedges [ED, 16]. Det tillades at hedge identificerede lag i en fair value hedge. Det samme [ED, 7]. Det samme [ED, 7]. Optioner Effektivitet Kan ikke anvendes: Finansielle instrumenter, som ikke er derivater kan ikke anvendes til andet end at sikre valutarisici [IAS 39, 72]. Interne mellemværender og instrumenter kan ikke anvendes [IAS 39, 73]. Skrevne optioner kan ikke anvendes [IAS 39, AG94]. Generelt skal man henføre et derivat i sin helhed til hedge accounting, men det tillades at opdele en option i tidsværdi og indre værdi og kun henføre indre værdi til hedge accounting medførende at tidsværdien omkostningsføres [IAS 39, 74]. Fremadrettet og bagudrettet effektivitstest påkrævet [IAS 39, 88] Effektiviteten skal ligge i intervallet 80-125 % for at hedgen er effektiv. Ændringer i hedgen vil normalt medføre ophør/genstart af hedgen. Alle finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen kan anvendes [ED, 5]. Det samme [ED, 7]. Det samme [ED, B4]. Det samme[ed, 8a]. Dog behandles tidsværdien afhængigt af om den hedgede enhed er transaktionsrelateret eller tids relateret. Transaktionsrelaterede medfører at ændringer i tidsværdien indregnes i anden totalindkomst. Hvis den hedgede enhed medfører i indregningen af noget ikke-finansielt, skal reserven i egenkapitalen indregnes som en del af kostprisen på den hedgede enhed (en basisjustering). For andre hedges skal egenkapital reserven reklassificeres til resultatopgørelsen i takt med at den hedgede enhed påvirker resultatopgørelsen [ED, 33b, i-ii]. Tidsrelaterede medfører at ændringen i tidsværdien første i anden total indkomst og amortiseres til resultatopgørelsen på en rationel måde over længden af hedgingen [ED, 33c]. Fremadrettet effektivitetstest påkrævet [ED, 19, BC 84]. Udgår [ED, IN24]. Rebalancering vil ofte være påkrævet, hvormed hedgen videreføres i en justeret form [ED, 23, BC Side 28 af 99

46-B60]. Ineffektivitet måles bagudrettet [IAS 39, 88]. Der er valgfrihed for om regnskabsaflægger ønsker at fortsætte eller afslutte hedgen. Regnskabsaflægger skal ikke løbende vurdere om hedgen er effektiv, men kun ifm. rapportering. Ændring i metode for at opgøre effektivitet medfører ophør af hedgen. Ikke krav til hvordan effektiviteten skal opgøres, blot forslag. Gruppepositioner Hedging af nettopositioner er ikke tilladt [IAS 39, 84]. Hedging af bruttopositioner kræver at hver enkelt enheds dagsværdi udvikler sig sammen med bruttopositionen. Det samme [ED, BC99]. Hedge accounting må kun ophøre fremadrettet når hedgen ikke længere opfylder kravene til hedge accounting (se ovenfor) [ED, B62]. Dette er efter at man har overvejet evt. rebalancering [ED, 24]. Regnskabsaflægger skal løbende vurdere kilder til ineffektivitet, som forventes at påvirke hedgen [ED, B28 og B32]. ED direkte kræver at man anvender den metode, som bedst fanger alle karakteristika ved hedgen [ED, B33]. Risk management systemet er basis for vurdering af effektiviteten [ED, B38]. En gruppe af enheder, herunder nettopositioner, kan hedges som en helhed, hvis [ED, 34]: a) Alle enheder er enkeltvis tilladt som afdækkede enheder; b) Enhederne i gruppen styres på en gruppebasis grundet risk management formål c) For cash flow hedges skal modsatrettede cash flows indregnes i samme periode i resultatopgørelsen Lig hedging af nettopositioner, se ovenfor. Fair value hedges Cash flow hedges Ved hedging af dagsværdien sker nedenstående [IAS 39, 89-94]: a) Dagsværdireguleringen af afdækningsinstrumentet indregnes i resultatopgørelsen b) Den hedgede enhed bogføres til dagsværdi for så vidt angår den hedgede risiko med modpost i resultatopgørelsen Ved hedging af cash flows sker nedenstående [IAS 39, 95-101]: a) Dagsværdireguleringen af afdækningsinstrumentet, der anvendes til hedging, skal indregnes i anden totalindkomst Ved hedging af dagsværdien sker nedenstående [ED, 26-28]: a) Dagsværdireguleringen af afdækningsinstrumentet indregnes i anden totalindkomst b) Den hedgede enheds risiko udskilles i sin egen linje i balancen og måles til dagsværdi med modpost i anden totalindkomst c) Den nye linje i balancen skal amortiseres til resultatopgørelsen, hvis den hedgede enhed er et finansielt instrument, som måles til amortiseret kostpris. Ikkefinansielle aktiver og forpligtelser, som er hedget, bliver indregnet til en justeret kostpris, der tager højde for reserven på egenkapitalen (basisjustering). Det samme [ED, 29-30]. Side 29 af 99

Net investment hedges Oplysninger b) Når den hedgede enhed indregnes i resultatopgørelsen reklassificeres egenkapital reserven hertil, hvis den hedgede enhed er ikke-finansiel kan der foretages en justering af kostprisen herpå (basisjustering) Man kan hedge en udenlandsk nettoinvestering og det behandles som en cash flow hedge [IAS 39, 102]. For alle typer af hedges (fair value, cash flow, net investment) skal der oplyses [IFRS 7, 22]: a) En beskrivelse af hver type hedge b) En beskrivelse af de finansielle instrumenter der benyttes som afdækningsinstrumenter og deres dagsværdi c) Risikoen som sikres For cash flow hedges skal der også oplyses om: a) Perioderne hvor cash flows forventes at forekomme og om de forventes at påvirke resultatopgørelsen b) En beskrivelse af fremtidige transaktioner, hvor hedge accounting tidligere blev anvendt, men som ikke længere forventes at forekomme c) Beløbet der var indregnet i anden totalindkomst gennem perioden d) Beløbet der blev reklassificeret fra egenkapitalen til resultatatopgørelsen for perioden e) Beløbet der blev reklassificeret fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for ikke-finansielle aktiver eller forpligtelser (basisjustering) For fair value hedges skal der også oplyses om: a) Indtægter og tab på afdækningsinstrumenter b) Hvor stor en del af det hedgede, som relaterer sig til den sikrede risiko Det samme [ED, BC 141]. Ovenstående er i modstrid med kravene i ED om at kun instrumenter, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen kan anvendes som afdækningsinstrumenter. Der er reelt tale om en undtagelse, hvormed fx et lån, som måles til amortiseret kostpris, kan anvendes som afdækningsinstrument alligevel. Oplysningskravene i IFRS 7 slettes [ED, appendix C]. Nye oplysningskrav er [ED, 40-52]: a) Beskrivelse fa regnskabsaflæggers risk management strategi og hvordan disse implementeres til at styre risici b) Hvordan regnskabsaflæggers hedging aktiviteter kan påvirke størrelsen, timingen og usikkerheden af de fremtidige cash flows c) Effekten hedge accounting har haft på regnskabsaflæggers balance, resultatopgørelse og anden totalindkomst samt egenkapitalopgørelsen Oplysningerne skal gives i en separat note eller i andre sektioner af årsregnskabet, dog behøves der ikke gentagelser, hvis oplysningerne kan findes i andre steder i årsrapporten, herunder beretningen, og der er krydsreferet hertil [ED, 41]. Figur 4.3 Sammenligning af væsentlige forhold mellem IAS 39 og ED, kilde: egen tilvirkning Side 30 af 99

4.5 Kvalitative egenskaber Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Begrebsrammen er fundamentet for udarbejdelsen af nye regnskabsstandarder, da den definerer nogle overordnede retningslinjer og en målsætning, dog er den i sig selv ikke en regnskabsstandard. IASB og FASB er i gang med i samarbejde at udarbejde en ny begrebsramme 17. Analysen baseres på den forventede begrebsrammes kvalitative egenskaber. Målsætningen med generel finansiel rapportering er at levere finansiel information om regnskabsaflægger, der har værdi for nuværende og fremtidige investorer, långivere og andre kreditorer i at tage beslutninger i deres kapacitet som kapitalindskydere. Information som er nyttig for kapitalindskydere er muligvis også nyttig for regnskabsbrugere, der ikke er kapitalindskydere. Det vurderes mere rettidigt at analysere en kommende regnskabsstandard ud fra den kommende begrebsramme, frem for den p.t. gældende begrebsramme. Dette sikrer en vurdering, som i højere grad er i overensstemmelse med IASB s holdning til de vigtigste kvalitative egenskaber finansiel rapportering skal besidde. Figur 4.4 Kvalitative egenskaber, kilde: egen tilvirkning, baseret på www.fasb.org 4.6 Indholdet af Exposure Draftet ED lægger op til en ændring af hedge accounting, som er mere fundamental end hvad FASB i USA undertager med deres projekt. Det overordnede formål er at forbedre brugbarheden af den finansielle rapportering 18 gennem en større sammenhæng mellem risk management og rapporteringen. Reglerne gøres mere fleksible og mange restriktioner ophæves. 17 http://www.iasb.org/current+projects/iasb+projects/iasb+work+plan.htm 18 ED, IN2 Side 31 af 99

4.6.1 Formål Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Som nævnt har IAS 39 ikke et decideret formål med hedge accounting, det er blot tilladt og der er opstillet nogle regler og kriterier for brugen heraf. ED ændrer på dette og kræver at regnskabsaflægger tager udgangspunkt i formålet med hedge accounting nemlig risk management. Risk management er en bevidst strategi, hvor man indledningsvist gør op med sig selv hvilke risici man er avers overfor, dermed forstået om man vil reducere cash flow eller fair value risici. Den ene udelukker den anden. Hvis man swap er en fast forrentet gæld over til en variabelt forrentet, så er man eksponeret overfor renten, men til gengæld vil gælden og swap en blive målt til fair value. Modsat hvis man swap er fra en variabel rente til en fast vil man have sikret sine cash flows, men til gengæld vil gælden ikke blive målt til fair value. Flere andre regnskabsstandarder nævner i deres introduktionsafsnit eller scope, hvilke formål de har, derfor er ovenstående i tråd med IFRS om at man ikke laver en regel uden at den har et veldefineret fundament. 4.6.1.1 Analyse af formål I afsnit 3.3.1 er der foretaget en indledningsvis analyse af om ED opfylder IASB s intention med at afspejle risk management i den finansielle rapportering. Jeg konkluderer at dette opnås til en vis grad, dog er mange af restriktionerne indarbejdet i ED medvirkende til at ikke alle risk management strategier kan afspejles gennem brugen af hedge accounting. Information om risk management er relevant for regnskabsbruger da disses økonomiske beslutninger kan afhænge heraf. Afhængigheden skyldes både risk management aktiviteternes væsentlighed samt karakteren heraf. Det er klart, at jo større risiko eksponering en regnskabsaflægger har, jo større væsentlighed og tilsvarende, hvis karakteren af ens eksponering er overfor fx græske statsobligationer kan det ekstraordinære ved forholdet også øge relevansen. Det som øger relevansen af at have risk management indarbejdet i hedge accounting er at det øger kapitalindskydernes mulighed for at projektere virksomhedens situation og cash flows. Oplysningerne herom giver foruden fremadrettede oplysninger i selskabsmeddelelser også brugerne mulighed for at vurdere fremadrettede cash flows i udenlandsk valuta hvis de udgør en risiko, der bliver hedget. Den troværdige repræsentation af forholdene er svær at verificere, men dette er i tråd med tendensen indenfor IFRS, hvor relevansen er opprioriteret, herunder gennem brugen af dagsværdier målt i niveau 2 og 3 19, hvor regnskabsaflægger er nødt til at gøre sig antagelser om fremtidige cash flows. Grunden til at den er svær at verificere er at risk management, som udgangspunkt ikke vil være neutral, men give en subjektiv vurdering af de risici man er eksponeret overfor og hvilke man er avers overfor. Dette selvom der bag en god risk management strategi ligger en grundig kvalitativ og kvantitativ analyse. 19 http://www.ifrs.org/current+projects/iasb+projects/fair+value+measurement/fair+value+measurement.htm Side 32 af 99

Forståeligheden af de rapporterede informationer antages at ville stige, da regnskabsaflægger skal tage udgangspunkt i en rapporteret risk management strategi og det alt andet lige vil blive mere letforståeligt for regnskabsbruger, hvorfor man har hedget individuelle risici. Det europæiske rådgivningsorgan EFRAG er positive overfor ED 20 : The hedge accounting model proposed in the ED provides a number of significant improvements that will make hedge accounting more accessible. EFRAG agrees with the direction of the proposed objective to reflect, in the financial reporting, the extent and effects of the entity s risk management activities. We believe that this approach has the benefit of being consistent with the role of the business model in the classification of financial instruments. De går videre og drager sammenligningen med de andre faser af IFRS 9 projektet, sammenhængen heri er dog for tidlig at udtale sig om da IASB endnu ikke har færdiggjort makro hedge projektet. Det er dog umiddelbart ikke helt sikkert om man kan udlede af ED om risk management formålet og hedge accounting skal være fuldstændig i overensstemmelse eller om en væsentlighedsbetragtning kan anlægges, som generelt indenfor IFRS. Konsekvensen af ovenstående er: Risk management afspejles klarere i den finansielle rapportering, da o o Formålet med hedgen skal være funderet i risk management Ændringer i formålet medfører ofte ophør af hedgen 4.6.2 Krav til hedge accounting Kravene til at kunne opnå hedge accounting i IAS 39 er meget detaljerede og regel baserede. Det skyldes at da IAS 39 blev udarbejdet var kendskabet til derivater m.v. ikke så højt og man var bange for at tillade for meget. Det er derfor ikke i overensstemmelse med IFRS generelt, som bliver mere princip baseret modsat de amerikanske standarder der er kendt for at være regelbaserede 21. Herudover er kravene også blevet kritiseret fra flere sider for at være omkostningstunge at håndhæve samt i flere tilfælde besværliggøre muligheden for at fremhæve relevant information i den finansielle rapportering. Det er specielt kravet om en fremadrettet og en bagudrettet effektivitetstest, der er omkostningskrævende for regnskabsaflægger. Kravet til at effektiviteten skal ligge i intervallet 80-125 % medfører at hedge accounting ofte ikke er muligt at opnå, hvorfor den finansielle rapportering risikerer at blive sværere at forstå 22. Regnskabslitteraturen går nogle gange så langt som at sige at de nuværende kriterier er fejlagtige og man bør 20 http://www.efrag.org/front/n1-673/newsdetail.aspx 21 ED BC9 22 ED BC 77c Side 33 af 99

overveje marginalomkostningen ift. den øgede nytteværdi 23. Flere regnskabsaflæggere har kritiseret denne, hvilket også kan ses i Comment Letters: Crédit Agricole SA Group acknowledges the positive principle-based approach that should prevail over all types of arbitrary rules that could prevent hedge accounting from being aligned with risk management practices. 24 ED foreslår flere ændringer, herunder er det vurderet at følgende har størst påvirkning: bortfald om kravet om bagudrettet effektivitetstest bortfald af 80-125 % spændet at risk management formålet ikke blot skal nævnes generisk i hedge dokumentationen, men nu direkte bliver udgangspunktet for at opnå hedge accounting 4.6.2.1 Analyse af krav til hedge accounting Effektivitetstesten er en af de mere omkostningskrævende dele af hedge accounting 25 og bortfaldet af den ene ud af de nuværende to test er med sænke omkostningerne for regnskabsaflægger, hvilket er en af begrebsrammens tærskelværdier 26. Det er vigtigt at være opmærksom på at der dog fortsat skal udarbejdes en kvantitativ beregning af ineffektiviteten med henblik på deraf afledte posteringer, hvilket vil modvirke den positive effekt. Fjernelse af en effektivitets test vil alt andet lige medføre at det vil være nemmere at opnå hedge accounting for flere hedges, dette er også i tråd med at 80-125 % intervallet fjernes da begge forhold vil sænke kompleksiteten og forbedre muligheden for at opnå hedge accounting. At 80-125 % intervallet udgår og erstattes med en objektiv vurdering af om hedgen minimerer ineffektivitet har gjort IASB bekymret for om det vil medføre at hedges, som ikke bør kunne anvendes til hedge accounting fremadrettet ville blive brugt alligevel. De konkluderer dog at kravet om at hedgen bør minimere ineffektivitet er modvirkende hertil, da regnskabsaflægger ikke bevidst kan søge at lave en skæv ratio. Dette kan fx være forventede cash flows for 100 kr., men man hedger 110 kr. Derfor vil dette forslag medføre at flere hedges vil kunne blive rapporteret som hedge accounting og dette vil medføre mere relevant information og øge sammenligneligheden da hedgen ikke blot vil blive anset som ineffektiv, hvis fx derivatmodparten har kreditproblemer og derfor vil dagsværdien af afdækningsinstrumentet måske medfører at hedgen kommer udenfor 80-125 %. At risk management formålet nu indgår mere direkte i en vurdering af et en hedge er omtalt ovenfor. 23 PwC: Manual of accounting Financial Instruments 2011, pkt. 10.137 24 http://www.ifrs.org/nr/rdonlyres/1ddf6922-2d42-4c67-acbc- 912EF14F05D7/19592/20110308180316_TheCASAGroupcontributiontoED201013_HedgeAccounting.pdf 25 PwC: Manual of accounting Financial Instruments 2011, pkt. 10.137 26 Elling, Jens Oluf: Finansiel Rapportering teori og regulering, 1. udgave, 1. oplag 2008, side 193 Side 34 af 99

Konsekvensen af ovenstående er: Omkostningen for regnskabsaflægger forventes at falde som følge af at den bagudrettede effektivitetstest udgår Relevansen forventes at stige som følge af at den restriktive 80-125 % regel om effektivitet udgår og det derfor bliver nemmere at opnå hedge accounting 4.6.3 Afdækkede enheder IAS 39 er meget restriktiv i sin tilgang til hvilke forhold man kan hedge/afdække og har flere eksplicitte forbud. Dette medfører at risk management strategier ikke altid kan afspejles i den finansielle rapportering, men afdækningsinstrumenterne blot opfattes som en handelsbeholdning og i praksis ofte omtales som økonomisk sikring 27. Argumentationen i IAS 39 er at det er svært at isolere og måle fx en kobberkomponentens påvirkning af dagsværdien på en maskine 28, som består af mange kilo kobber, derfor accepteres kun hedging af valutarisikoen eller den samlede risiko 29. Argumentet mod at derivater kan hedges er at de altid er en del af en handelsbeholdning som måles til dagsværdi over resultatopgørelsen medmindre de anvendes som afdækningsinstrumenter 30. Et af de mere fundamentale forslag i ED er udvidelsen af tilladte afdækkede transaktioner, balanceposter m.v. De ændringer som vurderes at have størst praktisk betydning er: Ikke-finansielle instrumenter kan hedges for delrisici/komponenter, mod før kun for valutarisikoen eller den samlede risiko Derivater kan hedges, hvorfor man kan bygge kombinationer/bundte derivater sammen med andre instrumenter Lag i en fair value hedge kan hedges Specielt interessant er muligheden for at hedge komponenter af ikke-finansielle instrumenter, hvilket flere comment letters også tilkendegiver 31 : We believe that the proposal will eliminate yet another anomaly and inconsistency in the current IAS 39 which makes an arbitrary distinction between monetary and non-monetary items for the purpose of eligibility as a hedged item designation. The proposed qualifying criteria are more objective and conceptually on a sounder footing. The proposal will allow the users of commodity derivatives flexibility to apply hedge accounting for better reflecting their risk management activities. 27 Carlsberg årsrapport 2011, GN Store Nord årsrapport 2011, A.P. Møller Mærsk årsrapport 2011 28 PwC: Manual of accounting Financial Instruments 2011, pkt. 10.32 29 IAS 39, AG100 30 PwC: Manual of accounting Financial Instruments 2011, pkt. 10.50 31 http://www.ifrs.org/nr/rdonlyres/1d5e86f9-d041-4c06-afea- E228D79099F6/19218/20110209010255_IASBHedgeAccounting.pdf Side 35 af 99

