Rundt på nordøen Tranebjerg Onsbjerg Stauns Heden Mårup Mårup Havn Nordby Langør Havvejen Tranebjerg Ca. 44 km

Rundt på nordøen Tranebjerg Onsbjerg Stauns Heden Mårup Mårup Havn Nordby Langør Havvejen Tranebjerg Ca. 44 km Hvis turen startes i Tranebjerg, skal man forbi kirken og nordpå mod Onsbjerg. Lige i udkanten af byen, på venstre hånd, ligger Tinghuset, som også er politistation. Lidt udenfor byen, på højre side, ses Borghavegård, hvis navn refererer til det middelalderlige gårdkompleks, kongen havde på Samsø, og som lå nær Tranebjerg Kirke (se: Rundt på midtøen). Længere fremme ligger Kongehøjen med et bronzerelief af Frederik VII, sat af samsinger 1866 som tak for junigrundloven fra 1849. Fra højen er der en herlig udsigt over øen. SÆLVIGBUGTEN Turen fortsættes gennem Onsbjerg til Sælvigbugten, en af øens bedste badestrande. Efter at have passeret vejen til Sælvig Havn ses på venstre hånd nogle lave bakker med meget smalle agre. Det er resterne af den måde, hvorpå man tidligere udstykkede jorden, så også husmændene kunne få del i den gode produktionsjord. Kort efter, i svinget ved kiosken, ses et vejskilt, der viser til Østerby. Vejen hedder Bisgård Forte. En forte (på samsk kaldet furden) er den fællesvej, bønderne i gamle dage brugte, når de gennede dyrene ud på græsningsarealerne ved stranden. Efter at være kommet ud af plantagerne ved sommerhus-området, tager vi den nordgående vej, Havvejen. Til højre i engene neden for stenalderskrænten ses nogle besynderlige jordvolde, stenrækker, som måske kan være voldanlæg, men som er af ukendt alder og oprindelse. Overfor denne fredede strækning ses nogle anselige bronzealderhøje på Bisgård Mark. På venstre hånd har man nu Sælvig Bugt-stranden, der er meget børnevenlig på det meste af strækningen. Kort efter vejen mod Toftebjerg ses på højre hånd nogle høje enkeltbakker kaldet Vorbjergene, der endnu har spor af fortidens intensive landbrug med hestetrukne redskaber. Disse marker har man naturligvis måttet opgive at dyrke med traktorer. Bakkerne stod i Stenalderen som øer i et lavvandet hav. STAUNS STAUNS FJORD Ved campingpladsen drejes til højre mod Stauns, og ved gadekæret i Stauns kan man dreje til venstre for at komme videre nordpå. Men det kan anbefales at foretage flere afstikkere her: Til højre mod flyvepladsen på de inddæmmede arealer. Herfra kan man gå (ca. en kilometer) ud til dæmningen ved fjorden. Fra dette sted ses bl.a. den store

Hjortholm, hvor der ligger rester af et borganlæg, antagelig fra 1100-årene. NB! Der er ikke offentlig adgang til øen. Det kan tillige anbefales at gå ned til fjorden ad kastanjealleen, der i sydenden af Stauns fører ned til en lille bådehavn ved fjorden. Herfra er der stiforbindelse mod nord langs fjorden. I det lave vand har arkæologer fundet mængder af nedrammede pæle i rækker fra år 400 e. Kr. Træet var takstræ, og meningen med disse pælerækker kan man kun gisne om. Lige udenfor Stauns ses den flotte udsigt over Stauns Fjord og holmene i og udenfor fjorden. De nærmeste holme hedder Sværm, Ægholm og Hjortholm. Ved Kanhave mødes vejene, og vi er nu på øens smalleste sted. Her ses rester af et af vikingetidens mest imponerende "ingeniørarbejder:" Kanhavekanalen. Ved årringsprøver har man kunnet datere den til årene efter 726 e.kr. Det vil sige, at den er bygget omkring det tidspunkt, da Dannevirkevolden mod Tyskland blev opført. Kanalen er omkring 800 meter lang og gravet tværs gennem øen. LANGØR KYHOLM Ved Kanhavekanalen er der mulighed for en spændende afstikker til Langør. På vejen passeres en stenstrøning af enestående format. Disse enge er yngleplads for vadefugle, andefugle og måger. Fra bakken ved Langør Kirke, et kapel fra 1925, er der en glimrende udsigt over fjorden, og man får nu indtryk af dette mærkelige landskab. Øerne er "druknede" enkeltbakker såkaldte koller som er dannet i sidste del af istiden. Den største del af fjordens øer er lukket område, et naturhistorisk og arkæologisk reservat. Lige