4.6.3.1 Analyse af afdækkede enheder Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) At tillade at opfatte en samlet risikoprofil for et derivat sammen med en et andet instrument, som en tilladt hedget enhed samt hedging af ikke-finansielle instrumenters risikokomponenter vil forbedre den troværdige repræsentation da informationerne vil være en mere fuldstændig gengivelse af de økonomiske sikringer, som regnskabsaflægger har indgået. Dette bliver i dag ofte rapporteret under benævnelsen økonomisk sikring, der ikke opfylder kravene til hedge accounting. Yderligere forventes det fremover at give mere relevant information da prognoseværdien forbedres gennem større indsigt i risikoafdækningerne, som af natur er fremadrettede. Fx når Carlsberg nævner, at de hedger aluminium da de forventer prisen herpå vil stige. Forståeligheden forbedres tillige da den ofte intuitivt mere letforståelige risk management strategi vil blive afspejlet bedre i den finansielle rapportering ift. hvordan det ser ud efter de restriktive regler i IAS 39. ED giver mulighed for fremadrettet, i lighed med for finansielle instrumenter, at hedge delrisici/komponenter for ikke-finansielle instrumenter. Dette var også blevet kritiseret af interessenterne til IASB s arbejde, i det disse havde erklæret at de ofte var i stand til at måle og identificere ikke-finansielle risikokomponenter. Derfor foreslår IASB at man ensretter finansielle og ikke-finansielle risikokomponenter så begge tillades som afdækkede enheder 32. Fordelen ved dette er at afdækningsinstrumentet kun skal hedge risikokomponentens dagsværdiændring og ikke hele dagsværdiudviklingen i fx en firm committment. Dette vil alt andet lige gøre det nemmere at opnå hedge accounting. Risikokomponenterne kan enten være kontraktuelle eller ej-kontraktuelle, kravet for begge er dog at de skal være separat identificerbare og pålidelige at måle. For at være separat identificerbar kræves det at de er kontraktuelle eller implicitte i at bestemme dagsværdien eller cash flows tilhørende den hedgede enhed. ED nævner et eksempel på kontraktuelle risici om en naturgas leverandør, der prissætter sine leverancer ved en kontraktuelt specificeret formel, som inddrager andre varepriser og faktorer som benzin, olie m.v. 33. Der kan regnskabsaflægger hedge risikokomponenten vedrørende benzin el.lign, der er separat identificerbar. Andre kontraktuelle risici kan fx være: Energi Råvarer, som metaller, korn, kaffe m.v. Renter, der ofte linkes til indeks som CIBOR el.lign. En lidt kompleks problemstilling er det såkaldte sub-libor problem. Det betyder at en risikokomponent skal være mindre eller lig med de totale cash flows af den hedgede enhed. Fx kan nogle regnskabsaflæggere 32 ED, BC59-60 33 ED, B15a Side 36 af 99

med fremragende kreditratings optage lån til under markedsrenten/libor, her kan de ikke hedge LIBOR 34 komponenten for sig selv. ED nævner også et eksempel på ej-kontraktuelle risici, som en regnskabsaflægger, der hedger flybrændstofs delrisici 35. Afhængigt af hvor langt fremme i tiden flybrændstoffet skal forbruges svinger markedets likviditet for de afdækningsinstrumenter man kan købe. Fx hvis der er over 12 måneder er råolie futures de eneste som er tilstrækkeligt likvide, der er dog i dette tilfælde en forskel på prissætningen af råolie og flybrændstof, som udgøres af visse forarbejdningstillæg/raffinering af råolien til flybrændstof. Derfor er regnskabsaflægger eksponeret mod to risici, hvoraf det så tillades at hedge råoliedelen, hvis den er separat identificerbar samt pålideligt målelig. ED giver et eksempel på en virksomhed, der køber kaffe i USD og fastlåser USD prisen gennem en kaffe future kontrakt. Dette fungerer som en cash flow hedge for kaffe pris risikoen 36. Efterfølgende kan vi antage at virksomheden ønsker, der har DKK som funktionel valuta, at sikre kursrisikoen. Dette gøres med en FX forward og ED tillader som noget nyt at man dermed kan opnå en fastpris i DKK gennem de to hedges. Hvis man skal anvende IAS 39 s regler om efterfølgende ændringer til hedgen ville virksomheden have to muligheder: Ophøre med hedgen af prisen med kaffe futuren og påbegynde en ny hedge, hvor man kombinerede futuren og FX forwarden som et samlet afdækningsinstrument Påbegynde en ekstra hedge, hvor man sikrer den variable USD kaffe pris med FX forwarden. Hvis kaffeprisen falder til under det man har sikret den til gennem futuren risikerer regnskabsaflægger at der ikke er noget at hedge Ovenstående vil medføre en forbedret mulighed for at anvende derivater, samt give en bedre fleksibilitet. Dette vil sænke marginalomkostningen for regnskabsaflægger samt give mere relevant og sammenlignelig finansiel rapportering. Årsagen hertil er at det er billigere at fortsætte med et eksisterende derivat og nemmere at administrere, at man ikke skal ophøre med hedge accounting for pågældende hedge/sikringsforhold. Samt at sammenligneligheden fremmes af, at der kan være forskelle på hvornår regnskabsaflæggerne indgår hedges det kan være at det er risk management politikken at afvente valutaudviklingen før man indgår en FX forward vedrørende et fremtidige varekøb eller kun hedger 6 måneder frem, men har en future som dækker 12 måneder. 34 ED, B24 35 ED, B15b 36 ED, B9a Side 37 af 99

Man kan fremadrettet hedge lag i en fair value hedge, hvilket man altid har kunnet gøre i en cash flow hedge. At igangsætte tiltag i ED her indenfor er umiddelbart i strid med beslutningen om at vente med macro hedging, da der er afgrænset herfra behandles emnet ikke yderligere i afhandlingen. Konsekvensen af ovenstående er: Relevansen vil øges når derivater kan hedges da det gør det nemmere og nogle gange billigere at hedge, hvormed marginalomkostningen forventes at falde Relevansen, sammeligneligheden og forståeligheden forventes at blive påvirket positivt af muligheden for at hedge ikke-finansielle risikokomponenter i lighed med finansielle instrumenter 4.6.4 Afdækningsinstrumenter Det foreslås at alle finansielle instrumenter, som måles til dagsværdi over resultatopgørelsen (FVTPL) kan anvendes som afdækningsinstrumenter. Hermed ensrettes fase 2 i IFRS 9 projektet om måling og klassifikation og fase 3 om hedge accounting 37. Dog skal hele afdækningsinstrumentet eller en pro rata andel heraf indgå i sikringsrelationen. Valutarisikoen kan udskilles fra et finansielt instrument og anvendes som afdækningsinstrument. IFRS 9 kræver ikke længere udskillelse af indbyggede derivater fra andre kontrakter i finansielle aktiver, men det forbydes dog ikke at derivater indbygget i finansielle forpligtelser kan anvendes til hedging 38. 4.6.4.1 Analyse af afdækningsinstrumenter At tillade flere afdækningsinstrumenter vil muliggøre billigere afdækning, da regnskabsaflægger ikke nødvendigvis behøver at købe et dyrt OTC-derivat, men muligvis kan anvende allerede eksisterende finansielle instrumenter. Fx vil en obligation målt til FVTPL kunne anvendes ifm. sikring af renter. Regnskabsaflægger risikerer dog i eksemplet at obligationens dagsværdi påvirkes af andre faktorer, som udsteders kreditrisiko eller en likviditetsrisiko, som man ikke kan udskille da hele det finansielle instrument eller en pro-rata andel heraf skal indgå i hedgen. Derfor vil man risikere at udsigten til evt. ineffektivitet vil afholde nogle regnskabsaflæggere fra at udnytte denne nye mulighed for at bruge primære finansielle instrumenter som afdækningsinstrumenter. Det kan også være at nogle af de økonomiske sikringer nu vil kvalificere som effektive sikringer da afdækningsinstrumentet bliver tilladt, hvilket vil forbedre den troværdige repræsentation, relevansen og sammenligneligheden. Lån måles normalt til amortiseret kostpris og er meget anvendt i net investment hedges, derfor vil et lån normalt ikke kunne anvendes, men IASB har valgt ikke at genoverveje disse forhold med henvisning til at 37 ED, BC40 38 ED, BC28-33 Side 38 af 99

det vil kræve at man reviderer IAS 21 og IFRIC 16 39. Dette synes umiddelbart meget inkonsistent, men er gjort af hensyn til hensyn om at få en operationelt brugbar regnskabsstandard hurtigst muligt, hvorfor man må vælge nogle nemme løsninger. Konsekvensen af ovenstående er: Mulighederne for sikring vil blive udvidet med åbningen for at alle finansielle instrumenter, som måles til FVTPL kan anvendes, hvormed relevansen forventes øget Brugen af lån til målt til amortiseret kostpris ved en net investment hedge er inkonsistent 4.6.5 Optioner Optioner er ofte anvendt som afdækningsinstrumenter og det tillades i lighed med IAS 39 at opdele en option i de to elementer, der udgør optionens dagsværdi 40 : Indre værdi Tidsværdien Det er normalt under IAS 39 s regler at udskille tidsværdien da dette forbedrer hedgens effektivitet. Når dette sker, er det kun udviklingen i optionens indre værdi, som indgår som et afdækningsinstrument mens udviklingen i tidsværdien blev målt som FVTPL over kontraktens løbetid 41. Dette medfører nogle gange en stor volatilitet i resultatopgørelsen, hvilket umiddelbart ikke er hensigtsmæssigt, bl.a. da et af formålene med hedge accounting er at undgå dette. ED foreslår derfor at man nu starter med at indregne tidsværdiens regulering til dagsværdi i anden totalindkomst og derefter opdeles behandlingen af tidsværdien afhængig af hvad den hedgede enhed er for en type: Transaktionsrelateret Tidsperiode relateret Tidsværdien er transaktionsrelateret, hvis den hedgede enhed har natur af at være en transaktion 42. Dette er tilfældet, hvis fx en option relaterer sig til indregningen af et aktiv eller forpligtelse, hvis første måling inkluderer transaktionsomkostninger. Dette kan være Køb af varebeholdninger, anlægsaktiver Køb af finansielle instrumenter, der måles til amortiseret kostpris 39 ED, BC141-142 40 ED, 8a 41 PwC: Regnskabshåndbogen, 2012, side 148 42 ED, BC67a Side 39 af 99

Tidsværdien er tidsperiode relateret, hvis den hedgede enhed har natur af at være en betaling for at opnå sikkerhed mod en bestemt risiko over en tidsperiode 43. Dette er tilfældet, hvis der er tale om Sikring af dagsværdien i ens råvarelager Sikring af dagsværdien af en obligationsbeholdning, der forventes solgt om fx 1 år Afslutningsvist bemærkes det at hvis critical terms af optionen og den hedgede enhed ikke matcher, skal tidsværdiberegningerne foretages ud fra et hypotetisk derivat, som matcher perfekt. Flere interessenter er positive overfor tilgangen, specielt tilgangen med relatering til forsikringspræmier, herunder Goldman, Sachs & Co 44 : We believe the IASB s model in the Exposure Draft reflects the economics of option hedges. In transaction related hedges, an entity is typically hedging the risk of an adverse change in the price of a forecasted transaction. It is logical in this circumstance, to reflect the cost of the protection in the basis of the nonfinancial asset or liability acquired or in the period the forecasted transaction impacts earnings. Similarly, it is logical to recognize the cost of protecting against changes in a time period option hedge by amortizing the premium over the protection (option) period similar to the treatment of an insurance premium. 4.6.5.1 Analyse af optioner Relevansen af den finansielle rapportering forbedres da man i højere grad afspejler den økonomiske substans i en options tidsværdi. Dette ensretter IFRS 9 med andre regnskabsstandarder, som bl.a. IAS 2, IAS 16 m.v, der foreskriver samme behandling af forsikringspræmier og som en justering af kostprisen i form af en basisjustering. Forståeligheden øges også da det er mere intuitivt nemt for regnskabsbruger at forstå en betalt forsikringspræmie. Marginalomkostningen kan risikere at stige da kravene til systemer og beregningsmodeller må antages at stige når man skal udskille en option og måske indregne tidsværdien heraf som en basisjustering. Konsekvensen af ovenstående er: Volatiliten i resultatopgørelsen forventes at falde grundet indregningen i anden totalindkomst Omkostningerne kan stige som følge af mulighederne, der stiller krav til systemer og modeller 4.6.6 Effektivitet, rebalancering m.v. Effektiviteten i en hedge er et udtryk for i hvilken grad afdækningsinstrumentet og den afdækkede enhed eliminerer dagsværdireguleringerne fra hinanden. Ineffektivitet er lig den del af udviklingen i dagsværdien, som ligger udenfor 100 %, og indregnes i resultatopgørelsen. 43 ED, BC67b 44 http://www.ifrs.org/nr/rdonlyres/a8dfb509-db35-478a-9792-29f4fdf873f5/19718/20110309210328_gscomments_ifrshedgeaccounting.pdf Side 40 af 99

Der er under analysen af krav til hedge accounting ovenfor redegjort for nogle af virkningerne af ophøret af kravet om bagudrettet effektivitetstest og 80-125 % spændet. Jeg vil i dette afsnit gennemgå de andre forhold som ED nævner og foreslår som ny regulering: Et nyt begreb kaldet krævet rebalancering introduceres i ED og der er i ED tilknyttet et beslutningsdiagram hertil. Det går ud på at, hvis der sker ændringer i hedgen, men risk management formålet er uændret, skal man justere hedge ratioen. I IAS 39 eksisterede en mulighed for frivilligt at ophøre med hedge accounting. Ifm. indførelsen af påkrævet rebalancering ophører denne mulighed og regnskabsaflægger skal opfylde visse kriterier for at kunne stoppe en hedge før tid. Fremadrettet skal regnskabsaflægger efter reglerne i ED vurdere hedgens effektivitet løbende og ikke kun ifm. aflæggelse af regnskaber/rapportering ED kræver at regnskabsaflægger skal anvende den metode som fanger alle karakteristika ved en hedge til at måle effektiviteten. IAS 39 krævede at hedgen ophørte og en ny påbegyndte, hvis regnskabsaflægger anvendte en ny metode til at måle effektivitet. ED kræver at man tager udgangspunkt i ens risk management for at vurdere effektiviteten, tidligere var der ikke nogle krav i IAS 39. Ovenstående forhold vurderes at kunne få væsentlig betydning og vil blive gennemgået nedenfor. Det bemærkes at ED ikke foreskriver en metode for at måle effektiviteten 45. Hvis critical terms matcher er det ED s udgangspunkt at man ikke behøver at udføre en kvantitativ test, som fx hypotetisk derivat metoden el.lign. I IAS 39 var det et krav at den retrospektive test var kvantitativ 46. 4.6.6.1 Analyse af effektivitet, rebalancering m.v. Rebalancering Rebalancering går ud på at man justerer den såkaldte hedge ratio, som ikke er defineret i ED. Hedge rationen er forholdet mellem den afdækkede enhed og afdækningsinstrumentet. Hvis man fx antager at guld handles i USD ved 24 karat, men regnskabsaflægger anvender guld på 18 karat i sin smykkeproduktion og ønsker at hedge sit fremtidige guld cash flow. Dette vil medføre at hedge rationen er 18/24 47 = 1:0,75, hvorfor for hver gram guld, der ønskes hedget kun skal købes 0,75 gram guld future. Normalt vil hedge rationen i de fleste 45 ED, B33 46 PwC: Manual of accounting Financial Instruments 2011, pkt. 10.159 47 Det antages at guldprisen stiger lineært, hvorfor forholdet kan udregnes som en simpel brøk Side 41 af 99

forhold være 1:1, men når der er forskelle kræver ED og IAS 39 at hedge rationen skal justeres. Forskelle kan bl.a. skyldes: Basisrisiko på en råvare, hvor en råvare som har et likvidt future marked har en anden risiko end ens afdækkede råvare, fx hvede af sorten xx i mod hvede af sorten yy Peggede valutaer, hvor fx DKK er pegget mod EUR og CNY mod USD, der kan jf. politikken fra Danmarks Nationalbank være tilladt et spænd på x % fra hovedvalutaen Kravet og muligheden for rebalancering i ED adresserer nogle problemer i IAS 39 som at ændringer i hedgen medførte ophør heraf og påbegyndelse af en ny hedge 48. Når dette sker, vil afdækningsinstrumentet have en anden værdi end 0, som vil medføre ineffektivitet. IASB konstaterer at dette ikke er hensigtsmæssigt når risk management formålet er det samme og justeringen skyldes at regnskabsaflægger ønsker at hedgen skal minimere ineffektivitet. Regnskabsaflægger forventer at købe for 1 mio. USD af sølv og har DKK som funktionel valuta. Der købes en USD sølv future i USD på børsen 49 i London, som den 31. december har en dagsværdi på 0,5 mio. DKK, der er meget effektiv og derfor er bogført på egenkapitalreserven med modpost på andre tilgodehavender. Ifm. udarbejdelse af kvartalsrapport for 1. kvartal året efter er det regnskabsaflæggers vurdering af cash flowet ikke længere er 1 mio. USD, men 0,5 mio. USD, hvorfor hedgen skal justeres, alternativet er at den er uden for 80-125 % spændet. Dette medfører ophør med virkning fra sidste gang hedgen var effektiv (31.12) og påbegyndelse af en ny hedge, her vil afdækningsinstrumentet starte med en dagsværdi på 0,5 mio. DKK. Som det ses på eksemplet ovenfor kan det både være relevant og meget brugbart og den troværdige repræsentation øges da hedgen ikke er afhængig af ledelsens skøn ved hedgens start. IASB har udarbejdet nedenstående beslutningsdiagram for at vurdere om hedgen skal ophøre eller rebalanceres: 48 ED, BC106 49 Bemærk at efter IAS 39 skal man for ikke-finansielle instrumenter sikre enten valuta eller den samlede risiko, hvorfor man ikke kan anvende en sølv future i DKK Side 42 af 99

Figur 4.5 Beslutningsdiagram for rebalancering, kilde: ED, B46 Ovenstående medfører et direkte link mellem risk management og hedge accounting, da en ændring i risk management formålet helt medfører ophør af hedge accounting, mens et uændret risk management formål ofte medfører et krav om rebalancering. Denne direkte sammenhæng eksisterer ikke i IAS 39. Det bemærkes at ineffektivitet, som højst sandsynligt er til stede når man rebalancerer, skal indregnes i resultatopgørelsen før man gennemfører en rebalancering 50. Formålet med rebalancering er at hjælpe med at opnå et af kravene til hedge accounting, nemlig at hedgen skal give et objektivt resultat og minimere ineffektivitet. Konsekvensen af ovenstående er: Rebalancering er en stor hjælp for regnskabsaflæggerne og forventes at føre til mere relevant og troværdigt repræsentativ information Marginalomkostningen for regnskabsaflægger må forventes at falde da det vil være nemmere at justere hedges, som ikke er tilstrækkeligt effektive Ophør IAS 39 tillader at regnskabsaflægger ophører med hedge accounting for en transaktion uden at der skal være en begrundelse herfor. Dette medfører at sammenligneligheden ikke er så høj som den kan være da hedges, der er indtægter kan indgå i resultatopgørelsen, hvis man ønsker dette. Dette er dog ikke altid særlig relevant da kapitalindskydere ofte værdiansætter virksomheder på baggrund af EBIT eller EBITDA. Men årets resultat har alligevel altid interesse. ED tager derfor diskussionen op og ønsker at det ikke længere skal være 50 ED, B47 Side 43 af 99

muligt at ophøre uden en egentlig grund, men kræver nu at man overvejer rebalancering m.v. før det tillades, se ovenfor. Kravet om at det ikke længere er muligt frivilligt at ophøre med hedge accounting vil risikere at medføre at nogle regnskabsaflæggere skal overveje konsekvensen af det før påbegyndelse. At regnskabsaflægger fremadrettet vil blive bundet af et valg kan medføre fravalg af hedge accounting. Dette vurderes dog underordnet henset til de kvalitative egenskaber i begrebsrammen da forslaget her vil medføre en bedre forståelse for informationerne samt større sammenlignelighed. Konsekvensen af ovenstående er: Relevansen og forståelsen forventes at stige Flere regnskabsaflæggere kan dog risikere at anse det som værende meget kritisk at de ikke længere selv bestemmer over deres hedges, hvis de vælger at anvende ED s regler og ikke blot kan ophøre med en given hedge uden grund Løbende måling af effektiviteten I lighed med IAS 39 kræver ED at der skal foretages en fremadrettet vurdering af effektiviteten i ved hver rapporteringsdato, det vil i praksis for noterede selskaber sige hvert kvartal, jf. NasdaqOMX Nordic. Som noget nyt kræver ED at regnskabsaflægger løbende vurderer effektiviteten udenfor rapporteringsdatoerne 51, hvilket vil medføre at ledelsen skal udøve et skøn. Dette vil rent praktisk også medføre en øget omkostning for regnskabsaflægger som følge af denne overvågning. Skønnet kan ligge i at regnskabsaflægger i treasury systemet kan indarbejde en grænse for effektiviteten og at systemet skal highlighte evt. hedges som rent effektivitetsmæssigt er udenfor denne grænse og derfor skal underlægges menneskelig overvågning. Dette vil medføre mere relevant information da man går ud fra at rapporteringen vil blive mere retvisende henset til at flere hedges vil blive vurderet ofte, men marginalomkostningen for regnskabsaflægger vil stige. Sammenligneligheden og forståeligheden vil svækkes da der kan være forskel mellem de forskellige regnskabsaflæggere selv med ens risk management formål og afdækningsinstrumenter m.v. Konsekvensen af ovenstående er: Marginalomkostningen vil stige da der kræves mere overvågning og en større grad af menneskelig indblanding Sammenligneligheden og forståeligheden risikerer at blive svækket henset til den større grad af skøn 51 ED, B32 Side 44 af 99

Det retvisende billede vil blive forbedret henset til en større monitorering af hedges Ændring i målemetoden af effektiviteten IAS 39 krævede ophør af hedge accounting, hvis man ændrede målemetoden for effektiviteten, hvorimod ED kræver at man anvender den målemetode, som bedst fanger alle karakteristika ved hedgen og muligheder for ineffektivitet. Begge standarder er forholdsvis tavse på målemetoderne, men foreskriver enkelte. I praksis er der dog flere anerkendte målemetoder 52 : Critical terms comparison, hvor man sammenligner bl.a. nom. beløb, kritiske datoer, renter, valuta m.v. mellem den afdækkede enhed og afdækningsinstrumentet Dollar offset metode, hvor man beregner dagsværdiudviklingen i den afdækkede enhed (Vedr. den afdækkede risiko) og afdækningsinstrumentet, som gerne skulle udligne hinanden Hypotetisk derivat metode, er en undermetode til dollar offset og man anvender et hypotetisk derivat, der har samme critical terms som den afdækkede enhed, hvormed man har det perfekte derivat, som anvendes i dollar offset beregningen Regressionsanalyse, hvor man sammenligner korrelationen mellem den afdækkede enhed og afdækningsinstrumentet Ovenstående metoder kan give anledning til forskellige målinger af effektivitet. ED og IAS 39 tillader også at man vurderer effektiviteten akkumulerende og ikke-akkumulerende, hvilket også må antages at være anset som et metodevalg. Derfor er forslaget om at man tillader ændring af metode uden dette medfører ophør af hedgen medvirkende til at sænke marginalomkostningen og forbedre relevansen og sammenligneligheden af hedge accounting. Konsekvensen af ovenstående er: Relevansen og sammenligneligheden vil stige da det vil være nemmere at videreføre eksisterende hedges Marginalomkostningen vil falde da det vil være nemmere at administrere hedge accounting henset til at hedge acc Udgangspunkt for måling af effektiviteten Yderligere for at linke hedge accounting til risk management kræves det at der tages udgangspunkt i ledelsesinformationerne fra risk management systemet for at vurdere effektiviteten af en hedge. Dette vil lette marginalomkostningen for regnskabsaflægger, hvilket er positivt. Som anerkendte beregninger i risk 52 PwC: Manual of accounting Financial Instruments 2011, pkt. 10.159-10.182 Side 45 af 99

management ledelsesrapportering kan nævnes VaR, DV01 osv. Disse risk management beregninger vil dog ikke altid tage hensyn til alle risici, som kan påvirke effektiviteten. Fx kan ledelsen være avers over for cash flow risici og swappe en variabel rente over til en fast og ikke interessere sig for dagsværdien af swap en. Denne dagsværdi kan som bekendt være påvirket af andre forhold end den rente man ønsker at sikre såsom kredit- og likviditsrisiko. Hvis regnskabsaflægger derfor anvender den interne ledelsesrapportering kan man risikere at hedges, som er ineffektive, ikke opdages. Det bemærkes at et hedging instrument skal henføres i sin helhed (dog alternative muligheder for forwards og optioner), hvorfor kreditrisikoen i en renteswap ikke kan ekskluderes fra effektivitetstesten. Som det ses nedenfor kræves det at alle kilder til ineffektivitet skal inddrages: This [draft] IFRS does not specify a method for assessing whether a hedging relationship meets the hedge effectiveness requirements, including determining the hedge ratio. However, an entity shall use a method that captures the relevant characteristics of the hedging relationship including the sources of hedge ineffectiveness. Depending on those factors the method can be a qualitative or a quantitative assessment. 53 Ovenstående må antages at udgør en væsentlig begrænsning i muligheden for at anvende den interne ledelsesrapportering. I praksis kan den kun være udgangspunktet, hvis man internt anvender den mest optimale vurderingsmetode. Ud fra dette er min holdning at marginalomkostningen reelt ikke sænkes væsentligt for regnskabsaflægger, men linket til risk management og dermed relevansen er som i resten af ED forbedret. Konsekvensen af ovenstående er: Der forventes ikke nogen større konsekvens 4.6.7 Gruppepositioner ED er forholdsvis tavs om bruttopositioner, men i IAS 39 er der kravene om at hver enkelt enheds dagsværdi udvikler sig proportionalt med gruppens udvikling. I ED er der ikke nogle eksplicitte krav, men de generelle krav for hedge accounting er gældende i form af at alle enhederne enkeltvis er tilladte som afdækkede enheder samt det er i overensstemmelse med risk management formålet at styre risikoen på gruppe basis. På baggrund heraf må det forventes at blive nemmere at opnå hedge accounting for bruttopositioner. Det interessante er dog mulighed for at hedge nettopositioner, som er noget nyt i ED. IAS 39 har et forbud mod at hedge på nettobasis og tillader kun hedging af bruttopositioner. Når muligheden bruges skal alle afdækkede enheder være tilladt og styres på gruppebasis med udgangspunkt i risk management formålet. Samt for cash flow hedges, indregnes i den samme periode, hvilket kan være svært for mange regnskabsaflæggere da de fleste IFRS aflæggere i Danmark er forpligtet til at aflægge kvartalsrapporter. 53 ED, B33 Side 46 af 99

4.6.7.1 Analyse gruppepositioner Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) I en fair value hedge vil regnskabsaflægger skulle opgøre dagsværdien af den hedgede risikokomponent af den afdækkede enhed og præsentere brutto på en separat linje ved siden af de regnskabsposter, som hedges på en gruppebasis 54. Den separate præsentation forklares nærmere nedenfor under hedges. Hvis de pågældende regnskabsposters regulering præsenteres i forskellige linjer i resultatopgørelsen skal dagsværdireguleringerne præsenteres på en separat linje i resultatopgørelsen og ikke sammen med reguleringen af de afdækkede enheder eller afdækningsinstrumenterne. Den separate præsentation forklares nærmere nedenfor under hedges. Se eksempel: Regnskabsaflægger har en gæld på 100 og et tilgodehavende på 80, der begge er variabelt forrentet. Det hedges som en nettoposition i en fair value hedge og der indgås en rente swap på 20 med betal fast og modtag variabel, hvorfor dagsværdien sikres. Dagsværdien af gælden er nu steget med 5 og tilgodehavendet er faldet 4. For at forsimple eksemplet bogføres intet i anden totalindkomst, der redegøres nærmere for reglerne nedenfor under hedges. Balancen vil derefter se således ud: Aktiver Passiver Egenkapital 19 Tilgodehavende 80 Gæld -100 Regulering af tilgodehavende -4 Regulering af gæld 5 Aktiver i alt 76 Passiver 76 Resultatopgørelsen vil være påvirket som nedenfor, da gælden og tilgodehavendet påvirker forskellige regnskabsposter i resultatopgørelsen. Dagsværdiregulering af gæld -5 Dagsværdiregulering af tilgodehavende 4 Dagsværdiregulering af afdækningsinstrument 1 I alt 0 I en cash flow hedge er der som nævnt yderligere det krav at modsatrettede cash flows i nettopositionen skal indregnes i resultatopgørelsen i samme rapporteringsperiode, hvilket for de fleste noterede 54 ED, B79-B82 Side 47 af 99

regnskabsaflæggere er hvert kvartal. I lighed med ovenfor præsenteres hedgen i sin egen linje i resultatopgørelsen, hvis de hedgede enheder præsenteres separat. Dette er typisk tilfældet som i eksemplet nedenfor: Regnskabsaflægger har forventet salg i næste kvartal for 100 USD og indkøb for 80 USD i samme kvartal. Nettopositionen hedges med call option på 20 USD. Normalt er et af delformålene, foruden at undgå volatilitet, at kunne præsentere sine hedge regnskabsposter til den sikrede valutakurs. I dette tilfælde vil salgs- og købstransaktionerne skulle præsenteres til spot kursen iht. IAS 21. Hvis USD/DKK kursen antages at være 5 og vi antager at der var en gevinst på 10 USD på optionen vil resultatopgørelsen komme til at se ud som nedenfor 55. Nettoomsætning 500 Vareforbrug -400 Dagsværdiregulering af afdækningsinstrument 50 I alt 150 Det bemærkes at hvis købet havde ligget i 2. kvartal ville hedge accounting ikke kunne finde anvendelse. Det bemærkes at kravet om at de enheder i en nettoposition skal indregnes i resultatopgørelsen i samme rapporteringsperiode i praksis vil afholde køb af anlægsaktiver i udenlandsk valuta fra at indgå i en hedge. Fx hvis man har et fremtidigt køb af et skib som handles i USD og skibet afskrives over 20 år er det meget usandsynligt at man vil kunne finde en matchende transaktion. Konsekvensen af ovenstående er: Relevansen vil stige da der præsenteres brugbar information, som regnskabsbruger kan anvende i sine prognoser og kontrol med regnskabsaflæggers performance Omkostningen ved at administrere de forholdsvis komplekse regler vurderes at være moderat Præsentationen i separate linjer vil svække forståeligheden og sammenligneligheden Kravet for cash flow hedges om at de skal indregnes i resultatopgørelsen i samme rapporteringsperiode, vurderes at være meget hæmmende for regnskabsaflæggerne. Vedrørende forbuddet mod cash flow hedges, der indregnes i forskellige perioder skriver IASB: However, forecast transactions that constitute a hedged net position might affect profit or loss in different accounting periods. For example, sales and unrelated expenditure hedged for foreign currency risk may affect profit or loss in different reporting periods. When the hedged items affect profit or loss in different 55 ED, B81 Side 48 af 99

periods, the cumulative change in value of the designated sales (to be reclassified later when the expenditure is recognised as an expense) needs to be excluded from profit or loss and instead be deferred through other comprehensive income. This is required in order to ensure that the sales recognised in profit or loss are measured at the hedged exchange rate. Hence, the Board noted that cash flow hedge accounting for net positions of forecast transactions would involve a deferral in other comprehensive income of cumulative gains and losses on some forecast transactions from the time they occur until some other forecast transactions occur in later periods. The Board considered that this would be tantamount to measuring the transactions that occur first at a different amount from the transaction amount (or other amount that would be required under general IFRS requirements) in contemplation of other forecast transactions that are expected to occur in the future that would have an offsetting gain or loss. When those other transactions occur, their measurement would be adjusted for the amounts deferred in other comprehensive income on forecast transactions that occurred earlier. 56 Ovenstående argumentation kan godt forstås, men IASB burde overveje at tillade at debitorer i udenlandsk valuta tillades brugt som et afdækningsinstrument, hvormed kursreguleringen alligevel skulle føres i anden totalindkomst indtil købet i den udenlandske valuta blev indregnet. Dette ville forbedre relevansen samt gøre reglerne mere let anvendelige og forståelige. 4.6.8 Hedges Der findes 3 typer af hedges: Cash flow Fair value Net investment Som omtalt ovenfor bliver reguleringen af afdækningsinstrumenterne i en cash flow og en net investment hedge bogført i anden totalindkomst. Fair value hedges er indtil videre blevet bogført i resultatopgørelsen og dagsværdireguleringen af den afdækkede enhed er præsenteret i samme regnskabspost, som fx den gæld, som sikres. I ED foreslås dette ændret så fair value hedges afdækningsinstrumenter bogføres i anden totalindkomst i lighed med cash flow hedges. I balancen vil ED s forslag se ud som i eksemplet ovenfor. Det bemærkes at en ofte forekommende hedge, nemlig en valutasikring af fremtidigt salg i fremmed valuta, ændrer karakter til at være en fair value hedge når fakturaen er indregnet. Derfor vil kursreguleringen af de hedgede debitorer skulle præsenteres på sin egen linje ved siden af tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. Rent praktisk vil ovenstående også kunne give anledning til at der findes kreditposter blandt aktiver og vice versa. 56 ED, BC169-BC170 Side 49 af 99

4.6.8.1 Analyse af hedges Konsekvensen af ovenstående er: Sammenligneligheden, forståeligheden og relevansen svækkes ved at præsentere reguleringen af den afdækkede enhed separat og forøger marginalomkostningen da det bliver tungt for regnskabsaflæggerne at administrere reglerne Det er ønskværdigt at ensrette bogføringen af dagsværdireguleringen af fair value hedges med de andre hedge typer, hvilket vil forbedre forståeligheden og relevansen af den finansielle rapportering 4.6.9 Oplysninger ED lægger op til at der skal gives yderligere omfattende noteoplysninger om hedge accounting foruden de generelle oplysninger om finansielle instrumenter i IFRS 7. Formålet med oplysninger er i tråd med ED s formål, nemlig at give regnskabsbrugere et større indblik i risk management politikken og understøtte de øvrige krav fremsat i ED for dermed at øge forståeligheden samt give relevant information. Informationskravene er oplistet nedenfor. Kategori Kommentar Risk management strategi og hvordan denne anvendes til at styre risici 57 Regnskabsaflægger skal forklare sin risk management strategi for hver kategori af risiko som hedges og for hvilke hedge accounting anvendes. Forklaringen skal muliggøre at regnskabsbrugere kan evaluere: Hvordan hver risiko forekommer Hvordan regnskabsaflægger styrer hver risiko, dette inkluderer om regnskabsaflægger hedger enheder i deres helhed eller kun risikokomponenter Omfanget af risici som regnskabsaflægger styrer Hvordan hedging aktiviteterne kan påvirke størrelsen, timingen og usikkerheden af fremtidige cash flows For hver kategori af risiko skal der gives kvantitative oplysninger, der muliggør evaluering af typerne af risici, der styres for hver risiko kategori, omfanget af hedging af hver risiko og effekten af hedging strategien på hver type risiko. Der skal gives oplysninger for alle efterfølgende perioder hedgen forventes at påvirke resultatopgørelsen om følgende: Beløbet eller anden kvantitet (tons, m3 m.v.), som udgør risikoen regnskabsaflægger er eksponeret overfor Beløbet eller antallet af ovenstående som hedges I kvantitative termer hvordan hedging ændrer eksponeringen 57 ED, 44 Side 50 af 99

For hver risikokategori skal der gives en beskrivelse af mulige kilder til ineffektivitet. Hvis der forekommer andre kilder under hedgens forløb skal disse oplyses og forklares. Effekten hedge accounting har på balancen, resultat- og egenkapitalopgørelsen Regnskabsaflægger skal i tabelform oplyse om følgende beløb, der er relateret til afdækningsinstrumenter for hver enkelt kategori af risiko for hver type af hedge: Regnskabsmæssige brutto værdier af afdækningsinstrumenterne Mængden af det afdækkede (fx tons, valutaenheder, m3) Ligeledes for afdækkede enheder: Regnskabsmæssige værdi af akkumulerede værdiregulering af afdækkede enheder i fair value hedges Tilbageværende reguleringer i balancen, hvor hedge accounting er ophørt for en fair value hedge Balancen i egenkapitalen som vedrører igangværende cash flow hedges samt balancen vedrørende ikke-igangværende Herudover gives bl.a. oplysninger om net investments, værdiændringer på afdækningsinstrumenter m.v. og en afstemning af anden total indkomst. Figur 4.6 Oversigt over oplysningskrav i ED, baseret på ED 4.6.9.1 Analyse af oplysninger Noterne om finansielle instrumenter blev ratet som den 3. vigtigste note i PwC s undersøgelse af årsrapportens værdi 58. Dog har IASB under deres arbejde måtte erfare at regnskabsbrugere ikke fandt noterne om hedge accounting anvendelige og at der forelå forbedringsmuligheder 59. IASB foreslår med ovenstående mere dynamiske noter, som skal afspejle og forklare regnskabsaflæggers risici og de tiltag som tages herimod. Dette er med udgangspunkt i en forklaring af hvordan risiciene fremkommer og risk management herimod. At give disse informationer vil øge relevansen og forståeligheden af den finansielle rapportering. Som det ses i interview kritiserer flere regnskabsbrugere noterne om hedge accounting for at være en opremsning af fakta uden forklaringer på hvorfor og hvordan regnskabsaflægger driftsøkonomisk kigger på sin egen position. Det kan også nævnes at nogle regnskabsaflæggere udarbejder særlige regnskaber, der viser effekten af hedge accounting med tilhørende forklaringer efter den interne driftsøkonomiske begrebsramme, og dermed uden at være hæmmet af de restriktive krav i IAS 39 60. Forslaget om de nye noteoplysninger må derfor ses som værende positivt. 58 http://www.pwc.dk/da/publikationer/assets/aarsrapport-kommentar.pdf 59 ED, BC185 60 http://www.dongenergy.com/sitecollectiondocuments/investor/financial_presentations/presentation_of_business_performance_16 _May_2011.pdf Side 51 af 99

4.7 Analyse af nytteværdi Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Nedenfor er min vurdering af de kvalitative egenskaber ved hedge accounting projektet oplistet. Vurderingen er opstillet skematisk med karaktererne 1=God, 2=Neutral og 3=Dårlig. Kvalitativ egenskab Relevans -Prognoseværdi -Bekræftelsesværdi Troværdig repræsentation -Fuldstændig -Neutral -Fejlfri Sammenlignelighed Verificerbarhed Rettidighed Forståelighed Rating Relevansen stiger kraftigt ved at man forsøger at afspejle de driftsøkonomiske hedging strategier i den finansielle rapportering frem for de hidtidige regler i IAS 39, der var meget regelbaserede og måske endda ikke gav et retvisende billede af transaktionernes substans. Dong Energy har fra og med 2011 fravalgt at følge hedge accounting reglerne i IAS 39 61. Rating: 1 Den troværdige repræsentation øges ved at man fremadrettet skal anvende rebalancering. Mulighederne for at en mere fleksibel regnskabsregulering kan give et fuldstændigt og neutralt billede af regnskabsaflæggers risk management vil klart gøre det nemmere for at repræsentere substansen i risk management på en troværdig måde i den finansielle rapportering. Rating: 1 Sammeligneligheden øges da de forskellige regnskabsaflæggere nemmere vil kunne afspejle deres risk management i den finansielle rapportering uden at mindre forskelle i deres afdækningsinstrumenter eller risk management kan afstedkomme at den ene kan opnå hedge accounting og den anden ikke kan. Rating: 1 Det er en generel tendens indenfor IFRS at verificerbarheden nedprioriteres til fordel for relevansen. Denne bliver derfor formindsket. Rating: 3 Der er ikke nogen forslag som i større grad påvirker rettidigheden. Rating: 2 Forståeligheden øges ved at man bedre kan afspejle forklarlige driftsøkonomiske sikringer i den finansielle rapportering og hvordan disse vises i rapporteringen. Rating: 1 Figur 4.7 Kvalitative egenskaber, kilde: egen tilvirkning 4.8 Delkonklusion ED s forslag er meget omfattende i forhold til de eksisterende standarder, og vil være en væsentlig ændring. Overordnet set kan de centrale emner og forskelle til IAS 39 sammenfattes simplificeret som: 1. ED anlægger en tilgang til hedge accounting, som tager et reelt udgangspunkt i regnskabsaflæggers risk management 2. Det bliver væsentligt nemmere for specielt Corporates at vise hedging af eksponering overfor risici, der kommer fra ikke-finansielle instrumenter, herunder specielt råvarer m.v., da ED tillader hedging 61 http://www.dongenergy.co.uk/en/news/company_announcements/pages/ser_details_page.aspx?omxid=552316 Side 52 af 99

af risikokomponenter. Herudover vil forslagene om at regnskabsaflægger ikke skal ophøre med hedge accounting når der sker ændringer til en hedge samt de påkræve forslag om rebalancering medføre at hedge accounting bliver nemmere 3. Flere afdækningsinstrumenter vil blive tilladt 4. Optioners tidsværdi bliver opfattet som det de i substansen er, nemlig en betaling for at undgå en risiko, da de fremadrettet behandles afhængigt af om de transaktions- eller tidsperioderelaterede, men til at starte med føres dagsværdireguleringerne heraf i anden totalindkomst 5. Fair value hedges præsenteres som cash flow hedges med effektive markedsreguleringer af afdækningsinstrumenter indregnet i anden totalindkomst 6. Kravene til effektivitetstest slækkes da der ikke længere skal udføres en bagudrettet test samt 80-125 % spændet udgår 7. Noteoplysninger vil fremadrettet tage større udgangspunkt i hvilke overvejelser regnskabsaflægger har gjort sig om sine risici og hedging heraf med udgangspunkt i risk management, herunder residualrisikoen For en mere detaljeret oplistning se figur 4.3. Nogle emner er behandlet overfladisk, herunder tænkes der på manglende stillingtagen til makro hedging og alligevel bliver der medtaget afsnit i ED om nettopositioner, som måske kan tilskrives manglende ressourcer hos standardudstederen IASB. Det er min vurdering at nytteværdien af den finansielle rapportering øges kraftigt da forslagene er funderet i begrebsrammen under udarbejdelse, såfremt ED ender med at blive en ny IFRS. Dette skyldes primært at hedge accounting åbnes op og gøres mere fleksibelt i arbejdet med at afspejle regnskabsaflæggers risk management i den finansielle rapportering og dermed giver relevant, forståelig og sammenlignelig information. Side 53 af 99