før Langør passeres Samsø Naturskole, som man ikke bør undlade at besøge. Her fås information om natur, historie, vandreture m.v. Langør var indtil 1880 Samsøs vigtigste havn. Det er en naturhavn med fem meters vanddybde, og stedet omtales allerede i de islandske sagaer som en velegnet havn. Indtil for få år siden boede her endnu fiskere, der levede af at fange ål, rødspætter, rejer og hummer. I flere perioder var der en livlig forbindelse til den lille ø Kyholm, der ses mod nord-nordøst bag odderne. Kyholm er i dag ubeboet, men tjente tidligere flere formål: som pesthus for Jylland under Den sorte Død 1709-11, som befæstet base under Englænderkrigene 1801-14 og endelig som karantænestation under koleraepidemien fra 1832-59. To store skanser, en på Lilleør og en på spidsen af Besser Rev, bevogtede under krigen mod England indsejlingen til fjorden. Begge skanser ses tydeligt fra Langør. I Nordbybugten ligger et havdambrug, der kan skimtes fra stranden. I de store net opdrættes laks. HEDEN

Efter afstikkeren køres videre mod nord over den 1100 tdr. land store Nordby Hede, som ligger på strandvolde og hævet havbund. Heden er i dag plantet til med fyr, gran og birk med lidt højskov i den nordlige ende, før Mårup by. Dette er rester af den oprindelige tilplantning fra 1866, samme år som Hedeselskabet stiftedes. MÅRUP MÅRUP HAVN Mårup er en smuk landsby med adskillige gamle huse og gårde. Mellem Mårup by og havet ligger Samsøs største sommerhusområde, Mårup Østerstrand, der er delt i to: Østerstrand Syd, hvorfra der er indkørsel i Mårup og Østerstrand Nord, som man kommer til ad vejen lige overfor Nord- Samsø Efterskole, der ligger lige syd for Nordby. Udenfor Mårup drejes til højre mod Nordby. Men forinden er den hyggelige Mårup Havn en afstikker værd, og både nord og syd for havnen findes områder med en pragtfuld natur, der er velegnet til vandreture og filosoferen i ro og mag. Fra havnen er der mulighed for at tage på en dagtur til den spændende ø Tunø, hvor biler er bandlyst. NORDBY På vejen videre mod Nordby lægger man mærke til kirken, der i ensom majestæt knejser i højlandet. I vest og nordvest ses Nordby Bakker et særpræget morænelandskab. Kirkens ensomme beliggenhed kan forklares med, at der i tidligere tid lå to landsbyer her, nemlig Søby mellem Mårup og Nordby, og Glistrup i nærheden af kirken. Disse byer blev sandsynligvis ødelagt i 1300-tallet af lybækkerne. Beboerne flyttede derefter sammen i Nordby og anlagde denne som en dobbelt rundby med gadekær og forte (åben plads) i midten og et stort antal gyder, der nu har fået de gamle navne tilbage. Byen er særdeles interessant i kraft af sine mange velbevarede, fredede huse, og det gav for nogle år siden Nordby titlen: Danmarks bedst bevarede landsby. Udover den spændende atmosfære i byen er der mindst tre ting, der er værd at kigge nærmere på: Klokketårnet Da lyden af kirkeklokkerne i Nordby Kirke sjældent kan nå byen, ringes der morgen og aften, samt ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger, med klokken i det gule klokketårn, der ligger lige ved gadekæret. Majstangen Søndag efter pinse prydes majstangen med flag, når de unge i Nordby rider Sommer i By. Oprindelsen til denne skik fortaber sig i historiens tåge, og selv

om den har ændret sig lidt i tidens løb, har indholdet været det samme i århundreder måske helt tilbage til hedensk tid. Bybrøndene Der var oprindelig fem bybrønde, som i gammel tid opdelte byen i distrikter, roder. Fire af disse stensatte brønde er bevaret, og de er bemærkelsesværdige ved deres store, dybe og kedelagtige facon. En lang byvandring gennem de kringlede og krogede gyder må man ikke snyde sig selv for. Særlig ved gadekæret kan man endnu fornemme, hvorledes en dansk landsby så ud i tiden før udflytningen. Da bønderne flyttede ud var det nemlig kun udlængerne, der blev nedbrudt, mens stuehuset blev stående og solgt til beboelse. Mange af disse stuehuse eksisterer endnu rundt omkring i byen.