5 Konsekvensanalyse Kapitlets formål Kapitlet har til formål at redegøre for konsekvenserne af ED s implementering for IFRS regnskabsaflæggere i Danmark, samt om nogle bestemte typer virksomheder bliver specielt påvirket af dette. Dette undersøges med et survey, hvor årsrapporterne for ikkefinansielle C20 selskaber gennemgås. Surveyet vil muliggøre en mere intuitiv forståelse af formålet og konsekvenserne af ED s implementering. Herudover vil påvirkningen af virksomhedernes hedging strategier blive vurderet. Herudover vil der med afsæt i kapitel 4 blive vist hvilke konsekvenser ED har for casevirksomhedernes regnskaber i en mere detaljeret grad. Der er udarbejdet udvalgte konsekvensanalyser af ED s konsekvenser på casevirksomhederne Energi A/S og Transport A/S, som analyseres nærmere. Disse er udarbejdet på baggrund af C20 surveyet, hvor det fremgik, at specielt disse typer af virksomheder bliver påvirket. Ved at inddrage casevirksomheder vil ED s konsekvenser belyses tydeligere. Kapitlets struktur 5.1 Indledning Det er interessant at se på hvilke mulige konsekvenser de kommende hedge accounting regler i IFRS 9 vil kunne få på større virksomheder i Danmark. Der er mange detailforslag og regeljusteringer samt en gennemgribende revurdering af fundamentet for hedge accounting, som nu tager udgangspunkt i den virksomhedsspecifikke risk management. Konsekvensanalyserne tager udgangspunkt i to casevirksomheder og opstilles ud fra det scenarie at ED implementeres, som den ser ud. Der er primært fokus på de regnskabsmæssige konsekvenser, der forventes at have størst betydning da en fuldstændig gennemgang med konsekvenser ikke er muligt indenfor sideantallet. Side 54 af 99

5.2 Betydning af den kommende regnskabsstandard Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Jeg har valgt at fokusere på C20 selskaberne da det er min forventning at de mest sofistikerede treasury funktioner og risk management strategier er at finde i denne population. Analysen er dog ikke kun afgrænset til C20 selskaberne da jeg på baggrund af min analyse af comment letters og interviewet af en ekspert har konstateret at specielt råvaretunge og energivirksomheder bliver påvirket af ED. Derfor vil få andre virksomheder inddrages. Som det ses i figur 4.3 er der mange forslag, som vil kunne påvirke regnskabsaflæggelsen i de virksomheder, der har valgt at anvende mulighederne for hedge accounting i deres finansielle rapportering. En af hovedændringerne er at corporates får forbedret deres hedging muligheder væsentligt og dermed ligestilles de mere med de finansielle virksomheder, som allerede har haft mange muligheder i de gældende regler i IAS 39. En konsekvens heraf er at det må forventes at flere hedging strategier vil opfylde kravene til hedge accounting og vi vil på baggrund heraf få mere relevant og sammenlignelig finansiel rapportering. Dette da man vil se effekten af hedges på samme måde som ledelsen, hvilket er i overensstemmelse med bl.a. IFRS 8 om segmentoplysninger, hvor der skal vises segmentoplysninger som i den interne ledelsesrapportering. I mit survey for C20 selskaberne, hvoraf 14 er ikke-finansielle oplyser 4 selskaber om at de anvender økonomisk sikring, der er en anden betegnelse for at de hedging strategier de anvender, men som ikke kan afspejles i den finansielle rapportering. Dette er ofte grundet de restriktive regler i IAS 39, hvilket understreges af comment letters og interview af en ekspert på området 62. Årsrapporterne er generelt ikke særligt informative omkring regnskabsaflæggernes hedging aktiviteter og det er svært at vurdere om der er økonomisk sikring, som underliggende årsag til ineffektivitet m.v. Således der kan være mere end 4 regnskabsaflæggere, som ikke kan anvende IAS 39 s regler om hedge accounting. Dette underbygger at der er behov for en ny standard samt at den må forventes at få en påvirkning af større virksomheder i Danmark. Indregnings og præsentationsmæssigt må det forventes at flere transaktioner vil blive afspejlet som hedge accounting og oplysningsmæssigt må det forventes at der gives mere relevant information og større indsigt i risk management hos regnskabsaflæggerne. 5.2.1 Gennemgang af selskaber Af de ikke-finansielle selskaber i C20 har følgende oplyst om økonomisk sikring i deres seneste årsrapporter 63 : 62 Jf. bilag 4 63 Jf. bilag 5 Side 55 af 99

Carlsberg Er et bryggeri, som er eksponeret overfor mange valutaer og råvarerisici, herunder aluminium, diverse kornsorter og energi. De oplyser at de hedger datterselskabers nettoresultat: Når planer for det kommende år udarbejdes, foretages der effektiv sikring af udenlandske virksomheders resultat af primær drift i lokal valuta. Da størstedelen af udenlandske virksomheders indkøb foretages i EUR, er Gruppen ikke udsat for transaktionsrisiko. Sikringen behandles på Gruppe-niveau som en økonomisk sikring af (dele af) nettoomsætningen i den pågældende valuta. 64 Efter IAS 39 kan man ikke hedge et resultat da det består af mange transaktioner, der er modsatrettede. IFRS 9 muliggør hedging af nettopositioner, hvilket til dels vil muliggøre at Carlsberg kan vise effekten af disse økonomiske sikringer i deres resultatopgørelse udenfor andre driftsindtægter. Det skal dog bemærkes at der ved hedging af nettopositioner er et krav om de skal indregnes i samme rapporteringsperiode (her inden for samme kvartal da der offentliggøres kvartalsrapporter) samt at man skal præsentere effekten af sikringen på sin egen linje. Dette er måske med til at Carlsberg ikke ønsker at anvende reglerne herfor, flere comment letters er også negative overfor at man ikke må vise effekten af nettopositioners hedges i omsætning og vareforbrug hver for sig. De oplyser også om sikringen af renter og råvarer, hvor det sidste er interessant i lyset af IFRS 9: Da karakteren af de underliggende markeder for de nævnte råvarekategorier er forskellig, varierer den måde, der sikres mod prisstigninger. Den mest anvendte sikringsform er fastprisaftaler i lokal valuta med leverandøren. Som sikring mod den implicitte risiko for stigende aluminiumspriser, der er forbundet med indkøbet af dåser, er Carlsbergs indkøbspris på hovedparten af aftalerne variabel, baseret på verdensmarkedsprisen på aluminium (London Metal Exchange, LME). Carlsberg er derved i stand til at afdække den underliggende prisrisiko på aluminium. 65 Fastprisaftalerne er det man i IFRS terminologi vil kalde firm committments eller ikke indregnede kontrakter. Som det ses af teksten hedger Carlsberg en risikokomponent, der er kontraktuelt fastsat ift. metalbørsen i London. Der er i ovenstående to risikokomponenter; nemlig metalprisen og valutakursen, efter IAS 39 er Carlsberg nødt til at hedge den samlede risiko (altså valuta og metal), men efter IFRS 9 vil det være muligt at ekskludere valutakomponenten og nøjes med at hedge metalrisikoen. FLSchmidt Er en rådgivnings- og produktionsvirksomhed med aktiviteter i mange lande. De har økonomisk sikring, som de kalder sikring af kommercielle risici, det er dog ud fra årsrapporter og deres hjemmeside ikke muligt at udlede, hvilke kommercielle risici de sikrer. 64 Carlsberg, årsrapport 2011, side 104 65 Carlsberg, årsrapport 2011, side 111 Side 56 af 99

I IFRS 9 vil oplysningskravene sikre at der oplyses om risk management strategien og effekten hedge accounting har på risici, hvorfor dette vil blive oplyst. GN Store Nord Er en produktionsvirksomhed med aktiviteter i mange lande. De har økonomisk sikring af fremtidige pengestrømme, det kan dog ikke udledes af hvad. I lighed med for FLSchmidt vil dette blive imødegået af IFRS 9. Det er dog interessant at bemærke omfanget af hedges, der ikke opfylder IAS 39 s krav. De afdækningsinstrumenter, der opfylder kravene, har kontraktbeløb for 604 mio. DKK og en dagsværdi på -13 mio. DKK og for de afdækningsinstrumenter, der ikke opfylder kravene, er beløbene 1.116 mio. DKK hhv. en dagsværdi på -28 mio 66. DKK. GN Store Nord har derfor næsten dobbelt så meget økonomisk sikring, som den der reelt afspejles i årsrapporten for 2011. A.P.Møller - Mærsk Der et velkendt konglomerat med mange forskellige aktiviteter, herunder shipping. De har økonomisk sikring vedrørende rente- og valutainstrumenter samt bunkerhedges og FFA 67 er. Årsrapporten er meget kortfattet herom: Gruppen anvender endvidere afledte finansielle instrumenter til sikring af økonomiske risici, der ikke regnskabsmæssigt behandles som sikring. Disse afledte finansielle instrumenter behandles regnskabsmæssigt som handelsbeholdning. 68 Dong Energy Herudover kan Dong Energy inddrages da de i 2011 har fravalgt at anvende hedge accounting samt offentliggør et alternativt regnskab, som viser hedges på den måde ledelsen anskuer dem på. De er med andre ord ikke tilfredse med de nuværende løsning må man antage. Desuden er det gennem analysen af comment letters og interview konstateret at energi ofte værdiansættes ud fra flere underliggende variable. Derfor har det indtil videre været tilnærmelsesvist umuligt at hedge dette på en effektiv og lav-omkostningsfuld måde. Dette er også et af argumenterne Dong nævner for deres fravalg: Da der ikke i alle tilfælde findes et afdækningsinstrument, der præcis matcher den underliggende kommercielle eksponering (produktion eller handel) eller er tilstrækkeligt likvidt, bruger koncernen i en vis udstrækning approksimationsafdækninger, dvs. afdækninger pa alternative markeder eller tidshorisonter. F.eks. afdækkes elproduktionen i Danmark i en vis udstrækning med finansielle kontrakter for EEX og Nord 66 GN Store Nord, årsrapport 2011, side 65 67 Forward Freightrate Agreement, hedging af fremtidige priser på laster 68 A.P. Møller Mærks, årsrapport 2011, side 98 Side 57 af 99

Pool-områderne, da disse priser normalt udvikler sig ensartet over tid. Ovenstående har medført, at det kun er en delmængde af koncernens økonomiske afdækningsforretninger, der opfylder bestemmelserne i IFRS om regnskabsmæssig sikring af pengestrømme, selvom de netop er indgået med dette formål. Hvis bestemmelserne ikke overholdes, skal afdækningsforretningerne løbende markedsværdireguleres, hvilket kan give anledning til store udsving i resultatopgørelsen uagtet, at afdækningsforretningerne har reduceret den økonomiske risiko. 69 På baggrund af ovenstående må det antages at Dong Energy måske vil genoverveje muligheden for at anvende hedge accounting i deres finansielle rapportering når IFRS 9 træder i kraft, samt behovet for det supplerende regnskab måske udgår. Det bemærkes at Dong Energy er gået så langt at de reelt kun kommenterer på deres såkaldte business performance og ikke IFRS resultatet, hvilket understreger hvilket resultatmål de finder relevant. 5.2.2 Hvilke virksomheder vil blive påvirket Det ses fra C20 surveyet 70 at de virksomheder, der anvender økonomisk sikring er de råvaretunge, herunder direkte produktion og shipping. Kendetegnende for denne type virksomhed er at de er udsat for risici fra ikke-finansielle instrumenter, der nogle gange handles på velfungerende markeder. Dette kan være metaller, olie baserede produkter, korn, cement m.v. Disse har ofte velfungerende markeder, hvor man kan indgå langtidskontrakter med leverandører samt velfungerende finansielle markeder, hvor man kan indgå afdækningskontrakter. Det ses yderligere fra undersøgelsen af Dong Energys årsrapport og interviewet af en ekspert på området at specielt eksponerede er energitunge virksomheder. Årsagen hertil er at energi ofte prisfastsættes ud fra kontraktuelt fastsatte indeks og kan bestå af mange komponenter (fx kan gas prises ud fra 20 % fuel olie og 80 % råolie). Da priserne på flere af ovenstående vare-/energimarkeder ofte er svingende er incitamentet til at indgå hedges ofte større for at beskytte sin indtjening. Derfor vil råvare- og energitunge virksomheder alt andet lige blive påvirket positivt af de nye regler, da de får meget bedre mulighed for at vise deres risk management i den finansielle rapportering, samt ikke længere som Dong Energy behøver at lave alternative resultatmål m.v. Det nævnes ofte i litteraturen og comment letters at hedge accounting er omkostningskrævende at håndtere og forslagene vil umiddelbart øge marginalomkostningen for regnskabsaflægger. Denne konsekvens er afledt af udgangen af 80-125 % spændet, hvilket vil kræve større menneskelig involvering i vurderingen af effektiviteten. Under de nuværende regler er det muligt for regnskabsaflæggerne at indarbejde en mekanisk 69 Dong Energy, årsrapport 2011, side 33 70 Jf. bilag 5 Side 58 af 99

vurdering i de fleste treasury systemer, der vurdere effektiviteten automatisk og selv udarbejder bogføringsforslag uden større menneskelig involvering. Det vil dog samtidig forventes at blive mere omkostningseffektivt at reglerne ikke er lige så rigide, så det er svært at vurdere den afledte konsekvens heraf. De oplysninger der kræves som følge af IFRS 9 er ofte fremadrettede og giver et stort indblik i volumen, valutafordeling m.v. på regnskabsaflæggers aktiviteter samt for gæld, hvilke kreditspreads der er indregnet i regnskabsaflæggers rente, som skal betales til kreditgiverne. Dette vil kunne risikere at sætte regnskabsaflægger i en dårligere forhandlingsposition overfor fremtidige kreditgivere og dermed påføre dem større omkostninger. Desuden vil oplysningen om visse detaljerede fremtidige transaktioner kunne risikere at medføre at nogle konkurrenter kan drage fordel heraf. Det er dog sandsynligt at regnskabsaflæggerne vil finde metoder til at sikre at ovenstående oplysninger kan gives på en korrekt måde, uden at påføre skade på virksomheden. 5.3 Påvirkning af hedging strategier Flere comment letters har ytret den bekymring at nogle regnskabsaflæggere bevidst forsøger at strukturere hedges så de opfylder kravene til hedge accounting på bekostning af pris og den driftsøkonomiske optimering. Disse udtalelser må antages at være et udtryk for politiske trusler for at presse IASB, da en treasury afdelings opgave er at varetage driftsøkonomiske optimeringer og sikringer. Det er ikke deres opgave at fravælge nogle hedges, blot fordi de ikke kan rapporteres som sådan i årsrapporten. Det kan dog tænkes at man nogle gange står i situationen, hvor man kan købe et dyrt og perfekt skræddersyet OTC derivat eller handle et billigt generisk og næsten perfekt instrument på en børs, og man så vælger den regnskabsmæssigt optimale løsning med OTC derivatet. Men når dette er sagt bør det være de driftsøkonomiske beslutninger, som vægtes højere og dette er også hvad jeg har konstateret efter gennemgangen af årsrapporterne for C20 selskaberne og Dong Energy. En årsrapport har til formål at rapportere og gengive informationer, som primært er relevante, til regnskabsbrugere. Denne information skal bl.a. berette om regnskabsaflæggers performance og finansielle stilling. Derfor er finansiel rapportering gennem en årsrapport en gengivelse af virkeligheden og bør ikke være et mål i sig selv, dermed forstået at regnskabsaflæggerne bør gøre det mest fornuftige uden hensyntagen til om nogle rigide regler umuliggør en afspejling af fornuften i årsrapporten. Side 59 af 99

Ovenstående understøttes også af den interviewede ekspert, som gennem sit arbejde har kendskab til mange store virksomheder og deres treasury aktiviteter. Alle disse, næsten uden undtagelse, optimerer ud fra hvad der er fornuftigt. Situationen hvor nogle regnskabsaflæggere af hensyn til covenants 71 m.v. alligevel vælger at tage større hensyn til regnskabsaflæggelsen kan dog godt tænkes. Det må forventes at der ikke kommer ændringer i regnskabsaflæggernes hedging strategier, de vil blot blive rapporteret mere nuanceret og korrekt efter IFRS 9 da mulighederne og fleksibiliteten øges. Som nævnt understøttes dette også af ekspertens udtalelser 72. 5.4 Muligheder og udfordringer ED lægger op til flere fundamentale genovervejelser og giver væsentligt flere muligheder for at afspejle hedge accounting i den finansielle rapportering. Efter ovenstående gennemgang af årsrapporter for udvalgte selskaber har jeg måtte konkludere at den nuværende regnskabsregulering ikke medfører særlig brugbar eller relevant information til analysen af ED s muligheder og udfordringer. Dette da analysen tilsigter at vurdere effekten af ED s forslag, men disse ikke kan analyseres uden insider viden eller en høj detaljeringsgrad i den tilgængelige finansielle rapportering og ingen af disse er tilgængelige. Derfor vil der på baggrund af realistiske virksomheder opbygges nogle eksempler for at illustrere ED s muligheder og udfordringer. Afhandlingens fokus er på corporates og da interessentanalysen har konstateret at primært råvaretunge virksomheder vil drage nytte heraf vil fokus lægges specifikt herpå. Som råvaretunge virksomheder anses endvidere energikrævende virksomhedsformer som direkte energiselskaber og transportselskaber. Formålet med nedenstående analyse er at redegøre for de vigtigste effekter og ikke alle detailforslagene i ED vil kunne blive behandlet analytisk i eksemplerne grundet begrænsningen i antallet af sider. Eksemplerne vil blive illustreret som før og efter ED s regler. 5.4.1 Energiselskab Energi A/S sælger el til danske kunder og køber gas og andre energiformer i udlandet med henblik på produktion af el. Da Energi A/S har udstedt obligationer på NasdaqOMX er selskabet at opfatte som en værdipapirudsteder 73, men ikke som et børsnoteret selskab. Energi A/S aflægger årsrapport efter IFRS som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven. 71 Krav i en låneaftale, fx at EBITDA skal udgør 20 % af omsætningen, for at et lån ikke kan kræves førtidsindfriet 72 Jf. bilag 4 73 Jf. Værdipapirhandelsloven Side 60 af 99

Køb og salg af energi Energi A/S har indgået længere bindende købskontrakter af gas med flere eksterne parter for at sikre sit energibehov til produktionen af el. Aftalerne har kontraktuelt fastsatte prisformler, der er bundet op på udviklingen i bilbrændstof og råolie indeks, alle i USD. For at kende de fremtidige afregningspriser indgås der forward kontrakter med eksterne modparter, der fastlåser bilbrændstof komponenten, som udgør 50 % af købsaftalernes pris. Energi A/S tilbyder sine kunder at de kan indgå langtids kontrakter, hvor prisen på el låses fast på et bestemt niveau eller prissættes efter bestemte kombinationer af energiformer og indeks. Før ED Købskontrakterne har karakter af at være firm committments og indregnes efterhånden, som der leveres gas til Energi A/S. Forward kontrakterne er sikring af fremtidige cash flows og hedger en risikokomponent, her 50 % af prisudviklingen uden hensyntagen til USD/DKK kursen, som også er en del af prissætningen. Da IAS 39 kræver at ikke-finansielle instrumenter skal sikres for valutarisikoen eller den samlede risiko vil forward kontrakternes dagsværdireguleringer skulle præsenteres i resultatopgørelsen (da de ikke kan være effektive grundet de restriktive krav i IAS 39), selvom de er økonomisk effektive, best practise er at præsentere dem i andre driftsindtægter 74. Salgskontrakterne har indbyggede derivater, som iht. IAS 39 skal udskilles og måles til dagsværdi over resultatopgørelsen da de økonomiske karakteristika og risici ved derivaterne ikke er tæt tilknyttede til salgskontrakten, der findes tilsvarende instrumenter på et velfungerende marked og salgskontrakten ikke måles til dagsværdi over resultatopgørelsen. Årsrapporten vil derfor kunne se ud som nedenfor (best practise ville være at vise dagsværdireguleringerne i andre driftsindtægter, men vises ofte i finansielle poster): 74 PwC: Manual of accounting Financial Instruments 2011, side 10.133 Side 61 af 99

Mio. kr. Note 2011 mio. kr. 2011 mio. kr. 2011 Nettoomsætning 5.400,0 Aktiver Passiver Vareforbrug 3.500,0 Grunde og bygninger 2.000,0 Selskabskapital 50,0 Bruttoresultat 1.900,0 Materielle anlægsaktiver 2.000,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Andre driftsindtægter 100,0 Langfristede aktiver 2.000,0 Overført resultat 2.375,0 Andre eksterne omkostninger 200,0 Varebeholdninger 150,0 Egenkapital 2.425,0 Personaleomkostninger 200,0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.100,0 Obligationslån 1.400,0 Driftsresultat (EBITDA) 1.600,0 Andre tilgodehavender 100,0 Langfristede gældsforpligtelser 1.400,0 Afskrivninger 300,0 Finansielle instrumenter 400,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 319,0 Driftsresultat (EBIT) 1.300,0 Tilgodehavender 1.600,0 Aktuel skat 312,5 Finansielle indtægter 1 50,0 Værdipapirer 400,0 Finansielle instrumenter 543,5 Finansielle omkostninger 2 100,0 Likvide beholdninger 1.000,0 Kortfristede gældsforpligtelser 1.175,0 Resultat før skat 1.250,0 Kortfristede aktiver 3.000,0 Gældsforpligtelser 2.575,0 Selskabsskat 312,5 Aktiver 5.000,0 Passiver 5.000,0 Årets nettoresultat 937,5 Værdireguleringen af indbyggede derivater i salgsaftalerne og forward kontrakterne er indregnet i de poster, der linkes til Årets nettoresultat 937,5 1 Finansielle indtægter 2 Finansielle omkostninger Anden totalindkomst i året: Renteindtægter 45,0 Renteomkostninger fra lån 70,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Dagsværdireguleringer 30,0 Anden totalindkomst 0,0 Valutakursregulering, netto 5,0 Valutakursregulering, netto 0,0 Årets totalindkomst i alt 937,5 Finansielle indtægter i alt 50,0 Finansielle omkostninger i alt 100,0 Figur 5.1 eksempel på årsrapport før ED, kilde: egen tilvirkning Efter ED De emner i eksemplet, der bliver påvirket markant af ED er muligheden for at hedge risikokomponenter og dermed afspejle cash flow hedges i regnskabet og at anvende reglerne om nettopositioner. Risikokomponenten bilbrændstof er indbygget i kontrakterne med leverandørerne og er derfor separat identificerbar, hvilket er det ene krav for hedging af risikokomponenter 75. Herudover er der velfungerende markeder for finansielle instrumenter med bilbrændstof, som det underliggende, hvorfor det er muligt at måle værdien pålideligt, hvilket er det andet krav. Hvis man antager at alle derivaterne i ovenstående eksempel vedrører brændstof forwards m.v. og de alle er 100 % effektive ville regnskabet se ud som: Mio. kr. Note 2011 mio. kr. 2011 mio. kr. 2011 Nettoomsætning 5.400,0 Aktiver Passiver Vareforbrug 3.500,0 Grunde og bygninger 2.000,0 Selskabskapital 50,0 Bruttoresultat 1.900,0 Materielle anlægsaktiver 2.000,0 Dagsværdireguleringer 22,5 Andre driftsindtægter 100,0 Langfristede aktiver 2.000,0 Overført resultat 2.405,0 Andre eksterne omkostninger 200,0 Varebeholdninger 150,0 Egenkapital 2.432,5 Personaleomkostninger 200,0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.100,0 Obligationslån 1.400,0 Driftsresultat (EBITDA) 1.600,0 Andre tilgodehavender 100,0 Langfristede gældsforpligtelser 1.400,0 Afskrivninger 300,0 Finansielle instrumenter 400,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 311,5 Driftsresultat (EBIT) 1.300,0 Tilgodehavender 1.600,0 Aktuel skat 312,5 Finansielle indtægter 1 50,0 Værdipapirer 400,0 Finansielle instrumenter 543,5 Finansielle omkostninger 2 70,0 Likvide beholdninger 1.000,0 Kortfristede gældsforpligtelser 1.167,5 Resultat før skat 1.280,0 Kortfristede aktiver 3.000,0 Gældsforpligtelser 2.567,5 Selskabsskat 320,0 Aktiver 5.000,0 Passiver 5.000,0 Årets nettoresultat 960,0 Værdireguleringen af forward kontrakterne er nu ikke længere indregnet i finansielle omkostninger, men i anden totalindkomst, hvilket også ændrer præsentation af skat og egenkapitalen Årets nettoresultat 960,0 1 Finansielle indtægter 2 Finansielle omkostninger Anden totalindkomst i året: Renteindtægter 45,0 Renteomkostninger fra lån 70,0 Dagsværdireguleringer 30,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Skat af anden totalindkomst 7,5 Valutakursregulering, netto 5,0 Valutakursregulering, netto 0,0 Anden totalindkomst 0,0 Finansielle indtægter i alt 50,0 Finansielle omkostninger i alt 70,0 Årets totalindkomst i alt 937,5 Figur 5.2 eksempel på årsrapport efter ED, kilde: egen tilvirkning 75 ED, 18a Side 62 af 99

Ovenstående egenkapitalreserve vil blive reklassificeret som en basisjustering til gaslagerets kostpris når gassen leveres. Det må anses som værende en forbedring af regnskabets relevans at dagsværdireguleringen af ovenstående først indregnes i resultatopgørelsen når varelageret forbruges ifm. levering til slutforbrugeren. Derfor har regnskabsaflæggerne en god mulighed for at få rapporteret deres risk management som de anser den. Dette er også i tråd med den praksis Dong Energy anlægger i deres business performance resultat 76. For at vise muligheden og udfordringen ved brugen af de mere fleksible regler vedrørende hedging af nettopositioner antager vi at Energi A/S ikke er lagerførende, i det der leveres gas til Energi A/S omdannes det med det samme til el, som sælges øjeblikkeligt til slutforbrugeren. Derfor vil ovenstående basisjustering af varelagerets kostpris øjeblikkeligt blive indregnet i vareforbruget. Hermed sikres et af kravene til nettopositions hedging også, nemlig at modsatrettede cash flows skal indregnes i resultatopgørelsen samtidig. For at kunne anvende reglerne om nettopositioner skal følgende være opfyldt: alle enheder (salgstransaktioner vedrørende el og købet af gas) skal være tilladte hedgede enheder, hvilket er tilfældet, og de skal styres på gruppebasis, hvilket i eksemplet antages at være tilfældet, samt som nævnt ovenfor vedrørende cash flow hedges. Da posterne ville blive indregnet i separate regnskabsposter (omsætning og vareforbrug) må dagsværdireguleringen når den reklassificeres væk fra egenkapitalreserven ikke indregnes i de pågældende to linjer i resultatopgørelsen, men skal præsenteres separat 77. Regnskabet vil derfor se ud som nedenfor: Mio. kr. Note 2011 mio. kr. 2011 mio. kr. 2011 Nettoomsætning 5.400,0 Aktiver Passiver Vareforbrug 3.500,0 Grunde og bygninger 2.000,0 Selskabskapital 50,0 Dagsværdiregulering overført fra egenkapitalen 30,0 Materielle anlægsaktiver 2.000,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Bruttoresultat 1.870,0 Langfristede aktiver 2.000,0 Overført resultat 2.375,0 Andre driftsindtægter 100,0 Varebeholdninger 150,0 Egenkapital 2.425,0 Andre eksterne omkostninger 200,0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.100,0 Obligationslån 1.400,0 Personaleomkostninger 200,0 Andre tilgodehavender 100,0 Langfristede gældsforpligtelser 1.400,0 Driftsresultat (EBITDA) 1.570,0 Finansielle instrumenter 400,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 319,0 Afskrivninger 300,0 Tilgodehavender 1.600,0 Aktuel skat 312,5 Driftsresultat (EBIT) 1.270,0 Værdipapirer 400,0 Finansielle instrumenter 543,5 Finansielle indtægter 1 50,0 Likvide beholdninger 1.000,0 Kortfristede gældsforpligtelser 1.175,0 Finansielle omkostninger 2 70,0 Kortfristede aktiver 3.000,0 Gældsforpligtelser 2.575,0 Resultat før skat 1.250,0 Aktiver 5.000,0 Passiver 5.000,0 Selskabsskat 312,5 Årets nettoresultat 937,5 1 Finansielle indtægter 2 Finansielle omkostninger Årets nettoresultat 937,5 Renteindtægter 45,0 Renteomkostninger fra lån 70,0 Anden totalindkomst i året: Dagsværdireguleringer 0,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Valutakursregulering, netto 5,0 Valutakursregulering, netto 0,0 Skat af anden totalindkomst 0,0 Finansielle indtægter i alt 50,0 Finansielle omkostninger i alt 70,0 Overført til resultatopgørelsen 30,0 Anden totalindkomst 0,0 Årets totalindkomst i alt 907,5 Figur 5.3 eksempel på årsrapport efter ED, kilde: egen tilvirkning Separat præsentation og reklassifikation væk gennem anden totalindkomst 76 Dong Energy, årsrapport 2011, side 33 77 ED, 37 Side 63 af 99

Ud fra ovenstående eksempler må det konstateres at forslagene i ED vil ændre væsentligt på præsentationen i specielt resultatopgørelsen. Man skal som læser af afhandlingen være bevidst om at effektive hedges normalt vil blive præsenteret i omsætningen hhv. vareforbruget, modsat ovenfor i figur 5.3. Det er dog umiddelbart lidt forvirrende at have en særlig linje til dagsværdireguleringerne før bruttoresultatet, men dette er et af detailforslagene, jf. mere herom i afsnit 4.6.1. Derfor vil det være en udfordring for regnskabsaflæggerne at få forklaret dette på en troværdig måde overfor regnskabsbrugerne. Gældsoptimering Før ED Energi A/S udsteder variabelt forrentede obligationer, men er avers over for cash flow risikoen og vælger at indgå renteswaps med eksterne modparter, hvor der swappes fra variabel til fast rente. Et obligationslån i JPY blev for nogle år siden fastlåst til en rente på 5 % gennem en renteswap, nu er JPY stigende overfor DKK, hvorfor Energi A/S ønsker at sikre sig mod dette gennem en cross-currency swap. Efter de gældende regler i IAS 39 kan et derivat ikke hedges, hvorfor den oprindelige hedge skulle stoppes og egenkapitalreserven overføres til resultatopgørelsen i takt med lånets løbetid. Fremtidige dagsværdireguleringerne af renteswap en bliver derfor indregnet i resultatopgørelsen. Årsregnskabet vil derfor kunne se således ud: Mio. kr. Note 2011 mio. kr. 2011 mio. kr. 2011 Nettoomsætning 5.400,0 Aktiver Passiver Vareforbrug 3.500,0 Grunde og bygninger 2.000,0 Selskabskapital 50,0 Bruttoresultat 1.900,0 Materielle anlægsaktiver 2.000,0 Dagsværdireguleringer 22,8 Andre driftsindtægter 100,0 Langfristede aktiver 2.000,0 Overført resultat 2.397,7 Andre eksterne omkostninger 200,0 Varebeholdninger 150,0 Egenkapital 2.425,0 Personaleomkostninger 200,0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.100,0 Obligationslån 1.400,0 Driftsresultat (EBITDA) 1.600,0 Andre tilgodehavender 100,0 Langfristede gældsforpligtelser 1.400,0 Afskrivninger 300,0 Finansielle instrumenter 400,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 309,0 Driftsresultat (EBIT) 1.300,0 Tilgodehavender 1.600,0 Aktuel skat 322,5 Finansielle indtægter 1 60,0 Værdipapirer 400,0 Finansielle instrumenter 543,5 Finansielle omkostninger 2 70,0 Likvide beholdninger 1.000,0 Kortfristede gældsforpligtelser 1.175,0 Resultat før skat 1.290,0 Kortfristede aktiver 3.000,0 Gældsforpligtelser 2.575,0 Selskabsskat 322,5 Aktiver 5.000,0 Passiver 5.000,0 Årets nettoresultat 967,5 Den gamle swap føres fremadrettet i resultatopgørel sen og den nye swap i anden totalindkomst Årets nettoresultat 967,5 1 Finansielle indtægter 2 Finansielle omkostninger Anden totalindkomst i året: Renteindtægter 45,0 Renteomkostninger fra lån 70,0 Dagsværdiregulering af cross currency swap 20,0 Dagsværdiregulering af renteswap 10,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Skat af anden totalindkomst 5,0 Valutakursregulering, netto 5,0 Valutakursregulering, netto 0,0 Anden totalindkomst 15,0 Finansielle indtægter i alt 60,0 Finansielle omkostninger i alt 70,0 Årets totalindkomst i alt 952,5 Figur 5.4 eksempel på årsrapport før ED, kilde: egen tilvirkning Ovenstående er ikke hensigtsmæssigt henset til den manglende præsentation af lånepakken i en enhed i det at regnskabsaflægger fra et risk management perspektiv nu har en fast forrentet gæld i sin funktionelle valuta, mens værdien af den faste forretning (renteswap en) nu føres i resultatopgørelsen sammen med renterne og værdien af valutasikringen (cross-currency swap en) føres i anden totalindkomst. Side 64 af 99

Efter ED Det foreslås i ED at man kan hedge et derivat eller en risiko, der består af et derivat sammen med andre risici. Derfor vil ovenstående kunne tillades hedget, hvilket vil forbedre relevansen af den finansielle rapportering. Regnskabet vil komme til at se ud som nedenfor: Mio. kr. Note 2011 mio. kr. 2011 mio. kr. 2011 Nettoomsætning 5.400,0 Aktiver Passiver Vareforbrug 3.500,0 Grunde og bygninger 2.000,0 Selskabskapital 50,0 Bruttoresultat 1.900,0 Materielle anlægsaktiver 2.000,0 Dagsværdireguleringer 22,8 Andre driftsindtægter 100,0 Langfristede aktiver 2.000,0 Overført resultat 2.397,7 Andre eksterne omkostninger 200,0 Varebeholdninger 150,0 Egenkapital 2.425,0 Personaleomkostninger 200,0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.100,0 Obligationslån 1.400,0 Driftsresultat (EBITDA) 1.600,0 Andre tilgodehavender 100,0 Langfristede gældsforpligtelser 1.400,0 Afskrivninger 300,0 Finansielle instrumenter 400,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 311,5 Driftsresultat (EBIT) 1.300,0 Tilgodehavender 1.600,0 Aktuel skat 320,0 Finansielle indtægter 1 50,0 Værdipapirer 400,0 Finansielle instrumenter 543,5 Finansielle omkostninger 2 70,0 Likvide beholdninger 1.000,0 Kortfristede gældsforpligtelser 1.175,0 Resultat før skat 1.280,0 Kortfristede aktiver 3.000,0 Gældsforpligtelser 2.575,0 Selskabsskat 320,0 Aktiver 5.000,0 Passiver 5.000,0 Årets nettoresultat 960,0 Den gamle og nye swap indregnes begge i anden totalindkomst Årets nettoresultat 960,0 1 Finansielle indtægter 2 Finansielle omkostninger Anden totalindkomst i året: Renteindtægter 45,0 Renteomkostninger fra lån 70,0 Dagsværdiregulering af swaps 10,0 Dagsværdiregulering af renteswap 0,0 Dagsværdireguleringer 0,0 Skat af anden totalindkomst 2,5 Valutakursregulering, netto 5,0 Valutakursregulering, netto 0,0 Anden totalindkomst 7,5 Finansielle indtægter i alt 50,0 Finansielle omkostninger i alt 70,0 Årets totalindkomst i alt 952,5 Figur 5.5 eksempel på årsrapport efter ED, kilde: egen tilvirkning Dette er umiddelbart nemmere forståeligt for ikke-regnskabskyndige. Samtidig vil det også forventes at få stor effekt for regnskabsaflæggere, hvis risk management politik er dynamisk og involver løbende justeringer af eksisterende hedges for at sikre risici bedst muligt. Det er derfor en tiltrængt mulighed for at kunne afspejle risk management bedre i den finansielle rapportering. 5.4.2 Transportselskab Transport A/S er aktiv i shipping branchen og har væsentlige salg i USD, men den funktionelle valuta er fastlagt til DKK ud fra en helhedsvurdering iht. IAS 21. Selskabet er eksponeret overfor brændstof, der er en væsentlig omkostning. Transport A/S aflægger årsrapport efter IFRS som godkendt af EU og yderligere krav for børsnoterede selskaber. Hedging med bunker hedges, rebalancering og måling af effektivitet Der er et velfungerende marked for derivater, der omhandler brændstoffer. Stillet overfor stigende usikkerhed i brændstofpriserne, er rederier begyndt at beskytte bundlinjen og reducere de finansielle risici ved at indgå i bunker hedges (bunker er skibsbrændstof). Bunker hedges anses for afledte instrumenter i Side 65 af 99

henhold IFRS. De underliggende sikrede transaktioner udgør dog forecastede transaktioner eller firm committments, og dermed skabes et (accounting mismatch), og potentialet for volatilitet i resultatopgørelsen er til stede. Derfor har Transport A/S ønsket at sikre sig mod denne risiko og har indgået bunker hedges, der på rapporteringsdatoen har en dagsværdi på -190 mio. kr., som sikrer meget sandsynligt fremtidigt køb i USD. Da markedet for bunker FO er mere likvidt end bunker DO, har Transport A/S valgt at hedge med derivater vedrørende FO, selvom Transport A/S skibe anvender DO. Hedge ratioen er ved begyndelsen af hedgen 9:10, hermed forstået at DO følger FO s pris med en afvigelse på 10 %, ligesom fx DKK/EUR følger hinanden. Før ED Vi antager at de indgåede bunker hedges sikrer risikoen for den samlede risiko på bunkerindkøbet i sin helhed og derfor er effektivt 78. Derfor ville den effektive del af dagsværdireguleringen af bunker hedges blive indregnet i anden totalindkomst som en cash flow hedge. Effektiviteten vil skulle måles fremadrettet og bagudrettet og ligge inden for 80-125 % spændet, Samt i en regressionsanalyse skal de enkelte punkter i analysen også i grove træk ligge inden for spændet. Hermed forstået at det ikke er acceptabelt at have mange spikes 79 da disse vil medføre at hedgen ikke ligger indenfor spændet. Nedenstående illustrerer det, nemlig at den ene prik, der er nederst er en spike, som vil medføre at hedgen efter IAS 39 måske ikke er effektiv. 125% 80% Figur 5.6 eksempel på regressionsanalyse, kilde: egen tilvirkning Den fremadrettede test vil kunne dokumenteres ved at sammenligne critical terms, mens den bagudrettede skal udføres som en kvantitativ medførende en måling af evt. ineffektivitet. Nedenstående illustrerer dette: kr. Hedget enhed Hedging instrument (hypotetisk derivat) Dagsværdi ændring 200.000.000 (190.000.000) Effektivitet 95,00% Figur 5.7 eksempel på dollar offset analyse, kilde: egen tilvirkning 78 Dette er tvivlsomt i praksis eftersom der er tale om energi, jf. tidligere i afhandlingen 79 Spikes er kraftige og korte pris-/dagsværdiudsving Side 66 af 99

Ovenstående vurdering og måling af ineffektivitet får Transport A/S til at konkludere at hedgen er effektiv, men der er ineffektivitet med 10 mio. kr., da der er tale om en cash flow hedge skal den laveste dagsværdiændring indregnes i anden totalindkomst, medførende at den samlede dagsværdiændring på 190 mio. kr. af hedgen indregnes og ingen ineffektivitet præsenteres. Regnskabet vil derfor med nødvendige taljusteringer se ud som i figur 5.2. Hvis prisforholdet mellem FO og DO ændrer sig vil Transport A/S være nødt til at justere hedge rationen tilsvarende, fx til 8:10. Efter gældende regler i IAS 39 blev en ændring til en hedge, herunder hedge rationen anset som et ophør af hedgen og påbegyndelse af en ny 80. Derfor ville bunker hedgen have en anden dagsværdi end 0, hvilket ville medføre ineffektivitet i den nye hedge. Det er med andre ord ikke tilladt at relancere hedgen. Transport A/S kan enten vælge at videreføre den eksisterende hedge med ineffektivitet til følge eller ophøre og starte en ny. Hvis der gøres det sidste kan målingen af ineffektivitet se ud som nedenfor: kr. Hedget enhed Hedging instrument (hypotetisk derivat) Dagsværdi primo (190.000.000) Dagsværdi ultimo 160.000.000 (370.000.000) Dagsværdiændring 160.000.000 (180.000.000) Effektivitet 112,50% Figur 5.8 eksempel på dollar offset analyse (der er korrigeret for hedge ratioen), kilde: egen tilvirkning Det ses at den hedgede enhed er genstartet, hvorimod derivatet/hedging instrumentet starter med sin dagsværdi fra figur 5.7, hvilket kan medføre ineffektivet. Regnskabet vil derfor komme til at se ud som nedenfor. 80 ED, BC106 Side 67 af 99