Rundt på midtøen Tranebjerg Langemark Torup Østerby Besser Besser Rev Alstrup Toftebjerg Sælvigbugten Sælvig Onsbjerg Tanderup Tranebjerg Ca. 29 km Før turen rundt på midtøen er følgende steder i Tranebjerg et besøg værd: Kirken Tranebjerg Kirke har et imponerende kirketårn med skoldehuller og skydeskår. Foran kirken ligger Tiendeladen, hvor det korn oplagredes, der blev afleveret som tiendeskat. I hjørnet mellem laden og den gamle kirkegårdslåge ses et hul med en jernrist over. Det er en såkaldt færist, der skulle forhindre løse dyr i at gå ind på kirkegården. Laden og risten er fredet i klasse A. I kirkens nordmur ses den velbevarede, men tilmurede kvindedør. Borgbanken På Borgbanken, der ligger overfor Tranebjerg Skoles indkørsel, lå i ældre middelalder en kongelig gård. Den blev ifølge overleveringen på Samsø ødelagt i slutningen af 1280 erne af Marsk Stig i den urolige tid efter mordet på Erik Klipping i Finderup Lade. Økomuseum Samsø Samsø Museumsgård er en kopi af en gammel Nordbygård. Den viser et interiør fra ca. 1850 og har sæsonen igennem skiftende særudstillinger. Knyttet til økomuseet er tillige det lokalhistoriske egnsarkiv, der ligger ved siden af biblioteket, ligesom der er en række aktivitetssteder rundt omkring på Samsø, f.eks. Frysehuset i Besser, Købmandsgården i Ballen, Beyergården i Mårup, Husmandsstedet Fredensdal og Den gamle Smedje i Langemark. Centrum for alle økomuseets aktiviteter er Velkomstcentret, der er indrettet i det gamle mejeri i Tranebjerg. Møllebakken Bag Flinchs Hotel midt i byen ligger Møllebakken med anlæg og udsigtsplatform, hvorfra der er en enestående udsigt over det meste af sydøen. LANGEMARK TORUP Turen går nu ud på Samsø, og lige før rådhuset drejes til venstre ad vejen mod Langemark og Besser. På højre hånd efter Langemark ligger en mindehøj for de samske landmænds foregangsmand: Mikkel S. Holm. Han levede fra 1854-1915 og opnåede i 1880 Landbohøjskolens højeste karakter, "landbrugskandidat med anmærkninger".