Mio. kr. Note 2011 mio. kr. 2011 mio. kr. 2011 Fragtindtægter 1.000,0 Aktiver Passiver Bunkersforbrug 800,0 Grunde og bygninger 2.000,0 Selskabskapital 50,0 Bruttoresultat 200,0 Materielle anlægsaktiver 2.000,0 Dagsværdireguleringer 142,5 Andre driftsindtægter 120,0 Langfristede aktiver 2.000,0 Overført resultat 2.331,0 Andre eksterne omkostninger 50,0 Varebeholdninger 150,0 Egenkapital 2.238,5 Personaleomkostninger 30,0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.100,0 Obligationslån 1.400,0 Driftsresultat (EBITDA) 240,0 Andre tilgodehavender 100,0 Langfristede gældsforpligtelser 1.400,0 Afskrivninger 10,0 Finansielle instrumenter 0,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 589,0 Driftsresultat (EBIT) 230,0 Tilgodehavender 1.200,0 Aktuel skat 2,5 Finansielle indtægter 1 50,0 Værdipapirer 400,0 Finansielle instrumenter 370,0 Finansielle omkostninger 2 110,0 Likvide beholdninger 1.000,0 Kortfristede gældsforpligtelser 961,5 Resultat før skat 170,0 Kortfristede aktiver 2.600,0 Gældsforpligtelser 2.361,5 Selskabsskat 42,5 Aktiver 4.600,0 Passiver 4.600,0 Årets nettoresultat 127,5 Årets nettoresultat 127,5 1 Finansielle indtægter 2 Finansielle omkostninger Anden totalindkomst i året: Renteindtægter 45,0 Renteomkostninger fra lån 70,0 Dagsværdiregulering af bunkerhedge 160,0 Dagsværdiregulering af renteswap 0,0 Ineffektivitet 20,0 Skat af anden totalindkomst 40,0 Valutakursregulering, netto 5,0 Regulering af handelsbeholdninger 20,0 Anden totalindkomst 120,0 Finansielle indtægter i alt 50,0 Finansielle omkostninger i alt 110,0 Årets totalindkomst i alt 7,5 Figur 5.9 eksempel regnskab før ED, kilde: egen tilvirkning Efter ED Ultimoværdien fra forrige periode af bunkerhedges (-190 før skat) fremgår stadig i egenkapitalen sammen med den nye på - 160 før skat. Ineffektiviteten på -20 er indregnet i finansielle omkostninger 1/10 af afdækningsinst rumentet behandles som en handelsbeholdn ing, der måles til dagsværdi over resultatopgørel sen ED åbner nogle nye muligheder, herunder at der kun skal udføres en fremadrettet effektivitetstest samt en bagudrettet måling af ineffektivitet, sidst skal Transport A/S vurdere løbende om der bør udføres en måling af effektiviteten. Yderligere er det ikke nødvendigt at effektiviteten ligger inden for 80-125 % spændet og det ene spike i figur 5.6 ikke har betydning. Vurderingen af effektiviteten skal tage udgangspunkt i Transport A/S risk management værktøjer, men hvis disse ikke sikrer at inddrage alle kilder til ineffektivitet kan man ikke basere sig på disse. Hvis man ser ovenstående ineffektivitet i figur 5.8 og sammenholder den med kravene til rebalancering i figur 4.5 vil Transport A/S efter reglerne i ED være tvunget til at rebalancere hedgen og henføre en del af hedging instrumentet til handelsbeholdninger. Dette foretages efter at have målt ineffektiviteten og indregnet den i resultatopgørelsen. Vi antager at for den målte ineffektivitet i figur 5.8 på -20 mio. kr. skyldes 50 % af ineffektiviteten et nyt pris forhold mellem FO og DO, og de sidste 50 % er grundet ophøret og genstart af en hedge grundet de gamle IAS 39 regler. Vi har derfor en ineffektivitet på - 10 mio. kr., som indregnes i resultatopgørelsen og fremadrettet vil ekstra 10 % (nu 20 % i alt) af afdækningsinstrumentet henføres til handelsbeholdninger. Dette da forholdet nu er 8:10 mod før 9:10. Derfor er det først i næste regnskabsperiode at reguleringen af handelsbeholdningen i note 2 vil ændre sig. Regnskabet for indeværende periode vil nu se således ud: Side 68 af 99

Mio. kr. Note 2011 mio. kr. 2011 mio. kr. 2011 Fragtindtægter 1.000,0 Aktiver Passiver Bunkersforbrug 800,0 Grunde og bygninger 2.000,0 Selskabskapital 50,0 Bruttoresultat 200,0 Materielle anlægsaktiver 2.000,0 Dagsværdireguleringer 142,5 Andre driftsindtægter 120,0 Langfristede aktiver 2.000,0 Overført resultat 2.338,5 Andre eksterne omkostninger 50,0 Varebeholdninger 150,0 Egenkapital 2.246,0 Personaleomkostninger 30,0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.100,0 Obligationslån 1.400,0 Driftsresultat (EBITDA) 240,0 Andre tilgodehavender 100,0 Langfristede gældsforpligtelser 1.400,0 Afskrivninger 10,0 Finansielle instrumenter 0,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 581,5 Driftsresultat (EBIT) 230,0 Tilgodehavender 1.200,0 Aktuel skat 2,5 Finansielle indtægter 1 50,0 Værdipapirer 400,0 Finansielle instrumenter 370,0 Finansielle omkostninger 2 100,0 Likvide beholdninger 1.000,0 Kortfristede gældsforpligtelser 954,0 Resultat før skat 180,0 Kortfristede aktiver 2.600,0 Gældsforpligtelser 2.354,0 Selskabsskat 50,0 Aktiver 4.600,0 Passiver 4.600,0 Årets nettoresultat 150,0 Årets nettoresultat 150,0 1 Finansielle indtægter 2 Finansielle omkostninger Anden totalindkomst i året: Renteindtægter 45,0 Renteomkostninger fra lån 70,0 Dagsværdiregulering af bunkerhedge 190,0 Dagsværdiregulering af renteswap 0,0 Ineffektivitet 10,0 Skat af anden totalindkomst 47,5 Valutakursregulering, netto 5,0 Regulering af handelsbeholdninger 20,0 Anden totalindkomst 142,5 Finansielle indtægter i alt 50,0 Finansielle omkostninger i alt 100,0 Årets totalindkomst i alt 7,5 Figur 5.10 eksempel regnskab efter ED, kilde: egen tilvirkning 50 % af ineffektiviteten er nu væk grundet muligheden for at undgå ophør af den eksisterende hedge, jf. antagelse ovenfor. Effekten af rebalancering vil først indtræde i næste regnskabsperio de Det ses ud fra ovenstående at det er en meget anvendelig mulighed regnskabsaflægger får ved de nye regler, de må dog acceptere at de ikke længere selv kan bestemme om de vil ophøre med en hedge når de føler for det. Min vurdering er at det vil give mere neutral og relevant finansiel rapportering. Yderligere skal effektiviteten af alle hedges løbende vurderes, hvilket vil være en udfordring for Transport A/S da dette som udgangspunkt ikke kun kan basere sig på automatiserede kontroller i et treasury system. Man kan dog overveje om de gældende regler i IAS 39 kan anvende som guide lines, så man kun har manuel indblanding i hedges, som ligger uden for et spænd og for disse vurderer om de er effektive. Hedging med valutaoptioner Da størstedelen af Transport A/S omkostninger afholdes i DKK og omsætningen til en vis grad er i USD er selskabet eksponeret overfor udviklingen i dette valutakryds. Da USD forventes at falde, hvilket vil påvirke Transport A/S resultat negativt hedges den forventede omsætning i USD gennem køb af valutaoptioner, hvor der betales en præmie for at købe dem. Det er også en del af risk management politikken at man ikke vil være eksponeret overfor USD efter salget er faktureret, derfor settles optionerne først ved forventet fremtidig betalingsdag, hvormed den ændres til en fair value hedge når salget indregnes i resultatopgørelsen. Før ED IAS 39 tillader at regnskabsaflægger udskiller en options tidsværdi når en hedge designes, hvormed kun den indre værdi indgår som afdækningsinstrumentet. For at illustrere forskellen på tids- og indreværdi kan nedenstående eksempel inddrages: Side 69 af 99

Der betales den 31. december 1 mio. kr. for en put option, hvor regnskabsaflægger den 30. juni kan sælge 1 mio. USD til en kurs på 5,0. Den 31. december er spotkursen 5,5 hvormed regnskabsaflægger har en tabsgivende kontrakt, optionen er out-of-the-money, derfor er hele dagsværdien på en 1 mio. kr. lig tidsværdien og indre værdi er 0 kr. Den 31. marts er spotkursen 6,0 hvormed regnskabsaflægger har en forventet fortjeneste på salget, derfor vil dagsværdien på optionen stige og den del af værdien, som overstiger tidsværdien er lig den indre værdi. Transport A/S vælger muligheden for at udskille tidsværdien og henfører denne del af optionen, købt den 31. marts for 3 mio. kr, til at blive reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. USD kursen svinger meget i perioderne, hvor der aflægges regnskab medførende store udsving i dagsværdien 81. Efter IAS 39 bliver dagsværdireguleringen som nævnt ført gennem resultatopgørelsen, hvormed regnskaberne kunne tænkes at se ud som nedenfor: Regnskabsperiode 31. marts Regnskabsperiode 30. juni Regnskabsperiode 30. september Tidsværdi, mio. kr. 3 Tidsværdi, mio. kr. 13 Tidsværdi, mio. kr. 2 Mio. kr. Note Mio. kr. Note Mio. kr. Note Fragtindtægter 250,0 Fragtindtægter 500,0 Fragtindtægter 750,0 Bunkersforbrug 200,0 Bunkersforbrug 400,0 Bunkersforbrug 600,0 Bruttoresultat 50,0 Bruttoresultat 100,0 Bruttoresultat 150,0 Andre driftsindtægter 0,0 Andre driftsindtægter 10,0 Andre driftsomkostninger 1,0 Driftsresultat (EBITDA) 50,0 Driftsresultat (EBITDA) 110,0 Driftsresultat (EBITDA) 149,0 Figur 5.11 eksempel resultatopgørelse før ED, kilde: egen tilvirkning Som det ses medfører udskilningen stor volatitet i resultatopgørelsen, hvilket regnskabsaflæggere normalt ikke er interesserede i da den betalte præmie ofte opfattes som en forsikringspræmie, hvor man garderer sig mod en uønsket risiko. Denne præmie kan forenklet opfattes på samme måde som en kaskoforsikring på en bil. Hvis vi viderefører ovenstående eksempel til at den 1. oktober blev de solgte varer leveret og omsætningen indregnet så skulle den indre værdi af optionen som er blevet indregnet i anden totalindkomst reklassificeres til omsætningen. Dette er lighed med tidligere eksempler på cash flow hedges. Når salget er indregnet, og det er risk management politikken i eksemplet, at USD kursen sikres frem til indbetaling medførende at hedgen ændrer karakter til en fair value hedge den 1. oktober, da nu er det valutakursrisikoen på en indregnet post som er hedget. Derfor skal regnskabsaflægger indregne den effektive dagsværdiregulering af optionen i de finansielle poster sammen med den normale kursregulering af tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. Regnskabet vil se ud som foregående eksempler for normale cash flow og fair value hedges med nødvendige taljusteringer. 81 Gennem andre driftsindtægter, som er best practise Side 70 af 99

Efter ED ED introducerer et krav om at dagsværdireguleringen af tidsværdien skal indregnes i anden totalindkomst og derefter enten reklassificeres til resultatopgørelsen eller indregnes som en basisjustering til det købte aktiv. Dette afhænger af om den sikrede risiko er transaktions- eller tidsperioderelateret. I dette tilfælde har vi med en transaktion at gøre, som resulterer i indregningen af et finansielt aktiv (debitorer), hvorfor egenkapitalreserven når salget indregnes reklassificeres til nettoomsætningen. Hvis eksemplet fra figur 5.11 videreføres og vi kigger på den anden periode, der slutter 30. juni vil regnskabet se ud som nedenfor: Regnskabsperiode 30. juni Tidsværdi, mio. kr. 13 Mio. kr. Note Fragtindtægter 500,0 Bunkersforbrug 400,0 Bruttoresultat 100,0 Andre driftsindtægter 0,0 Andre eksterne omkostninger 20,0 Personaleomkostninger 10,0 Driftsresultat (EBITDA) 70,0 Afskrivninger 10,0 Driftsresultat (EBIT) 60,0 Finansielle indtægter 1 0,0 Finansielle omkostninger 2 0,0 Resultat før skat 60,0 Selskabsskat 15,0 Årets nettoresultat 45,0 Tidsværdiens dagsværdiregulering bliver indregnet i anden totalindkomst sammen med reguleringen af optionens indre værdi og reguleringen af den sikrede enhed Årets nettoresultat 45,0 Anden totalindkomst i året: Dagsværdiregulering af valutaoption (tidsværdi) 10,0 Dagsværdiregulering af valutaoption (indre værdi) 15,0 Dagsværdiregulering af tilgodehavender 50,0 Skat af anden totalindkomst 6,3 Anden totalindkomst 16,3 Årets totalindkomst i alt 26,3 Figur 5.12 eksempel resultatopgørelse efter ED, kilde: egen tilvirkning Yderligere introducerer ED det nye krav at i en fair value hedge skal den hedgede risikos dagsværdi vises på sin egen separate regnskabslinje i balancen i tilknytning til den hedgede enhed. Da der hedges tilgodehavender/debitorer skal kursreguleringen af disse, som vedrører USD/DKK kursen, udskilles og vises på sin egen linje. Eksemplet nedenfor illustrerer dette: mio. kr. 2011 mio. kr. 2011 Aktiver Passiver Grunde og bygninger 2.000,0 Selskabskapital 50,0 Materielle anlægsaktiver 2.000,0 Dagsværdireguleringer 25,0 Langfristede aktiver 2.000,0 Overført resultat 2.171,0 Varebeholdninger 150,0 Egenkapital 2.196,0 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.100,0 Obligationslån 1.400,0 Dagsværdiregulering af hedget risiko 50,0 Langfristede gældsforpligtelser 1.400,0 Andre tilgodehavender 100,0 Leverandører af varer og tjenesteydelser 586,5 Finansielle instrumenter 0,0 Aktuel skat 2,5 Tilgodehavender 1.150,0 Finansielle instrumenter 370,0 Værdipapirer 400,0 Kortfristede gældsforpligtelser 954,0 Likvide beholdninger 1.000,0 Gældsforpligtelser 2.354,0 Side 71 af 99

Kortfristede aktiver 2.550,0 Passiver 4.550,0 Aktiver 4.550,0 Figur 5.13 eksempel balance efter ED, kilde: egen tilvirkning Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Ovenstående præsentation blandt aktiver af en passivpost/negativ kursregulering af debitorer virker intuitivt lidt forvirrende og vil være medvirkende til at der præsenteres enheder i balancen, der ikke opfylder den kommende begrebsrammes aktiv- og passivdefinition. Det vil dog ikke påvirke nøgletal for virksomheder, der fair value hedger, da de efter IAS 39 allerede har reguleret de hedgede enheder for den sikrede risiko. Den eneste forskel er den separate præsentation. Ovenstående forhold vil efter min holdning være med til at gøre regnskaberne mindre sammenlignelige samt være i strid med den generelle cutting clutter tendens, hvor man forsøger at fremhæve væsentlige forhold og undlade at informationerne drukner blandt hinanden. 5.5 Delkonklusion I dette kapitel er der gennemgået et C20 survey for ikke-finansielle selskaber samt Dong Energy. Heraf er der 4 ud af 14, der i deres årsrapporter for 2011 oplyser at de har økonomisk sikring, hvormed forstås at de har hedges, der ikke opfylder kravene i IAS 39. Dong Energy er gået skridtet videre og har fravalgt hedge accounting fra og med 2011 henset til det de opfatter som værende mangler ved IAS 39. Dong Energy udarbejder i stedet alternative regnskabsopgørelser og kommenterer i deres årsrapport på deres alternative resultatmål, hvor man anskuer virksomhedens performance på samme måde som ledelsen ved at præsentere hedges ud fra hvilket formål de har at sikre risici. Det fremgår af surveyet, at de selskaber, som påvirkes i høj grad, er de råvaretunge brancher som shipping og produktion, hvor der er en tendens til at benytte sig af finansielle instrumenter m.v. til afdækning af kommercielle/økonomiske risici, bl.a. pga. den store effekt udsving i råvarepriser kan have på indtjeningen. På baggrund af interview, Dong Energys årsrapport 2011 og driftsøkonomisk teori er det konkluderet at der ikke vil blive forventet ændringer i regnskabsaflæggernes hedging strategier på baggrund af ED s forslag. Finansiel rapportering har til formål at gengive en regnskabsaflæggers performance og finansielle stilling og reguleringen heraf bør ikke påvirke de driftsøkonomiske beslutninger regnskabsaflægger foretager i sin normale drift. Der er udarbejdet konsekvensanalyser af casevirksomhederne Energi A/S og Transport A/S med fokus på påvirkningerne af ED s indhold fra kapitel 4 på casevirksomhedernes finansielle rapportering. Dette har specielt drejet sig om nedenstående udvalgte områder. Muligheden for Energi A/S til at hedge risikokomponenter af ikke-finansielle instrumenter repræsenterer en væsentlig nyskabelse, der giver muligheder for i væsentlig større grad at afspejle risk Side 72 af 99

management i regnskabet. Dette da Energi A/S er i stand til at afgrænse en del af prissætningen af fremtidigt indkøb af gas og samtidig måle det pålideligt. Det er en udfordring for Energi A/S at få forklaret regnskabsbrugerne, hvordan den separate præsentation af udskudte dagsværdireguleringer på cash flow hedges i hedging af nettopositioner præsenteres i resultatopgørelsen. Dette da denne ikke ved nettopositioner må præsenteres som en del af fx omsætningen eller vareforbruget da de pågældende regnskabsposter er forskellige. Det er meget nyttigt at ED er fleksibelt og tillader at derivater kan hedges, dette medfører at Energi A/S har mulighed for at rapportere deres fleksible risk management strategi, hvor de vælger at hedge et andet derivat i en samlet pakke med udstedt obligationsgæld. Efter IAS 39 ville dette ikke være muligt. Effektivitetsmålingen skal ikke længere ligge inden for 80-125 % spændet, hvilket forbedrer Transport A/S mulighed for at anvende hedge accounting på deres bunker (skibsbrændstof) hedges. Bunker hedges er efter IAS 39 ikke effektive, hvilket generelt gælder for energi, da prissætningen her ofte er meget volatil og der er mange pludselige og korte prisudsving medførende at nogle punkter i en regressionsanalyse vil ligge uden for spændet. Det bliver dog en udfordring løbende at skulle vurdere effektiviteten af hedges. Når Transport A/S vælger at anvende bunker hedges vedrørende en anden brændstoftype end den man er eksponeret overfor kan det risikeres at prisforholdet mellem de to typer af brændstof ændrer sig. Dette medfører ineffektivitet eller at man må ændre hedge ratioen, en ændring heraf tillades og kræves faktisk af ED, hvorimod IAS 39 ikke accepterer nogle ændringer til en hedge. Transport A/S anvender valutaoptioner til sikring af fremtidige transaktioner og har valgt kun at henføre den indre værdi som værende et hedging instrument hvorfor tidsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Dette medfører volatilitet heri og ED medfører at Transport A/S kan undgå denne og har muligheden for at præsentere tidsværdiens regulering på den måde de opfatter det, som værende en forsikringspræmie. Når der anvendes fair value hedges af debitorer vil Transport A/S have en udfordring i at forklare regnskabsbrugerne præsentationen af den hedgede risiko da ED stiller krav om at kursreguleringen af sikrede debitorer vises på sin egen linje i tilknytning til hovedregnskabsposten, uagtet fortegnet. Som noget nyt præsenteres fair value hedges i anden totalindkomst modsat tidligere i resultatopgørelsen. Side 73 af 99

6 Interessentanalyse Kapitlets formål Kapitlet har til formål at redegøre for interessenternes holdninger til ED s forslag. Dette er en central del af afhandlingen, da der er tale om en praktisk orienteret afhandling med udgangspunkt i et teoretisk ED. Dette har en særlig relevans, da selve den finansielle rapportering retter sig mod at skulle være nyttig over for interessenterne, herunder kapitalindskydere. Kapitlet tager en analytisk tilgang til de informationer, der kan indhentes til opgavebesvarelsen, herunder gennemgang af comment letters, der tilkendegiver IASB s interessenters holdninger som regnskabsaflæggere og -brugere. Kapitlets struktur 6.1 Indledning I kapitel 4 og 5 blev det analyseret, hvilke konsekvenser ED forventes at have for danske C20 selskaber, samt en konsekvensanalyse med eksempler fra en fiktiv casevirksomhed. Dette kapitel giver læseren indsigt i, hvilke holdninger regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere har til ED. Kapitlet vil dermed søge at afklare, om parterne reelt har et ønske om at ændre den nuværende regnskabsstandard, og om forslagene i ED er med til at forbedre det retvisende billede af regnskabsaflæggernes finansielle rapportering ifølge respondenterne. 6.2 Comment Letters For at vurdere, hvad den generelle holdning blandt de respondenter, som ikke er privatpersoner, har jeg vurderet og kategoriseret hver 10. comment letters. Respondenterne er opdelt i grupper som regnskabsaflæggere, regnskabsbrugere, revisorer og om de er positive eller negative m.v. Nedenfor følger de resultater og konklusioner der fremkom efter gennemlæsningen. 6.2.1 Generel holdning til Exposure Draftet Overordnet set er der en meget positiv holdning blandt respondenterne til de overordnede forslag i ED. Dette ses af nedenstående figur, hvor 92 % af respondenterne, som har sendt et comment letter, har en Side 74 af 99

positiv holdning til ED i dets nuværende form 82. Som nævnt under kildekritikken i indledningen er der en svaghed ved populationen i det ikke alle interessenter kan antages at have indsendt et comment letter. Dette vurderes ikke at ville have nævneværdi betydning da man interessenter er repræsenteret gennem interesseorganisationer. Holdning til ED 8% Positive Negative 92% Figur 6.1 Holdning blandt respondenter, kilde: egen tilvirkning/comment letters Ovenstående kan give indtrykket af en næsten uforbeholden støtte til ED, men dette er ikke tilfældet når man nærlæser comment letters. Mange respondenter udtrykket bekymring over manglen på stillingtagen til makro hedging og andre forhold, hvor de ønsker ændringer og justeringer. Som de oftest forekommende kan nævnes: Ønske om konvergens med FASB Savner mulighed for at hedge enheder, der indregnes i anden totalindkomst Rebalanceringsreglerne er for restriktive Bekymret over noteoplysninger, der vil kunne svække forhandlingspositionen overfor kreditgivere m.v. Frygt blandt revisorer for at der bliver for frie regler Den overordnede tilfredshed er dog til stede hos regnskabsaflæggerne i Danmark 83. 82 Bilag 3 83 Baseret på forespørgsler til regnskabsaflæggere pr telefon i juni 2012 Side 75 af 99

Fordelingen i stikprøven blandt forskellige grupper er som følger: Respondenttyper Interesseorganisation Regnskabsaflægger Revisor Rådgiver Standardudsteder 12% 4% 4% 44% 36% Figur 6.2 Fordeling på respondenttyper, kilde: egen tilvirkning/comment letters Ud fra ovenstående er det relevant at lægge fokus på regnskabsaflæggere og interesseorganisationer. 6.2.2 Regnskabsaflæggernes holdninger Da regnskabsaflæggerne naturligvis er nogle af dem som bliver mest påvirkede er det relevant at gå dybere i hvilke holdninger nogle udvalgte udtrykker i comment letters. I stikprøven er det 100 % af regnskabsaflæggerne, der overordnet set udtrykker sig positivt. 6.2.2.1 Holdning i udvalgte comment letters Grundet den manglende direkte kontakt til relevante regnskabsaflæggere er der udvalgt 2 comment letters fra regnskabsaflæggere, som vil refereres og bruges til mere konkret at beskrive regnskabsaflæggernes indsigelser mod ED. De er udvalgt ud fra omfanget af argumentation samt fremførsel af eksempler, i det flere comment letters er meget kortfattede og ikke forklarer deres holdninger. TATA Steel Europe Limited 84 Er specielt positive overfor at derivater kan hedges, samt at 80-125 % grænsen og den retrospektive effektivitetstest udgår. De er af den holdning at ovenstående regler for de to første vedkommende er i strid med de underliggende økonomiske ræsonnementer og den sidste er for omkostningstung og ikke tjener noget formål. 84 http://www.ifrs.org/nr/rdonlyres/410f124c-cc98-4b7d-aa61- C1D5A2599250/19478/20110303110358_TataSteelEuropeLimitedResponsetoED201013.pdf Side 76 af 99

Samtidig er bekymrede over at IASB måske opdeler projektet om generel hedge accounting, som omfattet af denne afhandling, og makro hedge accounting så regnskabsaflæggere undgår at skulle implementere nye regnskabsstandarder i alle rapporteringsperioder. Bekymkringen går på at man måske bliver klogere på generel hedge accounting når anden del igangsættes samt der kan risikeres inkonsistens mellem projekterne. Herudover er de af den generelle holdning at IASB har en tendens til at kræve for mange noteoplysninger i regnskabsstandarderne, og at man bør overveje hensigtsmæssigheden heraf både overordnet set, og under hensyntagen til omkostningerne ved at producere oplysningerne. Dette er i tråd med den generelle tendens om at holde fokus på det væsentlige og skære mindre relevant information væk også kaldet cutting clutter 85. Linde Group 86 Energivirksomhed fra Tyskland, som er positiv overfor forslagene og synes at reglerne i IAS 39 var for restriktive ift. hvad der var rimeligt. Specielt reglerne om muligheden for at hedge risikokomponenter modtages meget positivt da energitunge virksomheders transaktioner ofte er baseret på mange kontraktuelle eller ikke-kontraktuelle prissætninger af køb og salg af gas. De er modstandere af kravet om krævet rebalancering og heraf afledte forbud mod frivilligt at ophøre med en hedge, i det de argumenterer med at dette nogle gange er i modstrid med deres risk management. Herudover er de modstandere af at fair value hedges præsenteres brutto i balancen. Analyse af comment letters Regnskabsaflæggerne er positive på de punkter, hvor deres muligheder forbedres og fleksibiliteten øges, specielt muligheden for at hedge risikokomponenter. Dette er forståeligt nok, da de mener de får en lavere marginalomkostning da hedge accounting bliver nemmere at administrere. Herudover må de også forvente at kunne levere mere relevant information til kapitalindskydere. Der er dog modstand mod restriktionerne i form af krævet rebalancering, da der her er tale om en reel stramning ift. de gældende regler i IAS 39, men det er min holdning at relevansen m.v. vil øges heraf og man må håbe af IASB fastholder dett. Det er dog en relevant overvejelse TATA Steel gør bemærkningen om behovet for mængden af noteoplysninger bør overvejes, som en del af cutting clutter. IASB har pt ikke projekter herom, men det engelske FRC har igangsat en projekt herom og PwC har givet årsrapportprisen 2011 til Novo Nordisk grundet deres evne til at skære uvæsentlige informationer væk. 85 http://www.frc.org.uk/images/uploaded/documents/cutting%20clutter%20report%20april%2020112.pdf 86 http://www.ifrs.org/nr/rdonlyres/e2c82ebb-7560-415e-9fae- 70F00BE03B58/19683/20110309160322_TheLindeGroupCommentLetterED_2010_13.pdf Side 77 af 99

6.2.3 Interesseorganisationers holdninger Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Der har været mange comment letters, der kom fra interesseorganisationer, hvorfor der er gengivet nogle af argumenterne nedenfor. De er udvalgt på samme måde som for regnskabsaflæggere. I stikprøven er det 100 %, der overordnet set udtrykker sig positivt. 6.2.3.1 Holdning i udvalgte comment letters Association of Corporate Treasurers 87 De repræsenterer mange ansatte i corporate treasury afdelinger hos regnskabsaflæggere m.v. og støtter ED, men synes ikke IASB er gået langt nok i deres nye hedge accounting model. De er af den holdning, at nogle uhensigtsmæssige regler fra IAS 39 er videreført, der oprindeligt blev indført grundet problemer i specifikke industrier, men ikke er relevant for alle. Dette medfører unødig kompleksitet og de synes specielt dette gælder nettopositioner, rebalancerings kravene og fair value hedge præsentationen. Yderligere er flere nervøse for at de omfattende oplysninger om fremtidige salg og køb m.v. i noteoplysningerne kan være hæmmende ift. konkurrenter, som ikke behøver oplyse om dette da de kan være omfattet af national regnskabsregulering. International Energy Accounting Forum 88 Meget positive overfor ED, herunder væsentligst at energisektorens regnskabsaflæggere bedre kan afspejle de økonomiske karakteristika af hedges i den finansielle rapportering, samt oplægget til makrohedging. De er mere forbeholdne overfor at nogle enheder ikke kan hedges, såsom transaktioner indregnet i anden totalindkomst. Derfor vil ikke alle økonomiske hedges kunne blive afspejlet i den finansielle rapportering, hvilket medfører at de er imod forslaget om rebalancering og forbuddet mod frivilligt ophør med hedge accounting. Analyse af comment letters 87 http://www.ifrs.org/nr/rdonlyres/ba5afd58-2cbb-44fc-9a78- A7D269110C12/19487/20110304090341_ACTresponseHedgeAccountingEDMar11Final.pdf 88 http://www.ifrs.org/current+projects/iasb+projects/financial+instruments+a+replacement+of+ias+39+financial+instruments+ Recognitio/Phase+III+-+Hedge+accounting/edcl/cl/CL74.htm Side 78 af 99

I lighed med holdningen hos regnskabsaflæggerne er interesseorganisationerne modstandere af videreførsel af restriktioner fra tidligere samt meget positive overfor de fleste nyskabelser, dog ikke kravet om rebalancering. 6.3 Delkonklusion Overordnet set er de fleste respondenter positive overfor ED, men der er enkelte forhold som kritiseres og som går igen. Der er nervøsitet over at nogle økonomiske hedges ikke kan anvendes i de nye regler da visse restriktioner er videreført, fx forbuddet mod at hedge transaktioner indregnet i anden totalindkomst. Herudover er der kritik af kravet om rebalancering, som medfører at man ikke frivilligt kan stoppe en hedge. Meget kan tyde på at nogle af de restriktioner såsom krævet rebalancering vil blive anset som en hæmning af muligheden for at udskyde gevinster eller tab og dermed formindske fleksibiliteten i at designe sit overskud. Jeg har ovenfor redegjort for min holdning til tvungen rebalancering vil forbedre relevansen af informationerne samt sammenligneligheden. Nogle gange er det hensigtsmæssigt at der er frivillige muligheder m.v. i regnskabsreguleringen, mens der andre gange er behov for detailregulering. I dette tilfælde er min holdning at sidst nævnte er at foretrække da området er så komplekst og giver rige muligheder for regnskabsmæssige skøn, der nogle gange kan tvistes. Side 79 af 99

7 Hovedkonklusion Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Begrebsrammen under udarbejdelse fastlægger målsætningen for den finansielle rapportering. Dette gøres ved at definere regnskabsbrugernes informationsbehov og de kvalitative egenskaber, finansiel rapportering skal besidde for at have en nytteværdi. Begrebsrammen er i overensstemmelse med den formueorienterede regnskabsteori og danner fundamentet for udviklingen af nye regnskabsstandarder. Ud fra IASB og FASB s hjemmesider har det været muligt at se, hvordan begrebsrammen forventes at være. Det er ikke den eksisterendende begrebsramme, som er anvendt i analysen, men den kommende begrebsramme af hensyn til afhandlingens relevans og fremtidige holdbarhed. Den nuværende regnskabsstandard IAS 39 Financial Instrument: Recognition and Measurement regulerer hedge accounting for IFRS regnskabsaflæggere. Standarden indebærer en regelbaseret tilgang med flere detaljerede kriterier for at kunne anvende hedge accounting i et IFRS regnskab. Hedge accounting går basalt set ud på at vise effekten af regnskabsaflæggers risk management strategi på den måde, de selv anser den ud fra et driftsøkonomisk perspektiv. Dette medfører at nogle værdireguleringer af hedging instrumenter udskydes gennem anden totalindkomst og indregnes sammen med den hedgede transaktion. Hedge accounting er derfor en undtagelse til de generelle indregnings- og præsentationskrav i IFRS, da argumentet er at regnskabsaflægger ikke kontraherer disse finansielle instrumenter med spekulation for øje, men for at sikre sin bundlinje el.lign. Det primære formål med projektet om hedge accounting er, foruden at øge nytteværdien af den finansielle rapportering ved at afspejle risk management i rapporteringen, også to supplerende formål. Nytteværdien skal maksimeres under hensyntagen til tærskelværdierne væsentlighed og at informationernes værdi skal være højere end regnskabsaflæggers marginale omkostninger ved at frembringe dem. De supplerende formål er at etablere en principbaseret tilgang og adressere svagheder i den eksisterende hedge accounting model. IASB har valgt ikke at indgå et nøje tilrettelagt samarbejde med sit amerikanske modstykke FASB, modsat andre projekter, hvorfor konvergens i dette projekt er nedprioriteret. Det er min vurdering at formålene med ED er opnåede og at der er foretaget store overvejelser om fundamenterne i hedge accounting. Der er dog foretaget visse nødvendige justeringer i forhold til de indledende udmeldte principper medførende at kompleksiteten af ED er lidt højere end ønsket. Disse justeringer er bl.a. man ikke tillader andre afdækningsinstrumenter end finansielle instrumenter som måles til dagsværdi over resultatopgørelsen samt restriktioner over andre forhold, som nogle gange medfører at hedge accounting ikke er mulig for alle risk management strategier. Side 80 af 99

De detaljerede forslag i ED er omfattende, men der mangler fortsat afklaring omkring bl.a. makrohedging. Jeg har nedenfor udarbejdet en figur, som opsummerer de centrale emner og forslag i ED: Område Formål Exposure Draftet Afspejle Risk Management politikkerne i den finansielle rapportering Krav til hedge accounting Hedgen indeholder kun tilladte afdækkede enheder og afdækningsinstrumenter Ved starten af hedgen er der en formel designering og dokumentation for hedgen og regnskabsaflæggers risk management formål og strategi for hvorfor man indgår hedgen. Dokumentationen inkluderer en identifikation af afdækningsinstrumentet, den hedgede enhed, risikoen som hedges og hvordan regnskabsaflægger vil vurdere effektiviteten Hedgen overholder effektivitetskravene Afdækkede enheder Afdækningsinstrumenter Optioner Effektivitet Risikokomponenter af både finansielle og ikke-finansielle instrumenter, aktiver og forpligtelser kan hedges, hvis de er separat identificerbare og kan måles pålideligt Derivater kan hedges Det tillades at hedge identificerede lag i en fair value hedge Alle finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen kan anvendes Tidsværdien indregnes først i anden totalindkomst og behandles dernæst afhængigt af om den hedgede enhed er transaktionsrelateret eller tidsrelateret. Transaktionsrelaterede medfører at ændringer i tidsværdien indregnes i anden totalindkomst. Hvis den hedgede enhed medfører indregningen af noget ikke-finansielt, skal reserven i egenkapitalen indregnes som en del af kostprisen på den hedgede enhed (en basisjustering). For andre hedges skal egenkapital reserven reklassificeres til resultatopgørelsen i takt med at den hedgede enhed påvirker resultatopgørelsen Tidsrelaterede medfører at ændringen i tidsværdien føres i anden total indkomst og amortiseres til resultatopgørelsen på en rationel måde over længden af hedgingen Fremadrettet effektivitetstest påkrævet og bagudrettet ikke længere krav Rebalancering vil ofte være påkrævet, hvormed hedgen videreføres i en justeret form ved ændring af hedge ratioen Hedge accounting må kun ophøre fremadrettet når hedgen ikke længere opfylder kravene til hedge accounting. Dette er efter at man har overvejet evt. rebalancering Regnskabsaflægger skal løbende vurdere kilder til ineffektivitet, som forventes at påvirke hedgen ED kræver direkte at man anvender den metode, som bedst fanger alle karakteristika ved hedgen Risk management systemet er basis for vurdering af effektiviteten Gruppepositioner En gruppe af enheder, herunder nettopositioner, kan hedges som en helhed, hvis d) Enhederne enkeltvis er tilladte som afdækkede enheder e) Enhederne i gruppen styres på gruppebasis grundet risk management formål Side 81 af 99

f) For at cash flow hedges skal modsatrettede cash flows indregnes i samme periode i resultatopgørelsen Fair value hedges Cash flow hedges Oplysninger Ved hedging af dagsværdien sker nedenstående: d) Dagsværdireguleringen af afdækningsinstrumentet indregnes i anden totalindkomst e) Den hedgede enheds risiko udskilles i sin egen linje i balancen og måles til dagsværdi med modpost i anden totalindkomst f) Den nye linje i balancen skal amortiseres til resultatopgørelsen, hvis den hedgede enhed er et finansielt instrument, som måles til amortiseret kostpris. Ikke-finansielle aktiver og forpligtelser, som er hedget, bliver indregnet til en justeret kostpris, der tager højde for reserven ført på egenkapitalen (basisjustering) Hedging af fremtidige aktivkøb skal føres væk fra egenkapitalen som en basisjustering, hermed forstået en korrektion til kostprisen på det købte Oplysningskravene i IFRS 7 slettes Nye oplysningskrav: d) Beskrivelse af regnskabsaflæggers risk management strategi og hvordan disse implementeres til at styre risici e) Hvordan regnskabsaflæggers hedging aktiviteter kan påvirke størrelsen, timingen og usikkerheden af de fremtidige cash flows f) Effekten hedge accounting har haft på regnskabsaflæggers balance, resultatopgørelse og anden totalindkomst samt egenkapitalopgørelsen Oplysningerne skal gives i en separat note eller i andre sektioner af årsregnskabet, dog behøves der ikke gentagelser, hvis oplysningerne kan findes i andre steder i årsrapporten, herunder beretningen, og der er krydsreferet hertil Figur 7.1 Sammenfatning af ED, kilde: egen tilvirkning baseret på figur 4.3 De mest væsentlige forskelle ift. IAS 39 er at: Risk management strategien er udgangspunktet for alle hedges Det tilladdes at hedge derivater og enkelte risikokomponenter for ikke-finansielle instrumenter Effektivitetskravene gøres mindre rigide da 80-125 % spændet udgår sammen med den bagudrettede test, dog skal der løbende vurderes om hedges er effektive Fair value hedges præsenteres som cash flow hedges med dagsværdireguleringer over anden totalindkomst. Som noget nyt præsenteres den sikrede risiko på sin egen linje i tilknytning til hovedregnskabsposten Tidsværdien i optioner føres over anden totalindkomst mod tidligere over resultatopgørelsen, hvis den ikke blev anvendt i hedgen Side 82 af 99

Det er ikke muligt frivilligt at ophøre med en hedge når dette ønskes, der er krævet rebalancering ved justering af hedge ratioen Ved aktivkøb skal der altid reklassificeres dagsværdireguleringer væk fra egenkapitalen som en basisjustering til kostprisen, hvor der tidligere var valgfrihed til at føre det i resultatopgørelsen Nettopositioner kan hedges, hvis der er tale om cash flow hedges, dog er det et krav at transaktionerne indregnes i resultatopgørelsen i samme rapporteringsperiode Nye oplysningskrav, der giver meget driftsorienterede oplysninger, hvor der tidligere var en tendens til at være en opsummering af finansielle fakta Der er i kapitel 5 foretaget et C20 survey for ikke-finansielle selskaber samt Dong Energy. Heraf er der 4 ud af 14, der i deres årsrapporter for 2011 oplyser at de har økonomisk sikring, hvormed forstås at de har hedges, der ikke opfylder kravene i IAS 39. Dong Energy er gået skridtet videre og har fravalgt hedge accounting fra og med 2011 henset til det de opfatter som værende mangler ved IAS 39. Dong Energy udarbejder i stedet alternative regnskabsopgørelser og kommenterer i deres årsrapport på deres alternative resultatmål, hvor man anskuer virksomhedens performance på samme måde som ledelsen ved at præsentere hedges ud fra hvilket formål de har at sikre risici. Det fremgår af surveyet, at de selskaber, som påvirkes i høj grad, er de råvaretunge brancher som shipping og produktion, hvor der er en tendens til at benytte sig af finansielle instrumenter m.v. til afdækning af kommercielle/økonomiske risici, bl.a. pga. den store effekt udsving i råvarepriser kan have på indtjeningen. På baggrund af interview, Dong Energys årsrapport 2011 og driftsøkonomisk teori er det konkluderet at der ikke vil blive forventet ændringer i regnskabsaflæggernes reele hedging strategier på baggrund af ED s forslag. Finansiel rapportering har til formål at gengive en regnskabsaflæggers performance og finansielle stilling og regulering af rapporteringen bør ikke påvirke de driftsøkonomiske beslutninger regnskabsaflægger foretager i sin normale drift. Der er udarbejdet konsekvensanalyser af casevirksomhederne Energi A/S og Transport A/S med fokus på påvirkningerne af ED s indhold fra kapitel 4 på casevirksomhedernes finansielle rapportering. Dette har specielt drejet sig om nedenstående udvalgte områder. Muligheden for Energi A/S til at hedge risikokomponenter af ikke-finansielle instrumenter repræsenterer en væsentlig nyskabelse, der giver muligheder for i væsentlig større grad at afspejle risk management i regnskabet. Det er en udfordring for Energi A/S at få forklaret regnskabsbrugerne, Side 83 af 99

hvordan den separate præsentation af udskudte dagsværdireguleringer på cash flow hedges i hedging af nettopositioner præsenteres i resultatopgørelsen. Det er en stor mulighed at ED er fleksibelt og tillader at derivater kan hedges, dette medfører at Energi A/S har mulighed for at rapportere deres fleksible risk management strategi, hvor de vælger at hedge et andet derivat i en samlet pakke med udstedt obligationsgæld. Effektivitetsmålingen skal ikke længere ligge inden for 80-125 % spændet, hvilket forbedrer Transport A/S mulighed for at anvende hedge accounting på deres bunker hedges. Det bliver dog en udfordring løbende at skulle vurdere effektiviteten af hedges. Når Transport A/S vælger at anvende bunker hedges vedrørende en anden brændstoftype end den man er eksponeret overfor kan det risikeres at prisforholdet mellem de to typer af brændstof ændrer sig. Transport A/S har valgt kun at henføre den indre værdi som værende et hedging instrument hvorfor tidsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Dette medfører volatilitet heri efter IAS 39 og ED medfører at Transport A/S kan undgå denne og har muligheden for at præsentere tidsværdiens regulering på den måde de opfatter det, som værende en forsikringspræmie. Når der anvendes fair value hedges af debitorer vil Transport A/S have en udfordring i at forklare regnskabsbrugerne præsentationen af den hedgede risiko da ED stiller krav om at kursreguleringen af sikrede debitorer vises på sin egen linje i tilknytning til hovedregnskabsposten, uagtet fortegnet. Som noget nyt præsenteres fair value hedges i anden totalindkomst modsat tidligere i resultatopgørelsen. Der er i kapitel 6 foretaget en interessentanalyse, som viser at overordnet set er de fleste respondenter positive overfor ED, men der er enkelte forhold som kritiseres der går igen. Der er nervøsitet over at nogle økonomiske hedges ikke kan anvendes i de nye regler da visse restriktioner er videreført såsom forbuddet mod at hedge transaktioner indregnet i anden totalindkomst. Herudover er der kritik af kravet om rebalancering, som medfører at man ikke frivilligt kan stoppe en hedge. Meget kan tyde på at nogle af de restriktioner såsom krævet rebalancering vil blive anset som en hæmning af muligheden for at udskyde gevinster eller tab og dermed formindske fleksibiliteten i at designe sit overskud. Jeg har ovenfor redegjort for min holdning om tvungen rebalancering vil forbedre relevansen af informationerne samt sammenligneligheden. Nogle gange er det hensigtsmæssigt at der er frivillige muligheder m.v. i regnskabsreguleringen, mens der andre gange er behov for detailregulering. I dette tilfælde er min holdning at sidstnævnte er at foretrække. Side 84 af 99