Året efter overtog han "Madebjerggaard" i Besser, indrettede mejeri på gården og gjorde det kendt i den store verden for såvel smør som den senere så berømte Samsø-ost. Videre på vejen mod Besser passeres Besser Kirke, og lige overfor ligger Samsø Golfbane, der har international klasse. Lige efter Langemark går vejen også mod Torup gennem en lavning med bækken Sørenden. I Torup drejes til højre mod Østerby, og undervejs er der en flot udsigt til Besser Kirke, smukt placeret i landskabet, samt kort før Østerby: Mosegård en gammel, yderst velbevaret, hvidkalket udflyttergård. ØSTERBY I Østerby køres til venstre forbi det nedlagte elværk og gadekæret og hele vejen rundt i byen forbi den gamle købmands-handel til vejkrydset og mod Alstrup. Østerby har bevaret mange bygningsdetaljer, der giver et indtryk af, hvordan en lille dansk landsby så ud i gamle dage. Ved vejkrydset fortsættes mod Besser, og omkring halvanden kilometer fremme er der udsigt over Besser by og det inddæmmede areal Besser Made, der er et selvstændigt besøg værd. Efter at have passeret Sørenden igen, kommer vi op på en bakke lige før Besser, hvorfra der på ny er udsigt over Maden og i baggrunden Stauns Fjord og nogle af holmene. BESSER Ved indkørslen til byen ses den kønne, gamle præstegård fra ca. 1750. Præstegården fungerede fra 1812-16 som seminarium, hvor øens skolemestre fik en tiltrængt efteruddannelse. Efter præstegårdens have drejes til venstre gennem Skolegade. Hvor gaden svinger til højre ligger den gamle forskole med de hvidkalkede mure og det røde tegltag grundlagt som greveskole i 1728, og den fungerede som forskole indtil 1970. Fremme ved hovedgaden fortsættes til venstre gennem byen forbi forsamlingshuset (bemærk indskriften på gavlen). Ved antikvitetsforretningen på hovedgaden fører en lille vej, Kærvej, skarpt til højre op bagom byen. Undervejs passeres en markvej, der fører til byens udsigts-tårn, anlagt på fundamenterne af en mølle, der blev afbrændt under stumfilmsoptagelser i 1913. Fra tårnet er der vid udsigt over Stauns Fjord og mod Sjælland. Fortsæt venstre om det aflange gadekær tilbage til hovedgaden. BESSER REV Kører man hele vejen gennem byen, kommer man over Sildeballe til Besser Rev, der er 30-50 meter bredt, godt fem kilometer langt og som en arm omslynger fjorden.

Fra P-pladsen ved starten af revet kan man vandre til venstre langs fjorden ca. 500 meter til der hvor stien slutter eller, hvis man har god tid, foretage en vandretur ud på revet, der er åbent for offentligheden det meste af året: 16/7-31/3. Bemærk, at det ikke er tilladt at have hund med, heller ikke hunde i snor. Hele revet kan besøges til fods, MEN: i fuglenes yngletid 1/4-15/7 er der kun adgang til Draget et smalt løb, der deler revet. NB! Særlig om vinteren og i dårligt vejr kan det være forbundet med fare at passere Draget. Og selv i fint vejr skal man ved højvande passe godt på ved passagen af det smalle løb, hvor store vandmængder presses igennem. På side 56 er en tabel, der viser tidspunkterne for højvande i sommermånederne, men i øvrigt er man velkommen til at kontakte Samsø Naturskole. Er man først soppet over Draget til revets lange del, venter der imidlertid en stor naturoplevelse. Fra bakken Hønsepold er der en pragtfuld udsigt over naturreservatet Stauns Fjord med de mange holme. På spidsen af revet ligger endnu et stort skanseanlæg, anlagt under store anstrengelser af samsingerne under Englænderkrigene i perioden 1801-14. ALSTRUP Tilbage i Besser, lige ved præstegården går vejen til højre mod Alstrup. Nær byen er markerne indrammet af levende hegn som et værn for de tidlige kartofler og asparges på den sandede jord. Alstrup er en lille bebyggelse omkring det gamle gadekær, og herfra går turen videre til Toftebjerg en noget større landsby, hvis idyl er iøjnefaldende. Kør langsomt, og få et kig gennem portene til de gamle gårde. I retning mod Nordby er der udsigt til to bakker, Store og Lille Vorbjerg, der i stenalderen var øer, men som senere fungerede som støttepunkter ved landdannelsen, der forbandt nord- og sydøen. Det flade område til højre er inddæmmet i nyere tid, og man kan lige skimte flyvepladsen på det flade terræn. Samsøs hovedfærdselsåre, Havvejen, der forbinder nord og syd, følges tilbage mod Tranebjerg. Kort efter passeres cementfabrikken, der er årsagen til, at så mange Samsøhuse er forsynet med cementtagsten. Skrænterne til venstre for vejen er stenalderens kystlinie, hvis klitter nu er overgroet af krat. Selve Havvejen er med andre ord anlagt på hævet havbund. Bag klitrækken, hvor der nu er marker, var indtil 1800-tallet en skov, der strakte sig til Østerby. Deraf stednavnet Gammelskov. Stranden er her meget børnevenlig. SÆLVIG ONSBJERG Efter sommerhusene kan der gøres en afstikker til Sælvig, hvorfra Samsø Linien sejler til Jylland. Onsbjerg var for år tilbage Samsøs "hovedstad", og på vejen fra Sælvig fører to veje ind til byen.

Fortsætter man ad landevejen, drejes til højre ved vejkrydset ved bageren, og umiddelbart herefter ligger Onsbjerg Kirke. Lidt længere fremme ligger den tidligere Onsbjerg Skole, som nu er børnehus og handicapcenter. Lige efter skolen på vejen mod Tanderup kan man på venstre hånd se Sydsamsøs højeste punkt Dyret (51 meter). Der er adgang til Dyret fra Præstegårdsvej, hvor en lille sti fører op til toppen. Og det er turen værd udsigten er nemlig formidabel. TANDERUP Ved gadekæret i Tanderup drejes skarpt til venstre mod Tranebjerg. Efter at have krydset vejen mellem Pillemark og Onsbjerg kommer man til et bakkedrag, som med en samsk overdrivelse kaldes Alperne. Herfra ser vi ind mod turens endemål: Tranebjerg.

Rundt på sydøen Tranebjerg Pillemark Tranemosen Vesterløkken Kolby Kås Kolby Vesborg Fyr Brattingsborg Ørby Permelille Nørreskifte Ballen Brundby Tranebjerg Ca. 40 km Start turen i Tranebjerg ved Turistbureauet og drej efter kirken til venstre mod Pillemark. Her passeres Tranebjerg Skole og Samsø-Hallen, og overfor indkørslen til skolen ligger Borgbanken (se: Rundt på midtøen). I Pillemark drejes til højre og umiddelbart efter til venstre mod Vesterløkken. Her ligger på venstre hånd Tranemosen, der er øens eneste større sø (12 tdr. land) og hjemsted for et rigt fugleliv. For enden af Tranemosevej køres mod stranden, hvor vejen ender blindt ved en P-plads. Hvis man spadserer omkring en halv kilometer sydpå langs stranden, kan man i perioder være heldig at finde Ilse Mades Helligkilde. Til andre tider er kilden helt dækket af sand, og det henstilles, at man ikke forsøger at grave på stedet for ikke at ødelægge kilden. Op af en udhulet egestamme midt på den åbne strand vælder kilden op. Om kilden fortæller sagnet, at en død kvinde, Ilse Made, drev i land her, og da man forsøgte at køre liget til kirke i Tranebjerg og Kolby kunde flere Heste ikke drage det. Men da de vendte Vognen om til denne Onsbjerg Kirke Gaard drog tvende Heste det lettelig. Til liget var fæstet et forgyldt krucifiks, der nu hænger i Onsbjerg Kirkes kor på en tavle, hvorfra citatet stammer. Turen fortsætter gennem Vesterløkkenområdet, hvor der ligger et stort sommerhusområde. På vejen videre mod Kolby Kås ses de for øen så karakteristiske bakkerækker. De består af grus og sand, der blev afsat af istidens gletschere. KOLBY KÅS KOLBY I Kolby Kås ligger en lystbådehavn samt færgen til Kalundborg. Ved landevejen midtvejs mellem Kåsen og Kolby ligger Kolby Mølle, der nu er fredet. Det er en hollandsk mølle, bygget 1859 i Jylland og flyttet til Samsø 1899. Møllen var i brug indtil 1947. I sommerperioden er den visse dage åben for besøgende. Kolby Kirke er en af Samsøs fem middelalderkirker, og som noget usædvanligt ved denne kirke kan nævnes, at korbuen, der adskiller kirken fra korrummet, stadig findes. I Kolby har desuden Samsø Højskole til huse. VESBORG FYR Overfor kirken køres mod Vesborg og gennem den lange bygade med de mange bindingsværkshuse. De store åbne marker vidner om, at vi nu befinder os på godset Brattingsborgs jorder.