Afhandlingen har de grundlæggende svagheder at C20 surveyet og konsekvensanalysen ikke inkluderer alle data, hvormed forstås, at for at kunne redegøre for den fulde effekt af ED ville dette kræve insideroplysninger. For at nå frem til en endelig konklusion på emnet kræves en mere dybdegående analyse og adgang til ikke offentligt tilgængelige informationer. Herudover er der løbende i afhandlingen trukket på et interview af en ekspert indenfor fagområdet. 7.1 Problemkatalog På baggrund af ovenstående har jeg valgt at udarbejde et problemkatalog, hvori en række spørgsmål og hypoteser, som det kunne være interessant at undersøge nærmere, opstilles: Er den guidance, som gives i ED tilstrækkelig til at regnskabsaflæggerne kan behandle transaktioner ens? Hvordan vurderes samspillet med andre standarder og er der inkonsistens, der kan forventes at give udfordringer? Hvordan vil regnskabsaflæggerne anvende oplysningskravene til deres fordel når flere frygter at de vil blive tvunget til at give forretningskritiske informationer? Hvordan kan forretningsgangene hos regnskabsaflæggerne tilrettelægges med datafangst og validering af data så man sikrer de mest troværdig repræsentative informationer? Side 85 af 99

8 Litteraturliste Bøger Elling, Jens Oluf: Finansiel Rapportering teori og regulering, 1. udgave, 1. oplag 2008 Andersen, Ib: Den Skinbarlige Virkelighed, 3. udgave, 2. oplag 2006 Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, 3. udgave, 1. oplag 2008 PwC: Regnskabshåndbogen 2012 håndbog om regnskab, skat og selskabsret PwC: Manual of accounting Financial Instruments 2011 Politikens Retskrivning- og Betydningsordbog, 2. bogklubudgave, 1. oplag, 2000 Artikler Maagaard, Lars: IAS 39 bliver til IFRS 9 Jacobsen, Michael E.: Regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter Skov, Susanne Friis: Regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter, Indregning og måling og regnskabsmæssig sikring Exposure Drafts, regnskabsstandarder etc. Diverse Exposure Draft, Basis for Conclusions and Illustrative Examples, Exposure Draft Hedge accounting, Exposure draft, OUTREACH SUMMARY Exposure Draft of An improved Conceptual Framework for Financial Reporting: Chapter 1: the Objective of Financial Reporting Chapter 2: Qualitative Characteristics and Constraints of Decisionuseful Financial Reporting Framework for the Preparation and Presentation of Financial Statements Comment Letters, www.iasb.org Observer notes, www.iasb.org Project Updates, www.fasb.org Årsrapporter fra selskaber som indgår i surveyet Side 86 af 99

9 Bilagsoversigt Bilag 1 Definitioner og begreber Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Spørgsmål anvendt ved interviews Comment Letter Survey Interview med Michael E. Jacobsen, director i PwC C20 Survey Side 87 af 99

Bilag 1 Definitioner og begreber Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Regnskabstermer Amortiseret kostpris = Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med 1) fradrag af afdrag, 2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og 3) fradrag af nedskrivninger. Dagsværdi: Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter. Drift = resultatopgørelse = Profit & Loss (P/L). Finansiel rapportering = årsregnskab = årsrapport. Framework = begrebsramme. GAAP = Generally Accepted Accounting Principles = lokal regnskabsregulering så som den danske årsregnskabslov (ÅRL). IAS = International Accounting Standard (forgængerne til IFRS erne i bund og grund det samme). IFRS = International Financial Reporting Standards (efterfølgerne til IAS erne - i bund og grund det samme). Hedging = sikring af risici Afdækningsinstrument = sikringsinstrument = hedging instrument Hedge = afdækningsforhold = sikringsforhold IASB etc. 89 IASCF/IASB 89 Elling, Jens Oluf: Finansiel Rapportering teori og regulering, 1. udgave, 1. oplag 2008 side 73-75 Side 88 af 99

International Accounting Standards Committee Foundation (IASCF) var betegnelsen for det standardudstedende organ indtil primo 2001. International Accounting Standards Board (IASB) er den betegnelse, der anvendes fremadrettet. IASCF er en selvejende fond, som udpeger medlemmerne af IASB, SAC og IFRIC. I afhandlingen benyttes betegnelsen IASB, som er udstederen af IFRS. IAS/IFRS International Accounting Standards (IAS) er betegnelsen for de regnskabsstandarder, som blev udstedt af IASCF. International Financial Reporting Standards (IFRS) er betegnelsen for de regnskabsstandarder, som udstedes af IASB, det vil sige standarder, der er udstedt efter 2001. Fremadrettet bliver alle nye bestemmelser navngivet IFRS, mens IAS betegnelsen udgår efterhånden, som bestemmelserne opdateres og betegnes herefter IFRS. IFRS benyttes som generel betegnelse for de internationale regnskabsstandarder som godkendt af EU, mens IAS' og IFRS betegnelserne benyttes for de enkelte standarder, når disse behandles særskilt. IFRIC International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) er betegnelsen for den komite, der er nedsat af IASCF til at udstede fortolkningsbidrag til IAS'erne. SAC Standards Advisory Council s (SAC) formål er at give forslag og anbefalinger til IASBs bestyrelse omkring prioriteringer etc. FASB etc. 90 FASB Den amerikanske standardudsteder. US GAAP Modsvaret til IFRS/IAS, jf. pkt. 9.1.1.2. De amerikanske regnskabsstandarder går under navnet Generally Accepted Accounting Principles (US GAAP). SEC 90 Elling, Jens Oluf: Finansiel Rapportering teori og regulering, 1. udgave, 1. oplag 2008 side 75-76 Side 89 af 99

Securities and Exchange Commission (SEC) blev oprettet af den amerikanske kongres i 1934 med formålet at overvåge handlen med værdipapirer, ekstern regnskabsudarbejdelse etc. Side 90 af 99

Bilag 2 Spørgsmål anvendt ved interviews Revisorer etc., forslag til agenda for interview: 1. Holdning til ED generelt? 2. Holdning til enkelte emner af ED: a. Afdækkede enheder/instrumenter (hedged items)? b. Afdækningsinstrumenter? c. Optioners tidsværdi d. Effektivitet e. Rebalancering f. Gruppepositioner g. Fair value hedges i. Skal kursregulering af debitorer, sikret i en fair value hedge, præsenteres særskilt? h. Net investment hedges i. Kommer der en ændring til IAS 21, jf. kravet om at afdækningsinstrumenterne skal være FVTPL, men gæld normalt måles til amortiseret kostpris? 3. Kan du se sammenhænge eller konflikter med andre regnskabsstandarder eller igangværende projekter varetaget af IASB og FASB? 4. Vil det øge nytteværdien af den finansielle rapportering i dine øjne? 5. Hvad er holdningen hos de virksomheder, du har kontakt til? 6. Hvor omkostningstungt vil det være for virksomhederne ift. den nuværende IAS 39? 7. Har du nogen ide om, hvordan projektet ender, evt. bare på rygtebasis? 8. Casevirksomhed a. Mulighed for at præsentere dagsværdiregulering af afdækningsinstrument i omsætning m.v. uden at anvende hedge accounting i dag? b. Krav om præsentere i omsætning m.v. i ED eller valgfrihed? c. Råvare hedging d. Bid/ask 9. Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser har de forventede nye regler for større virksomheder noteret i Danmark? 10. Hvilke virksomheder vil blive påvirket af den forventede nye regnskabsstandard og hvilke afledte konsekvenser kan der forventes? 11. Vil der blive foretaget ændringer i virksomhedernes hedging strategier? 12. Hvilke muligheder og udfordringer giver ED Side 91 af 99

Bilag 3 Comment letter survey Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) Nr Navn Respondenttype Land Generel holdning 1 The Certified General Accountants Association of Canada Revisor Canada Positive 2 Association of Corporate Treasurers in Luxembourg Interesseorganisation Luxembourg Positive 3 Genworth Financial Regnskabsaflægger USA Positive 4 The European Association of Corporate Treasurers Interesseorganisation EU Positive 5 Japan Trade Council, Inc. Interesseorganisation Japan Positive 6 Edison Eletric Institute Interesseorganisation USA Positive 7 Walker Fraud Examiners, Inc. Rådgiver USA Negativ 8 The International Energy Accounting Forum Interesseorganisation Belgien Positive 9 Rabobank Regnskabsaflægger Holland Positive 10 Origin Energy Limited Regnskabsaflægger Australien Positive 11 The Japanese Institute of Certified Public Accountants Revisor Japan Positive 12 ING Group N.V. Regnskabsaflægger Holland Positive 13 International Association of Credit Portfolio Managers Interesseorganisation USA Positive 14 Canadian Accounting Standards Board Standardudsteder Canada Negativ 15 Sonae Regnskabsaflægger Portugal Positive 16 Société Générale Regnskabsaflægger Frankrig Positive 17 Linde Group Regnskabsaflægger Tyskland Positive 18 Australia and New Zealand Banking Group Limited Regnskabsaflægger Australien Positive 19 Mexican Banking Association Interesseorganisation Mexico Positive 20 AFLAC Regnskabsaflægger USA Positive 21 Association of British Insurers Interesseorganisation England Positive 22 BDO Revisor International Positive 23 Austraian Financial Reporting and Auditing Committe Interesseorganisation Østrig Positive 24 The Federation of Accounting Professions in Thailand Interesseorganisation Thailand Positive 25 International Organization of Securities Commissions Interesseorganisation International Positive Side 92 af 99

Bilag 4 Interview med Michael E. Jacobsen, director i PwC Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) 1. Holdning til ED generelt? a. Problemet med IAS 39s hedge accounting regler er at de er fokuserede på den finansielle sector (valuta og renter), i den virkelige verden er der flere andre risici corporates går ud og afdækker såsom råvarer m.v. Der har IASB gjort det svært for fx Carlsberg at afdække allumimum på dåser og energitunge virksomheder m.v. Det gør i praksis at man for råvarer ikke kan anvende hedge accounting, hvorfor flere regnskabsaflæggere blot indgår økonomisk sikring, der ikke er effektive men er i overensstemmelse med risk management. 2. Holdning til enkelte emner af ED: a. Afdækkede enheder/instrumenter (hedged items)? i. Ikke alt er positivt da man bl.a. mangler makro hedging reglerne og nu tages de ud af projektet. Illikvide markeder så som energi med mange spikes (prisstigninger/fald der er væsentlige og korte) kan man ikke hedge da mange punkter i en regressionsanalyse vil falde uden for 80-125 % spændet. ED løser det delvist da man kan udskille risikokomponenter og nøjes med at hedge disse samt effektiviteten ikke behøver at ligge inden for 80-125 %. b. Afdækningsinstrumenter? i. Det er positivt da det gør det nemmere. Det kan komme til at betyde at man kan anvende ædelmetaller, det er et spørgsmål om man kan anvende disse da de som udgangspunkt ikke er finansielle instrumenter. I teorien kan man tage nogle debitorer i USD og henføre til FVTPL. Man kan anvende firm commitments valutakomponent som afdækningsinstrument. c. Optioners tidsværdi i. Det er positivt da mange regnskabsaflæggere finder det problematisk med den nuværende behandling. Det er muligt at definere behandlingen i ens regnskabspraksis om det er tale om en forsikringspræmie. d. Effektivitet i. Det er positivt, men bliver meget tungere for regnskabsaflæggere da der er større regnskabsmæssige skøn involveret. Vil dog være muligt at overkomme dette forholdvist nemt for valutaafdækning. Burde være lettere at afdække fremadrettet da reglerne ikke er lige så rigide. e. Rebalancering i. Positivt, ophør af mulighed for at ophæve en hedge forventes at kunne påvirke nogle, som regnskabsaflæggere gerne vil hælde over i resultatopgørelsen. f. Gruppepositioner i. Der forventes ikke den store forskel g. Fair value hedges i. Skal kursregulering af debitorer, sikret i en fair value hedge, præsenteres særskilt? Side 93 af 99

1. Ja dette skal man som det ser ud til nu. h. Net investment hedges i. Kommer der en ændring til IAS 21, jf. kravet om at afdækningsinstrumenterne skal være FVTPL, men gæld normalt måles til amortiseret kostpris? 1. Der sker højst sandsynligt ikke noget ved reglerne. 3. Kan du se sammenhænge eller konflikter med andre regnskabsstandarder eller igangværende projekter varetaget af IASB og FASB? a. IAS 1 om præsentation på hovedlinjer, IFRS 7 om oplysninger og IAS 21 på net investment hedges. IFRS 13 om fair value måling med at vi går fra entry fair value måling til exit fair value måling, hvormed vi forstår at fair value er det du kan sælge dit aktiv for fratrukket handelsomkostninger m.v. b. IFRS 13 om finansielle instrumenter med negativ markedsværdi skal man fratrække sin egen kreditrisiko til værdien. 4. Vil det øge nytteværdien af den finansielle rapportering i dine øjne? a. Dong, Centrica i UK, Scottish Power i UK har udarbejdet alternative resultatopgørelser, som viser effekten af økonomisk sikring og disse blev modtaget positivt. CISR har udarbejdet notat herom. Grunden til at noterne i dag er placeret så lavt er at man oplyser forhold, som kreditratingbureauer m.v. ikke anvender disse oplysninger i deres arbejde m.v. 5. Hvad er holdningen hos de virksomheder, du har kontakt til? a. De fleste kender den ikke, dem som kender den er skeptiske fordi at de mangler makro hedging reglerne og er ikke overbevist om at IASB er gået langt nok med henblik at løse råvareproblemstillingerne. Reglerne omkring at man stadig skal effektivitetstest er der usikkerhed om hvor restriktivt det rent faktisk bliver. 6. Har du nogen ide om, hvordan projektet ender, evt. bare på rygtebasis? a. Nej 7. Casevirksomhed a. Krav om præsentere i omsætning m.v. i ED eller valgfrihed? i. Der er ikke valgfrihed længere så Novo skal ændre princip. b. Råvare hedging i. Jf. ovenfor c. Bid/ask i. Jf. ovenfor 8. Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser har de forventede nye regler for større virksomheder noteret i Danmark? Side 94 af 99

a. Energitunge virksomheder forventes at få nye muligheder, hvilket gælder generelt for de regnskabsaflæggere som sikrer råvare exposure. De vil kunne afspejle hedge accounting bedre i deres regnskab. 9. Hvilke virksomheder vil blive påvirket af den forventede nye regnskabsstandard og hvilke afledte konsekvenser kan der forventes? a. Råvaretunge virksomheder 10. Vil der blive foretaget ændringer i virksomhedernes hedging strategier? a. Der forventes ikke nogle ændringer da dette er driftsøkonomiske betragtninger der er afgørende herfor. 11. Hvilke muligheder og udfordringer giver ED? a. Jf. ovenfor Side 95 af 99

Bilag 5 C20 survey Firma Type Nettoomsætning Balancesum MDKK Dagsværdi af hedging instrumenter, tilgodehavender Dagsværdi af hedging instrumenter, gæld Fair value hedge Cash flow hedge Carlsberg B Produktion 63.561 147.714 499 1.280 Ja Ja Ja Net investment hedge Når planer for det kommende år udarbejdes, foretages der effektiv sikring af udenlandske virksomheders resultat af primær drift i lokal valuta. Da størstedelen af udenlandske virksomheders indkøb foretages i EUR, er Gruppen ikke udsat for transaktionsrisiko. Sikringen behandles på Gruppe-niveau som en økonomisk sikring af (dele af) nettoomsætningen i den pågældende valuta. Herudover er der indgået økonomisk sikring af visse transaktioner. Chr. Hansen Holding Produktion 4.735 10.078-16 Ja Ja Nej Coloplast B Produktion 10.172 9.218 33 378 Ja Ja Nej DSV Logistik 45.562 23.085 8 211 Ja Ja Ja FLSmidth & Co. Produktion 21.998 25.540 38 148 Ja Ja Nej When hedging fair value that does not meet the criteria for hedge accounting, recognition at fair value takes place in the balance sheet and Side 2 af 99

value adjustments are recognised in the income statement as financial items. Fair value adjustment recognised in financial items in the income statement amounts to DKK - 110m (DKK 2010: DKK -32m). At 31 December 2011 the fair value of the Group s hedge that is not recognised as hedge accounting amounted to DKK -70m (2010: DKK -68m). GN Store Nord Produktion 5.564 11.181 1 13 Ja Ja Nej Afl edte fi nansielle instrumenter for hvilke regnskabsmæssig sikring ikke anvendes (økonomiske sikringer) Kontraktbeløb 1.116 197 1.191 394 Dagsværdi, aktiver 1 5 1 5 Dagsværdi, passiver 29-30 5 Dagsværdiregulering indregnet i fi nansielle poster (28) 5 (29) - hvoraf reklassifi ceret fra egenkapitalen (renteswaps) (28) sikringskontrakter, der ikke opfylder hedgingbetingelserne, klassificeres som tradingkontrakter, og ændringer i dagsværdi føres løbende som finansielle poster. Lundbeck Produktion 16.077 20.534 12 71 Ja Ja Ja A.P. Møller - Mærsk Konglomerat 322.520 404.743 1.284 4.626 Ja Ja Nej Gruppen anvender endvidere afledte finansielle instrumenter til sikring af økonomiske risici, der ikke regnskabsmæssigt behandles som sikring. Disse afledte finansielle instrumenter behandles regnskabsmæssigt som handelsbeholdning. Side 3 af 99

NKT Holding Produktion 15.604 13.439 323 531 Ja Nej Nej, men: NKT Cables har pr. 31. december indgået metalterminsforretninger til dækning af metalleverancer til en værdi af 545,9 mdkk (2010: 336,8 mdkk) med en negativ dagsværdi på 94,7 mdkk (2010: positiv værdi 74,5 mdkk). Det vurderes, at en stigning i råvarer på 10% alt andet lige vil påvirke koncernens egenkapital med i størrelsesordenen 55 mdkk for metalterminsforretninger pr. 31. december 2011 (2010: 34 mdkk). Dagsværdien af den effektive del af sikringen indregnes løbende i koncernens egenkapital som sikring af fremtidige pengestrømme. Påvirkning på resultatopgørelsen af ineffektivitet har i løbet af året været ubetydelig. Novo Nordisk B Produktion 66.346 64.698 48 1.492 Ja Ja Ja Novozymes B Produktion 10.510 13.842 396 2.879 Ja Ja Ja TDC Tele 26.304 65.165 337 110 Ja Ja Nej Vestas Wind Systems Produktion 43.478 57.283 50 89 Ja Ja Nej Vestas kontrollerer løbende de overordnede råvareprisrisici i forbindelse med salg og produktion af vindmøller. Hovedparten af råvarerisikoen styres ud af Vestas' indkøbsorganisation i form af de kontrakter, der indgås med leverandører. På de råvarer, hvor de finansielle markeder kan understøtte risikostyringen med finansielle produkter, vurderes løbende, hvordan den mest Side 4 af 99

William Demant Holding Produktion 8.041 7.646-127 Nej Ja Nej Danske Bank Finansiel Nordea Bank Finansiel Topdanmark Finansiel Tryg Finansiel Sydbank Finansiel Cand.merc.aud kandidatafhandling juli 2012HD (R) effektive afdækning af de prismæssige risici kan ske. Finansielle råvarekontrakter indgås med modparter inden for Vestas bankgruppe. Side 5 af 99