Fra P-pladsen ved Vesborg Fyr kan det anbefales (hvis man er godt gående) at gå ad stien ned mod stranden og herfra fortsætte rundt om de banker, hvor middelalderborgen Wisborg engang lå. Størstedelen af slotsbanken er dog forsvundet i havet ved gentagne skred. Mellem jul og nytår 1875 faldt den sidste rest af borgtårnet, men endnu anes murrester og borgens inderste vold i lerskrænten. Det kan varmt anbefales af tage turen til toppen af fyrtårnet, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over Samsø og til Fyn og Jylland. Ved Vesborg Fyr er der i 2007 indrettet café, Fruen ved Fyret, og tre ferielejligheder. Fyret er åbent fra 1. april til 30. september kl. 11-18, og området omkring fyret hele året kl. 11-18. På tilbagevejen til Kolby vælges vejen højre om byen, og der fortsættes forbi de åbne herregårdsmarker med spredte oldtidshøje mod Brattingsborg. BRATTINGSBORG Det nuværende Brattingsborg Slot er opført i 1870. Godset hed tidligere Søllemarksgård efter en nedlagt landsby, der lå her; men godset omdøbtes af Griffenfeld. 1677 overgik Brattingsborg som arveligt len til familien Danneskiold-Samsøe, i hvis besiddelse det stadig er. Godset omfatter ca. 1500 ha på sydøen. Hertil kommer Nordby Hede og de fleste af øerne og holmene i og omkring Stauns Fjord. Fra P-pladsen ved slottet kan man spadsere en tur i parken, der er anlagt i engelsk parkstil. NB: Der er kun adgang til parken tirsdage og fredage kl. 10-16 i sommerferien. BRATTINGSBORG SKOV Ved vejsvinget ind i skoven ligger Ørnslund, der er en tidligere godsinspektørbolig. Omkring Ørnslund er der en del "kunstige" oldtidsminder, lavet for pyntens skyld i den romantiske periode i 1800-tallet, da Danmarks oldtid var på mode. En legendarisk personlighed, August Kruse, der var godsinspektør og residerede på Ørnslund til ca. 1880, har ladet disse mindehøje og kunstige fjelde opføre for at understrege områdets historiske fortid. Det skal også nævnes, at samme August Kruse samlede store mængder oldsager, der i dag danner grundstammen i oldtidssamlingen på Samsø Museum. Brattingsborg Skov er i dag en spændende og meget afvekslende skov efter de senere års store fældninger og en række kraftige storme. ØRBY Fra Brattingsborg fortsættes mod Ørby. Lige ved indkørslen til byen drejes til højre og derefter til venstre ad Ørby Hovedgade.

Ved en spadseretur i byen kan man opleve meget af atmosfæren i en landsby fra omkring århundredeskiftet. I slutningen af 1800-tallet blev byen nemlig ramt af flere brande, der ødelagde de fleste af Ørbys gamle gårde og huse. Godset Brattingsborg købte efter brandene en stor del af byens jorder. Landbrugsjorden blev lagt ind under godset, og i byen blev der opført boliger for godsets landarbejdere. Indtil for få år siden var det stadig Brattingsborg der ejede mange af Ørbys hyggelige, små huse. Tager man en ekstra tur rundt om byen, finder man på vejen til Brundby byens lille kirke, der er annekskirke til Tranebjerg. PERMELILLE Vejen ved siden af kirken, Høtoftevej, fører til landsbyen Permelille, der med sit lille gadekær udstråler sjæl fred og ro. De hen ved 50 beboere betegner da også byen som øens lille smørhul. Permelille er udflytterby fra Pillemark, og byen har ligesom flere andre af øens landsbyer været igennem et par voldsomme brande, bl.a. i 1877, hvor en del gårde nedbrændte og nye blev opført året efter. I 1933 var der igen en større brand, men hver gang er Permelilles ældste gård blevet skånet. Den er fra 1500-tallet. Tilbage i Ørby går turen fra hovedgaden videre mod Nørreskifte. Vejen fører forbi branddammen, og i svinget ligger Ørbys to gamle skoler. Huset til venstre er "den stråtækte," til højre den ligeledes nedlagte afløser. NØRRESKIFTE BALLEN På vejen gennem Nørreskifte mod Ballen er terrænet åbent, og gårde og husmandsbrug ligger spredt til begge sider. På højre hånd ad Nørreskiftevej passeres Samsø Farmen. Den blev opført i 1979 og var på det tidspunkt Nordens største svineproduktionsenhed. Havnen har tidligere givet Ballen stor betydning som fragt- og fiskerihavn, men er nu en velbesøgt sejlerhavn, og om sommeren er der en spændende atmosfære og masser af liv på havnen. En sjældenhed, Kalkovnen, kan beses blot 100 meter mod syd ad strandstien. Det er en restaureret kalkbrændeovn, hvor der fra 1880'erne og indtil 1936 brændtes koralkalk fra Fakse. Læskningen foregik inde i bygningen. I modsatte ende af Ballen, ved Strandvejen, ligger Den gamle Købmandsgård, der er opført i 1844. BRUNDBY Fra Ballen Havn går turen mod Brundby. På bakken til venstre lige før man kører ind i byen ligger byens gamle skole, som er blevet ombygget til eksklusive seniorboliger. I den anden ende af byen, ved siden af Brundby

Hotel og overfor vejen mod Kolby Kås, ligger Genforeningspladsen et gammelt gadekær, som blev opfyldt efter at Danmark fik Sønderjylland tilbage ved afstemningen og freden i 1920. Ideen til opfyldningen fik sognefoged Eliasen, Brundby, og lærer Bertel Madsen fik sammen med skolebørnene opstillet en stendysse, hvor der i overliggeren er indhugget de slesvigske løver samt årstallene 1864 (smertens år) og 1920 (glædens år). Hele pladsen er indhegnet med en bøgehæk, og smedejernslågen har inskriptionen: Vi satte her Minde Og hegnede det At Gud lod Danmark vinde Dets tabte Ret. Tilbage på vejen mod Tranebjerg ligger på venstre hånd Baasebakkegården med den restaurerede husbrønd en af de mere end 50 brønde, der har givet navn til Brundby (brøndenes by). Brønden er måske helt fra det 16. århundrede og efter datidens forhold et kæmpe bygningsværk. Indtil for få år siden var den skjult og glemt, som mange andre af Brundbys gamle husbrønde. Ikke langt derfra på højre hånd ligger den højt beliggende stubmølle, Kolhøj Mølle, der er bygget i begyndelsen af 1600-tallet på øen Endelave og i slutningen af århundredet flyttet til Samsø. I mere end 100 år var den placeret på toppen af Dansebjerg mellem Brundby og Ørby, inden den i 1817 fik sin nuværende placering og siden er blevet flot restaureret. Møllen var i brug indtil 1939. Oppe fra møllebakken er der en imponerende udsigt, og de idylliske huse i Brundby er i øvrigt et ophold værd, inden turen går tilbage til Tranebjerg.